Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
|
|
- Kim Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten 2. Den blev 1687 foreslået annekteret til Sønder Kirkeby 3. Om kirkens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kaldsretten var hos kronen 4, og under denne forblev kirken, indtil den på auktionen over det falsterske ryttergods 1767 blev afhændet til generalmajor Johan Frederik Classen (sml. Sønder Kirkeby, s. 1379), hvorpå den hørte under det Classenske Fideikommis til sidste halvdel af 1800'rne, da sognets beboere havde part i den 5. Kirken overgik til selveje 1. april Kirken ligger midt i den gamle del af byen på omtrent fladt terræn. Den temmelig lille kirkegård, der er udvidet mod vest, har kløvet kampestensmur og støbejernslåger i nord og øst, tjørnehække på de andre sider blev der opstillet en ny, tømret portal med gesims og fire drejede knapper, og 1733 blev kirkeporten og lågen i sydøst malet med rod farve og hvide lister, og på porten blev med gul farve malet kongeparrets halv alen høje navnetræk mellem krone og årstal, det hele omgivet af grønne laurbærblade (rgsk.) blev kampestensmuren krævet omsat (syn).
2 KARLEBY KIRKE 1405 Fig. 2. Karleby. Plan. 1:300. Målt af Kaj Fischer Kirken består af senromansk kor og skib og moderne våbenhus, der har afløst et ældre. På vestgavlen en empiretagrytter til klokken. Den senromanske kirke er bygget af munkesten i munkeskifte. Den har ingen synlig sokkel eller syld, men lisener på langsidernes hjørner. Spor af oprindelige vinduer ses over alle de nuværende, særlig på nordsiden. I korgavlen (fig. 3) sidder et blændet, lancetformet, smiget vindue med aftrappet sålbænk. Lidt over rejsehøjde danner et dobbelt savskifte fodlinie for en blændingsdekoration bestående af to høje, smalle blændinger med skæve spidsbuestik flankeret af brede blændinger med stående siksakmuret bund og afsluttet med en dobbelt stigende spidsbue på en mandshovedkonsol; de yderste buer er nu sænkede. Pillerne mellem blændingerne står på et sokkelagtigt fremspring. Gavlen har glatte, ommurede kamme og toptinde. I korets sydside sidder i et fremspring, der går lige til gesimsen, en lav, tilmuret præstedør, hvis spidsbuede top ligger 179 cm over terræn, men døråbningen er sikkert flerfalset og således endnu lavere; over døren sidder to spidsbuede blændinger. Gesimsen består af to retkantede udkragninger, hvoraf den nederste løber af på portalfremspring og lisén. Indvendigt på korgavlen ses på en munkesten en mandsfigur, som et barn tegner den, indridset i det våde ler. Skibets østgavl er bygget ovenpå korbygningens tidligere opførte gavl, der har forvitrede fuger. Den øvre del af skibets østgavl med kam og toptindeskorsten er udvendigt omsat. Skibets sydportal er omdannet. Vest for både den og nordportalen er kirkemurens øvre del muret som stående siksak. Nordportalen står i et portalfremspring, der når lige til gesimsen, men er borthugget forneden; over døren er et simpelt firkantet blændingsfelt med lig-
3 1406 FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 3. Karleby. Korets østgavl. 1:100. Målt af Holger Jensen gende siksak i bunden. Den tilmurede døråbning er spidsbuet og mangefalset. Skibets gesims består af to retkantede fremspring, hvoraf det øverste er et rulskifte. Vestgavlen har over rejsehøjde to savskifter og derover en fladbuet højblænding med et rundbuet jernvindue i toppen. På hver side af midtblændingen er en bred blænding med dobbelte stigende spidsbuer. Øverst en cirkelluge med fremspringende fals. I 1762 var gavlen revnet og skulle have en 16 alen lang ankerbjælke (rgsk.), nu er hele gavlfeltet udvendigt ommuret. Vestgavlen har gavlkamme, den søndre afdækket med munketegl siges kirkeklokken at hænge i gavlen (rgsk.). Det indre er glatpudset og viser ingen detailler; korbuen er lav og spidsbuet blev i koret indlagt to nye loftbjælker og loftet overalt beklædt med nye brædder under bjælkerne blev loftet malet i oliefarve»med skyer i blå bund«(rgsk.); 1828 blev loft og vægge malet (syn). Våbenhuset er moderne, opført 1863 efter tegning af arkitekt Tvede; den nederste del er af munkesten i krydsskifte, det øvrige af små, røde sten.
4 KARLEBY KIRKE 1407 Fig. 4. Karleby. Indre, set mod øst. O. N På skibets mur ses spor af det ældre våbenhus, hvortil man 1681 købte sten til en pille, hvilken udgift præsteenken 1687 krævede refunderet (rgsk.). Våbenhusdøren og kirkedøren blev 1733 malet rød med hvide lister, idet et forslag fra 1721 om at gøre våbenhuset til materielhus formentlig ikke er blevet gennemført (rgsk.). Tagrytteren på vestgavlen er en tømmerkonstruktion fra Den har rundbuede glamhuller og stærkt svejfet, spåntækt spir. I vindfløjen står I F C for Johan Frederik Classen 6. Tagrytteren er rødmalet med hvide detailler. Den nuværende tagrytter må have haft een eller flere forgængere, således nævnes 1721 en 8 alen lang stige til klokken i tårnet (syn) var kirkens tilstand meget dårlig 2. Det udtales, at den»næsten står som på Schricheladdet hvad taget, loftet og våbenhuset sig er anbelangendes, som er brøstfældig på tagsten, sparrer, lægter, deller og bjælker, som af regn næsten er forrådnede hvor bedst styrke behøves, så at der er stor farlighed på færde, med mindre det i tide forkommes; det Gud nådelig bevare enhver fra ulykke«. Også inventaret var fattigt klages over tagets tilstand, idet det, som var repareret forgangen år, var blæst af igen, fordi der var skællet med ler (syn) havde kirken blyruder med vindjern (syn), og
5 1408 FALSTERS SØNDER HERRED der skulle gøres to karme med fire poster og fire tværposter (rgsk.), antagelig sprossedelte vinduer af jern eller træ, som ikke kunne åbnes. Tagværket over koret er nyere. Skibets egetræsspærfag er noget omdannet med fyr, men det ses, at spærfagene har haft spærsko med stiver, dobbelte hanebånd, lange tænger fra spær til omtrent midte af bjælke og krydsbånd fra spærskostiver til første hanebånd. Det nordøstre gavlspær viser meget grove øksehug på vestsiden, mens de tre andre sider er ret glatte. Underkanten har en smal, ca. 3,5 cm dyb not, der ved det øverste hanebånd er fortsat fra vestkanten til østkanten. Taphuller dannet ved anvendelse af bor antyder to lodrette stolper, der antagelig har båret en gavlbeklædning af vandrette brædder. Kirken står nu indvendig glatpudset med nyt bræddeloft og gulv af gule fliser. Udvendig er den hvidkalket på tjæret fod, de moderne, spidsbuede jernvinduer har røde murstensindfatninger af moderne sten var alle bygningsdelene kalket med røde blændinger (rgsk.). Skib og kor er hængt med vingetegl, i 1721 lå der endnu munketegl på sydsiden (syn). INVENTAR Alterbord af fyrretræ, samtidigt med altertavlen gjorde en snedkersvend alteret lavere, og muren ved det udhuggedes (rgsk.); det nedtoges 1823 (syn). Alterklæder. 1) Købt , af karmoisinrødt plyds med galloner og kongens kronede navnetræk samt årstallet broderet med sølv af kgl. perlestikker Harras. 2) Købt , af rødt plyds med sølvtresser (rgsk.). Altertavle i empire, opsat 1832 (syn), formet som en portal med halvsøjler, svær, profileret gesims og lav trekantgavl. I storfeltet et maleri (olie på lærred), Kristus i Emaus, signeret Anker Lund 1892, i samtidig, forgyldt ramme; det har afløst et ældre af Rørby 7. Under tavlens hvidgrå marmorering spores i postamentfeltet en frakturindskrift:»gud til Ære, Kirken til Pryd, Menigheden til Opbyggelse... af det Classenske Fidei-Commis Aar 1832«. Altertavle, sikkert af seksdelt ung-renaissancetype fra 1580'erne, med forgyldte indskrifter i seks felter og»i de nederste skildte ovenpå«to malerier. Da malingen 1733 var fordærvet af ælde, maledes tavlen af Chr. Hvid ligesom tidligere, øverst kongens og dronningens våben med forgyldte sirater, i de seks felter forgyldte våben og indskrifter og forgyldt bue og fod på de to»pillarer«; malerierne blev konserveret, men»zwichlerne og quaderstenene i den midterste skift«blev ikke forgyldt (rgsk.) stod nadverordene på tysk, dansk og latin på tavlen (præsteindb.), der 1824 kaldes ormstukken og uanselig (syn).
6 Altersølv. Kalk i renaissance, o. 1575, nu 19 cm høj. Den sekstungede fod, der har fodplade og standkant med indstemplede kryds, går over i en høj keglestub med graveringer om den øverste del, store akantusblade under en bladstav. Trindt, spinkelt skaft omgivet af fire påloddede bladkranse, lille knop med seks stærkt fremspringende rudebosser, hvis forsider har graverede akantusfirblade, og små, mellemfaldende tunger. Stort, nyere bæger, sikkert fra 1846, da kalken udvidedes i København (syn). Ingen stempler; forgyldt. Forgyldt disk, tvm. 13,5 cm, muligvis fra 1759, da Jørgen Svane i Nykøbing omgjorde disken (rgsk.); på randen graveret et kors og i bunden en velsignende Gudshånd. Kalke og diske nævnes en forgyldt kalk af sølv (inv.); 1705 blev den brøstfældige kalk repareret og nyforgyldt af Anders Jensen (Scheel) i Nykøbing, der gjorde et nyt bæger på 8 lod 2 kv. samt et krucifiks (til foden; rgsk.). På knoppens rudebosser stod»ariaro«med gamle latinske munkebogstaver og på foden bogstaverne i og a på hver sin side af krucifikset (præsteindb.). KARLEBY KIRKE 1409 O. N.1942 Fig. 5. Karleby. *Korbuekrucifiks (s. 1410) blev disken omgjort og forgyldt af Bagge Thomsen (Hiort) i Nykøbing, så den vejede 5 lod 1 / 2 kv.; 1759 blev kalk og disk (sml. ovenfor), der vejede 23 lod 1 kv., omgjort af Jørgen Svane i Nykøbing for 15 rdlr. 5 mk. 4 sk. og vejede derefter 3 lod mere (rgsk.) nævnes en gammel forgyldt kalk og disk af kobber med»dech«til (rgsk.). Vinflaske af tin nævnes 1680, en tinpotte til 3 pægle og en lille, gammel oblatæske 1721 (inv.). Ny sygekalk og -disk. Alterstager fra 1605, 42 cm høje, med klokkeformet fod, balusterskaft med kugleled og lille, flad lyseskål. På foden graverede versaler, på den ene stage:»i H S gaf h. Niels Hansøn Vingaard sogneprest [sml. gravsten nr. 1, s. 1411] mig til Karleby kircke i Falster avg. Hvo mig vil brvge til anden brvg hand vere vdskvdt paa dommedag«, på den anden:»i H S avg. Danmarks Kirker, Maribo amt 89
7 1410 FALSTERS SØNDER HERRED gaf Margrete h. Niels Vingaars mig til Karleby kircke i Falster. Hvo mig vil brvge til nogen anden brvg hand vere sig forbandet til døden«. Under bunden er i begge stager indridset:»16 4½ daler«. Messehageler nævnes en gammel, forslidt sort messehagel og 1721 en meget gammel violet, der kunne bruges til alterklæde, da et sådant manglede (inv.) købtes en ny af karmoisinrødt fløjl med kors af brede og kanter af smallere sølvgalloner med guldtresser (rgsk.). Alterskranke med drejede balustre, antagelig samtidig med altertavlen. Alterskranke gjorde Rasmus Kisbye et nyt rækværk for kommunikanternes sæde, og Elers malede det (rgsk.). Døbefont, gotisk, o. 1450, et gotlandsk eksportarbejde af kalksten. 16-kantet, glat kumme, affaset på den nederste del, cylindrisk skaft med vulst foroven; foden mangler. Tvm. 80 cm (Mackeprang: Døbefonte, s. 401). Gråmalet, herunder spor af rød maling; kummen er delvis indmuret i korbuens nordre vange blev fonten marmoreret sammen med et fontelåg (rgsk.). Dåbsfad af sydtysk arbejde fra o. 1575, tvm. 34,5 cm. I bunden bebudelsen i minuskelring, på randen indstemplede ornamenter. Dåbskande o. 1850, af tin, stemplet: Hans Høy. *Korbuekrucifiks (fig. 5), ung-gotisk, o. 1300, af samme type som Nørre Ørslev (s. 1428). Bevaret er kun den 105 cm høje, stærkt medtagne figur, hvis arme og fødder mangler. Hovedet er bøjet stærkt mod højre skulder, ribbenene markerede, kroppen er svajet mod venstre og højre knæ bøjet; det lange lændeklæde dækker venstre knæ. Ingen spor af staffering, men på hovedet svage rester af kridtgrund. I Maribo stiftsmuseum. Nyere korbuekrucifiks af terrakotta. Prædikestolen er et meget enkelt empirearbejde fra o. 1810, opbygget som en renaissanceprædikestol, med fire arkadefyldinger og på hjørnerne vinkelbøjede, joniske pilastre, glatte frisefremspring og postamentfremspring med et glat, ovalt felt. Under stolen fire udsavede bøjler samlet om en stolpe. Samtidig opgang med fyldingspanel og syvsidet himmel med gennemløbende frise, små trekantgavle og vasespir på hjørnerne, på undersiden et Gudsøje i stråleglorie. Egetræsmalet med lidt guld og i postamentfelterne gylden fraktur:»hvis Nogen har Øren han høre« skulle den nye prædikestol males endnu engang, da rusten fra sømhovederne trængte gennem malingen (syn). Prædikestol med årstallet 1589, skriftsprog og indskriften:»impendio Erasmi Ioanis Pauli Abrahami Reip(ublicæ) co(n)s(ulum) ac Laurentii Laurent. pref(ecti) vrbis erectus sum«(»jeg er opsat på bekostning af borgmestrene Rasmus Jensen og Poul Abraham 8 og byfoged Laurids Lauridsen«) (præsteindb.) forsynedes stolen med en egepille på krydsfod (rgsk.). Stolestader i renaissance, o Sydsidens 11 stader svarer ganske til
8 KARLEBY KIRKE 1411 Tingsteds (s. 1322), nordsidens 12 stader er lavere og lidt afvigende, idet gavltrekanterne indrammes af en karnisprofileret liste, mangler fodspir og øverst i feltet har en diamantbosse; pilastrenes prydbælter har skællagte tunger, og dørenes arkader har hvirvelrosetter i buehjørnerne. Den østligste, rigere gavl bærer en halspilaster med joniserende kapitæl, beslagværk på brystet og rankeslyng på skaftet; gavltrekanten er splittet og krones af en vase med tandsnit og spir. Nyere baggavle. Alle stolene er egetræsmalede. I det østligste panel på sydsiden sidder en foldeværksfylding fra o med snoede stave gjorde Andreas snedker en ny brudeskammel (rgsk.). Præste- og degnestol, sikkert fra 1820'rne, da de gamle nedtoges (syn) blev skrifte- og degnestolen samt et lille skab ved den sidste malet med brun oliefarve, gule lister og sort sirat (rgsk.). Orgel, nyere, fra Fr. Hansen og søn, Nykøbing, på nyere pulpitur. Pengeblok fra 1766 af eg med affasede kanter og låge i forsiden, fire jernbånd, to taskelåse og en cylinderlås samt jernlåg med opdrevet:»d. 9 agusti(!) 1766«. Gråmalet, i korbuen fik blokken en ny taskelås (rgsk.). Pengetavle fra (rgsk.) med høj, udsavet opstander. Under den nuværende grå maling spores den oprindelige, grøn med gyldne kanter havde kirken to gamle udygtige tavler (inv.), og fik den en ny (rgsk.). Klokke med versalindskrift:»støbt af I. C. og H. C. Gamst Kiøbenhavn anno 1832«, tvm. 76 cm. Ophængt ved vestgavlen under tagrytteren. Klokker. Ved klokkeskatten 1529 afleveredes en klokke, der vejede 1^2 skippund 6 lispund (288 kg) nævnes een klokke i gavlen; 1755 stod der nogle gamle latinske bogstaver på klokken (præsteindb.), der omstøbtes 1764 af M. C. Troschell for 140 rdlr. 2 mk. 8 sk. (rgsk.). GRAVMINDER Gravsten. 1) O Søren Nielsen, død 8. sept. 1602, og hans seks søstre, samt A. Vingaard, død 11. sept. 1604, alle børn af sognepræst Niels Hansen Vingaard (sml. alterstager, s. 1409) og Margrethe Sørensdatter, hvis initialer og bomærker fandtes på stenen, der 1755 lå i skibet, lige ved korbuen (præsteindb.). 2) Anders Markusen, død 12. febr [søn af sognepræst Marcus Christensen Humble]. Firkantet flise under korbuen (præsteindb.). Støbejernskors. 1) Marie Dorthea Gentz, f. Schmidt, født 24. juni 1740, død 17. febr Reliefversaler. På våbenhusloftet. 2) Johanne Magdalene Steenstrup, f. From, født 1? nov. 1771, død 5. jan. 89*
9 1412 FALSTERS SØNDER HERRED Kors med trekløverformede ender og pånittet reliefkursiv. På kirkegården, syd for koret. 3) Stiftsprovst Hans Resen Steenstrup, født 24. dec. 1770, død 27. jan. 1845(?). Svarende til nr. 2, ved siden af dette. KILDER OG HENVISNINGER Det falsterske gl. rytterdistrikts kirkeregnskaber , (RA); kirkeregnskaber for Falster , , (LA); Falsters gl. rytterdistrikts kirkeregnskaber med bilag (RA); kopier af kasseregningerne for de 26 Hs. Majestæts kirker i Falster (LA). Synsprotokol over Falsters sønder herreds kirker , over Falsters provsti ; synsforretninger for Falsters provsti 1845 og 1856; synsforretninger over kirker og præstegårde i Falsters provsti (LA). Jordebøger, herredsbøger m. m Falster (LA). Dokumenter og breve for hele stiftet (LA). Præsteindberetning til Thurah 1755 (kgl. Bibliotek). Udskrift af biskop Blochs visitatsbog for stiftet Lolland-Falster (LA). Museumsindberetninger af O. Norn og Aa. Roussell Bircherods MS, Ny kgl. Saml. 409 folio (kgl. Bibl.). 2 Jordebøger, herredsbøger m. m. 3 Kirkehist. Saml. 3. rk. VI, Frederik l.s danske Registranter, s. 120, 17. nov Trap: Danmark, 1. og 2. udg. 6 Tidligere har i kirken været opbevaret to ældre vindfløje af jern og kobber med samme initialer. 7 Friis: Laaland- Falster II, Poul Abraham nævnes som borgmester i Nykøbing 13. sept. 1591; ved sin død 1602 skyldte han enkedronningen og kirkerne på Falster en anselig sum penge; Dronning Sophies Kopibøger, s. 130 og 267. Fig. 6. Karleby 1794.
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog
Læs mereFig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.
Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens
Læs mereFig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereKulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne
Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden
Læs mereFig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks
Læs mereFig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt
Læs mere652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE
652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED
Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereFig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er
Læs mereFig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing
Læs mereRESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015
RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereUHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
.C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne
Læs mereFig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED
Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til
Læs mereAlle tiders tumleplads
lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis
Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mere1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79
1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79.THORØOYbE. opførelsesår: 1900 til/ombygning: antal etager/bygningsform: l etage, garage ~ngen gulvkote :
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereBeklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1
Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Når skellettet er klar til beklædning, dvs. skelettet er høvlet så der ikke er nogle skarpe kanterskelettet er lakeret med fortyndet lak
Læs mereSKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008
SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret
Læs mereGalten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst
Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet
Læs mereAns Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift
Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst
Læs meretil cirkelblændingerne øst herfor.
kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereKirken den er et gammelt
ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereÅens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.
Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:
Læs mereHØRBY KIRKE TUSE HERRED
Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum
Læs mereBAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent
Læs mereFig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereJeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereFig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED
Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereHORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune
Læs mereFig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED
Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereFlonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.
Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.
Læs mereDSB Kolonnehus Svenstrup J.
DSB Kolonnehus Svenstrup J. Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Inden malerarbejdet startes er der lige noget der skal limes, lim de fire stykker med
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter
Læs mereFig. 1. Gilleleje. Ydre, set fra nord. GILLELEJE KIRKE HOLBO HERRED
Fig. 1. Gilleleje. Ydre, set fra nord. N.E. 1955 GILLELEJE KIRKE HOLBO HERRED Kirken stammer antagelig fra sidst i 1530 rne, idet et forlig i 1559 mellem Soborg' præsten og Gillelejes bønder beretter,
Læs mereKirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED
Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens
Læs mereFig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER
Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,
Læs mereSEEST KIRKE ANST HERRED
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,
Læs mereSønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015
Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg
Læs mereFig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1942 ØNSLEV KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen allerede for reformationen havde kaldsretten, som biskop
Læs mereSkovshoved Skole SKUB-projektet
Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole August 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 0924 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 0954 lejl@gentofte.dk
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereSKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen
SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9144 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Skævhed i tagkonstruktion. 2. Faskiner fungerer ikke. 3. Fugearbejde og sokkelpuds mangelfuld. 4. Løse fliser i baggang og
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Læs mereFig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.
J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,
Læs mere