Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
|
|
- Vibeke Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk hegn op. Der skal afgræsses. Er det nu en tilstrækkelig strategi? Det har vi noget af svaret på fra flerårige permanente forsøgsfelter på engene ved Fussingø. Ved naturgenopretning er der flere flaskehalsprocesser for en øget artsmangfoldighed: i) frøkilder ii) mikromiljøer til spiring og etablering iii) konkurrence om lyset fra andre arter og skygge fra vissent plantemateriale og iv) risiko for at etablerede planter bliver skadet i forbindelse med naturplejen, f.eks. at blive spist, at blive til hø eller ensilage. Jeg vil i det følgende se på, hvordan naturplejen indvirkede på især Maj-Gøgeurt. Som supplement til denne art vil jeg se på en anden rosetplante, der etablerer sig ved frø, nemlig Kær- Tidsel. Jeg har desuden medtaget Pil (hovedsagelig Grå Pil) som en art, man gerne vil holde i ave ved genopretning af lysåbne enge. Da alle tre arter forekommer i omegnen af forsøgsområdet og har letspredte frø, antages det, at de ikke er frøbegrænsede her. Forsøgsfelterne blev udlagt i 1997 og ligger i to områder inden for en afstand af 2 km, Fussingø vest (36 felter) og Fussingø øst (24 felter). Forsøgsområdet ligner mange af de kulturpåvirkede enge, der findes rundt om i landet. Før 1955 var her enge med afgræsning og høslæt. I Frahegning af små områder i et til nogle år kan hjælpe med etablering af nye arter ved naturgenopretning. Herefter skal området igen med i plejedriften - ellers kvæles de etablerede arter - her Maj-Gøgeurt foregik oppløjning, og i perioden kørte man med en 5-årig driftsrotation, med 1-2 salgsafgrøder. Herefter, , kom en intensiv periode med salgsafgrøder, hovedsageligt korn. I den intensive periode var gødningsniveauet kg N, 10 kg P og 30 kg K per år og udbytteniveauet i korn 80 URT 31:2 maj 2007
2 Figur 1. Antal blomstrende Maj-Gøgeurt i felterne på vestarealet. på hkg per ha hvilket er middel niveau. Der blev dyrket byg, havre, vårraps, græs og enkelte gange kartofler og kålroer. På øst-arealet blev der ud over de nævnte salgsafgrøder fra sidst i 1970 erne til ca produceret græspiller, høstet tre gange per sæson og gødet med ca. 100 kg N per slæt, samt 20 kg P og 60 kg K per sæson (Hald et al. 2003). Efter den intensive periode blev områderne i årene udlagt med græs og anvendelsen har herefter været en kombination af høslæt og afgræsning med kvæg og får. Siden 1990 har der ikke været gødsket eller anvendt pesticider og afgræsningen har i alle perioder været kontinuert afgræsset i storfolde ved lav belægning. En tredjedel af vest-arealet havde ligget brak i 2-3 år. Året forud for udlægningen af forsøgsfelter blev brakarealet slået og afgræsset. Engene blev drænet i 1920 erne og igen i 1940 erne. Omdræning er foretaget løbende frem til ca. 1980, og grøfter er i årenes løb renset op efter behov. Vest-arealet er visse steder præget af svagt trykvand fra de syd for liggende skovklædte bakker, mens øst-arealet har nedadgående vandbevægelse. Da forsøgsfelterne blev lagt ud, var vegetationen i øst præget af den tæppedannede kulturart Eng-Rapgræs. På øst-arealet indgik desuden en del af den ofte i mosaik bestandsdannende Rørgræs. På vest-arealet var Fløjlsgræs, Manna-Sødgræs og Lyse-Siv væsentlige arter, hvor Lyse-Siv især forekom på det førhen braklagte areal. Østarealet havde ved begyndelsen højere produktion og næringsniveau end vest-arealet. Produktionen ved første slæt i 1997 var 5,0 t tørstof per ha i øst, og 4,2 t tørstof per ha i vest (Hald et al. 2003). Analysemetode Felterne blev udlagt med to eller tre gentagelser midt i græsningsfoldene. Disse blev afgræsset fra maj til og med oktober. Belægningen varierede mellem 4,7 og 9,5 stk. 1. års stude per ha før midtsommer. Herefter var belægningen det halve, idet området blev fordoblet med et areal, der på skift blev slået til hø forud for foldudvidelsen. Der blev tilstræbt samme græsningstryk med alle dyretyper. De udlagte felter på 10 m x 10 m blev udsat for tre forskellige behandlinger: Uden drift; slået til hø to gange om året med første slæt 15. juli; eller afgræsset i hele græsningsperioden. Blandt de felter, som blev slået til hø, overgik halvdelen til driftsophør fra og med Felterne er analyseret en gang om året i hele perioden med undtagelse af 2004 og I 2006 er analysen dog ikke fuldstændig, og de fleste af de afgræssede felter udgik fra og med Analysen af felterne er foretaget på overgangen juni-juli med fem udvidede Raunkiærcirkler opdelt i koncentriske cirkler hvoraf den største er 1 m 2. Arternes forekomst udtrykkes ved pointsum. Desuden blev alle foldene inventeret tre gange i juni, sidste inventering var i Vedrørende metoder og øvrige resultater, se Hald et al Resultater I det følgende gennemgås de to områder hver for sig. Tabel 1 viser fotoeksempler. Vestarealet Maj-Gøgeurt forekom sporadisk i alle foldene i vest ved forsøgets start i 1997, dog med tendens til flest i de tidligere braklagte arealer. I de analyserede felter på 100 m 2 forekom blomstrende Maj-Gøgeurt først i felterne uden drift, figur 1. Efter tre år med høslæt dukkede den også op i høslæt felterne. Maj-Gøgeurt blev ikke set ved analyserne i de kontinuert afgræssede felter. Kær-Tidsel forekom på ensartet niveau i felterne i starten af forsøget i 1997, figur 2 til venstre. Herefter øgedes antallet af etablerede planter ved høslæt og i felterne uden drift. Med kontinuert afgræsning gik mængden af Kær-Tidsel markant tilbage. Samme mønster gentog sig i de blomstrende planter, URT 31:2 maj
3 Figur 2. Forekomst af Kær-Tidsel i felterne på vestarealet (tv) og som blomstrende planter alene (th). Maksimum opnåelig pointsum per felt i de fem cirkler er 20. Figur 3. Antal blomstrende planter af Kær-Tidsel per felt på vestarealet i Behandlingerne er uden drift, høslæt (slået til hø to gange om året siden 1997) samt felter hvor denne høslæt ophørte fra og med figur 2 th. Hvis høslæt og dermed drift springes over et år, skete der en markant øget blomstring, hvor Kær-Tidsel havde opbygget en bestand gennem flere år i de slåede felter, figur 3. Pil etablerede sig først i felterne uden drift, men forekom også hurtigt i stor mængde i felterne med høslæt, figur 4 til venstre. Også ved afgræsning etablerede Pil sig. Analysen i 2003 af de felter, som ikke havde været slået til hø i 2002, viste ikke forskelle i forekomst (ikke vist). Ved analysen i årene blev højden af de tilstedeværende planter af Pil opmålt og en samlet højde per felt beregnet, figur 4 til højre. Her viste det sig, at de planter, der havde etableret sig i felterne uden drift, voksede kraftigt i højden, mens de mange planter i felterne med høslæt forblev lave. Så snart høslæt ophørte, skød de hurtigt i vejret. I de afgræssede felter opnåede Pil ikke nogen højde, men forekom bare på stedet som planter, der forgæves forsøgte at etablere sig på de mange spiringssteder, som kreaturernes tramp frembragte. Østarealet Maj-Gøgeurt forekom ikke på østarealet. Kær-Tidsel forekom kun med få vegetative planter på østarealet ved forsøgets start, men indvandrede efterhånden i større stil i felterne uden drift, figur 5 tv. Efter nogle år var der også rosetter i felterne med høslæt, men kun få blomstrede her i modsætning til en vis blomstring i felter uden drift, figur 6. Sammenlignet med vestarealet var forekomsten af Kær-Tidsel målt ved både pointsum og antal blom Figur 4. Forekomst af Pil i felterne på vestarealet ved forskellig drift (tv). Udvikling i samlet højde af Pil i felterne ved forskellige drift og efter første års driftsophør efter flere forudgående år med høslæt. 82 URT 31:2 maj 2007
4 Figur 5. Forekomst af Kær-Tidsel i felterne på østarealet (tv) og som blomstrende planter alene (th). Maksimum opnåelig pointsum per felt i de fem cirkler er 20. Figur 6. Antal blomstrende planter af Kær-Tidsel per felt på østarealet i Behandlingerne er uden drift henholdsvis høslæt (slået til hø to gange om året siden 1997). Blomstringen i felter, hvor denne høslæt ophørte fra og med 2002, skilte sig ikke særligt ud. strende individer per felt på et lavere niveau, især hvad angår felter med slæt. Et års ophør med slåning var ikke nok til at øge blomstringen (ikke vist). Som det ses af felterne uden drift, skulle der et par år til, inden der sås blomstring, figur 5 til højre. Som på vestarealet klarede Kær- Tidsel sig dårligt på de afgræssede felter. Pil forekom ikke på østarealet ved forsøgets start, figur 7. Først i det tredje år blev Pil observeret i felterne med højest forekomst i felter med høslæt. Efter nogle år forsvandt Pil igen, og i 2003 blev der kun observeret få planter. Alle observerede planter var under 50 cm. Diskussion af resultater Forekomsten af de tre arter har givetvis ikke været frøbegrænset, da alle tre arter har lette frø med stort spredningspotentiale, og områderne lå inden for kort afstand fra frøkilderne. At Maj- Gøgeurt ikke forekom på østarealet må derfor skyldes miljøforhold på mulige etableringssteder, herunder at der ikke var opadrettet vandbevægelse. Kær-Tidsel og Pil havde også klart de bedste miljøforhold på vestarealet, og begge forekom ligeledes her ved forsøgets start. Der var således forskel med hensyn til naturpotentialet på vest- og østarealet. Forskellen viste sig også ved næringsindholdet i drænvandet, der havde specielt høje niveauer af N og P i øst sammenlignet med drænvandet fra vest (Hoffmann og Ovesen 2003) Alle tre arter blev fremmet mest i felterne uden drift og ved Figur 7. Forekomst af Pil i felterne på østarealet ved forskellig drift. URT 31:2 maj
5 høslæt, mens kontinuert afgræsning sommeren igennem ikke var særlig gunstig for etablering af dem ja endda ret ugunstig for Maj-Gøgeurt. På østarealet forekom Maj-Gøgeurt slet ikke og Pil havde svært ved at få fodfæste. Kær-Tidsel blomstrede kun takket være felter uden drift. I felterne med høslæt nåede Maj- Gøgeurt og Kær-Tidsel ikke at modne frø, så høslæt fungerede ikke som frøkilde, men beredte spirings- og etableringssteder. Derfor kunne 1. høslæt med fordel være foregået allerede midt i juni. Det ville givetvis have forstærket de vegetative stadier og øget etablering. God etablering af urter er bl.a. resultatet fra forsøg med tidlig slåning af enkelte felter på østarealet (Hald og Nielsen 2006) Perspektiver for naturgenopretning Resultaterne viser, at afgræsning Tabel 1. Fotoeksempler fra de tre behandlinger på vestarealet (tv) og østarealet (th). Foto: Forfatteren 12. juni Fussingø Vestareal Fussingø Østareal 2 x slæt årligt siden x slæt årligt siden x slæt siden 1997, men ophørt i x slæt siden 1997, men ophørt i 2002 Driftsophør siden 1997 Driftsophør siden URT 31:2 maj 2007
6 alene ikke er en tilstrækkelig strategi, når man vil foretage naturgenopretning af enge, der har været i omdrift eller hvor artsniveauet i udgangspunktet ikke er så højt. Det er vigtigt først og fremmest at sikre, at miljøforholdene er tilstrækkelig gode til, at de ønskede arter kan etablere sig. Dernæst opstår spørgsmålet om frøkilder og spredningsveje. Det er også en forudsætning, at der i genopretningen tages hensyn til at få skabt gode etableringsmuligheder, så nye planter kan indvandre eller eksisterende planter kan konsolidere sig. Det kan f.eks. gøres ved at hegne mindre områder fra i en kortere periode. Forekomst af Maj-Gøgeurt i de områder, der havde været braklagt en periode forud for forsøget, illustrerer også denne effekt. En anden eller supplerende mulighed er at kombinere med høslæt gerne tidlig høslæt for at fjerne konkurrenterne og skabe etablering. I det hele taget er det en god ide at tænke i heterogenitet i miljø-forhold og i driftpåvirkning. Det giver mulighed for flere arter. Et er helt sikkert: Ved afgræsning er det vigtigt at etablere græsningspauser i en periode. På enge, som var med i forsøget her, var urterne i mindretal i udgangssituationen. Det betyder, at risikoen for at blive ædt af dyrene er høj. Jeg har i demoprojekter i samarbejde med græsningsselskaber praktiseret græsningspauser med gode resultater (Hald 2005). Her blev tørre overdrevslignende områder efter afgræsning gennem hele maj måned, hegnet fra i et par måneder. Den tidlige afgræsning tager væksttoppen af græsserne og lader urterne uskadte, da de ofte er langsommere til at komme i gang om foråret. Det giver mulighed for at se de mange arter blomstre til glæde for os og insekterne, og det giver mulighed for frøsætning. Afgræsningen genoptages på disse arealer i august. Det skaber gode steder for spiring, og dyrene græsser området ned, så det stort set ikke adskiller sig fra den øvrige del af folden ved sæsonens afslutning. Vi har ikke praktiseret græsningspauser på lavbund, men hvor dyr går i folde med både eng og overdrev kommer der en naturlig græsningspause på de lave steder først på sæsonen, idet dyrene helst vil gå på overdrevet. På nogle lavbundsarealer kan der være brug for at supplere med høslæt i juni måned. I naturforvaltningen skal vi tænke i varieret driftspåvirkning i tid, rum og metode og være procesorienteret mod konkrete flaskehalse for øget diversitet af arter karakteristiske for naturtypen. Flaskehalsene kan være vidt forskellige afhængig af miljøforholdene på udgangspunktet. Derfor er naturforvaltning kontekstafhængig og kræver faglig indsigt. Tak Tak til Fussingø Statsskovdistrikt, som har været forsøgsvært for de permanente forsøgsfelter siden Tak til Eva Christensen for bidrag med data fra Referencer. Hald, A.B Diverse artikler og afrapporteringer fra demoprojektet Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere. Findes elektronisk på Hald, A.B. Hoffmann, C.C. & Nielsen, A.L. (eds.) Ekstensiv afgræsning af ferske enge. Botanisk diversitet, småpattedyr, miljø og produktion. - DJF rapport, Markbrug nr. 91, 191pp. Hald, A.B. og Nielsen, A.L Udvikling af plejekoncept og naturgenopretning for engarealer på humusjorde. Upubliceret afrapportering fra et biogas innovationsprojekt. Hoffmann C.C. & Ovesen, N.B Næringsstofomsætning og -tab ved ekstensiv afgræsning på lavbundsarealerne ved Fussingø. DJF-rapport, Markkbrug nr. 91, Forfatterens adresse: DMU Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde. URT 31:2 maj
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs merePlejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer
Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereBrak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereOversigt over projektet
Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereJersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje
Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereHelt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på:
Prioritering mellem engarealer til naturfremmende landbrugsdrift Dynamoprojektet i Viborg Amt - naturplaner og SFL-områder Ved Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, april 2006 Forskelligt potentiale for naturfremmende
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs merePletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereProjekt - Valgfrit Tema
Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereFØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST
FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereNyhedsbrev nr. 51 august 2014
Mandag d. 14. august 2014 Nyhedsbrev nr. 51 august 2014 Vildmarkstur i Lille Vildmose. Lørdag d. 16. august kl. 10.00-14.00 afholder Vildmoseforeningen sin årlige vildmarkstur i Lille Vildmose. Vi mødes
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereflyt fødderne og løb let!
Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs merePeter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk
Læs mereAGLAJAs KURSUSTILBUD 2013
AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse
Læs mereOplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune Afgræsningsregler Reglerne er beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ( 35 og 36) og husdyrgødningsbekendtgørelsen
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereTeknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMikrokløver på fairways
A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mere... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereSØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL
ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mere