Miljøterapeut på et behandlingshjem - en hverdag blandt børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøterapeut på et behandlingshjem - en hverdag blandt børn"

Transkript

1 Artiklen er tidligere på Forlaget Perikon: Børn på behandlingshjem år 1999 En artikelsamling om miljøterapi, redigeret af Hans Kornerup. Bogen er udsolgt fra forlaget. Miljøterapeut på et behandlingshjem - en hverdag blandt børn Helle Pedersen Jesper Pedersen Børn i behandling Rollen som miljøterapeut At komme på behandlingshjem er en stor chance for et barn, der har brug for hjælp. Det er samtidig en stor udfordring for de mennesker, der skal hjælpe. Jo større vanskeligheder et barn har følelsesmæssigt, desto vigtigere er en professionel indsats. Der ligger derfor en mængde overvejelser bag etableringen af miljøet på et behandlingshjem. Det er institutionens garanti for, at den overordnede helhedstænkning er på plads, og at hvert barn bliver givet optimale udviklingsmuligheder. Det er et helt nødvendigt arbejde, der må gøres kontinuerligt, hvis behandlingen skal give udvikling. De teoretiske overvejelser skal derefter omsættes til meningsfuld praksis af de miljøterapeuter, der har den daglige omgang med børnene. Dette lægger et vist forventningspres på den enkelte, idet det kræver, at man både evner at forstå en mængde teori og formår at omsætte den til behandlingsmæssig praksis. Uanset hvor mange rigtige tanker, der er lagt i forarbejdet, er behandlingen aldrig bedre end den enkelte miljøterapeuts forvaltning af sin rolle, - al behandlingstænkning skal gennem dette nåleøje.

2 Denne artikel er et forsøg på en afklaring af miljøterapeutens rolle med fokus på det direkte børnearbejde. Hvilke opgaver er indbygget i mødet med børnene. Hvilke faglige og personlige forudsætninger kræves, og hvilke dilemmaer og problemstillinger kan man forvente i arbejdet. Artiklen er baseret på praktisk og teoretisk viden opsamlet gennem en årrække på en miljøterapeutisk afdeling på Nebs Møllegård. Børnene Et barn, der kommer i miljøterapeutisk behandling, er præget af tidlige relationsforstyrrelser, der har påvirket dele af barnets følelsesliv og personlighed. Det kan give sig udslag på mange forskellige måder og have mange nuancer, men barnets grundindstilling er præget af manglende tillid til andre. Barnets evne til tilknytning er ofte uudviklet eller fejludviklet, og kontakt med et andet menneske kan være forbundet med stor angst. En angst der styrer og dominerer dele af barnets personlighed og adfærd, og som besværliggør en realistisk afkodning af de reaktioner, det møder fra omverdenen, der kan opleves som uforståelig, kaotisk og fjendtlig af barnet. Barnet kan have et særdeles følsomt sanseapparat for stemninger og nuancer hos andre. Det kan nu og da registrere meget præcist, hvad der sker mellem mennesker, men evner blot ikke at sætte det ind i en meningsfuld sammenhæng. Dette medfører, at barnet har mange problemer i sine sociale kontakter. Der kan være mange konflikter omkring barnet, konflikter der bunder i fejlfortolkninger af omverdenen, - eller barnet kan trække sig i kontakten til andre mennesker. Barnet har ofte ganske få forventninger til, at nogen kan og vil hjælpe, og dets færdigheder til at håndtere angst og aggressioner er utilstrækkelige. I det daglige betyder det, at man som miljøterapeut skal forsøge at hjælpe børn, som på det ydre plan gør alt hvad de kan for ikke at blive hjulpet. De gentager ubevidst indlærte relationsmønstre og undersøger til stadighed, om de voksne kan holde til deres uro og afmagt. Måske de inderst inde håber på hjælpen, men det falder dem meget svært at give udtryk for dette håb. I stedet opsøges ubevidst den afvisning, som de kender alt for godt, og som derfor giver en vis form for tryghed. Senere i et behandlingsforløb, når der er etableret en form for tillid til voksne, er der andre nuancer og en anden proces i gang, men det er ovennævnte problemstillinger, der er basis for den behandlingsmæssige tænkning, som barnet præsenteres for på en miljøterapeutisk afdeling Miljøterapien Der findes flere definitioner på miljøterapi, men specielt Larsen & Selnes (1978) lægger vægt på, at der er tale om en systematisk og gennemtænkt tilrettelæggelse af miljøet, både psykologisk, socialt og materielt. I denne definition ligger allerede en beskrivelse af, hvilken rolle miljøterapeuten har. En gennemtænkt tilrettelæggelse af et miljø betyder, at der etableres et sæt af tilbagevendende hændelser, af

3 strukturer, i dagligdagen, som en ramme omkring miljøterapeutens kontakttilbud til barnet. Strukturer og kontakt bliver derved to forbundne størrelser i miljøterapi, - det er ikke muligt at skille disse ad. At arbejde med balancen mellem struktur og kontakt er kernen i miljøterapeutisk arbejde og i forståelsen af miljøterapeutens rolle. En struktur uden kontakt er at sammenligne med tilpasning og afretning af børn. Kontakt uden struktur er et tilbud om grænseløshed. Strukturtilbuddet, - den miljøterapeutiske grundstruktur Det planlagte hverdagsliv Kontakt- og strukturtilbuddet er en del af en hverdag, en institutionel hverdag, hvor kontinuitet er i centrum. En hverdag, der leves med sorger og glæder, men som i miljøterapeutisk tænkning bliver sat i fokus som basis for udvikling. Det betyder, at hverdagen, som vi traditionelt set er opvokset med at forstå og føle som noget, der bare er, noget trygt og nært, iblandet nødvendigheder og ofte opfattet som det lidt kedelige, i miljøterapien præciseres og defineres med en struktur, en ramme, i hvilken man som voksen tilbyder kontakt til barnet eller gruppen af børn. I praksis handler dette om, hvordan man tilrettelægger barnets liv og møder barnet på i dets daglige færden. Det er fritid, skoletid, sengetider, måltider, aktiviteter, leg, o.s.v. - alle de elementer som en hverdag består af. Strukturer, set i et miljøterapeutisk perspektiv, er planlagte og kontinuerlige forløb i barnets dag, der er baseret på en individuel analyse af hvert barns problemstilling og børnegruppens behov. Det er et forsøg på at udnytte hverdagslivet i udviklingsmæssigt øjemed og minimere tilfældighedernes spil via bevidst planlægning og tilrettelæggelse. En struktur der kan holde til barnet Det miljø, som barnet færdes i, skal være så løst struktureret, at det dels kan opsuge og "leve med" de udspil, barnet (børnegruppen) kommer med. Miljøet skal kunne holde til det pres, som barnets følelsesmæssige kaos lægger på det, og samtidig være så stramt struktureret, at barnet over tid får en oplevelse af, at det er en konstant og dermed troværdig størrelse. Strukturerne er således den grundlæggende forudsætning for behandlingsarbejdet: Et sted hvor barnet kan leve sine problemstillinger ud og samtidig opleve, at miljøet ikke nedbrydes, uanset hvilken adfærd det lægger for dagen. Miljøet må både kunne holde til og holde om barnet. De miljøterapeutiske strukturer har derudover en dobbelt funktion. For det første kan en daglig tilbagevendende og kontinuerlig rytme bidrage til at mindske barnets fornemmelse af kaos; den indre uro dæmpes af den ydre stabilitet. Der kompenseres for barnets uintegrerede personlighed med ydre kontinuitet, hvis miljøterapeuterne er vedholdende i deres fastholdelse af den daglige rytme. Det vil ofte betyde megen konflikt og megen vrede fra barnet; det ønsker ikke at deltage på de præmisser, som defineres for det. Heri ligger den anden, og

4 umiddelbart mindre synlige, funktion i grundstrukturerne. Barnet tvinges, opsøger nærmest selv, kontakt til et andet menneske i dets forsøg på at komme fri af de krav, der stilles. Dette betyder, at miljøterapeuterne får adgang til at indgå i en relation med barnet. Det er ikke en tæt, gensidig relation, blot kontakt, men ikke desto mindre en relation, der giver mulighed for både at observere og påvirke de kontaktforsøg, som barnet har. Når barnet forholder sig til strukturen, må det uværgerligt forholde sig til det menneske, der repræsenterer strukturen. Strukturtilbuddet kan derfor ikke skilles fra kontakttilbuddet, det er to forbundne størrelser, idet strukturen formidles af et menneske, der samtidig repræsenterer en mulighed for kontakt. Tid, sted og opgave Miljøet baseres på en målrettet analyse af hver enkelt forløb i en dag set i forhold til følgende tre elementer: Tid, sted og opgave. Hvis man skal arbejde målrettet på at påvirke et barn eller en gruppe af børn, er det vigtigt at være så præcis som muligt på disse tre elementer. Man må gøre sig overvejelser over, hvor lang tid en given aktivitet skal vare (tiden), på hvilket område den skal finde sted (stedet), og endelig hvad indholdet er, hvad er formålet med aktiviteten (opgaven). Dette gøres både for det enkelte barn og for gruppen. Det kan eksempelvis være et måltid, man definerer for børnegruppen: Skal børnene deltage i forberedelsen af måltidet, skal maden serveres for hvert enkelt barn, er der fælles bordskik, hvor længe skal børnegruppen sidde samlet ved bordet, skal de opdeles i flere grupper i forskellige rum, eller sidde samlet? Eller for det enkelte barn: Hvor længe skal barnet deltage i måltidet, hvor skal det foregå og hvad ønsker man at lægge vægt på? Må det gå før de andre, skal/må barnet spise alene eller i gruppen, hvilken type social omgang vægtes, må det få særlige madønsker opfyldt? etc. De overordnede overvejelser følges således op af en vurdering af hvert barns evne til at indgå i den overordnede struktur, hvilke særlige individuelle hensyn skal medtænkes. Det betyder i praksis, at det som er gavnligt og acceptabelt for ét barn, ikke nødvendigvis er det for et andet. Den rigtige balance mellem frustration og omsorg er forskellig fra barn til barn. Der er forskel på børn, og at behandle dem alle forskelligt, er også at behandle dem alle ens. Det planlagte og det uforudsigelige De overordnede behandlingsmål tilrettelægges på hvert barns behandlingskonference. Derefter er det værd at få oversat de overordnede behandlingsmål til håndtérbare konkrete delmål, som kan tages med i den daglige praksis, således at man kan arbejde målrettet med de problemer, man kan forvente vil opstå de det daglige møde med barnet.

5 Typisk er det værd at overveje visse nøglesituationer såsom måltider, sengetider og skift i aktiviteter eller personer. Hvordan forvaltes den uro, der opstår i barnet, når det skal skifte opgave, sted eller personer. F.eks. skiftet fra afdeling til skole eller fra leg til en mere kravsorienteret aktivitet. Ovennævnte situationer er forbundet med et relativt højt angstniveau hos barnet, og det er værd at undersøge nøje, hvilken adfærd fra den voksne der kan virke angstdæmpende. Der er mange små detaljer, som må justeres i det daglige arbejde og i den enkelte miljøterapeuts møde med barnet. Både ud fra kendskab til barnets aktuelle situation og den fingerspidsfornemmelse for barnet, man har etableret via sin relation med barnet. Udgangspunktet for strukturen er at samstemme hver enkelt voksens møde med barnet, således at det mødes af den samme åbne grundholdning overalt i miljøet med den plads til improvisation og uforudsigelighed, som naturligt er indeholdt i mødet mellem mennesker. Som miljøterapeut må man derfor kunne holde en struktur, men også kunne afvige fra den, hvis det giver mening. Er det eksempelvis aftalt, at et barn skal have et karbad på et bestemt tidspunkt, fordi det er en god måde at give barnet omsorg, er det legitimt at aflyse/flytte badet, hvis der ikke er mulighed for at give sig tid til barnet p.gr.a. f.eks. uro blandt audie børn. Eller at lade et barn spise alene, hvis det er i dårligt humør, selvom holdningen generelt er, at barnet skal spise sammen med de øvrige børn. Man skal ikke gennemføre en struktur for strukturens skyld, men fordi den giver mening. Der er en balance mellem at være loyal overfor de fælles beslutninger, der er rygraden i opbygningen af behandlingsmiljøet, og stadig give sig selv plads til at handle ud fra, hvad man i situationen finder rigtigt. Alt kan ikke aftales på forhånd, og der må være frihed til at improvisere og tage individuelle beslutninger. Dog med den ansvarlighed, at man kan redegøre for baggrunden for eventuelle ændringer og sit valg af metoder. Forandringer og overvejelserne bag dem er vigtige elementer i den proces, det hele tiden er at justere miljøet omkring barnet i forhold til dets aktuelle udviklingsniveau. Troværdighed i relationen til barnet er også evnen til at ændre på strukturen, i takt med at barnet udvikler sig. Kontakttilbuddet At forstå betydningen af strukturen og have hvert barns behandlingsbehov i baghovedet i det daglige arbejde er et spørgsmål om professionel faglig viden, men at være professionel indebærer også, at man samtidig tør være sig selv i kontakten med barnet. Barnets udvikling er afhængig af en voksen, der både kan og tør indgå med sig selv og sit følelsesliv i det daglige samvær med respekt for den distance, barnet måtte lægge eller har behov for.

6 At have hjertet med Børn er generelt dygtige til at aflæse kropssprog, betoninger i stemmelejet. De er gode til at vurdere, om voksne er sig selv, om de siger dét, de mener, om de er usikre. Et barn på behandlingshjem, der har oplevet mange svigt, er endvidere utrolig sensitiv om én bestemt ting: Holder den voksne af mig? Det er et ubevidst beredskab hos barnet, som konstant er aktiveret, det er barnets primære undersøgelse i samværet. Derfor er det en basal forudsætning for at arbejde som miljøterapeut, og vel for alt pædagogisk arbejde, at man har glæde ved samværet med barnet. Kontakt er lig med følelser mellem mennesker, og nok så professionelt arbejde preller mere eller mindre af, hvis ikke lysten til at være sammen med barnet er til stede. Dette er noget som skal mærkes i samværet, det er ordløst, om end det kan være nødvendigt at sige højt, at man holder af barnet på trods af handlinger, man ikke bryder sig om. At kunne vise og fortælle om, hvordan man har det, at kunne vise glæde, vrede, humor, uden for mange faglige filtre og overvejelser er centralt, hvis man skal kunne være autentisk i samværet med barnet. Man må endvidere kunne respektere hvert barns integritet, ethvert barn har sine grunde til at handle, som det gør. Denne respekt må gøre sig gældende i alt, hvad man foretager sig med barnet, om man hygger sig, eller man skælder ud. Alle overvejelser af professionel art må ses i dette lys. At være miljøterapeut er at kunne bruge sit følelsesliv, sin personlighed i samværet uden at blive privat. Respekten for barnet En voksen, der er autentisk, tydelig og entydig i sine beskeder og holdninger til barnet, er en særdeles eftertragtet vare blandt børn. Det er en stor befrielse for et angst barn at møde en rolig og empatisk voksen. Det er en voksen, der kan bruges som identifikationsfigur, både på handleplan og på det menneskelige plan, og som kan tåle at blive målt på sine gerninger, ikke kun sine ord. Hvad man ønsker af børnene, må man også forlange af sig selv. Det kan eksempelvis være at acceptere og vedstå, hvis man har lavet en fejl som voksen. At arbejde professionelt med børn er ikke at undgå at lave fejl, men at bruge dem konstruktivt i relationsarbejdet. Det gøres ved at undersøge med barnet, hvad en eventuel fejl har medført af tanker og følelser. Kendskabet til barnet vokser, og der bliver samtidig skabt en kultur omkring barnet, hvor det er tilladeligt af indrømme fejltagelser. Et andet vigtigt aspekt er at kunne forvalte sin autoritet overfor barnet på en respektfuld måde. Autoriteten mellem den voksne og barnet må baseres på en mere-viden i forhold til barnet, således at man kan argumentere for sine synspunkter og beslutninger overfor barnet på en meningsfuld måde (om end barnet måske først forstår meningen på længere sigt). Modsætningen er en autoritet baseret på det formelle magtforhold mellem barnet og den voksne. Her bliver beslutninger ikke uddybet, men fremstår blot som en erkendelse af, at det er den voksne, der er øverst i hierakiet. Det kan være på sin plads i nogle sammenhænge,

7 men hvis det overdrives, kan konsekvensen være en relation, der kun er baseret på ydre styring fra den voksne. Målet med behandlingsarbejdet er på langt sigt at give barnet redskaber til at kunne styre og holde af sig selv. At få mere forståelse, accept og senere kontrol over sit følelsesliv. Det kræver indre styring hos barnet, ikke ydre styring fra voksne. Det kræver, at barnet får skabt et selvværd og har tilstrækkeligt gode ego-funktioner til, at det kan modstå et impulspres uden at lade sig styre af angst og fastlåste forsvarsmekanismer. Disse gode egofunktioner kan etableres i en gensidig relation med en voksen, med den jeg-støtte dette giver, indtil barnet har fået tillid til sig selv og andre, og kan være sig selv. Relation uden struktur I relationsarbejdet er det empati, kompleksitet og nuancer, der er i fokus. Det kan bringe mange følelser frem i barnet, men også i den voksne, som kan opleve både sorg, skyld, vrede og afmagt, men også føle sig uundværlig og elsket. Det er vigtige følelser, der kan bruges konstruktivt i behandlingsarbejdet. Men det er endnu vigtigere ikke at lade sig oversvømme og styre af disse følelser. Når det sker, kan man meget let lave afvigelser fra de fælles aftaler, der ligger omkring et barn, styret af sit følelsesliv fremfor faglige overvejelser. Barnet kan bevidst og ubevidst presse og styre en voksen, der er underlagt eksempelvis en følelse af skyld eller tvivl. Strukturen omkring barnet bliver derved løs i kanten, forudsigeligheden forsvinder, og barnet vil ofte opleves uroligt og diffust. Strukturen er blevet underlagt ens relation til barnet, og resultatet er grænseløshed i kontakten. Det bliver en relation uden struktur. Struktur uden relation De voksnes fastholdelse af dagens forløb er barnets garanti for kontinuitet og tryghed. Det er også det daglige pres på barnet i retning af tilpasning til sociale spilleregler og accept af ydre autoriteter. Denne dobbelthed er strukturens styrke. Men hvis den kommer til at stå alene, uden at der etableres en bæredygtig relation til barnet med nogle brugbare følelser, er resultatet en form for ydre afretning og tilpasning til de gældende sociale normer uden en indre bearbejdning hos barnet. Det bliver en ydre struktur uden et indre liv. Typisk er der behov for fokus på strukturen, når man har med meget uintegrerede børn at gøre, eksempelvis borderline børn, depriverede børn, eller børn, der er nyankomne på afdelingen. De har svært ved følelsesmæssigt tæthed og har brug for megen ydre styring. Senere, når barnet har en vis grad af tillid til omverdenen, kan strukturen blive løsere og mere styret af barnets egne vurderinger og den følelsesmæssige tæthed mellem barnet og de voksne, der er etableret. At være barn på et miljøterapeutisk behandlingshjem er at blive en del af et kunstigt skabt miljø, et miljø tilpasset lige netop barnet. Det er strukturen, der skaber dette kunstige miljø, som til en vis grad erstatter de manglende følelsesmæssige strukturer i barnet. Jo mere integreret barnet bliver, jo mere åben bliver strukturen, og desto mere bliver bar-

8 nets hverdag baseret på en dialog mellem barnet og den (de) voksne, barnet har knyttet sig til. Der er en proces fra et kunstigt skabt miljø, baseret på ydre strukturer, hen imod et miljø med normalforventninger, baseret på følelsesmæssige relationer. At arbejde miljøterapeutisk er at forstå og arbejde med denne dynamik mellem kontakt og struktur. Miljøterapeutens rolle, - når teorien møder praksis Ovenstående har fokuseret på de centrale opgaver, der hører til miljøterapeutrollen i det daglige samvær med barnet, og de bagvedliggende tanker. Det er overvejelser, man som miljøterapeut må forholde sig til, og som skal stå sin prøve, hver gang man er sammen med børnene. Hvad gør man, når de behandlingsmæssige overvejelser skal omsættes til praksis i mødet med barnet? Der er mange dilemmaer og problemstillinger i dette, men også en vis forudsigelighed i den udvikling man som miljøterapeut må igennem, før man har fået integreret teori og praksis. Rammebrudene Det første og mest iøjnefaldende problem, man støder på, er, når børnene sætter ens autoritet på en prøve. Specielt børn med en udadreagerende adfærd vil uværgerligt prøve at ændre på den udstukne struktur. De vil ofte forsøge at ændre på tidsrammen, fjerne sig fra det udstukne territorium eller forsøge at omdefinere opgaven undervejs, styret af ubevidste ønsker om kontrol, mistillid til motiverne hos den, der har udstukket rammerne, og erfaringer med, at intet er som det er blevet lovet. Troværdigheden hos den voksne skal undersøges. Som udgangspunkt vil et relationsforstyrret barn, der får defineret tid, sted og opgave, bruge en stor del af sin energi på at afprøve territoriet og tiden og mindre på at arbejde med den givne opgave. Det er i håndteringen af disse rammebrud, at en stor del af behandlingsarbejdet finder sted, idet man her har muligheden for at påvirke barnets følelsesliv i situationer, som normalt har givet barnet negative erfaringer. Det er grundlæggende vigtigt, ikke at reagere på den måde barnet kender, og som det ubevidst prøver at presse miljøterapeuten til. Det er hér en stor del af terapidelen i arbejdet ligger, - i bearbejdningen af barnets tidligere følelsesmæssige erfaringer i en her-og-nu situation. Modstand For at kunne arbejde nuanceret og langsigtet med disse rammebrud er det en forudsætning, at miljøterapeuten er meget klar på netop tid, sted og opgave. Hvis man har været præcis i sin definering af strukturen i forhold til et barn, er det muligt at undersøge baggrunden for et barns modstand, - er barnet i opposition på grund af indholdet af en given aktivitet, eller er det udtryk for besværligheder i relationen mellem barnet og den voksen? Er det modstand mod strukturen eller modstand mod relationen til den voksne?

9 Hvis en barn ikke vil i seng om aftenen, og der er et indarbejdet sengeritual, er det muligt at undersøge, om det er en almen reaktion hos barnet (det er måske bange for mørket og natten), eller om problemet er relateret til de følelser, der er mellem den voksne og barnet. Det kan også være et strukturproblem i den forstand, at den voksne har afviget en smule fra det kendte forløb og derved skabt uro hos barnet. Ydre styring - indre styring Miljøterapeutens rolle i dette forløb er at se barnets rammebrud som en mulighed for dialog om barnets vanskeligheder. Konflikterne må ses som et arbejdsgrundlag og afsættet for en større forståelse af barnets vanskeligheder. De miljøterapeutiske grundstrukturer tilstræber netop både at favne barnets problemer og samtidig være så tilpas udfordrende, at problemerne kan gøres til genstand for bearbejdning. Der er derfor en balance mellem den ydre styring fra voksne, som er bydende nødvendig for roen og trivslen på en afdeling, og så at kunne tillade børnenes udspil at komme frem i lyset. At kunne acceptere en vis uro og ustabilitet i børnegruppen og det enkelte barn og alligevel håndtere mængden og arten af udspillene. At balancere mellem kaos og orden, mellem empati og autoritet, - det er her informationerne og arbejdet ligger for miljøterapeuterne. I starten af en ansættelse opleves det ofte som det største problem at kunne sætte sin autoritet igennem, at blive accepteret som en voksen, der bestemmer blandt børnene. Det kan være en besværlig proces at få dette på plads. Senere, som respekteret autoritet blandt børnene, er det omvendt ofte muligt, men ikke gavnligt at præsentere børnene for meget stram styring, selvom de accepterer denne, mens man er til stede. Man vil godt nok kunne præsentere sine kollegaer for, at man har haft nogle rolige timer med børnene, men det har været via ens egen ydre styring af dem, ikke via deres eget ønske om at kunne styre sig selv, - de har bare taget sig sammen af frygt for eventuelle konsekvenser. En effekt af dette kan være en skintilpasning hos visse børn, der tilpasser sine udspil på formodninger om, hvad den voksne forventer. Det kan på overfladen godt ligne et barn, der er begyndt at etablere en tillid til en voksen, men i virkeligheden er det et barn, der er godt i gang med at etablere et falsk selv. Det kan nu og da være en vanskelig vurdering, om et barn er i færd med at udvikle sig for sin egen skyld eller for andres. Dialogen Behandlingsarbejdet er dog langt mere nuanceret end blot at forholde sig til diverse konflikter. Der er mange episoder i hverdagslivet, man kan bruge konstruktivt, hvis man åben for barnets udspil. Den måske vigtigste del af samværet og den daglige kontakt er at kunne invitere til refleksion hos barnet. At kunne få barnet til at tænke over sin situation og fortælle om sine følelser og meninger. Dette fordrer, at man som voksen er oprigtig nysgerrig og interesseret i barnets situation og er i

10 stand til at skabe et samvær, hvor det er trygt og tilladeligt at tale sammen. Dette gælder, uanset om barnet er udadreagerende eller mere indadvendt. Dialogen er basis i den træning, barnet skal have i at reflektere over sin selv-opfattelse og sin opfattelse af omverdenen. I dialogen er der mulighed for, at barnet kan få sammenlignet sin egen oplevelse med andres. Her er der mulighed for at realitetskorrigere barnets fantasier om, hvad det selv eller andre tænker eller kunne finde på at gøre. Her er der mulighed for, at barnets indre verden kan blive justeret i forhold til den ydre verden. Et barn med en diffus indre uro er ude af stand til at fortælle, hvordan det har det; det vil handle på sin uro i stedet. I dialogen gives barnet mulighed for at sige med ord, hvordan det har det, fremfor gennem handlinger. Via denne hjælp til at sætte ord på barnets handlinger vil barnet eventuelt over tid opleve, at dets uforståelige handlinger kan blive forståelige. Det vil kunne få en fornemmelse af, hvilke problemer dets symptomer er udtryk for. På langt sigt vil det selv kunne begynde at tage ansvar for at forholde sig til disse problemer med den hjælp fra voksne, der måtte være påkrævet både i forhold til forståelse og til alternative handlemåder for barnet. Dette er en proces, der i princippet aldrig stopper, - og den måske vigtigste proces for barnet i behandlingsarbejdet. Forskellige indfaldsvinkler til dialogen Den indledende type dialog opstår, når den voksne formulerer krav og forventninger. Krav som af barnet måske opleves som restriktioner og begrænsninger. Barnet vil i denne fase projicere mange holdninger og reaktioner ud i omgivelserne. Det er ofte ude af stand til at forholde sig til egne vanskeligheder og vil give omgivelserne skylden for hvad som helst. Indledningsvis er det nødvendigt her at kunne tage imod disse projektioner fra børnene og så på et senere tidspunkt give dem tilbage på en måde, hvor det er muligt for barnet at forholde sig til sine egne udspil. Man kan eventuelt også forsøge at fortælle barnet i selve situationen, hvordan man opfatter dets udspil, og hvilken andel det selv har i en given situation. Det kan være meget angstprovokerende for barnet at blive tiltalt direkte i en sådan situation, når man som voksen fastholder øjenkontakt og henvender sig direkte til det. Ofte vil man blive mødt med tavshed eller andre afledningsmanøvrer. Her kan det være meget gavnligt at lave en dialog mellem to voksne, hvor barnet kun er med som tilskuer. De to voksne kan "tænke højt" sammen om barnets reaktioner og baggrunden for dem uden at henvende sig direkte til barnet. Der er intet krav til barnet i situationen. Målet med en sådan dialog mellem de voksne er at vise barnet, at man forstår, om end måske ikke accepterer, barnets udspil, og samtidig give barnet mulighed for at hore en forklaring på de voksnes reaktioner. Eventuelt kan man på

11 forhånd aftale de voksne imellem, at den ene taler barnets sag, "Jeg tror, han gjorde det, fordi...", således at man prøver at formidle barnets mulige synspunkter, mens det lytter, og samtidig giver barnet lejlighed til at reflektere over sin situation. I starten er det ofte kun muligt at snakke med barnet, når man er i enrum, og der er ro. Her er det muligt at snakke om ting, man ved optager barnet, men måske også bringe konfliktuelle episoder fra dagen op igen. Ofte er det korte samtaler fyldt med benægten fra barnet. Senere, når der er en højere grad af tillid mellem barnet og den voksne, bliver mulighederne for at påvirke barnet med ord langt større. Det er det ofte også muligt at afværge en konflikt ved at tale med barnet, idet det giver sig selv lov til at høre, hvor det tidligere lukkede af pr. refleks. Det kan være vigtigt at starte med at vise, at man har forstået barnets følelse, før man fremfører sine egne synspunkter. Dette kan være problemfyldt, idet barnet oftest opfatter uenighed som manglende forståelse fra den voksne. Det kan være svært for barnet at nuancere, at det er blevet forstået, men bare ikke får sit synspunkt igennem. I dialogen med barnet må man være undersøgende på barnets egen oplevelse af en hændelse. Hvad er det selv optaget af, hvad vægter det, hvilke meninger har det - og spørge til dette. Dette lyder umiddelbart enkelt, men meget ofte har man som voksen selv en mening, en problemstilling, man ønsker at drøfte med barnet. En problemstilling, som barnet måske ikke umiddelbart synes er særlig interessant og ikke ønsker at beskæftige sig med, - det er ikke parat. Presser man sin egen dagsorden igennem, kan man i bedste fald få en samtale, hvor barnet svarer høfligt og konventionelt på de rigtige tidspunkter, eller man kan møde en kontant afvisning i form af tavshed eller vrede. Man kan som voksen bagefter synes, at man har fået sagt nogle rigtige og gode ting til barnet; nogle børn kan også være endog særdeles gode til at holde en sådan samtale i gang, - de kan have stor rutine i at sige det, de regner med, den voksne gerne vil høre. I bund og grund har den voksne blot holdt en tale, som ikke har forbindelse til de ting, der optager barnet, selvom det er nok så terapeutisk velment. Mere interessant bliver det, hvis man formår at nedtone sine egne holdninger og i stedet undersøger det indhold, barnet fokuserer på. Her er det ofte gavnligt at holde sig til et faktuelt indhold. At undersøge hvad der skete, hvem gjorde hvad, hvad plejer du at gøre, når..., - børn er meget konkret tænkende. Procesbevidsthed Efter man sammen med barnet har undersøgt, hvad det befinder sig i, er det vigtigt at hjælpe det til at betragte sig selv eller en hændelse udefra - på distance. Det er meget givende at lave denne bevægelse med barnet fra at være i noget til at se på dette noget. Her er det meningsfuldt at sætte hændelser og reaktioner ind i et tidsperspektiv for barnet. "Kan du huske dengang, da...", "Hvordan tror du det bliver næste gang, at...", "Hvad tror du der sker om lidt, når...". Det giver

12 mulighed for barnet til at bearbejde sin egen opfattelse af sig selv i et tidsperspektiv sammen med en voksen, der samtidig kan hjælpe med at korrigere i forhold til de fantasier, som barnet eventuelt blander sammen med reelle forhold. Der er også mulighed for, at barnet får en alliance med en voksen omkring særlige betydningsfulde temaer, hvor det føler sig hjulpet. En alliance, der kan bruges til at hjælpe barnet til at forstå sine egne handlemønstre og give den hjælp, der er nødvendig, hvis barnet ønsker at ændre adfærd. Denne type dialog kaldes i miljøterapeutisk tænkning procesbevidsthed og er et centralt element i behandlingsarbejdet. Det gælder både i børnearbejdet, og når den voksne forholder sig til sine egne reaktioner overfor børnene. Miljøterapeuten Personlige ressourcer At bruge sig selv i samværet med børnene som ovenfor beskrevet er en meget personlig proces, og de grundlæggende personlige egenskaber og forsvar hos hver enkelt pædagog kommer på en alvorlig prøve i mødet med børnene. At et barn opsøger en afvisning i kontakten betyder i praksis, at pædagogen udsættes for et ganske stort pres fra barnets side i dets ubevidste forsøg på at få den voksne til at agere, som det ønsker. De måder, man har lært sig at håndtere modgang og dagligdags social omgang med andre, kan vise sig ganske mangelfulde ved det følelsesmæssige pres, man udsættes for på et behandlingshjem. Det er næsten umuligt at omsætte ens gode vilje til praksis; alt for ofte oplever man at have handlet anderledes, end man ønskede fra starten. Noget så relativt enkelt som at give et barn mad op på en tallerken kan hurtigt udarte sig til et drama, hvor den voksne i barnets øjne ikke giver det, barnet ønsker; der er ingen mad, det kan lide, mængden er forkert eller ligger forkert eller er kommet i forkert rækkefølge. Eller et barn står i en døråbning og vil ikke flytte sig, - hvad siger man til det? Eller man kritiseres for, at man aldrig har tid, at der er andre børn, man holder mere af, at man hellere vil sidde og drikke kaffe end være sammen med barnet. Eller man skiller to børn, der er oppe at skændes eller småslås, og er måske godt irriteret på dem, - og får øjeblikket efter et tredje barn ved siden af sig, der gerne vil sludre lidt eller have et kram. Her er der brug for en faglig indfaldsvinkel i mødet med børnene. Faglige ressourcer Basisviden i miljøterapeutisk arbejde er grundlæggende kendskab til psykodynamiske teoridannelser, objektrelationsteori og miljøterapeutisk tænkning. Det må betragtes som en opgave rent organisationsmæssigt, at nye medarbejdere undervises i disse emner. I dette er kendskab til de ubevidste primitive forsvarsmekanismer, som præger angste børn, et nøglepunkt i det terapeutiske arbejde, hvis man skal kunne forholde sig til det følelsesmæssige pres, der lægges på hver voksen. Et enkelts barns brug af splitting og rollekastning mellem gode og onde voksne

13 kan efterlade en hel personalegruppe afmægtig og uenig, hvis der ikke er en forståelse af, hvilke ubevidste processer, der er på spil. Den enkelte miljøterapeut kan blive anbragt i en position overfor barnet, som er styret af de følelser, barnet projicerer over på den voksne, og deres relation bliver nemt låst fast i en bestemt rollefordeling (offer-bøddel eksempelvis). Man vil derefter opleve de samme konfliktmønstre gentage sig igen og igen og føle, at barnet manipulerer og udnytter en. I bund og grund handler disse processer om massive projektive identifikationer mellem barnet og den voksne, som kun kan bearbejdes konstruktivt, hvis man har viden om dette fænomen og adgang til supervision. Her er der mulighed for at få adskilt, hvilke følelser barnet har projiceret over i én, og hvilke følelser der er ens egne. Det kan være en besværlig proces at skulle udstille sit følelsesliv for sine kolleger, at indstille sig på at skulle betragte sit følelsesliv som et arbejdsredskab til en større forståelse af et barns vanskeligheder. Men netop forståelsen if et barns projektioner er et værdifuldt materiale i opfattelsen af et rarns problemstilling og de behandlingsmæssige tiltag, der er nødvendige. Det er derfor nødvendigt at arbejde professionelt med de følelser, der opstår i relationen mellem barnet og den voksne. Udvikling i rollen som miljøterapeut Der er en naturlig faglig og personlig udvikling forbundet med rollen som miljøterapeut. Som nyansat er man mest optaget af at forholde sig til de mange nye indtryk. Der er kun få forventninger til én, og man kan som oftest gå lidt i læ af en mere erfaren kollega. Man har ikke noget særligt ansvar og kan gå til opgaven med entusiasme og nysgerrighed. Det står dog hurtigt klart, at der er behov for at tilegne sig noget teori, hvis man ønsker at forstå det miljø og den sammenhæng, man indgår i. Teori, som det også fra institutionens side forventes, at man løbende tilegner sig via intern uddannelse, møder, kollegial dialog og systematisering af egne praksiserfaringer. Det er en naturlig udvikling at erkende behovet for teori, men det er også en proces, der sætter sig sine spor. Man kan føle, at de personlige og faglige kvalifikationer, man blev ansat på, ikke er særlig brugbare længere, - at man er nødt til at tilegne sig en helt ny faglig referenceramme. Det kan påvirke ens selvtillid. Usikkerheden kan melde sig, og der er behov for hele tiden at undersøge med sig selv og andre, om man nu gør "det rigtige". Man er måske knap så umiddelbar og spontan i sin væremåde. Ofte er man orienteret mod strukturens betydning i denne periode. Man er meget optaget af, om man formår at holde rammen, og møder måske børnene lidt stift med de regler og aftaler, der gælder. Man er opmærksom på kollegers reaktioner på eventuelle fejl, man begår, og har fokus på sin autoritet overfor børnene. Herefter følger en periode hvor teorien gradvist bliver indlært, men endnu ikke fuldtud integreret. I denne fase er man ofte optaget af diagnoser og forklaringsmodeller. Der bruges mange ord til at bearbejde og forstå børnenes adfærd, og man afprøver forskellige teorimodeller og bestemte fagords mening. Der er også mange ord i samværet med

14 børnene, hvor der gives lange forklaringer. Relationsarbejdet er mere sporadisk i denne fase. Generelt får børnene ikke et særligt nuanceret følelsesmæssigt modspil, fordi den voksne ikke bruger sin personlighed ret meget i arbejdet. De faglige filtre og overvejelser forhindrer det og giver en vis anspændthed. Der laves ikke mange afvigelser fra den fastlagte model, og man holder sig til det sikre. I takt med den øgede forståelse går det i stigende grad op for én, hvor svært det er at omsætte behandlingstænkningen til praksis. At man som miljøterapeut er den flaskehals, det nåleøje, som alt skal igennem, før det når børnene. Man føler sig let fanget mellem det ydre forventningspres, der er til, at man omsætter teorien så optimalt som muligt, og sin egen bekymring for, om man kan håndtere børnene. Det er et ansvar, der skaber et vist niveau af både præstations- og kaosangst i arbejdet. Hvis man hænger fast i denne angst, vil ens evne til at arbejde med sig selv gradvist aftage, og man kan begynde at overtage visse af børnenes fastlåste handlemønstre blot omsat til strukturarbejde. Og udbrændtheden er ikke langt væk. Afsættet for at komme videre handler om et reduceret spændingsniveau i forhold til børnearbejdet. Over tid kan der oparbejdes så mange erfaringer med børnene, og teorien kan forankres så meget på rygraden, at man begynder at kunne forholde sig mere intuitivt til arbejdet. Hvis dette lykkedes, begynder man at optræde mere autentisk, med større selvtillid, og den naturlige autoritet dette giver. Arbejdsglæden stiger, når man giver sig selv en vis fejlmargen og viser nogle flere følelser. Meget af den energi, man før brugte på at gøre "det rigtige", kan nu omsættes til et mere dynamisk og spontant samvær med børnene. Og børnene vil elske det. Relationsarbejdet får gode vækstbetingelser, fordi det er i en bedre balance med strukturarbejdet, og fordi den voksne har fundet en bedre sammenhæng mellem sin personlighed og faglighed. At være afslappet i samværet med børnene er også at kunne acceptere, at det uforudsigelige er en del af arbejdet med børn, specielt meget angste børn. Den usikkerhed, uforudsigeligheden medfører, må betragtes som et konstruktivt element, der gør det vigtigt altid at undersøge barnets oplevelse af verden uden at være nervøs for de reaktioner, det måtte medføre hos barnet og én selv. Man ved aldrig tilstrækkeligt. Heri ligger et omdrejningspunkt i rollen som miljøterapeut. At kunne kombinere bevidsthed om hvert barns angst og ubevidste forsvar med den daglige praksis, den daglige handletvang i nuet til intuitivt velovervejede handlinger og kvalificeret modspil til børnenes udspil. Et autentisk professionelt samvær, hvor ens personlige og faglige forudsætninger er tilpasset den enkelte situation med henblik på at tilgodese hvert enkelt barns udviklingsmuligheder og behov optimalt. At være miljøterapeut er at være placeret mellem institutionens behandlingsmæssige overvejelser og børnenes følelsesmæssige kaos. Denne placering kræver, at man kan holde en balance mellem den teo-

15 retiske forståelse og de erfaringer, man gør sig i samværet med børnene. En teoretisk forståelse er ikke udviklende, hvis man ikke samtidig relaterer forståelsen til de følelser, der opstår i mødet med børnene. Ej heller hvis man kun forholder sig til, hvad der sker med én i samværet med børnene, uden at prøve at sætte det ind i en teoretisk referenceramme. Som miljøterapeut må man acceptere at være en del af en læreproces med den fejlmargen, det indebærer, og den refleksion, der er påkrævet, når man hele tiden møder nye børn med hver deres personlighed. En personlighed, der skal udvikle sig under opholdet på behandlingshjem, men som også kræver konstant udvikling af dem, der skal hjælpe barnet på vej. Behandlingen er aldrig bedre end den enkelte miljøterapeuts forvaltning af sin rolle. Det er både et pres og en udfordring. Litteratur Larsen, E. og Selnes, B. (1978). Fra avvik til Ansvar. Oslo: Tanum - Norli A/S.

Miljøterapeut på et behandlingshjem - en hverdag blandt børn

Miljøterapeut på et behandlingshjem - en hverdag blandt børn Miljøterapeut på et behandlingshjem - en hverdag blandt børn Helle Pedersen Jesper Pedersen Børn i behandling Rollen som miljøterapeut At komme på behandlingshjem er en stor chance for et barn, der har

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Husene på Frydendalsvej

Husene på Frydendalsvej Husene på Frydendalsvej Frydendalsvej 29, 1809 Frederiksberg C, Telefon 33 31 12 48, Fax 33 31 03 51, e-mail 29@frydendalsvej.dk Frydendalsvej 8, 1809 Frederiksberg C, Telefon 33 21 12 48, e-mail 8@frydendalsvej.dk

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere