Ondt i ryggen. Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ondt i ryggen. Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde."

Transkript

1 Ondt i ryggen Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde. Hanne Ellegaard exam. Gestaltterapeut og sygeplejerske Rygcenter Fyn, Ringe November 2006

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FORMÅL... 3 METODE OG MATERIALE... 3 INKLUSIONSSKRITERIER... 4 EKSKLUSIONSKRITERIER... 4 SPØRGESKEMAER... 4 PATIENTMATERIALE... 4 TERAPIEN - HVAD BLEV DE TILBUDT?... 5 RESULTATER OG PROCES... 6 PATIENT CASES... 8 EVALUERING EFTER TERAPIEN DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG BILAG 2:

3 Indledning En mindre gruppe patienter med ondt i ryggen har psykosociale problemer, som formodentlig har en negativ indflydelse på deres rygproblem. Det er vist (1), at 26 % af patienter med ondt i ryggen ikke har effekt af ordinær behandling i Rygcenter Fyn, omfattende udredning, information, øvelsesterapi, manuel behandling, træning, smertestillende medicin og sygeplejesamtaler. I nærværende udviklingsarbejde i forbindelse med min uddannelse til gestaltterapeut valgte jeg, at undersøge om patienter med psykosociale belastninger og ondt i ryggen, kan profitere af 6-10 terapeutiske samtaler. Se bilag 1. I gestaltterapi er det overordnede værdisystem eksistentialisme, den psykologiske teori er gestaltpsykologi og metoden er fænomenologisk. Med eksistentialismen som grundlag for de terapeutiske samtaler, vil ansvar, valg/fravalg, ønsker og handlen naturligt indgå og i forlængelse deraf coping. Gestaltterapi går ud på at give patienten indsigt i egen situation, samt støtte til selvstøtte. Selvstøtte er en slags selv-omsorg. En ansvarlighed over for sig selv, som sørger for, at man ikke udsætter sig selv for mere, end man kan håndtere (tåle), men heller ikke holder sig tilbage fra det, man har brug for at klare eller har brug for at lære at klare (2). I gestaltterapi forholder terapeuten sig til herog-nu situationen, griber hvad der kommer, kigger fænomenologisk på det, dvs. ser med nysgerrige øjne på fænomenet fra alle vinkler, zoomer ind og ud og tager patientens udsagn for sande. Terapeuten forholder sig til situationen/fænomenet uden at lade egne fordomme forstyrre billedet. Der arbejdes med følelserne sorg, vrede, glæde og seksualitet. Terapeuten hverken tolker eller finder årsager, men forholder sig til patientens adfærd og oplevelser og retter patientens opmærksomhed derpå, hvorved processen udspiller sig mellem patient og terapeut. Terapeuten må desuden forholde sig til, hvad der for patienten er i fokus og hvad der er baggrund/omgivelser/relationer. Se forsidebilled. Det må formodes, hvis resultatet skal bedres, at yderligere eller anden intervention end den ordinære behandling må indgå i den tværfaglige behandling til psykosocialt belastede patienter med ondt i ryggen. Formål Formålet med udviklings-og uddannelses arbejdet var - at vurdere om terapeutiske samtaler har en positiv virkning i det samlede behandlingstilbud i Rygambulatoriet, mhp et eventuelt fremtidigt integreret tilbud om psykoterapeutisk behandling - at registrere individuelle årsager til tilbud om psykoterapeutisk intervention. - at opnå træning i terapeutiske samtaler. Metode og materiale Patienterne blev udvalgt i et tværfagligt funderet Rygcenter, med et team bestående af læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og undertegnede sygeplejerske- og psykoterapeutstuderende. Patienterne blev valgt ud fra en tværfaglig vurdering og efter inklusionskriterier. Tanker, overvejelser og begrundelser blev nedskrevet. Hvis patienten var motiveret blev han/hun booket til en forsamtale m.h.p. at indgå i udviklingsarbejdet, omfattende 6-10 samtaler. Patienten blev orienteret om, at jeg var studerende på 4. år på Nordisk Gestaltinstitut, at jeg løbende blev indirekte superviseret på forløbet, og at patienten fortsat ville være tilknyttet patientens kontaktperson/behandler. At skriftlige notater ville blive opbevaret fortroligt og aflåst og at den enkelte patient når som helst kunne udgå af forløbet. Patienten forpligtigede sig til at udfylde spørgeskemaer før og efter forløbet samt svare på evaluerende spørgsmål. 3

4 Inklusionsskriterier Patienter i rygambulatoriet der var i krise eller sorg, havde depressiv adfærd (fx tristhed, grådlabilitet), led af angst eller var uden selvansvar(dvs ansvarsundvigende, skyldte skyld på andre) Eksklusionskriterier Ikke dansktalende eller patienter der var i psykiatrisk regi (dvs tilknyttet psykiatrisk specialæge). Spørgeskemaer Depressive patienter med ondt i ryggen er i risikogruppe for at få kroniske smerter med mindre depressionen ophører i behandlingsforløbet (3). The Beck Depression Inventori scale (BDI) blev anvendt til screening for depression. COBRA-patientskemaet blev brugt for at sætte tal på sværhedsgraden af ryggenerne, heriblandt smerteskalaer, funktionsskala, sygefravær m.m. (udfyldes af alle patienter i rygambulatoriet). Aron Antonovskys skema SOC, Sence Of Coherence /oplevelse af sammenhæng, blev anvendt. Det er udarbejdet ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. I disse begreber indgår håbløshed og meningsløshed, som netop relaterer til eksistentialismen. De 3 spørgeskemaer, BDI, patient-cobra og SOC blev udfyldt før og efter psykologisk intervention. I tillæg udarbejdedes et begrænset antal spørgsmål til evaluering ved afslutning, der yderligere relaterede til velbefindende og rygsmerter. Patientmateriale Patienterne indgik under kriterierne krise, sorg, depressiv adfærd, angst og ansvarsundvigelse. Årsagen til at patienterne indgik, er beskrevet som følgende i nedenstående skema 1. Skema 1 Patient 1 Var trist. Sygemeldt. Havde svære bækkensmerter og var meget funktionsindskrænket (depressiv adfærd). Patient 2 Var trist, ikke motiveret for træning. Var droppet ud af arbejdsprøvning efter 3 dage. Psykosocialt belastet (depressiv adfærd). Patienten afsluttede forløbet efter 2 samtaler og udgik derfor. Patient 3 Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patienten havde været grådlabil flere gange i forløbet med øvelsesterapi og holdtræning. Diagnosen var cervicalgia, havde slidforandringer. Var bange for ikke at gøre øvelserne rigtigt. Havde mistet mange familiemedlemmer (sorg, ansvarsundvigende). Vredladen patient, hurtigtalende, springende i sin tale, fuldendte ikke sætninger, utilfreds med forundersøgelsen. Psykosocialt belastet, påtog sig meget for andre. Havde haft et forløb i rygambulatoriet med samme problematik et år tidligere, fik da øvelser og bløddelsbehandling. Forværring af smerter siden da (sorg, krise). Var intiativløs, sagde gentagne gange ved ikke, havde et lavt selvværd. Var ung, havde en lang sygemelding bag sig, der var en vis tristhed over patienten. Var psykosocialt belastet (sorg, depressiv adfærd). Patienten var meget sygdomsfikseret, behandleren havde ikke andre behandlingsforslag end samtaler. Patienten havde haft et forløb i ambulatoriet og var afsluttet 5 måneder tidligere (ansvarsundvigende). Efter forundersøgelsen rev behandleren sig i håret og sagde: Der er et eller andet galt, men hvad det er, ved jeg ikke. Der var ikke noget fysisk at finde ved undersøgelsen. Patienten så sort-hvidt på tingene, var vredladen i tonefald. Udsagn stemte ikke overens med gøren og laden (ansvarsundvigende). Havde en usund kropsopfattelse fx Det kan min ryg jo ikke. Havde lændesmerter. Var psykosocialt belastet, tidligere revalideret. Havde andre sygdomme bl.a. allergi, hudproblemer, dårlig mave, kvalme. Var trist (depressiv adfærd). 4

5 Terapien - hvad blev de tilbudt? Alle blev tilbudt 6-10 samtaler af en times varighed. De første 3 gange gik typisk med at patienten fortalte om sine trængsler og sin historie alt imens trygheden og tilliden voksede imellem os. (4) Nogle var meget forklarende og forsvarende, en var meget stille og forsagt, en var skeptisk og gemte på et eller andet (det viste sig senere at hun havde en bakteriofobi) og en var vredladen og udad reagerende og en var straks åben og parat til terapi. Jeg var opmærksom på om patientens udtalelser hang sammen med kroppens sprog, observerede patientens gøren og væren og forholdt patienten dertil. Desuden registrere jeg forsvarsmekanismer, der kunne hindre patienten i egen behovsopfyldelse. Det betyder, at jeg var opmærksom på, om patienten gav sig selv skylden for en given hændelse (retroflektion) fx det er nok bare mig. Om patienten kastede det, der var for svært selv at forholde sig til, i hovedet på andre (projektion), om patienten slugte mine eller andres udsagn råt (introjektion), om patienten stålsatte sig (var egotistisk) eller gjorde sig døv og blind (deflekterede) i svære situationer. Ovenstående begreber er observerbare fænomener i kontakten og ikke en tolkning. Nogle af forsvarsmekanismerne forhindrer patienten i at handle, andre i at afslutte et mellemværende, hvormed behovsopfyldelse ikke sker og energi bindes i kroppen. Et eksempel herpå er, når et mellemværende mellem to personer er uafsluttet, tænkes der med mellemrum fortsat på det, modsat, hvis der er overensstemmelse vil ingen af de to parter længere bruge energi derpå. Interventionen består blandt andet i at rette patientens opmærksomhed på hans/hendes negative måder at agere på. Via opmærksomhed derpå, kan forandringen i positiv retning ske. (5) Jeg var opmærksom på om patienten tog ansvar, hvilket bl.a. kan høres på sprogvendinger, om der var skyld eller skam eller selvdestruktiv adfærd og jeg bad patienten mærke efter, hvilke følelser der lå bag udsagn som fx irritation, bitterhed eller andet. I terapien handler det desuden om at påpege det iøjnefaldende med indføling og interesse, da det er selve mødet mellem patient og klient er afgørende for terapien. 5

6 Resultater og proces Der indgik i alt 8 patienter. Patient 1-8. Patient nr. 2 udgik efter 2 samtaler, hun blev af egen læge i forløbet henvist til smertecentret på OUH og valgte at forsætte der. Patient 2 er således ekskluderet. De resterende 7 patienter havde som planlagt mellem 6 og 10 samtaler. I alt blev der brugt 61 samtaletimer. Interventionsperioden strakte sig i alt fra medio september 2005 til juli Se bilag 1. Alle patienter var kvinder i alderen mellem 25 og 55 år. En patient havde nakkesmerter, resten havde lændesmerter med udstrålende smerter til ben. De havde haft smerter fra måneder, i gennemsnit 21 måneder. De var i socialgruppe 3, 4 og 5. Fem kvinder var samlevende /gift, 2 boede alene. Seks patienter ud af 7 tog smertestillende medicin ved indgang, 4 tog smertestillende ved udgang. Fire patienter, som det ses i skema 2 nedenfor, var sygemeldte ved indgang, 3 ved udgang. En var førtidspensioneret, en var under revalidering samt i gang med uddannelse, og en patient var på kontanthjælp. Dvs. ingen patienter var i arbejde ved indgangen til samtaleterapi. Ved udgang var 3 patienter sygemeldte, heraf en i arbejdsprøvning 37 timer ugentlig. En var uændret førtidspensionist, 2 var nu under revalidering og i gang med uddannelse, en var efter arbejdsprøvning arbejdsløs. Skema 2: Ændring i erhversmæssig status fra indgang til afsluttende samtale. Patient 1: Patient 3: Patient 4: Patient 5: Patient 6 Patient 7: Patient 8: Sygemeldt revalidering uddannelse Førtidspensionist Revalidering/uddannelse Sygemeldt gennemførte arbejdsprøvning 37 timer ugentligt arbejdsløs Sygemeldt i arbejdsprøvning 37 timer ugentligt Kontanthjælpsmodtager sygemeldt Sygemeldt På The Beck Depression Inventory (BDI) kan scores normal, mild depression, moderat depression eller svær depression. Ved indgang scorede 3 normal og 4 (57 %) scorede moderat depression. Ved udgang scorede 2 normal, 3 mild depression og 2 (29 %) moderat depression. Det vil sige, at kun halvt så mange scorede moderat depression ved udgang som ved indgang. På Antonovskys skema SOC, Sence Of Coherence kan scores: Lav, under middel, over middel og høj, hvor høj svarer til det bedst scorede i betydningen at have en høj oplevelse af sammenhæng i sit liv. Ved indgang scorede 4 patienter Lav SOC (57 %), en patient under middel, en patient over middel og en patient høj SOC. Ved udgang scorede kun 2 lav SOC (29 %), 2 under middel, 2 over middel og 1 høj SOC. Ifølge min egen vurdering gik 3 patienter fra at være uden ansvar for egen situation til via selvindsigt, at tage ansvar for såvel egen situation som for egen smerte. Se case eksempel side 8 og 9. 6

7 Smertescore: Seks patienter havde ved udgang (efter) mindre smerte i lænden/nakken, 1 var uændret. Se fig. 1 og fig. 1a. Patienten med nakkesmerter havde ingen armsmerter. Fig.1 Fig. 1a Smertescore for lænd Smertescore for nakke Lænd før Lænd efter Nakke før Nakke efter Ved indgang (før) havde 6 patienter bensmerter, 3 faldt i smerte, 1 steg (havde natlige kramper), 2 var uændret. Se fig. 2 Fig.2 Smertescore for ben Ben før Ben efter Funktionsscore: Alle viste et fald ved udgang (efter), heraf var 3 faldet mellem 20 % og 100 % Fig 3 Funktionsscore 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Før Efter 7

8 Patient cases Nedenstående cases er anonymiseret og uden reference til patient nummer i denne rapport. Birgit (52 år) var grædende og hastigt snakkende. Hun projicerede skylden for sin ulykkelighed på den familie hun havde tilbage samt på hendes ex-mand. Hun talte om de mange dødsfald i familien om end det viste sig at det var 10 år tilbage i tiden, hvor hendes far og nogle andre ældre familiemedlemmer var døde. Hun var svær at stille spørgsmål, da talestrømmen var uendelig. Hun fik en kropslig tilgang, jeg lavede en fænomenologisk øvelse med hende, dvs. bad hende mærke efter om hun mærkede noget i kroppen samtidig med, at jeg opfordrede hende til at fortælle hvad, fx hjertebanken, varme, smerte eller andet. Hun mærkede bl.a. at hendes lænderyghvirvler sad forskudt og dermed smertede, sluttede med at mærke at hvirvlerne kom på plads. Når hun, under seancen, begyndte at forklare og finde årsager - det er nok fordi, bad jeg hende undgå ord og mærke igen. Denne øvelse gjorde en stor forandring for patienten, hun kom i kontakt med sig selv og lavede på egen hånd lignende øvelser derhjemme. Patienten fik i terapi forløbet givet slip på exmanden, familien blev baggrund og hun kunne nu koncentrere sig om at arbejde med sin egen selv-omsorg. Patientens funktionsscore faldt fra 71 % til 0 %, svarende til 17/24 til 0/28, dvs. ingen belastninger ud af de 28 spørgsmål hun besvarede. Smertescore for nakke faldt fra 5 til 0. Hun havde ingen armsmerter. Kathrine (34 år) viste få følelser, var trist og var meget intellektualiserende. Hendes forsvar var at snakke sig fra de følelser kroppen gemte på. Hun havde behov for at have kontrol, måtte have styr på al ting for at undgå at komme i situationer, der kom bag på hende. Hun var perfektionistisk. Hun havde altid forsøgt at få sine forældres opmærksomhed, gjorde alt for at være bedst, så hun kunne få ros og anerkendelse. Kathrine blev guidet tilbage til hun var en lille pige og fik et yndigt billede frem af sig selv, som hun siden brugte, når hun var trist. Jeg arbejdede med hendes indre sårede barn (psykologisk begreb)og hun fandt ud af, at hun havde svært ved nærhed. Hun havde et lavt selvværd og kendte ikke sine egne behov. Hun fandt i forløbet egne styrker og ressourcer. Hun opdagede, at når hun slap kontrollen og undlod at tage andres ansvar, så tog andre selv ansvaret på sig. Kathrine klarede, trods fortsatte lændesmerter, sin træning og daglig stavgang samt sit fuldtidsstudie. Hun var ikke længere sygemeldt, hun blev tidligt i forløbet tilkendt revalidering. Kathrine faldt fra moderat til mild depression, faldt fra 8 til 3 i bensmerte, faldt 15 % i funktionsscore og var blevet MEGET mere aktiv og glad. Anni er 24 år, har en mellemlang uddannelse, har været sygemeldt gennem næsten et år. Har ondt i lænden samt udstråling til ben. Anni bor sammen med sin mand og deres fælles barn på 3 år, der er multiallergiker. De er belastet af en meget dårlig økonomi. Anni har et lavt selvværd, en spæd stemme, hun er initiativløs og ved ikke. Kan ikke klare job, har været i arbejdsprøvning i 3 dage, måtte opgive. Der er en vis tristhed over hende. Hun tilbydes holdforløb efter et forløb ved kiropraktorstuderende og hun siger ja til samtaler. Anni kryber langs væggen de første flere gange, hun har diarre (nervøs mave) hver gang hun kommer i ambulatoriet. På skemaerne har hun scoret lav oplevelse af sammenhæng samt moderat depression. Hun har haft 2 ufrivillige aborter inden for det sidste år. Et af Annis temaer er død, både fra her-og -nu samt fra tidligere i hendes liv. Anni har oplevet ekstrem mobning gennem hele skoletiden, er altid usikker i en ny sammenhæng. Med Anni arbejder jeg med indre barn, med sorg og selvstøtte. Jeg laver bl.a. positiv reformulering, hvilket er en måde at støtte det svage og usande jeg på. Patienten får en oplevelse af at have handlet klogt i en givet belastet situation. 8

9 Anni kom allerede ved 4. samtale friskt gående ind i lokalet. Hun fik i forløbet mere selvtillid, turde være mere sig selv, blev bedre til kontakt og bedre til at tage initiativer. Hun kontaktede på eget initiativ Reva Fyn og startede med en 37 timers arbejdsuge. Havde ikke været i arbejde i 2 år. Hun blev meget glad og stolt over at være kommet i gang. Sjette gang har hun fået et mindre tilbagefald pga stress, har endog været tæt på et angstanfald. Hun er i en periode, hvor hun er ekstremt træt og virker igen mere depressiv. Dog har hun i forløbet vist sig at cope godt og hun formår igen at ændre på sin situation, så hun magter arbejdet og får det igen bedre. Hun har en sund fornuft og har arbejdet godt med sig selv mellem samtalerne. Anni slutter med et fald i smerte (trods 37 timers arbejdsuge og daglige lange cykelture) fra 7 til 3 for lænd og 1 til 0 for ben. I funktionsscore falder hun fra 58 % i belastning til 20 % (fra 15/26 til 6/30). 9

10 Evaluering efter terapien Nedenstående evaluerings skema blev udleveret ved afsluttende samtale. Skema 3 Spørgsmål Scoresystem Svar Tilføjelser 1. Har samtalerne været til nogen nytte for dig? 0 = nej, tværtimod 1 = nej 2 = ja 3 = ja, i allerhøjeste grad 5 pt. svarer: Ja 2 pt. svarer: Ja, i allerhøjeste grad 2. Hvordan var din kontakt med terapeuten? 0 = dårlig 1 = nogenlunde 2 = god 3 = særdeles god 3 pt. svarer: God 4 pt. svarer: Særdeles god 100% har haft nytte af samtalerne 100 % oplevede kontakten som god eller særdeles god 3. Hvordan ser du på fremtiden? 4. Hvordan har du det i ryggen nu, sammenlignet med da du startede i rygcenteret? 5. Var der sammenhæng for dig mellem det at have ondt i ryggen og tale om din mentale tilstand? 6. Hvordan har du det generelt nu, sammenlignet med da du startede i Rygcenteret? 7. Føler du dig psykisk stærkere end før samtalerne? 0 = Ser ingen fremtid for mig 1 = Ved ikke 2 = Tror på at jeg kommer videre 0 = dårligere 1 = uændret 2 = bedre 3 = meget bedre 0 = nej 1 = ja 0 = dårligere 1 = uændret 2 = bedre 3 = meget bedre 0 = nej 1 = ja 1 pt. svarer: Ved ikke 6 pt. svarer: Tror på at jeg kommer videre 2 pt. svarer: Uændret 3 pt. svarer: Bedre 2 pt. svarer: Meget bedre 4 pt. svarer: Nej 3 3 pt. svarer: Ja 1 pt. svarer: Uændret 2 pt. svarer: Bedre 4 pt. svarer: Meget bedre 1 pt. svarer: Nej* 6 pt. svarer: Ja 86 % tror på at de kommer videre 71 % har det bedre eller meget bedre i ryggen Se kommentar side % har det generelt bedre eller meget bedre *Fortsatte med samtaleterapi ved psykolog, henvist af egen læge. 86 % føler sig psykisk stærkere Spørgsmål 8: Var der noget du oplevede som særlig betydningsfuldt i terapien? 10

11 Patient 1: Ja, det har været rigtig godt for mig med guidningen, det har åbnet nogle tanker og en forståelse for mine nuværende handlemåder, som af og til er uhensigtsmæssige. Patient 3: Terapien betød at jeg fik indsigt i min smerte, og under kyndig vejledning, forsvandt nakkesmerten, det har betydet, i stedet for at være en passiv patient, blev jeg en søgende person. Jeg fik åbnet mit sind, og jeg blev klar over at jeg selv kunne være med til at ændre min smerte, arbejde med den, flytte den. Patient 4: At tale om mit stamtræ. Familieforhold. Patient 5: Jeg har fået det bedre med mig selv, jeg er blevet bedre til at sige fra og jeg er blevet bedre til at spørge om hjælp. Patient 6: Jeg håber, at I en anden gang vil give lov til samtaler som dem med Hanne, for de virker. Da jeg startede hos jer + Hanne var jeg: Meget negativ ked af det - usikker osv. Patient 7: Belastningen fra barndommen. Det var godt at få talt ud om det. Patient 8: At jeg efter hver samtale fik en bestemt ting at fokusere på og at den var selvbestemt, efter de behov jeg havde lige nu. Kommentarer til skema 3: Ifølge patienternes udsagn har samtalerne været til nytte for disse patienter med ondt i ryggen. Alle svarer ja. I kontakten til undertegnede svarer alle, at den var god eller særdeles god. På spørgsmålet Hvordan ser du på fremtiden? svarer 6 patienter ud af syv, at de tror på at de kommer videre. Ingen patienter har det dårligere i ryggen nu end da de startede i Rygcenteret. Besvarelsen i spørgsmålet om der var sammenhæng mellem det at have ondt i ryggen og tale om den mentale tilstand var overraskende. Svarene viste at 4 ikke synes der var en sammenhæng. Det interessante er, at der i gestaltterapi tages udgangspunkt i det der fylder for patienten og ikke hvad jeg evt. gerne vil høre om. Så set med gestaltterapeutiske øjne er det sådan det er, set med rygfaglige øjne kan det diskuteres, om terapien skulle have været målrettet mod smerte og psyke. Hvordan patienten generelt har det nu viser, at 1 svarer uændret og 6 svarer bedre eller meget bedre. 6 patienter svarer ja til at føle sig psykisk stærkere og 1 svarer nej. 11

12 Diskussion Alle patienter havde nytte af de terapeutiske samtaler og alle øgede deres funktionsniveau. Seks ud af 7 havde mindre rygsmerte ved udgang, følte sig psykisk stærkere og alle med troen på at komme videre. 8 patienter sagde ja til at indgå i udviklings-og uddannelsesarbejdet, heraf udgik en patient efter 2 samtaler. 60 timer var afsat med mulighed for 6-10 samtaler for 6-10 patienter. 61 timer blev brugt på ovennævnte antal patienter. Alle var svært psykisk og/eller socialt belastede og havde kroniske rygsmerter, i gennemsnit 21 måneder. Patienterne blev valgt ud fra en tværfaglig vurdering, efter inklusionskriterier og efter forsamtale med undertegnede. Når jeg fravalgte, at lade svarene på spørgeskemaerne (BDI, COBRA samt SOC) have indflydelse på opstart af forløb, er det begrundet i en lang opstarts fase for de fleste, herunder udredning af evt. anden sygdom og/eller behandling i Rygambulatoriet forud. Det ville have krævet en ekstra konsultation til afklaring og som det ses i bilag 2, der var færger og busser der skulle passe, økonomi der skulle hænge sammen m.v. Desuden havde flere patienter svært ved at overkomme konsultationerne. I forsamtalen spurgte jeg de aktuelle patienter, om de var interesserede og ved bekræftelse derpå, fik patienten udleveret spørgeskemaerne. En del andre patienter, der opfyldte kriterierne, havde været oplagte at spørge, men de enten udeblev eller meldte afbud flere gange og fik derfor ikke tilbudet. Jeg ser det som et tegn på, hvor svært belastede patienter der var tale om. Endelig var der en patient, der sagde nej til samtaler. Fire patienter scorede moderat depression, ifølge skemaerne. Kun en patient fik antidepressiva. Det må dog i den forbindelse tilføjes, at der i BDI spørgeskemaet, såvel som i andre skemaer til måling af depression, er spørgsmål der typisk besvares ja af en patient, der har smerter. Det er fx spørgsmål som: Jeg bliver lettere utålmodig eller irriteret end før, eller I den sidste tid har jeg ikke været udhvilet, når jeg er vågnet om morgenen. Der kan derfor rejses tvivl om, hvad der er betinget af smerter og hvad der er depression. Det er velkendt at en vis overlapning finder sted. Det er tidligere vist, at 26 % af alle patienter med ondt i ryggen ikke havde glæde af de ordinære behandlingstilbud. I dette udviklingsarbejde, om end det er et lille materiale, viser det sig at 86 % generelt har det bedre efter interventionen, det vil sige, at kun 14 % ingen effekt havde. Det er iøjnefaldende, at alle indgåede patienter var kvinder. Årsagen er uvis; dog er det min egen erfaring, at de fleste patienter med komplekse smerter er kvinder. Sammenlignes der med patienter med Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD), viser amerikanske tal, at dobbelt så mange kvinder som mænd udvikler PTSD. (6) Selv fik jeg en kontinuerlig og god træning i psykoterapi til patienter med en kompleks smerteproblematik, ondt i ryggen, og opnåede en erfaring, som kan komme fremtidige kroniske og svært psykosocialt belastede patienter til gode. Kompleksiteten stod lysende klart den dag jeg privat fik en klient i psykoterapi, der ikke var funktionsindskrænket af smerter og ikke var sygemeldt eller truet i sit job. Det kan diskuteres, hvad der kan konkluderes på 7 patienter og 61 timers psykoterapi, men det har givet et fingerpeg i den rigtige retning til den subgruppe, der som oftest er ladt i stikken i det danske sundhedsvæsen. 12

13 Konklusion Det viser sig at patienter med kroniske rygsmerter og svær psykosocial belastning opnår smertelindring og øget funktionsniveau og udtrykker stor nytteværdi af 6-10 samtaler med psykoterapeut sideløbende med eller efter den øvrige tværfaglige behandling. En fremtidig og rettidig subgruppering under devisen Den rette behandling til den rette patient kunne være at anbefale og må endvidere set i en større socioøkonomisk sammenhæng, anses for at kunne reducere udgifter til denne ressourcetunge gruppe i befolkningen. Min fremtidige udfordring og udvikling ligger i et nyligt startet projekt med psykosocialt belastede patienter med ondt i ryggen, hvor jeg er ansvarlig for den psykoterapeutiske intervention. 13

14 Litteraturliste 1. Johansen B et al. Quality Improvement in an Outpatient Department for Subacute Low Back Pain Patients. Spine 2004;29: Hasenbring M. Attentional control of pain and the process of chronification. Progress in Brain Research 2000;129: Hostrup H. Gestaltterapi. Hans Reitzels forlag 1999; Mannerstråle I. Gestaltterapi på svenska. Wahlstrøm og Widstrand 1995; Perls F S. Gestaltterapiens metode. Socialpædagogisk bibliotek. 2002; United States Department of Veterans Affairs. National Center for PTSD. What is Posttraumatic Stress Disorder? 14

15 Bilag 1 Baggrund: Formål: Rammer: Supervision: Ondt i ryggen Udviklings-og uddannelsesarbejde i psykoterapi. Terapeutiske samtaler er en del af uddannelsesforløbet til psykoterapeut. (www.gestaltinstitut.dk) En mindre gruppe patienter i rygambulatoriet har psykiske problemer, som formodentlig har negativ indflydelse på deres rygsmerter. At opnå træning i terapeutiske samtaler under indirekte supervision. Nogle af patienterne skal indgå som case materiale i en afsluttende skriftlig projektopgave. At registrere årsag til psykoterapeutisk intervention samt vurdere om terapeutiske samtaler har en positiv virkning i det samlede behandlingstilbud i rygambulatoriet. Samtaler af en times varighed blokkes i ugeskema. Der er i samråd med Claus Manniche og Ida Bhanderi aftalt 60 timer løbende frem til næste forår, med 2-3 samtaler ugentlig. Der vil være tale om 6-10 patienter med et antal samtaler fra 6-10 gange, i alt 60 timer. Der lægges vægt på den individuelle proces. Evalueringsproces tilrettelægges og gennemføres med assistance af CM, IB og Bendt Johansen. Enhver samtale vil have den rygfaglige indgangsvinkel. Dvs. justering eller opfølgning på medicin samt årvågenhed ved symptom ændring. Samarbejde med tovholder. Sideløbende gå i supervisionsgruppe på Nordisk Gestaltinstitut (NGI), hvor der er planlagt 60 timers gruppesupervision fra august 2005 til juni Desuden planlægges 10 timers individuel supervision ved Psykoterapeut Jens Bang, anerkendt af instituttet, praktiserende i Odense. Indgangskriterier: Patienter udvælges blandt patienter i eget team eller henvises fra andre behandlere i huset ud fra nedennævnte kriterier: 1. Krise, sorg. 2. Patienter uden selvansvar. 3. Depressiv adfærd. 4. Angst. Patienterne skal da henvises til vurdering hos undertegnede mhp om de kan indgå. Eksklusionskriterier: 1. Ikke dansktalende patienter. 2. Patienter i psykiatrisk regi. (skema til afkrydsning) Information til patienten: At jeg er under uddannelse og løbende bliver indirekte superviseret, at det fortsat er i samarbejde med tovholder, at skriftlige notater vil blive opbevaret fortroligt og at evalueringsskema bedes udfyldt ved afslutning af samtalerne. Muligheder/begrænsninger: At samtalerne planlægges på den mest hensigtsmæssig måde i relation til afdelingen, patienten og undertegnede. Afslutning: Afsluttes med en kort rapport, hvor evaluering indgår, herunder patienttilfredshed. Hanne Ellegaard, august

16 Bilag 2: Midtvejsrapport, februar De problemer jeg har haft, har primært handlet om, at patienterne har været ustabile i fremmøde. En del patienter, med svære psykosociale belastninger, har været oplagte til at indgå. Behandler har foreslået, at de skulle gå hos mig, men pt. er enten udeblevet eller har aflyst samtalen. Måske er dette blot en bekræftelse på, hvor belastet en gruppe det handler om. Det er kommet bag på mig, hvor lang tid førløbene strækker sig over. Nogle patienter har allerede gået en rum tid i amb., hvilket gør, at det ikke bliver et sideløbende forløb, men et forløb særskilt efter at alt andet er prøvet. To af patienterne har haft tidligere forløb i rygambulatoriet. Det må dog pointeres, at det er min egen opfattelse, at det er forløb over lang tid, patienterne har ikke givet udtryk derfor. Der har været dage hvor patienterne ikke er mødt op, det har været jul og nytår og jeg har haft 14 dages ferie samt to uddannelses moduler i perioden. Forløb 1 har været stabilt og udviklende for både pt. og jeg selv. Pt. er undersøgt den og gået til fys. behandling to gange. Patienten havde svære bækkenproblemer, hvorfor anden fysioterapeut og jeg ( begge i bækkengruppe) er med på en vurdering den 29.6, hvorefter vi overtager pt. Jeg har ½ times samtale med pt. den , forsamtale den og pt starter terapeutiske samtale den og har haft 6 samtaler. Patienten går sideløbende hos fysioterapeut til bækkentræning. Der har været en kortere pause på ca 1½ mdr. da pt. var for ophængt til at komme, var startet på uddannelse. Forløb 2 har skabt en del problemer og er udgået. Dels havde pt. gået i huset i lang tid, dels var der en del modstand og en del aflysninger til konsultationer. Pt. var psykisk dårlig og i særdeleshed socialt belastet. Tilbydes terapeutiske samtaler den , (forsamtale). Pt. kom til rundbordssamtale den og sluttede hos fys. her i amb. Startede senere i arbejdsprøvning. Pt. kommer til den 1. terapeutiske samtale den Kan kun komme på et bestemt tidspunkt på dagen. Glemmer 2. aftale og aflyser den 3. samtale. Kommer den Aflyser den hvorefter jeg ringer og spørger pt. om hun fortsat er interesseret, hvilket hun er. Booker ny dato. Pt. ringer den og ønsker at afslutte forløbet her. Ønsker ikke en afsluttende samtale. Pt. er ikke længere i jobprøvningen er på kontanthjælp. Pt. er startet på smerteklinikken på OUH og fravælger derfor rygambulatoriet. Nåede således kun to samtaler. Scorede moderat depression på BDI og 4,6 =under middel på SOC ved indgangen, får ikke afsluttende skemaer. Forløb 3 er gået glat. En pt. der har gået i rygamb. gennem tid og har netop afsluttet holdforløb. Ved afsluttende samtale ved behandler er patienten grådlabil og har ikke fået det bedre. Behandleren foreslår terapeutiske samtaler. En meget motiveret pt. der møder op hver gang. Forsamtale sidst i oktober, første terapeutiske samtale den og har haft 6 samtaler. Forløb 4. En pt. der var svær at takle i behandlings forløbet her i rygamb, da pt flere gange var meget udadreagerende. Er us den , hvor jeg er med på teamplan. Pt. bookes til en samtale med undertegnede, der planlægges ikke andet, hvilket frustrerer pt. Pt. aflyser den aftalte tid den 26.9 hvorfor jeg kontakter hende telefonisk. Pt. har ikke tiltro til stedet, hun er hurtig talende og fuldender ikke sætninger, fortæller om alt det hun har at gøre. Kommer den 7.10 til samtale og der aftales individuelle øvelser her i huset. Kommer igen til samtale hos mig den af ½ times varighed, pt. tilbydes terapeutiske samtaler og er meget interesseret. Har haft lange intervaller mellem samtalerne, har haft 4 terapeutiske samtaler. Har det umiddelbart bedre. Forløb 5. Pt. er us. den , henvises til røntgen, diagnosen er uspecifik lumbago. Ses af studerende den 8.9., den 15.9, den og den Den 6.10 ser jeg pt. første gang, primært til afklaring af den psykosociale belastning. Efter koncensus med tovholder og studerende aftales at tilbyde pt. holdtræning. Den aftales dette telefonisk med patienten. Den studerende aftaler desuden endnu en samtale med undertegnede. Kommer til mig den efter holdtræning. Pt. tilbydes terapeutiske samtaler og siger straks ja, da hun ser det som en chance, har ikke selv midler til at betale en psykolog. Første terapeutiske samtale den 6.12, har haft 4 samtaler. Egen vurdering: er motiveret, arbejder godt imellem samtalerne. Er åben og ærlig. Forløb 6. Pt. har haft et tidligere forløb hos os og er afsluttet i jan Genhenvises den og undersøges på ny den hvor planen bliver opfølgning på blodprøver for gigtsygdom samt en tid til yderligere undersøgelse ved reumatolog i huset. Desuden samtale med sygeplejerske om håndtering og smertedækning. Pt. opfordres til at være så aktiv som muligt. Diagnosen er Myosis. 16

17 Kommer til samtale hos mig den , hos kiropraktor den , igen hos mig den , hvor pt. tilbydes terapeutiske samtaler. Pt. melder afbud de to første gange, har været syg samt har været på ferie. Kommer dog til reumatologen den mhp om der er bindevævssygdom eller psoriasis arthrit. Der er ingen tegn derpå, blodprøver ligeledes i.a. Pt. kommer til den første terapeutiske samtale den Generelt: Der er ingen problemer i at få patienterne til at udfylde spørgeskemaer. Jeg har haft svært ved at få tider til patienterne i nov. I december, havde jeg mange andre planlagte sygeplejesamtaler af ½ times varighed, jeg havde to timer om ugen til terapeutiske samtaler, hvilket var lige i underkanten. Oprindelig var der aftalt 3 timer, men pga langsom opstart valgte jeg at få slettet den ene, med mulighed for almindelige sygeplejesamtaler om smerte og håndtering i den time. Jeg har nu igen 3 timer til terapeutiske samtaler fordelt over tre dage og har kapacitet til at starte en til to nye forløb. I alt har jeg kun haft 23 terapeutiske samtaler af en times varighed, aftalen lyder på 60 timer frem til uddannelsens afslutning i juni. Dvs en rest på 27 timer, med 3 timer pr uge vil svare til at kunne slutte til 1. maj, når påskeugen trækkes fra. Der må endvidere påregnes nogle udeblivelser og evt. manglende fuld bookning. Ingen pt. er endnu afsluttet. Jeg er i flere tilfælde blevet overrasket over den omfattende sociale belastning. Alle 6 forløb viser sig at være kvinder, der ikke er i arbejde og har lang tids sygemelding bag sig! En er førtidspensioneret. Træning i terapi: Jeg opnår klart en god træning og tager mange tanker med hjem til videre refleksion og til yderligere teoretisk fordybelse. Jeg har haft stor glæde af den fælles heldags supervision i en gestaltterapeutisk gruppe i uddannelses regi en gang om måneden og har desuden to gange haft individuel supervision. Behovet har ikke været større, da der ikke har været fuldt booked. I starten var jeg nervøs før samtalerne, måtte bruge tid på at være klar til at gå på scenen. Være sikker på at have et rum i fred og ro i den time det nu varer, sikre mig at rummet var ryddet, friskt og klart til samtale. Nu er jeg mere rolig forud. I starten var det et ønske fra min side, at have mit eget terapirum. Jeg har nu vænnet mig til, at forholdene er som de er, og jeg vil stadig gerne have et rum der er mit, med mulighed for at tilbyde patienten et indbydende rum, hvorved jeg forstår, at der er rimeligt lyd isoleret, at der er lukket dør, et rum som er genkendeligt og trygt for patienten. Hanne Ellegaard, februar

Kroniske smerter. og psykoterapi

Kroniske smerter. og psykoterapi Kroniske smerter og psykoterapi Et psykoterapeutisk udviklingsarbejde med patienter med ondt i ryggen PSYKE OG SMERTE AF HANNE ELLEGAARD Kan patienter med kroniske rygsmerter og psykosociale belastninger

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fra redaktøren. Susanne van Deurs Redaktør

Fra redaktøren. Susanne van Deurs Redaktør Nr. 1 Februar 2008 Fra redaktøren er medlemsblad for Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år

Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Projektevaluering af: Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Afdelingen for folkesundhed I sundhedscenter Odsherred 0 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet.... 2 Besøgene.... 2 Eksempler

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

Programoversigt. BEHANDLINGSGRUPPER Efterår 2014. Grupper efterår 2014:

Programoversigt. BEHANDLINGSGRUPPER Efterår 2014. Grupper efterår 2014: Programoversigt Mandag Dialoggruppen Krop og velvære Tirsdag Boxercise Mindfulness DAT-behandling Efterår 2014 Onsdag DAT-behandling Torsdag Dialoggruppen Stemmehørergruppen ADHD-gruppen Grupper efterår

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere