Ondt i ryggen. Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ondt i ryggen. Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde."

Transkript

1 Ondt i ryggen Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde. Hanne Ellegaard exam. Gestaltterapeut og sygeplejerske Rygcenter Fyn, Ringe November 2006

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FORMÅL... 3 METODE OG MATERIALE... 3 INKLUSIONSSKRITERIER... 4 EKSKLUSIONSKRITERIER... 4 SPØRGESKEMAER... 4 PATIENTMATERIALE... 4 TERAPIEN - HVAD BLEV DE TILBUDT?... 5 RESULTATER OG PROCES... 6 PATIENT CASES... 8 EVALUERING EFTER TERAPIEN DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG BILAG 2:

3 Indledning En mindre gruppe patienter med ondt i ryggen har psykosociale problemer, som formodentlig har en negativ indflydelse på deres rygproblem. Det er vist (1), at 26 % af patienter med ondt i ryggen ikke har effekt af ordinær behandling i Rygcenter Fyn, omfattende udredning, information, øvelsesterapi, manuel behandling, træning, smertestillende medicin og sygeplejesamtaler. I nærværende udviklingsarbejde i forbindelse med min uddannelse til gestaltterapeut valgte jeg, at undersøge om patienter med psykosociale belastninger og ondt i ryggen, kan profitere af 6-10 terapeutiske samtaler. Se bilag 1. I gestaltterapi er det overordnede værdisystem eksistentialisme, den psykologiske teori er gestaltpsykologi og metoden er fænomenologisk. Med eksistentialismen som grundlag for de terapeutiske samtaler, vil ansvar, valg/fravalg, ønsker og handlen naturligt indgå og i forlængelse deraf coping. Gestaltterapi går ud på at give patienten indsigt i egen situation, samt støtte til selvstøtte. Selvstøtte er en slags selv-omsorg. En ansvarlighed over for sig selv, som sørger for, at man ikke udsætter sig selv for mere, end man kan håndtere (tåle), men heller ikke holder sig tilbage fra det, man har brug for at klare eller har brug for at lære at klare (2). I gestaltterapi forholder terapeuten sig til herog-nu situationen, griber hvad der kommer, kigger fænomenologisk på det, dvs. ser med nysgerrige øjne på fænomenet fra alle vinkler, zoomer ind og ud og tager patientens udsagn for sande. Terapeuten forholder sig til situationen/fænomenet uden at lade egne fordomme forstyrre billedet. Der arbejdes med følelserne sorg, vrede, glæde og seksualitet. Terapeuten hverken tolker eller finder årsager, men forholder sig til patientens adfærd og oplevelser og retter patientens opmærksomhed derpå, hvorved processen udspiller sig mellem patient og terapeut. Terapeuten må desuden forholde sig til, hvad der for patienten er i fokus og hvad der er baggrund/omgivelser/relationer. Se forsidebilled. Det må formodes, hvis resultatet skal bedres, at yderligere eller anden intervention end den ordinære behandling må indgå i den tværfaglige behandling til psykosocialt belastede patienter med ondt i ryggen. Formål Formålet med udviklings-og uddannelses arbejdet var - at vurdere om terapeutiske samtaler har en positiv virkning i det samlede behandlingstilbud i Rygambulatoriet, mhp et eventuelt fremtidigt integreret tilbud om psykoterapeutisk behandling - at registrere individuelle årsager til tilbud om psykoterapeutisk intervention. - at opnå træning i terapeutiske samtaler. Metode og materiale Patienterne blev udvalgt i et tværfagligt funderet Rygcenter, med et team bestående af læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og undertegnede sygeplejerske- og psykoterapeutstuderende. Patienterne blev valgt ud fra en tværfaglig vurdering og efter inklusionskriterier. Tanker, overvejelser og begrundelser blev nedskrevet. Hvis patienten var motiveret blev han/hun booket til en forsamtale m.h.p. at indgå i udviklingsarbejdet, omfattende 6-10 samtaler. Patienten blev orienteret om, at jeg var studerende på 4. år på Nordisk Gestaltinstitut, at jeg løbende blev indirekte superviseret på forløbet, og at patienten fortsat ville være tilknyttet patientens kontaktperson/behandler. At skriftlige notater ville blive opbevaret fortroligt og aflåst og at den enkelte patient når som helst kunne udgå af forløbet. Patienten forpligtigede sig til at udfylde spørgeskemaer før og efter forløbet samt svare på evaluerende spørgsmål. 3

4 Inklusionsskriterier Patienter i rygambulatoriet der var i krise eller sorg, havde depressiv adfærd (fx tristhed, grådlabilitet), led af angst eller var uden selvansvar(dvs ansvarsundvigende, skyldte skyld på andre) Eksklusionskriterier Ikke dansktalende eller patienter der var i psykiatrisk regi (dvs tilknyttet psykiatrisk specialæge). Spørgeskemaer Depressive patienter med ondt i ryggen er i risikogruppe for at få kroniske smerter med mindre depressionen ophører i behandlingsforløbet (3). The Beck Depression Inventori scale (BDI) blev anvendt til screening for depression. COBRA-patientskemaet blev brugt for at sætte tal på sværhedsgraden af ryggenerne, heriblandt smerteskalaer, funktionsskala, sygefravær m.m. (udfyldes af alle patienter i rygambulatoriet). Aron Antonovskys skema SOC, Sence Of Coherence /oplevelse af sammenhæng, blev anvendt. Det er udarbejdet ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. I disse begreber indgår håbløshed og meningsløshed, som netop relaterer til eksistentialismen. De 3 spørgeskemaer, BDI, patient-cobra og SOC blev udfyldt før og efter psykologisk intervention. I tillæg udarbejdedes et begrænset antal spørgsmål til evaluering ved afslutning, der yderligere relaterede til velbefindende og rygsmerter. Patientmateriale Patienterne indgik under kriterierne krise, sorg, depressiv adfærd, angst og ansvarsundvigelse. Årsagen til at patienterne indgik, er beskrevet som følgende i nedenstående skema 1. Skema 1 Patient 1 Var trist. Sygemeldt. Havde svære bækkensmerter og var meget funktionsindskrænket (depressiv adfærd). Patient 2 Var trist, ikke motiveret for træning. Var droppet ud af arbejdsprøvning efter 3 dage. Psykosocialt belastet (depressiv adfærd). Patienten afsluttede forløbet efter 2 samtaler og udgik derfor. Patient 3 Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patienten havde været grådlabil flere gange i forløbet med øvelsesterapi og holdtræning. Diagnosen var cervicalgia, havde slidforandringer. Var bange for ikke at gøre øvelserne rigtigt. Havde mistet mange familiemedlemmer (sorg, ansvarsundvigende). Vredladen patient, hurtigtalende, springende i sin tale, fuldendte ikke sætninger, utilfreds med forundersøgelsen. Psykosocialt belastet, påtog sig meget for andre. Havde haft et forløb i rygambulatoriet med samme problematik et år tidligere, fik da øvelser og bløddelsbehandling. Forværring af smerter siden da (sorg, krise). Var intiativløs, sagde gentagne gange ved ikke, havde et lavt selvværd. Var ung, havde en lang sygemelding bag sig, der var en vis tristhed over patienten. Var psykosocialt belastet (sorg, depressiv adfærd). Patienten var meget sygdomsfikseret, behandleren havde ikke andre behandlingsforslag end samtaler. Patienten havde haft et forløb i ambulatoriet og var afsluttet 5 måneder tidligere (ansvarsundvigende). Efter forundersøgelsen rev behandleren sig i håret og sagde: Der er et eller andet galt, men hvad det er, ved jeg ikke. Der var ikke noget fysisk at finde ved undersøgelsen. Patienten så sort-hvidt på tingene, var vredladen i tonefald. Udsagn stemte ikke overens med gøren og laden (ansvarsundvigende). Havde en usund kropsopfattelse fx Det kan min ryg jo ikke. Havde lændesmerter. Var psykosocialt belastet, tidligere revalideret. Havde andre sygdomme bl.a. allergi, hudproblemer, dårlig mave, kvalme. Var trist (depressiv adfærd). 4

5 Terapien - hvad blev de tilbudt? Alle blev tilbudt 6-10 samtaler af en times varighed. De første 3 gange gik typisk med at patienten fortalte om sine trængsler og sin historie alt imens trygheden og tilliden voksede imellem os. (4) Nogle var meget forklarende og forsvarende, en var meget stille og forsagt, en var skeptisk og gemte på et eller andet (det viste sig senere at hun havde en bakteriofobi) og en var vredladen og udad reagerende og en var straks åben og parat til terapi. Jeg var opmærksom på om patientens udtalelser hang sammen med kroppens sprog, observerede patientens gøren og væren og forholdt patienten dertil. Desuden registrere jeg forsvarsmekanismer, der kunne hindre patienten i egen behovsopfyldelse. Det betyder, at jeg var opmærksom på, om patienten gav sig selv skylden for en given hændelse (retroflektion) fx det er nok bare mig. Om patienten kastede det, der var for svært selv at forholde sig til, i hovedet på andre (projektion), om patienten slugte mine eller andres udsagn råt (introjektion), om patienten stålsatte sig (var egotistisk) eller gjorde sig døv og blind (deflekterede) i svære situationer. Ovenstående begreber er observerbare fænomener i kontakten og ikke en tolkning. Nogle af forsvarsmekanismerne forhindrer patienten i at handle, andre i at afslutte et mellemværende, hvormed behovsopfyldelse ikke sker og energi bindes i kroppen. Et eksempel herpå er, når et mellemværende mellem to personer er uafsluttet, tænkes der med mellemrum fortsat på det, modsat, hvis der er overensstemmelse vil ingen af de to parter længere bruge energi derpå. Interventionen består blandt andet i at rette patientens opmærksomhed på hans/hendes negative måder at agere på. Via opmærksomhed derpå, kan forandringen i positiv retning ske. (5) Jeg var opmærksom på om patienten tog ansvar, hvilket bl.a. kan høres på sprogvendinger, om der var skyld eller skam eller selvdestruktiv adfærd og jeg bad patienten mærke efter, hvilke følelser der lå bag udsagn som fx irritation, bitterhed eller andet. I terapien handler det desuden om at påpege det iøjnefaldende med indføling og interesse, da det er selve mødet mellem patient og klient er afgørende for terapien. 5

6 Resultater og proces Der indgik i alt 8 patienter. Patient 1-8. Patient nr. 2 udgik efter 2 samtaler, hun blev af egen læge i forløbet henvist til smertecentret på OUH og valgte at forsætte der. Patient 2 er således ekskluderet. De resterende 7 patienter havde som planlagt mellem 6 og 10 samtaler. I alt blev der brugt 61 samtaletimer. Interventionsperioden strakte sig i alt fra medio september 2005 til juli Se bilag 1. Alle patienter var kvinder i alderen mellem 25 og 55 år. En patient havde nakkesmerter, resten havde lændesmerter med udstrålende smerter til ben. De havde haft smerter fra måneder, i gennemsnit 21 måneder. De var i socialgruppe 3, 4 og 5. Fem kvinder var samlevende /gift, 2 boede alene. Seks patienter ud af 7 tog smertestillende medicin ved indgang, 4 tog smertestillende ved udgang. Fire patienter, som det ses i skema 2 nedenfor, var sygemeldte ved indgang, 3 ved udgang. En var førtidspensioneret, en var under revalidering samt i gang med uddannelse, og en patient var på kontanthjælp. Dvs. ingen patienter var i arbejde ved indgangen til samtaleterapi. Ved udgang var 3 patienter sygemeldte, heraf en i arbejdsprøvning 37 timer ugentlig. En var uændret førtidspensionist, 2 var nu under revalidering og i gang med uddannelse, en var efter arbejdsprøvning arbejdsløs. Skema 2: Ændring i erhversmæssig status fra indgang til afsluttende samtale. Patient 1: Patient 3: Patient 4: Patient 5: Patient 6 Patient 7: Patient 8: Sygemeldt revalidering uddannelse Førtidspensionist Revalidering/uddannelse Sygemeldt gennemførte arbejdsprøvning 37 timer ugentligt arbejdsløs Sygemeldt i arbejdsprøvning 37 timer ugentligt Kontanthjælpsmodtager sygemeldt Sygemeldt På The Beck Depression Inventory (BDI) kan scores normal, mild depression, moderat depression eller svær depression. Ved indgang scorede 3 normal og 4 (57 %) scorede moderat depression. Ved udgang scorede 2 normal, 3 mild depression og 2 (29 %) moderat depression. Det vil sige, at kun halvt så mange scorede moderat depression ved udgang som ved indgang. På Antonovskys skema SOC, Sence Of Coherence kan scores: Lav, under middel, over middel og høj, hvor høj svarer til det bedst scorede i betydningen at have en høj oplevelse af sammenhæng i sit liv. Ved indgang scorede 4 patienter Lav SOC (57 %), en patient under middel, en patient over middel og en patient høj SOC. Ved udgang scorede kun 2 lav SOC (29 %), 2 under middel, 2 over middel og 1 høj SOC. Ifølge min egen vurdering gik 3 patienter fra at være uden ansvar for egen situation til via selvindsigt, at tage ansvar for såvel egen situation som for egen smerte. Se case eksempel side 8 og 9. 6

7 Smertescore: Seks patienter havde ved udgang (efter) mindre smerte i lænden/nakken, 1 var uændret. Se fig. 1 og fig. 1a. Patienten med nakkesmerter havde ingen armsmerter. Fig.1 Fig. 1a Smertescore for lænd Smertescore for nakke Lænd før Lænd efter Nakke før Nakke efter Ved indgang (før) havde 6 patienter bensmerter, 3 faldt i smerte, 1 steg (havde natlige kramper), 2 var uændret. Se fig. 2 Fig.2 Smertescore for ben Ben før Ben efter Funktionsscore: Alle viste et fald ved udgang (efter), heraf var 3 faldet mellem 20 % og 100 % Fig 3 Funktionsscore 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Før Efter 7

8 Patient cases Nedenstående cases er anonymiseret og uden reference til patient nummer i denne rapport. Birgit (52 år) var grædende og hastigt snakkende. Hun projicerede skylden for sin ulykkelighed på den familie hun havde tilbage samt på hendes ex-mand. Hun talte om de mange dødsfald i familien om end det viste sig at det var 10 år tilbage i tiden, hvor hendes far og nogle andre ældre familiemedlemmer var døde. Hun var svær at stille spørgsmål, da talestrømmen var uendelig. Hun fik en kropslig tilgang, jeg lavede en fænomenologisk øvelse med hende, dvs. bad hende mærke efter om hun mærkede noget i kroppen samtidig med, at jeg opfordrede hende til at fortælle hvad, fx hjertebanken, varme, smerte eller andet. Hun mærkede bl.a. at hendes lænderyghvirvler sad forskudt og dermed smertede, sluttede med at mærke at hvirvlerne kom på plads. Når hun, under seancen, begyndte at forklare og finde årsager - det er nok fordi, bad jeg hende undgå ord og mærke igen. Denne øvelse gjorde en stor forandring for patienten, hun kom i kontakt med sig selv og lavede på egen hånd lignende øvelser derhjemme. Patienten fik i terapi forløbet givet slip på exmanden, familien blev baggrund og hun kunne nu koncentrere sig om at arbejde med sin egen selv-omsorg. Patientens funktionsscore faldt fra 71 % til 0 %, svarende til 17/24 til 0/28, dvs. ingen belastninger ud af de 28 spørgsmål hun besvarede. Smertescore for nakke faldt fra 5 til 0. Hun havde ingen armsmerter. Kathrine (34 år) viste få følelser, var trist og var meget intellektualiserende. Hendes forsvar var at snakke sig fra de følelser kroppen gemte på. Hun havde behov for at have kontrol, måtte have styr på al ting for at undgå at komme i situationer, der kom bag på hende. Hun var perfektionistisk. Hun havde altid forsøgt at få sine forældres opmærksomhed, gjorde alt for at være bedst, så hun kunne få ros og anerkendelse. Kathrine blev guidet tilbage til hun var en lille pige og fik et yndigt billede frem af sig selv, som hun siden brugte, når hun var trist. Jeg arbejdede med hendes indre sårede barn (psykologisk begreb)og hun fandt ud af, at hun havde svært ved nærhed. Hun havde et lavt selvværd og kendte ikke sine egne behov. Hun fandt i forløbet egne styrker og ressourcer. Hun opdagede, at når hun slap kontrollen og undlod at tage andres ansvar, så tog andre selv ansvaret på sig. Kathrine klarede, trods fortsatte lændesmerter, sin træning og daglig stavgang samt sit fuldtidsstudie. Hun var ikke længere sygemeldt, hun blev tidligt i forløbet tilkendt revalidering. Kathrine faldt fra moderat til mild depression, faldt fra 8 til 3 i bensmerte, faldt 15 % i funktionsscore og var blevet MEGET mere aktiv og glad. Anni er 24 år, har en mellemlang uddannelse, har været sygemeldt gennem næsten et år. Har ondt i lænden samt udstråling til ben. Anni bor sammen med sin mand og deres fælles barn på 3 år, der er multiallergiker. De er belastet af en meget dårlig økonomi. Anni har et lavt selvværd, en spæd stemme, hun er initiativløs og ved ikke. Kan ikke klare job, har været i arbejdsprøvning i 3 dage, måtte opgive. Der er en vis tristhed over hende. Hun tilbydes holdforløb efter et forløb ved kiropraktorstuderende og hun siger ja til samtaler. Anni kryber langs væggen de første flere gange, hun har diarre (nervøs mave) hver gang hun kommer i ambulatoriet. På skemaerne har hun scoret lav oplevelse af sammenhæng samt moderat depression. Hun har haft 2 ufrivillige aborter inden for det sidste år. Et af Annis temaer er død, både fra her-og -nu samt fra tidligere i hendes liv. Anni har oplevet ekstrem mobning gennem hele skoletiden, er altid usikker i en ny sammenhæng. Med Anni arbejder jeg med indre barn, med sorg og selvstøtte. Jeg laver bl.a. positiv reformulering, hvilket er en måde at støtte det svage og usande jeg på. Patienten får en oplevelse af at have handlet klogt i en givet belastet situation. 8

9 Anni kom allerede ved 4. samtale friskt gående ind i lokalet. Hun fik i forløbet mere selvtillid, turde være mere sig selv, blev bedre til kontakt og bedre til at tage initiativer. Hun kontaktede på eget initiativ Reva Fyn og startede med en 37 timers arbejdsuge. Havde ikke været i arbejde i 2 år. Hun blev meget glad og stolt over at være kommet i gang. Sjette gang har hun fået et mindre tilbagefald pga stress, har endog været tæt på et angstanfald. Hun er i en periode, hvor hun er ekstremt træt og virker igen mere depressiv. Dog har hun i forløbet vist sig at cope godt og hun formår igen at ændre på sin situation, så hun magter arbejdet og får det igen bedre. Hun har en sund fornuft og har arbejdet godt med sig selv mellem samtalerne. Anni slutter med et fald i smerte (trods 37 timers arbejdsuge og daglige lange cykelture) fra 7 til 3 for lænd og 1 til 0 for ben. I funktionsscore falder hun fra 58 % i belastning til 20 % (fra 15/26 til 6/30). 9

10 Evaluering efter terapien Nedenstående evaluerings skema blev udleveret ved afsluttende samtale. Skema 3 Spørgsmål Scoresystem Svar Tilføjelser 1. Har samtalerne været til nogen nytte for dig? 0 = nej, tværtimod 1 = nej 2 = ja 3 = ja, i allerhøjeste grad 5 pt. svarer: Ja 2 pt. svarer: Ja, i allerhøjeste grad 2. Hvordan var din kontakt med terapeuten? 0 = dårlig 1 = nogenlunde 2 = god 3 = særdeles god 3 pt. svarer: God 4 pt. svarer: Særdeles god 100% har haft nytte af samtalerne 100 % oplevede kontakten som god eller særdeles god 3. Hvordan ser du på fremtiden? 4. Hvordan har du det i ryggen nu, sammenlignet med da du startede i rygcenteret? 5. Var der sammenhæng for dig mellem det at have ondt i ryggen og tale om din mentale tilstand? 6. Hvordan har du det generelt nu, sammenlignet med da du startede i Rygcenteret? 7. Føler du dig psykisk stærkere end før samtalerne? 0 = Ser ingen fremtid for mig 1 = Ved ikke 2 = Tror på at jeg kommer videre 0 = dårligere 1 = uændret 2 = bedre 3 = meget bedre 0 = nej 1 = ja 0 = dårligere 1 = uændret 2 = bedre 3 = meget bedre 0 = nej 1 = ja 1 pt. svarer: Ved ikke 6 pt. svarer: Tror på at jeg kommer videre 2 pt. svarer: Uændret 3 pt. svarer: Bedre 2 pt. svarer: Meget bedre 4 pt. svarer: Nej 3 3 pt. svarer: Ja 1 pt. svarer: Uændret 2 pt. svarer: Bedre 4 pt. svarer: Meget bedre 1 pt. svarer: Nej* 6 pt. svarer: Ja 86 % tror på at de kommer videre 71 % har det bedre eller meget bedre i ryggen Se kommentar side % har det generelt bedre eller meget bedre *Fortsatte med samtaleterapi ved psykolog, henvist af egen læge. 86 % føler sig psykisk stærkere Spørgsmål 8: Var der noget du oplevede som særlig betydningsfuldt i terapien? 10

11 Patient 1: Ja, det har været rigtig godt for mig med guidningen, det har åbnet nogle tanker og en forståelse for mine nuværende handlemåder, som af og til er uhensigtsmæssige. Patient 3: Terapien betød at jeg fik indsigt i min smerte, og under kyndig vejledning, forsvandt nakkesmerten, det har betydet, i stedet for at være en passiv patient, blev jeg en søgende person. Jeg fik åbnet mit sind, og jeg blev klar over at jeg selv kunne være med til at ændre min smerte, arbejde med den, flytte den. Patient 4: At tale om mit stamtræ. Familieforhold. Patient 5: Jeg har fået det bedre med mig selv, jeg er blevet bedre til at sige fra og jeg er blevet bedre til at spørge om hjælp. Patient 6: Jeg håber, at I en anden gang vil give lov til samtaler som dem med Hanne, for de virker. Da jeg startede hos jer + Hanne var jeg: Meget negativ ked af det - usikker osv. Patient 7: Belastningen fra barndommen. Det var godt at få talt ud om det. Patient 8: At jeg efter hver samtale fik en bestemt ting at fokusere på og at den var selvbestemt, efter de behov jeg havde lige nu. Kommentarer til skema 3: Ifølge patienternes udsagn har samtalerne været til nytte for disse patienter med ondt i ryggen. Alle svarer ja. I kontakten til undertegnede svarer alle, at den var god eller særdeles god. På spørgsmålet Hvordan ser du på fremtiden? svarer 6 patienter ud af syv, at de tror på at de kommer videre. Ingen patienter har det dårligere i ryggen nu end da de startede i Rygcenteret. Besvarelsen i spørgsmålet om der var sammenhæng mellem det at have ondt i ryggen og tale om den mentale tilstand var overraskende. Svarene viste at 4 ikke synes der var en sammenhæng. Det interessante er, at der i gestaltterapi tages udgangspunkt i det der fylder for patienten og ikke hvad jeg evt. gerne vil høre om. Så set med gestaltterapeutiske øjne er det sådan det er, set med rygfaglige øjne kan det diskuteres, om terapien skulle have været målrettet mod smerte og psyke. Hvordan patienten generelt har det nu viser, at 1 svarer uændret og 6 svarer bedre eller meget bedre. 6 patienter svarer ja til at føle sig psykisk stærkere og 1 svarer nej. 11

12 Diskussion Alle patienter havde nytte af de terapeutiske samtaler og alle øgede deres funktionsniveau. Seks ud af 7 havde mindre rygsmerte ved udgang, følte sig psykisk stærkere og alle med troen på at komme videre. 8 patienter sagde ja til at indgå i udviklings-og uddannelsesarbejdet, heraf udgik en patient efter 2 samtaler. 60 timer var afsat med mulighed for 6-10 samtaler for 6-10 patienter. 61 timer blev brugt på ovennævnte antal patienter. Alle var svært psykisk og/eller socialt belastede og havde kroniske rygsmerter, i gennemsnit 21 måneder. Patienterne blev valgt ud fra en tværfaglig vurdering, efter inklusionskriterier og efter forsamtale med undertegnede. Når jeg fravalgte, at lade svarene på spørgeskemaerne (BDI, COBRA samt SOC) have indflydelse på opstart af forløb, er det begrundet i en lang opstarts fase for de fleste, herunder udredning af evt. anden sygdom og/eller behandling i Rygambulatoriet forud. Det ville have krævet en ekstra konsultation til afklaring og som det ses i bilag 2, der var færger og busser der skulle passe, økonomi der skulle hænge sammen m.v. Desuden havde flere patienter svært ved at overkomme konsultationerne. I forsamtalen spurgte jeg de aktuelle patienter, om de var interesserede og ved bekræftelse derpå, fik patienten udleveret spørgeskemaerne. En del andre patienter, der opfyldte kriterierne, havde været oplagte at spørge, men de enten udeblev eller meldte afbud flere gange og fik derfor ikke tilbudet. Jeg ser det som et tegn på, hvor svært belastede patienter der var tale om. Endelig var der en patient, der sagde nej til samtaler. Fire patienter scorede moderat depression, ifølge skemaerne. Kun en patient fik antidepressiva. Det må dog i den forbindelse tilføjes, at der i BDI spørgeskemaet, såvel som i andre skemaer til måling af depression, er spørgsmål der typisk besvares ja af en patient, der har smerter. Det er fx spørgsmål som: Jeg bliver lettere utålmodig eller irriteret end før, eller I den sidste tid har jeg ikke været udhvilet, når jeg er vågnet om morgenen. Der kan derfor rejses tvivl om, hvad der er betinget af smerter og hvad der er depression. Det er velkendt at en vis overlapning finder sted. Det er tidligere vist, at 26 % af alle patienter med ondt i ryggen ikke havde glæde af de ordinære behandlingstilbud. I dette udviklingsarbejde, om end det er et lille materiale, viser det sig at 86 % generelt har det bedre efter interventionen, det vil sige, at kun 14 % ingen effekt havde. Det er iøjnefaldende, at alle indgåede patienter var kvinder. Årsagen er uvis; dog er det min egen erfaring, at de fleste patienter med komplekse smerter er kvinder. Sammenlignes der med patienter med Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD), viser amerikanske tal, at dobbelt så mange kvinder som mænd udvikler PTSD. (6) Selv fik jeg en kontinuerlig og god træning i psykoterapi til patienter med en kompleks smerteproblematik, ondt i ryggen, og opnåede en erfaring, som kan komme fremtidige kroniske og svært psykosocialt belastede patienter til gode. Kompleksiteten stod lysende klart den dag jeg privat fik en klient i psykoterapi, der ikke var funktionsindskrænket af smerter og ikke var sygemeldt eller truet i sit job. Det kan diskuteres, hvad der kan konkluderes på 7 patienter og 61 timers psykoterapi, men det har givet et fingerpeg i den rigtige retning til den subgruppe, der som oftest er ladt i stikken i det danske sundhedsvæsen. 12

13 Konklusion Det viser sig at patienter med kroniske rygsmerter og svær psykosocial belastning opnår smertelindring og øget funktionsniveau og udtrykker stor nytteværdi af 6-10 samtaler med psykoterapeut sideløbende med eller efter den øvrige tværfaglige behandling. En fremtidig og rettidig subgruppering under devisen Den rette behandling til den rette patient kunne være at anbefale og må endvidere set i en større socioøkonomisk sammenhæng, anses for at kunne reducere udgifter til denne ressourcetunge gruppe i befolkningen. Min fremtidige udfordring og udvikling ligger i et nyligt startet projekt med psykosocialt belastede patienter med ondt i ryggen, hvor jeg er ansvarlig for den psykoterapeutiske intervention. 13

14 Litteraturliste 1. Johansen B et al. Quality Improvement in an Outpatient Department for Subacute Low Back Pain Patients. Spine 2004;29: Hasenbring M. Attentional control of pain and the process of chronification. Progress in Brain Research 2000;129: Hostrup H. Gestaltterapi. Hans Reitzels forlag 1999; Mannerstråle I. Gestaltterapi på svenska. Wahlstrøm og Widstrand 1995; Perls F S. Gestaltterapiens metode. Socialpædagogisk bibliotek. 2002; United States Department of Veterans Affairs. National Center for PTSD. What is Posttraumatic Stress Disorder? 14

15 Bilag 1 Baggrund: Formål: Rammer: Supervision: Ondt i ryggen Udviklings-og uddannelsesarbejde i psykoterapi. Terapeutiske samtaler er en del af uddannelsesforløbet til psykoterapeut. (www.gestaltinstitut.dk) En mindre gruppe patienter i rygambulatoriet har psykiske problemer, som formodentlig har negativ indflydelse på deres rygsmerter. At opnå træning i terapeutiske samtaler under indirekte supervision. Nogle af patienterne skal indgå som case materiale i en afsluttende skriftlig projektopgave. At registrere årsag til psykoterapeutisk intervention samt vurdere om terapeutiske samtaler har en positiv virkning i det samlede behandlingstilbud i rygambulatoriet. Samtaler af en times varighed blokkes i ugeskema. Der er i samråd med Claus Manniche og Ida Bhanderi aftalt 60 timer løbende frem til næste forår, med 2-3 samtaler ugentlig. Der vil være tale om 6-10 patienter med et antal samtaler fra 6-10 gange, i alt 60 timer. Der lægges vægt på den individuelle proces. Evalueringsproces tilrettelægges og gennemføres med assistance af CM, IB og Bendt Johansen. Enhver samtale vil have den rygfaglige indgangsvinkel. Dvs. justering eller opfølgning på medicin samt årvågenhed ved symptom ændring. Samarbejde med tovholder. Sideløbende gå i supervisionsgruppe på Nordisk Gestaltinstitut (NGI), hvor der er planlagt 60 timers gruppesupervision fra august 2005 til juni Desuden planlægges 10 timers individuel supervision ved Psykoterapeut Jens Bang, anerkendt af instituttet, praktiserende i Odense. Indgangskriterier: Patienter udvælges blandt patienter i eget team eller henvises fra andre behandlere i huset ud fra nedennævnte kriterier: 1. Krise, sorg. 2. Patienter uden selvansvar. 3. Depressiv adfærd. 4. Angst. Patienterne skal da henvises til vurdering hos undertegnede mhp om de kan indgå. Eksklusionskriterier: 1. Ikke dansktalende patienter. 2. Patienter i psykiatrisk regi. (skema til afkrydsning) Information til patienten: At jeg er under uddannelse og løbende bliver indirekte superviseret, at det fortsat er i samarbejde med tovholder, at skriftlige notater vil blive opbevaret fortroligt og at evalueringsskema bedes udfyldt ved afslutning af samtalerne. Muligheder/begrænsninger: At samtalerne planlægges på den mest hensigtsmæssig måde i relation til afdelingen, patienten og undertegnede. Afslutning: Afsluttes med en kort rapport, hvor evaluering indgår, herunder patienttilfredshed. Hanne Ellegaard, august

16 Bilag 2: Midtvejsrapport, februar De problemer jeg har haft, har primært handlet om, at patienterne har været ustabile i fremmøde. En del patienter, med svære psykosociale belastninger, har været oplagte til at indgå. Behandler har foreslået, at de skulle gå hos mig, men pt. er enten udeblevet eller har aflyst samtalen. Måske er dette blot en bekræftelse på, hvor belastet en gruppe det handler om. Det er kommet bag på mig, hvor lang tid førløbene strækker sig over. Nogle patienter har allerede gået en rum tid i amb., hvilket gør, at det ikke bliver et sideløbende forløb, men et forløb særskilt efter at alt andet er prøvet. To af patienterne har haft tidligere forløb i rygambulatoriet. Det må dog pointeres, at det er min egen opfattelse, at det er forløb over lang tid, patienterne har ikke givet udtryk derfor. Der har været dage hvor patienterne ikke er mødt op, det har været jul og nytår og jeg har haft 14 dages ferie samt to uddannelses moduler i perioden. Forløb 1 har været stabilt og udviklende for både pt. og jeg selv. Pt. er undersøgt den og gået til fys. behandling to gange. Patienten havde svære bækkenproblemer, hvorfor anden fysioterapeut og jeg ( begge i bækkengruppe) er med på en vurdering den 29.6, hvorefter vi overtager pt. Jeg har ½ times samtale med pt. den , forsamtale den og pt starter terapeutiske samtale den og har haft 6 samtaler. Patienten går sideløbende hos fysioterapeut til bækkentræning. Der har været en kortere pause på ca 1½ mdr. da pt. var for ophængt til at komme, var startet på uddannelse. Forløb 2 har skabt en del problemer og er udgået. Dels havde pt. gået i huset i lang tid, dels var der en del modstand og en del aflysninger til konsultationer. Pt. var psykisk dårlig og i særdeleshed socialt belastet. Tilbydes terapeutiske samtaler den , (forsamtale). Pt. kom til rundbordssamtale den og sluttede hos fys. her i amb. Startede senere i arbejdsprøvning. Pt. kommer til den 1. terapeutiske samtale den Kan kun komme på et bestemt tidspunkt på dagen. Glemmer 2. aftale og aflyser den 3. samtale. Kommer den Aflyser den hvorefter jeg ringer og spørger pt. om hun fortsat er interesseret, hvilket hun er. Booker ny dato. Pt. ringer den og ønsker at afslutte forløbet her. Ønsker ikke en afsluttende samtale. Pt. er ikke længere i jobprøvningen er på kontanthjælp. Pt. er startet på smerteklinikken på OUH og fravælger derfor rygambulatoriet. Nåede således kun to samtaler. Scorede moderat depression på BDI og 4,6 =under middel på SOC ved indgangen, får ikke afsluttende skemaer. Forløb 3 er gået glat. En pt. der har gået i rygamb. gennem tid og har netop afsluttet holdforløb. Ved afsluttende samtale ved behandler er patienten grådlabil og har ikke fået det bedre. Behandleren foreslår terapeutiske samtaler. En meget motiveret pt. der møder op hver gang. Forsamtale sidst i oktober, første terapeutiske samtale den og har haft 6 samtaler. Forløb 4. En pt. der var svær at takle i behandlings forløbet her i rygamb, da pt flere gange var meget udadreagerende. Er us den , hvor jeg er med på teamplan. Pt. bookes til en samtale med undertegnede, der planlægges ikke andet, hvilket frustrerer pt. Pt. aflyser den aftalte tid den 26.9 hvorfor jeg kontakter hende telefonisk. Pt. har ikke tiltro til stedet, hun er hurtig talende og fuldender ikke sætninger, fortæller om alt det hun har at gøre. Kommer den 7.10 til samtale og der aftales individuelle øvelser her i huset. Kommer igen til samtale hos mig den af ½ times varighed, pt. tilbydes terapeutiske samtaler og er meget interesseret. Har haft lange intervaller mellem samtalerne, har haft 4 terapeutiske samtaler. Har det umiddelbart bedre. Forløb 5. Pt. er us. den , henvises til røntgen, diagnosen er uspecifik lumbago. Ses af studerende den 8.9., den 15.9, den og den Den 6.10 ser jeg pt. første gang, primært til afklaring af den psykosociale belastning. Efter koncensus med tovholder og studerende aftales at tilbyde pt. holdtræning. Den aftales dette telefonisk med patienten. Den studerende aftaler desuden endnu en samtale med undertegnede. Kommer til mig den efter holdtræning. Pt. tilbydes terapeutiske samtaler og siger straks ja, da hun ser det som en chance, har ikke selv midler til at betale en psykolog. Første terapeutiske samtale den 6.12, har haft 4 samtaler. Egen vurdering: er motiveret, arbejder godt imellem samtalerne. Er åben og ærlig. Forløb 6. Pt. har haft et tidligere forløb hos os og er afsluttet i jan Genhenvises den og undersøges på ny den hvor planen bliver opfølgning på blodprøver for gigtsygdom samt en tid til yderligere undersøgelse ved reumatolog i huset. Desuden samtale med sygeplejerske om håndtering og smertedækning. Pt. opfordres til at være så aktiv som muligt. Diagnosen er Myosis. 16

17 Kommer til samtale hos mig den , hos kiropraktor den , igen hos mig den , hvor pt. tilbydes terapeutiske samtaler. Pt. melder afbud de to første gange, har været syg samt har været på ferie. Kommer dog til reumatologen den mhp om der er bindevævssygdom eller psoriasis arthrit. Der er ingen tegn derpå, blodprøver ligeledes i.a. Pt. kommer til den første terapeutiske samtale den Generelt: Der er ingen problemer i at få patienterne til at udfylde spørgeskemaer. Jeg har haft svært ved at få tider til patienterne i nov. I december, havde jeg mange andre planlagte sygeplejesamtaler af ½ times varighed, jeg havde to timer om ugen til terapeutiske samtaler, hvilket var lige i underkanten. Oprindelig var der aftalt 3 timer, men pga langsom opstart valgte jeg at få slettet den ene, med mulighed for almindelige sygeplejesamtaler om smerte og håndtering i den time. Jeg har nu igen 3 timer til terapeutiske samtaler fordelt over tre dage og har kapacitet til at starte en til to nye forløb. I alt har jeg kun haft 23 terapeutiske samtaler af en times varighed, aftalen lyder på 60 timer frem til uddannelsens afslutning i juni. Dvs en rest på 27 timer, med 3 timer pr uge vil svare til at kunne slutte til 1. maj, når påskeugen trækkes fra. Der må endvidere påregnes nogle udeblivelser og evt. manglende fuld bookning. Ingen pt. er endnu afsluttet. Jeg er i flere tilfælde blevet overrasket over den omfattende sociale belastning. Alle 6 forløb viser sig at være kvinder, der ikke er i arbejde og har lang tids sygemelding bag sig! En er førtidspensioneret. Træning i terapi: Jeg opnår klart en god træning og tager mange tanker med hjem til videre refleksion og til yderligere teoretisk fordybelse. Jeg har haft stor glæde af den fælles heldags supervision i en gestaltterapeutisk gruppe i uddannelses regi en gang om måneden og har desuden to gange haft individuel supervision. Behovet har ikke været større, da der ikke har været fuldt booked. I starten var jeg nervøs før samtalerne, måtte bruge tid på at være klar til at gå på scenen. Være sikker på at have et rum i fred og ro i den time det nu varer, sikre mig at rummet var ryddet, friskt og klart til samtale. Nu er jeg mere rolig forud. I starten var det et ønske fra min side, at have mit eget terapirum. Jeg har nu vænnet mig til, at forholdene er som de er, og jeg vil stadig gerne have et rum der er mit, med mulighed for at tilbyde patienten et indbydende rum, hvorved jeg forstår, at der er rimeligt lyd isoleret, at der er lukket dør, et rum som er genkendeligt og trygt for patienten. Hanne Ellegaard, februar

Kroniske smerter. og psykoterapi

Kroniske smerter. og psykoterapi Kroniske smerter og psykoterapi Et psykoterapeutisk udviklingsarbejde med patienter med ondt i ryggen PSYKE OG SMERTE AF HANNE ELLEGAARD Kan patienter med kroniske rygsmerter og psykosociale belastninger

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Sygdommen blev hendes ægteskab

Sygdommen blev hendes ægteskab Sygdommen blev hendes ægteskab Hanne Hansen havde været gift i 28 år. Men pludselig fik hun konstateret den svære ryglidelse skoliose. Hannes skoliose blev opdaget for sent til, at lægerne kunne nå at

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen. Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER Sundere socialpsykiatri Fra klient til agent Vejle Kommune Et Sundt Sind i et Sundt Legeme Horsens Kommune Sammen om Sundhed Ballerup Kommune Sundhedsfremme

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere