Indholdsfortegnelse. Indledning 4. Medlemsbeskrivelse 5. Samarbejde 6. Idéudvikling 9. Workshops 10. Konklusion 16. Refleksion 17

Transkript

1 TM

2 Introduktion This paper contains the process we have been trough in our project period. The paper goes through a brief description of the members of the group and then a description of how our great co-operation has gone off. In the beginning of our project period we worked out a schedule, which is also to find in this paper together with a presentation of the whole process we have been through with including workshops, work before and after the status seminar, and how we in the end chose which lamp concept that was going to be our final. Indledning 4 Medlemsbeskrivelse 5 Samarbejde 6 Idéudvikling 9 Workshops 10 Projekt udført af gruppe B302c: Forberedelse til status 12 Ditte Sun Stavski Arbejde efter status 13 Videreudvikling af koncept Marie Bækgaard Carstensen Marie Cathrine Soele Madsen 15 Konklusion 16 Refleksion 17 Illustrationsliste 20 Mette Studsgaard Thomsen Nikolaj Slumstrup Petersen 2 Indholdsfortegnelse Bilag 21 Introduktion Projektnavn: P2-projekt Produkt & proces, 2. semester Rapporttitel: Procesrapport Uddannelse: Arkitektur og Design, Aalborg Universitet Projektperiode: 1. maj 21. maj 2014 Antal sider: 20 Antal eksemplarer: 3 Antal bilag: 2 Hovedvejleder: Finn Kehlet Schou Bivejleder: Bente Dahl Thomsen Abstract 3

3 4 I denne rapport, der er skrevet af gruppe B302c fra Arkitektur og design studiet på Aalborg Universitet, er beskrivelsen af den designproces, vi har været igennem i projektet Produkt og Proces, der omhandlede udarbejdelsen af et design og koncept af en lampe - i vores gruppes tilfælde; en standerlampe. Rapporten gennemgår vores design - og konceptudvikling fra start til slut. I starten, da vi brainstormede frit, inden vi havde fået tildelt en bestemt lampetype, til workshops, hvor vi efter fire dage havde fundet frem til tre forskellige lampekoncepter, til efter status, hvor vi foretog en lampeudvælgelse, så vi havde et endeligt koncept at arbejde færdig med, til slut at gennemgå, hvordan vi arbejdede færdigt med vores projekt. Denne rapport forklarer, hvem vi er i gruppen og hvilke styrker vi hver især har bidraget med i gruppen, Medlemsbeskrivelse samt hvordan vi har arbejdet sammen i gruppen, og hvordan dette samarbejde har været. Til sidst i rapporten skildrer vores konklusion, hvordan, vi synes, vores proces og Illustration 1 vores endelige produkt er forløbet, efterfulgt af en refleksion af, hvad vi kunne have gjort anderledes for at gøre processen mere effektiv, og så vi kunne have fået et bedre resultat. Ditte Sun Stavski har i projekt Marie Cathrine Soele Madsen Marie Bækgaard Carstensen Mette Studsgaard Thomsen perioden motiveret og intensiveret gruppens arbejdsindsats i perioder, hvor gruppen har været sværest bebyrdet med arbejdsopgaver og lange dage. Ditte har været god til at tilegne sig viden inden for de forskellige fagområder, og har dermed været effektiv til at supplere, hvor folk har haft brug for assistance, samt påtage sig de tunge og faglige opgaver. var i projektperioden en opmærksom iagttager med et realistisk perspektiv. Med rationel tilgang til projektet, fik hun stor betydning for gruppens arbejdsproces og vidensformidling. Marie fungerede under projektperioden både som vidensformidler, og analytiker indenfor lampens tekniske dele. Hun havde et godt indblik i KOXO s tekniske udfordringer og bemærkede hurtigt oversete problemer. har arbejdet hurtigt og effektivt i projektperioden, og har haft en betydelig indflydelse på gruppens høje arbejdstempo. Marie er desuden et punktligt menneske, der tillægger præcision stor værdi, som også blev afspejlet i Maries arbejdsproces. Hun har dirigeret gruppen uden om adskillige mangler og fejl. har under projektperioden udfyldt rollen, som koordinator med hensyn til. uddelegering af arbejdsopgaver. Mette har under hele processen haft overblik over gruppens udvikling, og hvilke forbedringer der har været nødvendige at foretage, så en stadig progressiv udvikling af både projekt, og gruppe som organisme, kunne opnås. Nikolaj Slumstrup Petersen er gruppens innovative hjerne, der har gennemskuet og løst udfordringer ved det tekniske system i KOXOTM. Nikolaj har under projektperioden haft en afgørende betydning for at projektproduktet har været igennem en udvikling, så visionen om en mobil og funktionsrig lampe er blevet skabt. Nikolaj er en idémand, der har været til stor gavn for projektet. Medlemsbeskrivelse Indledning Indledning 5

4 6 I studievejledningen er der tre faser der inddeler projektet; den indledende fase hvor vi mødte Nordlux og blev præsenteret for opgaven, anden fase hvor vi brugte Research and development hvor vi udarbejdede tre forskellige løsningsforslag til tre forskellige miljøer, samt den sidste fase hvor vi sammen med vores vejleder valgte det endelige løsningsforslag. I den anden fase havde vi forskellige workshops med nogle opgaver vi skulle lave, hvor vi sidst å dagen skulle fremlægge for de andre grupper. Det har været forskelligt hvordan vi har delt opgaverne ud, i workshop 3 designede vi tre lamper til tre forskellige miljøer. I gruppen delte vi os op så vi arbejdede sammen to, to og en. Det ene hold med to, arbejde sammen på en måde hvor de hver for sig sad og tegnede og kom med forskellige ideer, hvor de efter lidt tid satte sig sammen og diskurterede hinandens tegninger, ideer og koncepter, hvorefter de igen satte sig hver for sig og arbejdede videre med deres egne ideer, og igen senere satte sig sammen og diskuterede og kom med konstruktiv kritik. Deres metode endte med at de havde to ideer til det samme miljø. Det andet hold med to, sad sammen og tegnede sammen. De arbejdede begge på den samme ide, de havde flere ideer, men arbejde på den samme samtidig, og kom derfor i sidste ende op med et koncept de hele tiden under tegne fasen havde vendt tilbage til. Ind imellem hvis de sad lidt fast, spurgte de resten af gruppen om feedback. Deres metode endte altså med at havde en fælles løsning til deres miljø. Den der var alene havde ingen sparringspartner, med spurgte resten af gruppen hvad de havde af ideer og kommentarer til designforslagene. Der blev til denne lampe taget udgangspunkt i et akacietræ. Det endte ud med at vi havde fire designideer hvor vi kun skulle have tre, vi satte os derfor sammen i gruppen og snakkede om hvilken vi skulle vælge fra. Vi har i gruppen lavet en Facebookside hvor vi kunne komme i kontakt med resten i gruppen hvis vi ikke var på skolen. Den har været brugt flittigt, både til at kunne skrive og til at kunne dele dokumenter. Vi har også oprettet en Dropbox, den har vi dog ikke rigtigt brugt, da vi fadt en hjemmeside hvor vi kunne lave et gantt skema, dele dokumenter, uddelegere opgaver og fortælle hvor langt vi er med de enkelte opgaver. Hjemmesiden har fungeret meget godt, og vi har hver vores bruger derinde og kan på den måde se hvilke opgaver man selv skal lave. Illustration 2 I starten af projektet lavede vi en samarbejdsaftale, vi har ikke skrevet den under og sådan noget, men alle har læst den og været med til at udforme den, og derfor har den altid lagt i baghovedet ved alle. Vi aftalte blandt andet at hvis man kom for sent skulle eller skulle noget og derfor ikke kom i skole, skulle det skrives på Facebook gruppen. Vi har også aftalt at hvis man kom for sent skulle man give kage. Vi har i gruppen ikke haft nogle deciderede roller, men især i sidste fase og lige inden status har der været en i gruppen der har haft et større overblik og kunnet dele nogle opgaver ud. Vi har i gruppen haft forskellige måder at finde ud af hvem der skulle lave hvad, nogle gange har vi trukket, andre gange har vi selv valgt hvad vi ville lave alt efter hvad vi er gode til, eller gerne vil være bedre til. Da vi skulle uddelegere de mange skrive opgaver, var alle i gruppen meget gode til samarbejde samarbejde Samarbejde 7

5 samarbejde Vi har i gruppen et godt sammenhold, hvilket sikket især kommer fra 8 at vi har spist sammen hjemme hos hinanden en gang om ugen. Det at man har set hvor de andre bor og på den måde kommer tættere ind på hinanden gør at vi ikke har nogle problemer, med at skulle vise tegninger eller noget vi har skrevet, til hinanden. Det gør også at vi til tider kommer til at snakke for meget om noget der ikke er skolerelaterede, og engang imellem har vi let til at miste fokus. Til at starte med i dette semester, stod vores borde som en stor ø i midten af grupperummet, det gjorde Illustration 3 at når vi sad sammen i gruppen var vi tit gemt væk bag vores skærme. Senere valgt vi så at sætte alle borde ud i siderne i vores grupperum, og et enkelt bord i midten. Det har gjort at når vi arbejdede og skulle lave noget sad vi med ryggen til hinanden, og hvis vi så havde brug for at snakke sammen i gruppen, kunne vi vende os, og så havde vi et bord vi kunne sidde og snakke/ diskutere rundt om. Det har virket rigtigt godt, og vi har kunnet arbejde meget seriøst fordi der ikke på samme måde har været forstyrrende elementer. Det gør også at når vi har haft brug for at snakke sammen i gruppen ikke har siddet bag vores skærme, og hvis der skulle tegnes eller vises noget, har det været let for alle at se. Når vi har haft møde med vores vejleder har vi også siddet rundt om bordet og kunnet se hinanden i øjnene. Vi har haft et godt samarbejde med vores vejledere, og vi har kunnet bruge dem godt. Vi har fået god konstruktiv kritik og kommentarer på vores arbejde, både til statusseminar og når vi har holdt møder med dem. Til alle møder, og når der har været fremlæggelser, har der været en fra gruppen der har taget noter og efterfølgende har vi i gruppen snakket om fremlæggelses eller mødet med vejlederen. På den måde har de andre gruppemedlemmer der har brugt tid på at lytte i stedet for at skrive, kunnet komme med flere noter eller uddybninger den der har noteret ikke fik med. I vores gruppe har vi fået bygget et godt samarbejde op, da vi både kan grine og være seriøse sammen, vi kan, og tør, at give hinanden kritik, da det altid bliver taget imod på en god måde man er ikke bange for at komme til at træde hinanden over tæerne. Der er ingen ejerfornemmelser i gruppen, da vi alle føler at det er en gruppe indsats og at vi alle har været lige meget med til at designe den endelige lampe. samarbejde at byde ind med det de gerne ville skrive og det man var god til, og hvis der var en opgave der ikke lige umildbart blev taget, blev den givet ud til en af dem der ikke havde så mange opgaver endnu. Det fungerede rigtigt godt, og vi aftalte at hvis man gik i stå med noget, eller hvis man havde for mange opgaver til at kunne nå det, så kunne man snakke med resten af gruppen og enten komme af med en opgave, eller få noget hjælp. Vi valgte også i gruppen at alt skulle læses igennem inden man måtte trykke afsluttet inde på vores hjemmeside. Vi aftalte også at man selv skulle sørge for at billederne til ens afsnit blev lavet eller fundet. Hvis et billede skulle renderes og man ikke selv er den skarpeste, kan man sende billedet videre til en der er bedre end en selv i bytte for en anden opgave. 9

6 Ideudvikling I starten af projektperioden lagde vi en tidsplan over projektforløbet. Tidsplanen udarbejdede vi som et Gantt-skema, der er at finde i bilaget på side 22. ideudvikling Illustration 4 Illustration 5 hvor vi skulle mødes og fremvise vores idéer og koncepter, som vi var kommet op med. Da der i styregruppen var blevet bestemt at alle grupperne selv kunne vælge deres egen lampetype, ville vi ud fra disse møder, idéer og koncepter, udvælge hvilken lampetype vi ville arbejde videre med. I starten af semesteret havde vi et 10 vores ideer. Senere valgte styregruppen, at der skulle trækkes lampetyper til grupperne, for at simulere virkeligheden og udfordre os selv. Vi fik tildelt standerlampen som vores lampetype. Da skemaet var fyldt, og vi skulle på studietur til Milano og Venedig, fik vi ikke afholdt møder, før projektperioden startede med workshops opgaver. ideudvikling Idéudviklingen startede helt tilbage ved semesterets start, hvor vi begyndte løst at tegne idéer til forskellige lampetyper. Da vi ikke havde fastsat en bestemt lampetype, tegnede vi ikke indenfor nogle bestemte rammer, på den måde kunne vi danne et bredt udgangspunkt. Vi aftalte nogle dage, meget frit skema, derfor var der masser tid til at mødes og snakke idéer, senere blev det mere presset, derfor brugte vi online kommunikationsredskaber til at snakke sammen, hvis vi ikke kunne mødes på skolen. Dette var blandt andet Facebook og Skype, hvor vi snakkede sammen over Skype og samtidig delte billeder med hinanden på Facebook, så vi kunne diskutere Illustration 6 Skitseproces 11

7 workshop Workshop I: 1. maj Til Workshop I blev der observeret fire forskellige standerlamper fra Nordlux med henblik på at analysere produkternes problematikker. Problematikkerne var de funktioner, vi ud fra egen erfaring med standerlamper og lignende produk- ter, konkluderede, var til ulempe for den gennemsnitlige forbruger. til de fire lampers uhensigtsmæssige egenskaber, som vi opstillede forslag stod uklart på grund af manglende og usammenhæng- Problemer, der gik igen hos flere af lamperne, var: uhensigtsmæssige tænd/sluk-knapper, ikke udskiftelige lyskilder, rengøringsvanskeligheder ved lampens design på grund af enten lampefladens tekstur eller udformningen af lampen. Til de fundne problemer opstillede gruppen mulige løsningsforslag i form af andre materiale-, lyskilde- og designalternativer. Disse problematikker og løsninger præsenterede vi mundtligt for storgruppen sammen med et billede af hver lampe. Gruppens præsentation af problemer til de forskellige lamper blev efterfølgende drøftet og vurderet. Gruppen blev gjort opmærksom på sine subjektive udtalelser om lampernes design under præsentationen. Gruppen skulle forholde sig objektivt til produkterne, samt huske et PowerPoint til præsentationen. i Workshop I, skulle nu visualiseres ved skitsering af idéerne. Skitseringerne af gruppens løsningsforslag blev lavet på Post-It s. PostIt papirerne fastgjorde vi til ternet A4-papir. Lamperne fik et A4-ark hver med løsningsforslag. På A4-arkene blev der skrevet kommentarer til skitserne. Som sideopgave lavede vi også en simpel belysningsmodel, der viste, hvordan gruppen ønskede lampen skulle lyse på dette stadie i processen. Gruppen ønskede på daværende tidspunkt et nedadrettet spotlys med en diffust, opadrettet belysning til belysning af selve rummet. Til løsningsforslagene blev der ikke lavet fysiske løsningsmodeller, dvs. under præsentationen blev de skitserede løsninger ikke demonstreret, men blot forklaret. Derudover blev der lavet et PowerPoint til præsentationen af dagens arbejde. Vurderingen af præsentationen lød på at gruppens løsnings- ende skitser. Tavlen blev heller ikke taget i brug - som ellers kunne have været en udemærket måde at supplere de mangelfulde skitser på. Til PowerPointet skulle gruppen huske sidetal og illustrations numre. Alle grupper blev ved samme lejlighed opfordret til at lave en PowerPoint-skabelon Workshop II: 2. maj 2014 De løsningsforslag med hensyn projekt kunne omfavne. Designforslag blev dermed skabt af gruppens medlemmer ud fra lampens formål, miljø og funktion. Billederne af miljøerne og skitserne af de forskellige koncepter blev præsenteret ved hjælp af et PowerPoint. præsenteres. Close-up-renderinger af relevante led og samlinger, som kunne forårsage problematikker ved de tre lampers design blev også renderet, så de kunne vises og drøftes til statusseminar. Hensigtsmæssige materialer og fladebehandlinger blev valgt afhængigt Workshop III: 5. maj 2014 I denne workshop fandt vi illustrationer af tre forskellige miljøer: kontor, stue og soveværelse, hvor brug af standerlamper kunne være aktuel til belysning. I miljøerne markerede vi genstande med inspirerende former til mulige design, der kunne matche det gældende miljø. Derefter blev forskellige design af lamper skitseret med inspiration fra de forskellige miljøer. Designforslagene blev både udviklet med henblik på at løse opgaven i workshoppen, men også for at finde eventuelle funktioner og designkarakter, som vores Illustration 7 Standerlamperne med tre forskellige koncepter i de tre kontekster A) stue, B) kontor, C) soveværelse. Workshop IV: 6. maj 2014 I Workwhop IV valgte gruppen at benytte tre meget forskellige designforslag til statusseminar. Tre designforslag, der blev bearbejdet, så renderinger af lamperne kunne af forbrugere og æstetiske grunde. Produktionsmetoder berørte gruppen overfladisk, og kun en enkelt produktionsmetode blev undersøgt. workshop 12 Undersøgelsen af Nordluxs lamper blev udarbejdet gennem fire workshops, som en øvelse i at analysere et produkts problematikker og fordele - afhængigt af formål, miljø og funktion. Derudover blev de fire workshops også benyttet som en anledning til at øve gruppemedlemmernes mundtlige præstation og gestikuleren. Gruppen udnyttede workshoppens værktøjer og erfarede hurtigt, at ved simple arbejdsmetoder kunne inspirerende designforslag udvikles. Gode idéer blev udviklet med henblik på at finde eventuelle funktioner og designkarakter, som vores projekt skulle omfavne i det produkt, vi ønskede at skabe. 13

8 Forberedelse til statusseminar 14 Til statusseminaret var der nogle krav til, hvad vi skulle have med til præsentation. Vi skulle have tre forskellige lampekoncepter klar, som skulle præsenteres og fremlægges for hovedvejleder, bivejleder, Nordlux' tekniske chef og medstuderende. Vi lavede en PowerPoint-præsentation, hvor vi ville lægge ud med at præsentere vores visioner og vores problemformulering. Derefter ville vi fremlægge vores tre forskellige lampekoncepter med udgangspunkt i designet, konstruktionen og til sidst fordele og ulemper, hvor vi ville komme med forslag til, hvordan vi eventuelt kunne løse de problemer, vores lampekoncepter havde. Vores stuelampe TOXO kunne have nogle problemer med varmeoverførsel fra pæren til trækrop- pen, men dette kunne løses ved at bruge en LED-pære, som ikke udsender ligeså meget varme, som en halogenpære. Den havde også et andet problem, som var, at den kunne blænde, hvis man kiggede på lampen fra en bestemt vinkel Illustration 8 Toxo - dette kunne løses ved at lave en opaliseret plastplade, som ville give lampen et diffust lys i stedet for at blænde. KOXO, vores arbejdslampe, havde nogle ting, der skulle genovervejes med hensyn til at stativet, så det ikke ville kunne få overbalance og genovervejelse af proportionering af stængerne i forhold til hinanden. Det sidste lampekoncept, vi havde udviklet, ROXO, havde et problem angående placering af tænd/ sluk-knappen. En knap på stangen ville være svær at komme til på grund af lampeskærmens størrelse, hvorimod en knap på gulvet er svær at nå fra siddende position. Et andet problem var ledningen inde i de drejelige grene. Hvis man kunne blive ved med at dreje armene, ville ledningen efter noget tid gå i stykker, løsningen på dette problem kunne enten være, at der ikke gik ledninger fra stangen op til armene, men at det var overgangen fra stangen til armene, der var strømledende. Eller at der sad en stopklods i stangen, så armene kun ville kunne roteres 360o, og derefter skulle de roteres modsatte vej. Arbejde efter statusseminar: 9. maj, 11. maj og 12. maj 2014 Efter vores fremlæggelse, gennemgik vi den kritik, vi fik af vore tre lampekoncepter, af vejlederne og Nordlux' tekniske chef. Til vores belysningslampe, TOXO, var der delte meninger omkring designet af ledningen omkring lamepekroppen. Vi fik nogle gode råd til, hvordan lampen kunne samles. Der blev sagt, at den ville være enkelt og billig at producere, og den ville passe godt ind til Nordlux' målgruppe. Den ville samtidig også være nem at have i en forholdsvis lille emballage og nem at transportere. Dette koncept fik også kritik for at være set før, der var uenighed omkring, hvorvidt dette var godt eller skidt. Vi blev i gruppen enige om, at hvis TOXO var det koncept, vi ville fortsætte med, ville vi enten arbejde på et skinnesystem, som skulle sidde på hver liste eller forbore- de huller, så trælisterne ville være nemme for forbrugeren at samle. Vi ville også prøve flere forskellige slags materialer af på lampen, og se hvilket udtryk dette ville give. Arbejdslampen, KOXO, blev omtalt som værende en smuk foto/kon- Illustration 9 Roxo tor-lampe og et nyt princip med et godt design. Vi fik et par gode råd til, hvordan vi kunne forbedre dette koncept. Blandt andet at man kunne indstille og låse lampen i ét led i stedet for tre, og man eventuelt kunne have to fødder til lampen - en der stod på gulvet, og en der stod på bordet, så man kunne placere lampen der, hvor man havde brug for det. Hvis vi ville gå videre med denne lampe, skulle vi arbejde videre med alle de bevægelige led, lampeskærmen, så det ikke ville blænde og teste dens stabilitet på en stigning på 6o. ROXO, den anden belysningslampe, blev kritiseret for at være for stor, og for at den ville være svær at pakke sammen i en mindre emballage. Vi fik at vide, at hvis lampen blev gjort mindre og lampeskærmen eventuelt havde en anden geometri og kunne foldes, så den nemmere ville kunne være i en mindre emballage. Af positiv kritik fik vi at vide, at den havde nogle flotte linjer, og at designet var nyt og spændende i forhold til konkurrerende løsninger. Ting, vi også skulle være opmærksomme på, var, blandt andet at de stænger, der holder skærmen kunne danne skygger, og at der skulle være plads til ledningerne i stangen. Disse ting arbejde efter statusseminar Forberedelse til statusseminar Før statusseminar: maj 2014 Arbejde efter statusseminar 15

9 16 er nogen, som vi skulle arbejde videre med, hvis ROXO var det koncept, vi ville arbejde med efterfølgende. Den måde vi brugte den kritik, vi fik, var ved at lave lister med positive og negative ting omkring hvert lampekoncept, så vi havde et bedre overblik over, hvad der kunne være mest hensigtsmæssigt at gå videre med, og så vi vidste, hvilke ting vi skulle arbejde videre med og forbedre. Derudover diskuterede vi indbyrdes i gruppen omkring hvilken lampe, der kunne være mest interessant at arbejde videre med, vi blev blandt andet introduceret for et QFD-skema, som kunne hjælpe os med lampeudvælgelsen. QFD-skemaet er et redskab, man kan bruge til at finde ud af, hvad man skal fokusere på, hvor optimalt ens eget produkt er i forhold til konkurrerende produkter eller, hvilket produkt man skal vælge at gå videre med, hvis man har flere forslag, når man har med for eksempel industrielt design at gøre. I skemaet bliver kundebehov og tekniske krav kombineret på en måde, hvor hvert kundebehov bliver vurderet i forhold til hvert enkelt tekniske krav i med hensyn til hvor meget sammenhæng, der er imellem et specifikt Illustration 10 Koxo kundebehov og et specifikt teknisk krav. Vi brugte lang tid på at sætte os ind i skemaet og kom til den konklusion, at det var for svært et redskab til, at vi ville kunne bruge det optimalt. Vi brugte i stedet for nogle enkelte komponenter fra skemaet, og lavede vores egen metode til at udvælge, hvilket af vores tre koncepter, som var mest hensigtsmæssig at arbejde videre med. Vi rangerede hvert enkelt kundebehov på en skala fra 1-5 og udregnede disse til procent. Derefter rangerede vi vores lamper ud fra, hvor godt de opfyldte hvert kundebehov, multiplicerede hver rangering med den procentmæssige vigtighed af hvert enkelt kundebehov og adderede til sidst alle disse rangeringer med hensyn til hver enkelt lampe, hvor efter vi havde tre forskellige pointresultater, hvor af vi valgte den med flest point. Den lampe, der fik det højeste resultat var vores arbejdslampe, KOXO. Den fik flest point med hensyn til, hvor godt den mestrer, den funktion lampens lys har, hvor meget lampen kan indstilles i forhold til lampens funktion, og hvor brugervenlig lampen er at betjene. 13. maj maj 2014 Da vi havde fået på plads, hvilket lampekoncept vi skulle arbejde videre på, uddelegerede vi alle de arbejdsopgaver, som vi skulle have afsluttet. Vi startede med at oprette en hjemmeside, så vi havde et overblik over hele vores projekt. Hjemmesiden indeholdte en tidslinje over projektet, alle afsnit, der skulle skrives i rapporten, opgaver til billederenderinger og en liste over, hvad vi skulle have færdig inden aflevering af rapporter og inden eksamen. Derefter uddelegerede vi alle tekstafsnit af rapporterne, så alle havde nogle ansvarsområder, og så vi løbende kunne holde styr på, hvor meget vi manglede. Sideløbende med rapportskrivning udviklede vi vores udvalgte lampe - opmærksomme på kommentarer, og kritik vi havde fået til statusseminar og efterfølgende af vejledere. Vi udarbejde et endeligt design i SolidWorks, lavede lysstudier både i Rhinoceros og Grasshopper, men også ved hjælp af 3ds Max, hvor vi renderede realistiske billeder af lampens lysforhold, så vi havde en klar indsigt i, hvordan lyset i vores færdige lampe ville opføre sig. 3D-print af led til vores endelige model af vores lampe var også noget, vi arbejdede meget med sam- A tidigt med dette, forsøgte vi via bekendte, at kunne få fremstillet stativet til modellen af lampen i de rigtige materialer og mål, så vi ville kunne have en så realistisk model med af lampen som muligt. Da uden held til at få fat i nogen, der kunne fremstille lampen, købte vi selv rør ind til teleskopstangen og til armen. B Illustration 11 C D Videreudvikling af koncept Arbejde efter statusseminar Videreudvikling af koncept 17

10 18 I den foregående del af 2. semester, gjorde gruppen bekendtskab med medlemmernes styrker og svagheder, hvilket betød at gruppen stod stærkt da det intense samarbejde begyndte i projektperioden. Vores projektperiode har været relativt kort, alligevel har gruppens samarbejde været vellykket. Arbejdsopgaver er blevet uddelt imellem gruppens medlemmer, afhængigt af styrker og kompetencer. Forskelligheder er på den måde blevet udnyttet, og brugt på konstruktivvis i processen. Nye arbejdsmetoder er i projektforløbet blevet præsenteret, andre metoder er der til dels blevet eksperimenteret med og nogle metoder er på baggrund af tidligere erfaringer blevet genvalgt. Kombinationen af de forskellige metoder gav uven-tede udfordringer, på grund af manglende erfaringer. Udfordringerne har dog ikke påvirket Refleksion samarbejdet socialt, da gruppen som organisme har været gode til at finde løsninger. Empati, respekt og overblik har domineret en arbejdsproces, hvor samarbejdet har været funktionsdygtigt, og forholdsvist pligtopfyldende. Vores projektperiode var kort, og gruppen har derfor været særligt opmærksomme på arbejdsprocessens organisering ved projektets indledende dage; arbejdsopgaver blev uddelt afhængigt af de individuelle gruppemedlemmers styrker og kompetencer, en tidsplan blev lavet og en oversigt over hver opgaves fylde (sideantal) i rapporten blev forudbestemt. Planlægning og uddelegering af opgaver kunne være foretaget før projektperioden, så gruppen ved projektperiodens opstart havde sparet tiden på organiseringen af projektet. Organiseringen prioriterede gruppen højt, og tiden, der blev brugt på organiseringen, blev omfattende i forhold til projektperiodens størrelse, og endnu mindre tid havde gruppen til projektets indhold. Da vi skulle udvælge vores endelige standerlampe ud af de tre idéer, der blev udviklet i workshopsne, ville gruppen benytte QFDskemaet, men ønsket forblev et ønske. QFD-skemaet var en kompleks metode, ingen af gruppens medlemmer tidligere havde arbejdet med, og gruppen, på grund af tidspres, droppede idéen om at bruge QFD-skemaet. Den yderligere begrænsede tid betød, at der i tidsplanen blev en del hjemmeaopgaver med henblik på at have et højt tempo i arbejdsprocessen, men manglende deadlines og kommunikation forskød hjemmearbejdet tidsmæssigt. Vi havde før status valgt at lave tre forskellige koncepter til tre forskellige miljøer, der kunne vi have valgt at lave tre forskellige koncepter ud fra ét miljø, på den måde ville vores lamper have mindet mere om hinanden i forhold til funktion. Det ville også have gjort, at da vi skulle vælge det endelige koncept, ville det have været lettere at få QFD-skemaet til at virke, da vi ikke skulle blande tre forskellige miljøer og koncepter for at kunne udregne pointene. refleksion Konklusion Konklusion 19

11 Illustrationsliste 20 Illustrationsliste Bilag Illustration 1: kollage af portrætbilleder Illustration 2: puslespil Illustration 3: tandhjul Illustration 4: Eget billede af opslagstavle Illustration 5: Eget billede af opslagstavle Illustration 6: Eget billede af opslagstavle Illustration 7: Billeder med vores tre koncepter i miljø. A er fra IKEA, B er fra Designsponge, C er fra Hahoy, Illustration 8: Egen rendering af TOXO Illustration 9: Egen rendering af ROXO Illustration 10: Egen rendering af KOXO Illustration 11: A, B, C, D egen grasshopper demonstration og 3ds Max 1. Gantt-skema: 21

12 Bilag 2. Lampeudvælgelse med alternativt QFD-skema: 22