Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 1. Eia Asen og Peter Fonagy.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 1. Eia Asen og Peter Fonagy."

Transkript

1 Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 1. Eia Asen og Peter Fonagy. Denne artikel forsøger at bygge bro mellem to umiddelbart forskellige men alligevel relaterede ord, intra-psykisk og interpersonel, ved at se på systemiske praksisser gennem en mentaliserings baseret linse. Der argumenteres for at der i terapi skal være et helt bevidst og konsistent fokus på mentalisering. Mentaliserings- baseret familieterapi er en nyskabende tilgang og en selvstændig model, der er systemisk i sin essens og som trækker på ideer og praksisser fra forskellige systemiske tilgange, samtidig med at den beriger familiearbejdet med mentaliserende ingredienser. Introduktion Begreberne mentalization og mentalizing bliver ofte brugt synonymt. Det sidste, der er udledt af verbet at mentalisere, fanger imidlertid bedre den ide, som vi er optaget af i forhold til mentalisering, nemlig at forstå mentalisering som en fortløbende proces og ikke som en bestemt fikseret mental tilstand eller individuel karakteristik. Mentalisering er en proces der generelt opstår uden besvær eller bevidsthed. Mentalisering kan opsamlende beskrives som det at se os selv udefra og andre indefra. Mentalisering(Fonagy et. al.,1991)refererer til den attitude eller evne der er involveret i at forstå mentale tilstande(ens egen såvel som andres) og deres forbindelse med følelser og adfærd. Det rekursive ved denne proces, samt forbindelsen og den kontinuerlige gensidige påvirkning mellem mentale tilstande, inviterer nærmest til en systemisk tilgang. I denne artikel argumenterer vi for at brugen af en mentaliserende linse som del af en systemisk praksis har potentiale til at berige denne praksis. Den mentaliserings baserede tilgang til arbejdet med familier(mbt-f)(f.eks. Asen and Fonagy,2011;Fearon et al., 2006) er placeret indenfor en systemisk kontekst. Læseren opfordres til at vurdere hvorvidt der er tale om en helt ny arbejdsform eller blot om en tilføjelse til en systemisk tilgang. I vores samarbejde er vi blevet opmærksomme på forhold der kunne tale for begge disse fortolkninger. Her ses MBT-F imidlertid fra et systemisk perspektiv. Systemisk praksis har gennemløbet mange forandringer i løbet af de sidste 60 år. Terapeutens selv er kommet i fokus(rober, 1999) og, i familie med dette, er systemiske praktikere begyndt at forbinde den intra-og interpersonelle verden(flaskas, 2002; Fraenkel and Pinsof, 2001). Mentaliserings-baseret arbejde med personer diagnostiseret med Borderline(Bateman and Fonagy, 2006) vakte interessen for mentaliseringsbegrebet hos systemiske praktikere. Omvendt kunne de klinikere der var optaget af at udvikle en mentaliserings-baseret tilgang se at de havde meget til fælles med deres systemiske kollegaer. Dette var starten på udviklingen af MBT-F for nogle få år siden. Baggrunden for mentalisering.

2 Intet dyr, selv ikke det mest intelligente af de ikke-menneskelige primater, kan skelne mellem hvorvidt andres handlinger sker tilfældigt eller om, de er funderet i intentioner, ønsker, overbevisninger eller behov. Modsat søger mennesket automatisk, og helt uden forudgående refleksivitet, at tillægge agerende individer mentale tilstande, der kan have motiveret deres handlinger. Der er blevet argumenteret for at denne evne til at mentalisere, der har udviklet sig gradvist gennem interaktionen med primære omsorgspersoner fra den tidligste barndom, er kilden til de øvrige afgørende forskelle mellem mennesker og andre aber(f.eks. det forhold at det kun er mennesket der har selv-bevidsthed og en evne til at rette opmærksomhed mod sig selv). Man kunne sige at vi bliver nødt til at kunne være opmærksomme på os selv, for at kunne forstå andre via simulering(gordon,1986,1987;harris,2009). På tilsvarende måde må vi, for at kunne forudse og foregribe en andens handling, kunne forestille os selv i den andens position. At kunne dette fordrer evnen til at kunne have opmærksomhed rettet mod os selv(dette er essentielt mentalisering rettet mod os selv). Opmærksomheden på mentale tilstande bringer værdifulde sociale emotioner, som flovhed, skam og skyld, med sig. Helt på linje med systemisk tænkning bringer fokus på mentale tilstande som generator for vores handlinger, desuden den sociale oprindelse til vores selv i relief: genkendelsen af sig selv i andres mentale tilstande er helt grundlæggende for vores følelse af at være os selv(se Allen et.al., 2008 for en mere sammenhængende redegørelse for dette begreb). En adækvat perception af ens indre tilstand er helt essentielt for et velafbalanceret indre liv. Man kan erfare et pludseligt tab af evnen til at kalibrere ens indre erfaringer(dvs. at man ikke ved hvor alvorligt man skal tage sin egen subjektivitet), som en mental forstyrrelse. Det skal imidlertid understreges her, at effektiv mentalisering ikke kun er evnen til at aflæse ens egne og andres mentale tilstande, tanker og følelser. Mentalisering refererer også til en måde at gå ind i relationer på, der reflekterer en forventning om at ens egen tænkning og følelser beriges og forandres i og med at lære noget om andres mentale tilstande, samt gennem en parathed til at tage andres perspektiver, behov og følelser til sig. Denne indstilling er karakteriseret ved en undersøgende og respektfuld forholden sig til andres mentale tilstande. Dette er lig systemisk nysgerrighed (Cecchin, 1987). Begge disse indstillinger involverer en opmærksomhed på grænserne for ens viden om andre. Mentalisering er pr. definition ikke -eksakt. At udvikle et præcist billede af andres mentale tilstande kræver konstant social bekræftelse. Mentalisering udvikles gradvist og har udviklingsmæssig karakter og bliver mere og mere kompleks. Orienteringen mod andres bevidsthed er en del af alle børns adfærdsrepertoire og de udviklingsveje mentaliseringen følger er relativt godt kortlagt(sharp et.al.,2008). Den øgede sofistikering af mentalisering med alderen taler for processens kompleksitet. Det er vigtigt at holde sig netop mentaliseringens multi - facetterede natur for øje, når man benytter mentalisering i terapeutisk arbejde. Udviklingen af evnen til at mentalisere opstår indenfor en tilknytnings relationel kontekst. Alvorlige forstyrrelser i tilknytningen kan skabe en udviklingsmæssig sårbarhed der kan føre til utilstrækkelig udvikling af komplekse meta-kognitive evner(fonagy and Target, 1997). Imidlertid udgør forholdet mellem tilknytning og mentalisering en to-vejs relation: opmærksomhedsproblemer, manglen på evnen til at repræsentere sine egne mentale tilstand og vanskelighederne ved at reflektere

3 over andres mentale tilstande kan forstyrre tilknytningsrelationen; og en dårlig tilknytningsrelation underminerer den naturlige opståen af mentaliserings evner(fonagy and Luyten,2009). Barnet der bliver forstået er bedre til at forstå dets forældre. Den interaktion der kommer ud af dette er lettere at forstå for forældrene, hvilket igen vil øge barnets mentaliseringsevner. Dette er en cirkulær proces der er fint på linje med systemisk tænkning. Hvis vi sætter reduktive kausale modeller ud på sidelinjen, så ser familier der sørger for de komponenter(f.eks. forståelsen af specifikke følelser og tanker) der kræves for en sund udvikling af mentalisering. Børns evne til at udvikle sig kan blive understøttet eller hindret af deres relation til tilknytningspersoner og via de relationer som de observerer mellem familiemedlemmer. Effektiv mentalisering. MBF-T er funderet i den ide at effektiv metalisering må forstærkes i kraft af at blive identificeret, valideret og udviklet.(allen et.al.,2008). I det følgende vil vi gerne beskrive forskellige styrker ved mentalisering, som MBT-F har som sigte at fremme, og som vi forbinder med systemiske mere eller mindre implicitte målsætninger og teknikker.. Åbenhed i forhold til at gøre nye opdagelser er hvad systemiske terapeuter taler om som nysgerrighed (Cecchin,1987). I MBT-F refererer dette til et individs genuine interesse i andre menneskers tanker og følelser samt respekt for andres perspektiv. Dette omfatter også en modstand mod at fastholde fordomme om hvad andre tænker eller føler. Mentale processers uigennemsigtighed (Leslie, 1987) er et lignende begreb som sikker usikkerhed (Mason, 1993) og implicerer den eksplicitte erkendelse hos den mentaliserende af, at man aldrig kan vide, men kun gætte, hvad andre mennesker tænker. Dette skaber sikkerhed, i og med at denne indstilling sikrer at individet ikke bliver totalt overvældet og perplekst over hvad der sker i andres bevidsthed. Denne tillid er der ud over baseret på en grundlæggende fornemmelse af, at andres reaktion i en hvis udstrækning er forudsigelig ud fra den fornemmelse man har af andres måde at tænke og føle på. Reflekteret besindighed(reflective contemplation) er en mentaliserende indstilling der formidler en reflekteret, afslappet og åben indstilling, i stedet for en kontrolleret og vedholdende forfølgelse af hvad andre tænker og føler. Teknikkerne i det reflekterende team(andersen, 1987) opfanger og forbedrer denne styrke ved mentalisering. Perspektivering er karakteriseret ved accepten af at det samme fænomen, eller den samme proces, kan se meget forskellig ud fra forskellige perspektiver, og at disse forskellige perspektiver reflekterer en persons forskellige erfaringer og historie. Cirkulær og refleksiv interviewmetodik(selvini Palazzoli et.al., 1980) har en tilsvarende effekt i og med at generere multiple perspektiver. Der er ikke noget åbenbart ækvivalent systemisk begreb til begrebet tilgivelse, en styrke ved mentalisering, der baserer forståelsen af andres handlinger på en forståelse og accept af andre mentale tilstand. Et eksempel på dette er håndteringen af ens vrede på en person, der har handlet på en krænkende måde

4 overfor en, gennem en forståelse af at den anden handlede som han eller hun gjorde på grund af, lad os sige, et personligt tab. Opmærksomhed på at vi påvirker, og har indvirkning på, hinanden er et andet vigtigt aspekt ved succesfuld mentalisering, der implicerer en anerkendelse af hvordan ens tanker, følelser og handlinger kan påvirke andre. Systemiske praktikere plejer at bruge undersøgende spørgsmål(tracking questions) til at skabe denne opmærksomhed. At have en tillidsfuld indstilling er en vigtig mentaliserende styrke og er en klar kontrast til en paranoid, frygtsom holdning, der er helt i uoverensstemmelse med en præcis mentalisering. Systemiske praktikere bestræber sig på at være transparante og autentiske, og benytter sig af en lang række joining teknikker(minuchin, 1974) for at skabe en gensidig tillidsfuld kontekst for terapien. Ydmyghed(mådehold) i forhold til ens evne til at kende og forstå andre og derfor en åbenhed overfor, og vilje til, at bliver overrasket og til at lære fra andre, er en indstilling der følger af mange af de styrker, der er beskrevet ovenfor. Systemiske praktikere har adopteret en form for one down positionering, der, hvis den bliver brugt på en autentisk og ikke strategisk måde, rummer denne ydmyge indstilling. At være legende og lidt selv-ironisk humoristisk inviterer på en elegant legende måde til andre perspektiver og kan også føre til gensidige giv-og tag relationer med familiemedlemmer og signifikante andre. Systemiske praktikere bruger humor og leg for at få familiemedlemmer til at se og opleve sig selv i nye kontekster. Troen på evnen til at kunne forandre sig implicerer en vis grad af optimisme og rummer håbet om at bevidstheder, ligesom fysiske situationer, kan forandre sig. Dette er analogt til at man indenfor en systemisk referenceramme synes at det ikke er passende at tale om behandlings-resistente familier. Styrken ved at tage ansvarlighed for givet og at vedkende sig sit ansvar er også del af det systemiske felt. I MBT-F har dette sin oprindelse i den antagelse at ens handlinger er generet af ens egne tanker, følelser, ønsker, tro og ønsker, hvad enten man er sig dette bevidst i handlingsøjeblikket eller ikke. MBT-F terapeuter undlader ikke at udfordre den enkelte i forhold til den enkeltes eget bidrag til hans eller hendes nuværende liv(f.eks. relations problemer) mens systemiske praktikere primært vil søge efter forklaringer i individets kontekst, hvad enten det er i familien eller i den bredere sociale - og kulturelle kontekst. En MBT-F terapeut vil under bestemte omstændigheder, se dette som udtryk for en ikke mentaliserende holdning. Systemiske vanskeligheder i mentaliserings termer. På samme måde som at sigtet med MBT-F er at øge effektiv mentalisering, er det også sigtet at forholde sig til mentaliseringsvanskeligheder, der bidrager til problemer i relationer. Det er den overordnede antagelse i MBT-F at mentaliseringsvanskeligheder har en meget stor betydning for familiers evne til at fungere effektivt, i og med at følelsen af at føle sig misforstået har tendens til at skabe akut lidelse og kroniske forstyrrelser af relationer. Selv i den samme familie kan problemer med at mentalisere dukke op i forskellige former og med forskellig grad af alvor, såvel som på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer.

5 Vanskeligheder kan være relativt milde og specifikke, men kan også rumme ikkementaliserende indstillinger, der har langtigs indvirkning på individers og deres familiers velbefindende. Mentaliseringsstrategier kan også bruges for lidt, eller for uregelmæssigt, på grund af ydre krav eller for højt stress niveau. Dette kan også forekomme hvis et familiemedlem eller en relation har en bestemt blind plet. I den mere ekstreme ende af spektrummet, kan en eller flere familiemedlemmer, mere eller mindre frivilligt, misbruge mentalisering i deres måde at omgås andre på. Mens svækkelse af mentalisering naturligvis noteres, er det imidlertid MBT-F s primære fokus at øge mentaliseringsevnen. Den interesserer sig ikke for at dissekere patologiske mentaliserings mønstre. MBT-F ser det heller ikke som sit mål at finde frem til specifikke eksempler på dysfunktionel mentalisering, for så at modificere forskellige kognitive mønstre(som dette er tilfældet i en kognitivadfærdsterapeutiske tilgang). I et MBT-F forløb intervenerer vi, hvis vi fornemmer at et eller flere af familiens medlemmer har vanskeligheder med at mentalisere. Vi forudser at øget mentalisering vil fremme ændringer i de interpersonelle perceptioner og interaktioner. F.eks. kan vi arbejde med en familie, hvor forældrene er midt i en voldsom og bitter separationsproces og pludselig opdage, at en af forældrene, der almindeligvis er sensitiv overfor børnenes følelser, har store vanskeligheder med at tune sig ind på et af børnenes tanker og følelser omkring tabet af den ene af forældrene(måske på grund af en fortløbende konflikt med partneren). I en sådan situation vil vi opfordre hvert familiemedlem til at gøre sig overvejelser over barnets følelser og tanker. Det kan ske at en af forældrene er ude af stand til at mentalisere dette aspekt af barnets indre verden. Andre familiemedlemmer vil blive inviteret til at gøre sig overvejelser over, hvorfor forældrene virker så blokerede, og særligt opfordre dem til at tænke over de følelser som den udfordrende familiesituation har vækket i personen. Igennem hele denne proces kræves det også implicit af hvert familiemedlem, at de skal reflektere over de erfaringer de gør sig ved at engagere sig i en opgave, hvor de skal simulere et andet familiemedlems emotionelle oplevelser. Vi betragter denne udvikling af en mere akkurat perception af ens egne, og andres, mentale tilstande, som selve essensen af MBT-F processen. Målet for interventionerne er at fremme kvaliteten af mentalisering(med hvilket vi mener akkuratheden, dybden og robustheden, såvel som rigdommen og kreativiteten) i hele familien. Vanskeligheder med at mentalisere er almindeligvis indikatorer på en eller anden form for stress. Hvad end et pres på en familie og dets medlemmer er eller skyldes, vil de fleste mennesker miste deres kapacitet til at forholde sig til andres tanker og følelser, når de befinder sig i en angrebs-flugt tilstand (Luyten et.al.,2009). F.eks. kan dramatisk midlertidige mentaliseringsfejl opstå hos individer og i familier under intense emotionelle udvekslinger. Dette kan også forekomme blot i responser på tanker og følelser, som udløser høj arousal og ikke-mentaliserende konkrete reaktioner. Under omstændigheder med høj arousal slår den præfrontale cortex, der normalt medierer sådanne psykologiske processer, fra. Dette begrænser i betydelig grad evnen til at undersøge og evaluere ens egen mentale tilstand, og kan forårsage at man tillægger andre forkerte og måske endda ondsindede følelser. Som en følge af dette kan følelser af modvilje og mistænksomhed opstå i den relationelle kontekst. Dette betyder yderligere øget arousal, der kan starte en negativ

6 cirkulær proces. I sidste ende kan dette betyde at repræsentationen af andres bevidsthed forsvinder fuldstændigt og erstattes af tomme og fjendtlige skematiske billeder. Som eksempel på dette kan den ene af forældrene, i en diskussion mellem et forældrepar der er blevet fremmedgjorte fra hinanden, blive overbevist om at hans/hendes barn tager den anden forældres parti og derfor helt bevidst er ondskabsfuld og provokerende. Det er katastrofalt hvis forældre for ofte, som illustreret her, bliver ude af stand til at se deres barn på andre måder. Dette kan tvinge barnet til at handle i overensstemmelse med et sådant script, blot for at han eller hun kan føle sig set. Endnu et eksempel.: En voksen der som barn blev udsat for voldsomt fysisk og seksuelt misbrug, kan opleve en følelse af hjælpeløshed, vrede eller skam, der gør det vanskeligt at mentalisere, når disse traumatiske oplevelser pludselig dukker op. Eller en mors mentale tilstand kan pludselige blive ændret af noget barnet siger(f.eks. Mor, hvorfor ser du på mig på den måde?. Hendes disssociation erfares måske af hendes barn som emotionel afskæring, der generer en stærk følelse af ubehag i barnet (Lyons- Ruth and Jacobovitz, 2008). Dette intensiverer så morens traumatiserede disssociative reaktion og hendes ikke-mentaliserende indstilling. Et barn der almindeligvis har erfaring med at føle sig tænkt på og forstået må blive forvirret ved forældrenes pludselige mangel på evne til at kunne anerkende hans/hendes skuffelse og forvirring. Andre specifikke familieproblemer i relation til mentalisering kan opstå, hvis individer gør deres egne mentale tilstande uklare og uigennemsigtige, så det bliver vanskeligt for andre at undersøge og forstå deres mentale tilstand. Et eksempel på dette var en 9 årig pige, hvis far var død, og hvis mor kæmpede med sit eget tab. Moren der havde fundet en ny partner undgik bevidst at tænke på faren. Pigen kan have følt en stor tilskyndelse til at holde sine positive følelser for hendes far hemmelige og bestræbt sig på selv at håndtere sin sorg over tabet af sin far. Barnet fornemmede morens behov for at blive beskyttet imod intensiteten fra hendes egen følelse af tab. Ved at gøre det gemte barnet hendes egne følelser og påtog sig en maske af at det hele var o.k. Dette gjorde det umuligt for moren at tune ind på barnets ked-af det-hed og efterlod datteren med en følelse af overhovedet ikke at blive forstået. Denne cirkulære proces illustrerer hvorledes systemiske problemstillinger kan blive belyst og uddybet fra et mentaliserings perspektiv. Længerevarende og alvorlige mentale problemer kan på mange måder have indflydelse på mentaliseringsgraden i familier. En forældre med skizofreni kan i perioder hvor han eller hun er syg, have meget stærke ubevægelige overbevisninger, der hindrer hans eller hende nysgerrighed og refleksive tænkemåde(cooklin,2010). Han eller hun kan også finde det vanskeligt at være tillidsfuld og se ting fra andre perspektiver. Et barn kan respondere på dette ved at blive usædvanlig god til at mentalisere, forudse vanskelige situationer for forældrene, samt styre dem. At udvikle sig til en god mentalisator kan gøre barnet til en meget ung omsorgsperson. Andre børn respondere ved tilsyneladende at holde op med at interessere sig for forældrenes mentale tilstande, hvilket kan udvikle sig til en generel mangel på interesse for voksne generelt. I begge situationer begynder forældrenes interesse for barnets mentale tilstand at mindskes. Endnu et eksempel: Hvis en forældre har en alvorlig depression, kan barnet blive overaktivt i bestræbelsen på at stimulere forældrene. Disse

7 bestræbelser er imidlertid begrænsede, i og med at barnet ikke er i stand til at simulere forældrenes mentale tilstand, der ligger langt fra barnets egne subjektive erfaringer. Barnet kan ikke sætte sig i forældrenes sted, og i og med at barnets evne til at simulere forældrenes mentale tilstande er begrænset, vil barnet blive engageret i imaginære og urealistiske og ikke-hjælpsomme fantasier om forældrenes subjektive erfaringer(dette kalder Fonagy hyper-mentalisering i Fonagy og Target(2000))Den modsatte respons er at barnet, som den mindst smertefulde måde at håndtere oplevelsen af emotionel afvisning på, adopterer en indstilling der er analog til forældrenes: barnet lukker ned og vælger ikke at tænke over forældrenes mulige intentioner. I mange tilfælde af længerevarende mental sygdom, må man tænke at de børns tænkning og følelser, der oplever dette, ikke bliver adækvat mødt af deres forældre og derfor kompenserer for forældrenes manglende evne til at mentalisere. Som et resultat kan barnet blive overdrevent optaget af mentale tilstande generelt og indlede en pseudo-karriere som lille psykolog(pseudo-mentalisering), men uden de livserfaringer der ville kunne give forsøget på at mentalisere substans. I deres optagethed af andres mentale tilstande, opnår disse børn, som ofte beskrives som unge omsorgspersoner, hyper-refleksivitet i forhold til andre. Men dette sker på bekostning af deres egen selv-refleksion. Dette får sådanne børn til at benægte deres egne intense følelser. F.eks. svarede en 12 årig dreng meget vredt, da nogen sagde til ham at han måtte være vred over at blive svigtet så mange af sin mor, at han aldrig i hele sit liv havde følt vrede. Børn der overdrevet er optaget af at mentalisere andre er ofte selv konfronteret med alvorlige sociale og udviklingsmæssige vanskeligheder. Forældre der har tendens til at få højt arousal niveau, f.eks. de personer der oplever et højt angstniveau eller stærke emotionelle storme, kan være næsten helt besat af børns mentale verden, og på denne måde fylde børnene med deres bekymringer. Barnet der ikke forstår anledningen til forældrenes ængstelse, bliver forstyrret af det. Barnet vil forsøge at finde en forklaring på forældrenes handlinger og tanker ved at engagere sig i overdreven mentalisering. På en måde kan man taler om at der foregår parallel processer mellem forældre og barn, om end at disse processer ikke informerer hinanden. Når disse uerkendte interaktioner foregår i en familiekontekst, har de en stor indflydelse på alle, og genererer hos alle intense men uforbundne bestræbelser på at finde ud af, eller mentalisere, hvad der foregår. I en familieterapi hvor to personer i en dyadisk interaktion er involveret i et forsøget på at gennemtvinge deres egne synspunkter, uden den nysgerrighed der kunne have gjort interaktionen produktiv, kan børn blive paralyseret og holde op med at tænke. Ofte vil der fra hver af de to personers side, være et forsøg på at få et af børnene eller terapeuten til at bekræfte hans/hendes perception af den andens mentale tilstand. Fordi barnet og terapeuten kun kan have delvis forståelse af den anden mentale tilstand, er begge udsat for at blive rekrutteret ind i potentielt ikke-mentaliserende interaktioner. På denne måde bliver en ikke-mentaliserende dyade til en triade. Terapeuten er kun i stand til at forstå nogle aspekter af interaktionen, agonisten har kun selektiv forståelse af terapeutens indstilling(almindeligvis de der passer agonisten bedst). På samme tid vil hver af personerne i dyaden føle sig underkendt af terapeutens beskrivelse af den andens mentale tilstand, og føle at terapeuten er på den andens side. Dette fører til at begge parter desperat forsøger på at få sit

8 synspunkt bekræftet, ved at gentage det højere og højere. Den støj som dette giver anledning til, gør det mere og mere usandsynligt at nogen i systemet kan forholde sig nysgerrigt interesseret til andres perspektiver. Gradvis kan dette system rekruttere flere og flere familiemedlemmer, såvel som professionelle, med helt uforbundne bevidstheder. Dette er mentaliserings udgaven af symmetrisk eskalering (Watzlawick et. al., 1974), der så ofte underminerer mentaliserings evnerne i det hjælpe system, der genererer sig omkring familier. På samme måde som at mentalisering fører mere mentalisering med sig, er ikke-mentalisering smitsom- det avler ikke-mentaliserende systemer. Opmærksomheden på denne risiko er en stærk kilde til terapeutisk selv-beskyttelse. Hvis et af familiemedlemmerne forlader feltet og bliver utilgængelig for mentalisering, sker det undertiden at andre familiemedlemmer viser endnu mere ekstreme måder ikke at mentalisere på, ved f.eks. at indtage en position der direkte angriber mentalisering. Typiske udsagn vil her være: du forsøger at gøre mig skør ; din bedstemor er i ledtog med din far imod os ; du provokerede mig ; du er ligeglad med om din far er her eller ej ; du kan ikke li mig ; du ville blive glad hvis jeg døde. Sådanne udsagn genererer yderligere arousal, hvilket er noget helt andet end mentalisering der ikke fører til andet end flere ikke-mentaliserende cirkler. At indgå i diskussioner om meningen af sådanne påstande er næsten med garanti dømt til at mislykkes, fordi disse kun kan give mening i en ikkementaliserende verden. Dette betyder at en terapeut der forsøger at undersøge meningen af sådanne påstande kommer til at bidrage til ikke-mentaliserende cirkler der i bedste fald skaber pseudo-mentalisering. Ikke- mentalisering kan pr. definition ikke undersøges på en mentaliserende måde- man kan helt enkelt ikke reflektere over indholdet af ens manglende bevidsthed (mindlessness). Diskursen må skifte fra en ikke-mentaliserende til en mentaliserende. Dette er måske lettest gjort ved at finde tilbage til det tidspunkt hvor mentalisering sidst var tilstede. Familiens narrativ kan så begynde igen fra dette punkt. Journal of Family Therapy(2011) 2011 The Author(s) Oversat med tilladelse fra Eia Asen af John Victor Gurnæs.

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv.

Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i det Behandlingskollektiv for unge, som jeg har været

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING?

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING? OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER FABU Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING? Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Rene D. C. Juhler Coach, Konfliktmægler og Supervisor. Rene D. C. Juhler. Coach, Konfliktmægler og Supervisor

Rene D. C. Juhler Coach, Konfliktmægler og Supervisor. Rene D. C. Juhler. Coach, Konfliktmægler og Supervisor Slide 1 Den genoprettende praksis i kontakten med de unge Relationen som det bærende element Slide 2 Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center for

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere