Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 1. Eia Asen og Peter Fonagy.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 1. Eia Asen og Peter Fonagy."

Transkript

1 Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 1. Eia Asen og Peter Fonagy. Denne artikel forsøger at bygge bro mellem to umiddelbart forskellige men alligevel relaterede ord, intra-psykisk og interpersonel, ved at se på systemiske praksisser gennem en mentaliserings baseret linse. Der argumenteres for at der i terapi skal være et helt bevidst og konsistent fokus på mentalisering. Mentaliserings- baseret familieterapi er en nyskabende tilgang og en selvstændig model, der er systemisk i sin essens og som trækker på ideer og praksisser fra forskellige systemiske tilgange, samtidig med at den beriger familiearbejdet med mentaliserende ingredienser. Introduktion Begreberne mentalization og mentalizing bliver ofte brugt synonymt. Det sidste, der er udledt af verbet at mentalisere, fanger imidlertid bedre den ide, som vi er optaget af i forhold til mentalisering, nemlig at forstå mentalisering som en fortløbende proces og ikke som en bestemt fikseret mental tilstand eller individuel karakteristik. Mentalisering er en proces der generelt opstår uden besvær eller bevidsthed. Mentalisering kan opsamlende beskrives som det at se os selv udefra og andre indefra. Mentalisering(Fonagy et. al.,1991)refererer til den attitude eller evne der er involveret i at forstå mentale tilstande(ens egen såvel som andres) og deres forbindelse med følelser og adfærd. Det rekursive ved denne proces, samt forbindelsen og den kontinuerlige gensidige påvirkning mellem mentale tilstande, inviterer nærmest til en systemisk tilgang. I denne artikel argumenterer vi for at brugen af en mentaliserende linse som del af en systemisk praksis har potentiale til at berige denne praksis. Den mentaliserings baserede tilgang til arbejdet med familier(mbt-f)(f.eks. Asen and Fonagy,2011;Fearon et al., 2006) er placeret indenfor en systemisk kontekst. Læseren opfordres til at vurdere hvorvidt der er tale om en helt ny arbejdsform eller blot om en tilføjelse til en systemisk tilgang. I vores samarbejde er vi blevet opmærksomme på forhold der kunne tale for begge disse fortolkninger. Her ses MBT-F imidlertid fra et systemisk perspektiv. Systemisk praksis har gennemløbet mange forandringer i løbet af de sidste 60 år. Terapeutens selv er kommet i fokus(rober, 1999) og, i familie med dette, er systemiske praktikere begyndt at forbinde den intra-og interpersonelle verden(flaskas, 2002; Fraenkel and Pinsof, 2001). Mentaliserings-baseret arbejde med personer diagnostiseret med Borderline(Bateman and Fonagy, 2006) vakte interessen for mentaliseringsbegrebet hos systemiske praktikere. Omvendt kunne de klinikere der var optaget af at udvikle en mentaliserings-baseret tilgang se at de havde meget til fælles med deres systemiske kollegaer. Dette var starten på udviklingen af MBT-F for nogle få år siden. Baggrunden for mentalisering.

2 Intet dyr, selv ikke det mest intelligente af de ikke-menneskelige primater, kan skelne mellem hvorvidt andres handlinger sker tilfældigt eller om, de er funderet i intentioner, ønsker, overbevisninger eller behov. Modsat søger mennesket automatisk, og helt uden forudgående refleksivitet, at tillægge agerende individer mentale tilstande, der kan have motiveret deres handlinger. Der er blevet argumenteret for at denne evne til at mentalisere, der har udviklet sig gradvist gennem interaktionen med primære omsorgspersoner fra den tidligste barndom, er kilden til de øvrige afgørende forskelle mellem mennesker og andre aber(f.eks. det forhold at det kun er mennesket der har selv-bevidsthed og en evne til at rette opmærksomhed mod sig selv). Man kunne sige at vi bliver nødt til at kunne være opmærksomme på os selv, for at kunne forstå andre via simulering(gordon,1986,1987;harris,2009). På tilsvarende måde må vi, for at kunne forudse og foregribe en andens handling, kunne forestille os selv i den andens position. At kunne dette fordrer evnen til at kunne have opmærksomhed rettet mod os selv(dette er essentielt mentalisering rettet mod os selv). Opmærksomheden på mentale tilstande bringer værdifulde sociale emotioner, som flovhed, skam og skyld, med sig. Helt på linje med systemisk tænkning bringer fokus på mentale tilstande som generator for vores handlinger, desuden den sociale oprindelse til vores selv i relief: genkendelsen af sig selv i andres mentale tilstande er helt grundlæggende for vores følelse af at være os selv(se Allen et.al., 2008 for en mere sammenhængende redegørelse for dette begreb). En adækvat perception af ens indre tilstand er helt essentielt for et velafbalanceret indre liv. Man kan erfare et pludseligt tab af evnen til at kalibrere ens indre erfaringer(dvs. at man ikke ved hvor alvorligt man skal tage sin egen subjektivitet), som en mental forstyrrelse. Det skal imidlertid understreges her, at effektiv mentalisering ikke kun er evnen til at aflæse ens egne og andres mentale tilstande, tanker og følelser. Mentalisering refererer også til en måde at gå ind i relationer på, der reflekterer en forventning om at ens egen tænkning og følelser beriges og forandres i og med at lære noget om andres mentale tilstande, samt gennem en parathed til at tage andres perspektiver, behov og følelser til sig. Denne indstilling er karakteriseret ved en undersøgende og respektfuld forholden sig til andres mentale tilstande. Dette er lig systemisk nysgerrighed (Cecchin, 1987). Begge disse indstillinger involverer en opmærksomhed på grænserne for ens viden om andre. Mentalisering er pr. definition ikke -eksakt. At udvikle et præcist billede af andres mentale tilstande kræver konstant social bekræftelse. Mentalisering udvikles gradvist og har udviklingsmæssig karakter og bliver mere og mere kompleks. Orienteringen mod andres bevidsthed er en del af alle børns adfærdsrepertoire og de udviklingsveje mentaliseringen følger er relativt godt kortlagt(sharp et.al.,2008). Den øgede sofistikering af mentalisering med alderen taler for processens kompleksitet. Det er vigtigt at holde sig netop mentaliseringens multi - facetterede natur for øje, når man benytter mentalisering i terapeutisk arbejde. Udviklingen af evnen til at mentalisere opstår indenfor en tilknytnings relationel kontekst. Alvorlige forstyrrelser i tilknytningen kan skabe en udviklingsmæssig sårbarhed der kan føre til utilstrækkelig udvikling af komplekse meta-kognitive evner(fonagy and Target, 1997). Imidlertid udgør forholdet mellem tilknytning og mentalisering en to-vejs relation: opmærksomhedsproblemer, manglen på evnen til at repræsentere sine egne mentale tilstand og vanskelighederne ved at reflektere

3 over andres mentale tilstande kan forstyrre tilknytningsrelationen; og en dårlig tilknytningsrelation underminerer den naturlige opståen af mentaliserings evner(fonagy and Luyten,2009). Barnet der bliver forstået er bedre til at forstå dets forældre. Den interaktion der kommer ud af dette er lettere at forstå for forældrene, hvilket igen vil øge barnets mentaliseringsevner. Dette er en cirkulær proces der er fint på linje med systemisk tænkning. Hvis vi sætter reduktive kausale modeller ud på sidelinjen, så ser familier der sørger for de komponenter(f.eks. forståelsen af specifikke følelser og tanker) der kræves for en sund udvikling af mentalisering. Børns evne til at udvikle sig kan blive understøttet eller hindret af deres relation til tilknytningspersoner og via de relationer som de observerer mellem familiemedlemmer. Effektiv mentalisering. MBF-T er funderet i den ide at effektiv metalisering må forstærkes i kraft af at blive identificeret, valideret og udviklet.(allen et.al.,2008). I det følgende vil vi gerne beskrive forskellige styrker ved mentalisering, som MBT-F har som sigte at fremme, og som vi forbinder med systemiske mere eller mindre implicitte målsætninger og teknikker.. Åbenhed i forhold til at gøre nye opdagelser er hvad systemiske terapeuter taler om som nysgerrighed (Cecchin,1987). I MBT-F refererer dette til et individs genuine interesse i andre menneskers tanker og følelser samt respekt for andres perspektiv. Dette omfatter også en modstand mod at fastholde fordomme om hvad andre tænker eller føler. Mentale processers uigennemsigtighed (Leslie, 1987) er et lignende begreb som sikker usikkerhed (Mason, 1993) og implicerer den eksplicitte erkendelse hos den mentaliserende af, at man aldrig kan vide, men kun gætte, hvad andre mennesker tænker. Dette skaber sikkerhed, i og med at denne indstilling sikrer at individet ikke bliver totalt overvældet og perplekst over hvad der sker i andres bevidsthed. Denne tillid er der ud over baseret på en grundlæggende fornemmelse af, at andres reaktion i en hvis udstrækning er forudsigelig ud fra den fornemmelse man har af andres måde at tænke og føle på. Reflekteret besindighed(reflective contemplation) er en mentaliserende indstilling der formidler en reflekteret, afslappet og åben indstilling, i stedet for en kontrolleret og vedholdende forfølgelse af hvad andre tænker og føler. Teknikkerne i det reflekterende team(andersen, 1987) opfanger og forbedrer denne styrke ved mentalisering. Perspektivering er karakteriseret ved accepten af at det samme fænomen, eller den samme proces, kan se meget forskellig ud fra forskellige perspektiver, og at disse forskellige perspektiver reflekterer en persons forskellige erfaringer og historie. Cirkulær og refleksiv interviewmetodik(selvini Palazzoli et.al., 1980) har en tilsvarende effekt i og med at generere multiple perspektiver. Der er ikke noget åbenbart ækvivalent systemisk begreb til begrebet tilgivelse, en styrke ved mentalisering, der baserer forståelsen af andres handlinger på en forståelse og accept af andre mentale tilstand. Et eksempel på dette er håndteringen af ens vrede på en person, der har handlet på en krænkende måde

4 overfor en, gennem en forståelse af at den anden handlede som han eller hun gjorde på grund af, lad os sige, et personligt tab. Opmærksomhed på at vi påvirker, og har indvirkning på, hinanden er et andet vigtigt aspekt ved succesfuld mentalisering, der implicerer en anerkendelse af hvordan ens tanker, følelser og handlinger kan påvirke andre. Systemiske praktikere plejer at bruge undersøgende spørgsmål(tracking questions) til at skabe denne opmærksomhed. At have en tillidsfuld indstilling er en vigtig mentaliserende styrke og er en klar kontrast til en paranoid, frygtsom holdning, der er helt i uoverensstemmelse med en præcis mentalisering. Systemiske praktikere bestræber sig på at være transparante og autentiske, og benytter sig af en lang række joining teknikker(minuchin, 1974) for at skabe en gensidig tillidsfuld kontekst for terapien. Ydmyghed(mådehold) i forhold til ens evne til at kende og forstå andre og derfor en åbenhed overfor, og vilje til, at bliver overrasket og til at lære fra andre, er en indstilling der følger af mange af de styrker, der er beskrevet ovenfor. Systemiske praktikere har adopteret en form for one down positionering, der, hvis den bliver brugt på en autentisk og ikke strategisk måde, rummer denne ydmyge indstilling. At være legende og lidt selv-ironisk humoristisk inviterer på en elegant legende måde til andre perspektiver og kan også føre til gensidige giv-og tag relationer med familiemedlemmer og signifikante andre. Systemiske praktikere bruger humor og leg for at få familiemedlemmer til at se og opleve sig selv i nye kontekster. Troen på evnen til at kunne forandre sig implicerer en vis grad af optimisme og rummer håbet om at bevidstheder, ligesom fysiske situationer, kan forandre sig. Dette er analogt til at man indenfor en systemisk referenceramme synes at det ikke er passende at tale om behandlings-resistente familier. Styrken ved at tage ansvarlighed for givet og at vedkende sig sit ansvar er også del af det systemiske felt. I MBT-F har dette sin oprindelse i den antagelse at ens handlinger er generet af ens egne tanker, følelser, ønsker, tro og ønsker, hvad enten man er sig dette bevidst i handlingsøjeblikket eller ikke. MBT-F terapeuter undlader ikke at udfordre den enkelte i forhold til den enkeltes eget bidrag til hans eller hendes nuværende liv(f.eks. relations problemer) mens systemiske praktikere primært vil søge efter forklaringer i individets kontekst, hvad enten det er i familien eller i den bredere sociale - og kulturelle kontekst. En MBT-F terapeut vil under bestemte omstændigheder, se dette som udtryk for en ikke mentaliserende holdning. Systemiske vanskeligheder i mentaliserings termer. På samme måde som at sigtet med MBT-F er at øge effektiv mentalisering, er det også sigtet at forholde sig til mentaliseringsvanskeligheder, der bidrager til problemer i relationer. Det er den overordnede antagelse i MBT-F at mentaliseringsvanskeligheder har en meget stor betydning for familiers evne til at fungere effektivt, i og med at følelsen af at føle sig misforstået har tendens til at skabe akut lidelse og kroniske forstyrrelser af relationer. Selv i den samme familie kan problemer med at mentalisere dukke op i forskellige former og med forskellig grad af alvor, såvel som på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer.

5 Vanskeligheder kan være relativt milde og specifikke, men kan også rumme ikkementaliserende indstillinger, der har langtigs indvirkning på individers og deres familiers velbefindende. Mentaliseringsstrategier kan også bruges for lidt, eller for uregelmæssigt, på grund af ydre krav eller for højt stress niveau. Dette kan også forekomme hvis et familiemedlem eller en relation har en bestemt blind plet. I den mere ekstreme ende af spektrummet, kan en eller flere familiemedlemmer, mere eller mindre frivilligt, misbruge mentalisering i deres måde at omgås andre på. Mens svækkelse af mentalisering naturligvis noteres, er det imidlertid MBT-F s primære fokus at øge mentaliseringsevnen. Den interesserer sig ikke for at dissekere patologiske mentaliserings mønstre. MBT-F ser det heller ikke som sit mål at finde frem til specifikke eksempler på dysfunktionel mentalisering, for så at modificere forskellige kognitive mønstre(som dette er tilfældet i en kognitivadfærdsterapeutiske tilgang). I et MBT-F forløb intervenerer vi, hvis vi fornemmer at et eller flere af familiens medlemmer har vanskeligheder med at mentalisere. Vi forudser at øget mentalisering vil fremme ændringer i de interpersonelle perceptioner og interaktioner. F.eks. kan vi arbejde med en familie, hvor forældrene er midt i en voldsom og bitter separationsproces og pludselig opdage, at en af forældrene, der almindeligvis er sensitiv overfor børnenes følelser, har store vanskeligheder med at tune sig ind på et af børnenes tanker og følelser omkring tabet af den ene af forældrene(måske på grund af en fortløbende konflikt med partneren). I en sådan situation vil vi opfordre hvert familiemedlem til at gøre sig overvejelser over barnets følelser og tanker. Det kan ske at en af forældrene er ude af stand til at mentalisere dette aspekt af barnets indre verden. Andre familiemedlemmer vil blive inviteret til at gøre sig overvejelser over, hvorfor forældrene virker så blokerede, og særligt opfordre dem til at tænke over de følelser som den udfordrende familiesituation har vækket i personen. Igennem hele denne proces kræves det også implicit af hvert familiemedlem, at de skal reflektere over de erfaringer de gør sig ved at engagere sig i en opgave, hvor de skal simulere et andet familiemedlems emotionelle oplevelser. Vi betragter denne udvikling af en mere akkurat perception af ens egne, og andres, mentale tilstande, som selve essensen af MBT-F processen. Målet for interventionerne er at fremme kvaliteten af mentalisering(med hvilket vi mener akkuratheden, dybden og robustheden, såvel som rigdommen og kreativiteten) i hele familien. Vanskeligheder med at mentalisere er almindeligvis indikatorer på en eller anden form for stress. Hvad end et pres på en familie og dets medlemmer er eller skyldes, vil de fleste mennesker miste deres kapacitet til at forholde sig til andres tanker og følelser, når de befinder sig i en angrebs-flugt tilstand (Luyten et.al.,2009). F.eks. kan dramatisk midlertidige mentaliseringsfejl opstå hos individer og i familier under intense emotionelle udvekslinger. Dette kan også forekomme blot i responser på tanker og følelser, som udløser høj arousal og ikke-mentaliserende konkrete reaktioner. Under omstændigheder med høj arousal slår den præfrontale cortex, der normalt medierer sådanne psykologiske processer, fra. Dette begrænser i betydelig grad evnen til at undersøge og evaluere ens egen mentale tilstand, og kan forårsage at man tillægger andre forkerte og måske endda ondsindede følelser. Som en følge af dette kan følelser af modvilje og mistænksomhed opstå i den relationelle kontekst. Dette betyder yderligere øget arousal, der kan starte en negativ

6 cirkulær proces. I sidste ende kan dette betyde at repræsentationen af andres bevidsthed forsvinder fuldstændigt og erstattes af tomme og fjendtlige skematiske billeder. Som eksempel på dette kan den ene af forældrene, i en diskussion mellem et forældrepar der er blevet fremmedgjorte fra hinanden, blive overbevist om at hans/hendes barn tager den anden forældres parti og derfor helt bevidst er ondskabsfuld og provokerende. Det er katastrofalt hvis forældre for ofte, som illustreret her, bliver ude af stand til at se deres barn på andre måder. Dette kan tvinge barnet til at handle i overensstemmelse med et sådant script, blot for at han eller hun kan føle sig set. Endnu et eksempel.: En voksen der som barn blev udsat for voldsomt fysisk og seksuelt misbrug, kan opleve en følelse af hjælpeløshed, vrede eller skam, der gør det vanskeligt at mentalisere, når disse traumatiske oplevelser pludselig dukker op. Eller en mors mentale tilstand kan pludselige blive ændret af noget barnet siger(f.eks. Mor, hvorfor ser du på mig på den måde?. Hendes disssociation erfares måske af hendes barn som emotionel afskæring, der generer en stærk følelse af ubehag i barnet (Lyons- Ruth and Jacobovitz, 2008). Dette intensiverer så morens traumatiserede disssociative reaktion og hendes ikke-mentaliserende indstilling. Et barn der almindeligvis har erfaring med at føle sig tænkt på og forstået må blive forvirret ved forældrenes pludselige mangel på evne til at kunne anerkende hans/hendes skuffelse og forvirring. Andre specifikke familieproblemer i relation til mentalisering kan opstå, hvis individer gør deres egne mentale tilstande uklare og uigennemsigtige, så det bliver vanskeligt for andre at undersøge og forstå deres mentale tilstand. Et eksempel på dette var en 9 årig pige, hvis far var død, og hvis mor kæmpede med sit eget tab. Moren der havde fundet en ny partner undgik bevidst at tænke på faren. Pigen kan have følt en stor tilskyndelse til at holde sine positive følelser for hendes far hemmelige og bestræbt sig på selv at håndtere sin sorg over tabet af sin far. Barnet fornemmede morens behov for at blive beskyttet imod intensiteten fra hendes egen følelse af tab. Ved at gøre det gemte barnet hendes egne følelser og påtog sig en maske af at det hele var o.k. Dette gjorde det umuligt for moren at tune ind på barnets ked-af det-hed og efterlod datteren med en følelse af overhovedet ikke at blive forstået. Denne cirkulære proces illustrerer hvorledes systemiske problemstillinger kan blive belyst og uddybet fra et mentaliserings perspektiv. Længerevarende og alvorlige mentale problemer kan på mange måder have indflydelse på mentaliseringsgraden i familier. En forældre med skizofreni kan i perioder hvor han eller hun er syg, have meget stærke ubevægelige overbevisninger, der hindrer hans eller hende nysgerrighed og refleksive tænkemåde(cooklin,2010). Han eller hun kan også finde det vanskeligt at være tillidsfuld og se ting fra andre perspektiver. Et barn kan respondere på dette ved at blive usædvanlig god til at mentalisere, forudse vanskelige situationer for forældrene, samt styre dem. At udvikle sig til en god mentalisator kan gøre barnet til en meget ung omsorgsperson. Andre børn respondere ved tilsyneladende at holde op med at interessere sig for forældrenes mentale tilstande, hvilket kan udvikle sig til en generel mangel på interesse for voksne generelt. I begge situationer begynder forældrenes interesse for barnets mentale tilstand at mindskes. Endnu et eksempel: Hvis en forældre har en alvorlig depression, kan barnet blive overaktivt i bestræbelsen på at stimulere forældrene. Disse

7 bestræbelser er imidlertid begrænsede, i og med at barnet ikke er i stand til at simulere forældrenes mentale tilstand, der ligger langt fra barnets egne subjektive erfaringer. Barnet kan ikke sætte sig i forældrenes sted, og i og med at barnets evne til at simulere forældrenes mentale tilstande er begrænset, vil barnet blive engageret i imaginære og urealistiske og ikke-hjælpsomme fantasier om forældrenes subjektive erfaringer(dette kalder Fonagy hyper-mentalisering i Fonagy og Target(2000))Den modsatte respons er at barnet, som den mindst smertefulde måde at håndtere oplevelsen af emotionel afvisning på, adopterer en indstilling der er analog til forældrenes: barnet lukker ned og vælger ikke at tænke over forældrenes mulige intentioner. I mange tilfælde af længerevarende mental sygdom, må man tænke at de børns tænkning og følelser, der oplever dette, ikke bliver adækvat mødt af deres forældre og derfor kompenserer for forældrenes manglende evne til at mentalisere. Som et resultat kan barnet blive overdrevent optaget af mentale tilstande generelt og indlede en pseudo-karriere som lille psykolog(pseudo-mentalisering), men uden de livserfaringer der ville kunne give forsøget på at mentalisere substans. I deres optagethed af andres mentale tilstande, opnår disse børn, som ofte beskrives som unge omsorgspersoner, hyper-refleksivitet i forhold til andre. Men dette sker på bekostning af deres egen selv-refleksion. Dette får sådanne børn til at benægte deres egne intense følelser. F.eks. svarede en 12 årig dreng meget vredt, da nogen sagde til ham at han måtte være vred over at blive svigtet så mange af sin mor, at han aldrig i hele sit liv havde følt vrede. Børn der overdrevet er optaget af at mentalisere andre er ofte selv konfronteret med alvorlige sociale og udviklingsmæssige vanskeligheder. Forældre der har tendens til at få højt arousal niveau, f.eks. de personer der oplever et højt angstniveau eller stærke emotionelle storme, kan være næsten helt besat af børns mentale verden, og på denne måde fylde børnene med deres bekymringer. Barnet der ikke forstår anledningen til forældrenes ængstelse, bliver forstyrret af det. Barnet vil forsøge at finde en forklaring på forældrenes handlinger og tanker ved at engagere sig i overdreven mentalisering. På en måde kan man taler om at der foregår parallel processer mellem forældre og barn, om end at disse processer ikke informerer hinanden. Når disse uerkendte interaktioner foregår i en familiekontekst, har de en stor indflydelse på alle, og genererer hos alle intense men uforbundne bestræbelser på at finde ud af, eller mentalisere, hvad der foregår. I en familieterapi hvor to personer i en dyadisk interaktion er involveret i et forsøget på at gennemtvinge deres egne synspunkter, uden den nysgerrighed der kunne have gjort interaktionen produktiv, kan børn blive paralyseret og holde op med at tænke. Ofte vil der fra hver af de to personers side, være et forsøg på at få et af børnene eller terapeuten til at bekræfte hans/hendes perception af den andens mentale tilstand. Fordi barnet og terapeuten kun kan have delvis forståelse af den anden mentale tilstand, er begge udsat for at blive rekrutteret ind i potentielt ikke-mentaliserende interaktioner. På denne måde bliver en ikke-mentaliserende dyade til en triade. Terapeuten er kun i stand til at forstå nogle aspekter af interaktionen, agonisten har kun selektiv forståelse af terapeutens indstilling(almindeligvis de der passer agonisten bedst). På samme tid vil hver af personerne i dyaden føle sig underkendt af terapeutens beskrivelse af den andens mentale tilstand, og føle at terapeuten er på den andens side. Dette fører til at begge parter desperat forsøger på at få sit

8 synspunkt bekræftet, ved at gentage det højere og højere. Den støj som dette giver anledning til, gør det mere og mere usandsynligt at nogen i systemet kan forholde sig nysgerrigt interesseret til andres perspektiver. Gradvis kan dette system rekruttere flere og flere familiemedlemmer, såvel som professionelle, med helt uforbundne bevidstheder. Dette er mentaliserings udgaven af symmetrisk eskalering (Watzlawick et. al., 1974), der så ofte underminerer mentaliserings evnerne i det hjælpe system, der genererer sig omkring familier. På samme måde som at mentalisering fører mere mentalisering med sig, er ikke-mentalisering smitsom- det avler ikke-mentaliserende systemer. Opmærksomheden på denne risiko er en stærk kilde til terapeutisk selv-beskyttelse. Hvis et af familiemedlemmerne forlader feltet og bliver utilgængelig for mentalisering, sker det undertiden at andre familiemedlemmer viser endnu mere ekstreme måder ikke at mentalisere på, ved f.eks. at indtage en position der direkte angriber mentalisering. Typiske udsagn vil her være: du forsøger at gøre mig skør ; din bedstemor er i ledtog med din far imod os ; du provokerede mig ; du er ligeglad med om din far er her eller ej ; du kan ikke li mig ; du ville blive glad hvis jeg døde. Sådanne udsagn genererer yderligere arousal, hvilket er noget helt andet end mentalisering der ikke fører til andet end flere ikke-mentaliserende cirkler. At indgå i diskussioner om meningen af sådanne påstande er næsten med garanti dømt til at mislykkes, fordi disse kun kan give mening i en ikkementaliserende verden. Dette betyder at en terapeut der forsøger at undersøge meningen af sådanne påstande kommer til at bidrage til ikke-mentaliserende cirkler der i bedste fald skaber pseudo-mentalisering. Ikke- mentalisering kan pr. definition ikke undersøges på en mentaliserende måde- man kan helt enkelt ikke reflektere over indholdet af ens manglende bevidsthed (mindlessness). Diskursen må skifte fra en ikke-mentaliserende til en mentaliserende. Dette er måske lettest gjort ved at finde tilbage til det tidspunkt hvor mentalisering sidst var tilstede. Familiens narrativ kan så begynde igen fra dette punkt. Journal of Family Therapy(2011) 2011 The Author(s) Oversat med tilladelse fra Eia Asen af John Victor Gurnæs.

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 2. Eia Asen og Peter Fonagy

Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 2. Eia Asen og Peter Fonagy Mentaliserings- baserede terapeutiske interventioner i familier. Del 2. Eia Asen og Peter Fonagy Psykisk ækvivalens, som- om tilstande og misbruget af mentalisering i familier. Vi har allerede talt om

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv.

Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Interaktionen mellem de eksterne og interne systemer i Behandlingskollektivet belyst ud fra et systemisk perspektiv. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i det Behandlingskollektiv for unge, som jeg har været

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN

Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN PÅ GRANHØJEN HAR VI ARBEJDET MED BEHANDLING AF BORDERLINE DE SIDSTE 30 ÅR, OG VI HAR MED TIDEN UDVIKLET EN BEHANDLINGSTILGANG, DER ER VIRKNINGSFULD. BEHANDLINGEN ER

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Stress fra et kvalitativt perspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig erhvervspsykolog

Stress fra et kvalitativt perspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Stress fra et kvalitativt perspektiv Ved Ph.d. cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål om liv eller død? På det møde går det op for min

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

TERAPI AF. J.H. CARLOS

TERAPI AF. J.H. CARLOS TERAPI AF. J.H. CARLOS 18 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2004 Det hypnoterapeutiske Et mål for hypnoterapi er en forandring hos klienten gennem dennes erkendelse af en eller flere tidligere fastlåste, uerkendte

Læs mere