Udvikling af det uanede om dagbehandling på Englegårdskolen

Transkript

1 Nr Årgang 33 Specialpædagogik Anke Plato Christensen, behandler på Englegårdskolen, privatpraktiserende terapeut, konservatorieuddannet musiker/musiklærer og psykoterapeut MPF. Udvikling af det uanede om dagbehandling på Englegårdskolen Englegårdskolen er en heldagsskole med udvidet specialundervisning og dagbehandling. Skolen ligger i Hersnap på Fyn. Skolen har plads til ti elever. Målgruppen er primært normalt begavede børn og unge 1, der pga. gennemgribende udviklingsforstyrrelser, omsorgssvigt m.v. har svære indlæringsvanskeligheder, relations- og tilknytningsforstyrrelser. Skolens læringsmiljø tager afsæt i de æstetiske læreprocesser, som beskrevet af Pernille Ryhl Svendsen i en tidligere artikel i Tidsskriftet Specialpædagogik. I kombination med dette tilbydes eleverne individuelle samtaler, hvor sandplay som terapeutisk metode kan indgå. Desuden tilbydes familierne samtaler og/eller behandling. Det er primært dette arbejde, som jeg vil beskrive, med særlig vægt på sandplay-terapien. SPECIALPÆDAGOGIK - tidsskrift for specialpædagogik og inklusion På Englegårdskolen arbejder vi inden for en for ståel ses ramme, hvor til knytningsforstyrrelser forstås som tilknytningstraumer 2. Tilknytningstraumerne Udvikling af det uanede Sund mobning er opstået Kroppen i specialundervisningen tidligt i barnets liv og skyldes typisk svigt og/eller overgreb (både fysiske og psykiske). Følelserne angst og frygt har været involveret og er ikke blevet forløst i barnet af omsorgspersonen oplevelserne er blevet til traumer. Dette kan være sket så tidligt i barnets liv, at det endnu ikke har haft et talesprog. Traumet kan derfor være ordløst barnet kan altså ikke fortælle om det med ord. Ofte vil traumet heller ikke være bevidst erindret. På Englegårdskolen tror vi på, at det er nødvendigt at tænke bredt i forhold til at komme bedst muligt omkring de udsatte børn og unge, der har deres daglige gang hos os. Vi arbejder således med familiebehandling, æstetiske læreprocesser, individuelle samtaler, relationsarbejde og sandplay-terapi. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingspotentialer og ud fra det skræddersyr 33

2 34 vi et individuelt behandlingsforløb for den enkelte elev og dennes familie. Dette sker i tæt samarbejde med familien/primære omsorgsgivere og visiterende kommune. Når først angstfyldte relationer eller traumatiske erindringer er brændt ind i amygdala, har de en tendens til at låse bevidstheden og kroppen ind i gentagne mønstre af ophidselse, oversvømmet af stresshormoner og irrationel frygt 3 I forhold til Wylies ovenstående beskrivelse af traumer, tænker og oplever vi, at barnet som det allerførste har brug for at få ro på sit nervesystem, førend læring og en egentlig behandling/heling kan ske. Derfor er det første vi gør, når et barn starter hos os at rammesætte et struktureret og veldefineret miljø omkring barnet. For nogle af vores elever kan der være tale om måneder og for andre uger eller dage førend angst- og/eller stressniveauet er så dæmpet, at vi kan gå videre med de øvrige behandlingstiltag. En vigtig og daglig komponent i den samlede behandling er relationsarbejdet. Hos os bl.a. forstået på den måde, at de voksne er tydelige og autentiske i mødet med barnet. Det enkelte barn skal over tid erfare, at de voksne, uanset barnets adfærd, møder det på en forudsigelig og respektfuld måde. Det behandlingsmæssige aspekt i dette er, at barnet får gode oplevelser og erfaringer med relationer og over tid integrerer en grundlæggende tillid til, at de voksne vil dem noget godt. Erikson benævner det som basic trust 2. Ofte udspiller vores tilknytningstemaer sig i vores nuværende relationer. Det kræver derfor et stort overskud hos personalet både fagligt og menneskeligt, at stille op hver dag og bevare Når først angstfyldte relationer eller traumatiske erindringer er brændt ind i amygdala, har de en tendens til at låse bevidstheden og kroppen ind i gentagne mønstre af ophidselse, oversvømmet af stresshormoner og irrationel frygt 3 kontaktfuldhed og rummelighed i mødet med barnet. Egne temaer kan komme i spil, og det er derfor nødvendigt og vigtigt, at personalet får supervision og undervisning i tilknytningsteorier og i følgerne af omsorgssvigt. De individuelle samtaler Barndommens kraftfuldt formede oplevelser kan forandres gennem senere personlige relationer, psykoterapi og selvrefleksion. 5 Jævnfør ovenstående citat tilbydes alle elever på Englegårdskolen en ugentlig samtale med en psykoterapeut. Fokus i samtalerne er på rummelighed og kontakt. Kontaktetableringen er helt essentiel for, at udvikling i samtaleterapi kan ske. Dette bekræftes også af forskningen: Forskning peger på at det er relationskomponenten, der er terapiens

3 effektive ingrediens, da det er det eneste træk, de aktuelle behandlingsteknikker har tilfælles. 6 Overordnet i samtalerne arbejder vi med barnets selvværd, selvforståelse og relationer til betydningsfulde andre i vedkommendes liv. Vi arbejder i en mentaliseringsbaseret ramme og læner os op af Fonagy-gruppens forståelse. De definerer mentalisering således: Kernen i mentalisering et at have sindet på sinde... Vi mentaliserer, når vi er opmærksomme på mentale tilstande i os selv og andre når vi tænker over følelser, for eksempel. Mere udførligt definerer vi mentalisering som det, at vi ved hjælp af vores forestillingsevne opfatter og tolker adfærd som forbundet med intentionelle mentale tilstande. 7 Lavpraktisk i samtalerne foregår det på den måde, at der groft sagt arbejdes med fire dele. Ikke lineært, men mere som en dans, hvor vi bevæger os rundt, lidt frem, lidt tilbage og så en tur rundt igen. Det skal understreges, at nogle dele har brug for mere tid (omsorg) end andre, og at det er en lang proces at arbejde alle delene igennem. Vi når således typisk ikke alle delene i en enkelt terapitime. Jeg vil forsøge at beskrive de fire dele her: Første del kan vi kalde kontaktdelen. Frustrationen, smerten, vreden mm., som barnet byder ind med, ofte noget der er sket relationelt (aktuelt eller gammelt), fortælles til terapeuten, og barnets emotioner og oplevelser omkring det spejles og anerkendes. Ikke som værende sande eller falske, men som at det er sådan, det opleves i og af barnet. Anden del kan vi kalde undersøgelsesdelen. Når barnet føler sig set og mødt, kan vi gå videre med at undersøge. Sammen med terapeuten foldes historien ud, og her stilles alle de åbne, nysgerrige og refleksive spørgsmål. Tredje del kan vi kalde hypotesedelen. Her kan terapeuten komme med alternative narrativer, tanker, ny perspektivering mm. Fjerde del kan vi kalde handledelen. Her kigger vi på, om noget undervejs i terapien har ændret sig for barnet. Er der noget vedkommende vil gøre anderledes en anden gang? Skal der vendes tilbage, skal der repareres noget eller siges noget til nogen? Og i givet fald hvordan. Her kan også et egentligt sorgarbejde finde sted. Sammenholdt med det øvrige behandlings- og relationsarbejde, der sker på skolen, ser vi over tid, at samtalerne afspejler sig i barnets adfærd. Barnet kan således nemmere aflæse og indgå i sociale samspil. Hjemme begynder barnet, på et dybere plan, at relatere sig til eksempelvis søskende og/eller bedsteforældre. Og ikke mindst kan barnet udtrykke affektive tilstande på mere adækvat vis. I behandlingen af destruktiv og selvdestruktiv adfærd (vold, selvmutilering mm.), bruger vi den positive reformulering. Dette gør vi primært i forhold Menneskesynet bag er en overbevisning om, at alle mennesker gør det bedste, de kan i den givne situation, de står i. 35

4 36 til de ældste af vores elever, da dette kræver en høj grad af mentaliseringsevne. Det er en interventionsform hentet fra systemteorien. Det er både en metode, en etik og et humanistisk menneskesyn. Menneskesynet bag er en overbevisning om, at alle mennesker gør det bedste, de kan i den givne situation, de står i. Den destruktive adfærd er således et resultat af et sundt systems forsøg på at finde den mest meningsfulde måde at tackle det destruktive, som sker dem. Altså på en måde så mest muligt af det konstruktive i dem bliver beskyttet og kan vokse videre, selvom det vokser i skyggen engang i mellem. 8 Konkret i terapien arbejder vi med, at den unge får blik for funktionen bag adfærden. Konkret i terapien arbejder vi med, at den unge får blik for funktionen bag adfærden. Det er en indsigt, det kan tage lang tid at få. Herefter kan vi kigge på bagsiden af medaljen altså på hvilke konsekvenser, adfærden har for den unge, både i forhold til sig selv, sin familie, venner, skolegang, fremtid mm. Herefter kan vi, små skridt ad gangen, undersøge hvad den unge i stedet kan gøre, når vedkommende bliver presset og får impulser til at afhjælpe dette ved at benytte de destruktive eller selvdestruktive handlestrategier. En af fordelene ved at de individuelle samtaler finder sted i skolens regi er bl.a., at de er kontinuerlige hver uge, og at forløbet ikke er tidsbegrænset og kan strække sig over hele barnets skoletid. Dette er en væsentlig pointe, da arbejdet med relationsforstyrrelser og tilknytningstraumer tager tid, hvilket understreges af Perry og Szalavitz: Arbejdet med børn, der har oplevet tidlige traumer, kræver to ting som ofte er en knaphed i vores moderne verden: tid og tålmodighed( ). Børn med psykiske problemer føler en eller anden form for smerte og smerte gør mennesker irritable, angste og aggressive. Det eneste, der virker, er tålmodig, kærlig og konsekvent omsorg; der er ingen hurtigtvirkende mirakelkure 9 Det er vigtigt at understrege, at den mentaliseringsbaserede terapi ikke er en kognitiv metode, som navnet kunne antyde. Lidt forenklet kan man sige, at teorien og metoden på en måde bygger bro og forbindelser mellem retninger hvor enten jeg et eller relationen vægtes. For Fonagy et al udgør tilknytning ikke som hos Bowlby et mål i sig selv. Den nære kontakt med tilknytningspersonen har derimod den funktion at sikre, at barnet, via den tætte kontakt med omsorgspersonen, udvikler en forståelse for mentale tilstande både i det selv og i andre(fonagy et al 2002). Fonagy et al udstyrer således det tilknytningsteoretiske adfærdsindivid med et indre psykisk liv. 10 Det fælles tredje I en mentaliseringsbaseret behandling opbygges en ny tilknytning via en lige så afstemt kontaktformidling, som Stern

5 beskriver, der optimalt kan opstå mellem mor og barn. 11 Et dilemma og et paradoks ved behandling af tilknytningstraumer er, at det som er instrumentet til at helbrede, nemlig evnen til at knytte sig, også er det som er blevet skadet. Traumet kan således ikke forløses og heles via kontaktformidlingen i samtaleterapien. Som citatet nedenfor også beskriver det: Amygdala kan gennem læring frembringe en frygtrespons på alt, fra løver, tigre og bjørne til succes, tilknytning og selv kærlighed. 12 Vi er af den overbevisning, at der derfor ud over samtalen og relationsarbejdet må skabes andre terapeutiske rammer, hvor en indre bearbejdning af relationstraumerne kan finde sted. Dette kan ske i det fælles tredje, det der er i mellemrummet mellem dig og mig. Winnicott benævner dette som det potentielle rum. 13 På Englegårdskolen skaber vi det fælles tredje, via de æstetiske læreprocesser og sandplay. Sandplay en terapeutisk metode Sandplay er en terapeutisk metode med rod i den jungianske tænkning og forståelsesramme. Den er udviklet op gennem 1920 erne af den engelske børneterapeut Margaret Lowenfeld. Den jungiansk uddannede Dora Kalff fra Schweiz videreudviklede metoden og satte den endeligt ind i en jungiansk forståelsesramme og døbte metoden sandplay. 14 I 1995 kom sandplay til Danmark, hvor Lisbet Myers Zacho startede med at undervise i og praktisere sandplay. Sandplay tager sit udgangspunkt i, at menneskets psyke grundlæggende er et selvreparerende system. Når vi får mulighed for at arbejde med symbolisering, vil psyken søge mod størst mulig heling og udvikling. 15 Symbolsproget kan åbne adgangen til de ordløse niveauer i udviklingsprocesserne og skabe samarbejde mellem kropslige, følelsesmæssige og intellektuelle dele af personligheden. Symbolet er en intuitiv ide, som ikke kan formuleres på anden måde. Det er en ubevidst opfindelse Sandplay er en terapeutisk metode med rod i den jungianske tænkning og forståelsesramme. som svar på en bevidst problematik. Symbolets hensigt er at skabe helhed, få noget til at passe sammen, at kompensere og balancere, at rumme og forene. Indholdet i symboldannelsen er en langtfra indlysende transformationsproces, men som på et sjæleligt plan giver mening. 16 Rent praktisk foregår sandplay i et rum med en lille sandkasse i bordhøjde, der måler 70 gange 40 cm. På hylder ved siden af sandkassen står en masse (symbol)figurer. De repræsenterer forskellige verdener, der er således alt fra hekse, drager, blomster, maskiner, mennesker til engle. Barnet vælger frit af figurerne og placerer dem i sandkassen. Sandkassen danner således rammen og i den laves et sandbillede med figurer, sand og eventuelt vand. Ud fra sandbilledet kan forskellige 37

6 38 temaer og emner tages op, tanker og refleksioner vendes. Andre gange får billedet lov til blot at være et udtryk uden ord, en måde at evakuere ubærlige følelser og erfaringer (traumer) på. Nogle gange giver barnet billedet et navn, når det er færdigt. Hver gang tages et foto af billedet og ved endt forløb får barnet sine billeder med sig i en bog. Barnets eventuelle fortællinger eller ord om billedet bliver skrevet ind i bogen ved siden af fotoet. Det bliver skrevet som et eventyr, da alt er muligt i eventyrets univers. Alle følelser kan få plads der, hadefulde, kærlige, morderiske, melankolske m.fl. Alt er gyldigt og indholdet uden for gængse vægtninger som sandt eller falskt. Barnets historie bliver på den måde eksternaliseret, rummet og almengjort. Sandplay en case Jeg har valgt at beskrive et sandplayforløb med en tidligere elev på skolen. Min case er anonymiseret og videregives her med tilladelse af forældremyndighedspersonen. Jeg kalder pigen for Mie. Da Mie startede i terapien, var hun syv år gammel. Halvandet år tidligere havde hun været udsat for seksuelle overgreb i en periode på et halvt år. På det tidspunkt boede hun hos sin far. Moren havde på daværende tidspunkt udviklet en svær depression og kunne derfor ikke have Mie boende hos sig. Overgrebene havde fundet sted hos farens ven. Manden var blevet anmeldt og i den periode pigen var i terapi hos mig, kørte sagen fortsat. Pigen boede nu igen hos sin mor. Hun var mellemste barn ud af tre. De øvrige børn var drenge. Pigen blev visiteret til skolen, da hun udviste seksuelt grænseoverskridende adfærd i forhold til andre børn, ofte var hun vred (udadreagerende) eller trist. Det blev aftalt, at vi primært i terapien skulle arbejde med grænser, at Mie skulle lære at mærke og holde egne grænser. Mie fik af vide, at hun skulle lave sandbilleder hos mig for at blive mere glad. Hun var meget motiveret for at komme i gang. Mie havde to gennemgående figurer i sine sandbilleder, en prinsesse og en konge. De to figurer blev vigtige aktører i arbejdet med grænsedragning, og de blev også hovedpersonerne i hendes bog. Som det ses på billederne har Mie også andre gennemgående figurer/ symboler. Generelt om det kan siges, at de udtrykker barnets temaer (resurser og begrænsninger), og hvor i processen barnet er med disse. I det følgende vil jeg med billeder og tolkende tekst beskrive Mies forløb. Teksten ud for billedet med kursiv er Mies egne fortællinger, den øvrige tekst er mine kommentarer, refleksioner og hypoteser og giver forhåbentlig et indblik i metoden og tankegangen bag sandplay. I alt lavede Mie godt tyve billeder, jeg har valgt fem billeder ud, der i hvert fald delvis beskriver processen.

7 Der var engang en prinsesse, som holdt meget af strandskaller og konkylier. Hun kunne høre bølgernes brusen i konkylierne. Prinsessen havde et dejligt værelse, der var både strandskaller, hjerter og en hemmelig æske. Den hemmelige æske var prinsessens og alle skulle spørge om lov til at åbne den. Nogle gange kom kongen ind om natten og spurgte. Det var svært for prinsessen at sige nej til ham, for han var den sødeste. Der var også en ulv, den var far til to piger. Ulven sørgede for, at glaskuglerne ikke kom for tæt på pigerne. Prinsessen drak te sammen med kongen. Det kunne hun godt lide, for kongen var sød ved hende. Prinsessen gav åkanderne vand, det levede de af og voksede i. De blev store og flotte. Allerede i Mies første sandbillede viser hendes primære traume sig, nemlig de seksuelle overgreb. Kongen der kommer til prinsessen om natten, og åbner hendes hemmelige æske. Samt Prinsessens forvirring og usikkerhed omkring at sige nej til kongen, når han også er den sødeste. Dette er et velkendt tema for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, nemlig det dilemma at krænkeren både er den, der gør barnet ondt og samtidig giver barnet opmærksomhed og omsorg. Der var engang en ond konge, som havde spærret prinsessen inde i et slot. I slottet havde prinsessen et toilet med sig. Omkring slottet var der skabe med mad og tøj, det var alt sammen prinsessens. Prinsessen havde også et hemmeligt skab med en guldmønt i. Det var kun prinsessen, der kendte til det. Prinsessen bestemte selv, hvem hun ville vise det til. Den onde konge havde også tryllet de tre kattebørn og kattemor ned i en æske. Kun prinsen kunne ophæve fortryllelsen. Her er Mie begyndt at afskærme og afgrænse sig. Prinsessen er bag slottets (kirkens) tykke mure, der er møbler rundt om slottet og rundt om æggene. Æggene igen skærmer tre instrumenter og en bamse. Slottet der også rummer et toilet og skabene, der indeholder Mies ting, kan her opfattes som symboler på begyndende containing af eget materiale. Der var engang en fuglefamilie en far, en mor og et lille barn. Fuglefamilien boede oppe i en skål med vand. Faren passede på moren. I skålen lå også nøglen til prinsessens værelse. Prinsessen bestemte selv, hvem hun ville lukke op for. Nogle gange lukkede hun op for prinsen. I dag badede prinsessen i badekarret, det synes hun var dejligt. Her laver Mie en klar afgrænsning 39

8 40 af prinsessens værelse til venstre og kongens til højre. I midten deler hun med en vifte. Mie er meget i tvivl om, hvorvidt viften kan bruges, da den er gået lidt i stykker. Vi snakker om muligheden af at holde af noget, som er gået i stykker. Mie vælger den efter lange overvejelser, og bruger den også efterfølgende i nogle af sine sandbilleder. En hypotese kan være, at Mie her arbejder med sit eget selvbillede efter overgrebene. Vi ved, at børn (og voksne), der er seksuelt overgrebet bl.a. føler sig urene og netop føler sig, som om de er gået i stykker. Der var engang en prinsesse, der sad sammen med kongen ved et bord og drak te med masser af sukker i. Prinsessen var varm nede i maven, det var dejligt at sidde ved bordet med kongen. Kattene lå blødt og godt. Ulven var blevet meget beskidt og skulle vaskes. Kongen havde et timeglas, det stod ved siden af ham.... I sin mave. Ja mærkede hun som varmt og blødt, nej mærkede hun som koldt og hårdt. Mie var stille imens jeg fortalte historien, og kommenterede ikke på den. Jeg tænker, at det er den fortælling, som hun her referer til og har taget til sig. Tidligere i forløbet lavede jeg en fortælling til Mie, om en prinsesse som kunne mærke ja- og nej-følelser. Der var engang en prinsesse og en konge, der var rykket udenfor, det var godt. Krystallen lå imellem dem. Den skulle pynte og se smuk ud. Prinsessen havde fået kongens store stol, den var hun meget glad for, for så fik hun god plads. Der var vand i alle skåle og kander, fordi kuglerne og hundene skulle vaskes. De blev så pæne og rene. Fem forskellige lys og lygter blev tændt for kongen og prinsessen. De lyste fint op. De er rykket udenfor, frisk luft, større råderum, udsyn, nye pladser(roller)? Prinsessen har fået den store stol, kongens, hun har nu bestemmeretten og har fået god plads (til at være sig selv?). Noget der har været beskidt, bliver vasket og er nu blevet rent. Lys er blevet tændt, noget er blevet oplyst (indsigt?) Dette er et lille udpluk af Mies sandbilleder og proces. Af andre temaer, som vi har berørt, kan jeg nævne det at passe på/omsorg. Mie har været meget optaget af dyr, der passer på andre dyr, søskende der passer på hinanden, indtil de bliver store og kan klare sig selv. Desuden har Mie arbejdet med

9 adskillelse og savn. En sideløbende historie har været prinsessen, der savnede prinsen og omvendt. Mie fandt en løsning med et tog, der kørte med kærlige breve og meddelelser mellem de to. Af forskellige grunde sluttede Mies forløb her, det var beklageligt, da hun var i en god, men uafsluttet proces. Familiebehandlingen på Englegårdskolen Når en følelsesmæssig kontakt har etableret et synaptisk mønster, kræver det en ny følelsesmæssig kontakt at lave mønsteret om. 17 Hvis denne kontakt kan etableres i barnets vigtigste relationer, nemlig i familien, er der grobund for vækst. Blandt andet derfor tilbydes alle familier/omsorgspersoner med et barn på Englegårdskolen samtaler/ behandling med en psykoterapeut/familiebehandler. Nogle familier er allerede i gang med et forløb i den pågældende kommunes egne tilbud, mens andre igen får supervision andet steds. Hovedparten af vores familier får støttende og rådgivende forløb i en eller anden sammenhæng. Grundlæggende tror vi på, at familierne gør det bedste, de kan i forhold til deres barn, at de vil barnet det bedste. Vi ser forældrene/omsorgsgiverene som en resurse. Det er familien, der kender barnet bedst og kender familiens Familiebehandleren er ansvarlig for at skabe nogle trygge og tydelige rammer, hvor mentaliserende samtale kan finde sted og hvor alle oplever sig set og hørt. historie, og derfor er de vigtige aktører i behandlingen. Jo bedre vi er i stand til at nå forældrene, jo bedre er vi i stand til at nå barnet. Igen arbejder vi ud fra et mentaliseringsbaseret og systemisk teoretisk grundlag. Når familiemedlemmer forstår og respekterer hinanden, er der større sandsynlighed for, at de vil handle omsorgsfuldt. Empatisk interesse og medfølende adfærd kan værdsættes lige så meget i hjemmet som præstationer i skolen eller på atletikbanen. Ved som forældre at vise værdier som empati og medfølelse, kan vi være modeller for vores børn. Ved hjælp af mentalisering får forståelsen af hvert enkelt medlems indre verden mening og røst. 18 En af fordelene ved, at familiebehandlingen varetages samme sted, som barnet går i skole, er bl.a., at et tæt og om nødvendigt dagligt samarbejde er muligt. Vi kan i fællesskab forsøge at skabe en sammenhæng i barnets skoleliv og hjemmeliv, så rammerne omkring barnet er trygge og forudsigelige så at sige hele døgnet rundt. Desuden kan vi dele erfaringer med hinanden, når kontakt med barnet lykkes og udvikling begynder at ske. Med støtte og guidning kan disse nye måder at være sammen med barnet på implementeres både i hjemmet og i skolen. I familiesamtalerne arbejder vi med relationerne i familien, primært med 41

10 42 Det som mishandlede og traumatiserede børn har mest brug for, er et sundt fællesskab, der kan udgøre en stødpude mod den fysiske og psykiske smerte og det tab, deres traumer har påført dem. Det, der helbreder dem, er alt, hvad der øger antallet og kvaliteten af deres relationer. 21 fokus på kommunikation og kontakt. Dette gør vi blandt andet via dialogspil og ved brug af cirkulære spørgsmål. 19 Vi har også anvendt sandplay i familiesamtalerne, dels ved at familiemedlemmerne, hver især, har valgt en figur, som de syntes beskrev (symboliserede) deres familie. Dels har en familie lavet sandbilleder sammen. Familiebehandleren er ansvarlig for at skabe nogle trygge og tydelige rammer, hvor mentaliserende samtale kan finde sted og hvor alle oplever sig set og hørt. En væsentlig pointe, som citatet nedenfor påpeger. For at kunne lytte, så den anden føler sig hørt, må indstillingen være et ønske om at åbne sig for at lære den andens synspunkter og reaktioner at kende. Når barnet bliver lyttet til på dets egne præmisser, bliver følelser anerkendt og dermed virkelige, hvilket igen øger selvfølelsen. 20 Desuden har vores erfaring vist os, at når barnet ser og mærker, at familien og skolen arbejder sammen om dets trivsel, opnår barnet nemmere den fornødne tillid til at kunne relatere sig til elever og voksne på skolen, hvilket er grundlæggende nødvendigt for, at barnet kan udvikle sig både psykosocialt, personligt og fagligt. Dette underbygges da også af Perrys og Szalavits konklusioner: Det som mishandlede og traumatiserede børn har mest brug for, er et sundt fællesskab, der kan udgøre en stødpude mod den fysiske og psykiske smerte og det tab, deres traumer har påført dem. Det, der helbreder dem, er alt, hvad der øger antallet og kvaliteten af deres relationer. 21 Forældresamtaler kan indgå som supplement, når en elev er i et individuelt samtale, og/eller sandplayforløb. Her vil fokus være på at støtte op om barnets proces og udvikling i terapien. Forældrene vil modtage supervision i forhold til at se på barnets reaktioner og adfærd ud fra et mentaliseringsbaseret perspektiv. Altså få hjælp til ligesom at se bag om adfærden og forstå den som barnets måde at udtrykke mentale tilstande, som tanker og følelser på. Forældrene støttes til at finde måder at møde barnet på. Afrunding Afslutningsvis vil jeg citere Søren Hertz. Citatet nærer mit håb om mulig forandring. Et håb, der er bærende i mit arbejde og som gør, at jeg kan bevare min åbenhed, nysgerrighed og sammen med børnene, de unge og familierne blive ved med at finde nye veje at gå. Børn og unge kommer af mange grunde i fastlåste situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en vej videre i deres liv. Det, som umiddelbart kan forekomme problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, kan opfat-

11 tes som en invitation en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. 22 Litteratur. Allen, J., Bateman, A. og Fonagy, P.: Mentalisering i klinisk praksis. Hans Reitzels Forlag, Bradwat, Kay og McCord, Barbara: Sandplay Silent Workshop of the Psyche. Routhledge, Cozolino: The Neuroscience of Human Relationships: Attachment and the Developing Social Brain. Norton & Company, New York, Erikson, Erik: Barnet og samfundet. Hans Reitzels Forlag, Fonagy, P. Schore, A. og Stern, D.: Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag, Fonagy, P.: Tilknytningsterapi og psykoanalyse. Akademisk Forlag, Gabbard, Glen og Wilkinson, Sally: Borderlinebehandling og modoverføring. Hans Reitzels Forlag, Grønkjær, Preben: Jungs analytiske psykologi. Hans Reitzels Forlag, Hertz, S.: Børne- og ungdomspsykiatri - Nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag, Hildebrand, E. og Christensen, E.: Familier med seksuelt misbrug af børn. Hans Reitzels Forlag, Jones, Elsa: Familieterapi i systemisk perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag, Kernberg, Otto et.al.: Borderline og psykodynamisk psykoterapi. Hans Reitzels Forlag, Lewis,T., Amini, Fari og Lanon, Richard: A general Theory of Love, Random House, Løvlie Schibbye, A.: Relationer. Akademisk Forlag, Myers, Lisbet: Sandkassen et psykisk værksted. I Skogemann, Pia: Symbol, analyse, virkelighed. En antologi. Lindhardt og Ringhof, Perry, B.D og M. Szalavitz: Drengen der voksede op som hund. Hans Reitzels Forlag, Siegel, D.J. og Hartzell, M.: Forældre indefra. København, Akademisk Forlag, Sørensen, L.: Smertegrænsen Dansk psykologisk Forlag, Turner, A. Barbara: The handbook of Sandplay Therapy. Temenos Press, Winnicott, Donald W.: Leg og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, Zeuthen, Katrine: Kærlighed og overlevelse. Akademisk Forlag, Østergaard, Janne Hagelquist: Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag, Noter: 1 Herefter bruges betegnelsen børn om såvel børn som unge. 2 Allen, Fonagy og Bateman, Wylie og Simon ifølge foredrag af psykolog Pernille Thorup. 4 Erikson, Siegal og Hartzell, Fonagy, Allen, Fonagy og Bateman, For den nyeste danske fremstilling omkring mentalisering i arbejdet med udsatte børn se Østergaard, Hildebrand og Christensen, Perry og Szalavitz, Holm, Zeuthen, L. Sørensen, Cozolino, D. Winnicott, Turner, Bratwat og McCord, L. Myers, T. Lewis m.fl., Siegal og Hartzell, E. Jones, Schibbye, B. Perry og M. Szalavitz, S. Hertz,

12 spilsprocesser med fælles regulering sammen med voksne til selvregulering, bevidstgørelse og sprogliggørelse efterfølgende. På trods af de kritiske bemærkninger skal bogen, og Dafolos serie om inklusion, hilses meget velkommen: Den udfylder et påtrængende behov ift. de vilkår, mange lærere oplever som en mangel vedrørende metoder til fx inklusion af elever med diagnosen ADHD, som tilhører den gruppe af elever, som er vanskeligst at inkludere. Opbygningen af bogen er på mange måder forbilledlig med konkrete skemaer til anvendelse i hverdagen, men er samtidig også bogens achilleshæl. For det kan let blive besnærende enkelt at kopiere et skema og fx tale med eleven om at huske at trække vejret dybt, mens realiteten er, at det at lære børn med manglende impulskontrol at kontrollere impulser, er et slidsomt og langsommeligt stykke pædagogisk arbejde med mange, også opslidende, konflikter i dagligdagen. Bogen bør kunne finde anvendelse i både lærer- og pædagoguddannelsen, men også på efter- og videreuddannelse for samme grupper, hvor den kan sættes sammen med viden og teori om børns udvikling på de områder, som er relevante; således at man ikke falder i de lette løsningers grøft, men ser kritisk og konstruktivt på de handlemuligheder, bogen tilbyder. På samme måde kan erfarne lærere hente inspiration i bogen til den voksende gruppe af elever med diagnosen ADHD. Jørgen Christiansen Psykolog Pædagogisk mindfulness en håndbog i skabende nærvær Forfatter: Flora Skouboe Eriksen 100 sider + cd-rom Pris: kr. 199,-, excl. moms. En lille fin introduktion til mindfulness og meditation til brug for alle, der arbejder inden for det pædagogiske felt. Bogen er tænkt som et redskab for den, der gerne vil udvikle egne evner til fokuseret nærvær i det pædagogiske arbejde med mangeartede krav. Flora Skouboe Eriksen (FSE), der har en del uddannelser og efteruddannelser bag sig lige fra ergoterapeut til narrativ og systemisk terapi og videre til coach og NLP-terapeut, fører læseren systematisk gennem mindfulnessens otte grundprincipper. Gennemgangen bliver dels underbygget af teori og henvisninger til de teoretikere, der matcher tankegangen og dels omsat til praksis gennem øvelser. Ydermere er der løbende henvisning til FSEs hjemmeside, hvor mere materiale kan hentes, ligesom der i den medfølgende cd er vejledning til flere typer øvelser til brug for daglig træning. Det er virkelig en velunderbygget praksisguide fuld af øvelser og støttende bemærkninger til det, der skal til for at udvikle den personlige formåen - at blive et helt menneske fuld af styrke og indre ro. En ro, der efter FSEs vurdering vil komme til at smitte af på omgivelserne og videregive den indre balance til dem, vi arbejder med. FSEs vurdering er, at vi som voksne ikke vil kunne opnå at udvikle andre uden selv at være i god indre balance. For at opnå den fuldkomne mentale styrke er arbejdet med kroppen en væsentlig del og 55