Udvikling af det uanede om dagbehandling på Englegårdskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af det uanede om dagbehandling på Englegårdskolen"

Transkript

1 Nr Årgang 33 Specialpædagogik Anke Plato Christensen, behandler på Englegårdskolen, privatpraktiserende terapeut, konservatorieuddannet musiker/musiklærer og psykoterapeut MPF. Udvikling af det uanede om dagbehandling på Englegårdskolen Englegårdskolen er en heldagsskole med udvidet specialundervisning og dagbehandling. Skolen ligger i Hersnap på Fyn. Skolen har plads til ti elever. Målgruppen er primært normalt begavede børn og unge 1, der pga. gennemgribende udviklingsforstyrrelser, omsorgssvigt m.v. har svære indlæringsvanskeligheder, relations- og tilknytningsforstyrrelser. Skolens læringsmiljø tager afsæt i de æstetiske læreprocesser, som beskrevet af Pernille Ryhl Svendsen i en tidligere artikel i Tidsskriftet Specialpædagogik. I kombination med dette tilbydes eleverne individuelle samtaler, hvor sandplay som terapeutisk metode kan indgå. Desuden tilbydes familierne samtaler og/eller behandling. Det er primært dette arbejde, som jeg vil beskrive, med særlig vægt på sandplay-terapien. SPECIALPÆDAGOGIK - tidsskrift for specialpædagogik og inklusion På Englegårdskolen arbejder vi inden for en for ståel ses ramme, hvor til knytningsforstyrrelser forstås som tilknytningstraumer 2. Tilknytningstraumerne Udvikling af det uanede Sund mobning er opstået Kroppen i specialundervisningen tidligt i barnets liv og skyldes typisk svigt og/eller overgreb (både fysiske og psykiske). Følelserne angst og frygt har været involveret og er ikke blevet forløst i barnet af omsorgspersonen oplevelserne er blevet til traumer. Dette kan være sket så tidligt i barnets liv, at det endnu ikke har haft et talesprog. Traumet kan derfor være ordløst barnet kan altså ikke fortælle om det med ord. Ofte vil traumet heller ikke være bevidst erindret. På Englegårdskolen tror vi på, at det er nødvendigt at tænke bredt i forhold til at komme bedst muligt omkring de udsatte børn og unge, der har deres daglige gang hos os. Vi arbejder således med familiebehandling, æstetiske læreprocesser, individuelle samtaler, relationsarbejde og sandplay-terapi. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingspotentialer og ud fra det skræddersyr 33

2 34 vi et individuelt behandlingsforløb for den enkelte elev og dennes familie. Dette sker i tæt samarbejde med familien/primære omsorgsgivere og visiterende kommune. Når først angstfyldte relationer eller traumatiske erindringer er brændt ind i amygdala, har de en tendens til at låse bevidstheden og kroppen ind i gentagne mønstre af ophidselse, oversvømmet af stresshormoner og irrationel frygt 3 I forhold til Wylies ovenstående beskrivelse af traumer, tænker og oplever vi, at barnet som det allerførste har brug for at få ro på sit nervesystem, førend læring og en egentlig behandling/heling kan ske. Derfor er det første vi gør, når et barn starter hos os at rammesætte et struktureret og veldefineret miljø omkring barnet. For nogle af vores elever kan der være tale om måneder og for andre uger eller dage førend angst- og/eller stressniveauet er så dæmpet, at vi kan gå videre med de øvrige behandlingstiltag. En vigtig og daglig komponent i den samlede behandling er relationsarbejdet. Hos os bl.a. forstået på den måde, at de voksne er tydelige og autentiske i mødet med barnet. Det enkelte barn skal over tid erfare, at de voksne, uanset barnets adfærd, møder det på en forudsigelig og respektfuld måde. Det behandlingsmæssige aspekt i dette er, at barnet får gode oplevelser og erfaringer med relationer og over tid integrerer en grundlæggende tillid til, at de voksne vil dem noget godt. Erikson benævner det som basic trust 2. Ofte udspiller vores tilknytningstemaer sig i vores nuværende relationer. Det kræver derfor et stort overskud hos personalet både fagligt og menneskeligt, at stille op hver dag og bevare Når først angstfyldte relationer eller traumatiske erindringer er brændt ind i amygdala, har de en tendens til at låse bevidstheden og kroppen ind i gentagne mønstre af ophidselse, oversvømmet af stresshormoner og irrationel frygt 3 kontaktfuldhed og rummelighed i mødet med barnet. Egne temaer kan komme i spil, og det er derfor nødvendigt og vigtigt, at personalet får supervision og undervisning i tilknytningsteorier og i følgerne af omsorgssvigt. De individuelle samtaler Barndommens kraftfuldt formede oplevelser kan forandres gennem senere personlige relationer, psykoterapi og selvrefleksion. 5 Jævnfør ovenstående citat tilbydes alle elever på Englegårdskolen en ugentlig samtale med en psykoterapeut. Fokus i samtalerne er på rummelighed og kontakt. Kontaktetableringen er helt essentiel for, at udvikling i samtaleterapi kan ske. Dette bekræftes også af forskningen: Forskning peger på at det er relationskomponenten, der er terapiens

3 effektive ingrediens, da det er det eneste træk, de aktuelle behandlingsteknikker har tilfælles. 6 Overordnet i samtalerne arbejder vi med barnets selvværd, selvforståelse og relationer til betydningsfulde andre i vedkommendes liv. Vi arbejder i en mentaliseringsbaseret ramme og læner os op af Fonagy-gruppens forståelse. De definerer mentalisering således: Kernen i mentalisering et at have sindet på sinde... Vi mentaliserer, når vi er opmærksomme på mentale tilstande i os selv og andre når vi tænker over følelser, for eksempel. Mere udførligt definerer vi mentalisering som det, at vi ved hjælp af vores forestillingsevne opfatter og tolker adfærd som forbundet med intentionelle mentale tilstande. 7 Lavpraktisk i samtalerne foregår det på den måde, at der groft sagt arbejdes med fire dele. Ikke lineært, men mere som en dans, hvor vi bevæger os rundt, lidt frem, lidt tilbage og så en tur rundt igen. Det skal understreges, at nogle dele har brug for mere tid (omsorg) end andre, og at det er en lang proces at arbejde alle delene igennem. Vi når således typisk ikke alle delene i en enkelt terapitime. Jeg vil forsøge at beskrive de fire dele her: Første del kan vi kalde kontaktdelen. Frustrationen, smerten, vreden mm., som barnet byder ind med, ofte noget der er sket relationelt (aktuelt eller gammelt), fortælles til terapeuten, og barnets emotioner og oplevelser omkring det spejles og anerkendes. Ikke som værende sande eller falske, men som at det er sådan, det opleves i og af barnet. Anden del kan vi kalde undersøgelsesdelen. Når barnet føler sig set og mødt, kan vi gå videre med at undersøge. Sammen med terapeuten foldes historien ud, og her stilles alle de åbne, nysgerrige og refleksive spørgsmål. Tredje del kan vi kalde hypotesedelen. Her kan terapeuten komme med alternative narrativer, tanker, ny perspektivering mm. Fjerde del kan vi kalde handledelen. Her kigger vi på, om noget undervejs i terapien har ændret sig for barnet. Er der noget vedkommende vil gøre anderledes en anden gang? Skal der vendes tilbage, skal der repareres noget eller siges noget til nogen? Og i givet fald hvordan. Her kan også et egentligt sorgarbejde finde sted. Sammenholdt med det øvrige behandlings- og relationsarbejde, der sker på skolen, ser vi over tid, at samtalerne afspejler sig i barnets adfærd. Barnet kan således nemmere aflæse og indgå i sociale samspil. Hjemme begynder barnet, på et dybere plan, at relatere sig til eksempelvis søskende og/eller bedsteforældre. Og ikke mindst kan barnet udtrykke affektive tilstande på mere adækvat vis. I behandlingen af destruktiv og selvdestruktiv adfærd (vold, selvmutilering mm.), bruger vi den positive reformulering. Dette gør vi primært i forhold Menneskesynet bag er en overbevisning om, at alle mennesker gør det bedste, de kan i den givne situation, de står i. 35

4 36 til de ældste af vores elever, da dette kræver en høj grad af mentaliseringsevne. Det er en interventionsform hentet fra systemteorien. Det er både en metode, en etik og et humanistisk menneskesyn. Menneskesynet bag er en overbevisning om, at alle mennesker gør det bedste, de kan i den givne situation, de står i. Den destruktive adfærd er således et resultat af et sundt systems forsøg på at finde den mest meningsfulde måde at tackle det destruktive, som sker dem. Altså på en måde så mest muligt af det konstruktive i dem bliver beskyttet og kan vokse videre, selvom det vokser i skyggen engang i mellem. 8 Konkret i terapien arbejder vi med, at den unge får blik for funktionen bag adfærden. Konkret i terapien arbejder vi med, at den unge får blik for funktionen bag adfærden. Det er en indsigt, det kan tage lang tid at få. Herefter kan vi kigge på bagsiden af medaljen altså på hvilke konsekvenser, adfærden har for den unge, både i forhold til sig selv, sin familie, venner, skolegang, fremtid mm. Herefter kan vi, små skridt ad gangen, undersøge hvad den unge i stedet kan gøre, når vedkommende bliver presset og får impulser til at afhjælpe dette ved at benytte de destruktive eller selvdestruktive handlestrategier. En af fordelene ved at de individuelle samtaler finder sted i skolens regi er bl.a., at de er kontinuerlige hver uge, og at forløbet ikke er tidsbegrænset og kan strække sig over hele barnets skoletid. Dette er en væsentlig pointe, da arbejdet med relationsforstyrrelser og tilknytningstraumer tager tid, hvilket understreges af Perry og Szalavitz: Arbejdet med børn, der har oplevet tidlige traumer, kræver to ting som ofte er en knaphed i vores moderne verden: tid og tålmodighed( ). Børn med psykiske problemer føler en eller anden form for smerte og smerte gør mennesker irritable, angste og aggressive. Det eneste, der virker, er tålmodig, kærlig og konsekvent omsorg; der er ingen hurtigtvirkende mirakelkure 9 Det er vigtigt at understrege, at den mentaliseringsbaserede terapi ikke er en kognitiv metode, som navnet kunne antyde. Lidt forenklet kan man sige, at teorien og metoden på en måde bygger bro og forbindelser mellem retninger hvor enten jeg et eller relationen vægtes. For Fonagy et al udgør tilknytning ikke som hos Bowlby et mål i sig selv. Den nære kontakt med tilknytningspersonen har derimod den funktion at sikre, at barnet, via den tætte kontakt med omsorgspersonen, udvikler en forståelse for mentale tilstande både i det selv og i andre(fonagy et al 2002). Fonagy et al udstyrer således det tilknytningsteoretiske adfærdsindivid med et indre psykisk liv. 10 Det fælles tredje I en mentaliseringsbaseret behandling opbygges en ny tilknytning via en lige så afstemt kontaktformidling, som Stern

5 beskriver, der optimalt kan opstå mellem mor og barn. 11 Et dilemma og et paradoks ved behandling af tilknytningstraumer er, at det som er instrumentet til at helbrede, nemlig evnen til at knytte sig, også er det som er blevet skadet. Traumet kan således ikke forløses og heles via kontaktformidlingen i samtaleterapien. Som citatet nedenfor også beskriver det: Amygdala kan gennem læring frembringe en frygtrespons på alt, fra løver, tigre og bjørne til succes, tilknytning og selv kærlighed. 12 Vi er af den overbevisning, at der derfor ud over samtalen og relationsarbejdet må skabes andre terapeutiske rammer, hvor en indre bearbejdning af relationstraumerne kan finde sted. Dette kan ske i det fælles tredje, det der er i mellemrummet mellem dig og mig. Winnicott benævner dette som det potentielle rum. 13 På Englegårdskolen skaber vi det fælles tredje, via de æstetiske læreprocesser og sandplay. Sandplay en terapeutisk metode Sandplay er en terapeutisk metode med rod i den jungianske tænkning og forståelsesramme. Den er udviklet op gennem 1920 erne af den engelske børneterapeut Margaret Lowenfeld. Den jungiansk uddannede Dora Kalff fra Schweiz videreudviklede metoden og satte den endeligt ind i en jungiansk forståelsesramme og døbte metoden sandplay. 14 I 1995 kom sandplay til Danmark, hvor Lisbet Myers Zacho startede med at undervise i og praktisere sandplay. Sandplay tager sit udgangspunkt i, at menneskets psyke grundlæggende er et selvreparerende system. Når vi får mulighed for at arbejde med symbolisering, vil psyken søge mod størst mulig heling og udvikling. 15 Symbolsproget kan åbne adgangen til de ordløse niveauer i udviklingsprocesserne og skabe samarbejde mellem kropslige, følelsesmæssige og intellektuelle dele af personligheden. Symbolet er en intuitiv ide, som ikke kan formuleres på anden måde. Det er en ubevidst opfindelse Sandplay er en terapeutisk metode med rod i den jungianske tænkning og forståelsesramme. som svar på en bevidst problematik. Symbolets hensigt er at skabe helhed, få noget til at passe sammen, at kompensere og balancere, at rumme og forene. Indholdet i symboldannelsen er en langtfra indlysende transformationsproces, men som på et sjæleligt plan giver mening. 16 Rent praktisk foregår sandplay i et rum med en lille sandkasse i bordhøjde, der måler 70 gange 40 cm. På hylder ved siden af sandkassen står en masse (symbol)figurer. De repræsenterer forskellige verdener, der er således alt fra hekse, drager, blomster, maskiner, mennesker til engle. Barnet vælger frit af figurerne og placerer dem i sandkassen. Sandkassen danner således rammen og i den laves et sandbillede med figurer, sand og eventuelt vand. Ud fra sandbilledet kan forskellige 37

6 38 temaer og emner tages op, tanker og refleksioner vendes. Andre gange får billedet lov til blot at være et udtryk uden ord, en måde at evakuere ubærlige følelser og erfaringer (traumer) på. Nogle gange giver barnet billedet et navn, når det er færdigt. Hver gang tages et foto af billedet og ved endt forløb får barnet sine billeder med sig i en bog. Barnets eventuelle fortællinger eller ord om billedet bliver skrevet ind i bogen ved siden af fotoet. Det bliver skrevet som et eventyr, da alt er muligt i eventyrets univers. Alle følelser kan få plads der, hadefulde, kærlige, morderiske, melankolske m.fl. Alt er gyldigt og indholdet uden for gængse vægtninger som sandt eller falskt. Barnets historie bliver på den måde eksternaliseret, rummet og almengjort. Sandplay en case Jeg har valgt at beskrive et sandplayforløb med en tidligere elev på skolen. Min case er anonymiseret og videregives her med tilladelse af forældremyndighedspersonen. Jeg kalder pigen for Mie. Da Mie startede i terapien, var hun syv år gammel. Halvandet år tidligere havde hun været udsat for seksuelle overgreb i en periode på et halvt år. På det tidspunkt boede hun hos sin far. Moren havde på daværende tidspunkt udviklet en svær depression og kunne derfor ikke have Mie boende hos sig. Overgrebene havde fundet sted hos farens ven. Manden var blevet anmeldt og i den periode pigen var i terapi hos mig, kørte sagen fortsat. Pigen boede nu igen hos sin mor. Hun var mellemste barn ud af tre. De øvrige børn var drenge. Pigen blev visiteret til skolen, da hun udviste seksuelt grænseoverskridende adfærd i forhold til andre børn, ofte var hun vred (udadreagerende) eller trist. Det blev aftalt, at vi primært i terapien skulle arbejde med grænser, at Mie skulle lære at mærke og holde egne grænser. Mie fik af vide, at hun skulle lave sandbilleder hos mig for at blive mere glad. Hun var meget motiveret for at komme i gang. Mie havde to gennemgående figurer i sine sandbilleder, en prinsesse og en konge. De to figurer blev vigtige aktører i arbejdet med grænsedragning, og de blev også hovedpersonerne i hendes bog. Som det ses på billederne har Mie også andre gennemgående figurer/ symboler. Generelt om det kan siges, at de udtrykker barnets temaer (resurser og begrænsninger), og hvor i processen barnet er med disse. I det følgende vil jeg med billeder og tolkende tekst beskrive Mies forløb. Teksten ud for billedet med kursiv er Mies egne fortællinger, den øvrige tekst er mine kommentarer, refleksioner og hypoteser og giver forhåbentlig et indblik i metoden og tankegangen bag sandplay. I alt lavede Mie godt tyve billeder, jeg har valgt fem billeder ud, der i hvert fald delvis beskriver processen.

7 Der var engang en prinsesse, som holdt meget af strandskaller og konkylier. Hun kunne høre bølgernes brusen i konkylierne. Prinsessen havde et dejligt værelse, der var både strandskaller, hjerter og en hemmelig æske. Den hemmelige æske var prinsessens og alle skulle spørge om lov til at åbne den. Nogle gange kom kongen ind om natten og spurgte. Det var svært for prinsessen at sige nej til ham, for han var den sødeste. Der var også en ulv, den var far til to piger. Ulven sørgede for, at glaskuglerne ikke kom for tæt på pigerne. Prinsessen drak te sammen med kongen. Det kunne hun godt lide, for kongen var sød ved hende. Prinsessen gav åkanderne vand, det levede de af og voksede i. De blev store og flotte. Allerede i Mies første sandbillede viser hendes primære traume sig, nemlig de seksuelle overgreb. Kongen der kommer til prinsessen om natten, og åbner hendes hemmelige æske. Samt Prinsessens forvirring og usikkerhed omkring at sige nej til kongen, når han også er den sødeste. Dette er et velkendt tema for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, nemlig det dilemma at krænkeren både er den, der gør barnet ondt og samtidig giver barnet opmærksomhed og omsorg. Der var engang en ond konge, som havde spærret prinsessen inde i et slot. I slottet havde prinsessen et toilet med sig. Omkring slottet var der skabe med mad og tøj, det var alt sammen prinsessens. Prinsessen havde også et hemmeligt skab med en guldmønt i. Det var kun prinsessen, der kendte til det. Prinsessen bestemte selv, hvem hun ville vise det til. Den onde konge havde også tryllet de tre kattebørn og kattemor ned i en æske. Kun prinsen kunne ophæve fortryllelsen. Her er Mie begyndt at afskærme og afgrænse sig. Prinsessen er bag slottets (kirkens) tykke mure, der er møbler rundt om slottet og rundt om æggene. Æggene igen skærmer tre instrumenter og en bamse. Slottet der også rummer et toilet og skabene, der indeholder Mies ting, kan her opfattes som symboler på begyndende containing af eget materiale. Der var engang en fuglefamilie en far, en mor og et lille barn. Fuglefamilien boede oppe i en skål med vand. Faren passede på moren. I skålen lå også nøglen til prinsessens værelse. Prinsessen bestemte selv, hvem hun ville lukke op for. Nogle gange lukkede hun op for prinsen. I dag badede prinsessen i badekarret, det synes hun var dejligt. Her laver Mie en klar afgrænsning 39

8 40 af prinsessens værelse til venstre og kongens til højre. I midten deler hun med en vifte. Mie er meget i tvivl om, hvorvidt viften kan bruges, da den er gået lidt i stykker. Vi snakker om muligheden af at holde af noget, som er gået i stykker. Mie vælger den efter lange overvejelser, og bruger den også efterfølgende i nogle af sine sandbilleder. En hypotese kan være, at Mie her arbejder med sit eget selvbillede efter overgrebene. Vi ved, at børn (og voksne), der er seksuelt overgrebet bl.a. føler sig urene og netop føler sig, som om de er gået i stykker. Der var engang en prinsesse, der sad sammen med kongen ved et bord og drak te med masser af sukker i. Prinsessen var varm nede i maven, det var dejligt at sidde ved bordet med kongen. Kattene lå blødt og godt. Ulven var blevet meget beskidt og skulle vaskes. Kongen havde et timeglas, det stod ved siden af ham.... I sin mave. Ja mærkede hun som varmt og blødt, nej mærkede hun som koldt og hårdt. Mie var stille imens jeg fortalte historien, og kommenterede ikke på den. Jeg tænker, at det er den fortælling, som hun her referer til og har taget til sig. Tidligere i forløbet lavede jeg en fortælling til Mie, om en prinsesse som kunne mærke ja- og nej-følelser. Der var engang en prinsesse og en konge, der var rykket udenfor, det var godt. Krystallen lå imellem dem. Den skulle pynte og se smuk ud. Prinsessen havde fået kongens store stol, den var hun meget glad for, for så fik hun god plads. Der var vand i alle skåle og kander, fordi kuglerne og hundene skulle vaskes. De blev så pæne og rene. Fem forskellige lys og lygter blev tændt for kongen og prinsessen. De lyste fint op. De er rykket udenfor, frisk luft, større råderum, udsyn, nye pladser(roller)? Prinsessen har fået den store stol, kongens, hun har nu bestemmeretten og har fået god plads (til at være sig selv?). Noget der har været beskidt, bliver vasket og er nu blevet rent. Lys er blevet tændt, noget er blevet oplyst (indsigt?) Dette er et lille udpluk af Mies sandbilleder og proces. Af andre temaer, som vi har berørt, kan jeg nævne det at passe på/omsorg. Mie har været meget optaget af dyr, der passer på andre dyr, søskende der passer på hinanden, indtil de bliver store og kan klare sig selv. Desuden har Mie arbejdet med

9 adskillelse og savn. En sideløbende historie har været prinsessen, der savnede prinsen og omvendt. Mie fandt en løsning med et tog, der kørte med kærlige breve og meddelelser mellem de to. Af forskellige grunde sluttede Mies forløb her, det var beklageligt, da hun var i en god, men uafsluttet proces. Familiebehandlingen på Englegårdskolen Når en følelsesmæssig kontakt har etableret et synaptisk mønster, kræver det en ny følelsesmæssig kontakt at lave mønsteret om. 17 Hvis denne kontakt kan etableres i barnets vigtigste relationer, nemlig i familien, er der grobund for vækst. Blandt andet derfor tilbydes alle familier/omsorgspersoner med et barn på Englegårdskolen samtaler/ behandling med en psykoterapeut/familiebehandler. Nogle familier er allerede i gang med et forløb i den pågældende kommunes egne tilbud, mens andre igen får supervision andet steds. Hovedparten af vores familier får støttende og rådgivende forløb i en eller anden sammenhæng. Grundlæggende tror vi på, at familierne gør det bedste, de kan i forhold til deres barn, at de vil barnet det bedste. Vi ser forældrene/omsorgsgiverene som en resurse. Det er familien, der kender barnet bedst og kender familiens Familiebehandleren er ansvarlig for at skabe nogle trygge og tydelige rammer, hvor mentaliserende samtale kan finde sted og hvor alle oplever sig set og hørt. historie, og derfor er de vigtige aktører i behandlingen. Jo bedre vi er i stand til at nå forældrene, jo bedre er vi i stand til at nå barnet. Igen arbejder vi ud fra et mentaliseringsbaseret og systemisk teoretisk grundlag. Når familiemedlemmer forstår og respekterer hinanden, er der større sandsynlighed for, at de vil handle omsorgsfuldt. Empatisk interesse og medfølende adfærd kan værdsættes lige så meget i hjemmet som præstationer i skolen eller på atletikbanen. Ved som forældre at vise værdier som empati og medfølelse, kan vi være modeller for vores børn. Ved hjælp af mentalisering får forståelsen af hvert enkelt medlems indre verden mening og røst. 18 En af fordelene ved, at familiebehandlingen varetages samme sted, som barnet går i skole, er bl.a., at et tæt og om nødvendigt dagligt samarbejde er muligt. Vi kan i fællesskab forsøge at skabe en sammenhæng i barnets skoleliv og hjemmeliv, så rammerne omkring barnet er trygge og forudsigelige så at sige hele døgnet rundt. Desuden kan vi dele erfaringer med hinanden, når kontakt med barnet lykkes og udvikling begynder at ske. Med støtte og guidning kan disse nye måder at være sammen med barnet på implementeres både i hjemmet og i skolen. I familiesamtalerne arbejder vi med relationerne i familien, primært med 41

10 42 Det som mishandlede og traumatiserede børn har mest brug for, er et sundt fællesskab, der kan udgøre en stødpude mod den fysiske og psykiske smerte og det tab, deres traumer har påført dem. Det, der helbreder dem, er alt, hvad der øger antallet og kvaliteten af deres relationer. 21 fokus på kommunikation og kontakt. Dette gør vi blandt andet via dialogspil og ved brug af cirkulære spørgsmål. 19 Vi har også anvendt sandplay i familiesamtalerne, dels ved at familiemedlemmerne, hver især, har valgt en figur, som de syntes beskrev (symboliserede) deres familie. Dels har en familie lavet sandbilleder sammen. Familiebehandleren er ansvarlig for at skabe nogle trygge og tydelige rammer, hvor mentaliserende samtale kan finde sted og hvor alle oplever sig set og hørt. En væsentlig pointe, som citatet nedenfor påpeger. For at kunne lytte, så den anden føler sig hørt, må indstillingen være et ønske om at åbne sig for at lære den andens synspunkter og reaktioner at kende. Når barnet bliver lyttet til på dets egne præmisser, bliver følelser anerkendt og dermed virkelige, hvilket igen øger selvfølelsen. 20 Desuden har vores erfaring vist os, at når barnet ser og mærker, at familien og skolen arbejder sammen om dets trivsel, opnår barnet nemmere den fornødne tillid til at kunne relatere sig til elever og voksne på skolen, hvilket er grundlæggende nødvendigt for, at barnet kan udvikle sig både psykosocialt, personligt og fagligt. Dette underbygges da også af Perrys og Szalavits konklusioner: Det som mishandlede og traumatiserede børn har mest brug for, er et sundt fællesskab, der kan udgøre en stødpude mod den fysiske og psykiske smerte og det tab, deres traumer har påført dem. Det, der helbreder dem, er alt, hvad der øger antallet og kvaliteten af deres relationer. 21 Forældresamtaler kan indgå som supplement, når en elev er i et individuelt samtale, og/eller sandplayforløb. Her vil fokus være på at støtte op om barnets proces og udvikling i terapien. Forældrene vil modtage supervision i forhold til at se på barnets reaktioner og adfærd ud fra et mentaliseringsbaseret perspektiv. Altså få hjælp til ligesom at se bag om adfærden og forstå den som barnets måde at udtrykke mentale tilstande, som tanker og følelser på. Forældrene støttes til at finde måder at møde barnet på. Afrunding Afslutningsvis vil jeg citere Søren Hertz. Citatet nærer mit håb om mulig forandring. Et håb, der er bærende i mit arbejde og som gør, at jeg kan bevare min åbenhed, nysgerrighed og sammen med børnene, de unge og familierne blive ved med at finde nye veje at gå. Børn og unge kommer af mange grunde i fastlåste situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en vej videre i deres liv. Det, som umiddelbart kan forekomme problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, kan opfat-

11 tes som en invitation en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. 22 Litteratur. Allen, J., Bateman, A. og Fonagy, P.: Mentalisering i klinisk praksis. Hans Reitzels Forlag, Bradwat, Kay og McCord, Barbara: Sandplay Silent Workshop of the Psyche. Routhledge, Cozolino: The Neuroscience of Human Relationships: Attachment and the Developing Social Brain. Norton & Company, New York, Erikson, Erik: Barnet og samfundet. Hans Reitzels Forlag, Fonagy, P. Schore, A. og Stern, D.: Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag, Fonagy, P.: Tilknytningsterapi og psykoanalyse. Akademisk Forlag, Gabbard, Glen og Wilkinson, Sally: Borderlinebehandling og modoverføring. Hans Reitzels Forlag, Grønkjær, Preben: Jungs analytiske psykologi. Hans Reitzels Forlag, Hertz, S.: Børne- og ungdomspsykiatri - Nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag, Hildebrand, E. og Christensen, E.: Familier med seksuelt misbrug af børn. Hans Reitzels Forlag, Jones, Elsa: Familieterapi i systemisk perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag, Kernberg, Otto et.al.: Borderline og psykodynamisk psykoterapi. Hans Reitzels Forlag, Lewis,T., Amini, Fari og Lanon, Richard: A general Theory of Love, Random House, Løvlie Schibbye, A.: Relationer. Akademisk Forlag, Myers, Lisbet: Sandkassen et psykisk værksted. I Skogemann, Pia: Symbol, analyse, virkelighed. En antologi. Lindhardt og Ringhof, Perry, B.D og M. Szalavitz: Drengen der voksede op som hund. Hans Reitzels Forlag, Siegel, D.J. og Hartzell, M.: Forældre indefra. København, Akademisk Forlag, Sørensen, L.: Smertegrænsen Dansk psykologisk Forlag, Turner, A. Barbara: The handbook of Sandplay Therapy. Temenos Press, Winnicott, Donald W.: Leg og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, Zeuthen, Katrine: Kærlighed og overlevelse. Akademisk Forlag, Østergaard, Janne Hagelquist: Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag, Noter: 1 Herefter bruges betegnelsen børn om såvel børn som unge. 2 Allen, Fonagy og Bateman, Wylie og Simon ifølge foredrag af psykolog Pernille Thorup. 4 Erikson, Siegal og Hartzell, Fonagy, Allen, Fonagy og Bateman, For den nyeste danske fremstilling omkring mentalisering i arbejdet med udsatte børn se Østergaard, Hildebrand og Christensen, Perry og Szalavitz, Holm, Zeuthen, L. Sørensen, Cozolino, D. Winnicott, Turner, Bratwat og McCord, L. Myers, T. Lewis m.fl., Siegal og Hartzell, E. Jones, Schibbye, B. Perry og M. Szalavitz, S. Hertz,

12 spilsprocesser med fælles regulering sammen med voksne til selvregulering, bevidstgørelse og sprogliggørelse efterfølgende. På trods af de kritiske bemærkninger skal bogen, og Dafolos serie om inklusion, hilses meget velkommen: Den udfylder et påtrængende behov ift. de vilkår, mange lærere oplever som en mangel vedrørende metoder til fx inklusion af elever med diagnosen ADHD, som tilhører den gruppe af elever, som er vanskeligst at inkludere. Opbygningen af bogen er på mange måder forbilledlig med konkrete skemaer til anvendelse i hverdagen, men er samtidig også bogens achilleshæl. For det kan let blive besnærende enkelt at kopiere et skema og fx tale med eleven om at huske at trække vejret dybt, mens realiteten er, at det at lære børn med manglende impulskontrol at kontrollere impulser, er et slidsomt og langsommeligt stykke pædagogisk arbejde med mange, også opslidende, konflikter i dagligdagen. Bogen bør kunne finde anvendelse i både lærer- og pædagoguddannelsen, men også på efter- og videreuddannelse for samme grupper, hvor den kan sættes sammen med viden og teori om børns udvikling på de områder, som er relevante; således at man ikke falder i de lette løsningers grøft, men ser kritisk og konstruktivt på de handlemuligheder, bogen tilbyder. På samme måde kan erfarne lærere hente inspiration i bogen til den voksende gruppe af elever med diagnosen ADHD. Jørgen Christiansen Psykolog Pædagogisk mindfulness en håndbog i skabende nærvær Forfatter: Flora Skouboe Eriksen 100 sider + cd-rom Pris: kr. 199,-, excl. moms. En lille fin introduktion til mindfulness og meditation til brug for alle, der arbejder inden for det pædagogiske felt. Bogen er tænkt som et redskab for den, der gerne vil udvikle egne evner til fokuseret nærvær i det pædagogiske arbejde med mangeartede krav. Flora Skouboe Eriksen (FSE), der har en del uddannelser og efteruddannelser bag sig lige fra ergoterapeut til narrativ og systemisk terapi og videre til coach og NLP-terapeut, fører læseren systematisk gennem mindfulnessens otte grundprincipper. Gennemgangen bliver dels underbygget af teori og henvisninger til de teoretikere, der matcher tankegangen og dels omsat til praksis gennem øvelser. Ydermere er der løbende henvisning til FSEs hjemmeside, hvor mere materiale kan hentes, ligesom der i den medfølgende cd er vejledning til flere typer øvelser til brug for daglig træning. Det er virkelig en velunderbygget praksisguide fuld af øvelser og støttende bemærkninger til det, der skal til for at udvikle den personlige formåen - at blive et helt menneske fuld af styrke og indre ro. En ro, der efter FSEs vurdering vil komme til at smitte af på omgivelserne og videregive den indre balance til dem, vi arbejder med. FSEs vurdering er, at vi som voksne ikke vil kunne opnå at udvikle andre uden selv at være i god indre balance. For at opnå den fuldkomne mentale styrke er arbejdet med kroppen en væsentlig del og 55

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Temadage på Englegårdskolen

Temadage på Englegårdskolen Temadage på Englegårdskolen for pædagoger, lærere og andre der arbejder med sårbare børn og unge. Æstetisk læring Æstetiske læreprocesser Hvad Hvorfor: Æstetik kommer af det græske ord aisthesis; det betegner

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk Ildsjælecoach Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge Generator kurser og konferencer www.kurserogkonferencer.dk Coachuddannelse for fagfolk På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Psykolog Anne Linder

Psykolog Anne Linder Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

BERØRT & BEVÆGET MIDDELFART DEN 6. OKTOBER Kroppen og sansernes betydning i den professionelle relation

BERØRT & BEVÆGET MIDDELFART DEN 6. OKTOBER Kroppen og sansernes betydning i den professionelle relation BERØRT & BEVÆGET Kroppen og sansernes betydning i den professionelle relation MIDDELFART DEN 6. OKTOBER 2016 Konferencen udbydes i et samarbejde imellem UCN act2learn, Dansk center for ICDP og Institut

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Målgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...

Målgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag... 1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv

Mindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv Mindful Børnehave Vi lærer jer at gøre det selv Hos Room for Reflection er vi af den overbevisning, at mindful pædagoger giver mindful børn. Holdet bag Room for Reflection har et brændende ønske om, at

Læs mere