STORHEDENS KALD. Integral meditation og vejen til frihed KENNETH SØRENSEN. Kentaur Forlag

Transkript

1 STORHEDENS KALD Integral meditation og vejen til frihed KENNETH SØRENSEN 1 Kentaur Forlag

2 S T O R H E D E N S K A L D Indholdsfortegnelse Forord Mediter hver dag, elsk hver dag og vælg friheden hver dag! Indledning Opvågning fra stenalder til integral tidsalder Meditation på solen i hjertet satte det hele i gang Isolation og selvhad blev mine livstemaer Teosofien blev mit kald indtil jeg opgav den som identitet Kapitel 1. Hvem er jeg? Hvem mediterer, og hvorfor meditere? En oplevelse af min essens som bevidsthed og vilje Hvad er meditation? Bevidsthed er vågenhed Viljen er frihed til at vælge den, man er Stadie-selvet personlighedens mange ansigter Kapitel 2. Din essens og dit indre hus En oplevelse af verdenssjælen og vores essens som ild Det indre landskab, vi alle gennemrejser på vejen mod frihed De fire forskellige niveauer af ubevidste områder med alle deres energier Delpersonligheder vores mangfoldige indre stemmer En oplevelse af min indre præst Selvet og sjælen, to lysende sole af bevidsthed, der er én sol En oplevelse af sjælens ild-natur Kapitel 3. Energipsykologi - De syv livsfloder og strålekvaliteter En oplevelse af kosmos som et levende væsen Energipsykologi et energisprog Hvor kommer de syv livsfloder fra? De syv livsfloders kvaliteter og vores indre oplevelse af dem Mine egne energidominanser eller kernetyper De syv psykologiske funktioner: vilje, følelse, tanke, fantasi, logik, passion og handling 6

3 Kapitel 4. Din kernetypologi din psykologiske og spirituelle DNA Opdagelsen af min fulde typologi Vores typologi på seks niveauer fra krop til ånd De syv kernetyper: dynamisk, sensitiv, mental, kreativ, analytisk, dedikeret, praktisk De syv meditations- og sjælsveje Kapitel 5. Den dynamiske livsflod: Din vej til frihed, storhed og magt En meditativ oplevelse af kosmisk vilje Nærværsmeditation, vidnemeditation eller mindfulness En meditativ oplevelse af det evige NU Ubundethed, lidenskabsløshed og skelneevne er resultater af nærværsmeditation Værens- og kraftmeditation udvikler standingpower Dynamisk meditation udvikler gennembrudskraft Kapitel 6. Den sensitive livsflod: din vej til kærlighed, visdom og enhed Kærlighedens forvandlende kraft En oplevelse af kærligheden, som elsker alt Healingsmeditation, en praksis som forløser og skaber samhørighed Enhedsmeditation via det store stille hjerte En oplevelse af det store stille hjerte Visdom er viden, kærlighed og formålsbevidsthed Indsigtsmeditation og oplysning Kapitel 7. Den intelligente livsflod: din vej til perspektiver, inspiration og kreativitet En oplevelse af frihed ved at være ingen-ting Alvidenhedens og perspektivernes livsflod Cirkelmeditation i gruppe og den kollektive fødsel af nye indsigter Refleksiv meditation kunsten at få gode ideer Receptiv meditation og modtagelse af inspiration 7

4 S T O R H E D E N S K A L D Kapitel 8. Den kreative livsflod: Din vej til skønhed, forvandling og harmoni Sjælen er den indre livskunstner, som skaber skønhed i vores liv Skabende meditation former en helt ny personlighed Meditationens fire stadier: centrering, opstigning, kontemplation og forankring Sjælsterapi en glædesfyldt transformativ praksis Sjælsterapi i praksis: min indre teenager og hans forvandling Kapitel 9. Den videnskabelige livsflod: Din vej til sandhed, afsløring og viden Kunsten at afdække og afsløre sandheden Den dybdeborende refleksive meditation Et feltstudie af mit sexliv og længslen efter at overgive sig til det guddommeligt feminine Forudsætninger for spirituel seksualitet De syv chakraer og seksualitet Kapitel 10. Den idealiserende livsflod: Din vej til hengivenhed, renselse og perfektion En oplevelse af renselse med efterfølgende ubalance Skabende meditation med overgivelse En oplevelse af Kristus Skabende meditation på en idealmodel af min indre yogi Magtens idealmodeller fra rodcenter til hovedcenter Kapitel 11. Den manifesterende livsflod: Din vej til skaberkraft, effektivitet og manifestation Din skaberkraft er din vilje til at manifestere den, du er Kreativitetens syv stadier fra ide til færdig resultat De fem integrale livspraksisser: bodywork, shadowwork, mindwork, servicework, spiritwork Integral meditation eksemplificeret gennem en personlig krise Fødslen af solguden Apollon i mit solar plexus Gruppemeditation ved fuldmåne 8

5 254 Kapitel 12. En integral vision for det nye menneske og integral meditation i praksis Verdenssjælens opvågning Bevidsthedens opstigning gennem de syv indre verdener Holomappen et totalbillede af hele den integrale vision Sådan starter du en integral meditation op Opsamling og de syv nøgler til energipsykologi 274 Appendiks. Femten meditationsomrids til integral meditation Nærværsmeditation Kraftmeditation Dynamisk meditation på objekt Healingsmeditation Enhedsmeditation Indsigtsmeditation Cirkelmeditation Refleksiv meditation Receptiv meditation Skabende meditation Sjælsterapi Refleksiv meditation undersøgende interview Skabende meditation med overgivelse Skabende meditation på idealmodel Fuldmånemeditation 9

6 Kapitel VIII S T O R H E D E N S K A L D Den kreative livsflod: Din vej til skønhed, forvandling og harmoni Denne livsflod har jeg i flere år haft et inderligt kærlighedsforhold til. Den rummer mange af de kvaliteter, jeg må opbygge for at forløse mit liv i større lethed og kreativitet. Det er harmoniens, lethedens, skønhedens, graciøsitetens og balancens livsflod; lige netop de energier, som kan afbalancere min typologi. Jeg har tidligere nævnt, at min personlighed er sammensat af 6 eren på personligheden, 1 er mental, 6 er følelsesmæssigt og 1 er fysisk. Det er en ret ekstrem kombination, som giver en stærk dedikeret og målrettet personlighedstype, men som også har en stærk tilbøjelighed til isolation, stivhed, alvor og ensporethed. Kvaliteter, som gør det vanskeligt at mangfoldiggøre sin kreativitet socialt, fordi der mangler den magnetisme, som glæden og letheden bringer. 172

7 Den kreative livsflod er med andre ord den medicin og komplementære energi, jeg må bringe ind i mit liv for at afbalancere de negative tendenser i min personlighed. Der findes mangfoldige måder at gøre dette på, som jeg allerede har omtalt. Meditation er naturligvis en primær metode, og at skabe nære relationer til mennesker, som allerede har energien, er en anden. Jeg søger i vid udstrækning at gøre begge, og det har heldigvis haft stor effekt de seneste år. Disse erfaringer kunne jeg tænke mig at dele i dette kapitel. Jeg oplever, at mange mennesker i det spirituelle miljøer fortsat sidder fastlåst i en idealistisk asketisk tankeform. Den gør det vanskeligt at leve et positivt og skabende liv til glæde og gavn for mange. Den kreative livsflod indeholder en blanding af den sensitive og intelligente livsflod, hvilket bringer fantasien i spil som den funktion, der lettest formidler dens energier. Den kreative livsflod bærer et formål, som er forbundet med at bringe skønheden frem i alle livets sammenhænge. Spirit-in-action ønsker at manifestere sig, og da det store væsen også er sublim skønhed, må hele skabelsen afspejle denne essens. Der er formentlig ikke noget naturrige, der kan konkurrere med planteriget, når det gælder om at bringe skønhed frem i fuldt flor. Vi må som menneskehed gøre det samme. Sjælen er skønhed, den rummer kun det, der er godt, sandt og skønt. Det blev en erkendt realitet for mit eget vedkommende i , hvor jeg gennem en længere meditationsperiode havde skønheden i fokus. Min oplevelse er, at skønheden på mange måder er kærlighedens budbringer, fordi den åbner og løfter det, den berører. I denne åbenhed får kærligheden lettere ved at bringe det adskilte sammen. Der findes naturligvis skønhed på mange niveauer, hvad Platons skønhedsstige er et glimrende eksempel på, og derfor vækker den også mange typer af kærlighed til live. Den stærkeste erkendelse jeg fik i denne tid, var at se mig selv som livskunstner. En stor del af den drivkraft, jeg er motiveret af, handler netop om at bringe skønheden frem i mit liv i min personlighed som skønne kvaliteter og i mit ydre virke gennem påskønnelse af andres kvaliteter. Skønheden er nok særlig vigtig for mig, da mange af mine ungdomsår var præget af en voldsom acne, der vansirede mit ansigt med bylder. Det var formentlig en karmisk lektie, som skulle lære mig at sætte pris på skønheden. Jeg har måttet forvandle mange sider af min natur, som har haft en asketisk betonet negativitet vendt mod skønheden. Personligheden er sjælens tempel og maske. Derfor må den være et sandt udtryk for den essens, vi er. Vi kan derfor med stor mening betragte det meditative og transformative arbejde som et aspekt af den indre kunstner, der udsmykker og forskønner sit tempel. 173

8 S T O R H E D E N S K A L D Dagligt bringer vi nye skønhedsfacetter frem i vores personlighed, når vi plejer vores krop og vælger det tøj, der passer til vores type; når vi fremelsker nye smukke kvaliteter i vores følelsesliv, eller tænker harmoniske og positive tanker. Et særligt værdifuldt arbejde er forbundet med at dykke ned i skyggesiderne og hente det smukke potentiale frem, der gemmer sig i alle de mest forvrængede tilstande. Det vil jeg give særlig stor opmærksomhed i dette kapitel. Den kreative livsflod kaldes kreativ, fordi den især bringer det nye og gamle sammen. Den er forvandlingens og foranderlighedens livsstrøm, fordi evolutionen kontinuerligt skaber sammenstød og konflikter mellem det der var, det der er, og det som skal komme. Fortid, nutid og fremtid er en stor smeltedigel af uforanderlig skabende proces. Denne lov om forandring er universel og sker derfor også i hjertet af vores eget liv. Vi må hele tiden balancere mellem de reaktionsmønstre, som er grundlagt i fortiden og de nye muligheder, som åbner sig. Det kræver en stor åbenhed og fleksibilitet, og ikke mindst en evne til at lege sig gennem livet på en ubundet måde. Det er i erkendelsen af, at intet varer evigt, at vi kan go with the flow og være en af disse sjæle, der vælger at dø dagligt. Vi vælger at dø ved at give slip på det gamle, for skønhedens skyld. Der er noget derinde, som er så stort og endeløst smukt, at vi må overgive os til det. Denne livsholdning skaber en lethed, spontanitet og smidighed, en evne til at være til stede i nuet, fordi det er her, livets smeltedigel har sit epicenter. Det er her, vi først mærker rystelserne af det nye, som er på vej. Der er også en storhed forbundet med denne livsflod, fordi den søger at bringe alle mangfoldighedens elementer sammen i et fælles udtryk. Skønheden har mange nuancer, og har vi ikke alle med, så mangler der et lys og en farve, som er unik og uundværlig. Denne livsflod bringer dog også lidelsen med, fordi den insisterer på at komme helt ud i alle hjørner og kroge af eksistensen, så alt harmoniseres. Det er dog lidelse for skønhedens og harmoniens skyld. I forbindelse med meditation er det naturligvis den psykologiske funktion fantasi, som faciliterer energien og udvikles i denne forbindelse. Den giver os adgang til at forestille os alt, hvad vi har mulighed for at blive. Der kan ofte være knyttet en utroværdig fornemmelse ved fantasien, fordi den associeres med overtro, naivitet og uvirkelighed. Den forbindes fx med børns tro på julemanden og mange af de barnlige religiøse forestillinger, vi tidligere havde. Fantasien bliver dog ikke mere moden end bevidsthedsniveauet hos den, der anvender den. Det gør sig også gældende med alle de andre psykologiske funktioner. Fantasien eller skulle vi kalde den for forestillingsevnen, så er den mere mental er en af de stærkeste skabende funktioner, vi kan tage i anvendelse. De fleste spirituelle traditioner har som led i deres kontemplative praksis anvendt visualisering, som en metode til at skabe virkninger i deres liv. Reklameindustrien kender den psykologiske kraft, som billeder har, især når de gentages over en længere periode. Vi har tidligere været inde på, at energi følger tanken, men vi kan i lige så vid udstrækning sige, energi følger det, vi visuelt forestiller os. Det bringer mig til omtalen af den skabende meditation. 174

9 VIII. D E N K R E A T I V E L I V S F L O D Den skabende meditation (se appendiks) er en unik metode, som i vid udstrækning trækker på den kreative livsflods energier. Den baserer sig på visualisering, og min lange praksis med solen i hjertet er et godt eksempel på denne meditationsform. Visualisering opbygger billeder i den psykologiske verden, som bærer de energier, man tillægger dem. I den forstand er den et af de vigtigste redskaber, som den indre livskunstner kan tage i anvendelse, når vi søger at udsmykke vores personligheds tempel. Denne praksis er helt uundværlig i forbindelse med sjælens manifestation i verden, fordi den gradvist opbygger og skaber en helt ny personlighed, som sjælens højere bevidsthed kan udtrykke sig gennem. Der er nogle stadier i meditationsprocessen, hvor visualiseringsarbejdet er meget vigtigt. Det er fx den fase, der går forud for selve det kontemplative stadie, hvor man mediterer over det tema, man har udvalgt. Denne proces svarer metaforisk til at gå op på toppen af et bjerg for at sidde i stilheden. Det er en gradvis proces, der har til formål at stilne personlighedens tanker, følelser og krop, for derefter at harmonisere dem og stille dem ind under sjælens inspiration. Der er mange måder at gøre dette på, og som du måske fornemmer, så er balance og harmonisering et væsentligt element i denne proces. I forbindelse med de fleste meditationer arbejder jeg med de følgende stadier: Centrering, Opstigning, Meditation og Forankring Disse stadier sikrer, at vi mediterer ud fra vores højeste bevidsthedsmæssige tyngdepunkt, og dermed undgår vi, at meditationen bliver for påvirket af vores hverdagsbevidsthed. Det svarer til, at vi starter med at hæve bevidsthedsfeltet så højt op mod det overbevidste som muligt, inden vi påbegynder selve meditationen. Det er med andre ord her, vi går op på bjerget. Denne indledende proces har også en anden meget væsentlig funktion, 175

10 S T O R H E D E N S K A L D og det er at bygge en klar kommunikationskanal mellem de forskellige primære funktioner. Fra hjernen til følelserne, tankesindet og den bevidste iagttager (selvet) og derfra videre til den overskyggende sjæl. Denne kanal og bevidsthedsbro, jævnfør ovaldiagrammet, skabes blandt andet gennem forskellige typer af visualiseringer, som gradvist bygger forbindelsen, med det resultat at vores bevidste sjælskontakt gradvist styrkes. I forbindelse med alle de meditationsomrids, der findes i appendikset, fremgår det tydeligt, at disse stadier altid er inkluderet. Centrering: Dette stadie handler om at stilne personlighedens legemer: kroppen, følelserne og tankerne, harmonisere dem med sjælen og derefter indtage den bevidste position som iagttager. Meditationsomridset fortæller, hvordan man gør det, men i denne forbindelse vil jeg lige nævne et effektivt visualiseringsarbejde. Dette er i virkeligheden en skabende meditation, man udøver, inden det egentlige arbejde starter. Jeg starter ofte med en visualisering, hvor jeg forankrer mig i en sol i hjertet, der udstråler en accepterende væren. Det giver standingpower og en fornemmelse af at hvile i sit værenscenter af urokkelig kærlig kraft. Dernæst trækker jeg en gylden strøm af energi op til nakken, hvor halscentret befinder sig og gør et kort ophold. Dette stabiliserer tankerne, da dette center styrer den konkrete tænkning. Jeg trækker nu energilinien videre op til pandecentret, som har til formål at integrere alle personlighedens energier med sjælens. Fokus er ca. 5 cm foran panden, og jeg ser det som et klart hvidt lys, iblandet en gylden tone. Dernæst siger jeg mentalt: Jeg integrerer mine tre legemer og stiller dem til rådighed for sjælens tjeneste. Jeg siger dette med den myndighed, jeg har som ledende kraft i personligheden. Jeg afslutter centreringen med at trække bevidstheden ind i den centrale del af hjernen, hvorefter jeg mentalt siger: Jeg er den bevidste inkarnerede sjæl. Dernæst åbner jeg bevidstheden 360 grader og erkender, at jeg er selve den globale vågenhed. Den samme vågne bevidsthed, som lever i alle andre inkarnerede sjæle. Dette er en bevidst identifikation med verdenssjælen, og den skaber på et tidspunkt en klar oplevelse af at være en global vågen bevidsthed, forenet med alle andre opvågnede sjæle på jorden. Det er en meget stærk oplevelse. Nu er jeg centreret og har bragt min personlighed i samklang med den vågne iagttager. Jeg sidder så at sige på bjerget, på toppen af min bevidsthedspyramide. Dette er blot ét eksempel på en centrering, der findes mange forskellige typer, og det er vigtigt, at man finder en, der passer til ens temperament. Opstigning: Dette stadie har til formål at bygge en kanal mellem den inkarnerede sjæl, fokuseret i det stille iagttagende tankesind, og den overskyggende sjæl, der holder hele det inspirative felt motiveret af sjælens kærligheds- og visdomsaspekt. Jeg visualiserer ofte en kanal af hvidt eller gyldent lys, som går fra midten af hjernen til et strålende lys over mit hoved. I denne væren tager jeg telepatisk kontakt til sjælens visdom og de indre kilder af inspiration, jeg tror på. Jeg trækker ofte linien af lys helt ind til åndens kosmiske væren og forbinder mig med det strålende stjerneagtige lys, som eksisterer her. Virkningen af denne opstigning er en fornemmelse af mening og samklang med det 176

11 VIII. D E N K R E A T I V E L I V S F L O D spirituelle formål, jeg til dagligt tjener. Det giver styrke og en fornemmelse af storhed. Hele centreringen og opstigningen kan sagtens gøres på fem minutter og ofte hurtigere, hvis man har arbejdet med den længe. I nogle tilfælde laver jeg ikke en opstigning, fx i forbindelse med nærværsmeditation, hvor der ikke fokuseres på opbygning af energi, men mere på at give slip på alt. Det vil fremgå af meditationsomridset. Meditation: Nu er vi nået til selve meditationsstadiet og det tema, som er udvalgt som hovedfokus for den skabende meditation. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan meditere på. Det kan være en rigtig god ide at basere meditationen på udviklingen af de kvaliteter, man har erfaring for bør styrkes i personligheden. Dermed opnår man en direkte sammenhæng mellem det kreative liv, man søger at leve og dagens meditation. Det er kernen i en integral meditationspraksis. Det giver motivation til meditationsprocessen og større gennemslagskraft i livet. Det kunne fx være udviklingen af den kreative livsflods kvaliteter, som er svaret på personlighedens udfordringer. Her kunne en skabende meditation på et nøje udvalgt billede, som har disse iboende kvaliteter være en meget effektiv metode til at bringe dem i spil. Den vedvarende forestilling af en strålende hvid lotus i hjertecentret (se appendiks), som sender en duft af fred og harmoni ud til alle levende væsener, vil fx bygge en imaginær lotus i hjertet, som kan transmittere fredens og harmoniens energier fra det overbevidste. Der er naturligvis tre forskellige perspektiver, som styrer denne proces, hvilket jeg beskrev i kapitel syv. Vi bygger med andre ord en form eller et fartøj, som de højere energier kan legemliggøre sig i. Denne effekt vil alle, der har praktiseret skabende meditation, nikke genkendende til. De fleste øvede i meditation kender virkningen af en lang visualiseringspraksis, man forlader og vender tilbage til. Det er, som at besøge et fuldt færdigt hus, man har bygget op indeni, og hvor alle energierne er næsten øjeblikkeligt tilgængelige. Den skabende meditation vil gennem visualiseringen gradvist bygge en kanal til det overbevidste, hvor de pågældende energier eksisterer i overflod. I hverdagen vil vi opleve, hvordan der efterhånden opstår et flow i forbindelse med disse energier. Det er dog også på sin plads at nævne, især i forbindelse med denne livsflod, at modpolen naturligvis vil rejse sig. De energier og delpersonligheder som skaber ufred, vil komme op til overfladen for at få sig transformeret. Det er en naturlig konsekvens af det meditative arbejde. Derfor kaldes denne livsflod også for harmoni gennem konflikt. Når meditationen er ved at være færdig, så er tiden inde til at forankre energierne i verden. Forankring: Dette stadie er særdeles vigtigt, fordi det sikrer, at energierne ikke ophobes i det individuelle energisystem, men netop kanaliseres ud i det umiddelbare netværk, vi er en del af. Ophobninger kan give forstoppelse i de forskellige energicentre, som kan skabe alle mulige overstimuleringssymptomer. Hovedpine, brændende fornemmelser, træthed, irritation og rastløshed. Derfor afsluttes alle meditationer med at gøre energien tilgængelig for verden. En meget enkel måde at gøre det på, er at fremsige helst højt tre gange OM. På hvert OM ser man, hvordan energien strømmer ud til verden, gennem 177

12 S T O R H E D E N S K A L D de netværk, vi er en del af. Sjælen er kun motiveret af at bringe lys ud til verden, og dette arbejde skaber derfor en stærk rensende strøm af lys, som opløfter og styrker det netværk, vi manifesterer os gennem. OM er en meget skabende lyd, som direkte opbygger de energier, vi mentalt fokuserer på, mens vi fremsiger lyden. Den skabende meditation har udover de ovennævnte virkninger også bidraget til at udvikle vores fantasi og forestillingsevne. Lad mig derfor sige lidt mere om det. Fantasien kan anvendes som henholdsvis et synsorgan og et skabende værktøj. Den førstnævnte funktion ser ind i de indre verdener og får øje på de umådelige indre billeder og fænomener, vi kan møde der. I den forstand kan den gå over i clairvoyance, som er evnen til at se auraer, afdøde på astralplanet og andre indre væsener. Jeg vil dog ikke gå ud af denne vej her, men henvise dig til min bog: Fra clairvoyance til intuition. Fantasien kan i virkeligheden bringe os i kontakt med hvad som helst, vi tuner ind på eller forestiller os. Her må vi naturligvis skelne mellem de myriader af rene forestillingsbilleder, som lever i den kollektive bevidsthed og de reelle virkelige væsener, vi kan støde på i den indre verden. Et godt eksempel er i forhold til engle eller devaer, som de kaldes i Østen. Engle er en realitet, som bekræftes af alle verdens allerstørste oplyste, men de ser ikke nødvendigvis ud, som mange kunstnere har malet dem. Der findes derfor mangfoldige indre billeder af engle, som udelukkende er et produkt af menneskers fantasi. De er ikke virkelige i samme forstand, som de reelle devaer. Disse menneskeskabte englebilleder opretholdes kun så længe, der er mennesker, der tænker på dem, for således får de belivet deres natur. Når de går i glemmebogen, så opløses de langsomt af mangel på livsenergi. De reelle engle har deres egen livsenergi, udvikling og plads i evolutionen. Et nyt samarbejde mellem sjæl, selv og delper sonligheder Vi er nu nået til det, der er dette kapitels hovedsigte, nemlig at præsentere en helt særlig form for transformativ praksis, som Roberto Assagioli ville kalde delpersonlighedsarbejde, Lucille Cedercrans for sjælsterapi, og Gordon Davidson for Joyful Evolution. Det er en god ide at genlæse, hvad jeg skrev om delpersonligheder i kapitel tre, da dette afsnit vil basere sig på de perspektiver, jeg beskrev der. I det afsnit beskrev jeg hovedsageligt, hvordan de opstod og den rolle, de spiller i vores liv. Her vil fokus være at beskrive deres udvikling. Denne meditative teknik er det nærmeste vi kommer skyggearbejde (shadowwork) 1, som er en af de fem livspraksisser, der indgår i integral meditation. Det er den mest effektive teknik, jeg nogensinde har arbejdet med, derfor vil jeg give den fyldig omtale i dette kapitel. 1. Disse fem praksisser bliver uddybet i kapitel

13 VIII. D E N K R E A T I V E L I V S F L O D Jeg vil i forbindelse med delpersonligheder opsummerende sige, at vores personlighed indeholder en mangfoldighed af indre tankebilleder, som vi har skabt eller internaliseret gennem opvæksten og den kultur, vi har været en del af. Disse delpersonligheder, selvbilleder og historier lever i os som levende væsener, i den forstand at de eksisterer, lige så længe vi tænker på dem. Det gør vi, hver gang vi gentager den rolle og det mønster, de repræsenterer i os. I den situation giver vi dem ny energi og nyt liv, hvilket ofte sker helt ubevidst. Der findes som tidligere nævnt fire kategorier af delpersonligheder: 1. Aldersrelaterede, som er selvbilleder på hvert af de aldersstadier, vi har gennemlevet. 2. Relationsdele, som er indre repræsentationer af alle de vigtigste ydre relationer, vi har haft. 3. Arketypiske dele, som er talenter og energier organiseret omkring en arketypisk rolle, som fx helten, klovnen, kritikeren etc. 4. Tidligere liv personligheder, som er dominerende selvbilleder, vi har udviklet i tidligere liv og taget med ned i inkarnation, som en del af den karmiske bagage, der skal videreudvikles. Delpersonlighederne udvikler sig helt naturligt i alle mennesker, som led i de udfordringer og nye situationer alle mennesker gennemlever i løbet af deres liv. Disse udfordringer tvinger os til at lære nye roller eller udvikle eksisterende, og på den måde får delpersonlighederne nyt liv. Det opleves ofte som en indre konflikt mellem ydre krav og en begrænset evne til at leve op til disse krav. Mit eget eksempel som fader er en god illustration på det, vi alle oplever. De delpersonligheder, der er grundlagt i fortiden bliver naturligvis fortiden, der udøver indflydelse på nutiden og på vores fremtidige muligheder. Det er disse tre dimensioner fortid, nutid og fremtid som selvet søger at navigere mellem. Det er her, vi har behov for at afbalancere og kreativt forbinde fortiden med nutiden og de energier, der vil forme fremtiden. Denne proces er energierne fra den kreative livsflod dybt involveret i, da de fører til afbalanceringen af alle modsætningernes par. Derfor kaldes denne livsflod også for harmoni gennem konflikt, det er ganske enkelt et livsvilkår for alle levende væsener. Vi behøver dog ikke udvikle os i det langsomme tempo, som den naturlige udviklingsproces indikerer, hvor vi gennemlever den ene ydre krise og konflikt efter den anden. Det er ofte en meget opslidende proces, hvor vi lever vores delpersonligheder ud gennem alle de projektioner, vi har på omgivelserne. Når først vi er vågnet op inden i og begynder 179

14 S T O R H E D E N S K A L D at trække projektionerne tilbage, så behøver vi ikke udleve konflikterne i det ydre. Vi opdager gradvist, at de ydre omgivelser primært tjener som et spejlkabinet, der viser os hvilke delpersonligheder, vi indeholder, gennem de reaktioner, der vækkes i os. Vi bliver mere interesseret i at ændre vores egne reaktioner og delpersonligheder end at rette på andres adfærd. Kigge på bjælken i vores eget øje, snarere end på splinten i vores medmenneskes øje. Det vi lærer, er at se på livet som et stort skuespil, hvor vi spiller vores værdifulde rolle. Vi lærer at udvikle vores eget indre team af roller, så vi kan bidrage positivt til menneskehedens store drama, som handler om at bringe Spirit-in-action ud i livet. Der findes et meget værdifuldt perspektiv, som beskriver dette arbejde og det optimale forhold, der burde eksistere mellem sjælen, selvet og delpersonlighederne. Perspektivet kan udtrykkes gennem mange værdifulde metaforer, og jeg anvender dem alle, men tilpasser dem til de mennesker, jeg skal kommunikere perspektivet til. Jeg anvender følgende metaforer på sjælen, selvet og delpersonlighederne i nævnte rækkefølge: Forfatteren, instruktøren og skuespillerne Kaptajnen, styrmanden og matroserne Bestyrelsen, direktøren og medarbejderne Komponisten, dirigenten og musikerne Sjælen skal være den inspirerende kraft, der holder det store perspektiv og formidler meningen og det overordnede formål. Den rolle har forfatteren, kaptajnen, bestyrelsen og komponisten i de nævnte sammenhænge. Selvet skal være den ledende kraft, som organiserer og koordinerer arbejdet mellem delpersonlighederne. Det er også herfra udviklingsarbejdet faciliteres. Den rolle har instruktøren, styrmanden, direktøren og dirigenten i de nævnte sammenhænge. Delpersonlighederne skal være den udøvende kraft, der gennem de talenter og kompetencer, de besidder, bringer arbejdet helt ud i livet. Den rolle har skuespillerne, matroserne, medarbejderne og musikerne i de nævnte sammenhænge. I virkelighedens verden eksisterer dette samarbejde ofte ikke, fordi kontakten til sjælen enten ikke er udviklet, så der mangler mening og formål. Der kan også være tale om, at personligheden ikke er integreret, så selvet ikke kan koordinere og styre de forskellige delpersonligheder. Dette er meget ofte tilfældet. Det indre hus er i splid med sig selv, så konfliktende behov fra forskellige delpersonligheder resulterer i spild af energi eller fastlåste handlemønstre. Der findes naturligvis også den mulighed, at 180

15 VIII. D E N K R E A T I V E L I V S F L O D delpersonlighederne ganske enkelt ikke har de fornødne evner til at realisere de planer, som bestyrelsen (sjælen) giver direktøren (selvet). Disse årsager vil alle resultere i en oplevelse af konflikt og en manglende evne til at realisere sine behov. Når samarbejdet ikke fungerer, så lever vi ikke det storslåede liv, vi kunne leve. Det skyldes også, at vi meget ofte har et negativt forhold til det underbevidste. Energien fra såvel den kreative og sensitive livsflod kan i høj grad ændre dette. Vi kan gennem den sensitive livsflod udvikle en empatisk forståelse af den unikke rolle, som det underbevidste spiller. Vi kan gennem den kreative livsflod, lære at påskønne selv de mørke sider af vores natur, fordi de indeholder de potentialer, som bringer skjulte skatte op til overfladen. Det kræver, at vi fuldkommen ændrer vores holdning til det underbevidste. Vi skal forlade fortidens dæmonisering, der gør den til en fjende, der skal besejres, underkastes og fortrænges. De gamle spirituelle traditioner var så optaget af, at transcendere de basale drifter for at nå himlen. De var mere optaget af komme væk fra jordelivet end at udvikle det. Den nye spiritualitet handler om at bringe himlen ned på jorden. Det forudsætter, at vi må gøre det underbevidste til vores bedste ven, fordi det er disse energier, vi skal bruge til at grounde de storslåede visioner, sjælen giver. Vi må med andre ord indlede en bevidst transformativ praksis, der skaber dette samarbejde mellem tre ligeværdige partnere. Sjælen, selvet og delpersonlighederne i det underbevidste. I en vis forstand er det et samarbejde mellem tre selv, hvis summen af delpersonlighederne i det underbevidste betragtes som en enhed. Det underbevidste er naturligvis udelukkende et stadie-selv og ikke et selvstændigt center af ren bevidsthed og vilje, som såvel sjælen og selvet er et udtryk for. I praksis er det underbevidste selv mere en nyttig metafor, vi kan bruge til at illustrere det vigtige samarbejde, vi må have etableret. Når vi taler om underbevidstheden, så inkluderer jeg alle de delpersonligheder, der lever i såvel det mellemste og basale ubevidste, jævnfør Assagiolis ovaldiagram i kapitel to. Inden jeg går direkte over til den transformative praksis, jeg kalder for sjælsterapi, så lad mig lige nuancere billedet mellem de tre aktører. Når jeg beskriver ovenstående forhold mellem sjæl, selv og delpersonligheder, så tager jeg udgangspunkt i et bestemt udviklingsniveau. Jeg taler om mennesker, som endnu ikke er fuldt sjælsrealiserede. Det vil sige er så fremskredne, at de formår at være et levende eksempel på universel kærlighed-visdom i praksis På et tidspunkt vil der ikke længere være en dualitet mellem selv og sjæl, men udelukkende en fuldt vågen og manifesteret sjælsbevidsthed. Det er et menneske, som i praksis er fuldt identificeret med menneskehedens behov og giver hele sit liv til det. De vil opleve den bevidsthedskontinuitet, hvor de konstant er vågne i det evige universelle NU, forankret i en enhedsdimension, samtidig med at de udfolder deres funktion gennem den personlighed, de er manifesteret i. Det er dog de færreste, der lever i denne dimension og udviser den form for verdensomspændende kreativitet. Derfor tager jeg ikke højde for det i denne bog. I praksis er det for disse oplyste ånden, som bliver det inspirerende center, sjælen den ledende, og delpersonlighederne de udøvende. 181

16 S T O R H E D E N S K A L D Sjælsterapi en glædesfyldt, transformativ praksis De fleste har nok en oplevelse af, at arbejdet med det underbevidste er en mørk, smertefuld og dramatisk rejse, hvor vi skal udvikle os langsomt og oftest gennem en heftig følelsesmæssig katarsis. Det var også den holdning, jeg havde indtil for nogle år siden. Jeg har mange hundrede timers psykoterapi bag mig, som led i min uddannelse til psykoterapeut og min brug af det i andre perioder. Jeg har afprøvet alle mulige slags psykoterapier og har haft værdifuldt udbytte af dem alle. I perioden afprøvede jeg dog en helt ny metode, først med Gordon Davidson som guide og senere med andre, som viste sig, at være den mest effektive metode, jeg nogensinde har mødt. I den periode modtog jeg ca. 50 timers individuelle sessioner, og de har haft en så enestående virkning, at jeg godt tør kalde metoden for revolutionerende. Jeg har endvidere haft mulighed for at afprøve den på en stor gruppe af mine klienter, som alle rapporterer om virkelig gode resultater, og for nogle har den afgørende ændret deres liv. Det, der gør den relevant i den her sammenhæng er, at den også kan praktiseres som led i en meditationspraksis. Det gør jeg ofte og med gode resultater. Det bemærkelsesværdige er, at metoden er let, glædesfyldt og nærmest virker som om problemerne fordamper på en umærkelig måde. Jeg er godt klar over, at udsagnet vil få alle alarmklokker til at ringe blandt øvede psykoterapeuter, for det lyder simpelthen for godt til at være sandt. Lad mig da også her og nu nuancere billedet. Det er ikke en mirakelkur, der fjerner dybtgående traumer efter nogle få sessioner. Det er absolut ikke min erfaring, men jeg har aldrig nogensinde set så hurtige resultater. Det er heller ikke alle, der kan arbejde med metoden. Det kræver, at man kan disidentificere sig fra sine problemer, visualisere og indtage funktionen som iagttager. Det er alle ikke i stand til at kunne gøre. Det forudsætter også, at man er åben over for en spirituel tilgang til psykoterapi, hvor man bevidst forbinder sig med sjælen. Er disse forudsætninger til stede, så kan metoden udøves med stor effekt. Når man praktiserer den på sig selv, kræver det ofte, at man gentager processen flere gange og ind imellem er forsvarsmekanismerne så stærke, at det ikke kan lade sig gøre. Gordon Davidson kalder metoden for Joyful Evolution, og Lucille Cedercrans kalder det for sjælsterapi. Den metode, jeg præsenterer i dette afsnit er i vid udstrækning inspireret af Gordons metode med nogle få ændringer. Der findes rigtig mange variationer af denne metode, og jeg kan derfor på det varmeste anbefale Gordon Davidson s bog Joyful Evolution. Jeg kalder metoden for sjælsterapi, fordi de bærende ideer findes i Cedercrans bøger og i hendes Wisdom Training. Sjælsterapi er i øvrigt et meget rammende navn, fordi det i praksis er sjælens energier, der arbejder direkte med det underbevidste, faciliteret af selvet i funktionen som den vågne og handlende iagttager. Joyful Evolution er dog også et rammende navn, fordi det netop er så glædesfyldt et arbejde. 182

17 VIII. D E N K R E A T I V E L I V S F L O D De fleste psykoterapeuter vil ud fra en overfladisk vurdering genkende metoden som klassisk visualiseringsarbejde, hvor man arbejder med de genkendelige delpersonligheder, det indre barn, kritikeren, de indre forældre etc. Der er dog en række afgørende punkter, hvor metoden adskiller sig fra det, jeg har prøvet før og kender til. Lad mig opstille dem i punkter og så uddybe dem efterfølgende. Jeg vil til sidst give et indblik i arbejdet gennem en af mine egne sessioner Metoden indledes med en kort meditation, der forbinder klientens hjertecenter, hovedcenter og sjæl, med verdensmoderen i midten af jordkloden, hvor hun fungerer som den feminine pol. Denne meditation opbygger en stærk vertikal akse af healingsenergi, som er særdeles potent. Den indeholder også en aktiv påkaldelse af sjælens healende kræfter, hvilket er en særdeles vigtig faktor. Denne kraftsøjle er forudsætningen for, at der er nok energi til at gennemføre forvandlingen. Derfor kræver det ofte en øvet guide til at gennemføre øvelsen eller en person med mange års meditativ praksis bag sig, når øvelsen skal gennemføres alene. Denne bevidste og metodiske opbygning af et kraftpotentiale ses ikke i mange psykoterapier. 1. I Appendikset findes der et omrids til sjælsterapien, som viser alle stadierne i punktform. Skønheden er på mange måder kærlighedens budbringer, fordi den åbner og løfter det, den berører. 183

18 S T O R H E D E N S K A L D 2. Dernæst forbinder man disse healingsenergier, der er centreret i hjertecentret, med klientens underbevidste, ved at klienten sender en bølge af kærlighed og lys ud mod dette center, som har sit tyngdepunkt i solar plexus. I denne fase påkalder man aktivt det underbevidste som en ligeværdig samarbejdspartner i processen, med det resultat at de tre centre: sjælen, selvet og det underbevidste bliver forbundet i et samarbejde. Den aktive inddragelse af det underbevidste som en ligeværdig partner, man betragter som et levende væsen, er helt nyt. Delpersonlighederne er netop levende væsener, som jeg tidligere har argumenteret for. Der skabes et helt særligt forhold til disse delpersonligheder, når det etableres i øjenhøjde, i stedet for at se dem som upersonlige objekter udefra. 3. Den terapeutiske holdning i mødet med delpersonlighederne er ligeledes af afgørende betydning. Den består i at møde alle delpersonligheder med ubetinget kærlighed, tilbud om samarbejde og tillid til deres sjælspotentiale. Disse holdninger gælder, uanset hvor destruktive og mørke de måtte forekomme at være. Kærligheden er funderet i en dybt forankret tro på, at alt hvad det underbevidste indeholder, rummer et sjæleligt potentiale af lys. Alt har med andre ord lysnatur. I det konkrete arbejde skelner man mellem delpersonlighedens behovsstrategi, der meget ofte kan være meget destruktiv, og delpersonlighedens dybereliggende behov. Strategien skal ændres, behovet skal afdækkes og udvikles, og delpersonligheden bygges op omkring en ny, positiv funktion i den samlede personlighed. Denne radikale kærlige og samarbejdende holdning til alle delpersonlighederne er også en tilgang, der ikke ses så ofte. Den inkluderer en kærlig værdsættende holdning til selv de mest destruktive indre forældrefigurer og forfølgere. Delpersonlighedernes destruktive strategier er dybest set et udtryk for uvidenhed, som kan forvandles gennem sjælens kærlighed og visdom. Delpersonlighederne i det underbevidste er meget ofte styret af meget basale behov som overlevelse, sikkerhed, tryghed og selvværd. Når delpersonlighederne værdsættes for denne funktion, og de forstår det højere livsformål de indgår i, så bliver samarbejdet mellem top og bund i pyramiden langt lettere. Man går naturligvis ikke til sit indre barn for at hente informationer om kosmos, det er sjælens domæne. Det indre barn kan dog bidrage væsentlig til at skabe gode relationer gennem sin glæde og spontanitet. Denne evne er særdeles vigtig for sjælen, da det gør det langt lettere at manifestere sjælens visioner. Det bringer mig frem til næste punkt, som også er et af de vigtigste. 4. Delpersonlighederne skal gennem sjælsterapiprocessen, det vil sige mødet med kærligheden og den værdsættende samarbejdende holdning, fuldkommen ændre identitet og selvbillede. En delpersonlighed er et levende væsen, der sidder fast i et bestemt perspektiv fra fortiden, som det gentager igen og igen. Det genskaber på den måde de samme situationer og psykologiske stemninger. Når de får fortalt de 184

19 VIII. D E N K R E A T I V E L I V S F L O D grundlæggende kendsgerninger omkring deres skabelseshistorie, deres sande natur og rolle i den helhed, de indgår i, så sker der en radikal opvågning af deres bevidsthed. Den bevidsthed, der har været fange i fortiden, kan nu træde ind som en aktiv medspiller i nutiden. Det er den samlede sum af disse kendsgerninger, der er helt unik ved denne metode. Det, de får at vide, er: a. De er en elsket og værdsat levende del af klientens indre univers, som blev skabt på et eller andet tidspunkt i historien, jævnfør de fire typer af delpersonligheder. Klienten kommunikerer dette mentalt til delpersonligheden eller gruppen af delpersonligheder, hvis det fx er en hel familie man arbejder med. b. De sidder fast i en tidslomme, hvilket betyder, at de skal vågne op til det faktum, at klienten nu er voksen og lever i det aktuelle år. Det overrasker mange delpersonligheder, lige som den japanske soldat man fandt i junglen flere årtier efter anden verdenskrig, men som levede, som om den fortsat eksisterede. Når delpersonligheden opdager, at den sidder fast i fortiden, og at nutiden har så mange nye muligheder, så er det ofte et afgørende incitament til at slippe identifikationen med fortiden. Det er væsentligt at huske, at disse delpersonligheder lever i et indre univers, hvor alt hvad man forestiller sig bliver virkeligt. Derfor kan man love dem, hvad som helst, de måtte ønske, blot det er i overensstemmelse med de værdier, man lever efter. Når de først identificerer sig med den nye imaginære virkelighed, så starter de med at skabe en psykologisk atmosfære, der svarer til den! Et menneske bliver, som det tænker i sit hjerte. c. De får også at vide, at de har den samme sjæl, som klienten har, hvilket betyder, at de har lys i deres hjerte ligesom klienten. Denne oplysning om deres lysnatur er ofte meget transformerende. Der er nogle delpersonligheder, som ikke er samarbejdsvillige i starten. Dem møder man med et radikalt budskab om, at de kan få alle deres inderste behov opfyldt. Det gælder ikke deres strategier, men det som de tror, strategierne ultimativt vil føre til. Dette møde er der ingen delpersonligheder, som kan stå for gennem længere tid, for de befinder sig ofte i en lidelsesfuld situation. Det sker, at andre delpersonligheder blander sig i arbejdet, da de fungerer i indre teams. Det betyder, at man ind imellem først må tage sig af de delpersonligheder, der kontrollerer en situation, før vi kan komme til essensen. Modstanden mod forandring kan i visse tilfælde være så massiv, at det kræver en meget dygtig guide til at holde det kærlige insisterende perspektiv, og til at pointere ulemperne ved at fastholde status quo. d. Er det forældredele der er tale om, så får de at vide, at de ikke er den ydre forælder, men en kopi af denne forælder, der har tjent som en rollemodel. Nu er tiden kommet til at smide denne identifikation med den ydre forælder og i stedet blive klientens indre arketypiske forælder. Det betyder i praksis, at den indre forælder nu pludselig har de samme udviklingsmuligheder, som klienten har skabt for sig selv i nutiden. Når det går op for den indre forælder, at den kan blive en fuldkommen anden end den ydre forælder, så sker der ofte en revolution. Det gælder især i forhold til den måde klienten tænker på sin indre forælder og i den 185

20 S T O R H E D E N S K A L D måde, den indre forælder tænker om sig selv. Dette skaber i sig selv en dybtgående personlighedsforvandling i den indre forældrefigur. I praksis er det vigtigt at minde om, at disse forældrefigurer eksisterer i mange varianter på forskellige aldersstadier. Derfor skal man i praksis ind og have fat i flere udgaver. Den indre forælders rolle er, at være den gode arketype, som giver styrke og omsorg til alle de sårbare dele i personligheden. Jeg har aldrig tidligere hørt om denne tilgang til de indre forældre og betragter den, som virkelig nyskabende. e. Når delpersonligheden har indvilget i at samarbejde, så får den at vide, at den skal integreres i hjertecentret. Det er meget vigtigt, at delpersonligheden samtykker, for man tvinger ikke et samarbejde igennem, det kan ikke lade sig gøre. Hjertecentret er det helt centrale psykologiske center, der skal forene overbevidstheden med underbevidstheden. Denne integration foregår under det næste stadie, som er selve transmissionen og overførslen fra tidslommen til den nutidige kontekst i hjertet. f. Når dette stadie indledes, så skabes der en triangel af lys og kærlighed mellem sjælen, selvet og delpersonligheden. I praksis er det en triangel mellem solen over hovedet, solen i hjertecentret og solen i delpersonlighedens hjerte og tilbage til solen over hovedet. Inden denne triangel af lys visualiseres, påkaldes sjælens healing igen. Klienten fornemmer nu en bølge af energi, der strømmer ned til hjertet, over til delpersonlighedens lys i hjertet som ses blusse op, og op til solen og rundt igen. Det er vigtigt, at man blot lader det flow af lys, som påkaldelsen skaber, gøre hele arbejdet. I praksis vil sjælen selv stå for at sende lyset rundt i trianglen. Det eneste klienten gør er, at holde visualiseringen og ikke mentalt presse energien igennem. I denne fase forvandles delpersonligheden meget ofte, og det iagttages, hvordan den magnetisk trækkes ind i hjertets inderste, hvor den finder sin nye optimale virkelighed. g. Når delpersonligheden er ankommet i den nye virkelighed, skal den opdages og groundes. Nogle delpersonligheder skaber et meget konkret indre univers mættet med en hjertestemning, som passer direkte til delpersonlighedens behov. Andre, går mere ind i en lysfyldt og nogle gange transcendent atmosfære, og det er væsentligt at respektere de naturlige udviklinger der sker. Derefter bruges der tid på at forankre delpersonligheden i det nye univers. Der spørges ind til, om den har alle de behov, som der skal til, for at den kan videreudvikle sig. Den får at vide, at den indgår i et indre samarbejde med andre delpersonligheder, og hvad dens unikke funktion er, i denne helhed. Den får at vide, at klienten er dens leder og sjælen dens inspirerende kraft. Klienten bliver også bedt om at formulere, hvad det er for en gave delpersonlighedens lys har til klienten selv og sine omgivelser. Til sidst gøres delpersonligheden opmærksom på, at den altid kan påkalde sig klientens opmærksomhed, hvis yderligere behov skulle opstå. Dernæst guides klienten gradvist ud af visualiseringen og groundes i det ydre rum. Hele sessionen er foregået med lukkede øjne og fortrinsvis i en oprejst position. 186