Indledning. Susanne Kjærbeck. Om bogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Susanne Kjærbeck. Om bogen"

Transkript

1 Indledning Susanne Kjærbeck Om bogen Denne bog henvender sig til studerende, praktikere inden for information og kommunikation, forskere, undervisere og andre formidlere, som interesserer sig for historiefortælling i praktisk kommunikation. Bogens formål er at gå tæt på de metodiske sider af historiefortælling og give nogle bud på, hvad historiefortælling er, og hvordan man kan arbejde med det i forskellige sammenhænge. Feltet omkring historiefortælling er uendelig omfattende, og det, vi har valgt at beskæftige os med, er historier som kommunikationsform. Bogen er grundlæggende tværdisciplinær, den indeholder bidrag fra en række forskellige faglige traditioner: journalistik og medier, organisationsstudier, antropologi, samtaleanalyse, diskursanalyse og læring. Vi fokuserer på mange forskellige genstandsfelter: værdikommunikation og branding, ledelse og dialog i virksomheder, mundtlig kommunikation, film og tv-programmer, læge-patient-samtaler og terapi. Det, der forener os, er vores fælles interesse for at arbejde med fortællinger i praktisk kommunikation og vores ønske om at reflektere over praksis. Det har givet sig udslag i, at vi i hvert kapitel giver konkrete eksempler på den form for historiefortælling, vi beskæftiger os med, og at vi gennem bogen koncentrerer os om de sider, der har med metoder at gøre. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem universitetsfolk og kommunikatører, som alle arbejder med historiefortælling. Fælles for os alle har været ønsket om at udveksle erfaringer på tværs af brancher og faglige traditioner og bidrage til en videreudvikling af de måder, hvorpå man kan arbejde med historiefortælling. Vi holdt i juni 2003 et seminar på Roskilde Universitetscenter, hvor vi diskuterede hinandens bidrag til bogen, de aktuelle tendenser inden for feltet, og hvilke retninger man kunne udvikle historiefortælling i. Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:35

2 Fælles for mange af bidragene i bogen er, at vi betragter konteksten for fortællingerne som meget betydningsfuld, og det kan siges at være en ny tendens inden for historiefortælling. Kommunikationssituationen og forholdet mellem afsender og modtager har afgørende betydning for, hvilke historier der fortælles og modtagerens rolle som medfortæller behandles i flere kapitler. I de kapitler, der har fokus på det kommunikationsstrategiske, er konteksten ikke så tydeligt til stede som i bogens mere analytiske bidrag, men også her forudsættes en vis målgruppetænkning. Det gælder fx, når historiefortælling anvendes til at komme i dialog med bestemte medarbejdergrupper, eller i forbindelse med organisationens eksterne kommunikation. Om fortællinger og deres funktioner Fortællinger er en vigtig kommunikativ og social resurse, uanset i hvilke sammenhænge de fortælles. Vi giver vores oplevelser mening ved at konstruere fortællinger, og vi iscenesætter og fastholder os selv som personer ved at fortælle andre om vores handlinger og oplevelser, og ved at skabe sammenhæng mellem det, der skete engang, og den aktuelle situation. Dette grundlæggende aspekt behandles indgående i Marianne Horsdals kapitel om selvfortælling og læring i terapi, hvor en traumatiseret klient fra Eksjugoslavien arbejder med sin evne til at integrere forskellige tidsrum og sindstilstande og forbinde fortid, nutid og fremtid i bestræbelsen på at finde mening med sit liv. Når man kommunikerer med fortællinger, fremstiller man samtidig det, der fortælles om, ud fra et personligt perspektiv den konstruerede sammenhæng fremstilles ofte emotionelt og vurderende, man positionerer sig selv som fortæller og også andre aktører i forhold til det, der fortælles. Derfor er fortællinger i kommunikation et interessant vidnesbyrd om, hvordan en person opfatter og tillægger endog meget komplekse forhold betydning. Konstruktion af identitet og mening gennem historiefortælling er et grundlæggende forhold, der behandles i næsten alle kapitler i bogen. Men der sættes særligt fokus på denne problemstilling i Anne-Marie Søderbergs kapitel, hvor hun med udgangspunkt i narrative interviews undersøger, hvordan centrale beslutningstagere skaber mening i forbindelse med en omfattende 8 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:36

3 og kompleks virksomhedsfusion. Det er det personlige perspektiv og de emotionelle og vurderende elementer, som Jerome Bruner (1990) og andre refererer til, som karakteristiske træk ved det»narrative paradigme«i modsætning til det»videnskabelige paradigmes«stræben efter objektivitet. Endnu et vigtigt træk ved fortællinger er, at de ikke er enkeltmandsværker, men derimod sociale konstruktioner, der opstår i kommunikation med andre, og fortællingers form forhandles dermed mellem interaktionens deltagere. Bestemte mennesker går altså ikke rundt med bestemte fortællinger, som er deres, og som de bare venter på en lejlighed til at udtrykke, sådan som nogle sociolingvister (Labov og Waletsky 1967) går ud fra. En del organisationsfolk med kulturanalytiske interesser (fx Martin m.fl. 1983) behandler ligeledes fortællinger som faste størrelser som kulturelle symboler og ikke som sproglig kommunikation (se kritikken i Boje 1991). To fortællinger er aldrig helt ens; de tilpasses kommunikationssituationen, og navnlig tilpasses de til modtageren. Hvad der skal være fortællingens pointe, og hvad der skal menes om den, afgøres mellem deltagerne i den enkelte kommunikationssituation. Dette aspekt behandles indgående i Susanne Kjærbecks kapitel. Det samme kan siges at gøre sig gældende for skriftlig kommunikation, hvor man som afsender tilpasser sin fortælling til en målgruppe, og hvor den betydning og mening, en fortælling tillægges, i sidste instans afhænger af modtageren af kommunikationsproduktet. Man er generelt blevet langt mere opmærksom på, hvordan bestemte situationer og bestemte deltagere altså»konteksten«påvirker fortællingernes indhold og form. Eva Christensens kapitel, hvor hun følger en bestemt fortælling i forskellige kommunikative kontekster i Novozymes, er et godt eksempel på dette. En kontekstsensitiv tilgang findes ligeledes i Bojes (1991) og Cees van Riels (2000) behandling af interessentperspektivet, og i Nymarks (2000) undersøgelse af formelle og uformelle fortællinger i organisationer. Hvis man ser nærmere på, hvad det er, fortællinger kan som kommunikationsværktøj, tegner følgende billede sig. Der er dog et vist overlap mellem de tre punkter: 1. Indgang til dialog. Fortællinger består grundlæggende af en tidslig fremstilling af konkrete oplevelser og begivenheder, sådan som man selv har oplevet dem, eller som man har fået dem fortalt af andre. Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:36

4 Det er et basalt og specifikt kognitivt redskab, som vi alle mestrer, og som man fx i organisationssammenhæng kan gøre brug af, når man gerne vil inddrage personer eller grupper, der måske ikke er vant til at færdes i de»højere luftlag«med teoretiske og abstrakte overvejelser, og knytte an til deres virkelighed og opfattelser. Jens Almegaard beskriver i sit kapitel, hvordan man i TDC har taget udgangspunkt i medarbejdernes fortællinger med henblik på at inddrage dem i en dialog om organisationens visioner. Her bad man de enkelte afdelinger om at fremkomme med én vigtig fortælling fra deres dagligdag, og det konkrete udgangspunkt muliggjorde, at så abstrakte sager som organisationens visioner kunne diskuteres mellem ledelse og medarbejdere. I Beth Elverdams kapitel behandles historiefortælling i læge-patient-kommunikation, og patientens historie om sin oplevelse af sygdom viser sig at være en vigtig resurse i det magtfulde møde med den professionelle, en resurse som med fordel kan inddrages i lægens diagnosticering af sygdommen. 2. Formidling. Fortællinger er et rigtig godt formidlingsværktøj. Lige så nemt, som det normalt er at fortælle, er det at følge og forstå. Her er den tidslige struktur, kronologien i det der skete, og de velkendte årsag-virkning-strukturer bærende. Og desuden er det plot-strukturen og dens etablering af spænding og fremdrift, som fastholder os som modtagere. Disse grundlæggende historiefænomener behandles indgående i Peter Harms Larsens kapitel. Fortællinger er bygget op mod en pointe, og den må vi simpelthen have med som modtagere af simpel nysgerrighed. Endelig er det den personlige, konkrete vinkel, der gør, at fortællinger er nemme at følge og ofte meget interessante og underholdende. Med henblik på formidling er historieformens evne til at skabe identifikation hos modtageren et vigtigt aspekt. Det behandles indgående i Kirsten Mogensens kapitel, hvor hun undersøger identifikationsteknikker i dokumentarfilm. Det gode formidlingsværktøj, historiefortælling er, kan anvendes såvel i undersøgelser af bestemte gruppers perspektiv og meningskonstruktioner, hvor man på grundlag af narrative interviews (se Anne- Marie Søderbergs kapitel) eller fokusgruppeundersøgelser (se Susanne Kjærbecks kapitel) arbejder med fortællinger som formidlingsform fra 10 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:36

5 informant til undersøger. Sådanne undersøgelser behøver ikke kun at have analytiske formål, de kan godt have forberedende karakter i forbindelse med strategiske kommunikationsprojekter om værdiudvikling og branding af en organisation. Gitte Rosholm og Jesper Højberg behandler dette aspekt i deres kapitel. Men fortællinger kan også anvendes direkte i konkrete kommunikationsprodukter som informations-, PR- eller reklamemateriale. Her kan sundhedsstyrelsens kampagnemateriale om organdonation eller Øresundsbroens kampagnemateriale»broen der ville bygge bro«nævnes som vellykkede eksempler. 3. Branding. I organisationernes verden er der i disse år stort fokus på værdikommunikation og branding. En virksomheds brand udtrykkes ofte som et værdisæt, der tager udgangspunkt i virksomhedens produktion eller kerneydelser og relaterer dem til problemstillinger i omverdenen. Men organisationens brand kan i stedet for at finde udtryk i et værdisæt fremstilles i historieform man taler da om virksomhedens»kernefortælling«(se fx Fog m.fl. 2002). Ved hjælp af historieformen kan organisationens eksistensberettigelse kommunikeres på en dynamisk måde med begivenhedsforløb og med mennesker som aktører. På den måde bliver meningskonstruktionerne omkring værdierne mere konkret, og dermed kan man bedre differentiere sig i forhold til andre organisationer, der måtte operere med et lignende værdigrundlag. Historiefortælling i forbindelse med branding behandles indgående i Gitte Rosholms og Jesper Højbergs kapitel. De definerer branding som summen af de forretningsmæssige handlinger, medarbejderaktiviteter og kommunikation, som en organisation genererer, og som differentierer den fra andre organisationer. Og de beskæftiger sig med historiefortælling bredt i organisationen såvel med indre branding som ydre branding. I denne terminologi betegner den indre branding det, der har med den interne kommunikation om identitet og kultur at gøre, mens den ydre branding handler om at projicere organisationens identitet udadtil og skabe image i omverdenen. Når man arbejder med historier i forbindelse med branding, stilles nogle særlige krav til dem, fordi organisationens troværdighed er på spil. Fortællingerne skal stå i et rimeligt forhold til virkeligheden for at være bæredygtige (se fx van Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:36

6 Riel 2000), og det sikres gennem dialog med de forskellige grupper, der relaterer sig til virksomheden de forskellige interessenter. I en velfungerende branding-situation vil de konkrete historier, der fortælles om organisationen fx af medarbejderne i organisationens kantine stemme overens med dens kernefortælling. Skrækscenariet er her, at der opstår et modsætningsforhold mellem de formelle fortællinger ledelsens fortællinger og de uformelle, ikke styrede fortællinger (se fx Nymark 2000). Vil man arbejde med fortællinger i organisationssammenhæng kræver det således, at man arbejder med forskellige gruppers perspektiver og inddrager dem i undersøgelses- og udviklingsarbejdet. Det er ikke blot en balancegang mellem forskellige gruppers perspektiver, men også mellem den aktuelle situation og strategiske, PR-mæssige hensyn. Historiebegrebet Kært barn har mange navne og det gælder i allerhøjeste grad vores emne, historiefortælling.»historiefortælling«er den danske version af det engelsksprogede begreb»storytelling«, som har vundet indpas i virksomhedernes verden, hvor man ikke er så ked af importerede begreber. Her refererer det som regel til organisationers strategiske brug af historier. Begrebet»storytelling«anvendes dog også inden for interaktionsforskningen, hvor det refererer til den kommunikative handling, det er at fortælle en historie i forhold til andre handlinger hvormed en sprogbruger kan vælge at gøre sig forståelig. I denne analytiske tradition betragter man ikke»storytelling«som et afsenderfænomen, men derimod som en interaktionel konstruktion, som både afsender og modtager bidrager til. Begreberne»narrativer«og»fortællinger«er ligeledes meget anvendte de refererer til selve kommunikationsproduktet, og ikke til fortælleaktiviteten. Disse begreber lægger op til en fokusering på fortællingens (narrativets) strukturelle karakteristika. Eksempler på dette kunne være den sociolingvistiske klassiker Oral Versions of Personal Experience (Labov og Waletsky 1967), eller her fra bogen: de mytologisk fortællestrukturer, som Anne Reff Pedersen arbejder med i sin undersøgelse af forandring i en sygehusafdeling, eller de strukturelle 12 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:36

7 karakteristika, som Beth Elverdam arbejder med i sin antropologiske analyse af patienters fortællinger i læge-patient-samtaler. Endelig kan begreberne»fortællinger«og»narrativer«anvendes som en slags overbegreb for»historier«. Den amerikanske psykolog og interaktionsforsker Elinor Ochs forsøger at rydde op i begrebsforvirringen ved hjælp af forskellige genredefinitioner, og når frem til en meget anvendelig sondring mellem»narrativer«(også kaldet»fortællinger«) og»historier«. Således siger hun, at»narrativer«og»fortællinger«kendes på deres tidslige struktur der skal være mindst to handlinger, der tidsmæssigt placeres i forhold til hinanden (jf. Labov og Waletsky 1967), så vejrudsigter, rapporter og historiske beretninger er i denne terminologi eksempler på narrativer eller fortællinger. Derimod er»historier«i Ochs terminologi narrativer, der er bygget op om en pointe (jf. interaktionsforskningen se fx Sacks 1992). Desuden arbejder Ochs med en række narrative træk, som man ofte finder i de forskellige fortællinger eller narrativer, fx nævner hun»plot«som et karakteristisk træk. Navnlig har der inden for organisationsstudier været en tendens til ikke at forholde sig konkret, kommunikativt til historiebegrebet. Ofte ser man begrebet anvendt om en hvilken som helst form for italesættelse eller sprogliggørelse af organisationens problemstillinger, og man kan frygte at denne»udvanding«af begrebet kan føre til skepsis hos modtagerne. Vi mener, at både en afgrænsning af historiebegrebet og en konkretisering af arbejdsmetoder inden for feltet er tiltrængt. Udover bogens fokus på de metodiske sider af historiefortælling viser og forklarer hver af forfatterne, hvad en historie er inden for deres genstandsfelt og tilgang. Vi giver således en række praktiske bud på, hvordan man kan arbejde med historiebegrebet. Kapiteloversigt Kapitel 1 Historier, der overbeviser. Historiefortælling som led i strategisk udvikling af organisationens branding, af Gitte Rosholm og Jesper Højberg. I dette kapitel fortæller forfatterne, hvordan de i praksis arbejder med strate- Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:37

8 gisk historiefortælling i forbindelse med organisationers indre og ydre branding. De opererer med to overordnede perspektiver, som organisationer kan arbejde i, nemlig historiefortælling som intern ledelse, og historiefortælling som kommunikation til marked og omverden. De forklarer historietilgangens popularitet i erhvervslivet med skiftet til værdibaseret ledelse og skærpet positionering på markedet. Her fremhæver de historiefortælling som en kommunikationsform med en særlig overbevisningskraft, fordi den kan skabe og genskabe mening i og for organisationen og dens kunder, og fordi dens sprog typisk er mere uformelt og billedligt, hvilket kan give virksomheders kommunikation ekstra troværdighed og autenticitet. Den gode historie indeholder ifølge Rosholm og Højberg konflikt, kronologi og pointe. Konflikt gør historien spændende og troværdig, kronologien muliggør et handlingsforløb, pointe gør historiens budskab klart. Kapitel 2 Konstruktion af identitet og mening i en organisatorisk forandringsproces, af Anne-Marie Søderberg. Dette kapitel tager udgangspunkt i en kompleks nordisk fusion mellem fire virksomheder og handler om, hvordan man kan studere aspekter af integrationsprocessen gennem de historier, der i narrative interviews fortælles af centrale beslutningstagere og topledere med ansvar for de organisatoriske og kulturelle forandringsprocesser. I sin analyse behandler Søderberg historier som en meningskonstruerende kommunikationsform og anvender redskaber fra den kritiske diskursanalyse. Hun viser, hvordan lederne i deres episke fortællinger placerer sig selv i hovedrollen som virksomhedens handlekraftige helte, og de deler overordnet visionen om at skabe den store nordiske virksomhed, som de er knyttet til. Men fortællingerne afslører, at der selv på direktionsniveau langt fra er konsensus om visionen, og gennem deres fortællinger om modsætningsforholdene mellem forskellige forretningsområder og mellem de involverede nationer bidrager de til en yderligere fragmentering af organisationen. 14 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:37

9 Kapitel 3 Forandring som fortælling, af Anne Reff Pedersen. I dette kapitel undersøges personalefortællinger fra en rehabiliteringsafdeling på et sygehus. Afdelingen har været gennem en afgørende organisationsforandring, og personalet har forskellige holdninger til forandringen. Reff Pedersen viser fortællingernes meningsskabende egenskaber gennem en analyse af de plotdrevne fortællinger. De plotdrevne fortællinger deles op i forskellige mytearketyper, hvor særlig romancen og tragedien viser sig at være fortællestukturer, som optræder i personalets fortællinger. Når fortællingerne om forandring analyseres i en narrativ optik, fremstår to typer fortællinger: de, der fremstiller forandringen som et afvigende kulturelt fænomen, og de, der fremstiller modstanden mod forandringen som et afvigende kulturelt fænomen. På grund af de forskellige oplevelser og forståelser af forandringen i afdelingen og på grund af de fortællestrategier, de ansatte anvender, fastholdes medarbejderne i en konflikt. I den sammenhæng reflekterer forfatteren over, hvorvidt polyfoniske og præmature fortællinger også kan anvendes til konfliktløsning. Kapitel 4 Vision og værdier i praksis. Hverdagshistorier som formidlings- og ledelsesværktøj, af Jens Almegaard. Dette kapitel handler om TDC s fremgangsmåde og erfaringer med at anvende historiefortælling som strategisk kommunikation i forbindelse med deres skift til værdibaseret ledelse. TDC har brugt medarbejdernes egne historier til at komme i dialog med forskellige medarbejdergrupper om virksomhedens vision og værdier med det formål at etablere en direkte forbindelse mellem medarbejdernes egen hverdag med konkrete arbejdsopgaver og visionsmodellens mere abstrakte begreber. Almegaard konkluderer, at historierne udgjorde en god ramme for dialog, fordi de indebærer og lægger op til fortolkning og stillingtagen. Historierne gjorde det muligt at gøre det abstrakte konkret, samtidig med at medarbejdernes historier tilførte visionsmodellen liv og troværdighed. Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:37

10 Kapitel 5»Og det kaldte vi populært for skunk work«et kontekstuelt perspektiv på historiefortælling, af Eva Christensen. Dette kapitel handler om historiefortælling og forandring i den enzymproducerende virksomhed Novozymes. Forfatteren følger en bestemt, meget betydningsfuld fortælling, som fortælles på forskellige måder i forskellige kommunikative kontekster. Hovedpointen er, at historiefortælling i organisatoriske sammenhænge må betragtes som en form for situeret, distribueret praksis. Situeret fordi historiefortælling er bundet af og formet i den aktuelle situation, distribueret fordi fortællinger bliver udført interaktionelt og forhandles mellem samtalens deltagere, og praksis fordi det at fortælle forstås som kommunikativ handlen, der er indlejret i en større social og kulturel praksis. På baggrund af disse indsigter afviser forfatteren den funktionalistisk funderede metode til narrativanalyse, hvor man betragter organisatoriske fortællinger som substantielle kulturgenstande, og argumenterer for et kontekstuelt perspektiv på det narrative. Kapitel 6 Historiefortælling i mundtlig kommunikation modtageren som medfortæller, af Susanne Kjærbeck. Dette kapitel fokuserer på fortællinger som en kommunikativ resurse i samtaler. Gennem en analyse af historiefortælling i vidt forskellige kommunikationssituationer interviews, fokusgruppesamtaler, telefonrådgivning og handlingsplansamtaler undersøges to ting. For det første hvilke narrative træk, der eksisterer på tværs af den enkelte kommunikationssituation, og dermed kan siges at være konstituerende for narrativer. For det andet undersøges, hvordan narrativerne formes i den konkrete kommunikationssituation: hvordan forhandles de mellem kommunikationens deltagere og indgår i forskellige handlingstilknyttede samtaleformater, som er relevante for den specifikke samtaletype og formålet med den? Den anvendte metode består af den sociologisk funderede etnometodologiske samtaleanalyse samt sprogvidenskabelige tilgange til narrativ analyse. 16 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:37

11 Kapitel 7 Når plottet driver værket Om plottets betydning og funktion i gode historier, gode film og gode tv-programmer, af Peter Harms Larsen. Kapitlet fokuserer på plot og fremdrift som afgørende karakteristika for den gode historie. Gennem analyser af plot i vandrehistorier, film og tvprogrammer viser Harms Larsen, at der er tale om en grundlæggende plot-struktur, der består af en åbningssituation og to vendepunkter: et vendepunkt i midten, hvor historien skifter retning, og et vendepunkt til slut, der er en slags kulmination og afsløring, der giver det fortalte ny mening. Længere og mere komplekse historier, fx i film, består af en hel række vendepunkter, hvor de enkelte akter kulminerer. Plottets opgave er at skabe fremdrift, forstået som publikums lystfyldte oplevelse af at være tvunget til at følge med i historien til dens slutning. Den dramatiske fremdrift skabes i et vekselspil mellem handlingsscener og forklarende scener, der henholdsvis skaber vidensmangel og merviden. Harms Larsen viser, at viden om, hvordan man opbygger historier med plot og fremdrift, udgør en vigtig del af den moderne kommunikatørs»værktøjskasse«. Kapitel 8 At føle sig som besat: Om identifikation i en journalistisk dokumentarudsendelse, af Kirsten Mogensen. I dette kapitel undersøges Jørgen Flindt Pedersens dokumentarudsendelse De besatte. Udsendelsen gav efterfølgende anledning til en omfattende debat i medierne om bl.a. journalistisk etik og udtryksformer. Mogensen fokuserer på, hvordan Jørgen Flindt Pedersen formidler sin forståelse af palæstinenserne. Filmen er valgt, fordi den i sjælden grad illustrerer, hvilke teknikker man kan bruge, hvis man vil forføre seerne til at identificere sig med mennesker, hvis handlinger de ellers tager afstand fra og en af disse teknikker er historiefortælling. Flindt Pedersens film handler om hverdagens historier,»om adfærd, motiver, følelser, tillid, holdninger, håb og frygt og om de resultater, som folk opnår, når de søger mening og mål i livet. Disse historier er et vindue til vores fælles menneskelige anstrengelser«, som Walt Harrington, Washington Post Magazine, skriver om»intimate Journalism«. I analysen sammenlignes med en Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:37

12 anden film om samme problemstilling, nemlig Anne Lea Landsteds film Drengene fra Ramallah: Drømmen om et liv i fred og frihed, som i langt højere grad er repræsentant for den traditionelle måde at fortælle en journalistisk historie på. Kapitel 9 Patientens fortælling i almen praksis en væsentlig kommunikationsform i læge-patient-samtalen, af Beth Elverdam. I dette kapitel præsenteres en antropologisk tilgang til narrativfeltet. Elverdam viser, at fortællinger er en velegnet kommunikationsform til at formidle patientens perspektiv, men det er en kommunikationsform, der har vanskelige vilkår i læge-patient-samtaler. Ofte afsporer og overhører lægen de narrativer, som patienterne forsøger at fortælle. Der foregår en styring af samtalen, som regel ved hjælp af lægens spørgsmål, som afspejler og konstituerer den magtrelation, der eksisterer mellem læge og patient. Lægens styring af samtalen har udgangspunkt i at dette er et møde mellem lægens og patientens forskellige forståelser af sygdom, nemlig en»common sense«-tilgang overfor en professionel tilgang, og at disse forståelser involverer forskellige dagsordener i samtalen mellem læge og patient. Kapitel 10 Selvfortællinger og læring i terapi, af Marianne Horsdal. I dette kapitel følger Marianne Horsdal et terapiforløb med en traumatiseret klient, der lider af meget stærke følelsesmæssige forstyrrelser visse indtryk, følelser, billeder og kropslige reaktioner gentages uforarbejdet og genopleves ude af proportion med den aktuelle situation. Klienten siger, at tiden gik i stå, da han tog afsked med sin familie i Eksjugoslavien, og samtidig oplever han fortiden som nutidens fængsel, der forhindrer ham i at leve i nuet. Hans narrative erkendelse, evnen til at opleve i tidsrum og sammenkæde fortid, nutid og fremtid til et samlet forløb, er gået i stykker, og dermed har han mistet muligheden for at bearbejde sine erindringer. Horsdal følger behandlingen, der i høj grad drejer sig om at genetablere klientens evne til at integrere forskellige tidsrum og sindstilstande, kæde fortid, nutid og fremtid sammen og udvikle 18 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:37

13 selvfortællinger, der giver mening til fortidens oplevelser i forhold til nutidens måde at fungere på. Ved at genvinde deres grundlæggende narrative evner kan passive traumaofre blive aktive forfattere af deres egne livsfortællinger. Litteratur Boje, David M. (1991):»The Storytelling Organization: A Study of Story Performance in an Office Supply Firm«i Administrative Science Quarterly 36: Bruner, Jerome (1990): Acts of Meaning. Cambridge, MA: Harvard University Press. Fog, Klaus, Christian Budtz og Baris Yakaboylu (2002): Storytelling. Branding i praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Labov, William og Joshua Waletsky (1967):»Narrative Analysis: Oral Versions of Personal Experience«i June Helms (red.): Essays on the Verbal and Visual Arts. Seattle: University of Washington Press: Martin, Joanne m.fl. (1983):»The uniqueness paradox in organizational stories«i Administrative Science Quarterly 28: Nymark, Søren R. (2000): Organizational Storytelling Creating Enduring Values in a High-tech Company. Århus: Forlaget Ankerhus. Ochs, Elinor (1997):»Narrative«i Teun A. van Dijk (red.): Discourse as Structure and Process. Discourse studies: A Multidisciplinary Introduction 1: Sacks, Harvey (1992): Lectures on Conversation 2. Cambridge: Blackwell. Van Riel, Cees B.M. (2000):»Corporate Communication Orchestrated by a Sustainable Corporate Story«i Majken Schultz, Mary Jo Hatch og Mogens Holten Larsen (red.): The Expressive Organization. Oxford: Oxford University Press: Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:37

14 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:37

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Storytelling ude fra ind eller inde fra ud Storytelling i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv

Storytelling ude fra ind eller inde fra ud Storytelling i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Storytelling ude fra ind eller inde fra ud Storytelling i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Ole Dissing og Pia Laursen Nærmere en komplementær vinkel på storytelling Igennem de senere år

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forandringsledelse. At gøre det nye og anderledes almindeligt. Sabine Madsen, RUC. 15. Marts 2012

Forandringsledelse. At gøre det nye og anderledes almindeligt. Sabine Madsen, RUC. 15. Marts 2012 Forandringsledelse At gøre det nye og anderledes almindeligt Sabine Madsen, RUC Lidt om mig Sabine Madsen PhD fra CBS: Brug af metoder i praksis vs. Deres beskrivelse i litteratur Nu, Lektor på RUC Underviser

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Rambøll Management Consulting Attractor

Rambøll Management Consulting Attractor Maj Britt Andreasen, Thomas Bonderup, Finn Borch, Thomas Gerstrøm, Per Møller Janniche, Dorthe Jensen, Trille Frodelund Lykke, Søren Moldrup, Asbjørn Molly, Hanne Vibeke Moltke, Kim Martin Nielsen og Pernille

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

storytelling branding i praksis

storytelling branding i praksis side 1-13 samlet 04/10/02 8:51 Side 1 storytelling branding i praksis side 1-13 samlet 04/10/02 8:51 Side 3 Klaus Fog Christian Budtz Baris Yakaboylu storytelling branding i praksis side 1-13 samlet 04/10/02

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse INDHOLD Hvad er forandring? 3 Hvad er forandringsparathed? 3 Forandringsprocessens 8 trin 5 Trin 1: Skab følelsen af forandringens nødvendighed

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06. INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere