Indledning. Susanne Kjærbeck. Om bogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Susanne Kjærbeck. Om bogen"

Transkript

1 Indledning Susanne Kjærbeck Om bogen Denne bog henvender sig til studerende, praktikere inden for information og kommunikation, forskere, undervisere og andre formidlere, som interesserer sig for historiefortælling i praktisk kommunikation. Bogens formål er at gå tæt på de metodiske sider af historiefortælling og give nogle bud på, hvad historiefortælling er, og hvordan man kan arbejde med det i forskellige sammenhænge. Feltet omkring historiefortælling er uendelig omfattende, og det, vi har valgt at beskæftige os med, er historier som kommunikationsform. Bogen er grundlæggende tværdisciplinær, den indeholder bidrag fra en række forskellige faglige traditioner: journalistik og medier, organisationsstudier, antropologi, samtaleanalyse, diskursanalyse og læring. Vi fokuserer på mange forskellige genstandsfelter: værdikommunikation og branding, ledelse og dialog i virksomheder, mundtlig kommunikation, film og tv-programmer, læge-patient-samtaler og terapi. Det, der forener os, er vores fælles interesse for at arbejde med fortællinger i praktisk kommunikation og vores ønske om at reflektere over praksis. Det har givet sig udslag i, at vi i hvert kapitel giver konkrete eksempler på den form for historiefortælling, vi beskæftiger os med, og at vi gennem bogen koncentrerer os om de sider, der har med metoder at gøre. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem universitetsfolk og kommunikatører, som alle arbejder med historiefortælling. Fælles for os alle har været ønsket om at udveksle erfaringer på tværs af brancher og faglige traditioner og bidrage til en videreudvikling af de måder, hvorpå man kan arbejde med historiefortælling. Vi holdt i juni 2003 et seminar på Roskilde Universitetscenter, hvor vi diskuterede hinandens bidrag til bogen, de aktuelle tendenser inden for feltet, og hvilke retninger man kunne udvikle historiefortælling i. Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:35

2 Fælles for mange af bidragene i bogen er, at vi betragter konteksten for fortællingerne som meget betydningsfuld, og det kan siges at være en ny tendens inden for historiefortælling. Kommunikationssituationen og forholdet mellem afsender og modtager har afgørende betydning for, hvilke historier der fortælles og modtagerens rolle som medfortæller behandles i flere kapitler. I de kapitler, der har fokus på det kommunikationsstrategiske, er konteksten ikke så tydeligt til stede som i bogens mere analytiske bidrag, men også her forudsættes en vis målgruppetænkning. Det gælder fx, når historiefortælling anvendes til at komme i dialog med bestemte medarbejdergrupper, eller i forbindelse med organisationens eksterne kommunikation. Om fortællinger og deres funktioner Fortællinger er en vigtig kommunikativ og social resurse, uanset i hvilke sammenhænge de fortælles. Vi giver vores oplevelser mening ved at konstruere fortællinger, og vi iscenesætter og fastholder os selv som personer ved at fortælle andre om vores handlinger og oplevelser, og ved at skabe sammenhæng mellem det, der skete engang, og den aktuelle situation. Dette grundlæggende aspekt behandles indgående i Marianne Horsdals kapitel om selvfortælling og læring i terapi, hvor en traumatiseret klient fra Eksjugoslavien arbejder med sin evne til at integrere forskellige tidsrum og sindstilstande og forbinde fortid, nutid og fremtid i bestræbelsen på at finde mening med sit liv. Når man kommunikerer med fortællinger, fremstiller man samtidig det, der fortælles om, ud fra et personligt perspektiv den konstruerede sammenhæng fremstilles ofte emotionelt og vurderende, man positionerer sig selv som fortæller og også andre aktører i forhold til det, der fortælles. Derfor er fortællinger i kommunikation et interessant vidnesbyrd om, hvordan en person opfatter og tillægger endog meget komplekse forhold betydning. Konstruktion af identitet og mening gennem historiefortælling er et grundlæggende forhold, der behandles i næsten alle kapitler i bogen. Men der sættes særligt fokus på denne problemstilling i Anne-Marie Søderbergs kapitel, hvor hun med udgangspunkt i narrative interviews undersøger, hvordan centrale beslutningstagere skaber mening i forbindelse med en omfattende 8 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:36

3 og kompleks virksomhedsfusion. Det er det personlige perspektiv og de emotionelle og vurderende elementer, som Jerome Bruner (1990) og andre refererer til, som karakteristiske træk ved det»narrative paradigme«i modsætning til det»videnskabelige paradigmes«stræben efter objektivitet. Endnu et vigtigt træk ved fortællinger er, at de ikke er enkeltmandsværker, men derimod sociale konstruktioner, der opstår i kommunikation med andre, og fortællingers form forhandles dermed mellem interaktionens deltagere. Bestemte mennesker går altså ikke rundt med bestemte fortællinger, som er deres, og som de bare venter på en lejlighed til at udtrykke, sådan som nogle sociolingvister (Labov og Waletsky 1967) går ud fra. En del organisationsfolk med kulturanalytiske interesser (fx Martin m.fl. 1983) behandler ligeledes fortællinger som faste størrelser som kulturelle symboler og ikke som sproglig kommunikation (se kritikken i Boje 1991). To fortællinger er aldrig helt ens; de tilpasses kommunikationssituationen, og navnlig tilpasses de til modtageren. Hvad der skal være fortællingens pointe, og hvad der skal menes om den, afgøres mellem deltagerne i den enkelte kommunikationssituation. Dette aspekt behandles indgående i Susanne Kjærbecks kapitel. Det samme kan siges at gøre sig gældende for skriftlig kommunikation, hvor man som afsender tilpasser sin fortælling til en målgruppe, og hvor den betydning og mening, en fortælling tillægges, i sidste instans afhænger af modtageren af kommunikationsproduktet. Man er generelt blevet langt mere opmærksom på, hvordan bestemte situationer og bestemte deltagere altså»konteksten«påvirker fortællingernes indhold og form. Eva Christensens kapitel, hvor hun følger en bestemt fortælling i forskellige kommunikative kontekster i Novozymes, er et godt eksempel på dette. En kontekstsensitiv tilgang findes ligeledes i Bojes (1991) og Cees van Riels (2000) behandling af interessentperspektivet, og i Nymarks (2000) undersøgelse af formelle og uformelle fortællinger i organisationer. Hvis man ser nærmere på, hvad det er, fortællinger kan som kommunikationsværktøj, tegner følgende billede sig. Der er dog et vist overlap mellem de tre punkter: 1. Indgang til dialog. Fortællinger består grundlæggende af en tidslig fremstilling af konkrete oplevelser og begivenheder, sådan som man selv har oplevet dem, eller som man har fået dem fortalt af andre. Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:36

4 Det er et basalt og specifikt kognitivt redskab, som vi alle mestrer, og som man fx i organisationssammenhæng kan gøre brug af, når man gerne vil inddrage personer eller grupper, der måske ikke er vant til at færdes i de»højere luftlag«med teoretiske og abstrakte overvejelser, og knytte an til deres virkelighed og opfattelser. Jens Almegaard beskriver i sit kapitel, hvordan man i TDC har taget udgangspunkt i medarbejdernes fortællinger med henblik på at inddrage dem i en dialog om organisationens visioner. Her bad man de enkelte afdelinger om at fremkomme med én vigtig fortælling fra deres dagligdag, og det konkrete udgangspunkt muliggjorde, at så abstrakte sager som organisationens visioner kunne diskuteres mellem ledelse og medarbejdere. I Beth Elverdams kapitel behandles historiefortælling i læge-patient-kommunikation, og patientens historie om sin oplevelse af sygdom viser sig at være en vigtig resurse i det magtfulde møde med den professionelle, en resurse som med fordel kan inddrages i lægens diagnosticering af sygdommen. 2. Formidling. Fortællinger er et rigtig godt formidlingsværktøj. Lige så nemt, som det normalt er at fortælle, er det at følge og forstå. Her er den tidslige struktur, kronologien i det der skete, og de velkendte årsag-virkning-strukturer bærende. Og desuden er det plot-strukturen og dens etablering af spænding og fremdrift, som fastholder os som modtagere. Disse grundlæggende historiefænomener behandles indgående i Peter Harms Larsens kapitel. Fortællinger er bygget op mod en pointe, og den må vi simpelthen have med som modtagere af simpel nysgerrighed. Endelig er det den personlige, konkrete vinkel, der gør, at fortællinger er nemme at følge og ofte meget interessante og underholdende. Med henblik på formidling er historieformens evne til at skabe identifikation hos modtageren et vigtigt aspekt. Det behandles indgående i Kirsten Mogensens kapitel, hvor hun undersøger identifikationsteknikker i dokumentarfilm. Det gode formidlingsværktøj, historiefortælling er, kan anvendes såvel i undersøgelser af bestemte gruppers perspektiv og meningskonstruktioner, hvor man på grundlag af narrative interviews (se Anne- Marie Søderbergs kapitel) eller fokusgruppeundersøgelser (se Susanne Kjærbecks kapitel) arbejder med fortællinger som formidlingsform fra 10 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:36

5 informant til undersøger. Sådanne undersøgelser behøver ikke kun at have analytiske formål, de kan godt have forberedende karakter i forbindelse med strategiske kommunikationsprojekter om værdiudvikling og branding af en organisation. Gitte Rosholm og Jesper Højberg behandler dette aspekt i deres kapitel. Men fortællinger kan også anvendes direkte i konkrete kommunikationsprodukter som informations-, PR- eller reklamemateriale. Her kan sundhedsstyrelsens kampagnemateriale om organdonation eller Øresundsbroens kampagnemateriale»broen der ville bygge bro«nævnes som vellykkede eksempler. 3. Branding. I organisationernes verden er der i disse år stort fokus på værdikommunikation og branding. En virksomheds brand udtrykkes ofte som et værdisæt, der tager udgangspunkt i virksomhedens produktion eller kerneydelser og relaterer dem til problemstillinger i omverdenen. Men organisationens brand kan i stedet for at finde udtryk i et værdisæt fremstilles i historieform man taler da om virksomhedens»kernefortælling«(se fx Fog m.fl. 2002). Ved hjælp af historieformen kan organisationens eksistensberettigelse kommunikeres på en dynamisk måde med begivenhedsforløb og med mennesker som aktører. På den måde bliver meningskonstruktionerne omkring værdierne mere konkret, og dermed kan man bedre differentiere sig i forhold til andre organisationer, der måtte operere med et lignende værdigrundlag. Historiefortælling i forbindelse med branding behandles indgående i Gitte Rosholms og Jesper Højbergs kapitel. De definerer branding som summen af de forretningsmæssige handlinger, medarbejderaktiviteter og kommunikation, som en organisation genererer, og som differentierer den fra andre organisationer. Og de beskæftiger sig med historiefortælling bredt i organisationen såvel med indre branding som ydre branding. I denne terminologi betegner den indre branding det, der har med den interne kommunikation om identitet og kultur at gøre, mens den ydre branding handler om at projicere organisationens identitet udadtil og skabe image i omverdenen. Når man arbejder med historier i forbindelse med branding, stilles nogle særlige krav til dem, fordi organisationens troværdighed er på spil. Fortællingerne skal stå i et rimeligt forhold til virkeligheden for at være bæredygtige (se fx van Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:36

6 Riel 2000), og det sikres gennem dialog med de forskellige grupper, der relaterer sig til virksomheden de forskellige interessenter. I en velfungerende branding-situation vil de konkrete historier, der fortælles om organisationen fx af medarbejderne i organisationens kantine stemme overens med dens kernefortælling. Skrækscenariet er her, at der opstår et modsætningsforhold mellem de formelle fortællinger ledelsens fortællinger og de uformelle, ikke styrede fortællinger (se fx Nymark 2000). Vil man arbejde med fortællinger i organisationssammenhæng kræver det således, at man arbejder med forskellige gruppers perspektiver og inddrager dem i undersøgelses- og udviklingsarbejdet. Det er ikke blot en balancegang mellem forskellige gruppers perspektiver, men også mellem den aktuelle situation og strategiske, PR-mæssige hensyn. Historiebegrebet Kært barn har mange navne og det gælder i allerhøjeste grad vores emne, historiefortælling.»historiefortælling«er den danske version af det engelsksprogede begreb»storytelling«, som har vundet indpas i virksomhedernes verden, hvor man ikke er så ked af importerede begreber. Her refererer det som regel til organisationers strategiske brug af historier. Begrebet»storytelling«anvendes dog også inden for interaktionsforskningen, hvor det refererer til den kommunikative handling, det er at fortælle en historie i forhold til andre handlinger hvormed en sprogbruger kan vælge at gøre sig forståelig. I denne analytiske tradition betragter man ikke»storytelling«som et afsenderfænomen, men derimod som en interaktionel konstruktion, som både afsender og modtager bidrager til. Begreberne»narrativer«og»fortællinger«er ligeledes meget anvendte de refererer til selve kommunikationsproduktet, og ikke til fortælleaktiviteten. Disse begreber lægger op til en fokusering på fortællingens (narrativets) strukturelle karakteristika. Eksempler på dette kunne være den sociolingvistiske klassiker Oral Versions of Personal Experience (Labov og Waletsky 1967), eller her fra bogen: de mytologisk fortællestrukturer, som Anne Reff Pedersen arbejder med i sin undersøgelse af forandring i en sygehusafdeling, eller de strukturelle 12 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:36

7 karakteristika, som Beth Elverdam arbejder med i sin antropologiske analyse af patienters fortællinger i læge-patient-samtaler. Endelig kan begreberne»fortællinger«og»narrativer«anvendes som en slags overbegreb for»historier«. Den amerikanske psykolog og interaktionsforsker Elinor Ochs forsøger at rydde op i begrebsforvirringen ved hjælp af forskellige genredefinitioner, og når frem til en meget anvendelig sondring mellem»narrativer«(også kaldet»fortællinger«) og»historier«. Således siger hun, at»narrativer«og»fortællinger«kendes på deres tidslige struktur der skal være mindst to handlinger, der tidsmæssigt placeres i forhold til hinanden (jf. Labov og Waletsky 1967), så vejrudsigter, rapporter og historiske beretninger er i denne terminologi eksempler på narrativer eller fortællinger. Derimod er»historier«i Ochs terminologi narrativer, der er bygget op om en pointe (jf. interaktionsforskningen se fx Sacks 1992). Desuden arbejder Ochs med en række narrative træk, som man ofte finder i de forskellige fortællinger eller narrativer, fx nævner hun»plot«som et karakteristisk træk. Navnlig har der inden for organisationsstudier været en tendens til ikke at forholde sig konkret, kommunikativt til historiebegrebet. Ofte ser man begrebet anvendt om en hvilken som helst form for italesættelse eller sprogliggørelse af organisationens problemstillinger, og man kan frygte at denne»udvanding«af begrebet kan føre til skepsis hos modtagerne. Vi mener, at både en afgrænsning af historiebegrebet og en konkretisering af arbejdsmetoder inden for feltet er tiltrængt. Udover bogens fokus på de metodiske sider af historiefortælling viser og forklarer hver af forfatterne, hvad en historie er inden for deres genstandsfelt og tilgang. Vi giver således en række praktiske bud på, hvordan man kan arbejde med historiebegrebet. Kapiteloversigt Kapitel 1 Historier, der overbeviser. Historiefortælling som led i strategisk udvikling af organisationens branding, af Gitte Rosholm og Jesper Højberg. I dette kapitel fortæller forfatterne, hvordan de i praksis arbejder med strate- Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:37

8 gisk historiefortælling i forbindelse med organisationers indre og ydre branding. De opererer med to overordnede perspektiver, som organisationer kan arbejde i, nemlig historiefortælling som intern ledelse, og historiefortælling som kommunikation til marked og omverden. De forklarer historietilgangens popularitet i erhvervslivet med skiftet til værdibaseret ledelse og skærpet positionering på markedet. Her fremhæver de historiefortælling som en kommunikationsform med en særlig overbevisningskraft, fordi den kan skabe og genskabe mening i og for organisationen og dens kunder, og fordi dens sprog typisk er mere uformelt og billedligt, hvilket kan give virksomheders kommunikation ekstra troværdighed og autenticitet. Den gode historie indeholder ifølge Rosholm og Højberg konflikt, kronologi og pointe. Konflikt gør historien spændende og troværdig, kronologien muliggør et handlingsforløb, pointe gør historiens budskab klart. Kapitel 2 Konstruktion af identitet og mening i en organisatorisk forandringsproces, af Anne-Marie Søderberg. Dette kapitel tager udgangspunkt i en kompleks nordisk fusion mellem fire virksomheder og handler om, hvordan man kan studere aspekter af integrationsprocessen gennem de historier, der i narrative interviews fortælles af centrale beslutningstagere og topledere med ansvar for de organisatoriske og kulturelle forandringsprocesser. I sin analyse behandler Søderberg historier som en meningskonstruerende kommunikationsform og anvender redskaber fra den kritiske diskursanalyse. Hun viser, hvordan lederne i deres episke fortællinger placerer sig selv i hovedrollen som virksomhedens handlekraftige helte, og de deler overordnet visionen om at skabe den store nordiske virksomhed, som de er knyttet til. Men fortællingerne afslører, at der selv på direktionsniveau langt fra er konsensus om visionen, og gennem deres fortællinger om modsætningsforholdene mellem forskellige forretningsområder og mellem de involverede nationer bidrager de til en yderligere fragmentering af organisationen. 14 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:37

9 Kapitel 3 Forandring som fortælling, af Anne Reff Pedersen. I dette kapitel undersøges personalefortællinger fra en rehabiliteringsafdeling på et sygehus. Afdelingen har været gennem en afgørende organisationsforandring, og personalet har forskellige holdninger til forandringen. Reff Pedersen viser fortællingernes meningsskabende egenskaber gennem en analyse af de plotdrevne fortællinger. De plotdrevne fortællinger deles op i forskellige mytearketyper, hvor særlig romancen og tragedien viser sig at være fortællestukturer, som optræder i personalets fortællinger. Når fortællingerne om forandring analyseres i en narrativ optik, fremstår to typer fortællinger: de, der fremstiller forandringen som et afvigende kulturelt fænomen, og de, der fremstiller modstanden mod forandringen som et afvigende kulturelt fænomen. På grund af de forskellige oplevelser og forståelser af forandringen i afdelingen og på grund af de fortællestrategier, de ansatte anvender, fastholdes medarbejderne i en konflikt. I den sammenhæng reflekterer forfatteren over, hvorvidt polyfoniske og præmature fortællinger også kan anvendes til konfliktløsning. Kapitel 4 Vision og værdier i praksis. Hverdagshistorier som formidlings- og ledelsesværktøj, af Jens Almegaard. Dette kapitel handler om TDC s fremgangsmåde og erfaringer med at anvende historiefortælling som strategisk kommunikation i forbindelse med deres skift til værdibaseret ledelse. TDC har brugt medarbejdernes egne historier til at komme i dialog med forskellige medarbejdergrupper om virksomhedens vision og værdier med det formål at etablere en direkte forbindelse mellem medarbejdernes egen hverdag med konkrete arbejdsopgaver og visionsmodellens mere abstrakte begreber. Almegaard konkluderer, at historierne udgjorde en god ramme for dialog, fordi de indebærer og lægger op til fortolkning og stillingtagen. Historierne gjorde det muligt at gøre det abstrakte konkret, samtidig med at medarbejdernes historier tilførte visionsmodellen liv og troværdighed. Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:37

10 Kapitel 5»Og det kaldte vi populært for skunk work«et kontekstuelt perspektiv på historiefortælling, af Eva Christensen. Dette kapitel handler om historiefortælling og forandring i den enzymproducerende virksomhed Novozymes. Forfatteren følger en bestemt, meget betydningsfuld fortælling, som fortælles på forskellige måder i forskellige kommunikative kontekster. Hovedpointen er, at historiefortælling i organisatoriske sammenhænge må betragtes som en form for situeret, distribueret praksis. Situeret fordi historiefortælling er bundet af og formet i den aktuelle situation, distribueret fordi fortællinger bliver udført interaktionelt og forhandles mellem samtalens deltagere, og praksis fordi det at fortælle forstås som kommunikativ handlen, der er indlejret i en større social og kulturel praksis. På baggrund af disse indsigter afviser forfatteren den funktionalistisk funderede metode til narrativanalyse, hvor man betragter organisatoriske fortællinger som substantielle kulturgenstande, og argumenterer for et kontekstuelt perspektiv på det narrative. Kapitel 6 Historiefortælling i mundtlig kommunikation modtageren som medfortæller, af Susanne Kjærbeck. Dette kapitel fokuserer på fortællinger som en kommunikativ resurse i samtaler. Gennem en analyse af historiefortælling i vidt forskellige kommunikationssituationer interviews, fokusgruppesamtaler, telefonrådgivning og handlingsplansamtaler undersøges to ting. For det første hvilke narrative træk, der eksisterer på tværs af den enkelte kommunikationssituation, og dermed kan siges at være konstituerende for narrativer. For det andet undersøges, hvordan narrativerne formes i den konkrete kommunikationssituation: hvordan forhandles de mellem kommunikationens deltagere og indgår i forskellige handlingstilknyttede samtaleformater, som er relevante for den specifikke samtaletype og formålet med den? Den anvendte metode består af den sociologisk funderede etnometodologiske samtaleanalyse samt sprogvidenskabelige tilgange til narrativ analyse. 16 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:37

11 Kapitel 7 Når plottet driver værket Om plottets betydning og funktion i gode historier, gode film og gode tv-programmer, af Peter Harms Larsen. Kapitlet fokuserer på plot og fremdrift som afgørende karakteristika for den gode historie. Gennem analyser af plot i vandrehistorier, film og tvprogrammer viser Harms Larsen, at der er tale om en grundlæggende plot-struktur, der består af en åbningssituation og to vendepunkter: et vendepunkt i midten, hvor historien skifter retning, og et vendepunkt til slut, der er en slags kulmination og afsløring, der giver det fortalte ny mening. Længere og mere komplekse historier, fx i film, består af en hel række vendepunkter, hvor de enkelte akter kulminerer. Plottets opgave er at skabe fremdrift, forstået som publikums lystfyldte oplevelse af at være tvunget til at følge med i historien til dens slutning. Den dramatiske fremdrift skabes i et vekselspil mellem handlingsscener og forklarende scener, der henholdsvis skaber vidensmangel og merviden. Harms Larsen viser, at viden om, hvordan man opbygger historier med plot og fremdrift, udgør en vigtig del af den moderne kommunikatørs»værktøjskasse«. Kapitel 8 At føle sig som besat: Om identifikation i en journalistisk dokumentarudsendelse, af Kirsten Mogensen. I dette kapitel undersøges Jørgen Flindt Pedersens dokumentarudsendelse De besatte. Udsendelsen gav efterfølgende anledning til en omfattende debat i medierne om bl.a. journalistisk etik og udtryksformer. Mogensen fokuserer på, hvordan Jørgen Flindt Pedersen formidler sin forståelse af palæstinenserne. Filmen er valgt, fordi den i sjælden grad illustrerer, hvilke teknikker man kan bruge, hvis man vil forføre seerne til at identificere sig med mennesker, hvis handlinger de ellers tager afstand fra og en af disse teknikker er historiefortælling. Flindt Pedersens film handler om hverdagens historier,»om adfærd, motiver, følelser, tillid, holdninger, håb og frygt og om de resultater, som folk opnår, når de søger mening og mål i livet. Disse historier er et vindue til vores fælles menneskelige anstrengelser«, som Walt Harrington, Washington Post Magazine, skriver om»intimate Journalism«. I analysen sammenlignes med en Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:37

12 anden film om samme problemstilling, nemlig Anne Lea Landsteds film Drengene fra Ramallah: Drømmen om et liv i fred og frihed, som i langt højere grad er repræsentant for den traditionelle måde at fortælle en journalistisk historie på. Kapitel 9 Patientens fortælling i almen praksis en væsentlig kommunikationsform i læge-patient-samtalen, af Beth Elverdam. I dette kapitel præsenteres en antropologisk tilgang til narrativfeltet. Elverdam viser, at fortællinger er en velegnet kommunikationsform til at formidle patientens perspektiv, men det er en kommunikationsform, der har vanskelige vilkår i læge-patient-samtaler. Ofte afsporer og overhører lægen de narrativer, som patienterne forsøger at fortælle. Der foregår en styring af samtalen, som regel ved hjælp af lægens spørgsmål, som afspejler og konstituerer den magtrelation, der eksisterer mellem læge og patient. Lægens styring af samtalen har udgangspunkt i at dette er et møde mellem lægens og patientens forskellige forståelser af sygdom, nemlig en»common sense«-tilgang overfor en professionel tilgang, og at disse forståelser involverer forskellige dagsordener i samtalen mellem læge og patient. Kapitel 10 Selvfortællinger og læring i terapi, af Marianne Horsdal. I dette kapitel følger Marianne Horsdal et terapiforløb med en traumatiseret klient, der lider af meget stærke følelsesmæssige forstyrrelser visse indtryk, følelser, billeder og kropslige reaktioner gentages uforarbejdet og genopleves ude af proportion med den aktuelle situation. Klienten siger, at tiden gik i stå, da han tog afsked med sin familie i Eksjugoslavien, og samtidig oplever han fortiden som nutidens fængsel, der forhindrer ham i at leve i nuet. Hans narrative erkendelse, evnen til at opleve i tidsrum og sammenkæde fortid, nutid og fremtid til et samlet forløb, er gået i stykker, og dermed har han mistet muligheden for at bearbejde sine erindringer. Horsdal følger behandlingen, der i høj grad drejer sig om at genetablere klientens evne til at integrere forskellige tidsrum og sindstilstande, kæde fortid, nutid og fremtid sammen og udvikle 18 Susanne Kjærbeck 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:37

13 selvfortællinger, der giver mening til fortidens oplevelser i forhold til nutidens måde at fungere på. Ved at genvinde deres grundlæggende narrative evner kan passive traumaofre blive aktive forfattere af deres egne livsfortællinger. Litteratur Boje, David M. (1991):»The Storytelling Organization: A Study of Story Performance in an Office Supply Firm«i Administrative Science Quarterly 36: Bruner, Jerome (1990): Acts of Meaning. Cambridge, MA: Harvard University Press. Fog, Klaus, Christian Budtz og Baris Yakaboylu (2002): Storytelling. Branding i praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Labov, William og Joshua Waletsky (1967):»Narrative Analysis: Oral Versions of Personal Experience«i June Helms (red.): Essays on the Verbal and Visual Arts. Seattle: University of Washington Press: Martin, Joanne m.fl. (1983):»The uniqueness paradox in organizational stories«i Administrative Science Quarterly 28: Nymark, Søren R. (2000): Organizational Storytelling Creating Enduring Values in a High-tech Company. Århus: Forlaget Ankerhus. Ochs, Elinor (1997):»Narrative«i Teun A. van Dijk (red.): Discourse as Structure and Process. Discourse studies: A Multidisciplinary Introduction 1: Sacks, Harvey (1992): Lectures on Conversation 2. Cambridge: Blackwell. Van Riel, Cees B.M. (2000):»Corporate Communication Orchestrated by a Sustainable Corporate Story«i Majken Schultz, Mary Jo Hatch og Mogens Holten Larsen (red.): The Expressive Organization. Oxford: Oxford University Press: Indledning _historiefortaelling_4k.indd :49:37

14 41948_historiefortaelling_4k.indd :49:37

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 8.10.-9.11.) Om kurset Fag Undervisningssprog Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk Kursus starter 09-10-2012 Kursus slutter 10-11-2012 Evaluering

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

STORYTELLING. WORKSHOP Storytelling den positive historie

STORYTELLING. WORKSHOP Storytelling den positive historie STORYTELLING WORKSHOP Storytelling den positive historie Det kan overraske, hvor få ord der ændrer negativt sladder til positiv samtale. Og vice versa. Måden vi taler om tingene på kan alene afgøre, om

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Om kurset. KI: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: ) indhold i de enkelte kursusdage/temaer:

Om kurset. KI: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: ) indhold i de enkelte kursusdage/temaer: KI: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 10.10.-1.11.) Om kurset indhold i de enkelte kursusdage/temaer: strategisk kommunikation 2013 Økonomiske konjunkturer, nye medier og teknologier stiller

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Storytelling i projekter

Storytelling i projekter Storytelling i projekter Andreas Munk-Madsen, PhD. Direktør i Metodica og lektor i datalogi ved Aalborg Universitet www.metodica.dk 1 Storytelling mennesker har fortalt historier i 100.000 år midlertidigt

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 14.3.-12.4.) Om kurset Fag Sted Undervisningssprog Evaluering Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk For at bestå kurset skal den studerende

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August juni 2010-11 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Henrik Holt Larsen Samfundslitteratur 340 sider 379 kr.

Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Henrik Holt Larsen Samfundslitteratur 340 sider 379 kr. Talentudvikling er en ny disciplin i virksomhederne Professor Henrik Holt Larsen har skrevet en nødvendig og spændende bog om at identificere og udvikle talenter. Virksomhederne kan lære noget af Dansk

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere