Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling."

Transkript

1 Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling. Susanne Harder Dias 1

2 Oversigt over foredrag Del 1. Intro: Udviklingspsykopatologi, psykose og tilknytning Del 2. Tilknytning, følelsesliv og mentalisering ved psykose Del 3. Implikationer for behandling Dias 2

3 Udviklingspsykopatologi Psykisk risikoudvikling forstås i lyset af normale udviklingsprocesser indenfor centrale psykologiske udviklingsopgaver såsom tilknytning, affekt-regulering, kognition mentalisering mm. Psykopatologi ses som bestemt af selve udviklingsprocessen, hvor risikoprocesser og normale udviklingsprocesser interagerer. Princippet om multifinalitet: samme udgangspunkt kan føre til forskellige tilstande, normale som psykopatologiske Princippet om ækvifinalitet: forskellige udgangspunkter kan lede til samme tilstand, fx samme psykiske lidelse Dias 3

4 Udviklingspsykopatologi Institut for Psykologi Befordrende faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: Lav risiko - Risiko for udvikling af psykopatologi - Høj risiko % Udviklingsbaner Risiko-faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: Alderdom Voksen For eksempel: Kulturel tolerance for diversitet For eksempel: Tab af netværk Racisme Samfundsustabilitet Ung voksen Uddannelse Arbejdsløshed Dårlige partnerrelationer Pubertet Sikker identitet God begavelse Dårligt netværk Mobning Barndom Første leveår Fødsel Fostertilstand Gener Kompetent Udvikling Gode kammerater Tryg opvækst Sikker tilknytning Gode omsorgsrelationer Ingen komplikationer Positiv genetisk udrustning Traumer Konflikter i familien Negativt selvbillede Usikker tilknytning Omsorgssvigt Fødsels- og fosterskader Negative genetiske afvigelser 15. Januar 2014 Generel Dias risiko 4

5 Symptomer Black box For eksempel: Stress-sårbarhedsmodellen og den udviklingspsykopatologiske model Stress Sårbarhed Black box Sikker identitet God begavelse Tryg opvækst Gode omsorgskomplikationer 15. Januar 2014 Dias 5

6 Psykose: flere typer, flere veje til psykose En type mere præget af positive symptomer og affekt-dysregulering En type præget af positive, negative symptomer samt kognitiv dysfunktion 15. Januar 2014 van Os & Kapur, 2009 Dias 6

7 Tilknytning: Følelser og mentalisering Tilknytningsmønstret er grundlæggende en model for håndtering af følelser i det interpersonelle rum Den første tidlige interaktion mellem spædbarn og forældre er en affektiv dialog. Det er følelsestilstande der opleves og udveksles det første år hvor tilknytningsmønstret etableres Mentalisering bygges gradvis ovenpå den rent affektive dialog. To forskellige interaktionsprocesser der integreres i udviklingen Mentalisering rummer en form for modulering/regulering af affekter via forståelse af selv og andres mentale tilstand. I den affektive dialog sker også i sig selv en direkte modulering/regulering af følelserne som det kan ses allerede fra 4 måneders alderen Både ved leg og ved utryghed/stress fx: I still face testen og i tilknytningstesten for 1-årige børn: (strange situation). Dias 7

8 Still face en afbrydelse af den affektive dialog Dias 8

9 Tilknytningsadfærd og regulering af følelser ved et års alderen Tilknytningstesten Fremmed situations testen : Testen undersøger hvordan små børn reagerer ved adskillelse og genforening med tilknytningsperson. Tre organiserede tilknytningsmønstre og strategier for regulering af følelser 1. Balanceret arousal og affektudtryk: Sikkert tilknyttede børn protesterer ved adskillelse og søger trøst ved genforening. Trøsten virker og barnet kommer sig hurtigt. 2. Høj arousal - lavt affektudtryk: Undgående usikker tilknyttede børn viser ikke følelser udadtil ved adskillelse, men har høj fysiologisk arousal. De søger ikke trøst ved genforening, men ignorerer moderen indtil deres arousal niveau er kommet længere ned. De trøster sig selv og har sværere ved at nedregulere arousal end de sikkert tilknyttede. 3. Høj arousal og høj affektudtryk: Ambivalent usikkert tilknyttede børn har højere fysiologisk arousal, de protesterer /græder mere ved adskillelse og især ved genforening, hvor de både søger trøst og viser vrede. De har sværere ved at finde trøst og nedregulere høj arousal end de sikker tilknyttede.

10 Sikker tilknytning video Januar 2014 Dias 10

11 Undgående tilknytning video 1-20.:15 Dias 11

12 Desorganiseret tilknytning Den desorganiserede tilknyning er en tillægskategori til de andre 3 Høj arousal fx ved genforening med mor skaber et sammenbrud i barnets indre organisering.. Sammenbruddet ses som pludselige tilstandsskift Abrupte skift i arousal. Pludselige skift i opmærksomhed. Kan fx falde meget pludseligt i søvn, midt i en leg. Eller som desorganiseret adfærd: Løber fx hen mod mor ved genforening, men skifter pludselig retning. Viser modsatrettede signaler samtidig på en desorganiseret måde.

13 Disorganiseret tilknytning video Januar 2014 Dias 13

14 Tilknytningsmønstre hos voksne sammenlignet med småbørn Fra tilknytningsadfærd til narrative stil Sikker tilknytning: balanceret, sammenhængende refleksion over negative og positive oplevelser og erindringer Afvisende, usikker tilknytning (undgående usikker hos børn) Vage erindringer, idealiseret barndom, udelukker negative erindringer fra sin generelle opfattelse. Overinvolveret usikker tilknytning (ambivalent usikker hos børn). hænger fast i negative oplevelser og erindringer, der fylder bevidstheden, uden personen kan få distance til oplevelserne og få dem lagt bag sig. Uforløst/kan ikke klassificeres (desorganiseret hos børn) Delvis (ved traumer) eller mere generel mangel på sammenhængende narrativ stil, skifter fx ml afvisende og overinvolveret i løbet af tilknytningsinterviewet. Department of Psychology

15 Dias 15

16 Dias 16

17 Tilknytning og psykose fordeling I Tilknytningsmønster 3-vejs Sikker Usikkerafvisende Usikkeroverinvolveret USA normsample 58 % 27 % 19 % 1 FEP psykose 2 32 % 48 % 20 % Kronisk sample 10 % 72 % 19 % Borderline 3 8 % 16 % 75 % Afvisende tilknytning dominerende ved psykose, 48-72% Overinvolveret tilknytning dominerende ved BPD, 1. Macbeth et al,. 2011, 2. Gumley et al.2014, 3.Fonagy et al.1995 Dias 17

18 Tilknytning og psykose fordeling II Tilknytningsmønster 4-vejs Sikker Usikkerafvisende Usikkeroverinvolveret Desorganiseret: Uforløst/ uklassificerbar USA normsample 56% 16% 9 % 18 % 1 FEP psykose 2 22 % 37% 5,6 % 34 % Borderline 3 6 % 3 % 3 % 89 % Ca 1/3 af personer med psykose er desorganiseret Hovedparten af personer med BPD er desorganiseret. Konklusion:To hovedtyper ved psykose: afvisende eller desorganiseret 1. Macbeth et al,. 2011, 2. Gumley et al.2014, 3.Fonagy et al.1995 Dias 18

19 Empiriske fund: Sammenhænge mellem tilknytning og psykotiske symptomer Afvisende tilknytning er associeret med generelle symptomer, positive psykotiske symptomer og negative symptomer. Denne sammenhæng understøttes af fund i ikke kliniske populationer: Her er afvisende tilknytning fundet associeret med subkliniske psykotiske symptomer, så som paranoia og hallucinationslignende oplevelser Afvisende tilknytning er ligeledes fundet associeret med social anhedoni i en række forskellige studier, der peger på en stærk sammenhæng Dvs dette støtter den udviklingspsykopatologiske tankegang hvor forskellen på normalt og patologisk er dimensionelt snarere end kategorielt. Desorganiseret tilknytning er endnu ikke undersøgt i forhold til specifikke psykotisk symptomer Dias 19

20 kognitive modeller Affektive modeller Neuroudvikling kognitiv udvkl. bias Stress-reaktivitet Dissociation Relationel model Tilknytning Gener / perinatal hjerneskade Medfødt høj stress sensitivitet Socio-økonomisk status -Minoritetsstatus Lever i storby - Lav social støtte Traumatiske oplevelser Forældre-barn interaktion Tilknytning indre arbejdsmodel Affekt reguleringsstrategi Neurologiske soft sign Kognitive deficit Invasive tanker Deficit i Kildemonitorering Selvfølelse Øget fysiologisk stress-reaktivitet Sensitivering Håndtering af negative /ambv. følelser ved dissociation Coherence of mind Desorganiseret tilknytning Lav Mentalisering Externalisering Deaktivering Afvisende tilknytning Mentalisering Sikker tilknytning Skizofreni/ psykose Vrangforestillinger Hallucinatione r Negative symptomer Dårlig social funktion Andre mentale lidelser Ingen diagnose Susanne Harder Department of Psychology Dias 20

21 Tilknytning, følelsesliv og mentalisering ved psykose Vi vil nu se på følelsesliv og mentalisering/metakognition for de to typer ved psykose: Afvisende tilknytning Desorganiseret tilknytning Dias 21

22 Sikker tilknytning 15. Januar 2014 Dias 22

23 Undgående tilknytning Dias 23

24 Undgående tilknytning Dias 24

25 Afvisende tilknytning Ved 12 mdr Voksne Symptomer - Deaktiverer følelser ved stress -Husker kun på distant generelt niveau, Affekt affladning -Kan ikke huske konkret episoder -Husker kun positive sider ved barndom - Undersignalerer miscuing - Søger ikke kontakt ved stress Bruger afledning/ eksternalisering som stress -håndterings strategi -Værdsætter ikke tætte relationer -Lægger vægt på normer, social status, magtrelationer Kontaktforringelse Social tilbagetrækning Hallucinationer Vrangforestillinger Dias 25

26 Afvisende tilknytning - følelsesliv 1.Afvisende/undgående tilknytning er I SSP-testen hos 1. årige børn kendetegnet ved: Deaktiverer tilknytningsfølelser i stressfulde situationer, der normalt aktiverer tilknytningsfølelser Undersignalering/ miscuing : Viser ikke sine behov, søger ikke kontakt ved stress Bruger afledning/eksternalisering som stress-håndterings strategi Og hos voksne i AAI-interviewet: Husker kun positive sider af barndommen Husker kun på et distant generaliseret niveau, kan ikke huske konkret, episodisk klarer sig selv ved følelsesmæssigt stress- søger ikke hjælp Værdsætter ikke tætte følelsesmæssige relationer Lægger vægt på normer, social status og magtrelationer Dias 26

27 Afvisende tilknytning og psykotiske symptomer Negative symptomer ved psykose: Affektaffladning (anhedoni) Træghed, sløvhed, indsynken i sig selv Kontaktforringelse Social tilbagetrækning Sprogfattigdom Hvordan kan vi forstå sammenhængen mellem afvisende tilknytning og negative symptomer: hvilke risiko/sygdomsmekanismer kunne ligge bag: Deaktivering af affekt > Affektaffladning Undgåelse af emotionel kontakt > kontaktforringelse, social tilbagetrækning. Indsynken i sig selv Afvisende tilknytning kan være et væsentligt element i udvikling af negative symptomer Et tilknytningsperspektiv på negative symptomer kan guide behandling: vigtigt at adressere deaktivering af tilknytningsfølelser. Dias 27

28 Sammenhænge mellem afvisende tilknytning og udvikling af positive psykotiske symptomer Positive psykotiske symptomer: Hallucinationer oftest i form af stemmehøring, nedgørende stemmer Vrangforestillinger oftest i form af paranoide forestillinger. Indre negative tanker og forestillinger tillægges udefrakommende kræfter: eksternaliseringsbias Institut for Psykologi Hvordan kan vi forstå sammenhængen mellem undgående tilknytning og positive symptomer: hvilken risiko/sygdomsmekanisme kunne ligge bag? Distractions/externaliseringsstrategier: man fjerner sin reaktion fra kontakten med tilknytningspersonerne og vender den i stedet væk fra tilknytning hen mod omgivelserne -> Børn med afvisende tilknytningsmønster har større risiko for at udvikle externaliseringsproblemer såsom adfærdvanskelig aggressiv adfærd senere i barndommen 1. -> eksternaliseringsadfærd Børn med externaliseringsproblemer har større risiko for hallucinationer som ung 2 -> Hallucinationer er forbundet med tendens til externalisering bias i tænkningen 3 -> eksternaliseringstænkning 1. Fearon et al. 2010; 2. Dhossche 2002; 3. Brockwell et al 2013 Dias 28

29 Disorganiseret tilknytning 15. Januar 2014 Dias 29

30 Desorganiseret tilknytning og psykose Ved 12 mdr Voksne Symptomer -mangel på sammenhængende strategi for håndtering af følelser ved stress - Samtidig modsatrettede impulser- Tilknytning/angst-flugt -forbigående eller vedvarende sammenbrud i organiseret strategi for at håndtere følelser ved stress Dissociation Hallucinationer - Højeste fysiologiske stress niveau af alle tilknytningstyper -Kronisk højt stressniveau, kan ikke regulere overvinde negativ affekt. Vrangforestillinger Dias 30

31 Desorganiseret tilknytning følelsesliv 1.Desorganiseret tilknytning er I SSP-testen hos 1. årige børn kendetegnet ved: Mangel på sammenhængende strategi for håndtering af tilknytningsfølelser. Samtidige modsatrettede impulser tilknytning/angst-flugt Højest fysiologiske stress niveau af alle tilknytningsgrupper 1 Og hos voksne i AAI-interviewet: Forbigående eller vedvarende sammenbrud i organiseret strategi for at håndtere følelser, der aktiveres under inverview et. 1 Hertsgaard & Gunnar, 1995 Dias 31

32 Desorganiseret tilknytning og psykotiske symptomer Endnu ingen direkte undersøgelser af desorganiseret tilknytning og sammenhæng med psykotiske symptomer. Men indirekte indicier for en udviklingsvej fra disorganiseret tilknytning til positive psykotiske symptomer: En stærk sammenhæng er nu etableret for traume som risikofaktor for psykose 1 især i form af følelsesmæssig abuse & neglect Desorganiseret tilknytning er udtryk for et såkaldt skjult traume idet interaktionen med omsorgsgiveren både er kilden til tryghed og samtidig skræmmende og derved fastholder barnet i en uløselig følelsesmæssig konflikt. Desorganiseret tilknytning ved 1½ år er en stærk risikofaktor for udvikling af dissociative symptomer ved 19 årsalderen. Dissociative symptomer er forbundet med positive psykotiske symptomer hos personer med psykose 1. Varese et al Dias 32

33 Mentalisering Afvisende tilknytning og mentalisering/metakognition ved psykose Metakognitive ved afvisende tilknytning Personer med psykose og afvisende tilknytning har lavere refleksiv funktion/mentaliseringsevne end personer med sikker og overinvolveret tilknytning 1. Mulige mekanismer - karakteristika ved afvisende tilknytning, der vanskeliggør refleksion: Mangelfuld hukommelse, manglende evne til at kombinere generel og episodisk hukommelse. Externaliseringsbias: Det er smertefuldt at integrere negative oplevelser. Smertefuldt at engagere sig emotionelt i andre. Engagement en forudsætning for at forstå andres følelser, motiver og tanker. 1. Macbetn et al 2011 Dias 33

34 Desorganiseret tilknytning og mentalisering ved psykose Mentalisering ved disorganiseret tilknytning er ikke undersøgt specifikt ved psykose, men unresolved/cc tilknytning er generelt forbundet med lav Coherence of Mind og lav evne til mentalisering Mulige mekanismer bag: Emotionel mekanisme: Tilknytningspersonen ved desorganiseret tilknytning er både kilde til tryghed og til frygt. Aktivering af tilknytningsfølelser aktiverer denne uløselige emotionelle konflikt og leder til langvarig stress/høj arousal. Høj arousal lav mentalisering Kognitiv mekanisme: Dissociation er det modsatte af integration og dissociative mekanismer for at håndtere stress, nedsætter midlertidigt eller vedvarende evnen til mentalisering og dermed muligheden for at bruge mentalisering til at regulere negative affekter. Dias 34

35 Metakognition Metakognition ses hos Lysaker som et paraplybegreb, der omfatter mentalisering, social kognition, ToM og lignende begreber 1 Metakognition er velundersøgt ved skizofreni/psykose Metakognition rummer tre dimensioner: Evnen til selvrefleksion, Evnen til at forstå mentale processer hos andre samt Evnen til at kunne bruge denne viden til at løse sociale og emotionelle problemer Mestring (Mastery) Metakognitiv Assessment Skala (MAS-A)vurderer disse tre dimensioner. 1. Lysaker & Dimaggio 2014 Dias 35

36 Metakognition ved psykose empiriske fund Traume ved psykose er forbundet med lavere metakognitiv funktion, især evne til at forstå andre 1 Mange studier har fundet sammenhæng mellem lav metakognitiv funktion og negative symptomer 1 Macbeth et al. 2 analyserede metakognitiv funktion på basis af tilknytningsinterview (AAI): Lav metakognitiv funktion, evne til at forstå andre, er prediktor for negative symptomer efter 12 mdrs behandling. Lav metakognitiv funktion er forbundet med dårligere funktionsniveau og Lav metakognitiv funktion er prediktor for fremtidig arbejdsevne. 1. Lysaker & Dimaggio 2014: 2. Macbeth et al 2014 Dias 36

37 Opsamling del 2 Tilknytningmønster vigtig faktor i udvikling af symptomer Emotionelle mekanismer: Regulering af følelser i interpersonelle relationer Der er en en stor overvægt af usikker tilknytning ved psykose i lighed med fund ved andre mentale lidelser. Der er en overvægt af usikker afvisende tilknytning ved psykose i modsætning til de fleste andre psykiske lidelser (ca 1/2-2/3) En anden stor gruppe af personer med psykose har desorganiseret tilknytning knyttet til traumer (ca 1/3) Afvisende tilknytning er en faktor i udvikling af negative symptomer og er vigtig at adressere ved behandling af negative symptomer Mentalisering/metakognition: Mentaliseringsevne er særlig lav ved afvisende tilknytning Mentalisering/metakognitiv funktion ser ud til at være involveret i udvikling og bedring af især negative symptomer. Dias 37

38 Implikationer for behandling - viden: alliance. Fund: Betydning for behandlingsalliance 1 : Større grad af usikker tilknytning er forbundet med dårligere kontakt til behandlingssystemet og større sandsynlighed for at droppe ud af behandling. Især afvisende tilknytning er forbundet med mindre sandsynlighed for at søge hjælp, ringe brug af behandlingssystemet og dårligere terapeutisk alliance. Mere usikker tiknytning forbundet med mere tvangsbehandling. Afvisende tilknytning relateret til længere indlæggelser 1. Gumley et al Dias 38

39 Implikationer for behandling viden: effekt. Fund: Betydning for behandlingseffekt: Grad af sikker tilknytning er prediktor for bedring i negative symptomer efter et år. Bedring i tilknytning er forbundet med bedring i symptomer generelt. Bedring i tilknytning er forbundet med bedring i negative symptomer 1 Bedring i usikker ængstelig tilknytning forbundet med færre hallucinationer 2 1.Gumley et al 2014, 2. Berry 2008, Dias 39

40 Implikationer for behandling nye terapimodeller Der er nye behandlingmodeller under udvikling, der bygger på et tilknytningsperspektiv. Disse modeller er integrative. De søger at integrere viden og forståelse fra forskellige tilgange i en sammenhængende model: : Medfølelsesfokuseret terapi (Gilbert 1 ) Metakognitiv terapi (Lysaker 2 ) Tilknytningsbaseret Intersubjektiv Terapi (TIP, Harder 3 ) 1. Gilbert, 2005, 2. Lysaker & Dimaggio, 2009, 3. Harder & Folke, 2012 Dias 40

41 Medfølelsesfokuseret psykoterapi (Compassion focussed therapy) Bygger på Paul Gilbert evolutionære udbygning af tilknytningsteorien 1 :. Tilknytningssystemet er kun et af flere sociale adfærdssystemer udviklet hos sociale dyr. Sikker tilknytning udvikler evnen til medfølelse (compassion) overfor både selv og andre. Medfølelse overvinder stress efter angst, frygt og tab Social status systemet handler om sociale hierakier, om magtforhold, dominans og underkastelse. Hos sikkert tilknyttede er tilknytnings- og omsorgssystemerne mest udviklet. Ved afvisende tilknytning er social status systemet dominerende. Personerne er mere optaget af normer, præstationer og magtrelationer end af venskaber og følelsesmæssigt fællesskab. 1. Gilbert, 2005 Dias 41

42 Medfølelse i evolutionært perspektiv Dias 42

43 Medfølelse i evolutionært perspektiv Dias 43

44 Medfølelse i evolutionært perspektiv Dias 44

45 Medfølelsesfokuseret psykoterapi Hovedtanken bag medfølelsesfokuseret psykoterapi er: Det ikke er nok at man kognitivt logisk kan generere alternative tanker som i klassisk CBT. Disse tanker ændrer ikke automatisk den følelsesmæssige kvalitet som antaget i kognitiv terapi. Det er nødvendigt specifikt at arbejde med den følelsesmæssige kvalitet i oplevelserne. Medfølelsesfokuseret terapi har herudfra fokus på at udvikle evnen til medfølelse i forhold til selv og andre som er det er karakteriserer personer med tryg tilknytning.. Dias 45

46 Metakognitive terapi ad modem Lysaker 8 hovedprincipper: 1) Patientens bekymringer og agenda udforskes og er det primære fokus for terapien. 2) Terapeutens tanker om, hvad der sker her og nu formuleres enkelt og klart. 3) En narrativ episode uddrages af patientens fortælling og overvejes sammen med patienten. 4) Et psykologisk problem hos patienten i relation til narrativet formuleres, og der opnås enighed om dette. 5) Den interpersonelle proces, der foregår her og nu, reflekteres der sammen over 6) Fremskridt diskuteres. 7) Patienten stimuleres til at overveje de ideer, han/hun har her og nu om sig selv og andre gennem brug af interventioner, der bygger på en vurdering af hans/hendes aktuelle metakognitive funktionsniveau 8) patienten stimuleres til at overveje hvordan han/hun bruger eller ikke bruger de ideer, han/hun har her og nu om sig selv og andre til at håndtere psykologiske problemer og løse følelsesmæssige udfordringer 1 1.Lysaker et al unpubliished manual. Dias 46 Institut for Psykologi

47 Tilknytningsbaseret Intersubjektiv Terapi (TIP) 1,2,3 Jeg har selv gennem er række casestudier arbejde med en terapiform der tager udgangspunkt i en psykodynamisk, tilknytningsbaseret tilgang, samt bygger på viden om det helt tidlige emotionelle, non-verbal samspil i tilknytningsrelationen. En central tanke her er at skabe en balanceret, gensidigt regulerende emotionel kommunikation som understrøm til den verbale refleksive terapeutiske proces. En balanceret gensidigt følelsesmodulerende relation er prediktor for sikker tilknytning. En relation hvor den enten er for lidt gensidig påvirkning ( lader sig ikke påvirke af den anden ) eller for meget gensidig påvirkning ( hypersensitivitet ) er prediktor for usikker tilknytning 1 1.Jaffe et al 2001 Dias 47

48 Department of Psychology Model: balance mellem selv og interaktiv regulering Department of Psychology

49 Department of Psychology Model: balance mellem selv og interaktiv regulering Jaffe & Beebe et al. 2001, Beebe et al 2005 Department of Psychology

50 TIP ved afvisende tilknytning Terapeutisk tilgang ved afvisende tilknytning Risiko/sygdomsmekanismer: Følelser: Externaliseringsbias, smertefuldt at integrere negative oplevelser. Smertefuldt at engagere sig emotionelt i andre. Engagement en forudsætning for at forstå andres følelser, motiver og tanker. Mentalisering:Manglende hukommelse, manglende evne til at kombinere generel og episodisk hukommelse. Svært ved at forstå andre. Symptomer: Negative symptomer: social tilbagetrækning, manglende engagement, Terapeutisk tilgang: Øge tolerence for tæthed, åbenhed, Øge tolerance for negative følelser gennem oplevelse af modtagelighed og reparation i den terapeutiske relation Derefter rum for mentalisering integration af generelt og episodisk hukommelse/repræsentation Dias 50

51 TIP ved desorganiseret tilknytning Terapeutisk tilgang ved desorganiseret tilknytning Risiko/sygdoms mekanismer Følelser: Frygt for aktivering af ambivalente tilknytningsfølelser= uløselig stress Mentalisering: Evne til mentalisering er lav ved kronisk høj arousal Symptomer: Dissociation hallucinationer Terapeutisk tilgang Ikke forcere emotionel tæthed der kan vække tilknytningsfølelser = kaos Vise klar explicit organiseret strategi som tp for håndtering af ambivalente følelser i tp relation= vise reparation er mulig, at terapeuten kan tåle mosten. Etablere rum for stigende emotionel åbenhed der ikke eskalerer kaos Rummet for refleksion vokser når kronisk stressniveau falder Fremme mental integration gennem integrativ oplevelse og forståelse af emotionelle reaktioner i og udenfor det terapeutiske rum. Dias 51

52 Eks fra case-studie - mod mere gensidig balance Harder & Daniel 2014 Dias 52

53 Opsamling Der er en overvægt af usikker afvisende tilknytning ved psykose i modsætning til de fleste andre psykiske lidelser (ca 1/2-2/3) En anden stor gruppe af personer med psykose har desorganiseret tilknytning knyttet til traumer (ca 1/3) Afvisende tilknytning ser ud til især at spille ind i udvikling af negative symptomer Mentaliseringsevne er særlig lav ved afvisende tilknytning Mentalisering/metakognitiv funktion ser ud til at være involveret i udvikling og bedring af især negative symptomer Fokus på deaktivering som affekt-reguleringsstrategi i behandling af negative symptomer. Fokus på mentaliseringsvanskeligheder knyttet til deaktivering eller dissociation i behandling af psykose. Nye psykoseterapimodeller med fokus på psykosespecifikke vanskeligheder med tilknytning og mentalisering/metakognition er under udvikling. Dias 53

54 Konklusion Indledende fund for sammenhæng mellem tilknytning og psykose tyder på: at tilknytning spiller en vigtig rolle for udvikling og behandling af psykoser At både den følelsesmæssig og den refleksive komponent i tilknytningen er central for forståelse og behandling af psykotiske symptomer At øget forskning i tilknytning ved psykose kan give bedre forståelse af psykosen væsen og bedre behandlingen. Dias 54

55 Dias 55

Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose

Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Susanne Harder ISPS 8. december 2011 ISPS 8.december 2011 Dias 1 Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Mål: Foredraget vil anvende viden

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser.

Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. En præsentation WARM-projektet. Susanne Harder Dias 1 Oversigt over foredrag Del 1.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen

Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen Professionel praksis omkring adoptivbørn Ved Psykolog Rasmus H. Hansen WWW.Hechmannhansen.dk Program Præsentation Tilknytning, overlevelsesstrategier & adoption Adoptionstrekanten og barnets baggrund Hvad

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering

At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering Fredag den 26. oktober 2012 Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser (OAB) Psykoterapeutisk Center Stolpegård Program Velkommen

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi Forståelse af psykopatologi Tilpasning er altid det samlede resultat af genetik, udviklingshistorie

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner? SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Parforhold og tilknytning

Parforhold og tilknytning Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand.

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag 2014. Pris: 299 DKr. 301 sider. ISBN-13: 9788750044369 Bjørg Røed Hansen, der er psykolog og dr.

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Hvem er jeg? Gammel ATU er fra årgang 09 Psykologistuderende på 6. semester Hvad skal I gå herfra med? Sikker base Tilknytningsmønstre Hvem var Bowlby?

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Workshop v/ Resilience Annette Dam & Randi Lütkendahl SIKON 2010 Aspergers, ADHD & pubertet - en sprængfyldt cocktail Mange forældre oplever generelt,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

At undersøge virkningen af idræt

At undersøge virkningen af idræt Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi Projekt design 2 års forberedelse til design

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere