Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling.
|
|
- Rudolf Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling. Susanne Harder Dias 1
2 Oversigt over foredrag Del 1. Intro: Udviklingspsykopatologi, psykose og tilknytning Del 2. Tilknytning, følelsesliv og mentalisering ved psykose Del 3. Implikationer for behandling Dias 2
3 Udviklingspsykopatologi Psykisk risikoudvikling forstås i lyset af normale udviklingsprocesser indenfor centrale psykologiske udviklingsopgaver såsom tilknytning, affekt-regulering, kognition mentalisering mm. Psykopatologi ses som bestemt af selve udviklingsprocessen, hvor risikoprocesser og normale udviklingsprocesser interagerer. Princippet om multifinalitet: samme udgangspunkt kan føre til forskellige tilstande, normale som psykopatologiske Princippet om ækvifinalitet: forskellige udgangspunkter kan lede til samme tilstand, fx samme psykiske lidelse Dias 3
4 Udviklingspsykopatologi Institut for Psykologi Befordrende faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: Lav risiko - Risiko for udvikling af psykopatologi - Høj risiko % Udviklingsbaner Risiko-faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: Alderdom Voksen For eksempel: Kulturel tolerance for diversitet For eksempel: Tab af netværk Racisme Samfundsustabilitet Ung voksen Uddannelse Arbejdsløshed Dårlige partnerrelationer Pubertet Sikker identitet God begavelse Dårligt netværk Mobning Barndom Første leveår Fødsel Fostertilstand Gener Kompetent Udvikling Gode kammerater Tryg opvækst Sikker tilknytning Gode omsorgsrelationer Ingen komplikationer Positiv genetisk udrustning Traumer Konflikter i familien Negativt selvbillede Usikker tilknytning Omsorgssvigt Fødsels- og fosterskader Negative genetiske afvigelser 15. Januar 2014 Generel Dias risiko 4
5 Symptomer Black box For eksempel: Stress-sårbarhedsmodellen og den udviklingspsykopatologiske model Stress Sårbarhed Black box Sikker identitet God begavelse Tryg opvækst Gode omsorgskomplikationer 15. Januar 2014 Dias 5
6 Psykose: flere typer, flere veje til psykose En type mere præget af positive symptomer og affekt-dysregulering En type præget af positive, negative symptomer samt kognitiv dysfunktion 15. Januar 2014 van Os & Kapur, 2009 Dias 6
7 Tilknytning: Følelser og mentalisering Tilknytningsmønstret er grundlæggende en model for håndtering af følelser i det interpersonelle rum Den første tidlige interaktion mellem spædbarn og forældre er en affektiv dialog. Det er følelsestilstande der opleves og udveksles det første år hvor tilknytningsmønstret etableres Mentalisering bygges gradvis ovenpå den rent affektive dialog. To forskellige interaktionsprocesser der integreres i udviklingen Mentalisering rummer en form for modulering/regulering af affekter via forståelse af selv og andres mentale tilstand. I den affektive dialog sker også i sig selv en direkte modulering/regulering af følelserne som det kan ses allerede fra 4 måneders alderen Både ved leg og ved utryghed/stress fx: I still face testen og i tilknytningstesten for 1-årige børn: (strange situation). Dias 7
8 Still face en afbrydelse af den affektive dialog Dias 8
9 Tilknytningsadfærd og regulering af følelser ved et års alderen Tilknytningstesten Fremmed situations testen : Testen undersøger hvordan små børn reagerer ved adskillelse og genforening med tilknytningsperson. Tre organiserede tilknytningsmønstre og strategier for regulering af følelser 1. Balanceret arousal og affektudtryk: Sikkert tilknyttede børn protesterer ved adskillelse og søger trøst ved genforening. Trøsten virker og barnet kommer sig hurtigt. 2. Høj arousal - lavt affektudtryk: Undgående usikker tilknyttede børn viser ikke følelser udadtil ved adskillelse, men har høj fysiologisk arousal. De søger ikke trøst ved genforening, men ignorerer moderen indtil deres arousal niveau er kommet længere ned. De trøster sig selv og har sværere ved at nedregulere arousal end de sikkert tilknyttede. 3. Høj arousal og høj affektudtryk: Ambivalent usikkert tilknyttede børn har højere fysiologisk arousal, de protesterer /græder mere ved adskillelse og især ved genforening, hvor de både søger trøst og viser vrede. De har sværere ved at finde trøst og nedregulere høj arousal end de sikker tilknyttede.
10 Sikker tilknytning video Januar 2014 Dias 10
11 Undgående tilknytning video 1-20.:15 Dias 11
12 Desorganiseret tilknytning Den desorganiserede tilknyning er en tillægskategori til de andre 3 Høj arousal fx ved genforening med mor skaber et sammenbrud i barnets indre organisering.. Sammenbruddet ses som pludselige tilstandsskift Abrupte skift i arousal. Pludselige skift i opmærksomhed. Kan fx falde meget pludseligt i søvn, midt i en leg. Eller som desorganiseret adfærd: Løber fx hen mod mor ved genforening, men skifter pludselig retning. Viser modsatrettede signaler samtidig på en desorganiseret måde.
13 Disorganiseret tilknytning video Januar 2014 Dias 13
14 Tilknytningsmønstre hos voksne sammenlignet med småbørn Fra tilknytningsadfærd til narrative stil Sikker tilknytning: balanceret, sammenhængende refleksion over negative og positive oplevelser og erindringer Afvisende, usikker tilknytning (undgående usikker hos børn) Vage erindringer, idealiseret barndom, udelukker negative erindringer fra sin generelle opfattelse. Overinvolveret usikker tilknytning (ambivalent usikker hos børn). hænger fast i negative oplevelser og erindringer, der fylder bevidstheden, uden personen kan få distance til oplevelserne og få dem lagt bag sig. Uforløst/kan ikke klassificeres (desorganiseret hos børn) Delvis (ved traumer) eller mere generel mangel på sammenhængende narrativ stil, skifter fx ml afvisende og overinvolveret i løbet af tilknytningsinterviewet. Department of Psychology
15 Dias 15
16 Dias 16
17 Tilknytning og psykose fordeling I Tilknytningsmønster 3-vejs Sikker Usikkerafvisende Usikkeroverinvolveret USA normsample 58 % 27 % 19 % 1 FEP psykose 2 32 % 48 % 20 % Kronisk sample 10 % 72 % 19 % Borderline 3 8 % 16 % 75 % Afvisende tilknytning dominerende ved psykose, 48-72% Overinvolveret tilknytning dominerende ved BPD, 1. Macbeth et al,. 2011, 2. Gumley et al.2014, 3.Fonagy et al.1995 Dias 17
18 Tilknytning og psykose fordeling II Tilknytningsmønster 4-vejs Sikker Usikkerafvisende Usikkeroverinvolveret Desorganiseret: Uforløst/ uklassificerbar USA normsample 56% 16% 9 % 18 % 1 FEP psykose 2 22 % 37% 5,6 % 34 % Borderline 3 6 % 3 % 3 % 89 % Ca 1/3 af personer med psykose er desorganiseret Hovedparten af personer med BPD er desorganiseret. Konklusion:To hovedtyper ved psykose: afvisende eller desorganiseret 1. Macbeth et al,. 2011, 2. Gumley et al.2014, 3.Fonagy et al.1995 Dias 18
19 Empiriske fund: Sammenhænge mellem tilknytning og psykotiske symptomer Afvisende tilknytning er associeret med generelle symptomer, positive psykotiske symptomer og negative symptomer. Denne sammenhæng understøttes af fund i ikke kliniske populationer: Her er afvisende tilknytning fundet associeret med subkliniske psykotiske symptomer, så som paranoia og hallucinationslignende oplevelser Afvisende tilknytning er ligeledes fundet associeret med social anhedoni i en række forskellige studier, der peger på en stærk sammenhæng Dvs dette støtter den udviklingspsykopatologiske tankegang hvor forskellen på normalt og patologisk er dimensionelt snarere end kategorielt. Desorganiseret tilknytning er endnu ikke undersøgt i forhold til specifikke psykotisk symptomer Dias 19
20 kognitive modeller Affektive modeller Neuroudvikling kognitiv udvkl. bias Stress-reaktivitet Dissociation Relationel model Tilknytning Gener / perinatal hjerneskade Medfødt høj stress sensitivitet Socio-økonomisk status -Minoritetsstatus Lever i storby - Lav social støtte Traumatiske oplevelser Forældre-barn interaktion Tilknytning indre arbejdsmodel Affekt reguleringsstrategi Neurologiske soft sign Kognitive deficit Invasive tanker Deficit i Kildemonitorering Selvfølelse Øget fysiologisk stress-reaktivitet Sensitivering Håndtering af negative /ambv. følelser ved dissociation Coherence of mind Desorganiseret tilknytning Lav Mentalisering Externalisering Deaktivering Afvisende tilknytning Mentalisering Sikker tilknytning Skizofreni/ psykose Vrangforestillinger Hallucinatione r Negative symptomer Dårlig social funktion Andre mentale lidelser Ingen diagnose Susanne Harder Department of Psychology Dias 20
21 Tilknytning, følelsesliv og mentalisering ved psykose Vi vil nu se på følelsesliv og mentalisering/metakognition for de to typer ved psykose: Afvisende tilknytning Desorganiseret tilknytning Dias 21
22 Sikker tilknytning 15. Januar 2014 Dias 22
23 Undgående tilknytning Dias 23
24 Undgående tilknytning Dias 24
25 Afvisende tilknytning Ved 12 mdr Voksne Symptomer - Deaktiverer følelser ved stress -Husker kun på distant generelt niveau, Affekt affladning -Kan ikke huske konkret episoder -Husker kun positive sider ved barndom - Undersignalerer miscuing - Søger ikke kontakt ved stress Bruger afledning/ eksternalisering som stress -håndterings strategi -Værdsætter ikke tætte relationer -Lægger vægt på normer, social status, magtrelationer Kontaktforringelse Social tilbagetrækning Hallucinationer Vrangforestillinger Dias 25
26 Afvisende tilknytning - følelsesliv 1.Afvisende/undgående tilknytning er I SSP-testen hos 1. årige børn kendetegnet ved: Deaktiverer tilknytningsfølelser i stressfulde situationer, der normalt aktiverer tilknytningsfølelser Undersignalering/ miscuing : Viser ikke sine behov, søger ikke kontakt ved stress Bruger afledning/eksternalisering som stress-håndterings strategi Og hos voksne i AAI-interviewet: Husker kun positive sider af barndommen Husker kun på et distant generaliseret niveau, kan ikke huske konkret, episodisk klarer sig selv ved følelsesmæssigt stress- søger ikke hjælp Værdsætter ikke tætte følelsesmæssige relationer Lægger vægt på normer, social status og magtrelationer Dias 26
27 Afvisende tilknytning og psykotiske symptomer Negative symptomer ved psykose: Affektaffladning (anhedoni) Træghed, sløvhed, indsynken i sig selv Kontaktforringelse Social tilbagetrækning Sprogfattigdom Hvordan kan vi forstå sammenhængen mellem afvisende tilknytning og negative symptomer: hvilke risiko/sygdomsmekanismer kunne ligge bag: Deaktivering af affekt > Affektaffladning Undgåelse af emotionel kontakt > kontaktforringelse, social tilbagetrækning. Indsynken i sig selv Afvisende tilknytning kan være et væsentligt element i udvikling af negative symptomer Et tilknytningsperspektiv på negative symptomer kan guide behandling: vigtigt at adressere deaktivering af tilknytningsfølelser. Dias 27
28 Sammenhænge mellem afvisende tilknytning og udvikling af positive psykotiske symptomer Positive psykotiske symptomer: Hallucinationer oftest i form af stemmehøring, nedgørende stemmer Vrangforestillinger oftest i form af paranoide forestillinger. Indre negative tanker og forestillinger tillægges udefrakommende kræfter: eksternaliseringsbias Institut for Psykologi Hvordan kan vi forstå sammenhængen mellem undgående tilknytning og positive symptomer: hvilken risiko/sygdomsmekanisme kunne ligge bag? Distractions/externaliseringsstrategier: man fjerner sin reaktion fra kontakten med tilknytningspersonerne og vender den i stedet væk fra tilknytning hen mod omgivelserne -> Børn med afvisende tilknytningsmønster har større risiko for at udvikle externaliseringsproblemer såsom adfærdvanskelig aggressiv adfærd senere i barndommen 1. -> eksternaliseringsadfærd Børn med externaliseringsproblemer har større risiko for hallucinationer som ung 2 -> Hallucinationer er forbundet med tendens til externalisering bias i tænkningen 3 -> eksternaliseringstænkning 1. Fearon et al. 2010; 2. Dhossche 2002; 3. Brockwell et al 2013 Dias 28
29 Disorganiseret tilknytning 15. Januar 2014 Dias 29
30 Desorganiseret tilknytning og psykose Ved 12 mdr Voksne Symptomer -mangel på sammenhængende strategi for håndtering af følelser ved stress - Samtidig modsatrettede impulser- Tilknytning/angst-flugt -forbigående eller vedvarende sammenbrud i organiseret strategi for at håndtere følelser ved stress Dissociation Hallucinationer - Højeste fysiologiske stress niveau af alle tilknytningstyper -Kronisk højt stressniveau, kan ikke regulere overvinde negativ affekt. Vrangforestillinger Dias 30
31 Desorganiseret tilknytning følelsesliv 1.Desorganiseret tilknytning er I SSP-testen hos 1. årige børn kendetegnet ved: Mangel på sammenhængende strategi for håndtering af tilknytningsfølelser. Samtidige modsatrettede impulser tilknytning/angst-flugt Højest fysiologiske stress niveau af alle tilknytningsgrupper 1 Og hos voksne i AAI-interviewet: Forbigående eller vedvarende sammenbrud i organiseret strategi for at håndtere følelser, der aktiveres under inverview et. 1 Hertsgaard & Gunnar, 1995 Dias 31
32 Desorganiseret tilknytning og psykotiske symptomer Endnu ingen direkte undersøgelser af desorganiseret tilknytning og sammenhæng med psykotiske symptomer. Men indirekte indicier for en udviklingsvej fra disorganiseret tilknytning til positive psykotiske symptomer: En stærk sammenhæng er nu etableret for traume som risikofaktor for psykose 1 især i form af følelsesmæssig abuse & neglect Desorganiseret tilknytning er udtryk for et såkaldt skjult traume idet interaktionen med omsorgsgiveren både er kilden til tryghed og samtidig skræmmende og derved fastholder barnet i en uløselig følelsesmæssig konflikt. Desorganiseret tilknytning ved 1½ år er en stærk risikofaktor for udvikling af dissociative symptomer ved 19 årsalderen. Dissociative symptomer er forbundet med positive psykotiske symptomer hos personer med psykose 1. Varese et al Dias 32
33 Mentalisering Afvisende tilknytning og mentalisering/metakognition ved psykose Metakognitive ved afvisende tilknytning Personer med psykose og afvisende tilknytning har lavere refleksiv funktion/mentaliseringsevne end personer med sikker og overinvolveret tilknytning 1. Mulige mekanismer - karakteristika ved afvisende tilknytning, der vanskeliggør refleksion: Mangelfuld hukommelse, manglende evne til at kombinere generel og episodisk hukommelse. Externaliseringsbias: Det er smertefuldt at integrere negative oplevelser. Smertefuldt at engagere sig emotionelt i andre. Engagement en forudsætning for at forstå andres følelser, motiver og tanker. 1. Macbetn et al 2011 Dias 33
34 Desorganiseret tilknytning og mentalisering ved psykose Mentalisering ved disorganiseret tilknytning er ikke undersøgt specifikt ved psykose, men unresolved/cc tilknytning er generelt forbundet med lav Coherence of Mind og lav evne til mentalisering Mulige mekanismer bag: Emotionel mekanisme: Tilknytningspersonen ved desorganiseret tilknytning er både kilde til tryghed og til frygt. Aktivering af tilknytningsfølelser aktiverer denne uløselige emotionelle konflikt og leder til langvarig stress/høj arousal. Høj arousal lav mentalisering Kognitiv mekanisme: Dissociation er det modsatte af integration og dissociative mekanismer for at håndtere stress, nedsætter midlertidigt eller vedvarende evnen til mentalisering og dermed muligheden for at bruge mentalisering til at regulere negative affekter. Dias 34
35 Metakognition Metakognition ses hos Lysaker som et paraplybegreb, der omfatter mentalisering, social kognition, ToM og lignende begreber 1 Metakognition er velundersøgt ved skizofreni/psykose Metakognition rummer tre dimensioner: Evnen til selvrefleksion, Evnen til at forstå mentale processer hos andre samt Evnen til at kunne bruge denne viden til at løse sociale og emotionelle problemer Mestring (Mastery) Metakognitiv Assessment Skala (MAS-A)vurderer disse tre dimensioner. 1. Lysaker & Dimaggio 2014 Dias 35
36 Metakognition ved psykose empiriske fund Traume ved psykose er forbundet med lavere metakognitiv funktion, især evne til at forstå andre 1 Mange studier har fundet sammenhæng mellem lav metakognitiv funktion og negative symptomer 1 Macbeth et al. 2 analyserede metakognitiv funktion på basis af tilknytningsinterview (AAI): Lav metakognitiv funktion, evne til at forstå andre, er prediktor for negative symptomer efter 12 mdrs behandling. Lav metakognitiv funktion er forbundet med dårligere funktionsniveau og Lav metakognitiv funktion er prediktor for fremtidig arbejdsevne. 1. Lysaker & Dimaggio 2014: 2. Macbeth et al 2014 Dias 36
37 Opsamling del 2 Tilknytningmønster vigtig faktor i udvikling af symptomer Emotionelle mekanismer: Regulering af følelser i interpersonelle relationer Der er en en stor overvægt af usikker tilknytning ved psykose i lighed med fund ved andre mentale lidelser. Der er en overvægt af usikker afvisende tilknytning ved psykose i modsætning til de fleste andre psykiske lidelser (ca 1/2-2/3) En anden stor gruppe af personer med psykose har desorganiseret tilknytning knyttet til traumer (ca 1/3) Afvisende tilknytning er en faktor i udvikling af negative symptomer og er vigtig at adressere ved behandling af negative symptomer Mentalisering/metakognition: Mentaliseringsevne er særlig lav ved afvisende tilknytning Mentalisering/metakognitiv funktion ser ud til at være involveret i udvikling og bedring af især negative symptomer. Dias 37
38 Implikationer for behandling - viden: alliance. Fund: Betydning for behandlingsalliance 1 : Større grad af usikker tilknytning er forbundet med dårligere kontakt til behandlingssystemet og større sandsynlighed for at droppe ud af behandling. Især afvisende tilknytning er forbundet med mindre sandsynlighed for at søge hjælp, ringe brug af behandlingssystemet og dårligere terapeutisk alliance. Mere usikker tiknytning forbundet med mere tvangsbehandling. Afvisende tilknytning relateret til længere indlæggelser 1. Gumley et al Dias 38
39 Implikationer for behandling viden: effekt. Fund: Betydning for behandlingseffekt: Grad af sikker tilknytning er prediktor for bedring i negative symptomer efter et år. Bedring i tilknytning er forbundet med bedring i symptomer generelt. Bedring i tilknytning er forbundet med bedring i negative symptomer 1 Bedring i usikker ængstelig tilknytning forbundet med færre hallucinationer 2 1.Gumley et al 2014, 2. Berry 2008, Dias 39
40 Implikationer for behandling nye terapimodeller Der er nye behandlingmodeller under udvikling, der bygger på et tilknytningsperspektiv. Disse modeller er integrative. De søger at integrere viden og forståelse fra forskellige tilgange i en sammenhængende model: : Medfølelsesfokuseret terapi (Gilbert 1 ) Metakognitiv terapi (Lysaker 2 ) Tilknytningsbaseret Intersubjektiv Terapi (TIP, Harder 3 ) 1. Gilbert, 2005, 2. Lysaker & Dimaggio, 2009, 3. Harder & Folke, 2012 Dias 40
41 Medfølelsesfokuseret psykoterapi (Compassion focussed therapy) Bygger på Paul Gilbert evolutionære udbygning af tilknytningsteorien 1 :. Tilknytningssystemet er kun et af flere sociale adfærdssystemer udviklet hos sociale dyr. Sikker tilknytning udvikler evnen til medfølelse (compassion) overfor både selv og andre. Medfølelse overvinder stress efter angst, frygt og tab Social status systemet handler om sociale hierakier, om magtforhold, dominans og underkastelse. Hos sikkert tilknyttede er tilknytnings- og omsorgssystemerne mest udviklet. Ved afvisende tilknytning er social status systemet dominerende. Personerne er mere optaget af normer, præstationer og magtrelationer end af venskaber og følelsesmæssigt fællesskab. 1. Gilbert, 2005 Dias 41
42 Medfølelse i evolutionært perspektiv Dias 42
43 Medfølelse i evolutionært perspektiv Dias 43
44 Medfølelse i evolutionært perspektiv Dias 44
45 Medfølelsesfokuseret psykoterapi Hovedtanken bag medfølelsesfokuseret psykoterapi er: Det ikke er nok at man kognitivt logisk kan generere alternative tanker som i klassisk CBT. Disse tanker ændrer ikke automatisk den følelsesmæssige kvalitet som antaget i kognitiv terapi. Det er nødvendigt specifikt at arbejde med den følelsesmæssige kvalitet i oplevelserne. Medfølelsesfokuseret terapi har herudfra fokus på at udvikle evnen til medfølelse i forhold til selv og andre som er det er karakteriserer personer med tryg tilknytning.. Dias 45
46 Metakognitive terapi ad modem Lysaker 8 hovedprincipper: 1) Patientens bekymringer og agenda udforskes og er det primære fokus for terapien. 2) Terapeutens tanker om, hvad der sker her og nu formuleres enkelt og klart. 3) En narrativ episode uddrages af patientens fortælling og overvejes sammen med patienten. 4) Et psykologisk problem hos patienten i relation til narrativet formuleres, og der opnås enighed om dette. 5) Den interpersonelle proces, der foregår her og nu, reflekteres der sammen over 6) Fremskridt diskuteres. 7) Patienten stimuleres til at overveje de ideer, han/hun har her og nu om sig selv og andre gennem brug af interventioner, der bygger på en vurdering af hans/hendes aktuelle metakognitive funktionsniveau 8) patienten stimuleres til at overveje hvordan han/hun bruger eller ikke bruger de ideer, han/hun har her og nu om sig selv og andre til at håndtere psykologiske problemer og løse følelsesmæssige udfordringer 1 1.Lysaker et al unpubliished manual. Dias 46 Institut for Psykologi
47 Tilknytningsbaseret Intersubjektiv Terapi (TIP) 1,2,3 Jeg har selv gennem er række casestudier arbejde med en terapiform der tager udgangspunkt i en psykodynamisk, tilknytningsbaseret tilgang, samt bygger på viden om det helt tidlige emotionelle, non-verbal samspil i tilknytningsrelationen. En central tanke her er at skabe en balanceret, gensidigt regulerende emotionel kommunikation som understrøm til den verbale refleksive terapeutiske proces. En balanceret gensidigt følelsesmodulerende relation er prediktor for sikker tilknytning. En relation hvor den enten er for lidt gensidig påvirkning ( lader sig ikke påvirke af den anden ) eller for meget gensidig påvirkning ( hypersensitivitet ) er prediktor for usikker tilknytning 1 1.Jaffe et al 2001 Dias 47
48 Department of Psychology Model: balance mellem selv og interaktiv regulering Department of Psychology
49 Department of Psychology Model: balance mellem selv og interaktiv regulering Jaffe & Beebe et al. 2001, Beebe et al 2005 Department of Psychology
50 TIP ved afvisende tilknytning Terapeutisk tilgang ved afvisende tilknytning Risiko/sygdomsmekanismer: Følelser: Externaliseringsbias, smertefuldt at integrere negative oplevelser. Smertefuldt at engagere sig emotionelt i andre. Engagement en forudsætning for at forstå andres følelser, motiver og tanker. Mentalisering:Manglende hukommelse, manglende evne til at kombinere generel og episodisk hukommelse. Svært ved at forstå andre. Symptomer: Negative symptomer: social tilbagetrækning, manglende engagement, Terapeutisk tilgang: Øge tolerence for tæthed, åbenhed, Øge tolerance for negative følelser gennem oplevelse af modtagelighed og reparation i den terapeutiske relation Derefter rum for mentalisering integration af generelt og episodisk hukommelse/repræsentation Dias 50
51 TIP ved desorganiseret tilknytning Terapeutisk tilgang ved desorganiseret tilknytning Risiko/sygdoms mekanismer Følelser: Frygt for aktivering af ambivalente tilknytningsfølelser= uløselig stress Mentalisering: Evne til mentalisering er lav ved kronisk høj arousal Symptomer: Dissociation hallucinationer Terapeutisk tilgang Ikke forcere emotionel tæthed der kan vække tilknytningsfølelser = kaos Vise klar explicit organiseret strategi som tp for håndtering af ambivalente følelser i tp relation= vise reparation er mulig, at terapeuten kan tåle mosten. Etablere rum for stigende emotionel åbenhed der ikke eskalerer kaos Rummet for refleksion vokser når kronisk stressniveau falder Fremme mental integration gennem integrativ oplevelse og forståelse af emotionelle reaktioner i og udenfor det terapeutiske rum. Dias 51
52 Eks fra case-studie - mod mere gensidig balance Harder & Daniel 2014 Dias 52
53 Opsamling Der er en overvægt af usikker afvisende tilknytning ved psykose i modsætning til de fleste andre psykiske lidelser (ca 1/2-2/3) En anden stor gruppe af personer med psykose har desorganiseret tilknytning knyttet til traumer (ca 1/3) Afvisende tilknytning ser ud til især at spille ind i udvikling af negative symptomer Mentaliseringsevne er særlig lav ved afvisende tilknytning Mentalisering/metakognitiv funktion ser ud til at være involveret i udvikling og bedring af især negative symptomer Fokus på deaktivering som affekt-reguleringsstrategi i behandling af negative symptomer. Fokus på mentaliseringsvanskeligheder knyttet til deaktivering eller dissociation i behandling af psykose. Nye psykoseterapimodeller med fokus på psykosespecifikke vanskeligheder med tilknytning og mentalisering/metakognition er under udvikling. Dias 53
54 Konklusion Indledende fund for sammenhæng mellem tilknytning og psykose tyder på: at tilknytning spiller en vigtig rolle for udvikling og behandling af psykoser At både den følelsesmæssig og den refleksive komponent i tilknytningen er central for forståelse og behandling af psykotiske symptomer At øget forskning i tilknytning ved psykose kan give bedre forståelse af psykosen væsen og bedre behandlingen. Dias 54
55 Dias 55
Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose
Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Susanne Harder ISPS 8. december 2011 ISPS 8.december 2011 Dias 1 Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Mål: Foredraget vil anvende viden
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereDen tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser.
Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. En præsentation WARM-projektet. Susanne Harder Dias 1 Oversigt over foredrag Del 1.
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereSusan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy
Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende
Læs mereJOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER
JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereProfessionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen
Professionel praksis omkring adoptivbørn Ved Psykolog Rasmus H. Hansen WWW.Hechmannhansen.dk Program Præsentation Tilknytning, overlevelsesstrategier & adoption Adoptionstrekanten og barnets baggrund Hvad
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereNeuroaffektiv udviklingspsykologi
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereNeurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv
Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereAngst og angstbehandling
Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereVelkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereICDP og Mentalisering
Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereAt se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering
At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering Fredag den 26. oktober 2012 Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser (OAB) Psykoterapeutisk Center Stolpegård Program Velkommen
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi
ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi Forståelse af psykopatologi Tilpasning er altid det samlede resultat af genetik, udviklingshistorie
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereTraumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland
Traumer i et mentliseringslys Første Danske Mentaliserings seminar 12. januar 2018 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereBaggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereVelkommen til workshop
Velkommen til workshop Stabiliseringsprocesser i traumebehandling Lars Junker Louise Bjørnkjær Olsen Mette Munksgaard Elsebet Madsen Odgaard Inge Bach Laursen Hvad forstår vi ved et traume Tolerancevinduet
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereUndervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber
Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mere