Aspekter ved unges identitetsdannelse. Identitet og integritet: OG GENERTHED. Kapitel 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aspekter ved unges identitetsdannelse. Identitet og integritet: OG GENERTHED. Kapitel 8"

Transkript

1 Kapitel 8 Identitet og integritet: OG GENERTHED Aspekter ved unges identitetsdannelse

2 Denne artikel som hermed ligger til fri afnyttelse, blot I angiver kilden er kapitel 8 i Jan Tønnesvangs bog: Skolen som vitaliseringsmiljø for dannelse, identitet og fællesskab forlaget Klim, 2009 Anvendes artiklen i undervisningssammenhæng, skal det oplyses til Copydan efter gældende regler. Læs mere om Jan Tønnesvang på: //person.au.dk/da/jan@psy

3 Jan Tønnesvang Identitet og integritet: Aspekter ved unges identitetsdannelse Identitetsbegrebet Begrebet identitet er egentligt meget enkelt. Det er en afledning af det nylatinske idem, som betyder samme, eller samme som. Når jeg derfor flytter en kop fra et sted i rummet til et andet og herefter spørger en observatør, om det er den samme kop som før, er svaret indlysende. Det er det. Koppen er trods sin ændrede rumposition den samme. Koppen er med andre ord identisk med sig selv over den tid, der er gået, mens jeg flyttede den i rummet. Observatøren må nødvendigvis give mig ret. Beder jeg nu observatøren lukke sine øjne, mens jeg flytter koppen, og beder jeg hende derefter om at åbne øjnene og fortælle mig, om kop pen er den samme, må hun forblive mig svar skyldig. Jeg kunne jo have byttet koppen om med en anden, der ligner den oprindelige kop fuld stændigt. I Jens Mammens terminologi kan man sige, at en ren sansekategorial betragtning af koppens udseende ikke er nok til at fastslå koppens numeriske identitet over tid/rum-forskydninger. For at afgøre, om der vitterlig er tale om den samme kop, må man kunne fastholde den udvalgs-kategorialt (dvs. over tid) enten via sit syn eller anden forsikring om, at den ikke er blevet skiftet ud. Tager jeg nu en tavlesvamp, holder den frem foran observatøren i fuldt udformet tilstand og derefter knytter min hånd omkring den, så dens form ændres til uigenkendelighed, og spørger, om der er tale om den samme svamp, vil svaret være ja. Så at ting ændrer fremtrædelsesform, ændrer ikke på, at der alligevel godt kan være tale om den samme 3

4 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø ting. Ligesom vi altså ikke kan slutte fra tings sansekategoriale lighed, at de er identiske med sig selv, kan vi heller ikke slutte omvendt, at fordi en ting ændrer fremtrædelsesform, da er tingen ikke identisk med sig selv. Stiller jeg nu det samme spørgsmål i forhold til mig selv, som den, jeg ér, er svaret umiddelbart lige så indlysende. Bevæger jeg mig i rummet fra ét sted til et andet og spørger til, om jeg er den samme som før, må man svare ja; jeg er den samme; jeg er stadig Jan; jeg er identisk med mig selv over tid. Når denne konstatering imidlertid kun holder vand for en umiddel bar betragtning, så er det fordi, identitetsbegrebet som psykologisk be greb er mere komplekst end identitetsbegrebet for ting af den døde materialitet. Man kan således med god ret stille spørgsmål ved, om jeg psykologisk set nu vitterlig også er den samme, efter at jeg har bevæget mig i rum og tid. Kan det ikke tænkes, at der er sket noget med mig, uanset om det har forstyrret min oplevelse af mig selv eller ej? Jo, det kan det, og det ér der. Pointen er, at vi som mennesker er livsudfoldende og som sådan forandrer os hele tiden, til tider umærkeligt stille og roligt, javist, men til andre tider og som følge af radikale hændelser i vort liv (at vi får børn, at pårørende dør, at vi bliver arbejdsløse) eller som følge af at begynde på en højskole, en ny uddannelse, et nyt arbejde, få en kæreste, eller hvad ved jeg kan forandringerne ske foruroligende hurtigt og uoverskueligt. I mere radikale tilfælde er forandringerne mere synlige, og de opleves stærkere. Men det ændrer ikke på det faktum, at der også i tiden, der under mere rolige omstændigheder går mellem min bevægelse fra et sted i rummet til et andet, altid vil være sket noget med mig. Måske er det umærkeligt lidt, men ikke desto mindre er jeg forandret en smule. Men og det er vigtigt jeg er netop kun forandret en smule. Jeg er ikke totalt forandret? Jeg er ikke pludselig blevet en anden, og det uanset om der er tale om mindre eller større forandringer. Hvis jeg fx stiller mig spørgsmålet, om jeg er den samme i dag, som jeg var som 6-årig, er svaret både ja og nej. På et plan er jeg den samme, på et andet er jeg ikke, der har jeg forandret mig. Men det er jo netop mig, der har foran dret sig, og det ved jeg, og det ved fx også min mor, som har kendt mig hele vejen, og som kan fortælle mig, at der er visse træk ved mig, som altid har været der, og som min søster eller min bror fx ikke har. Så selvom jeg har forandret mig, så er jeg ikke desto mindre også identisk med Jan på 6 år, både i 4

5 identitet og integritet min egen og i min mors oplevelse. Den lille Jan er en del af mig, han lever i mig som mit indre barn, som man nu om dage kalder det forhold at være i levende erindret følelsesmæssig kontakt med sin barndoms oplevelser og begivenheder. Med begrebsparret jeg-identitet og social-identitet fastslog Erik Erikson, at identitet psykologisk set hverken er et rent indre og personligt eller et rent ydre og socialt fænomen. Identitet er ret beset et relationelt fænomen. Det er så at sige dét, der binder det enkelte menne ske sammen med dets omgivelser. Med andre ord kan man tale om, at identitet har både en inderside og en yderside, hvor indersiden er den personlige oplevelse, mens ydersiden er det ansigt, vi viser verden, og som dermed giver anledning til andres oplevelse af én. Betegnelser som køns identitet, arbejdsidentitet, forældreidentitet osv. kan man så forstå som delaspekter ved, eller komponenter i, den samlede identitet, der uagtet hvor betydningsfulde de end kan være i den enkeltes selvforståelse hø rer hjemme under de to overkategorier jeg-identitet og social identitet. Hvad der må bemærkes ved identitet som psykologisk begreb er, at det peger på oplevelsen af at være den samme person over tid og kontinuitet. Der er altså ikke tale om en objektiv sammethed, som det er tilfældet med materielle tings identitet som fx koppen og tavlesvampen men derimod dels om no get subjektivt nemlig den enkeltes oplevelse og dels noget intersubjektivt andres oplevelse af én. Mere præcist, så siger identitet altså noget om oplevelsen af at være den samme på trods af de foran dringer, der sker med en. I den forstand er der tale om et begreb, der paradoksalt nok sammenfatter en samtidig sammenhæng mellem foran dring og stilstand, hvilket netop kun er meningsfuldt, fordi oplevelses aspektet er det centrale. Om jeg mister en arm, får nyt arbejde, får et barn osv., er altså ikke afgørende for, om jeg så er en anden. Det afgø rende er, dels om jeg selv og dels om mine omgivelser oplever mig som den samme, dvs. oplever mig som identisk med den, jeg var før de ind trådte hændelser. Identitetsdannelse Mere end nogensinde taler man i dag om udvikling som en livslang proces, hvor mennesket ikke én gang er dannet, når det fx er 30 år, men derimod forandrer sig gennem hele livet. Det er derfor kun naturligt, at man har fået øje for identitetsproblematikker gennem hele livet, som 5

6 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø kort sagt går ud på at finde ud af, hvem vi er dvs. drejer sig om at finde sig selv, at komme til sig selv, at være sig selv osv. Når det alligevel hovedsageligt er ungdomsfasen der er viet interesse i de fleste studier af identitetsdannelse og identitetsproblematikker, skyldes det, at ungdomsperioden eller puberteten er det tidspunkt i livet, hvor man for alvor begynder at udvikle de kognitivt refleksive og intellektuelle kapaciteter, der skal til for at gå bag om sig selv og stille grundlæggende eksistentielle spørgsmål til, hvem man er, hvorfor man er her på jorden, hvad meningen med livet er osv. Ungdommen her bredt forstået som overgangen mellem barndom og voksenalder er derfor mere end noget andet det tidspunkt i livet, hvor muligheden for at forholde sig til og skabe sig selv åbner sig op og bliver reel. Men ungdomsfasen er samtidig også tiden, hvor barndommens selvfølgelige omgang med sig selv, tingene og omgivelserne forstyrres, hvorfor netop også denne tid kan give anledning til, at man kommer i krise med sig selv. Man kan derfor sige, at ungdom er en tid præget af ambivalens hvor ambivalens skal forstås som en dobbelthed af modsatrettede dynamiske kræfter idet den både rummer en bred horisont af muligheder (alt er i sin vorden) og en forøget personlig sår barhed og skrøbelighed. Ungdomsperioden er derfor naturligt nok for de fleste mennesker både præget af gejst og fascination, frygt og angst eller med andre ord: en blanding af op- og nedture. Skal man forstå identitet og identitetsdannelse som det relationelle fænomen, det ret beset er, må man i tillæg til sondringen mellem identitetens inderside (oplevelsesaspektet) og yderside (det, man viser verden) sondre mellem identitetens indre og ydre betingelser. Mens de indre betingelser har at gøre med, hvad man kan kalde den lille historie, dvs. den unges personlige historie med alt, hvad den rummer af med fødte dispositioner, opvækstbetingelser, tidligere erfaringer osv., har de ydre betingelser at gøre med den store historie, dvs. de aktuelle sociokulturelle betingelser, hvorunder den unge (og enhver) skal skabe og vedligeholde sin identitet. Identitetens dannelse, opretholdelse og omdannelse er således udspændt i feltet mellem den enkeltes personligt oplevede og forvaltede livshistorie (de indre betingelser) og de aktuelle omstændigheder (de ydre betingelser), hvorunder identitetsarbejdet skal foregå. I det følgende vil jeg først se lidt nærmere på identitetsdannels ens ydre betingelser. Derefter ser jeg nærmere på de indre. 6

7 identitet og integritet Identitetsdannelsens ydre betingelser Er man ung i dag, står man for at skulle gøre sit identitetsarbejde i et dynamisk netværkssamfund i en globaliseret verden med simultan adgang til information om den anden side af kloden og til netbaseret selfperformance, kontakt og relationer. Denne udvikling ligger i forlængelse af det, som den tyske pædagog og socialforsker Thomas Ziehe for nogle år tilbage kaldte kulturel frisættelse, og hvortil han knyttede tre hovedtendenser af betydning for unges (og andres) selvforståelse, livsførelse og identitetsdannelse. Disse hovedtendenser har siden da ikke været for aftagende, men er snarere slået endnu mere igennem. Der er tale om: (1) Øget refleksivitet: Hvormed menes tilbøjeligheden til at gøre alt til genstand for refleksion og revision på baggrund af ny information eller viden. Med refleksivitet menes ikke den personligt reflekterende handlingsregulering, men derimod en kulturelt forankret og gennemtrængende refleksivitet, i hvilken det enkelte menneskes personlige re fleksioner er indlejret. Med et billede lånt fra Jan Kjærstads bog Forføreren kan man sige, at den enkeltes konkrete refleksioner over sig selv, sine handlinger, oplevelser og liv så at sige står på ryggen af en evigt vand rende refleksiv kulturel skildpadde, der i form af en stadig stigende mængde sekundær erfaringsviden stiller et hav af kulturelt forankrede tek nikker, tolknings- og tydningsmønstre til rådighed for iagttagelse og kommentering af hans eller hendes primære erfaringer. Vores påklædning; dét, vi gør; vores krop; vores seksualitet; det, vi spiser; miljøet, vi færdes i og opfordres til at tage vare på alt er via sekundære erfaringer forud for den enkeltes oplevelse og stil lingtagen gjort til genstand for kulturel refleksion og symbolisering. Som følge heraf ses en tendens til, at hovedvægten fra det at opleve for ad den vej at gøre opdagelser for at finde ud af noget om sit liv forskydes til en bevidsthedsmæssig redigering og formidling af det indsamlede erfarings materiale. Det kan godt være, at den øgede refleksivitet ikke er gjort bevidst af alle. Men som den evigt vandrende skildpadde er den for alle en betydelig faktor som et latent fundament for livsudfoldelsen og selv forståelsen. (2) Formbarhed: Hvormed menes forestillingen om, at alt kan formes og blive til hvad som helst. Vores egen person; vores krop; de børn, vi får; genteknologi osv. Der er altså tale om en forestilling om, at alt i prin cippet kan formes i tilværelsesprojekters og (til tider for- 7

8 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø skruede) forventningers navn. Bevæbnet med alt fra kosttabeller til terapi håndbøger er det moderne menneske indstillet på at gøre sig til arkitekt for sin egen livsstil inden for de såkaldte uendelige mulighedshorisonter. På den ene side er der tale om en stor frihed, idet antallet af frihedsgrader for hvad man kan foretage sig og blive til her i livet, i prin cippet nærmest er uendelige. På den anden side er der tale om et eksi stentielt pres, for nok er mulighederne i dag uendelige, men de er det kun i princippet. Reelt set, dvs. for den enkelte med en bestemt opvækst under bestemte livsvilkår og en bestemt skolegang, er det ikke altid muligt at blive og gøre det, man gerne vil, eller det, som andre (forældre, slægt ninge, venner) forventer af en (arbejdsløshed og begrænsninger i ud dannelsessystemet taget i betragtning). Der er derfor tale om en stadig nærværende fare for, at muligheder slår om i krav og dermed skifter fra at være et felt for håbefuld optimisme om alt det, man kan blive til, udleve og opleve, til et fængslende krav om, at man for at være noget skal leve op til diverse ideale forestillinger. (3) Tiltagende individualisering: Hvormed menes, at det enkelte men neske er henvist til selvstændig og separat stillingtagen til stort set alle livets forhold fx med hensyn til valg af uddannelse, erhverv, partner, udseende og livsstil. Igen er der tale om en dobbelthed, for lige såvel som man i princippet er fri til at vælge, må man også selv tage ansvaret for sine valg og handlinger og selv stå til regnskab for livsførelsens ud komme. Man kan som nævnt ikke længere bruge slægtens traditionelle arbejdsfelt (eksempelvis: I min familie har vi altid været bagere, så derfor skal jeg naturligvis også være bager) som undskyldning for, at man ikke opnåede at blive det, man gerne ville, eller det, der forventedes af én. Hvad der tidligere (i feudal- og klassesamfundet) blev forstået som den sociale arvs ydre rammesætning for et menneskes mulighedshorisont, er nu blevet til en mindre synlig (men ikke mindre betydningsfuld) og mere inderliggjort socialpsykologisk arvs ditto, hvor der med socialpsykologisk arv menes de oplevelses-, følelses-, forståelses- og handlemæssige kapa citeter og kompetencer, som udvikles gennem opvæksten afhængigt af kvaliteten af de relationer, man indgår i i familie, institution osv. Poin ten er, at den socialpsykologiske arv er både utydelig og betydningsfuld. Utydelig ved det, at den ikke kan fastlægges ud fra klasseskel, og betyd ningsfuld, fordi muligheden for at klare sig godt senere i livet langt hen ad vejen er betinget af, om man 8

9 identitet og integritet kommer fra et oplevelsesrigt, kultur-stimulerende og omsorgsfyldt hjem eller et kultur- og oplevelsesfattigt, omsorgssvigtende ditto. Grundet disse kulturelle tendenser er det at erhverve sig identitet for manges vedkommende ikke så ligetil. Man kan med lidt ironi sige, at den vægelsindede for alvor har gode betingelser i dag, fordi man altid kan stille spørgsmål ved det, man gør, ved den, man er, og ved det, man ved om sig selv (refleksiviteten). Man kunne jo blive og gøre noget an det (formbarhedsmyten). Så Sartre har nok ret i, at man i dag mere end nogensinde er, hvad man gør (individualiseringstiltaget). For der er netop en tendens til, at vi i dag opfatter os selv som værende noget værd ud fra, hvad vi gør. Da eksistentialismen blev født med Kierkegaard, kunne man i det mindste fastholde sig selv i troen på, at man var for Gud. Men efter at Nietzsche konstaterede Guds død, tror kun de færreste på noget sådant i dag. Det moderne samfund har kort sagt udvandet de ydre orienteringspoler, så der ikke længere eksisterer noget definitivt fælles tredje, som vi alle kan være enige om, og som vi kan søge at forstå og finde os selv ud fra. Hverken tradition, Gud, de store oplysningsfilosofier eller troen på Marx utopi om den socialistiske stat kan i dag være forankring for meningen med at være til. Og denne mangel på et fælles tredje har netop betydning for vores selvforståelse. For en væsentlig dimension i at forstå sig selv er at forholde sig til noget uden for sig selv, dvs. forholde sig til noget, som man ikke ér. At negere sig selv ved gennem noget andet at forstå, hvad eller hvem man ikke er, er nemlig en forudsætning for at forstå hvem, eller hvad man så er. Og hvor fænomener som Gud, tradi tion og definitive begreber om godt og ondt tidligere var den mur, man kunne kaste selvforståelsens bold op ad, så er muren i dag blevet usynlig eller måske snarere blevet væk. I den forstand er vi gået fra et kontra-traditionelt samfund, hvor man enten kunne være for eller imod tradi tionen og dermed være noget, uanset om man hældte til den ene eller den anden side til et post-traditionelt samfund, hvor det nærmest er umuligt at finde ud af, hvad eller hvem man skal være for eller imod To stærke kandidater til et fremtidigt fælles tredje i større målestok er klima og fred. Begge emner har global perspektiv og kræver handling, hvis vi ikke skal udslette grundlaget for vores eksistens. Det vil sige, at begge emner har karakter af nødvendighed og derfor potentiale til at slå igennem som fælles tredje for menneskelig selvforståelse. 9

10 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø En pointe i min opfattelse af unges situation, når de står for at skulle gøre deres identitetsarbejde, er, at de ydre betingelser så at sige placerer dem i et dobbelt pubertetsforhold, forstået på den måde, at nedbrydnin gen af traditioner samt opløsningen af troen på givne sandheder (the grand narratives) har bragt de vestlige samfund ud i en pubertetskrise, analogt til det, den unge oplever, når han/hun bryder med sine forældres mønstre og autoritet, for ad den vej at finde sine egne ben at stå på sine egne meninger, attituder etc. Og da de vestlige samfund som en usik ker yngling endnu ikke har fundet bæredygtige, værdiorienterende ben at stå på, er en væsentlig konsekvens, at de spørgsmål, vi stiller til en mening med det hele, ikke kan besvares via de ydre betingelser i samme udstrækning som tidligere, men derimod må søges et andet sted. Jeg påstår ikke dermed, at spørgsmålet om mening er nyt. Det er der måske nogle, der vil mene, men det er forkert. Spørgsmål om mening har mennesker altid stillet. Det nye er, at de gamle svar ikke længere umiddelbart giver mening, når vi spørger. Hvilket efter min mening er den egentlige eksistentielle kerne i det moderne samfunds identitetskrise. Spørgsmålet er så, hvor vi som moderne mennesker skal vende os hen for at opleve mening. Tre steder, tror jeg: (1) dels mod vore handlinger og præstationer, dvs. mod det, vi gør; (2) dels mod de mellemmenneskelige relationer, vi indgår i og er en del af; og (3) dels mod identitet ens indre betingelser i form af en personlig integritet. Med hovedvægten lagt på dels at sige noget om forholdet mellem identitet og integritet og dels at udpege en væsentlig forskel mellem de to begreber vil jeg i det følgende sige lidt om de tre punkter. Identitetsdannelsens indre betingelser For at komme til forståelse af, hvad der menes med identitetens indre betingelser, vil jeg starte med at påstå, at identitetsbegrebet ikke er et kvalitetsbegreb. At et menneske har identitet, siger ikke noget om, hvor vidt dette menneske er en sammenhængende person i mere bred for stand. Det siger heller ikke noget om, hvorvidt han/hun fornemmer livets puls i sin tilværelse og oplever en dybereliggende mening med sine gø remål. At have identitet er udelukkende udtryk for, at man oplever sig selv som den samme over tid, og at andre også oplever én som den samme. Med andre ord: Identitet siger ikke som sådan noget om, hvorvidt den del af mig, 10

11 identitet og integritet som jeg gennem mit handleliv viser verden (ydersiden), og som andre kan forholde sig til, er hele mig. Identitet siger heller ikke noget om, hvorvidt min oplevelse af at være den samme over tid er en større eller mindre manifestation af min person taget som en helhed. Det, jeg gør, er med andre ord ikke nødvendigvis ét udtryk for alt det, jeg er. Og den del af min gøren, som jeg gør til genstand for min identitetsforståelse, er ikke nødvendigvis et udtryk for hele mig og dermed heller ikke nødvendigvis et udtryk for, at jeg er et integreret menneske. Ganske vist er det rigtigt, at det er gennem vort handleliv, vi som mennesker skaber os selv, hvorfor et forsøg på at begribe menneskers livshåndtering og selvforståelse da også må inddrage disse menneskers konkrete praktiske forvaltning af deres mulighedsbetingelser. Men hverken handling, adfærd eller identitet siger i sig selv noget om konstellationen af et menneskes psykodynamiske univers og det uanset, hvor handleduelig eller identitetsstærk dette menneske er. For en teoretisk betragtning kan man sondre mellem jeg et som den del af vores person, der handler i verden, tænker, reflekterer osv., og mig et som de dybereliggende grunde, der bevæger os i vort liv, og som er en indre meningsreference eller oplevelsesmæssig klangbund for vore prak tikker. Mens altså jeg et er det i vores person, der gør noget, er mig et den indre klangbund i vores person, som giver anledning til oplevelser af at være o.k., bare fordi man ér den, man er, også selvom man taber i hockey, ikke får topkarakter til eksamen, eller i det hele taget må lide de ne derlag, som nu engang er forbundet med at være et levende og selvoverskridende menneske. Med familieterapeuten Jesper Juuls kendte sondring mellem selvfølelse og selvtillid kan selvfølelsen siges at høre til mig et, mens selvtillid hører til jeg et. I modsætning til jeg ets selvtillid er mig ets selvfølelse en eksistentiel kvalitet, der relaterer sig til vores viden om og oplevelse af, hvem vi er, hvor godt vi kender os selv, forholder os til, hviler i og er fundet til rette med os selv kort sagt: Hvor integrerede vi er. Man kan også sige, at selvfølelsen som en slags indre søjle eller kerne i vores væren udgør grundtonen i vores psykologiske eksistens, og at den, hvis den er vel udviklet, vil være det center i vores væren, hvorfra vore initiativer udsprin ger, og vore oplevelser ender. Selvtillid derimod har at gøre med, hvad jeg et kan præstere, dvs. har at gøre med, hvor gode og dygtige, dumme eller dårlige vi er til noget. Selvtillid er altså nærmest en udven- 11

12 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø dig for ankret men ikke af den grund nødvendigvis overfladisk tillært kvali tet, der vedrører vores gøren. Sondringen mellem jeg og mig gør det muligt at forstå, at nogle mennesker kan være ganske jeg-stærke, handleduelige, usårlige og vise sig selv og verden et ensartet ansigt og således have en klar identitet, både for sig selv og andre uden at forbindelsen mellem jeg et og mig et af den grund er særlig godt plejet. Selvom de er jeg-stærke, lever de i virkeligheden kun en lille del af deres person ud. Pointen er, at man som menneske kan være nok så funktionsduelig og have sine gode grunde til at fungere, som man gør, uden at man der med står ved sig selv og fungerer i overensstemmelse med de grunde, man i grunden har, som jo er de grunde, der hører til i de dybere lag af ens person dvs. i mig et. Tilsyneladende findes der mennesker, som fremstår funktionsduelige i forhold til verden, og som på denne bag grund oplever en form for selvværd og selvtilfredshed uden at skænke deres behov for nærhed og kontakt til andre en tanke så længe de blot har arbejdsopgaver liggende foran sig, som de kan give sig hen til og gå op i. I modsætning til jeg-styrke kan man tale om egentlig livs-styrke, hvis man som menneske søger at pleje forbindelsen mellem den, man er (mig et), og det, man gør (jeg et), og i den sammenhæng står ved sig selv i al sin mangfoldighed på godt og ondt. I modsætning til jeg-styrke drejer livs-styrke sig ikke om, at man ikke lader sig slå ud og viser sine sårbarheder, når livets alvor melder sig. Livs-styrke har at gøre med, at man også er i stand til (evt. på trods af angst for nederlag) at dele sit affektive liv (smerter, sorger, vrede, generthed etc.) med sine nærmeste og uden skamfølelse kan bede om en hjælpende hånd, når man har brug for det osv. Ikke at forstå derhen, at man er særlig livs-stærk, hvis man konstant har det skidt og involverer andre i sine lidelser. Men forstået således, at evnen til at mærke og stå ved sig selv på godt og ondt er en forudsætning for at opleve livet i dybden. Sondringen mellem jeg- og livs-styrke synliggør altså, at det at have en klar identitet ikke er ensbetydende med, at man er et integreret og livsstærkt menneske, der tør være sårbar og svag. Omvendt vil et inte greret menneske ikke nødvendigvis fremstå som en særlig jeg-stærk per son. Tværtimod vil han/hun kunne opfattes som identitetssvag, fordi han/hun står ved sit følelsesliv i al sin mangfoldighed og derfor eventuelt bli ver ked af det over ting og på måder som andre kan have svært ved at forstå 12

13 identitet og integritet og have med at gøre. Oftest vil det dog nok være sådan, at et inte greret menneske også i både sin egen og andres oplevelse vil fremstå med en klar identitet. Og en ting er sikkert. Integrerede mennesker er mere fleksible og mere rummelige, både over for sig selv og over for andre, og har psykologisk forudsætning for at leve et mere fuldtonet og menings fyldt liv. Når jeg her har gjort et nummer ud af at skelne mellem identitet og integritet, mellem gøren og væren, og mellem jeg-styrke og livs-styrke, så er det bl.a. for at gøre op med den individorienterede myte om, at det hand ler om at klare sig selv, at være stærk, at bide tænderne sammen, gøre sig uafhængig af andre og blive sin egen lykkes smed. Som Mogens Pahuus skriver i bogen Den enkelte og de andre: om at være sig selv uden at være sig selv nok (1993), så er vi mennesker først og fremmest til i kraft af livet med hinanden, dvs. i involverethed og vekselvirkning og det ikke alene, fordi andre mennesker er nødvendige som middel eller instrument for jeg ets mestring af verden, men fordi: virkeliggørelsen af den menneskelige personlighed [...] må ses som den størst mulige udfoldelse af de menne skelige evner og anlæg i fællesskab med de andre (s. 23). Den gængse antagelse om, at der nødvendigvis må være et modsætningsforhold mellem den enkeltes selvbestemmelse og den socialitet, han/hun er stedt i, er set i dette lys forkert. For hvis den enkeltes selvbestem melse står som en levende figur på en sund og stabil selvfølelse, vil der også være en indre moralsk sammenhæng mellem hensynet til næsten og én selv. Selvfølelse og socialitet (intersubjektivitet) er ikke hinandens modsætninger, men derimod hinandens gensidige betingelser. Selvfø lelse og socialitet er givet i og med hinanden, hvorfor selvfølelsen da oftest heller ikke daler, men netop vokser, når vi er optaget af noget eller nogen. Man må holde sig for øje, at selvfølelse eller selvkærlighed ikke er det samme som den selvoptagethed og selvcentrerethed, man typisk ser hos bl.a. narcissistiske karaktertyper. Selvfølelse er ikke konkurrent til kærligheden, men er ret beset den basis eller det ståsted, som mulig gør, at vi kan engagere os i andet end os selv. Individualitet og fællesskab er altså to uadskillelige poler i det kon kret eksisterende foranderlige hele, som vi alle gennem vore livs udfoldelser er blevet til i og fortsat bliver til ved. Isoleret set giver det hverken mening at tale om individualitet eller fællesskab. Skal vi fatte grundlaget for den enkeltes livshåndtering og identitetsdannelse, må vi nødvendigvis også have øje for det fællesskab, som han/hun indgår i, er en del af, giver til 13

14 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø og får fra. Som mennesker er vi del af hinanden, hvil ket naturligvis også betyder, at den personlige dannelse og ansvarlighed rækker ud over den sikren sig selv, som samfundets liberalistiske grund strukturer i øvrigt i vid udstrækning lægger op til. En anden grund til, at specielt sondringen mellem identitet og integritet er både nyttig og nødvendig, er, at den gør det muligt for os at forstå, at selvom vi som mennesker livet igennem forandrer vores identitet, og selvom vi som mennesker af i dag indgår i en masse forskellige relationer og har en masse forskellige roller, og selvom vi lever i en turbulent tid uden definitive sandheder, da er der alligevel ikke tale om, at mennesker ikke er sammenhængende personer. At vi som mennesker kan have forskellige identiteter i forskellige sammenhænge, er ikke ensbetydende med, at vi ikke hænger sammen. Det kan det være, hvis man vel at mærke er et uintegreret menneske. Men så lider man, og så søger man hjælp ved at gå i terapi, melde sig ind i ny religiøse bevægelser, gå op i bajere, piller, stoffer eller hvad ved jeg. Og som terapeut kan man jo ikke sige til et menneske, der opsøger en, fordi han/hun føler sig splittet, ved siden af sig selv og har det skidt, at det er ganske naturligt, og at det skal han/hun ikke være ked af, men bare lære at leve med, fordi sådan er det nu at være et moderne menneske og så iøvrigt kr. tak, ud ad døren og den næste ind. Den går ikke. Og faktisk er det ikke sådan, dt er at være menneske, heller ikke i dag. Lad mig illustrere dette synspunkt med et bud på en model over forholdet mellem identitet og integritet, som måske kan stå som metafor for, hvorfor det at have flere identiteter ikke er ensbetydende med, at man er flere personer, og dermed ikke er ensbetydende med, at man ikke er én sammenhængende person. Modellen har jeg hentet hos Boje Katzenelson (1995) og hans måde at forstå bevidsthed på. Katzenelson taler om bevidsthed som et orgelværk, og jeg vil nu låne hans instrument i forhold til forståelsen af det moderne menneskes identitet. Modellen illustrerer forholdet mellem identitet og integritet. De enkelte rør skal metaforisk betragtes som forskellige identiteter (kønsidentitet, social identitet, fritidsidentitet, uddannelsesidentitet og netværksidentitet), og kan opfattes som de ansigter, man i forskellige kontekster viser verden og hertilhørende specificerede selvopfattelser. Grunden, som rørene står på, er den personlige integritet, som kan være mere eller min- 14

15 identitet og integritet Social identitet Kønsidentitet Uddannelsesidentitet Fritidsidentitet Netværksidentitet Integritet Figur: Identitet og integritet dre udviklet. Lever man kun et af rørene ud, lever man ikke fuldtonet. Er der ikke forbindelse mellem rørene, er man ikke integreret. At indgå i forskellige roller og at fremstå med for skellige identiteter er ikke noget problem, hvis man er integreret. Da vil man ikke skulle lave sig om, skifte kasket eller password, hver gang man indgår i nye sammenhænge, men blot stikke fingeren i jorden for at mærke livs sammenhængens klima og justere sine handlinger herefter. Da kan man med andre ord med og som sig selv indgå som hel person i forskellige kontekster. Lad mig gøre opmærksom på, at forholdet mellem integri tet og identitet naturligvis er en dynamisk figur/grund-komplementari tet. Skal jeg afslutningsvist komme med et bud på, hvad jeg overordnet ser som det moderne menneskes (børn, unge, voksne) udviklingsopgave, vil jeg tale om kvalificeret selvbestemmelse som en slags regulativ idé. Med begrebet fastholdes nemlig på den ene side nødvendigheden af, at man som menneske søger at kva lificere sig til at begå sig i et informationsteknologisk medie- og videns samfund, hvilket er en forudsætning for at 15

16 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø finde en samfundsmæssig niche at handle i og skabe sig selv gennem. På den anden side fastholdes med begrebets dobbelthed, at denne kvalificering netop kun er nødven dig og ikke tilstrækkelig. En yderligere forudsætning er nemlig, at man tillige kan finde sig til rette i et meningspluralistisk mulighedsunivers i en globaliseret rammesætning. Derfor er det også nødvendigt at være selvbestemmende i en sådan grad, at man (ved at lytte til sig selv og mærke efter) kan være sit eget center for initiativ og handling, så man dermed kan opleve, at der er en mening med det, man gør. Skal man skabe sig et værdigt og meningsfyldt liv, er det ikke tilstrække ligt kun at være kvalificeret til at gøre ting rigtigt. Tillige må man lære at gøre de rigtige ting (selvbestemmelsesaspektet), hvilket Joseph Campbells smukke ord understreger: Det siges, at vi alle sammen søger efter en mening med livet. Jeg tror nu ikke, at det forholder sig sådan. Det, vi søger, er efter min op fattelse en oplevelse af at være levende, så vores livserfaringer på det rent fysiske plan vil finde genklang i vores eget inderste væsen og i vores egen inderste virkelighed, og på den måde vil vi så føle begejstringen over at være til (Campbell, 1991, s. 7). Paul Tillich har engang talt om modet til at være som noget centralt for det moderne menneske. Min opfattelse er, at dette i dag er mere vigtigt end nogensinde. Men glemmer man sig selv, så kommer man ikke langt. Det er nemlig ikke nok at ville, man skal også kunne være sig selv. Og det kræver, at man forsøger at pleje forbindelsen mellem jeg et og mig et, eller for at sige det anderledes, mellem det, man gør, og den, man er. I den sammenhæng har nogle qua deres opvækst naturligvis bedre betingelser end andre. Men selvom man eventuelt har haft dårlige opvækstbetingelser, og selvom man ikke selv kan være skyld i, hvad man via forældrepåvirkninger, institutionspersonale og skolelærere har været udsat for, og hvad man via disse påvirkninger er blevet til, er det ikke desto mindre én selv, der må tage ansvar for den, man nu engang er. Først da kan man også begynde at ændre noget. Omvendt er det lige så vigtigt at gøre opmærksom på, at en god opvækst ikke fratager én fra den stadige personlige ansvarlighed for at blive sig selv i sit liv. At leve livet meningsfyldt og at kunne være sig selv i og foruden samvær med andre er et vedvarende livsarbejde. 16

Aspekter ved unges identitetsdannelse. Identitet og integritet: OG GENERTHED. Kapitel 8

Aspekter ved unges identitetsdannelse. Identitet og integritet: OG GENERTHED. Kapitel 8 Kapitel 8 Identitet og integritet: OG GENERTHED Aspekter ved unges identitetsdannelse Jan Tønnesvang Identitet og integritet: Aspekter ved unges identitetsdannelse Denne artikel er kapitel 8 i Jan Tønnesvangs

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen. Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

HVORDAN MÅLER DU DIT SELVVÆRD?

HVORDAN MÅLER DU DIT SELVVÆRD? HVORDAN MÅLER DU DIT SELVVÆRD? Marianne de Paoli Norbye 26.01.2018 Når du måler dit selvværd, så er det ikke underordnet hvilken målestok du anvender. Ligesom tømreren anvender en tommestok i stedet for

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg

Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg 2 statements 1. Du er en god forælder 2. Som forælder skal du hele tiden lære, først og fremmest af dine børn Tidligere: Kvinder havde langt

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation

Kommunikation. Kommunikation Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere