Aspekter ved unges identitetsdannelse. Identitet og integritet: OG GENERTHED. Kapitel 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aspekter ved unges identitetsdannelse. Identitet og integritet: OG GENERTHED. Kapitel 8"

Transkript

1 Kapitel 8 Identitet og integritet: OG GENERTHED Aspekter ved unges identitetsdannelse

2 Denne artikel som hermed ligger til fri afnyttelse, blot I angiver kilden er kapitel 8 i Jan Tønnesvangs bog: Skolen som vitaliseringsmiljø for dannelse, identitet og fællesskab forlaget Klim, 2009 Anvendes artiklen i undervisningssammenhæng, skal det oplyses til Copydan efter gældende regler. Læs mere om Jan Tønnesvang på:

3 Jan Tønnesvang Identitet og integritet: Aspekter ved unges identitetsdannelse Identitetsbegrebet Begrebet identitet er egentligt meget enkelt. Det er en afledning af det nylatinske idem, som betyder samme, eller samme som. Når jeg derfor flytter en kop fra et sted i rummet til et andet og herefter spørger en observatør, om det er den samme kop som før, er svaret indlysende. Det er det. Koppen er trods sin ændrede rumposition den samme. Koppen er med andre ord identisk med sig selv over den tid, der er gået, mens jeg flyttede den i rummet. Observatøren må nødvendigvis give mig ret. Beder jeg nu observatøren lukke sine øjne, mens jeg flytter koppen, og beder jeg hende derefter om at åbne øjnene og fortælle mig, om kop pen er den samme, må hun forblive mig svar skyldig. Jeg kunne jo have byttet koppen om med en anden, der ligner den oprindelige kop fuld stændigt. I Jens Mammens terminologi kan man sige, at en ren sansekategorial betragtning af koppens udseende ikke er nok til at fastslå koppens numeriske identitet over tid/rum-forskydninger. For at afgøre, om der vitterlig er tale om den samme kop, må man kunne fastholde den udvalgs-kategorialt (dvs. over tid) enten via sit syn eller anden forsikring om, at den ikke er blevet skiftet ud. Tager jeg nu en tavlesvamp, holder den frem foran observatøren i fuldt udformet tilstand og derefter knytter min hånd omkring den, så dens form ændres til uigenkendelighed, og spørger, om der er tale om den samme svamp, vil svaret være ja. Så at ting ændrer fremtrædelsesform, ændrer ikke på, at der alligevel godt kan være tale om den samme 3

4 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø ting. Ligesom vi altså ikke kan slutte fra tings sansekategoriale lighed, at de er identiske med sig selv, kan vi heller ikke slutte omvendt, at fordi en ting ændrer fremtrædelsesform, da er tingen ikke identisk med sig selv. Stiller jeg nu det samme spørgsmål i forhold til mig selv, som den, jeg ér, er svaret umiddelbart lige så indlysende. Bevæger jeg mig i rummet fra ét sted til et andet og spørger til, om jeg er den samme som før, må man svare ja; jeg er den samme; jeg er stadig Jan; jeg er identisk med mig selv over tid. Når denne konstatering imidlertid kun holder vand for en umiddel bar betragtning, så er det fordi, identitetsbegrebet som psykologisk be greb er mere komplekst end identitetsbegrebet for ting af den døde materialitet. Man kan således med god ret stille spørgsmål ved, om jeg psykologisk set nu vitterlig også er den samme, efter at jeg har bevæget mig i rum og tid. Kan det ikke tænkes, at der er sket noget med mig, uanset om det har forstyrret min oplevelse af mig selv eller ej? Jo, det kan det, og det ér der. Pointen er, at vi som mennesker er livsudfoldende og som sådan forandrer os hele tiden, til tider umærkeligt stille og roligt, javist, men til andre tider og som følge af radikale hændelser i vort liv (at vi får børn, at pårørende dør, at vi bliver arbejdsløse) eller som følge af at begynde på en højskole, en ny uddannelse, et nyt arbejde, få en kæreste, eller hvad ved jeg kan forandringerne ske foruroligende hurtigt og uoverskueligt. I mere radikale tilfælde er forandringerne mere synlige, og de opleves stærkere. Men det ændrer ikke på det faktum, at der også i tiden, der under mere rolige omstændigheder går mellem min bevægelse fra et sted i rummet til et andet, altid vil være sket noget med mig. Måske er det umærkeligt lidt, men ikke desto mindre er jeg forandret en smule. Men og det er vigtigt jeg er netop kun forandret en smule. Jeg er ikke totalt forandret? Jeg er ikke pludselig blevet en anden, og det uanset om der er tale om mindre eller større forandringer. Hvis jeg fx stiller mig spørgsmålet, om jeg er den samme i dag, som jeg var som 6-årig, er svaret både ja og nej. På et plan er jeg den samme, på et andet er jeg ikke, der har jeg forandret mig. Men det er jo netop mig, der har foran dret sig, og det ved jeg, og det ved fx også min mor, som har kendt mig hele vejen, og som kan fortælle mig, at der er visse træk ved mig, som altid har været der, og som min søster eller min bror fx ikke har. Så selvom jeg har forandret mig, så er jeg ikke desto mindre også identisk med Jan på 6 år, både i 4

5 identitet og integritet min egen og i min mors oplevelse. Den lille Jan er en del af mig, han lever i mig som mit indre barn, som man nu om dage kalder det forhold at være i levende erindret følelsesmæssig kontakt med sin barndoms oplevelser og begivenheder. Med begrebsparret jeg-identitet og social-identitet fastslog Erik Erikson, at identitet psykologisk set hverken er et rent indre og personligt eller et rent ydre og socialt fænomen. Identitet er ret beset et relationelt fænomen. Det er så at sige dét, der binder det enkelte menne ske sammen med dets omgivelser. Med andre ord kan man tale om, at identitet har både en inderside og en yderside, hvor indersiden er den personlige oplevelse, mens ydersiden er det ansigt, vi viser verden, og som dermed giver anledning til andres oplevelse af én. Betegnelser som køns identitet, arbejdsidentitet, forældreidentitet osv. kan man så forstå som delaspekter ved, eller komponenter i, den samlede identitet, der uagtet hvor betydningsfulde de end kan være i den enkeltes selvforståelse hø rer hjemme under de to overkategorier jeg-identitet og social identitet. Hvad der må bemærkes ved identitet som psykologisk begreb er, at det peger på oplevelsen af at være den samme person over tid og kontinuitet. Der er altså ikke tale om en objektiv sammethed, som det er tilfældet med materielle tings identitet som fx koppen og tavlesvampen men derimod dels om no get subjektivt nemlig den enkeltes oplevelse og dels noget intersubjektivt andres oplevelse af én. Mere præcist, så siger identitet altså noget om oplevelsen af at være den samme på trods af de foran dringer, der sker med en. I den forstand er der tale om et begreb, der paradoksalt nok sammenfatter en samtidig sammenhæng mellem foran dring og stilstand, hvilket netop kun er meningsfuldt, fordi oplevelses aspektet er det centrale. Om jeg mister en arm, får nyt arbejde, får et barn osv., er altså ikke afgørende for, om jeg så er en anden. Det afgø rende er, dels om jeg selv og dels om mine omgivelser oplever mig som den samme, dvs. oplever mig som identisk med den, jeg var før de ind trådte hændelser. Identitetsdannelse Mere end nogensinde taler man i dag om udvikling som en livslang proces, hvor mennesket ikke én gang er dannet, når det fx er 30 år, men derimod forandrer sig gennem hele livet. Det er derfor kun naturligt, at man har fået øje for identitetsproblematikker gennem hele livet, som 5

6 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø kort sagt går ud på at finde ud af, hvem vi er dvs. drejer sig om at finde sig selv, at komme til sig selv, at være sig selv osv. Når det alligevel hovedsageligt er ungdomsfasen der er viet interesse i de fleste studier af identitetsdannelse og identitetsproblematikker, skyldes det, at ungdomsperioden eller puberteten er det tidspunkt i livet, hvor man for alvor begynder at udvikle de kognitivt refleksive og intellektuelle kapaciteter, der skal til for at gå bag om sig selv og stille grundlæggende eksistentielle spørgsmål til, hvem man er, hvorfor man er her på jorden, hvad meningen med livet er osv. Ungdommen her bredt forstået som overgangen mellem barndom og voksenalder er derfor mere end noget andet det tidspunkt i livet, hvor muligheden for at forholde sig til og skabe sig selv åbner sig op og bliver reel. Men ungdomsfasen er samtidig også tiden, hvor barndommens selvfølgelige omgang med sig selv, tingene og omgivelserne forstyrres, hvorfor netop også denne tid kan give anledning til, at man kommer i krise med sig selv. Man kan derfor sige, at ungdom er en tid præget af ambivalens hvor ambivalens skal forstås som en dobbelthed af modsatrettede dynamiske kræfter idet den både rummer en bred horisont af muligheder (alt er i sin vorden) og en forøget personlig sår barhed og skrøbelighed. Ungdomsperioden er derfor naturligt nok for de fleste mennesker både præget af gejst og fascination, frygt og angst eller med andre ord: en blanding af op- og nedture. Skal man forstå identitet og identitetsdannelse som det relationelle fænomen, det ret beset er, må man i tillæg til sondringen mellem identitetens inderside (oplevelsesaspektet) og yderside (det, man viser verden) sondre mellem identitetens indre og ydre betingelser. Mens de indre betingelser har at gøre med, hvad man kan kalde den lille historie, dvs. den unges personlige historie med alt, hvad den rummer af med fødte dispositioner, opvækstbetingelser, tidligere erfaringer osv., har de ydre betingelser at gøre med den store historie, dvs. de aktuelle sociokulturelle betingelser, hvorunder den unge (og enhver) skal skabe og vedligeholde sin identitet. Identitetens dannelse, opretholdelse og omdannelse er således udspændt i feltet mellem den enkeltes personligt oplevede og forvaltede livshistorie (de indre betingelser) og de aktuelle omstændigheder (de ydre betingelser), hvorunder identitetsarbejdet skal foregå. I det følgende vil jeg først se lidt nærmere på identitetsdannels ens ydre betingelser. Derefter ser jeg nærmere på de indre. 6

7 identitet og integritet Identitetsdannelsens ydre betingelser Er man ung i dag, står man for at skulle gøre sit identitetsarbejde i et dynamisk netværkssamfund i en globaliseret verden med simultan adgang til information om den anden side af kloden og til netbaseret selfperformance, kontakt og relationer. Denne udvikling ligger i forlængelse af det, som den tyske pædagog og socialforsker Thomas Ziehe for nogle år tilbage kaldte kulturel frisættelse, og hvortil han knyttede tre hovedtendenser af betydning for unges (og andres) selvforståelse, livsførelse og identitetsdannelse. Disse hovedtendenser har siden da ikke været for aftagende, men er snarere slået endnu mere igennem. Der er tale om: (1) Øget refleksivitet: Hvormed menes tilbøjeligheden til at gøre alt til genstand for refleksion og revision på baggrund af ny information eller viden. Med refleksivitet menes ikke den personligt reflekterende handlingsregulering, men derimod en kulturelt forankret og gennemtrængende refleksivitet, i hvilken det enkelte menneskes personlige re fleksioner er indlejret. Med et billede lånt fra Jan Kjærstads bog Forføreren kan man sige, at den enkeltes konkrete refleksioner over sig selv, sine handlinger, oplevelser og liv så at sige står på ryggen af en evigt vand rende refleksiv kulturel skildpadde, der i form af en stadig stigende mængde sekundær erfaringsviden stiller et hav af kulturelt forankrede tek nikker, tolknings- og tydningsmønstre til rådighed for iagttagelse og kommentering af hans eller hendes primære erfaringer. Vores påklædning; dét, vi gør; vores krop; vores seksualitet; det, vi spiser; miljøet, vi færdes i og opfordres til at tage vare på alt er via sekundære erfaringer forud for den enkeltes oplevelse og stil lingtagen gjort til genstand for kulturel refleksion og symbolisering. Som følge heraf ses en tendens til, at hovedvægten fra det at opleve for ad den vej at gøre opdagelser for at finde ud af noget om sit liv forskydes til en bevidsthedsmæssig redigering og formidling af det indsamlede erfarings materiale. Det kan godt være, at den øgede refleksivitet ikke er gjort bevidst af alle. Men som den evigt vandrende skildpadde er den for alle en betydelig faktor som et latent fundament for livsudfoldelsen og selv forståelsen. (2) Formbarhed: Hvormed menes forestillingen om, at alt kan formes og blive til hvad som helst. Vores egen person; vores krop; de børn, vi får; genteknologi osv. Der er altså tale om en forestilling om, at alt i prin cippet kan formes i tilværelsesprojekters og (til tider for- 7

8 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø skruede) forventningers navn. Bevæbnet med alt fra kosttabeller til terapi håndbøger er det moderne menneske indstillet på at gøre sig til arkitekt for sin egen livsstil inden for de såkaldte uendelige mulighedshorisonter. På den ene side er der tale om en stor frihed, idet antallet af frihedsgrader for hvad man kan foretage sig og blive til her i livet, i prin cippet nærmest er uendelige. På den anden side er der tale om et eksi stentielt pres, for nok er mulighederne i dag uendelige, men de er det kun i princippet. Reelt set, dvs. for den enkelte med en bestemt opvækst under bestemte livsvilkår og en bestemt skolegang, er det ikke altid muligt at blive og gøre det, man gerne vil, eller det, som andre (forældre, slægt ninge, venner) forventer af en (arbejdsløshed og begrænsninger i ud dannelsessystemet taget i betragtning). Der er derfor tale om en stadig nærværende fare for, at muligheder slår om i krav og dermed skifter fra at være et felt for håbefuld optimisme om alt det, man kan blive til, udleve og opleve, til et fængslende krav om, at man for at være noget skal leve op til diverse ideale forestillinger. (3) Tiltagende individualisering: Hvormed menes, at det enkelte men neske er henvist til selvstændig og separat stillingtagen til stort set alle livets forhold fx med hensyn til valg af uddannelse, erhverv, partner, udseende og livsstil. Igen er der tale om en dobbelthed, for lige såvel som man i princippet er fri til at vælge, må man også selv tage ansvaret for sine valg og handlinger og selv stå til regnskab for livsførelsens ud komme. Man kan som nævnt ikke længere bruge slægtens traditionelle arbejdsfelt (eksempelvis: I min familie har vi altid været bagere, så derfor skal jeg naturligvis også være bager) som undskyldning for, at man ikke opnåede at blive det, man gerne ville, eller det, der forventedes af én. Hvad der tidligere (i feudal- og klassesamfundet) blev forstået som den sociale arvs ydre rammesætning for et menneskes mulighedshorisont, er nu blevet til en mindre synlig (men ikke mindre betydningsfuld) og mere inderliggjort socialpsykologisk arvs ditto, hvor der med socialpsykologisk arv menes de oplevelses-, følelses-, forståelses- og handlemæssige kapa citeter og kompetencer, som udvikles gennem opvæksten afhængigt af kvaliteten af de relationer, man indgår i i familie, institution osv. Poin ten er, at den socialpsykologiske arv er både utydelig og betydningsfuld. Utydelig ved det, at den ikke kan fastlægges ud fra klasseskel, og betyd ningsfuld, fordi muligheden for at klare sig godt senere i livet langt hen ad vejen er betinget af, om man 8

9 identitet og integritet kommer fra et oplevelsesrigt, kultur-stimulerende og omsorgsfyldt hjem eller et kultur- og oplevelsesfattigt, omsorgssvigtende ditto. Grundet disse kulturelle tendenser er det at erhverve sig identitet for manges vedkommende ikke så ligetil. Man kan med lidt ironi sige, at den vægelsindede for alvor har gode betingelser i dag, fordi man altid kan stille spørgsmål ved det, man gør, ved den, man er, og ved det, man ved om sig selv (refleksiviteten). Man kunne jo blive og gøre noget an det (formbarhedsmyten). Så Sartre har nok ret i, at man i dag mere end nogensinde er, hvad man gør (individualiseringstiltaget). For der er netop en tendens til, at vi i dag opfatter os selv som værende noget værd ud fra, hvad vi gør. Da eksistentialismen blev født med Kierkegaard, kunne man i det mindste fastholde sig selv i troen på, at man var for Gud. Men efter at Nietzsche konstaterede Guds død, tror kun de færreste på noget sådant i dag. Det moderne samfund har kort sagt udvandet de ydre orienteringspoler, så der ikke længere eksisterer noget definitivt fælles tredje, som vi alle kan være enige om, og som vi kan søge at forstå og finde os selv ud fra. Hverken tradition, Gud, de store oplysningsfilosofier eller troen på Marx utopi om den socialistiske stat kan i dag være forankring for meningen med at være til. Og denne mangel på et fælles tredje har netop betydning for vores selvforståelse. For en væsentlig dimension i at forstå sig selv er at forholde sig til noget uden for sig selv, dvs. forholde sig til noget, som man ikke ér. At negere sig selv ved gennem noget andet at forstå, hvad eller hvem man ikke er, er nemlig en forudsætning for at forstå hvem, eller hvad man så er. Og hvor fænomener som Gud, tradi tion og definitive begreber om godt og ondt tidligere var den mur, man kunne kaste selvforståelsens bold op ad, så er muren i dag blevet usynlig eller måske snarere blevet væk. I den forstand er vi gået fra et kontra-traditionelt samfund, hvor man enten kunne være for eller imod tradi tionen og dermed være noget, uanset om man hældte til den ene eller den anden side til et post-traditionelt samfund, hvor det nærmest er umuligt at finde ud af, hvad eller hvem man skal være for eller imod To stærke kandidater til et fremtidigt fælles tredje i større målestok er klima og fred. Begge emner har global perspektiv og kræver handling, hvis vi ikke skal udslette grundlaget for vores eksistens. Det vil sige, at begge emner har karakter af nødvendighed og derfor potentiale til at slå igennem som fælles tredje for menneskelig selvforståelse. 9

10 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø En pointe i min opfattelse af unges situation, når de står for at skulle gøre deres identitetsarbejde, er, at de ydre betingelser så at sige placerer dem i et dobbelt pubertetsforhold, forstået på den måde, at nedbrydnin gen af traditioner samt opløsningen af troen på givne sandheder (the grand narratives) har bragt de vestlige samfund ud i en pubertetskrise, analogt til det, den unge oplever, når han/hun bryder med sine forældres mønstre og autoritet, for ad den vej at finde sine egne ben at stå på sine egne meninger, attituder etc. Og da de vestlige samfund som en usik ker yngling endnu ikke har fundet bæredygtige, værdiorienterende ben at stå på, er en væsentlig konsekvens, at de spørgsmål, vi stiller til en mening med det hele, ikke kan besvares via de ydre betingelser i samme udstrækning som tidligere, men derimod må søges et andet sted. Jeg påstår ikke dermed, at spørgsmålet om mening er nyt. Det er der måske nogle, der vil mene, men det er forkert. Spørgsmål om mening har mennesker altid stillet. Det nye er, at de gamle svar ikke længere umiddelbart giver mening, når vi spørger. Hvilket efter min mening er den egentlige eksistentielle kerne i det moderne samfunds identitetskrise. Spørgsmålet er så, hvor vi som moderne mennesker skal vende os hen for at opleve mening. Tre steder, tror jeg: (1) dels mod vore handlinger og præstationer, dvs. mod det, vi gør; (2) dels mod de mellemmenneskelige relationer, vi indgår i og er en del af; og (3) dels mod identitet ens indre betingelser i form af en personlig integritet. Med hovedvægten lagt på dels at sige noget om forholdet mellem identitet og integritet og dels at udpege en væsentlig forskel mellem de to begreber vil jeg i det følgende sige lidt om de tre punkter. Identitetsdannelsens indre betingelser For at komme til forståelse af, hvad der menes med identitetens indre betingelser, vil jeg starte med at påstå, at identitetsbegrebet ikke er et kvalitetsbegreb. At et menneske har identitet, siger ikke noget om, hvor vidt dette menneske er en sammenhængende person i mere bred for stand. Det siger heller ikke noget om, hvorvidt han/hun fornemmer livets puls i sin tilværelse og oplever en dybereliggende mening med sine gø remål. At have identitet er udelukkende udtryk for, at man oplever sig selv som den samme over tid, og at andre også oplever én som den samme. Med andre ord: Identitet siger ikke som sådan noget om, hvorvidt den del af mig, 10

11 identitet og integritet som jeg gennem mit handleliv viser verden (ydersiden), og som andre kan forholde sig til, er hele mig. Identitet siger heller ikke noget om, hvorvidt min oplevelse af at være den samme over tid er en større eller mindre manifestation af min person taget som en helhed. Det, jeg gør, er med andre ord ikke nødvendigvis ét udtryk for alt det, jeg er. Og den del af min gøren, som jeg gør til genstand for min identitetsforståelse, er ikke nødvendigvis et udtryk for hele mig og dermed heller ikke nødvendigvis et udtryk for, at jeg er et integreret menneske. Ganske vist er det rigtigt, at det er gennem vort handleliv, vi som mennesker skaber os selv, hvorfor et forsøg på at begribe menneskers livshåndtering og selvforståelse da også må inddrage disse menneskers konkrete praktiske forvaltning af deres mulighedsbetingelser. Men hverken handling, adfærd eller identitet siger i sig selv noget om konstellationen af et menneskes psykodynamiske univers og det uanset, hvor handleduelig eller identitetsstærk dette menneske er. For en teoretisk betragtning kan man sondre mellem jeg et som den del af vores person, der handler i verden, tænker, reflekterer osv., og mig et som de dybereliggende grunde, der bevæger os i vort liv, og som er en indre meningsreference eller oplevelsesmæssig klangbund for vore prak tikker. Mens altså jeg et er det i vores person, der gør noget, er mig et den indre klangbund i vores person, som giver anledning til oplevelser af at være o.k., bare fordi man ér den, man er, også selvom man taber i hockey, ikke får topkarakter til eksamen, eller i det hele taget må lide de ne derlag, som nu engang er forbundet med at være et levende og selvoverskridende menneske. Med familieterapeuten Jesper Juuls kendte sondring mellem selvfølelse og selvtillid kan selvfølelsen siges at høre til mig et, mens selvtillid hører til jeg et. I modsætning til jeg ets selvtillid er mig ets selvfølelse en eksistentiel kvalitet, der relaterer sig til vores viden om og oplevelse af, hvem vi er, hvor godt vi kender os selv, forholder os til, hviler i og er fundet til rette med os selv kort sagt: Hvor integrerede vi er. Man kan også sige, at selvfølelsen som en slags indre søjle eller kerne i vores væren udgør grundtonen i vores psykologiske eksistens, og at den, hvis den er vel udviklet, vil være det center i vores væren, hvorfra vore initiativer udsprin ger, og vore oplevelser ender. Selvtillid derimod har at gøre med, hvad jeg et kan præstere, dvs. har at gøre med, hvor gode og dygtige, dumme eller dårlige vi er til noget. Selvtillid er altså nærmest en udven- 11

12 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø dig for ankret men ikke af den grund nødvendigvis overfladisk tillært kvali tet, der vedrører vores gøren. Sondringen mellem jeg og mig gør det muligt at forstå, at nogle mennesker kan være ganske jeg-stærke, handleduelige, usårlige og vise sig selv og verden et ensartet ansigt og således have en klar identitet, både for sig selv og andre uden at forbindelsen mellem jeg et og mig et af den grund er særlig godt plejet. Selvom de er jeg-stærke, lever de i virkeligheden kun en lille del af deres person ud. Pointen er, at man som menneske kan være nok så funktionsduelig og have sine gode grunde til at fungere, som man gør, uden at man der med står ved sig selv og fungerer i overensstemmelse med de grunde, man i grunden har, som jo er de grunde, der hører til i de dybere lag af ens person dvs. i mig et. Tilsyneladende findes der mennesker, som fremstår funktionsduelige i forhold til verden, og som på denne bag grund oplever en form for selvværd og selvtilfredshed uden at skænke deres behov for nærhed og kontakt til andre en tanke så længe de blot har arbejdsopgaver liggende foran sig, som de kan give sig hen til og gå op i. I modsætning til jeg-styrke kan man tale om egentlig livs-styrke, hvis man som menneske søger at pleje forbindelsen mellem den, man er (mig et), og det, man gør (jeg et), og i den sammenhæng står ved sig selv i al sin mangfoldighed på godt og ondt. I modsætning til jeg-styrke drejer livs-styrke sig ikke om, at man ikke lader sig slå ud og viser sine sårbarheder, når livets alvor melder sig. Livs-styrke har at gøre med, at man også er i stand til (evt. på trods af angst for nederlag) at dele sit affektive liv (smerter, sorger, vrede, generthed etc.) med sine nærmeste og uden skamfølelse kan bede om en hjælpende hånd, når man har brug for det osv. Ikke at forstå derhen, at man er særlig livs-stærk, hvis man konstant har det skidt og involverer andre i sine lidelser. Men forstået således, at evnen til at mærke og stå ved sig selv på godt og ondt er en forudsætning for at opleve livet i dybden. Sondringen mellem jeg- og livs-styrke synliggør altså, at det at have en klar identitet ikke er ensbetydende med, at man er et integreret og livsstærkt menneske, der tør være sårbar og svag. Omvendt vil et inte greret menneske ikke nødvendigvis fremstå som en særlig jeg-stærk per son. Tværtimod vil han/hun kunne opfattes som identitetssvag, fordi han/hun står ved sit følelsesliv i al sin mangfoldighed og derfor eventuelt bli ver ked af det over ting og på måder som andre kan have svært ved at forstå 12

13 identitet og integritet og have med at gøre. Oftest vil det dog nok være sådan, at et inte greret menneske også i både sin egen og andres oplevelse vil fremstå med en klar identitet. Og en ting er sikkert. Integrerede mennesker er mere fleksible og mere rummelige, både over for sig selv og over for andre, og har psykologisk forudsætning for at leve et mere fuldtonet og menings fyldt liv. Når jeg her har gjort et nummer ud af at skelne mellem identitet og integritet, mellem gøren og væren, og mellem jeg-styrke og livs-styrke, så er det bl.a. for at gøre op med den individorienterede myte om, at det hand ler om at klare sig selv, at være stærk, at bide tænderne sammen, gøre sig uafhængig af andre og blive sin egen lykkes smed. Som Mogens Pahuus skriver i bogen Den enkelte og de andre: om at være sig selv uden at være sig selv nok (1993), så er vi mennesker først og fremmest til i kraft af livet med hinanden, dvs. i involverethed og vekselvirkning og det ikke alene, fordi andre mennesker er nødvendige som middel eller instrument for jeg ets mestring af verden, men fordi: virkeliggørelsen af den menneskelige personlighed [...] må ses som den størst mulige udfoldelse af de menne skelige evner og anlæg i fællesskab med de andre (s. 23). Den gængse antagelse om, at der nødvendigvis må være et modsætningsforhold mellem den enkeltes selvbestemmelse og den socialitet, han/hun er stedt i, er set i dette lys forkert. For hvis den enkeltes selvbestem melse står som en levende figur på en sund og stabil selvfølelse, vil der også være en indre moralsk sammenhæng mellem hensynet til næsten og én selv. Selvfølelse og socialitet (intersubjektivitet) er ikke hinandens modsætninger, men derimod hinandens gensidige betingelser. Selvfø lelse og socialitet er givet i og med hinanden, hvorfor selvfølelsen da oftest heller ikke daler, men netop vokser, når vi er optaget af noget eller nogen. Man må holde sig for øje, at selvfølelse eller selvkærlighed ikke er det samme som den selvoptagethed og selvcentrerethed, man typisk ser hos bl.a. narcissistiske karaktertyper. Selvfølelse er ikke konkurrent til kærligheden, men er ret beset den basis eller det ståsted, som mulig gør, at vi kan engagere os i andet end os selv. Individualitet og fællesskab er altså to uadskillelige poler i det kon kret eksisterende foranderlige hele, som vi alle gennem vore livs udfoldelser er blevet til i og fortsat bliver til ved. Isoleret set giver det hverken mening at tale om individualitet eller fællesskab. Skal vi fatte grundlaget for den enkeltes livshåndtering og identitetsdannelse, må vi nødvendigvis også have øje for det fællesskab, som han/hun indgår i, er en del af, giver til 13

14 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø og får fra. Som mennesker er vi del af hinanden, hvil ket naturligvis også betyder, at den personlige dannelse og ansvarlighed rækker ud over den sikren sig selv, som samfundets liberalistiske grund strukturer i øvrigt i vid udstrækning lægger op til. En anden grund til, at specielt sondringen mellem identitet og integritet er både nyttig og nødvendig, er, at den gør det muligt for os at forstå, at selvom vi som mennesker livet igennem forandrer vores identitet, og selvom vi som mennesker af i dag indgår i en masse forskellige relationer og har en masse forskellige roller, og selvom vi lever i en turbulent tid uden definitive sandheder, da er der alligevel ikke tale om, at mennesker ikke er sammenhængende personer. At vi som mennesker kan have forskellige identiteter i forskellige sammenhænge, er ikke ensbetydende med, at vi ikke hænger sammen. Det kan det være, hvis man vel at mærke er et uintegreret menneske. Men så lider man, og så søger man hjælp ved at gå i terapi, melde sig ind i ny religiøse bevægelser, gå op i bajere, piller, stoffer eller hvad ved jeg. Og som terapeut kan man jo ikke sige til et menneske, der opsøger en, fordi han/hun føler sig splittet, ved siden af sig selv og har det skidt, at det er ganske naturligt, og at det skal han/hun ikke være ked af, men bare lære at leve med, fordi sådan er det nu at være et moderne menneske og så iøvrigt kr. tak, ud ad døren og den næste ind. Den går ikke. Og faktisk er det ikke sådan, dt er at være menneske, heller ikke i dag. Lad mig illustrere dette synspunkt med et bud på en model over forholdet mellem identitet og integritet, som måske kan stå som metafor for, hvorfor det at have flere identiteter ikke er ensbetydende med, at man er flere personer, og dermed ikke er ensbetydende med, at man ikke er én sammenhængende person. Modellen har jeg hentet hos Boje Katzenelson (1995) og hans måde at forstå bevidsthed på. Katzenelson taler om bevidsthed som et orgelværk, og jeg vil nu låne hans instrument i forhold til forståelsen af det moderne menneskes identitet. Modellen illustrerer forholdet mellem identitet og integritet. De enkelte rør skal metaforisk betragtes som forskellige identiteter (kønsidentitet, social identitet, fritidsidentitet, uddannelsesidentitet og netværksidentitet), og kan opfattes som de ansigter, man i forskellige kontekster viser verden og hertilhørende specificerede selvopfattelser. Grunden, som rørene står på, er den personlige integritet, som kan være mere eller min- 14

15 identitet og integritet Social identitet Kønsidentitet Uddannelsesidentitet Fritidsidentitet Netværksidentitet Integritet Figur: Identitet og integritet dre udviklet. Lever man kun et af rørene ud, lever man ikke fuldtonet. Er der ikke forbindelse mellem rørene, er man ikke integreret. At indgå i forskellige roller og at fremstå med for skellige identiteter er ikke noget problem, hvis man er integreret. Da vil man ikke skulle lave sig om, skifte kasket eller password, hver gang man indgår i nye sammenhænge, men blot stikke fingeren i jorden for at mærke livs sammenhængens klima og justere sine handlinger herefter. Da kan man med andre ord med og som sig selv indgå som hel person i forskellige kontekster. Lad mig gøre opmærksom på, at forholdet mellem integri tet og identitet naturligvis er en dynamisk figur/grund-komplementari tet. Skal jeg afslutningsvist komme med et bud på, hvad jeg overordnet ser som det moderne menneskes (børn, unge, voksne) udviklingsopgave, vil jeg tale om kvalificeret selvbestemmelse som en slags regulativ idé. Med begrebet fastholdes nemlig på den ene side nødvendigheden af, at man som menneske søger at kva lificere sig til at begå sig i et informationsteknologisk medie- og videns samfund, hvilket er en forudsætning for at 15

16 jan Tønnesvang: skolen som vitaliseringsmiljø finde en samfundsmæssig niche at handle i og skabe sig selv gennem. På den anden side fastholdes med begrebets dobbelthed, at denne kvalificering netop kun er nødven dig og ikke tilstrækkelig. En yderligere forudsætning er nemlig, at man tillige kan finde sig til rette i et meningspluralistisk mulighedsunivers i en globaliseret rammesætning. Derfor er det også nødvendigt at være selvbestemmende i en sådan grad, at man (ved at lytte til sig selv og mærke efter) kan være sit eget center for initiativ og handling, så man dermed kan opleve, at der er en mening med det, man gør. Skal man skabe sig et værdigt og meningsfyldt liv, er det ikke tilstrække ligt kun at være kvalificeret til at gøre ting rigtigt. Tillige må man lære at gøre de rigtige ting (selvbestemmelsesaspektet), hvilket Joseph Campbells smukke ord understreger: Det siges, at vi alle sammen søger efter en mening med livet. Jeg tror nu ikke, at det forholder sig sådan. Det, vi søger, er efter min op fattelse en oplevelse af at være levende, så vores livserfaringer på det rent fysiske plan vil finde genklang i vores eget inderste væsen og i vores egen inderste virkelighed, og på den måde vil vi så føle begejstringen over at være til (Campbell, 1991, s. 7). Paul Tillich har engang talt om modet til at være som noget centralt for det moderne menneske. Min opfattelse er, at dette i dag er mere vigtigt end nogensinde. Men glemmer man sig selv, så kommer man ikke langt. Det er nemlig ikke nok at ville, man skal også kunne være sig selv. Og det kræver, at man forsøger at pleje forbindelsen mellem jeg et og mig et, eller for at sige det anderledes, mellem det, man gør, og den, man er. I den sammenhæng har nogle qua deres opvækst naturligvis bedre betingelser end andre. Men selvom man eventuelt har haft dårlige opvækstbetingelser, og selvom man ikke selv kan være skyld i, hvad man via forældrepåvirkninger, institutionspersonale og skolelærere har været udsat for, og hvad man via disse påvirkninger er blevet til, er det ikke desto mindre én selv, der må tage ansvar for den, man nu engang er. Først da kan man også begynde at ændre noget. Omvendt er det lige så vigtigt at gøre opmærksom på, at en god opvækst ikke fratager én fra den stadige personlige ansvarlighed for at blive sig selv i sit liv. At leve livet meningsfyldt og at kunne være sig selv i og foruden samvær med andre er et vedvarende livsarbejde. 16

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere