Tema: børn og unges angst. Angst hos børn og unge. Angstbehandling i Australien. angste barn. nr. 22 OKTOBER 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: børn og unges angst. Angst hos børn og unge. Angstbehandling i Australien. angste barn. nr. 22 OKTOBER 2008 WWW.AnGSTFOREnInGEn."

Transkript

1 nr. 22 OKTOBER Foto: Jamovenkilt (fl ickr/cc) Tema: børn og unges angst Angst hos børn og unge Hjælp til mit angste barn Angstbehandling i Australien Flyveangstkursus

2 Redaktion: Marie Särs Andersen (ansv. red.) Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen: Kamma Kaspersen, cand.mag. Produktion: Rounborg Grafisk Oplag: Layout: Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag sendes til: Indhold 2... Kolofon 3... Leder 4... Angst hos børn og unge 6... Hvordan hjælper jeg mit angste barn? 8... Behandling af børns angst i Sydney, Australien Teenager med angst? Angsten ligger i vanerne Angstkonference i Ringsted en succes Psykiatrisk Museum Augustenborg 16...Copenhagen Child Anxiety Project Flyveangstkursus Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg Tlf.: ISSN Bogreolen 22...Hvad er der egentlig bag stjernerne? Opslagstavlen Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2008: kr. 200 Biblioteksabonnement: kr. 250 Firmaabonnement, lille: kr Firmaabonnement, stort: kr Institutionsabonnement: kr Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver op til og med kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. ANGST, FOBI, PANIK? Er du bange for at være i fokus, sige noget i en gruppe? Bange for at andre skal vurdere dig negativt? Er du bange for at stå i kø, køre i bus eller tog, elevatorer? Har du eksamensangst, præstationsangst eller lavt selvværd? Symptomer: Bl.a. vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, rødmen, rysten, svimmelhed? Kognitiv adfærdsterapi og Mindfulnesskurser MBCT Kognitiv Center København Gammel Mønt 12, København K

3 Angstlidelser starter ofte i barndommen Der har været en livlig debat i agurketiden om det voksende antal personer med psykiske sygdomme som angst, stress og depression, der får tilkendt livsvarig førtidspension. Mange endog uden forudgående at have været visiteret til fleksjob. Mens en stor gruppe af dem, der tilkendes pension, er bukket under efter et langt og stressende arbejdsliv, er det stærkt foruroligende, at en anden stor gruppe består af unge under 30 år, som aldrig er kommet rigtigt i gang med uddannelse eller arbejde. Mange af de unge førtidspensionister har haft en psykisk lidelse siden de var børn. Men de er aldrig blevet ordentligt udredt eller behandlet, bl.a. fordi der ikke har været klare procedurer i behandlingen af børn og unge, fordi de tungere psykiske lidelser prioriteres højere i psykiatrien og ikke mindst fordi viden om bl.a. angstlidelser og deres invaliderende karakter ved manglende tidlig indsats har været for dårlig. I dag ved man, at mange angstlidelser starter i barndommen. Samtidig er der ved at komme langt mere fokus på og forståelse for betydningen af tidlig og forebyggende indsats. Som en start er den nye 2-måneders undersøgelsesgaranti for børn trådt i kraft den 1. august, mens behandlingsgarantien skal træde i kraft den 1. januar næste år. Der er dog stadig lang vej til målet. For det første står de kun 125 børneog ungdomspsykiatere over for en stærkt øget efterspørgsel. Antallet af behandlere skal op på det dobbelte for at kunne imødekomme de mindst børn og unge med udiagnosticerede psykiske lidelser. For det andet er det ikke kun et spørgsmål om behandling. Det er i høj grad også et spørgsmål om, hvilken behandling børnene og de unge tilbydes. Man ved, at den kognitive adfærdsterapi er yderst effektiv, ikke kun til behandling af voksne, men også til behandling af børn. I dag er det imidlertid kun en lille brøkdel af de behandlingskrævende børn, der får tilbudt denne terapiform i offentligt regi, mens en formodentlig endnu mindre brøkdel har forældre, der kan betale for behandling hos en privatpraktiserende kognitivt uddannet psykolog med speciale i børn, hvis en sådan da findes inden for geografisk rækkevidde. Det er aldrig optimalt, at forældre skal agere behandlere for deres børn, men der kan være situationer, hvor hjælpen simpelthen ikke er til at få, og hvor den eneste løsning er selv at sætte sig ind i, hvordan man hjælper barnet videre. Under alle omstændigheder også der hvor man har en dygtig behandler i ryggen er det en enorm fordel, at forældre og andre voksne, som har med det angste barn at gøre, sætter sig ind i den proces barnet skal igennem, så de har forståelse for problematikken og kan støtte og hjælpe på bedste vis. I dette nummer af AngstAvisen har vi samlet en række artikler om børns angst og behandling. Per Hove Thomsen, Professor i børne- og ungdomspsykiatri, har skrevet artiklen Angst hos børn og unge. Vi har også skelet lidt til Australien, som er foregangsland med hensyn til angstbehandling af børn, og bringer en artikel om angstklinikken for børn og unge på Macquarie University i Sydney. Boganmeldelserne i dette nummer er tænkt som inspiration til forældre, der trænger til en hjælpende hånd. Vi skal benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på Angstforeningens forum (www. angstforeningensforum.dk), hvor der findes en rubrik med overskriften Forældre til angste børn. Her kan man dele sine tanker og erfaringer med andre forældre. Dejligt efterår til alle og rigtig god læselyst! Marie Särs Andersen 3

4 Angst hos børn og unge Af professor Per Hove Thomsen, Århus Universitetshospital Tema børn og unges angst Langt de fleste børn, unge og voksne oplever angstfænomener. Hos mange børn ser vi i perioder, at de kan være bange for mørke, hunde, tordenvejr, at sove alene eller mange andre ting. Hos større børn og unge (samt hos mange voksne) kender man til at være bange for at skulle møde andre, at blive vurderet og målt af andre (præstationsangst). Disse angstfænomener er generende, men oftest ikke invaliderende og dermed hæmmende for en normal livsudfoldelse. Hos nogle børn bliver angsten dog for stor og tager magten over barnet og dets familie. Når man skal vurdere, om kriterierne for en angsttilstand er til stede hos et barn eller en ung, er det således vigtigt, at se på såvel sværhedsgraden af symptomerne (hvor intense er angstsymptomerne) som varigheden af disse samt se på, om de er normale i forhold til alderen. Nedenfor vil forskellige former for angsttilstande, som de kan ses hos børn og unge, kort blive beskrevet; Separationsangst ses hos mindre og større børn. Som navnet antyder, ligger bag denne angst en angst for adskillelse, typisk fra forældrene. Tidligere blev tilstanden kaldt skolefobi, idet separationsangsten oftest betyder, at barnet ikke kan gå i skole. Betegnelsen er dog misvisende, idet der oftest ikke ligger faktorer i skolen, som udløser barnets angst eller som barnet søger at undgå, men at det er adskillelsen fra forældrene, der er det centrale. Som normalt fænomen optræder separationsangst hos det lille barn, som skal afleveres i vuggestuen eller børnehaven og først efter en indkøringsperiode affinder sig med situationen. En reaktion på adskillelse i form af utryghed og evt. angst er således forventelig. Hos barnet med abnorm separationsangst overstiger denne angst dog, hvad vi ser hos de fleste andre børn. Angsten varer ved, således at det op i skolealderen er svært for barnet at være adskilt fra en eller begge forældre. Det betyder, at barnet har svært ved at komme i skole, og lykkes det at komme i skole, skal barnet måske uafladeligt ringe hjem for at tjekke, at forældrene har det godt. Børn med abnorm separationsangst kan beskrive, at der bag deres symptomer ligger en stor angst for, at forældrene skal komme til skade, når barnet ikke er til stede. Barnet selv er ulykkeligt over ikke at kunne komme i skole og kan de fleste aftener have de bedste intentioner om næste dag at skulle derhen. Når dagen oprinder, bliver det umuligt for barnet at komme af sted, fordi angsten bliver for stor. Hos andre børn kan ses såkaldte specifikke fobier. Fokus for disse fobier kan være angst for insekter, større dyr, vilde dyr, mørke osv. Fobien hos barnet bliver så stor og udtalt, at den kommer til at styre barnets adfærd. Således vil barnet ofte have såkaldt undgåelsesadfærd, hvor han/ hun søger at undgå situationer, hvor han/hun kan blive konfronteret med det frygtede objekt. Hos børn kan man se såkaldt generaliseret angsttilstand. Dette betegner en tilstand, hvor barnet er generelt utrygt og anspændt, evt. har psykosomatiske, kropslige smerter, og hvor det hele tiden gør sig bekymringer om både sig selv og nærtstående. Det medfører en næsten konstant angstfyldt spændingstilstand og påvirker søvnen, koncentrationen og livsglæden. Andre børn med angst kan have OCD (obsessive compulsive disorder), også kaldet tvangstankesygdom. Ved denne angsttilstand har barnet hovedet fyldt af tvangstanker, som det ikke kan slippe af med. Barnet selv har en erkendelse af, at tankerne er overdrevne, urimelige og måske endda bizarre. Selv om barnet således med sin fornuft kan lægge afstand til tankerne, er det følelsesmæssigt helt i tankernes vold. Tankerne kan indeholde skrækfyldte fantasier om sygdom og død (enten hos barnet selv eller hos nærtstående) eller tanker om, at barnet kan komme til at gøre andre skade eller via forsømmelig adfærd forårsage, at huset brænder eller lignende. I kølvandet på tvangstanker opstår såkaldte tvangshandlinger, som betegner handlinger, barnet føler sig tvunget til at udføre. Det kan være handlinger i form af uafladelig tjekken af døre, elinstallationer, vandhaner, lys mv. Det kan også være ritualer, som barnet skal udføre for på magisk vis at undgå, at noget katastrofalt skal tilstøde barnet eller familien. Disse tvangstanker kan ganske fylde barnets bevidsthed og være særdeles pinagtige og tvangshandlingerne kan fylde hele dagligdagen, så der ikke levnes meget tid til andre aktiviteter. Enkelte børn har en angsttilstand, som kaldes selektiv mutisme. Denne relativt sjældne tilstand ses hos børn, som på trods af normal sprogopfattelse og talefunktion ikke taler i specifikke situationer, oftest slet ikke taler uden for hjemmet. Disse børn vil fremstå som tavse, ofte reserverede og afvisende samt socialt isolerede uden for hjemmet, men have normal sprogfunktion og lyst til at tale derhjemme. Hos unge kan ses symptomer på socialangst. Denne tilstand betegner en overdreven angst for at komme 4

5 ud blandt andre mennesker, fordi den unge føler sig vurderet af andre. Ofte vil den unge have meget stor bekymring for, om andre vil synes, at han eller hun siger de rigtige ting, gør tingene korrekt osv. Det kan i sidste instans betyde, at den unge gradvist holder op med at komme ud blandt andre, kan have svært ved at komme i skole og ikke deltager i sociale aktiviteter. Hvad kan man gøre for at hjælpe børn og unge med angst? Det væsentligste princip i behandlingen af angst er at lære at gå imod angsten. Dette lyder absolut meget lettere end det i virkeligheden er. Den bedst dokumenterede form for terapi til angst hos såvel børn, unge som voksne er såkaldt kognitiv adfærdsterapi. Den kognitive terapi går ud på at søge at ændre de tanker om katastrofe, som barnet er fyldt af. Adfærdsterapien går ud på gradvist at øve sig i at gøre de ting, som man er bange for (fx at træne i at gå ud blandt andre, at øve sig i at være i situationer, som ellers ville udløse tvangstanker, at gradvist træne barnet i at adskilles fra sine forældre osv.). Hos mindre børn vil man lægge vægten primært på de adfærdsterapeutiske teknikker, mens man med Professor Per Hove Thomsen stigende alder kan inddrage mere af den kognitive terapi. Mange unge kan have hjælp af gruppebehandling og herunder selvhjælpsgrupper, hvor man kan støtte hinanden i at gøre ting, som er vanskelige og angstfremkaldende. De fl este børn kan hjælpes ganske betragteligt ved kognitiv adfærdsterapi. Endvidere har bestemte former for medicin vist at kunne hjælpe på nogle af angsttilstandene, også hos børn og unge, således er de såkaldte SSRI-præparater (antidepressiva) effektive i behandlingen af OCD, men det har også vist sig, at de har effekt ved meget svære former for socialangst og selektiv mutisme. Per Hove Thomsen er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og leder af Afsnittet for børn og unge med ADHD, Tourettes syndrom og OCD, Århus Universitetshospital. Han har skrevet fl ere bøger om bl.a. OCD. Han er i færd med aktuelt at skrive ny bog om angst hos børn og unge. Få psykologen i nettet Dansk Psykolog Forening vil med en ny hjemmeside gøre det nemmere at forstå sindets lidelser og samtidig gøre det lettere at fi nde en psykolog. På hjemmesiden er alle psykologer autoriserede, og man kan søge efter bl.a. geografi sk placering og specialisering. Siden indeholder også et opslagsværk, hvor man kan læse om de forskellige lidelser og fagudtryk. Jyllands-Posten,

6 Hvordan hjælper jeg mit angste barn? Tema børn og unges angst Hvis dit barns angst fylder så meget, at det er et problem i hverdagen i forhold til skolegang, kammerater osv., er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Men der er også meget, du selv kan gøre for at hjælpe dit barn med at mestre og overvinde overdreven angst. Her kommer nogle tips og idéer at tage udgangspunkt i: Lån gerne bøger om angst og behandling, så du får en større forståelse for problematikken. (Se litteraturlisten) Undgå at blive irriteret på barnet i situationer, hvor barnet føler angst. Også selv om du kan se, at der ikke er noget at være bange for! Hvis du har svært ved at forstå, hvad barnet gennemgår, så forestil dig, at du skal optræde på landsdækkende tv, eller at du skal kravle ind i et bur med giftige slanger. Det er sådan dit barn har det! Leg tit-tit-borte med det helt lille barn, så det lærer, at du dukker op igen, når du har været borte. Fortæl dit barn om episoder, hvor du selv har oplevet angst, så barnet lærer, at det er ok at tale om angsten, og at andre kender følelsen. Fremstå som en god rollemodel og vis, at der er ting, du selv har svært ved, men arbejder konstruktivt med at overvinde. Tal med barnet om, at der er sammenhæng mellem tanker og følelser. Nogle tanker er angstprovokerende, andre er beroligende. Tal sammen om de situationer barnet frygter og inddrag erfaringer fra lignende begivenheder, sund fornuft, alternative forklaringer osv., der kan underbygge mere positive tanker og overbevise barnet om, at dets negative forventninger ikke er særlig sandsynlige. Hjælp barnet med at træne angstprovokerende situationer (adfærdstræning). Lav en liste med ting, der skal trænes, og opstil overkommelige delmål. Start med det letteste. Er barnet fx bange for at sove alene i mørke, så start med at lade det sove alene med lyset tændt i værelset og døren åben ud til gangen. Senere slukker I lyset i værelset og lader det være tændt ude på gangen. Herefter kan I nøjes med lyset fra et værelse på den anden side af gangen. Efter yderligere et stykke tid slukker I lyset helt, og til sidst kan I også lukke døren til barnets værelse. Men sørg for, at barnet er trygt ved hvert trin, før I går videre til det næste, så du ikke skubber barnet ud over kanten og forstærker angsten i stedet for at reducere den. Vær meget bevidst om at rose barnet verbalt og med kærtegn, når barnet udviser mod og udholdenhed i svære situationer. (Ikke fordi det får succes, men fordi det prøver!) Selv om det i visse situationer er uundgåeligt, skal du så vidt 6

7 Foto: Eric Hamilton (fl ickr/cc) muligt undgå at støtte barnet i undvigeadfærd (blive hjemme fra skolen, sociale sammenkomster osv.) Barnet skal i stedet for have hjælp til at tænke mere konstruktive tanker omkring de situationer, det frygter. Undgå at overbeskytte barnet og gøre ting for det. Overbeskyttelse lærer barnet, at verden er farlig, og at det ikke selv kan noget. Det skal i stedet lære at mestre angstprovokerende situationer i små bidder, så selvtilliden vokser. Nogle børn har gavn af at lære afslapningsøvelser. (Se CD i litteraturlisten). For mindre børn kan du kan læse historier, der handler om at være genert og om at udvikle selvværd. (Se litteraturlisten). Arbejd gerne med selvhjælpsmateriale sammen med barnet (Se litteraturlisten). Relevante bøger: Bange, mere bange, angst. Når børn og unge får psykiske problemer. K Hellström, Å Hanell og L Liberman. Frydenlund Grafi sk, sider. ISBN Helping Your Anxious Child (foreligger p.t. ikke på dansk). Ronald M Rapee, Ann Wignall, Susan H. Spence, Vanessa Cobham, Heidi Lyneham. New Harbinger Publications. December sider. ISBN: Jeg er genert en serie om følelser hos børn. Dorthe H. Bundtz, Maaholms Forlag, Maaholms Forlag, sider. (For de 5-8-årige). ISBN: Mit barn er bange tips til forældre med ængstelige børn. Martin Stiefenhofer. Lamberth sider. ISBN: Når børn er bange Hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt Cynthia G. Last Forord af Per Hove Thomsen, professor, overlæge dr. med. Dansk Psykologisk forlag, sider. ISBN: Når du bekymrer dig for meget hvad så? Dawn Huebner, Dansk Psykologisk Forlag, sider. ISBN Når jeg bliver mobbet en serie om følelser hos børn. Lis og Torben Pøhler, Maaholms Forlag, sider. (For de 5-8-årige). ISBN: Vejledning til gode tanker gode følelser. Dansk Psykologisk Forlag, sider. ISBN: CD: Bobby Zachariae: Visualisering for børn. Rosinante, 2007 Til den voksne/unge, der vil vide mere: At overvinde socialangst og generthed. En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi. Gillian Butler, Nye psykologisk perspektiver. Klim, sider. ISBN: Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi. Esben Hougaard, Dansk psykologisk Forlag, sider. ISBN: Selvværd og nye færdigheder En manual til dig i udvikling. Irene Oestrich. Dansk Psykologisk Forlag sider. ISBN: Hver tredje dansker sygemelder sig med stress Ofte giver stressede danskere arbejdet skylden, men privatlivet kan sagtens være den virkelige årsag til, at de til sidst ikke kan arbejde. 37 procent af danskerne har på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv været så stressede, at de har været nødt til at lade arbejde være arbejde og sygemelde sig. Det fremgår af en meningsmåling, hvor Capacent Epinion for PFA Pension har spurgt danskere om deres oplevelser med stress. Socialrådgiver Stina Amdi Letvad fra PFA Pensions sundhedsrådgivning beskriver 37 procent som et højt tal. Hun forklarer det bl.a. med, at danskere er blevet mere opmærksomme på stress. Ifølge meningsmålingen rammer stress alle faggrupper, lige som både unge og ældre medarbejdere sygemelder sig med stress. Og selvom 93 procent af de stressramte i meningsmålingen angiver, at deres stress har været helt eller delvist betinget af arbejde, så har deres privatliv også stor betydning, understreger Stina Amdi Letvad. Flere læger påpeger, at det mest virksomme er at lave om på de faktorer, der gør at man bliver nødt til at sygemelde sig, både hjemme og på arbejdspladsen

8 Behandling af børns angst i Sydney, Australien Af Mikael Thastum, lektor, Psykologisk Institut, Århus Universitet Tema børn og unges angst Jeg har i foråret 2008 været knyttet til angstklinikken for børn og unge på Macquarie University i Sydney, Australien, som er ledet af professor Ron Rapee. I det følgende vil jeg kort beskrive klinikkens behandlingsmetode for børn med angst, som bl.a. er karakteriseret ved, at forældrene bliver aktivt inddraget i behandlingen. Først imidlertid lidt generelt om børn med angst; Angst er en normal følelse, som er med til at sikre individets overlevelse, og hos de fleste børn vil den udviklingsrelaterede angst forsvinde af sig selv. For omkring ét ud af ti børn og unge bliver angsten imidlertid et så stort problem, at den kan skabe alvorlige vanskeligheder og gribe forstyrrende ind i barnets liv og udvikling. Om angsten kan betragtes som et problem bestemmes af, hvor alvorlig angsten er, om den er alderssvarende, og i hvilken grad den påvirker barnets liv. En del børn med alvorlig angst vokser fra angsten med alderen, eller får positive oplevelser, der kan hjælpe dem med at overkomme angsten. Det er imidlertid også sandsynligt, at det alvorligt angste barn vil fortsætte med at blive begrænset i sin livsudfoldelse gennem hele livet. Således vil tilstedeværelse af en angstlidelse i barnealderen disponere for udvikling af psykiske lidelser som fx angst og depression i voksenalderen. Angste børn præsterer desuden under deres niveau i skolen og til sport, og de har ofte færre venner og en ringere livskvalitet end andre børn. Angste børn er ofte velopdragne, og generer sjældent andre. Deres problem kan derfor nemt blive overset både af forældrene og i skolen. Der er forskellige måder, hvorpå angst kan komme til udtryk hos børn. Nogle af disse nævnes her: Børn med separationsangst bekymrer sig om, at noget slemt skal ske med mor eller far eller med dem selv, når de ikke er sammen. Derfor vil disse børn ofte ikke være væk fra deres forældre, fx ikke gå i skole, sove hos en kammerat, eller deltage i skolelejr. Børn med socialangst er ekstremt sky og tilbagetrukne, og bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer som fødselsdage, fester, sportsbegivenheder, at købe ting i forretninger eller at svare en telefon. De har ofte svært ved at etablere venskaber. Børn med generaliseret angst er overdrevent bekymrede. De bekymrer sig om mange forskellige områder af deres liv såsom skolen, konkurrencer, sport, familien og nyt, der skal ske. De har ofte fysiske symptomer som hovedpine, kvalme og diarre. Unge med panikangst har regulære panikanfald tilsyneladende uden grund, og bekymrer sig også om anfaldene kommer igen. De begynder derfor at undgå steder og aktiviteter af frygt for at få et panikanfald. På klinikken i Sydney tilbydes behandling i grupper til børn med angst med basis i en kognitiv adfærdsterapeutisk metode og med deltagelse af børnenes forældre. For at deltage i et behandlingsforløb, skal barnets hovedproblem være en angstlidelse. Hvis barnets hovedproblem er fx adfærdsforstyrrelse eller depression, skal denne problematik adresseres før en evt. angstbehandling bliver relevant. For at afklare barnets problematik, bliver barnet og forældrene 8

9 Flaskehalse på børne-ungeområdet derfor, før barnet tilbydes behandling, interviewet ved brug af et struktureret klinisk interview. Behandlingen strækker sig over 10 ugentlige sessioner. Gruppen består af mellem 4 og 8 familier, og børnene bør være inden for nogenlunde samme aldersgruppe (fx 8-10 år, år, år). I hver session mødes terapeuten først med forældre og børn sammen, herefter sammen med børnene alene (mens forældrene arbejder med en opgave), herefter sammen med forældrene alene (mens børnene arbejder med en opgave eller har fritid), og endelig, i slutningen af sessionen, mødes børn og forældre igen for at dele, hvad de har lært samt planlægge de hjemmeopgaver, der skal forsøges inden næste session. Der mangler speciallæger til at dække det stigende behov for behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Allerede i 1998 skulle der således 250 speciallæger til for at dække behovet. Til sammenligning er der i dag kun 152 læger med speciale inden for børne - og ungdomspsykiatri. Problemet er ikke så let at løse. Det tager 12 til 14 år fra en studerende begynder sit studium, til vedkommende er uddannet speciallæge. Desuden skal speciallægerne også bruge tid på deres patienter, og de har derfor ikke tid nok til at uddanne nye læger. Og selv om de havde tid nok, viser det sig, at der er manglende interesse for området blandt de uddannelsessøgende. I 2006 blev således kun 17 pladser ud af 20 besat. Som en midlertidig løsning, ansættes specialuddannede psykologer. Det er en del af regeringens aftale på sundhedsområdet for Information, Foto: Nils K Windisch (fl ickr/cc) Meget kort beskrevet er forløbet af sessionerne følgende; I session 1 bliver børnene introduceret til sammenhængen mellem følelser og tanker, og hvad angst er, og forældrene bliver introduceret til programmet samt til angstens natur og årsager. Mål med forløbet bliver diskuteret og fastlagt. I session 2 bliver børn og forældre introduceret til kognitiv omstrukturering at tænke realistisk. Begrebet detektivisk tænkning introduceres. I session 3 arbejder børnene videre med detektivisk tænkning og ideen om at belønne sig selv introduceres. Forældrene arbejder med forældreskab, bl.a. hvordan beroligelse og forsikringer om, at det nok skal gå, kan forstærke barnets angst, samt betydningen af ros, opmærksomhed og overbeskyttelse. I session 4 introduceres principperne for eksponering og angsthierarkier. I session 5 lærer familierne, at lave deres egne angsthierarkier og eksponeringer. Familierne lærer enkle mindfulness-teknikker. I session 6 diskuteres forhindringer for gennemførelse af eksponering og angsthierarkier, og der undervises i problemløsning. I session 7 diskuteres sociale kompetencer og assertiv adfærd. I session 8 diskuteres vanskeligheder, der kan forhindre fremskridt, og børn og forældre lærer måder at forholde sig til mobning og drilleri. I session 9 gennemgås de oprindelige mål for behandlingen samt fremskridt indtil nu. I session 10 diskuteres hvordan fremskridt kan vedligeholdes, hvordan tilbagefald tackles, og der holdes en lille afslutningsfest. Et væsentligt element i programmet er de opgaver, børnene med forældrenes støtte laver imellem sessionerne, og som primært består i at udarbejde hierarkier for gradueret eksponering til angstfyldte situationer, samt gradvist at gennemføre eksponeringerne. Forældrene lærer strategier til bedst muligt at støtte børnene i denne proces. Effekten af programmet er veldokumenteret. Således har op til 80 % af de børn, der gennemfører programmet været diagnosefri eller mærkbart bedret, og bedringen har set ud til at vedblive i op til 6 år. Det er planen at afprøve programmet på Psykologisk Institut, Århus Universitet, i løbet af foråret Professor Ron Rapee, der leder angstklinikken i Sydney, er medforfatter til bogen Helping Your Anxious Child. Bogen er skrevet bl.a. som støtte til de forældre, der deltager i behandlingsprogrammet. Den indeholder en systematisk gennemgang af de sessioner, som er beskrevet ovenfor. På side 20 her i bladet kan du læse en anmeldelse af bogen, som desværre endnu ikke er oversat til dansk. (Red.) 9

10 Tema børn og unges angst Teenager med angst? Af Marie Särs Andersen Hvis du er teenager og har en angstlidelse, er det ekstra svært, fordi der i forvejen sker så meget nyt både med din krop og i dine omgivelser. Du vil som alle andre gerne passe ind og begå dig blandt kammeraterne, men bliver hæmmet af de begrænsninger angstlidelsen medfører. Mange ender med at lukke sig inde på deres værelse alene med deres tv eller deres PC. De undgår sociale sammenkomster af frygt for at rødme, ryste, stamme eller sige noget, som de tror, andre synes er dumt. Nogle finder ud af, at alkohol kan dulme angsten og gøre det muligt at slappe af og være med i kammeraternes fællesskab og til fester. Andre prøver måske forskellige former for narkotika, i et forsøg på at medicinere sig selv. Men både alkohol og narkotika er en rigtig dårlig idé. Ud over at være vanedannende i længden og i visse tilfælde dødeligt, så er det med til at forstærke angsten på flere måder. I kølvandet på den akutte og (ofte) behagelige effekt opstår der nemlig tit indre uro og endnu mere angst pga. af den kemiske proces, som alkoholen eller stoffet forårsager i kroppen. Det er den ene side af sagen. Den anden side af sagen er, at du ved at dulme angsten med alkohol eller stoffer i virkeligheden laver det, man kalder undvigeadfærd, hvilket forstærker angsten. Ved at undvige angsten hvad enten du dulmer den eller helt undgår forskellige situationer bekræfter du nemlig dig selv i at situationen ER farlig. På den måde fastholder du dig selv i angsten. I stedet for selvmedicinering skal du have professionel hjælp, så du med de rigtige redskaber og i små bidder kan lære at møde og tackle angsten. Henvend dig til en voksen, som du er fortrolig med, og som du ved vil tage dit problem alvorligt. Bed vedkommende hjælpe dig med at komme i kognitiv adfærdsterapi. I kan evt. ringe ind til Angstforeningens rådgivning ( ) for at høre, hvilke muligheder der findes, og hvad du ellers kan gøre, hvis der ikke lige er et tilbud i nærheden af, hvor du bor, eller der er meget lang ventetid. (Der er desværre langt fra så mange behandlingstilbud til unge med angst, som der er behov for). Nogle har brug for medicin sammen med terapien, men det er tit en god idé at se, om man kan løse problemet uden medicin i første omgang. Hvis du synes, det hele er rigtig svært, og du har brug for at få læsset af, er du også meget velkommen til at ringe til vores samtalelinie AngstTelefonen ( ). Dér sidder mennesker, som selv har prøvet at have angst, og som er parate til at lytte og måske give dig modet tilbage. Du kan også prøve at læse nogle af de bøger, der står i litteraturlisten på side 6-7 her i bladet. Men allervigtigst: Selv om du måske ikke kan se nogen udvej lige nu, og selv om det hele virker skræmmende og uoverskueligt, så skal du vide, at du med den rette behandling kan lære at tackle din angst så meget, at den ikke mere skræmmer dig og ikke styrer dit liv. 10

11 Foto: Rob Harding II (fl ickr/cc) flere danskere kan komme ud på arbejdsmarkedet Mangel på arbejdskraft er ifølge regeringen den største trussel mod dansk økonomi lige nu. En effektiv angstbehandling kan løse en stor del af problemet, viser nye beregninger. Professor Jes Søgaard, leder af DSI, har analyseret amerikanske og australske videnskabelige undersøgelser, der viser, at en effektiv indsats mod udbredte psykiske sygdomme som angst og depression vil kunne opfylde en stor del af regeringens behov. Alene brug af veldokumenteret angstbehandling kan skaffe mindst ekstra hænder på arbejdsmarkedet, viser beregningerne. Med en veldokumenteret angstbehandling kan man mindske sygefraværet med op til 2,2 mio. arbejdsdage. Hovedlinjerne er, at de fleste angstpatienter skal tilbydes kognitiv terapi - til de sværere tilfælde kombineret med medicin. Angst koster i dag Danmark mindst seks mia. kr. om året, og en stor del skyldes tabt produktion og passiv behandling af patienternes symptomer, fx fordi de forveksler angst med hjerteproblemer. Angst overses, fordi det ikke regnes som en rigtig sygdom. Vi er heldigvis kommet langt på depressionsområdet, som i dag tages alvorligt. Men angstpatienterne hænger stadig med en vis legemsdel i vandskorpen, mener Jes Gerlach fra PsykiatriFonden. Han peger på, at mange mennesker ikke får stillet en angstdiagnose, når de går til deres praktiserende læge. Han påpeger i øvrigt, at de praktiserende læger er lidt på spanden i dag, fordi der ikke er nogen behandlingstilbud at henvise angstpatienterne til. Dagens Medicin, Angst og depression følger med lange arbejdsdage Både kvinder og mænd der arbejder over 40 timer om ugen har højere risiko for at få angst- og depressionslidelser end andre, viser en norsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Occupational and Environmental Medicine. Undersøgelsen er baseret på data fra ca nordmænd, der besvarede et spørgeskema, og fik udført en helbredsundersøgelse. Forskerne inddelte de overtidsarbejdende personer i to grupper: De, der arbejdede mellem 41 og 48 timer, og de, der oplyste, at de arbejdede mellem 49 og 100 timer om ugen. De, der arbejdede mest, havde også den højeste risiko for angst og depression. I den gruppe, der arbejdede mere end 49 timer om ugen, var der langt flere med manuelt arbejde og skiftearbejde. De, der arbejdede mest, havde også lavere uddannelse i forhold til de, der havde mere begrænset overarbejde. Den gruppe, der arbejdede mellem 41 og 48 timer, havde højere uddannelsesniveau og højere indtægt end både de, der ikke havde overtidsarbejde, og de, der arbejdede meget over. Dagens Medicin,

12 Angsten ligger i vanerne Af Pia Callesen, cand.psych.aut Alle mennesker har bestemte leveregler eller vaner, som de lever efter. Nogle leveregler er nyttige, andre nedbryder selvværdet eller skaber fx angst og/eller depression. Ved at definere og vurdere hensigtsmæssigheden af vore leveregler og lære os selv nye vaner, kan vi styrke vores selvværd og forebygge stress og angst. Hvad er leveregler? I alle kulturer og samfundsgrupper i verden er der leveregler. Der findes kulturbestemte eller religiøse leveregler som fx at give hånd eller kindkys, når man hilser på hinanden eller bære tørklæde. Alle disse leveregler er med til at skabe rammerne og reglerne for vores fælles færden. Der findes imidlertid også mere personlige leveregler omkring os selv og andre. Jeg har fx indlært en leveregel om, at jeg altid skal spise det op, der er på min tallerken. Levereglen er gammel både min mor og mormor har den. Levereglen er blevet overført fra generation til generation igennem mange år. Nogle leveregler kan være gamle overlevelsesstrategier, hvis man fx har haft en svær barndom, hvor man er blevet straffet eller har mistet kærlighed, hvis ikke man efterlevede ens forældres leveregler. De fleste børn forsøger at overleve, så godt de kan ved hurtigt at indordne sig og tillære forældrenes leveregler. Forskningen viser, at folk med en hård eller ukærlig opdragelse kan udvikle perfektionistiske leveregler om sig selv, andre og verden. Sådanne regler øger sandsynligheden for lavt selvværd, angst og depression. Perfektionistiske leveregler er fx: Jeg må aldrig fejle, for så er jeg en taber! eller Jeg skal altid leve 100% op til forventningerne. Leveregler kan typisk identificeres ved deres Hvis så eller Jeg skal ellers -indhold. Leveregler der giver stress og angst Nogle leveregler er hensigtsmæssige som fx Det er ok, at give udtryk for mine følelser, mens andre leveregler giver stress og angst. Den føromtalte leveregel om altid at yde 100% er farlig. Eftersom ingen mennesker er fejlfri, kan en periode med lavt energiniveau, ekstra krav eller fejl betyde forhøjet stressniveau og i yderste tilfælde udbrændthed, angstanfald og/ eller depression. Det er vigtigt at være bevidst om sine leveregler. Man kan hurtigt identificere sine leveregler i kritiske situationer, hvor man ikke kan efterleve dem. Her opleves selvkritik, dårlig samvittighed eller tristhed. Hvis ens ressourcer eller energiniveau ikke svarer til de krav, man stiller til sig selv pga. sine leveregler, opstår der uligevægt mellem krav og ressourcer. Kroppen vil advare med stress (fx hjertebanken, træthed eller søvnproblemer). Men hvis man imidlertid ikke kan slække på sine krav pga. faste og rigide leveregler vil kroppen til sidst så at sige lægge én ned, og man kan få angst og/eller depression. krav ressourcer energi Hvordan bliver mine leveregler mere nyttige? Når man har fundet frem til sine leveregler og identificeret de mere uhensigtsmæssige af slagsen, kan det være godt at vurdere, om levereglen helt skal ændres, eller om den blot skal justeres så alt/intet (0% eller 100%) indholdet blødes lidt op fx: Jeg skal altid yde 100% kan blive til: 80% er godt nok. Ingen mennesker må tænke negativt om mig kan blive til: Hvis bare 60% af dem, jeg er sammen med, kan lide mig, er det ok. Ved at bløde sine leveregler op og indøve nye og mere nyttige leveregler i hverdagen, vil der komme færre kritiske situationer, mere indre ro og selvværd. Dette er med til at mindske risikoen for stress, angst og i værste fald sygemelding. Det kan være svært at ændre gamle og indgroede leveregler. I kognitiv terapi identificeres de i fællesskab med psykologen, og nye opbyggende leveregler trænes og styrkes. }stress angst depression 12

13 Angstkonference i ringsted en succes PsykInfo, Region Sjælland, havde omkring 700 besøgende til den gratis konference, der var led i Landsindsatsen mod angst. Konferencen var arrangeret i samarbejde med OCD-foreningen og Angstforeningen, som også deltog med boder og informationsmateriale. I den mere seriøse ende var der bl.a. et indlæg om angst og behandling ved overlæge Elsebeth Steno Hansen, Ph.d samt personlige historier om panikangst og OCD. Men man kommer nok ikke uden om, at konferencens store trækplaster var OCD-foreningens nye ambassadør Peter Lund Madsen, som efter de mere alvorlige indlæg fi k konferencecenteret til at runge af befriende latter. Angstforeningens bod var godt besøgt. Her ses fra venstre: Boye Larsen, frivillig, Marie S. Andersen, daglig leder og Marianne Bukh Ipsen, formand, i aktion. Foto: Thomas Larsen Vil sidestille psykisk og fysisk sygdom Patienter med psykiske lidelser skal have en ventetidsgaranti, fremgår det af De Radikales Socialplan 2015, som blev præsenteret 19. august, og regeringen er enig. De mener desuden, at praktiserende læger skal kunne henvise deres patienter til psykologbehandling, uanset patienternes diagnose. Partiet lægger desuden op til, at hele ventetidsgarantien skal ændres. Det betyder, at garantiperioden skal differentieres alt efter, hvor alvorlig sygdom der er tale om. Des alvorligere sygdom, des kortere ventetid. Næstformand Morten Østergaard erkender dog også, at en ligestilling mellem psykiske og fysiske sygdomme ikke kan gennemføres her og nu, blandt andet fordi der mangler psykiatere. Fra og med 2010 bliver psykiatripuljen ført over fra satspuljen til finansloven, og dermed kan man gradvis bringe ventetiden ned. Kristeligt Dagblad,

14 Psykiatrisk Museum Augustenborg Af Claus Sersar Thomsen Hvis man er på østkysten i Sønderjylland eller er på ferie på det naturskønne Als, er det værd at slå et smut forbi Augustenborg. Byen er egentligt blot en flække, som de selv kalder det på egnen, dog én af de kønnere. Centrum i byen er Augustenborg Slot, en overset perle med en smuk slotshave, der går ned til Augustenborg Fjord. Slottet har været hertugslot i Nordslesvig, men bygningen fungerer i dag som psykiatrisk hospital og er uden tvivl Danmarks smukkeste. Mine rejsefæller og jeg kom egentligt til slottet af en anden grund, nemlig for at se Det Psykiatriske Museum, der ligger i en gammel portnerbolig ved indgangen til slottet. Da vi kom ind på museet, så det ved første øjekast ikke videre interessant ud. Der var ikke meget information tilknyttet de ting, der var udstillet, men der kom hurtigt en medarbejder, en pensioneret sygeplejerske, og fortalte alt, hvad der måtte være værd at vide om udstillingen. Den første del af udstillingen omfatter patientarbejder og er meget bevidsthedsudvidende. Især er der udstillet mange håndarbejder lavet af en skizofren kvinde. Selvom det tydeligt skinner igennem, at den der har lavet broderierne, må have være psykisk syg, kan man ikke undgå at blive revet med af hendes farverige verden, der er totalt tilplastret med fugle og dyr (og hvorfor lige det?) i et kaotisk mønster. Hendes historie i sig selv er ikke mindre bemærkelsesværdig hun kom oprindeligt fra Rusland og boede, hold fast, 30 år på hospitalet, der dengang hed Statens Sindssygehospital. Mange af patienterne var på den tid beskæftiget med nyttigt arbejde i hverdagen såsom broderi, havearbejde i slotshaven ol. Et andet interessant og skræmmende tema i udstillingen er udviklingen i den psykiatriske behandling. På udstillingen kan man se mange af de redskaber, der blev brugt til at operere på psykisk syge førhen, hvor man foretog bl.a. indgrebet det hvide snit, som faktisk er flere forskellige indgreb i hjernen. I begyndelsen var det opfattelsen, at man her havde fundet en mirakelkur, der kunne befri de psykiatriske patienter for deres pinefulde tilstand og gøre det nemmere for personalet at håndtere patienterne. Det er ikke det kønneste kapitel i psykiatriens historie, og mange patienter led ubodelig skade pga. indgrebet. Godt nok blev patienterne pacificerede, og deres psykiske smerte forsvandt; det samme gjorde dele eller resten af deres følelsesliv, deres motivation og interesse for verden omkring dem desværre også. Det hvide snit viser med al tydelighed, hvilken afmagt over for psykiske lidelser, der gjorde sig gældende i psykiatrien, før de antipsykotiske midler kom ind i billedet i 1950 erne. Man famlede lidt i mørket og anvendte fiksering af voldelige og selvskadende patienter eller elektrochok 14 Foto: Claus Sersar Thomsen

15 i en grad, som vi fi nder horribel i dag. Patienterne boede ofte på stuer med 13 mand i et rum, hvor man i dag tilstræber enmandsstuer til alle. Nok fortæller museet en sørgelig historie, men den viser også, hvor meget positivt der er sket de sidste 150 år inden for behandlingen af psykiske sygdomme. Det bedste ved udstillingen er, at man hele tiden kan stille spørgsmål til personalet på museet, der drives af frivillige, der har arbejdet på sygehuset. I vores tilfælde var det som sagt en pensioneret sygeplejerske, som med vid og indlevelse kunne fortælle stedets historie. Så besøget på museet endte med at blive dagens højdepunkt. Storegade Augustenborg Telefon.: Smerte og angst i børneårene varer ved Forskere har fundet en klar sammenhæng mellem smerte og angst i barndomsårene og smerte- og angsttilstande i voksenalderen. Det har en svensk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Pain vist. I undersøgelsen blev en gruppe på 335 personer fulgt fra 1989 til 2002 for at iagttage, om symptomer på smerte og angst i barneårene var forbigående eller begyndelsen på en længerevarende smerte- eller angsttilstand. Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem indberetninger om smerte og angst i barne- og ungdomsårene og i tidlig voksenalder. Sammenhængen mellem smerte, oplevelse af nervøsitet og problemer med at beskrive følelser i barndommen og rapporteret smerte og angst som voksen peger ifølge undersøgelsens forfatter på, at skoleelever med smerte og andre sundhedsproblemer bør have mere opmærksomhed, hvis sygemeldinger ikke skal accelerere senere i livet. European Journal of Pain 2004; 8: Museet har åbent maj-oktober: tirsdag, torsdag og lørdag 15-17; oktober-maj: lørdag Depression bør behandles hurtigt Det er uhyre vigtigt at opspore og behandle depressioner aggressivt, fordi man derved efter den nyeste forskning at dømme kan forebygge hjerneskade og undgå senere depressioner, beretter professor Poul Videbech fra Århus Universitetshospital. Hos nogle opstår depressionen på en tilsyneladende meget ringe foranledning eller måske helt uden, at man kan pege på en årsag. Det er især hos mennesker, der tidligere har haft en depression, at det sker. Moderne forskning tyder nemlig på, at en depression kan sætte sig spor i hjernen, så den bliver mere følsom og reagerer lettere med depression igen. Undersøgelser med såkaldt MR-scanning viser, at der med alderen er et naturligt svind af en struktur kaldet hippocampus. Imidlertid tyder forskning på, at denne skrumpning accelererer, hvis man har langvarig ubehandlet depression eller mange depressioner. Det passer meget godt med, at mange patienter, der tidligere har haft en depression, klager over følelsen af stressoverfølsomhed. Desuden kan det forklare, hvorfor nogle deprimerede patienter husker dårligere efter en langvarig depression. En af hippocampus mange opgaver er nemlig at danne basis for vores hukommelse og indlæringsevne. Læs mere om emnet på Jyllands-Posten,

16 Copenhagen Child Anxiety Project BEHANDLING Ved Københavns Universitetets psykologiske klinik udføres et klinisk- og grundforskningsprojekt vedrørende angst hos børn i alderen 7-12 år. Formålet med projektet er dels at udvikle ny teoretisk viden og empirisk undersøge, hvordan angst opstår hos børn og hvilke faktorer, der vedligeholder angst, dels at undersøge hvordan disse børn og deres forældre bedst kan hjælpes. I forbindelse med projektet tilbydes gratis udredning af børn, hvis primære vanskelighed er angst. Efter udredningen vil et visitationsudvalg tage stilling til, om barnet og familien kan hjælpes i CCAP. Hvis dette er tilfældet, vil barnet og familien blive tilbudt gratis psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Barnet vil blive tilbudt behandling enten umiddelbart efter udredningen eller efter en venteperiode på 10 uger. Behandlingen kan bestå enten af 10 individuelle samtaler med barnet eller 5 samtaler med barnet og 5 samtaler med begge forældrene. Familierne udfylder desuden en lang række spørgeskemaer og deltager i interview vedrørende sig selv og deres barn. Grunden til dette er, at behandlingen indgår i et forskningsprojekt, og at man ønsker at udnytte viden til at øge behandlingseffekten for andre i samme situation. Det er ligegyldigt, hvor i landet man bor, så længe man har mulighed for at møde i klinikken en gang hver 14. dag. Interesserede kan skrive sig til klinikken eller ringe til for at anmode om et skema. Copenhagen Child Anxiety Project Universitetets Psykologiske Klinik Københavns Universitet Landemærket 9, 1119 København K Se desuden 16

17 Flyveangstkursus Af Martin Jensen Mange mennesker lider af fl yveangst. Man regner med, at op mod halvdelen af de personer, der sidder i en fl ykabine, har fl yveangst i større eller mindre grad. Langt de fl este taler ikke om det, da de fi nder det pinligt. De klarer deres problemer ved at drikke lidt mere, end de plejer eller ved at tage en beroligende pille. I starten af sommeren deltog jeg i et kursus, som SAS afholdt om fl yveangst under ledelse af en psykolog og en fl ykaptajn. Kurset kostede knap kr. og varede tre dage. Kurset var opdelt i to dele; en psykologisk del og en mere teknisk del, og de to instruktører supplerede hinanden. Flykaptajnen gennemgik det tekniske omkring fl yet og fl yvningen og forklarede, hvorfor fl yet gør og siger, som det gør. Vi var ude i hangaren og kiggede på de forskellige fl y og prøvede også at sidde i cockpittet. Ligeledes var vi i en fl ysimulator og oplevede de forskellige lyde og bevægelser, som fl yet laver. Da min egen angst omkring fl yvning mest bundede i, at jeg simpelthen ikke forstod, hvordan et fl y kan holde sig i luften, og hvad de forskellige lyde betyder, var denne tekniske gennemgang meget spændende. Psykologen fortalte om angst generelt, og hvilke mekanismer, der gør, at folk får angst i forbindelse med fl yvning. En væsentlig faktor for de fl este er følelsen af manglende kontrol, og det at skulle overlade sit liv i andres hænder. Af samme grund havde mange af kursisterne været på bilferie gennem de sidste mange år. I en bil føler man, at man selv har kontrol over, hvad der sker. Man glemmer dog, at det faktisk er meget farligere at køre bil end at fl yve. Psykologen gav os desuden nogle teknikker, som vi skulle arbejde med under fl yvningen. En af teknikkerne var at holde øje med vejrtrækningen og lave dybe vejrtrækninger for derigennem at berolige os selv. En anden teknik var at prøve at nyde fl yveturen og observere ting omkring os. Altså en måde at abstrahere fra angsten ved fl yvningen. Vi arbejdede også med logiske overvejelser, som at det fx er i fl yselskabets egen interesse at sørge for, at alt det tekniske er i orden, da folk ellers mister tilliden til dem. Som afslutning på kurset skulle vi prøve at fl yve rigtigt. Vi fl øj til Sverige, hvilket tog ca. en halv time. I starten var jeg meget angst, men også spændt. Jeg brugte de teknikker, psykologen havde lært os og iagttog samtidig de forskellige lyde og bevægelser og sammenlignede med det, vi havde lært under den tekniske gennemgang. Vi havde kun et kort ophold i Sverige på en halv time, hvorefter vi fl øj tilbage til Danmark. Efter kurset skulle vi evaluere forløbet. Langt de fl este, havde rykket sig fra at være meget fl yveangste til at kunne fl yve nu. Ganske få følte, at det var en oplevelse at fl yve og glædede sig til at skulle fl yve igen. Flyveangst er en enkelfobi, og der fi ndes forskellige kurser og enetimer, man kan tage, for at overvinde sin fl yveangst. Fordelen ved dette kursus var, at det ikke kun omfattede undervisning af en psykolog, men netop også indeholdt en teknisk gennemgang af fl yet. Et kursus i fl yveangst er imidlertid ikke nok i sig selv. Man får en teknisk viden samt en række redskaber og skal herefter arbejde videre og holde det ved lige ved at fl yve fl ere gange. Jeg stod selv over for at skulle vælge sommerferie umiddelbart efter endt kursus og havde overvejet en charterferie. Men da familien foreslog bilferie igen, skulle der ikke meget til at overtale mig til endnu engang at tage bilen. Dog mener jeg, at jeg nu er forberedt til at kunne fl yve fremover. Det betyder ikke, at jeg er helt tryg ved at fl yve, men at jeg kan gøre det. Coach-industri giver frit slag for fupmagere I den kraftigt voksende coach-industri i Danmark er der frit slag for plattenslagere, der slår sig op som såkaldte certificerede coaches. Alle kan på Internettet, tilmelde sig et coaching-kursus og blive coach på en weekend eller via brevkursus. Efter kurset kan man så slå sig ned og kalde sig coach og hjælpe folk med allehånde problemer på arbejdspladsen eller i parforholdet. Enkelte coachuddannelser lover oven i købet deres kursister, at de efter kurset kan smykke sig med en beskyttet titel, selv om der ikke findes nogen officielt anerkendt coachuddannelse. Berlingske Tidende,

18 Bange, mere bange, angst Af Marie Särs Andersen BoGreoLeN Bange, mere bange, angst: Når børn og unge får psykiske problemer. Kerstin Hellström, Åsa Hanell & Lisa Liberman. Oversat fra Svensk. Frydenlund sider. ISBN: Den første tredjedel af bogen Bange, mere bange, angst indeholder en gennemgang af forskellige angstforstyrrelser hos børn og unge herunder socialfobi, agorafobi, OCD, separationsangst og generaliseret angst. De forskellige angstlidelsers karakteristika samt deres konsekvenser for den unges udfoldelse gennemgås, lige som man fi nder en kort gennemgang af forstyrrelser, som ifølge bogen ikke er egentlige angstforstyrrelser: fx natteskræk, spiseforstyrrelse, hypokondri og selektiv mutisme. Desuden gennemgås kort en række andre begreber som skolevægring, ringe selvtillid, generthed, præstationsangst m.fl. Endelig følger en gennemgang af årsagerne til, at de forskellige angstlidelser opstår samt af, hvor almindelige de er. Det anbefales, at man søger hjælp i form af kognitiv adfærdsterapi. I kap. 4 skitseres kort, hvad denne behandlingsform går ud på, og hvordan man anvender den i forbindelse med de forskellige diagnoser. På side 139 diskuteres, hvorvidt man skal give sine børn lægemidler. Rent psykologisk er faren ved medicin, at barnet lærer, at problemer ikke er noget man løser ved at tage fat i dem, men ved at tage medicin. Det er derfor fornuftigt at se, om man i første omgang kan fi nde alternativer ved fx at ændre noget i barnets miljø. Men lykkes det ikke ad denne vej at hjælpe barnet, kan det være bedre at give medicin end at lade være. Sidste del af bogen indeholder bl.a. et kapitel med personlige beretninger om børn og unge med forskellige angstdiagnoser samt et kapitel med ganske korte beskrivelser af, hvad familien selv kan gøre for at hjælpe det angste barn, alt efter hvilken type angst, det drejer sig om. Bogen, der er oversat fra svensk, er skrevet af en journalist, der har holdt den i et enkelt sprog uden svære fagudtryk. Den er ikke dybdegående, men kan være et godt sted at starte, hvis man har brug for at vide noget om børns angst. Og til slut et citat fra bogen: Hvorfor er det så ubehageligt, hvis det ikke er farligt? (Agnes, 11 år) mange føler sig forfulgt Ser du dig konstant over skulderen, når du går på gaden om aftenen, og føler du, at alle folk kigger på dig i toget? I så fald er du ikke alene. En ny engelsk undersøgelse viser, at langt flere end tidligere antaget har paranoide træk og lider af forfølgelsesvanvid. I den engelske undersøgelse, der dokumenterer den omfattende paranoia, blev 200 helt almindelige og raske mennesker udsat for en tur i en virtuel undergrundsbane. Der kunne de bevæge sig naturligt, lave åndedrætsbevægelser og se sig tilfældigt omkring. I løbet af den fem minutter lange tur udviste halvdelen af de 200 forsøgspersoner angstpræget adfærd. Psykologen bag undersøgelsen mener, at man på baggrund af undersøgelsen ikke kan tale om, at paranoia nødvendigvis er decideret sygeligt. Der er snarere tale om et spektrum, hvor mange mennesker har paranoide tanker, men kun nogle få udvikler en decideret sygdom. 24timer København,

19 To små børnebøger Af Marie Särs Andersen Når jeg bliver mobbet. Lis og Torben Pøhler. 31 sider. 99 kr. ISBN: Jeg er genert. Dorthe H. Budtz. 32 sider. 99 kr. ISBN: Forlaget Maaholm har som led i serien Følelser udgivet disse børnebøger til de mindste. Der er ikke så meget tekst i bøgerne. Til gengæld er de rigt illustreret med farvestrålende billeder. De kan læses højt for det enkelte barn af forældrene derhjemme eller benyttes af pædagogen i børnehaven eller læreren i de mindste skoleklasser. Her kan de danne udgangspunkt for en god snak om det at blive mobbet eller at være genert. På den måde kan barnet få sat ord på de svære følelser og samtidig fi n- de ud af, at andre børn og voksne også kender til følelserne. Bøgerne lægger også op til en snak om, hvordan barnet selv kan gribe problemerne an, hvis det bliver mobbet eller føler sig genert. Praktiserende læger undgår samtaleterapi Mange praktiserende læger taler slet ikke med patienter om psykiske problemer. Det er konklusionen i en ph.d.-afhandling, der efterlyser fælles brug af teori og bedre organisatoriske rammer for samtaleterapi. Lægen sidder bag skrivebordet og har blot en indholdsløs mine tilovers for den psykisk ustabile patient foran sig. Han underskriver en pillerecept og sender vedkommende videre uden ellers at spørge det mindste ind til vedkommendes tilstand. Dette er behandlingen mange patienter med psykiske problemer møder, når de går til deres praktiserende læge med angstanfald ol. Det konkluderer praktiserende læge Annette Davidsen i en ny ph.d.-afhandling om lægers samtaleterapeutiske evner.»selvfølgelig er det ikke alle læger, der bør lave langvarige samtaleforløb. Men alle læger bør være rustede til det her på et eller andet plan, for det at have psykologiske problemer hænger ofte tæt sammen med patienternes legemlige sygdomme. Man kan ikke sådan skille det ad, så læger er nødt til at mestre det her på et basalt niveau,«siger hun. Dagens Medicin,

20 Helping Your Anxious Child Af Marie Särs Andersen BoGreoLeN Helping Your Anxious Child: A Step-by-Step Guide for Parents. Ronald M Rapee, Ann Wignall, Susan H. Spence, Vanessa Cobham og Heidi Lyneham. New Harbinger Publications. 296 sider. ISBN: Helping Your Anxious Child foreligger desværre ikke på dansk endnu. De australske eksperter har imidlertid skrevet bogen på et let tilgængeligt engelsk, og mange danskere vil formodentlig ikke have de store problemer med at læse og forstå den. Bogen, som bygger på kognitiv adfærdsterapi, forklarer forældre, hvordan de trin for trin kan hjælpe deres angste barn til at mestre og overvinde overdreven angst på en måde, så det kan være spændende og føles som en leg. Indledningsvist gennemgås de forskellige angstdiagnoser, samt årsagerne til, hvorfor et barn udvikler en angstlidelse. Angst er genetisk betinget og optræder som regel hos fl ere medlemmer i den samme familie. Barnet arver imidlertid ikke en specifi k angst, men snarere en personlighed, der er mere følsom end de fl este andre menneskers. Den måde forældrene tackler et følsomt barn på, kan ydermere spille en rolle i udviklingen af en angstlidelse. Er forældrene fx overbeskyttende, kan det betyde, at barnet får opfattelsen af, at verden er virkelig farlig og jeg kan ikke selv klare noget. Hvis en af forældrene selv har en angstlidelse og bruger undgåelsesadfærd, kan det ængstelige barn komme til at kopiere dele af denne adfærd. Endelig kan visse begivenheder virke som udløsere for angsten: skilsmisse, vold i familien, et nært familiemedlems dødsfald, mobning, sygdom, vanskeligheder i skolen eller begivenheder som fx en bilulykke, indbrud osv. Når alt dette er sagt, er den gode nyhed, at man kan lære at mestre angsten, og at forældrene kan gøre et stort stykke af arbejdet sammen med barnet. Enten alene eller i samarbejde med en behandler alt efter hvor alvorligt problemet er. Barnet skal som noget af det første lære, at der er sammenhæng mellem tanker og følelser. Det er ikke selve situationen, men de tanker barnet tænker i en given situation, der afgør, hvad barnet føler. Om det er roligt eller bekymret. Ved at lege detektiv kan barnet lære at lede efter beviser (erfaringer fra lignende begivenheder, sund fornuft, alternative forklaringer osv.) der kan overbevise barnet om, at dets tanker (negative forventninger) ikke er særlig sandsynlige. Når barnet har trænet detektivtænkning i en periode skal det ved hjælp af såkaldt adfærdstræning afprøve sin nye evne til at håndtere angst og bekymringer i det virkelige liv. Ved at træne i at håndtere angsten, vil barnet opdage, at de forskellige situationer ikke er så farlige, som det troede. Der er nøje anvisninger på, hvordan man tilrettelægger adfærdstræningen med små overkommelige delmål, samt hvordan man undervejs sørger for at motivere og belønne barnet ikke for at træningen er en succes, men simpelthen for at prøve! Såfremt barnet er i medicinsk behandling samtidig med træningen, er det nødvendigt at gennemgå adfærdstræningen delvist igen ved ophør af medicinering for at overbevise barnet om, at det selv mestrer situationerne. Det kan være svært for forældrene, især hvis de selv har angst, at acceptere, at barnet som en del af selvhjælpsprogrammet skal udsættes for angstprovokerende situationer, men også her er der anvisninger på, hvordan man forholder sig og arbejder med sine egne bekymringer. I det hele taget er der gjort meget ud af at fortælle forældrene, hvordan de skal formidle bogens indhold også alt efter, hvilket alderstrin barnet befi nder sig på. I et af kapitlerne gennemgås forskellige måder, som forældre typisk håndterer deres barns angst på. Nogle af disse måder er mindre effektive end andre og kan ligefrem øge barnets angst. Fx kan det ikke anbefales, at man hele tiden forsikrer barnet om, at der ikke sker noget ubehageligt. I stedet skal man lære barnet at berolige sig selv. Man skal heller ikke overtage ting for barnet, som det frygter at gøre, men lære det at mestre situationen selv. Desuden er det vigtigt, at man ikke bliver utålmodig og irriteret på sit barn. Det virker måske fjollet, at barnet er bange for noget, som er helt ufarligt, men så må man tænke på, hvordan man selv ville have det, hvis man fx skulle optræde i landsdækkende tv eller kravle ind i et bur til giftige slanger. Det er sådan barnet føler. 20

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5 De forskellige

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl.

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Bange, mere bange, angst

Bange, mere bange, angst Bange, mere bange, angst Kerstin Hellstöm, Åsa Hanell & Lisa Liberman Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske problemer Frydenlund Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013 LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Å ANGSTEN om angstlidelser blandt unge

Å ANGSTEN om angstlidelser blandt unge Per Straarup Søndergaard Å ANGSTEN N om angstlidelser blandt unge Når angsten tager magten om angstlidelser blandt unge Per Straarup Søndergaard 2009 Per Straarup Søndergaard & 1. udgave, 1. oplag 2009.

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012. Angstforeningens årsrapport 2012

ÅRSRAPPORT 2012. Angstforeningens årsrapport 2012 ÅRSRAPPORT 2012 Angstforeningens årsrapport 2012 » Dine anvisninger og aktive lytten gav fornyet energi til at tage kampen op og ikke mindst erstatte afmagt med følelsen af at kunne handle «Bruger af telefonrådgivningen.

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015. Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk

Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015. Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015 Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk Gruppeforløb i Roskilde og på Frederiksberg Temaeftermiddag den 12. marts

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Hvem er Business Betterlife?

Hvem er Business Betterlife? Hvem er Business Betterlife? Afdeling i Los Angeles Afdeling i Danmark Vi udvikler og uddanner mennesker Klinikker i hele Danmark behandlernetværk Firmaaftaler Forsikringsaftaler Udvikler behandlingssystemer:

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere