Hvordan motiveres, ledes og fastholdes videnmedarbejdere med fokus på kreative resultater?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan motiveres, ledes og fastholdes videnmedarbejdere med fokus på kreative resultater?"

Transkript

1 Hvordan motiveres, ledes og fastholdes videnmedarbejdere med fokus på kreative resultater? How to motivate, manage and retain knowledgeworkers while focusing on creative outputs? Cand.merc.(psyk.) Copenhagen Business School 2013 Solbjerg Plads Frederiksberg Kandidatafhandling Heidi Elisabeth Hansen Vejleder: Bo Christensen Afleveringsdato: 28. Maj 2013 Antal anslag/sider: svarende til 79,8 normalsider

2 Abstract Our society has changed from being a production society into a knowledge-based society - companies around the world are competing on knowledge. The knowledge workers within these companies are producing more or less creative solutions. Therefore the main focus of interest in this thesis is to create a comparative analysis of motivation theories from a humanistic psychological approach compared to theories from a behavioristic approach within the creativity literature. Through this thesis I find that there exist a lot of opposing opinions on how to motivate employees to be creative. Within the humanistic psychological approach, there is a clear resistance towards the use of rewards. Whereas the behavioristic approach is arguing that reward has more meaning than solely recognition and that it is possible to use rewards in training the employees in knowing, which dimensions such as divergent thinking is good for creative results. Despite the opposing opinions, theories from both psychological approaches could agree on the importance of feedback. Moreover I compared the different opinions from humanistic and behavioristic psychology about the influence of the work environment. Here I find that there are as many different opinions and that there is internal disagreement within the humanistic psychological approach as to whether the work environment influences an individual s motivation and creativity. As the final point within the comparative analysis of motivation I discussed the theories applicability in a work context and I found that there exist difficulties regarding the fact that the theories are built upon studies of children and young persons. Additionally the analysis also includes a perspective on how to manage knowledge workers. Here I found that knowledge workers need a supportive management who gives them space to be creative and also makes sure that their creativity is not limited because of bureaucratic challenges. In regard to this I found that even though knowledge workers need space to be creative, it is okay for the leader to set boundaries. Furthermore I wanted to analyze on how to retain employees and why it is becoming harder. I found that retention is an issue because younger knowledge worker generations are more committed to their profession than to their employer.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning og begrebsafklaring Videnskabsteoretisk baggrund for afhandlingen Afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt Psykologiske paradigmer forud for behaviorismen Eksperimentel psykologi Psykoanalysen Gestaltpsykologien Behaviorismen Burrhus F. Skinner Optakt til den humanistiske psykologi Eksistenspsykologien og fænomenologien Den Humanistiske Psykologi Humanistisk psykologi og bevidstheden Carl Rogers personlighedsmodel Abraham Maslows personlighedsmodel Selvaktualisering og kreativitet Teoretisk fundament Teorier om motivation med relation til den humanistiske psykologi Indre motivation og Cognitive Evaluation Theory Ledelse af kreativitet eller at lede for kreativitet Når arbejdet ikke føles som arbejde, men som flow Teorier om motivation, med relation til den behavioristiske tradition Belønning af divergent tænkning Belønning, selvbestemmelse, og indre motivation Belønnings indflydelse på indre motivation Fører ydre motivationsfaktorer til reduceret indre motivation og kreativitet Den kreative proces eller resultatet Lederens rolle i motivation af videnmedarbejdere Fastholdelse af videnmedarbejdere

4 9. Analyse og diskussion af motivation, kreativitet og fastholdelse af videnmedarbejdere Indre og ydre motivation for- og imod i relation til kreativitet Ydre motivationsfaktorer som medfører en positiv effekt på indre motivation og kreativitet Cognitive Evaluation Theory versus General Interest Theory Arbejdsmiljøets indflydelse på individet Fokus på den kreative proces eller det kreative resultat Diskussion af teoriernes anvendelse i praksis Generel motivationsteori eller tilpasning til individet Betydning af ledelse i relation til videnmedarbejderes motivation og kreativitet Rammer og mål for videnmedarbejdere Forståelsen af feedback og evaluering Analyse og diskussion af teorierne om fastholdelse af videnmedarbejdere Konklusion Referenceliste Bilag

5 1. Indledning Virksomhederne befinder sig i en situation hvor viden og kreativitet, er et centralt element i opretholdelsen af en konkurrencedygtig virksomhed. Virksomheder konkurrerer ikke længere kun på masseproduktion, men på produktion af viden og denne viden produceres af videnmedarbejdere. Videnmedarbejdere der i større eller mindre grad producerer kreative resultater, er et vigtigt element for virksomhederne. Derfor er det interessant at undersøge, hvad forskellige psykologiske teorier foreskriver om motivation og ledelse af disse medarbejdere. Videnmedarbejdere omtales ofte som en speciel type medarbejdere, der drives af en indre passion for den profession, de arbejder indenfor og som en medarbejdertype, som finder tilfredsstillelse og aktualiserer sit potentiale igennem sit job. Det er interessant at undersøge, hvilke teoretiske holdninger der er til, hvordan videnmedarbejdere bedst motiveres og dermed undersøge nærmere hvilke faktorer som influerer individets kreativitet. I forlængelse heraf er det også interessant at undersøge, hvilken indflydelse som forskellige ledelsestilgange har på medarbejdere, da lederne kan antages at have en interesse i at have motiverede og kreative medarbejdere i en tid, hvor kreativitet er et vigtigt parameter. Endvidere er det også relevant i forhold til motivations- og ledelsesperspektivet at se nærmere på, hvilke metoder virksomhederne kan anvende til at fastholde deres medarbejdere. Studier viser, at medarbejdere tilstræber daglige udfordringer og udvikling og derved er der sket et skred i loyaliteten til arbejdsgiver (D Amato & Herzfeldt, 2008). Medarbejderne er i højere grad committed til deres profession og deres egen udvikling end til deres arbejdsgiver. Det medfører at medarbejderne hyppigere skifter job, hvilket kan være en både besværlig og dyr affære for virksomheden. Hyppige jobskifte er dyre for virksomheder og udover at virksomheden mister medarbejderen, så mister de også den viden som individet besidder og som er en del af virksomhedens kompetencer. 5

6 2. Problemformulering Vi har bevæget os fra at være et produktionssamfund til at være et vidensamfund hvilket har ført til at der et øget fokus på videnmedarbejdere. Danske og udenlandske virksomheder konkurrerer ikke længere på fysiske produkter, men er i stigende grad begyndt at konkurrere på viden. Dermed er der et øget behov for at tiltrække disse videnmedarbejdere samt motivere og fastholde dem. Derfor er det interessant at se nærmere på teorier om motivation samt ledelsesperspektivet, herunder hvordan videnmedarbejdere motiveres og ledes. Teorierne indenfor motivation vil blive sammenholdt i forhold til, hvordan de forholder sig til motivationens karakter samt dennes indflydelse på udførelsen af kreative opgaver. Hvilke faktorer fremhæver motivationsteorierne som værende vigtige med henblik på at fordre kreativitet hos videnmedarbejdere? Hvilke forskelle/ligheder ses mellem teorier præget af en behavioristisk tilgang og teorier med afsæt i den humanistiske psykologi? Herunder ønsker jeg at belyse: - Hvilken indflydelse har ydre motivationsfaktorer på kreativitet? - Hvordan influerer arbejdsmiljøet individets motivation og kreativitet? - Hvilke følger kan teorierne ved praktisk anvendelse, have for virksomheder? Hvilken betydning har lederne for medarbejdernes kreativitet? Og hvad foreskriver teorierne om at ledere sætter mål og rammer for videnmedarbejdere? I forlængelse af teorier vedrørende motivation af videnmedarbejdere, vil der endvidere blive diskuteret om fastholdelse af medarbejdere hænger sammen med motivation. Hvilke faktorer influerer om virksomheder er i stand til at fastholde medarbejderne? Og er der sammenhæng mellem motivationsteorier og fastholdelse, i så fald, på hvilke punkter? 6

7 2.1 Afgrænsning og begrebsafklaring Afhandlingen er afgrænset til at være en teoretisk baseret afhandling, hvilket betyder, at problemformuleringens spørgsmål vil afdækkes ud fra eksisterende teorier. Jeg har afgrænset mig fra at indsamle primær empiri. I stedet vil jeg eksemplificere teoriernes hovedpunkter og inddrage sekundær empiri. Med henblik på at kontekstuere de anvendte teorier, har jeg valgt at se på videnmedarbejdere indenfor it-industrien. Igennem afhandlingen vil der analyseres indenfor de fire p er product, person, process og press (Sawyer, 2012: 11), men altid med fokus på motivation, da afhandlingens fokus hviler indenfor motivationsteorierne. Der eksisterer en del begrebsforvirring omkring definitionen af videnmedarbejdere. Selve begrebet videnmedarbejder er kendt fra Peter Drucker, som skrev om fremkomsten af en ny gruppe af medarbejdere, Knowledge workers, som vi på dansk omtaler videnmedarbejdere (Micklethwait & Wooldridge, 1996). Siden er der fulgt mange forsøg på at definere disse medarbejdere, og ifølge Henrik Holt Larsen er primadonnaer, videnmedarbejdere og kreative medarbejdere et og samme, under den kategori der hedder fagprofessionelle medarbejdere (Larsen, 2012). Helle Hein taler om højt specialiserede medarbejdere som en overordnet paraply, hvorunder der er videnarbejdere, kreative medarbejdere, fagprofessionelle og den kreative klasse (Hein, 2009: 187). Helle Hein argumenterer yderligere for, at disse medarbejdere har det tilfælles, at de er stærkt specialiserede i hvert deres fag samt, at de i en vis udstrækning alle arbejder kreativt. Dermed er der ikke entydighed blandt definitionerne, af hvad de forskellige begreber tillægges af betydning, samt i hvilken sammenhæng der tales om videnmedarbejdere. I afhandlingen vil jeg bruge begrebet, videnmedarbejder til at dække den samlede masse som fremkommer ved kombinationen af videnmedarbejdere, højt specialiserede medarbejdere og kreative medarbejdere som ses i figur 1: Højt specialiserede medarbejdere Videnmedarbejdere Kreative medarbejdere Figur 1. Egen sammenfatning Pilen peger hen til det område hvor de tre begreber lapper ind over hinanden og det er denne fællesmasse, som jeg igennem afhandlingen beskriver som videnmedarbejdere. 7

8 Motivation er ej heller et entydigt begreb og der kan findes flere definitioner herpå. Et eksempel på en definition fremgår af Helle Heins bog om motivation: motivation er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål (Hein, 2009: 16). Denne definition er ikke hendes egen og hun problematiserer, at definitionen er så bred, at den kan anvendes til teorier, som antager, at individet er styret af ydre motivationsfaktorer såvel som indre faktorer. Dermed argumenterer Helle Hein (2009) for, at definitionen kan bero på forskellige antagelser om menneskets natur (Ibid.). Citatet er en god indledning til afhandlingen, da motivation vil blive belyst ud fra både en behavioristisk tradition og den humanistisk psykologiske tradition. Definitionen af kreativitet kan variere alt efter hvilket p, man vælger at undersøge og om der ses på individualistisk kreativitet eller sociokulturel kreativitet (Sawyer, 2012). Ifølge Gyldendals ordbog, så betyder det at være kreativ at være skabende, iderig, initiativrig, igangsættende (Gyldendal, 2013). Denne definition er brugbar idet den ikke vedkender sig enten behaviorismen eller humanistisk psykologi. 3. Videnskabsteoretisk baggrund for afhandlingen Ved undersøgelse af motivationsteorier og deres anvendelse er det af betydning at forstå, hvor i psykologien de respektive teorier udspringer fra. Jeg anvender forskellige teorier fra forskellige videnskabsteoretiske paradigmer til at belyse samme genstandsfelt. Derfor vil der følge en grundig redegørelse for de to forskellige psykologiske retningers paradigmer den humanistiske psykologi og behaviorismen. I redegørelsen vil der inddrages forklaring på de tendenser indenfor psykologien som er gået forud for fremkomsten af behaviorismen og humanistisk psykologi. Det er vigtigt at have denne grundforståelse, da teoriernes argumenter vil være lettere forståelige set i lyset af, hvilken psykologisk baggrund de er fremkommet af. 3.1 Afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt En undersøgelse kan foregå på forskellige måder og have forskellige formål. I denne afhandling vil undersøgelsen have et forklarende/forstående formål, som ifølge Ib Andersen betyder, at der gennem det forklarende søges at give en årsagssammenhæng mellem variable i 8

9 subjekt-objekt forholdet. Med det forstående formål søges, mellem subjekt-subjekt forhold i særdeleshed at forstå subjektets handlinger (Andersen, 2002). Den forstående undersøgelse er forankret indenfor social- og humanvidenskaben, og som følge heraf vil der i afhandlingen, anvendes den forstående tilgang, da der ønskes forståelse for, hvordan andre subjekter kan motivere og hvordan et tredje subjekt motiveres. Afhandlingen vil være teoretisk baseret og for at eksemplificere forskellige teoriers begreber og anvendelse i praksis, vil der inddrages sekundær empiri. Den sekundære empiri vil være cases indenfor it-branchen. Dermed kan der uden en indsamling af primær data, trækkes paralleller til virksomheder som anvendelige eksempler. Endvidere har afhandlingen et humanvidenskabeligt udgangspunkt. Humanvidenskabens genstandsfelt er mennesker, menneskers kultur og erkendelse, hvor Kultur forstås gennem sprog og dermed er interessen ofte fortolkning. Det betyder, at humanvidenskabens erkendelsesinteresse er praktisk eller hermeneutisk (Christensen, 2009). Afhandlingen bliver dermed baseret på anvendelse af tekster/teorier som søges fortolket og forstået samt anvendt i forhold til, hvordan virksomheder og ledere kan motivere deres medarbejdere samt fastholde disse. 4. Psykologiske paradigmer forud for behaviorismen Et paradigme kaldes ifølge Kuhn (1970) for normalvidenskab, dvs., det er opfattelser og argumenter, som deles af forskere inden for ét felt. Der vil dog imidlertid opstå anomalier indenfor paradigmet og disse føre til de revolutioner og skabelse af en ny normalvidenskab ifølge Kuhn (1970) i The structure of scientific Revolutions. Et paradigme beskriver Kuhn (1970) således, værende et felt som angiver indenfor hvilke rammer og regler feltets forskere kan drive deres forskning (Kuhn, 1970). Grunden til at Kuhn (1970) taler om revolutioner, er, at han indenfor hvert paradigme foreskriver, at der vil fremspire anomalier, dvs. problemer i forhold til normalvidenskaben. Når der opstår tilstrækkelig bevidsthed om disse anomalier, vil der i sidste ende kunne være grund nok til et paradigmeskift og nye ideer og tanker vil få plads. Motivationsteorierne er domineret af to forskellige grundantagelser indenfor psykologien, hvilket betyder, at mennesket kan være motiveret og drevet via stimulans udenfor individet, eller via stimulans som er indre drevet. Disse to retninger er bedre kendt som behaviorismen og den humanistisk psykologi (Christensen, 2009). For at forstå, hvor behaviorismen og den 9

10 humanistiske psykologi kommer fra, skal der skabes et overblik. Dette overblik viser, hvad psykologien bestod af før behaviorismen og humanistisk psykologi. Da behaviorismen opstod først, vil der nu gives indblik i tiden op til og dermed starter redegørelsen ved Eksperimentel Psykologi. 4.1 Eksperimentel psykologi Tilbage i 1870 erne grundlagde Wilhelm Wundt (herefter Wundt) et institut for eksperimentel psykologi og han inddrog dele af associationismen i sin teori. Indenfor Associationismen opfattes forestillinger hos mennesket som sammensætninger af enkeltstående bevidste sansninger samt at disse forestillinger er forbundet ved associationer (Christensen, 2009). Wundts teori og metode var udtryk for en mekanicistisk forståelse af psykologiens genstandsfelt (Ibid.). Dette fremgik også af Wundts metode kaldet introspektion, som betyder selviagttagelse (Ibid.). Ved introspektionsmetoden fremhæves iagttagelsen af forholdet mellem stimulus og respons (Ibid.). Wundt forsøgte med sin metode at slutte til lovmæssigheder qua observation af repeterede sammenhænge mellem stimulus og respons. Dette var et af de tidlige tegn på positivismen. Dog skriver Christensen, at Wundt med al sandsynlighed har haft et bredere perspektiv og at disse observationer via introspektion kun var en del af hans studier, men at denne del med den eksperimentelle psykologi skabte et opbrud med den filosofiske tradition og herved modtog størst opmærksomhed (Ibid.). Eksperimentalpsykologien modtog en del kritik som følge af dens atomisme og reduktionisme. Atomisme betyder, at alt kan brydes ned i små partikler og, i forhold til Wundt betød det, at han delte bevidstheden i delpartikler. Reduktionismen er modstykket til holismen, hvor holisme foreskriver, at helheden er mere end summen af delene (Christensen, 2009). I tiden mellem Wundt og behaviorismen lå psykologiske retninger såsom Sigmund Freuds psykoanalyse, og gestaltpsykologien. 4.2 Psykoanalysen Med Sigmund Freud (herefter Freud) og psykoanalysen fremkom en anden teori, som ikke var en eksperimentel psykologi, men en teori skabt med indflydelse af Freuds terapeutiske erfaringer (Christensen, 2009). For Freuds teori var genstandsområdet den infantile seksuali- 10

11 tet, og det ubevidste var en psykisk instans (Ibid.). Dermed flyttes fokus med psykoanalysen til at omhandle drifterne. Freuds teori tog udgangspunkt i at afhjælpe psykiske forstyrrelser igennem taleterapi. Denne form for taleterapi havde i nogle tilfælde en lindrende effekt, og det var herigennem at Freuds interesse for drømme og barndomserindringer sås. Ifølge Christensen så var Freuds interesse for fortællinger om drømme særligt stor, da disse fortællinger var en måde hvorpå, man kunne komme ned i psykens dybere lag (Christensen, 2009). Freuds ide var at udvikle en metapsykologi, hvorigennem det var muligt at belyse både det normale- og det patologiske sind. Freuds teori var en kombination af humanisme og naturvidenskab og Freud hævdede, at psykoanalysen var en videnskab på linje med fysikken, selvom han i sin anvendelse var mere fortolkende end mekanicistisk (Christensen, 2009). Endvidere indførte Freud tanken om, at mennesker er motiveret af ubevidste kræfter, og at individers handlinger ofte er styret af kræfter, som vi ikke har kontrol over og ej heller kendskab til (Bertelsen, 2006). 4.3 Gestaltpsykologien Gestaltpsykologien opstod i ved Max Wertheimer og hans elev Wolfgang Köhler (Christensen, 2009). Forskellen mellem den tidligere associationisme og gestaltpsykologien var klar, da denne, modsat den associationistiske eksperimentalpsykologi som Wundt havde skabt, havde sine rødder i fænomenologien og funktionalismen. Interessen var for begge felter bevidstheden. Ved gestaltpsykologien fremkom endnu en kontrast til den måde som associationismen atomiserede psykens funktioner. Gestalt, betyder helhed, form eller figur, og med denne helhed var fokus indenfor gestaltpsykologien det primære fremfor associationismens reduktionisme (Ibid.). Hos gestaltpsykologien er følgende udtryk centralt: Summen er mere end delene (Christensen, 2009: 61). Dette udtryk ekspliciterer skellet, mellem den tidligere måde at reducere til enkelte dele af psyken og dermed afgrænse sit genstandsfelt, til en metode hvor, at helheden af alle delene er essentielt for forståelsen af psyken og dermed sås et holistisk perspektiv. Eksperimentel psykologi, psykoanalysen og gestaltpsykologien er retninger, som har betydning for det grundlag som behaviorismen er bygget på, og derfor er det essentielt at forstå, hvordan disse teorier har udviklet sig. 11

12 5. Behaviorismen Behaviorismen eliminerede hverken bevidsthedspsykologien eller psykoanalysen. Der er snarere tale om at behaviorismen supplerede de allerede eksisterende teorier (Christensen, 2009: 63). Jeg indleder med dette citat, da det åbner nærværende afsnit, hvor det forrige sluttede nemlig med at bekræfte, at en teori ikke nødvendigvis eliminerer en anden men godt kan supplere. Med behaviorismen og John B. Watson ses ifølge et eksempel på, hvordan man ved at eliminere alle de faktorer, som ikke er iagttagelige, ville skabe en eksperimentel psykologi ud fra en positivistisk optik (Christensen, 2009). Dette leder til selve essensen i behaviorismen; man ønskede, at psykologien skulle beskæftige sig med iagttagelige faktorer, da det var igennem adfærd, at der kunne skabes indsigt i psykens funktioner (Ibid.). Endvidere er det også vigtigt at forstå, at behaviorismen anvender både dyr og mennesker i deres eksperimenter og foreskriver, at begge gruppers adfærd formes af omgivelserne (Bertelsen, 2006). At slutte, og dermed konkludere på baggrund af eksperimenter med dyr, til mennesker har efterfølgende været kritiseret af teoretikere indenfor den humanistiske psykologi. Omgivelsernes betydning er et hovedpunkt i behaviorismen, da grundantagelsen er, at ydre stimuli determinerer, hvilken type adfærd der kan observeres. Dermed fremkom teorier som omhandlede S- R relationer (stimulus- respons). Indenfor behaviorismen så man mennesket som en form for tomt lærred, hvor alle havde samme forudsætninger, det handlede blot om hvilke ydre stimuli, som subjektet blev udsat for. Som Watson udtrykte det: Giv mig et dusin sunde og velformede børn, giv mig også min egen udformede verden til at opdrage dem i, og jeg garanterer for, at jeg tilfældigt kan udvælge et hvilket som helst af disse børn og træne barnet til at blive en hvilken som helst specialist jeg måtte vælge uanset barnets talenter, egenskaber, tendenser, evner, kald eller forfædres race (Bertelsen, 2006: 62). Dette citat viser, hvor radikalt behaviorismen blev udfoldet af nogle teoretikere i forhold til en stor del af de personlighedspsykologiske teorier, som efterfølgende blev udviklet, hvor man ikke så alle subjekter som havende samme forudsætninger og være styret og determine- 12

13 ret af ydre stimuli. Et eksempel er den humanistiske psykologi, der vil blive analyseret senere i afhandlingen. 5.1 Burrhus F. Skinner Burrhus F. Skinner (herefter Skinner) er en af de kendte behaviorister. Han er kendt for sine forsøg med rotterne, der skal trykke på en knap for at få mad, hvilket kaldes operant betingning og betyder, at rotten aktivt skal gøre noget for at få foder. Dette er modsat Pavlov, som også er kendt indenfor behaviorismen med sine forsøg med hunde, hvori klassisk betingning observeres og betyder, at hunden ikke skal gøre noget aktivt (Bertelsen, 2006). Skinner observerede, ifølge Bertelsen 2006, kun stimuli og respons. Hvor andre personlighedsteorier har fokus på det personlige, som ligger imellem en ydre påvirkning og en reaktion, var Skinner ikke interesseret i denne sondring og fandt det ifølge Christensen 2009 irrelevant og uvidenskabeligt. Skinner afviser P (det personlige), da det hverken kan observeres, eller empirisk afprøves (Bertelsen 2006). Med sin teori vil Skinner slutte til lovmæssigheder, hvilket viser en positivistisk tilgang. Yderligere kritiserer Skinner samfundet for at tænke i mentalistiske baner, hvilket ikke fører til noget positivt. Derimod er det ifølge Skinner vigtigt, at se på årsagssammenhæng mellem det som påvirker et individ og individets deraf afledte respons. Afslutningsvis inddrages Skinners positiv- og negativ forstærkningsprincipper, dvs. alle stimuli som enten får en adfærd til at forekomme oftere eller til at forekomme sjældnere (Bertelsen, 2006). Disse principper er inddraget, da de vil blive behandlet i nedenstående afsnit i forhold til motivation af medarbejdere. Edward C. Tolman forsøgte sig med en mere moderat metode. Tolman undersøgte også stimulus og respons, men stimuli skulle dække over hele situationen, således at man også kunne inddrage målbare subjektive fænomener (Christensen, 2009). Det betød for modellen, at der imellem stimulus og respons, skulle indsættes disse målbare subjektive fænomener, som Tolman beskrev som intervenerende variable. I en virksomheds kontekst ville det betyde, at selvom man har skabt nogle ydre rammer og forsøgt at determinere, hvilken respons individet vil have, så kan målbare fænomener som fx sult, have en betydning for individets respons. Ovenstående viser, at behaviorismens vinkling af nogle teoretikere som fx Skinner er radikal og at andre som Tolman, har søgt en mere moderat udgave. Behaviorismens radikalitet kan 13

14 tænkes at være årsagen til, at der efterfølgende kom et modsvar i form af den humanistiske psykologi, som modsat behavioristerne er fokuseret på individets bevidsthed. 6. Optakt til den humanistiske psykologi Hvor der i behaviorismen blev set bort fra bevidstheden, er humanistisk psykologi optaget af denne samt af menneskets frie vilje. Humanistisk psykologi blev udviklet samtidig med eksistenspsykologien i løbet af 1950 erne-60 erne. Begge disse retninger var terapeutiske og filosofiske, og dermed indtog de et andet perspektiv end eksperimentalpsykologien og havde delvist samme udgangspunkt som psykoanalysen (Christensen, 2009). Eksistenspsykologien og humanistisk psykologi stillede sig kritiske overfor behaviorismen på fire punkter: 1. Eksistenspsykologien og humanistisk psykologi var kritiske overfor at behavioristerne så bort fra bevidstheden og som følge heraf de subjektive elementer. 2. De mente ikke at resultaterne kunne overføres til mennesker, på baggrund af forsøg med dyr, da mennesker er kvalitativt forskellige fra dyr. 3. Atomismen; de kunne ikke se ideen i at undersøge stimulus- respons relationer. 4. Forsøgene foregik under isolerede laboratorieforsøg (Ibid.). Humanistisk psykologi og eksistenspsykologien er begge bygget på et humanistisk og fænomenologisk fundament, hvorfor nedenstående afsnit vil redegøre for eksistenspsykologien og fænomenologien. 6.1 Eksistenspsykologien og fænomenologien Eksistentialisme er udledt af Søren Kierkegaard og Jean Paul Sartre og var inspirationen til eksistenspsykologien (Christensen, 2009). Eksistenspsykologien og fænomenologien har en del fællestræk. Indenfor begge retninger står menneskets egen frie vilje centralt. mennesket er i stand til selv at vælge, og kan hæve sig over sine egne betingelser og træffe personlige valg (Ibid.). Dette viser en tydelig kontrast til behaviorismen, hvor individets handlinger er determineret af dets sociale omverden. Indenfor fænomenologien og eksistentialismen skal individet også ses som, at det eksisterer i en omverden. Denne omverden forholder individet 14

15 sig til og kan ikke ses isoleret fra omverdenen. Dette medfører en anden betydning end den determinisme, som dominerer behaviorismen. Fænomenologien er interesseret i refleksion, intet tages for givet som Dan Zahavi (2003) skriver om fænomenologien: Den er, om man vil, en uendelig meditation. Den ved aldrig, hvor den er på vej hen. (Zahavi, 2003: 126). Individet har autonomi og drives af de livsværdier og mål, som det ønsker at realisere i den omverden, som det lever i. Man forstår således mennesket som intentionelt (Christensen, 2009). For fænomenologien var det, ifølge Edmund Husserl, af afgørende betydning for psykologien, at undersøge bevidstheden med respekt for bevidsthedens egenart og særkende. Dette undersøgelsesdesign betegnes fænomenadækvat (Ibid.). Dette fremhæver en væsentlig forskel i forhold til den måde som behaviorismen gør brug af reduktionisme, at fænomenologien ønsker at se på individet og ikke på kvantitative størrelser (Zahavi, 2003). Intentionalitet ville ikke være et målbart og generaliserbart fænomen og derfor ikke være et interessant genstandsfelt for behavioristerne. Ifølge fænomenologien skal psykologien være antireduktionistisk og tage et første-person-perspektiv. Dette følger af, at der menes, at individet ikke kan ses isoleret, men at de psykiske funktioner skal ses fra subjektets forholden-sig til omverdenen enten i form af genstande eller relationer altså - et oplevet fænomen som følgende citat også understøtter: Det intentionale subjekt kan kun tænkes som verdensrelateret, og omvendt kan vi kun give mening til verden i og med at den forstås af subjektet (Zahavi i Christensen, 2009: 138). Hermed er der givet et grundigt indblik i de tendenser som ledte frem til den humanistiske psykologi. Behaviorismen var ifølge humanistisk psykologi determinerende for individet og reducerede individets handlemuligheder. Derfor fremkom de ovenstående modsvar og tilsammen førte de til den humanistiske psykologis paradigme som vil blive redegjort for nedenfor. 15

16 7. Den Humanistiske Psykologi Den humanistiske psykologi udsprang af, at der var en del psykologer, som ikke kunne finde sig til rette indenfor de to dominerende retninger, henholdsvis behaviorismen og psykoanalysen. Ifølge Abraham Maslow (herefter Maslow), så beskæftigede psykoanalysen sig kun med syge mennesker og som følge deraf mente Maslow ikke, at det var muligt at skabe en psykologi heraf, som kunne forstå og se det sunde menneskes virkelige potentiale (Bertelsen, 2006). Endvidere var der også kritik af, at man mente, at behaviorismen var for reduktionistisk og dette medførte, at der med Maslow som frontfigur, blev skabt en tredje retning med den humanistiske psykologi. Den humanistiske psykologi valgte, at fokusere på det sunde menneske, være ressourceorienteret samt beskæftige sig med vores optimale personlighed dvs. den personlighed man kan se, når individet får mulighed for at fremme det bedste i sig (Bertelsen, 2006). De drivende kræfter bag den humanistiske psykologi var blandt andre Alfred Adler, Abraham Maslow og Carl Rogers (Ibid.). Alfred Adler stod bag Individualpsykologi og han beskæftigede sig med børns udvikling (Den Store Danske, 2013). Den humanistiske psykologi adskilte sig fra eksistentialismen på et punkt; eksistentialismen mente, at mennesket var tvunget til at affinde sig med sin eksistens grundlæggende meningsløshed, hvorimod den humanistiske psykologi er hedonistisk indstillet. Hedonistisk indstillet betyder ifølge Den Store Danske encyklopædi: Psykologisk hedonisme er den opfattelse, at alle menneskelige motiver kan føres tilbage til ét: stræben efter lyst og undgåelse af ulyst (Den Store Danske, 2013). Som citatet viser, er der tydelig forskel på at være født ind i verden, hvor det handler om at affinde sig med tingene og det humanistiske synspunkt, hvor individet er drevet af noget indre og lyst. 7.1 Humanistisk psykologi og bevidstheden Den humanistiske psykologi ser bevidstheden som det helt centrale, og som særegent menneskeligt. Dette medfører, at mennesket har sin egen frie vilje og kan bestemme over egne handlinger. Dermed er mennesket opfattet helt anderledes end ved behavioristernes deterministiske og reduktionistiske udgangspunkt. I en virksomheds kontekst forestiller jeg mig, at det i nogle af de funktioner som viden medarbejdere og kreative medarbejdere udfylder, er 16

17 nødvendigt, at de ved hjælp af bevidstheden beslutter ting og handler i samspil med omgivelserne. Ulempen kan dog være, at det er svært for virksomheder at slutte noget generelt ud fra medarbejdernes præstationer, da forskellige typer mennesker motiveres af forskellige faktorer og dermed gør det sværere at udforme en best practice som behaviorismen i overført betydning søger i form af søgen efter lovmæssigheder. Dette viser yderligere de to forskellige retningers erkendelsesinteresser, hvor at humanvidenskaben ikke har til hensigt at udlede lovmæssigheder, men er mere optaget af at fortolke, dvs., at erkendelsesinteressen her ofte er praktisk eller hermeneutisk (Christensen, 2009). 7.2 Carl Rogers personlighedsmodel Carl Rogers (herefter Rogers) er amerikansk psykolog og psykoterapeut, og er en af dem der bygger sin klientcentrerede terapi på et fænomenologisk grundlag. Denne form for terapi tog udgangspunkt i en klients bevidste erfaringer, fortolkninger og vurderinger og dermed ikke i psykologens antagelser (Christensen, 2009: 140). Rogers model er i overensstemmelse med den grundlæggende antagelse, at individet stræber efter aktualisering. Ifølge Rogers (1954), er denne aktualisering en stræben efter at udvikle og udfolde det potentiale, som organismen har i sig. Endvidere har alle organismer ifølge Rogers (1954) potentialet til at udfolde sig, dvs. en rationel opfattelse af, at denne førnævnte stræben er rettet mod at fremme organismens fulde udfoldelse. Centralt står, at alle handlinger peger mod at opnå aktualisering og organismen er udstyret med noget, som Rogers kalder den organismiske evaluering. Denne evaluering betyder, at organismen herigennem kan korrigere sine aktiviteter og handlemåder således, at alt er rettet mod aktualisering. Rogers teori er vigtig at forstå i forhold til kreativitet, da den netop behandler de mekanismer i organismen, der kan medføre en frigivelse af kreativitet. Når individet har udfoldet sit fulde potentiale vil personen opleve følgende; åbenhed overfor oplevelser, nærværenhed, organismisk tillid, oplevelsesmæssig frihed og kreativitet (Bertelsen, 2006). Rogers har opsat en skelnen mellem det reale selv og det oplevede selv, og som ordene beskriver, så er det reale selv, den som personen virkelig er og det oplevede selv er formet og består af det som personen har tilegnet sig som værende en social acceptabel personlighed (Ibid.). I det oplevede selv, udfører individet, via organismisk selvevaluering, værdsættelse og organisering af det reale selvs udtryksmuligheder. Imellem det reale- og oplevede selv skal der helst være kon- 17

18 gruens, dvs. overensstemmelse. Det oplevede selv svarer til det reale selv, for når individet har indsigt i alle potentialer og selvaktualiseringsmuligheder og bevidst kan give udtryk herfor, så vil der være en stor grad af kongruens. Rogers taler om, at éns personlighed er indskrænket fordi, der imellem det selv som man tør/kan/har lov til at opleve og éns reale selv, er inkongruens. Det betyder i praksis, at man måske reelt føler vrede i sit selvoplevede og selvaktualiserede selv, men man kan ikke acceptere, at man udtrykker vreden. Så selvom denne vrede er fremkommet som følge af en anden persons handling, og éns reale selv oplever det som uretfærdigt, så bliver reaktionen ikke autentisk og kan således komme til udtryk på en fordrejet måde, da det reale selv reagerer i disse situationer (Bertelsen, 2006). Opsummerende er det vigtigt at individet oplever kongruens, da det er igennem kongruens, at der vil være mulighed for aktualisering. 7.3 Abraham Maslows personlighedsmodel Abraham Maslows (herefter Maslow) model er inddraget, da denne model bidrager med en teori om vores stræben efter opfyldelse af behov, samt hvilke faktorer som motiverer denne stræben. I Maslows model er mennesker motiveret på to måder, hvilket er via de grundlæggende behov/mangler, som Maslow også kalder mangel-motiver. Den anden måde som mennesker er motiveret på, er via lysten til at udvikle særlige evner og talenter, som kan medføre, at vi vokser og udvikler vores personlighed, bedre kendt som vækst-motiver (Christensen, 2006: 80). For at kunne opfylde vækst-motiverne, skal mangel-motiverne være dækket. Hvis ikke de mest basale bliver dækket, så vil udviklingen af personligheden stoppe på det givne sted, hvor et motiv ikke er opfyldt (Ibid.). På hvert af de fem niveauer er der forskellige typer af behov, som skal opfyldes. Hvis der opstår en mangeltilstand i selvfølelsen, kan individet føle sig utilstrækkelig og mindreværdig. Det interessante i forhold til kreativitet er niveau 5, selvaktualisering. Dette niveau er præget af vækstmotiver og individet søger ikke længere mod at ophæve mangeltilstande. Efter behovsopfyldelse af lavereliggende behov vil individet være i stand til at nå det højest liggende niveau af vækstmotiver og dermed udfolde selvrealiserende sider (Maslow, 1954). Ifølge Maslow er der en signifikant forskel på mangel- og vækstmotiver og denne består i spændingsreduktion. Dette begreb beskriver, ifølge Maslow, hvordan mangelmotiver er ka- 18

19 rakteriseret ved spændingsreduktion. Utilfredsstillede behov og ubehag, som individet føler, vil drive personen til at få opfyldt behovet og dermed reducere spændingen ved mangelmotiverne. Dette står i kontrast til vækstmotiverne, hvor Maslow taler for, at personen søger spændingstilstanden. Spændingsreduktionen kan sammenlignes med equilibrium, som beskriver en tilstand, hvor individet har tilfredsstillet alle behov. Modsat så opstår der disequiibirum som følge af at et nyt behov opstår og heri ligger individets motivation til igen at arbejde henimod equilibrium (Goodwin, 2012) Selvaktualisering og kreativitet Når individet er selvaktualiserende betyder det, at individet fuldbyrder sig selv og yder sit bedste. Ifølge Maslow bliver mennesker rastløse af ikke at yde deres bedste, og af ikke fortsat at kunne udvikle sig. Dette medfører fx, at kunstnere og forskere bliver nødt til fortsat at komme dybere ned i deres felt, da de aldrig når et leje, hvor de har en tilfredsstillende indsigt. Det er vigtigt at holde in mente, at selvaktualisering ikke kun er i bestemte former, men at det kan være helt specifikt for hver enkelt person, hvordan denne realiserer sig selv (Maslow, 1954). Maslow har opstillet en række punkter, som er typiske for den selvaktualiserende personlighed og flere af disse er meget interessante især med fokus på videnmedarbejdere. De vigtigste punkter i henhold til nærværende afhandling er: højdepunktsoplevelser, kreativitet og nonkonformitet (Bertelsen, 2006). Højdepunktsoplevelserne (peak experiences) beskrives således: Maslow beskriver det som en følelse af, at grænseløse horisonter åbner sig tilstanden ledsages af en følelse af ekstase, forundring, ærefrygt, og man er overbevist om, at man er i kontakt med noget meget sjældent, unikt (Bertelsen, 2006: 84). Kreativitet, beskrives som, at individet er præget af originalitet og er initiativrig på mange områder i livet. Nonkonformitet betyder, at personen skiller sig ud ved sin egen unikke væremåde samt bidrag til fællesskabet. Jeg har valgt at fremhæve disse punkter, da jeg finder dem væsentlige at forstå i forhold til motivation af kreative- og viden medarbejdere. Som Maslow foreskriver, medfører selvaktualisering, at individet er fri fra tvang og ufrihed, som 19

20 er tilstede ved mangeltilstande. Desværre fandt Maslow, at det faktisk var mindre end en procent af befolkningen, som nåede til selvaktualisering. Selvaktualiseringen bliver kun mulig, såfremt at indre mangeltilstande er overvundet, og individet skal samtidig kunne overvinde ydre modstande kombineret med dårlige tilstande for selvaktualisering (Ibid.). Med dette indblik i psykologiens udvikling frem til behaviorismen og efterfølgende humanistisk psykologi følger en grundig redegørelse af tekster, der undersøger indre og ydre motivationsfaktorer. Yderligere følger også redegørelse for tekster, der har fokus på lederenes mulighed for at påvirke motivation og kreativitet. afslutningsvis vil der blive inddraget tekster, som problematiserer fastholdelse af medarbejdere. 8. Teoretisk fundament Motivationslitteraturen er præget af mange divergerende holdninger til, hvilken metode som fungerer bedst. I følgende afsnit redegøres for teorier indenfor motivation, kreativitet, ledelse og fastholdelse. Redegørelsen er opbygget i fire overordnede temaer; teorier med udgangspunkt i humanistisk psykologi dernæst indenfor den behavioristiske tradition, herefter følger ledernes rolle i forhold til kreativitet og motivation, samt et tema om fastholdelse af medarbejdere. Redegørelsen er i de fire temaer inddelt i teoretikere og deres teorier, da der i analysen vil blive og teorispecifikke pointer. 8.1 Teorier om motivation med relation til den humanistiske psykologi En af de teoretikere som har lavet studier af arbejdspladser i henhold til motivation er Frederick Herzberg (herefter Herzberg (2000)). Hans teori fra år 2000 One more time: How do we motivate employees? Not by improving work conditions, raising salaries, or shuffling tasks (Herzberg, 2000). Ifølge Herzberg (2000) er der én måde at motivere sine ansatte på, og det er ved at give dem udfordrende arbejdsopgaver, hvorved disse personer kan påtage sig ansvar. Teorien bygger på to typer faktorer: hygiejne- og motivationsfaktorer. Hygiejne faktorer er virksomhedens politik, administration, supervision, interpersonelle relationer, arbejdsforhold, løn, status og sikkerhed. Motivationsfaktorerne som giver den indre motivation er præstationer, anerkendelse, arbejdet i sig selv, ansvar og udvikling (Ibid.). Herzberg (2000) indleder med at forklare, at man godt kan få andre til at rykke sig ved brug af KITA, dvs., at fx en leder kan få en anden person til at gøre noget ved at sige, at personen 20

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer

Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Ved du hvad dine medarbejdere tænker om deres job? Kender du deres indre arbejdsliv? Hvad de faktisk føler hver dag på jobbet? Hvad der gør dem glade og hvad

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle!

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle! High Performance Talent Akademiet for Talen8ulde Unge 2.juli2014 MikaelTrolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og chefkonsulent i High

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

High Performance Talent

High Performance Talent High Performance Talent Akademiet for Talen9ulde Unge 20$21.Januar2015 MikaelTrolle Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Motivation. Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak

Motivation. Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak Motivation Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak En delvis præsentation Ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation Ansvar for den interne ledelsesudvikling Underviser på CBS i strategi,

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Hva er så spesielt med å lede. kunnskapsarbeidere?

Hva er så spesielt med å lede. kunnskapsarbeidere? Hva er så spesielt med å lede v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen En urimeligt krævende,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Primadonnaer i sygehusvæsenet

Primadonnaer i sygehusvæsenet Primadonnaer i sygehusvæsenet v/ cand.merc., ph.d. Helle Hedegaard Hein helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om den fagprofessionelle

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Agrovi Svinekonference

Agrovi Svinekonference Agrovi Svinekonference Præstationsledelse 3. november 2015 Mikael Trolle Mikael Trolle Cand. scient. idræt og biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og chefkonsulent

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Primære opgave Ledelse. Teknologi. Personer. Primære opgave. Omgivelserne. Organisation Social struktur. Teknologi. Mål. Deltagerne.

Primære opgave Ledelse. Teknologi. Personer. Primære opgave. Omgivelserne. Organisation Social struktur. Teknologi. Mål. Deltagerne. Omgivelserne Organisation Social struktur Teknologi Mål Deltagerne Teknologi Primære opgave Ledelse Struktur/ roller Relationer mellem personer via primære opgave Personer Primære opgave INSTITUTIONER

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN

KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN 12 PSYKOLOG NYT Nr. 19. 2005 DEN KLASSE Er den kreative klasse kreativ? I jagten på et svar lægges der her en psykologisk synsvinkel på Richard Floridas Den kreative klasse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

FORDOMME OM PRIMADONNAEN LEDELSE AF PRIMADONNAER helle.hein@mail.dk FORDOMME OM PRIMADONNAEN Urimeligt krævende Egocentreret Forfængelig Selvhøjtidelig Temperamentsfuld Lider af storhedsvanvid Hysterisk Barnlig Ledelsesfremmed

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk

Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Pædagogisk Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Positiv Psykologi er videnskab Positive psychology is the scientific study of what

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Ledelse af primadonnaer

Ledelse af primadonnaer Ledelse af primadonnaer v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen En urimeligt krævende, egocentreret,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Ledelse af primadonnaer

Ledelse af primadonnaer Ledelse af primadonnaer v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen Urimeligt krævende Egocentreret

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk At brænde uden at brænde ud Hvad motiverer os og får os til at bevare engagementet gg og arbejdsglæden Lilleskolerne LUF Fredag den 2. marts 2012 Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail:

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

MOTIVATION. Gruppe 5

MOTIVATION. Gruppe 5 MOTIVATION Gruppe 5 DEFINITION Motivation Movere (latin) at flytte eller bevæge noget i en bestemt retning eller mod et bestemt mål Motivationen er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere