Hvordan motiveres, ledes og fastholdes videnmedarbejdere med fokus på kreative resultater?

Transkript

1 Hvordan motiveres, ledes og fastholdes videnmedarbejdere med fokus på kreative resultater? How to motivate, manage and retain knowledgeworkers while focusing on creative outputs? Cand.merc.(psyk.) Copenhagen Business School 2013 Solbjerg Plads Frederiksberg Kandidatafhandling Heidi Elisabeth Hansen Vejleder: Bo Christensen Afleveringsdato: 28. Maj 2013 Antal anslag/sider: svarende til 79,8 normalsider

2 Abstract Our society has changed from being a production society into a knowledge-based society - companies around the world are competing on knowledge. The knowledge workers within these companies are producing more or less creative solutions. Therefore the main focus of interest in this thesis is to create a comparative analysis of motivation theories from a humanistic psychological approach compared to theories from a behavioristic approach within the creativity literature. Through this thesis I find that there exist a lot of opposing opinions on how to motivate employees to be creative. Within the humanistic psychological approach, there is a clear resistance towards the use of rewards. Whereas the behavioristic approach is arguing that reward has more meaning than solely recognition and that it is possible to use rewards in training the employees in knowing, which dimensions such as divergent thinking is good for creative results. Despite the opposing opinions, theories from both psychological approaches could agree on the importance of feedback. Moreover I compared the different opinions from humanistic and behavioristic psychology about the influence of the work environment. Here I find that there are as many different opinions and that there is internal disagreement within the humanistic psychological approach as to whether the work environment influences an individual s motivation and creativity. As the final point within the comparative analysis of motivation I discussed the theories applicability in a work context and I found that there exist difficulties regarding the fact that the theories are built upon studies of children and young persons. Additionally the analysis also includes a perspective on how to manage knowledge workers. Here I found that knowledge workers need a supportive management who gives them space to be creative and also makes sure that their creativity is not limited because of bureaucratic challenges. In regard to this I found that even though knowledge workers need space to be creative, it is okay for the leader to set boundaries. Furthermore I wanted to analyze on how to retain employees and why it is becoming harder. I found that retention is an issue because younger knowledge worker generations are more committed to their profession than to their employer.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning og begrebsafklaring Videnskabsteoretisk baggrund for afhandlingen Afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt Psykologiske paradigmer forud for behaviorismen Eksperimentel psykologi Psykoanalysen Gestaltpsykologien Behaviorismen Burrhus F. Skinner Optakt til den humanistiske psykologi Eksistenspsykologien og fænomenologien Den Humanistiske Psykologi Humanistisk psykologi og bevidstheden Carl Rogers personlighedsmodel Abraham Maslows personlighedsmodel Selvaktualisering og kreativitet Teoretisk fundament Teorier om motivation med relation til den humanistiske psykologi Indre motivation og Cognitive Evaluation Theory Ledelse af kreativitet eller at lede for kreativitet Når arbejdet ikke føles som arbejde, men som flow Teorier om motivation, med relation til den behavioristiske tradition Belønning af divergent tænkning Belønning, selvbestemmelse, og indre motivation Belønnings indflydelse på indre motivation Fører ydre motivationsfaktorer til reduceret indre motivation og kreativitet Den kreative proces eller resultatet Lederens rolle i motivation af videnmedarbejdere Fastholdelse af videnmedarbejdere

4 9. Analyse og diskussion af motivation, kreativitet og fastholdelse af videnmedarbejdere Indre og ydre motivation for- og imod i relation til kreativitet Ydre motivationsfaktorer som medfører en positiv effekt på indre motivation og kreativitet Cognitive Evaluation Theory versus General Interest Theory Arbejdsmiljøets indflydelse på individet Fokus på den kreative proces eller det kreative resultat Diskussion af teoriernes anvendelse i praksis Generel motivationsteori eller tilpasning til individet Betydning af ledelse i relation til videnmedarbejderes motivation og kreativitet Rammer og mål for videnmedarbejdere Forståelsen af feedback og evaluering Analyse og diskussion af teorierne om fastholdelse af videnmedarbejdere Konklusion Referenceliste Bilag

5 1. Indledning Virksomhederne befinder sig i en situation hvor viden og kreativitet, er et centralt element i opretholdelsen af en konkurrencedygtig virksomhed. Virksomheder konkurrerer ikke længere kun på masseproduktion, men på produktion af viden og denne viden produceres af videnmedarbejdere. Videnmedarbejdere der i større eller mindre grad producerer kreative resultater, er et vigtigt element for virksomhederne. Derfor er det interessant at undersøge, hvad forskellige psykologiske teorier foreskriver om motivation og ledelse af disse medarbejdere. Videnmedarbejdere omtales ofte som en speciel type medarbejdere, der drives af en indre passion for den profession, de arbejder indenfor og som en medarbejdertype, som finder tilfredsstillelse og aktualiserer sit potentiale igennem sit job. Det er interessant at undersøge, hvilke teoretiske holdninger der er til, hvordan videnmedarbejdere bedst motiveres og dermed undersøge nærmere hvilke faktorer som influerer individets kreativitet. I forlængelse heraf er det også interessant at undersøge, hvilken indflydelse som forskellige ledelsestilgange har på medarbejdere, da lederne kan antages at have en interesse i at have motiverede og kreative medarbejdere i en tid, hvor kreativitet er et vigtigt parameter. Endvidere er det også relevant i forhold til motivations- og ledelsesperspektivet at se nærmere på, hvilke metoder virksomhederne kan anvende til at fastholde deres medarbejdere. Studier viser, at medarbejdere tilstræber daglige udfordringer og udvikling og derved er der sket et skred i loyaliteten til arbejdsgiver (D Amato & Herzfeldt, 2008). Medarbejderne er i højere grad committed til deres profession og deres egen udvikling end til deres arbejdsgiver. Det medfører at medarbejderne hyppigere skifter job, hvilket kan være en både besværlig og dyr affære for virksomheden. Hyppige jobskifte er dyre for virksomheder og udover at virksomheden mister medarbejderen, så mister de også den viden som individet besidder og som er en del af virksomhedens kompetencer. 5

6 2. Problemformulering Vi har bevæget os fra at være et produktionssamfund til at være et vidensamfund hvilket har ført til at der et øget fokus på videnmedarbejdere. Danske og udenlandske virksomheder konkurrerer ikke længere på fysiske produkter, men er i stigende grad begyndt at konkurrere på viden. Dermed er der et øget behov for at tiltrække disse videnmedarbejdere samt motivere og fastholde dem. Derfor er det interessant at se nærmere på teorier om motivation samt ledelsesperspektivet, herunder hvordan videnmedarbejdere motiveres og ledes. Teorierne indenfor motivation vil blive sammenholdt i forhold til, hvordan de forholder sig til motivationens karakter samt dennes indflydelse på udførelsen af kreative opgaver. Hvilke faktorer fremhæver motivationsteorierne som værende vigtige med henblik på at fordre kreativitet hos videnmedarbejdere? Hvilke forskelle/ligheder ses mellem teorier præget af en behavioristisk tilgang og teorier med afsæt i den humanistiske psykologi? Herunder ønsker jeg at belyse: - Hvilken indflydelse har ydre motivationsfaktorer på kreativitet? - Hvordan influerer arbejdsmiljøet individets motivation og kreativitet? - Hvilke følger kan teorierne ved praktisk anvendelse, have for virksomheder? Hvilken betydning har lederne for medarbejdernes kreativitet? Og hvad foreskriver teorierne om at ledere sætter mål og rammer for videnmedarbejdere? I forlængelse af teorier vedrørende motivation af videnmedarbejdere, vil der endvidere blive diskuteret om fastholdelse af medarbejdere hænger sammen med motivation. Hvilke faktorer influerer om virksomheder er i stand til at fastholde medarbejderne? Og er der sammenhæng mellem motivationsteorier og fastholdelse, i så fald, på hvilke punkter? 6

7 2.1 Afgrænsning og begrebsafklaring Afhandlingen er afgrænset til at være en teoretisk baseret afhandling, hvilket betyder, at problemformuleringens spørgsmål vil afdækkes ud fra eksisterende teorier. Jeg har afgrænset mig fra at indsamle primær empiri. I stedet vil jeg eksemplificere teoriernes hovedpunkter og inddrage sekundær empiri. Med henblik på at kontekstuere de anvendte teorier, har jeg valgt at se på videnmedarbejdere indenfor it-industrien. Igennem afhandlingen vil der analyseres indenfor de fire p er product, person, process og press (Sawyer, 2012: 11), men altid med fokus på motivation, da afhandlingens fokus hviler indenfor motivationsteorierne. Der eksisterer en del begrebsforvirring omkring definitionen af videnmedarbejdere. Selve begrebet videnmedarbejder er kendt fra Peter Drucker, som skrev om fremkomsten af en ny gruppe af medarbejdere, Knowledge workers, som vi på dansk omtaler videnmedarbejdere (Micklethwait & Wooldridge, 1996). Siden er der fulgt mange forsøg på at definere disse medarbejdere, og ifølge Henrik Holt Larsen er primadonnaer, videnmedarbejdere og kreative medarbejdere et og samme, under den kategori der hedder fagprofessionelle medarbejdere (Larsen, 2012). Helle Hein taler om højt specialiserede medarbejdere som en overordnet paraply, hvorunder der er videnarbejdere, kreative medarbejdere, fagprofessionelle og den kreative klasse (Hein, 2009: 187). Helle Hein argumenterer yderligere for, at disse medarbejdere har det tilfælles, at de er stærkt specialiserede i hvert deres fag samt, at de i en vis udstrækning alle arbejder kreativt. Dermed er der ikke entydighed blandt definitionerne, af hvad de forskellige begreber tillægges af betydning, samt i hvilken sammenhæng der tales om videnmedarbejdere. I afhandlingen vil jeg bruge begrebet, videnmedarbejder til at dække den samlede masse som fremkommer ved kombinationen af videnmedarbejdere, højt specialiserede medarbejdere og kreative medarbejdere som ses i figur 1: Højt specialiserede medarbejdere Videnmedarbejdere Kreative medarbejdere Figur 1. Egen sammenfatning Pilen peger hen til det område hvor de tre begreber lapper ind over hinanden og det er denne fællesmasse, som jeg igennem afhandlingen beskriver som videnmedarbejdere. 7

8 Motivation er ej heller et entydigt begreb og der kan findes flere definitioner herpå. Et eksempel på en definition fremgår af Helle Heins bog om motivation: motivation er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål (Hein, 2009: 16). Denne definition er ikke hendes egen og hun problematiserer, at definitionen er så bred, at den kan anvendes til teorier, som antager, at individet er styret af ydre motivationsfaktorer såvel som indre faktorer. Dermed argumenterer Helle Hein (2009) for, at definitionen kan bero på forskellige antagelser om menneskets natur (Ibid.). Citatet er en god indledning til afhandlingen, da motivation vil blive belyst ud fra både en behavioristisk tradition og den humanistisk psykologiske tradition. Definitionen af kreativitet kan variere alt efter hvilket p, man vælger at undersøge og om der ses på individualistisk kreativitet eller sociokulturel kreativitet (Sawyer, 2012). Ifølge Gyldendals ordbog, så betyder det at være kreativ at være skabende, iderig, initiativrig, igangsættende (Gyldendal, 2013). Denne definition er brugbar idet den ikke vedkender sig enten behaviorismen eller humanistisk psykologi. 3. Videnskabsteoretisk baggrund for afhandlingen Ved undersøgelse af motivationsteorier og deres anvendelse er det af betydning at forstå, hvor i psykologien de respektive teorier udspringer fra. Jeg anvender forskellige teorier fra forskellige videnskabsteoretiske paradigmer til at belyse samme genstandsfelt. Derfor vil der følge en grundig redegørelse for de to forskellige psykologiske retningers paradigmer den humanistiske psykologi og behaviorismen. I redegørelsen vil der inddrages forklaring på de tendenser indenfor psykologien som er gået forud for fremkomsten af behaviorismen og humanistisk psykologi. Det er vigtigt at have denne grundforståelse, da teoriernes argumenter vil være lettere forståelige set i lyset af, hvilken psykologisk baggrund de er fremkommet af. 3.1 Afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt En undersøgelse kan foregå på forskellige måder og have forskellige formål. I denne afhandling vil undersøgelsen have et forklarende/forstående formål, som ifølge Ib Andersen betyder, at der gennem det forklarende søges at give en årsagssammenhæng mellem variable i 8

9 subjekt-objekt forholdet. Med det forstående formål søges, mellem subjekt-subjekt forhold i særdeleshed at forstå subjektets handlinger (Andersen, 2002). Den forstående undersøgelse er forankret indenfor social- og humanvidenskaben, og som følge heraf vil der i afhandlingen, anvendes den forstående tilgang, da der ønskes forståelse for, hvordan andre subjekter kan motivere og hvordan et tredje subjekt motiveres. Afhandlingen vil være teoretisk baseret og for at eksemplificere forskellige teoriers begreber og anvendelse i praksis, vil der inddrages sekundær empiri. Den sekundære empiri vil være cases indenfor it-branchen. Dermed kan der uden en indsamling af primær data, trækkes paralleller til virksomheder som anvendelige eksempler. Endvidere har afhandlingen et humanvidenskabeligt udgangspunkt. Humanvidenskabens genstandsfelt er mennesker, menneskers kultur og erkendelse, hvor Kultur forstås gennem sprog og dermed er interessen ofte fortolkning. Det betyder, at humanvidenskabens erkendelsesinteresse er praktisk eller hermeneutisk (Christensen, 2009). Afhandlingen bliver dermed baseret på anvendelse af tekster/teorier som søges fortolket og forstået samt anvendt i forhold til, hvordan virksomheder og ledere kan motivere deres medarbejdere samt fastholde disse. 4. Psykologiske paradigmer forud for behaviorismen Et paradigme kaldes ifølge Kuhn (1970) for normalvidenskab, dvs., det er opfattelser og argumenter, som deles af forskere inden for ét felt. Der vil dog imidlertid opstå anomalier indenfor paradigmet og disse føre til de revolutioner og skabelse af en ny normalvidenskab ifølge Kuhn (1970) i The structure of scientific Revolutions. Et paradigme beskriver Kuhn (1970) således, værende et felt som angiver indenfor hvilke rammer og regler feltets forskere kan drive deres forskning (Kuhn, 1970). Grunden til at Kuhn (1970) taler om revolutioner, er, at han indenfor hvert paradigme foreskriver, at der vil fremspire anomalier, dvs. problemer i forhold til normalvidenskaben. Når der opstår tilstrækkelig bevidsthed om disse anomalier, vil der i sidste ende kunne være grund nok til et paradigmeskift og nye ideer og tanker vil få plads. Motivationsteorierne er domineret af to forskellige grundantagelser indenfor psykologien, hvilket betyder, at mennesket kan være motiveret og drevet via stimulans udenfor individet, eller via stimulans som er indre drevet. Disse to retninger er bedre kendt som behaviorismen og den humanistisk psykologi (Christensen, 2009). For at forstå, hvor behaviorismen og den 9

10 humanistiske psykologi kommer fra, skal der skabes et overblik. Dette overblik viser, hvad psykologien bestod af før behaviorismen og humanistisk psykologi. Da behaviorismen opstod først, vil der nu gives indblik i tiden op til og dermed starter redegørelsen ved Eksperimentel Psykologi. 4.1 Eksperimentel psykologi Tilbage i 1870 erne grundlagde Wilhelm Wundt (herefter Wundt) et institut for eksperimentel psykologi og han inddrog dele af associationismen i sin teori. Indenfor Associationismen opfattes forestillinger hos mennesket som sammensætninger af enkeltstående bevidste sansninger samt at disse forestillinger er forbundet ved associationer (Christensen, 2009). Wundts teori og metode var udtryk for en mekanicistisk forståelse af psykologiens genstandsfelt (Ibid.). Dette fremgik også af Wundts metode kaldet introspektion, som betyder selviagttagelse (Ibid.). Ved introspektionsmetoden fremhæves iagttagelsen af forholdet mellem stimulus og respons (Ibid.). Wundt forsøgte med sin metode at slutte til lovmæssigheder qua observation af repeterede sammenhænge mellem stimulus og respons. Dette var et af de tidlige tegn på positivismen. Dog skriver Christensen, at Wundt med al sandsynlighed har haft et bredere perspektiv og at disse observationer via introspektion kun var en del af hans studier, men at denne del med den eksperimentelle psykologi skabte et opbrud med den filosofiske tradition og herved modtog størst opmærksomhed (Ibid.). Eksperimentalpsykologien modtog en del kritik som følge af dens atomisme og reduktionisme. Atomisme betyder, at alt kan brydes ned i små partikler og, i forhold til Wundt betød det, at han delte bevidstheden i delpartikler. Reduktionismen er modstykket til holismen, hvor holisme foreskriver, at helheden er mere end summen af delene (Christensen, 2009). I tiden mellem Wundt og behaviorismen lå psykologiske retninger såsom Sigmund Freuds psykoanalyse, og gestaltpsykologien. 4.2 Psykoanalysen Med Sigmund Freud (herefter Freud) og psykoanalysen fremkom en anden teori, som ikke var en eksperimentel psykologi, men en teori skabt med indflydelse af Freuds terapeutiske erfaringer (Christensen, 2009). For Freuds teori var genstandsområdet den infantile seksuali- 10

11 tet, og det ubevidste var en psykisk instans (Ibid.). Dermed flyttes fokus med psykoanalysen til at omhandle drifterne. Freuds teori tog udgangspunkt i at afhjælpe psykiske forstyrrelser igennem taleterapi. Denne form for taleterapi havde i nogle tilfælde en lindrende effekt, og det var herigennem at Freuds interesse for drømme og barndomserindringer sås. Ifølge Christensen så var Freuds interesse for fortællinger om drømme særligt stor, da disse fortællinger var en måde hvorpå, man kunne komme ned i psykens dybere lag (Christensen, 2009). Freuds ide var at udvikle en metapsykologi, hvorigennem det var muligt at belyse både det normale- og det patologiske sind. Freuds teori var en kombination af humanisme og naturvidenskab og Freud hævdede, at psykoanalysen var en videnskab på linje med fysikken, selvom han i sin anvendelse var mere fortolkende end mekanicistisk (Christensen, 2009). Endvidere indførte Freud tanken om, at mennesker er motiveret af ubevidste kræfter, og at individers handlinger ofte er styret af kræfter, som vi ikke har kontrol over og ej heller kendskab til (Bertelsen, 2006). 4.3 Gestaltpsykologien Gestaltpsykologien opstod i ved Max Wertheimer og hans elev Wolfgang Köhler (Christensen, 2009). Forskellen mellem den tidligere associationisme og gestaltpsykologien var klar, da denne, modsat den associationistiske eksperimentalpsykologi som Wundt havde skabt, havde sine rødder i fænomenologien og funktionalismen. Interessen var for begge felter bevidstheden. Ved gestaltpsykologien fremkom endnu en kontrast til den måde som associationismen atomiserede psykens funktioner. Gestalt, betyder helhed, form eller figur, og med denne helhed var fokus indenfor gestaltpsykologien det primære fremfor associationismens reduktionisme (Ibid.). Hos gestaltpsykologien er følgende udtryk centralt: Summen er mere end delene (Christensen, 2009: 61). Dette udtryk ekspliciterer skellet, mellem den tidligere måde at reducere til enkelte dele af psyken og dermed afgrænse sit genstandsfelt, til en metode hvor, at helheden af alle delene er essentielt for forståelsen af psyken og dermed sås et holistisk perspektiv. Eksperimentel psykologi, psykoanalysen og gestaltpsykologien er retninger, som har betydning for det grundlag som behaviorismen er bygget på, og derfor er det essentielt at forstå, hvordan disse teorier har udviklet sig. 11

12 5. Behaviorismen Behaviorismen eliminerede hverken bevidsthedspsykologien eller psykoanalysen. Der er snarere tale om at behaviorismen supplerede de allerede eksisterende teorier (Christensen, 2009: 63). Jeg indleder med dette citat, da det åbner nærværende afsnit, hvor det forrige sluttede nemlig med at bekræfte, at en teori ikke nødvendigvis eliminerer en anden men godt kan supplere. Med behaviorismen og John B. Watson ses ifølge et eksempel på, hvordan man ved at eliminere alle de faktorer, som ikke er iagttagelige, ville skabe en eksperimentel psykologi ud fra en positivistisk optik (Christensen, 2009). Dette leder til selve essensen i behaviorismen; man ønskede, at psykologien skulle beskæftige sig med iagttagelige faktorer, da det var igennem adfærd, at der kunne skabes indsigt i psykens funktioner (Ibid.). Endvidere er det også vigtigt at forstå, at behaviorismen anvender både dyr og mennesker i deres eksperimenter og foreskriver, at begge gruppers adfærd formes af omgivelserne (Bertelsen, 2006). At slutte, og dermed konkludere på baggrund af eksperimenter med dyr, til mennesker har efterfølgende været kritiseret af teoretikere indenfor den humanistiske psykologi. Omgivelsernes betydning er et hovedpunkt i behaviorismen, da grundantagelsen er, at ydre stimuli determinerer, hvilken type adfærd der kan observeres. Dermed fremkom teorier som omhandlede S- R relationer (stimulus- respons). Indenfor behaviorismen så man mennesket som en form for tomt lærred, hvor alle havde samme forudsætninger, det handlede blot om hvilke ydre stimuli, som subjektet blev udsat for. Som Watson udtrykte det: Giv mig et dusin sunde og velformede børn, giv mig også min egen udformede verden til at opdrage dem i, og jeg garanterer for, at jeg tilfældigt kan udvælge et hvilket som helst af disse børn og træne barnet til at blive en hvilken som helst specialist jeg måtte vælge uanset barnets talenter, egenskaber, tendenser, evner, kald eller forfædres race (Bertelsen, 2006: 62). Dette citat viser, hvor radikalt behaviorismen blev udfoldet af nogle teoretikere i forhold til en stor del af de personlighedspsykologiske teorier, som efterfølgende blev udviklet, hvor man ikke så alle subjekter som havende samme forudsætninger og være styret og determine- 12

13 ret af ydre stimuli. Et eksempel er den humanistiske psykologi, der vil blive analyseret senere i afhandlingen. 5.1 Burrhus F. Skinner Burrhus F. Skinner (herefter Skinner) er en af de kendte behaviorister. Han er kendt for sine forsøg med rotterne, der skal trykke på en knap for at få mad, hvilket kaldes operant betingning og betyder, at rotten aktivt skal gøre noget for at få foder. Dette er modsat Pavlov, som også er kendt indenfor behaviorismen med sine forsøg med hunde, hvori klassisk betingning observeres og betyder, at hunden ikke skal gøre noget aktivt (Bertelsen, 2006). Skinner observerede, ifølge Bertelsen 2006, kun stimuli og respons. Hvor andre personlighedsteorier har fokus på det personlige, som ligger imellem en ydre påvirkning og en reaktion, var Skinner ikke interesseret i denne sondring og fandt det ifølge Christensen 2009 irrelevant og uvidenskabeligt. Skinner afviser P (det personlige), da det hverken kan observeres, eller empirisk afprøves (Bertelsen 2006). Med sin teori vil Skinner slutte til lovmæssigheder, hvilket viser en positivistisk tilgang. Yderligere kritiserer Skinner samfundet for at tænke i mentalistiske baner, hvilket ikke fører til noget positivt. Derimod er det ifølge Skinner vigtigt, at se på årsagssammenhæng mellem det som påvirker et individ og individets deraf afledte respons. Afslutningsvis inddrages Skinners positiv- og negativ forstærkningsprincipper, dvs. alle stimuli som enten får en adfærd til at forekomme oftere eller til at forekomme sjældnere (Bertelsen, 2006). Disse principper er inddraget, da de vil blive behandlet i nedenstående afsnit i forhold til motivation af medarbejdere. Edward C. Tolman forsøgte sig med en mere moderat metode. Tolman undersøgte også stimulus og respons, men stimuli skulle dække over hele situationen, således at man også kunne inddrage målbare subjektive fænomener (Christensen, 2009). Det betød for modellen, at der imellem stimulus og respons, skulle indsættes disse målbare subjektive fænomener, som Tolman beskrev som intervenerende variable. I en virksomheds kontekst ville det betyde, at selvom man har skabt nogle ydre rammer og forsøgt at determinere, hvilken respons individet vil have, så kan målbare fænomener som fx sult, have en betydning for individets respons. Ovenstående viser, at behaviorismens vinkling af nogle teoretikere som fx Skinner er radikal og at andre som Tolman, har søgt en mere moderat udgave. Behaviorismens radikalitet kan 13

14 tænkes at være årsagen til, at der efterfølgende kom et modsvar i form af den humanistiske psykologi, som modsat behavioristerne er fokuseret på individets bevidsthed. 6. Optakt til den humanistiske psykologi Hvor der i behaviorismen blev set bort fra bevidstheden, er humanistisk psykologi optaget af denne samt af menneskets frie vilje. Humanistisk psykologi blev udviklet samtidig med eksistenspsykologien i løbet af 1950 erne-60 erne. Begge disse retninger var terapeutiske og filosofiske, og dermed indtog de et andet perspektiv end eksperimentalpsykologien og havde delvist samme udgangspunkt som psykoanalysen (Christensen, 2009). Eksistenspsykologien og humanistisk psykologi stillede sig kritiske overfor behaviorismen på fire punkter: 1. Eksistenspsykologien og humanistisk psykologi var kritiske overfor at behavioristerne så bort fra bevidstheden og som følge heraf de subjektive elementer. 2. De mente ikke at resultaterne kunne overføres til mennesker, på baggrund af forsøg med dyr, da mennesker er kvalitativt forskellige fra dyr. 3. Atomismen; de kunne ikke se ideen i at undersøge stimulus- respons relationer. 4. Forsøgene foregik under isolerede laboratorieforsøg (Ibid.). Humanistisk psykologi og eksistenspsykologien er begge bygget på et humanistisk og fænomenologisk fundament, hvorfor nedenstående afsnit vil redegøre for eksistenspsykologien og fænomenologien. 6.1 Eksistenspsykologien og fænomenologien Eksistentialisme er udledt af Søren Kierkegaard og Jean Paul Sartre og var inspirationen til eksistenspsykologien (Christensen, 2009). Eksistenspsykologien og fænomenologien har en del fællestræk. Indenfor begge retninger står menneskets egen frie vilje centralt. mennesket er i stand til selv at vælge, og kan hæve sig over sine egne betingelser og træffe personlige valg (Ibid.). Dette viser en tydelig kontrast til behaviorismen, hvor individets handlinger er determineret af dets sociale omverden. Indenfor fænomenologien og eksistentialismen skal individet også ses som, at det eksisterer i en omverden. Denne omverden forholder individet 14

15 sig til og kan ikke ses isoleret fra omverdenen. Dette medfører en anden betydning end den determinisme, som dominerer behaviorismen. Fænomenologien er interesseret i refleksion, intet tages for givet som Dan Zahavi (2003) skriver om fænomenologien: Den er, om man vil, en uendelig meditation. Den ved aldrig, hvor den er på vej hen. (Zahavi, 2003: 126). Individet har autonomi og drives af de livsværdier og mål, som det ønsker at realisere i den omverden, som det lever i. Man forstår således mennesket som intentionelt (Christensen, 2009). For fænomenologien var det, ifølge Edmund Husserl, af afgørende betydning for psykologien, at undersøge bevidstheden med respekt for bevidsthedens egenart og særkende. Dette undersøgelsesdesign betegnes fænomenadækvat (Ibid.). Dette fremhæver en væsentlig forskel i forhold til den måde som behaviorismen gør brug af reduktionisme, at fænomenologien ønsker at se på individet og ikke på kvantitative størrelser (Zahavi, 2003). Intentionalitet ville ikke være et målbart og generaliserbart fænomen og derfor ikke være et interessant genstandsfelt for behavioristerne. Ifølge fænomenologien skal psykologien være antireduktionistisk og tage et første-person-perspektiv. Dette følger af, at der menes, at individet ikke kan ses isoleret, men at de psykiske funktioner skal ses fra subjektets forholden-sig til omverdenen enten i form af genstande eller relationer altså - et oplevet fænomen som følgende citat også understøtter: Det intentionale subjekt kan kun tænkes som verdensrelateret, og omvendt kan vi kun give mening til verden i og med at den forstås af subjektet (Zahavi i Christensen, 2009: 138). Hermed er der givet et grundigt indblik i de tendenser som ledte frem til den humanistiske psykologi. Behaviorismen var ifølge humanistisk psykologi determinerende for individet og reducerede individets handlemuligheder. Derfor fremkom de ovenstående modsvar og tilsammen førte de til den humanistiske psykologis paradigme som vil blive redegjort for nedenfor. 15

16 7. Den Humanistiske Psykologi Den humanistiske psykologi udsprang af, at der var en del psykologer, som ikke kunne finde sig til rette indenfor de to dominerende retninger, henholdsvis behaviorismen og psykoanalysen. Ifølge Abraham Maslow (herefter Maslow), så beskæftigede psykoanalysen sig kun med syge mennesker og som følge deraf mente Maslow ikke, at det var muligt at skabe en psykologi heraf, som kunne forstå og se det sunde menneskes virkelige potentiale (Bertelsen, 2006). Endvidere var der også kritik af, at man mente, at behaviorismen var for reduktionistisk og dette medførte, at der med Maslow som frontfigur, blev skabt en tredje retning med den humanistiske psykologi. Den humanistiske psykologi valgte, at fokusere på det sunde menneske, være ressourceorienteret samt beskæftige sig med vores optimale personlighed dvs. den personlighed man kan se, når individet får mulighed for at fremme det bedste i sig (Bertelsen, 2006). De drivende kræfter bag den humanistiske psykologi var blandt andre Alfred Adler, Abraham Maslow og Carl Rogers (Ibid.). Alfred Adler stod bag Individualpsykologi og han beskæftigede sig med børns udvikling (Den Store Danske, 2013). Den humanistiske psykologi adskilte sig fra eksistentialismen på et punkt; eksistentialismen mente, at mennesket var tvunget til at affinde sig med sin eksistens grundlæggende meningsløshed, hvorimod den humanistiske psykologi er hedonistisk indstillet. Hedonistisk indstillet betyder ifølge Den Store Danske encyklopædi: Psykologisk hedonisme er den opfattelse, at alle menneskelige motiver kan føres tilbage til ét: stræben efter lyst og undgåelse af ulyst (Den Store Danske, 2013). Som citatet viser, er der tydelig forskel på at være født ind i verden, hvor det handler om at affinde sig med tingene og det humanistiske synspunkt, hvor individet er drevet af noget indre og lyst. 7.1 Humanistisk psykologi og bevidstheden Den humanistiske psykologi ser bevidstheden som det helt centrale, og som særegent menneskeligt. Dette medfører, at mennesket har sin egen frie vilje og kan bestemme over egne handlinger. Dermed er mennesket opfattet helt anderledes end ved behavioristernes deterministiske og reduktionistiske udgangspunkt. I en virksomheds kontekst forestiller jeg mig, at det i nogle af de funktioner som viden medarbejdere og kreative medarbejdere udfylder, er 16

17 nødvendigt, at de ved hjælp af bevidstheden beslutter ting og handler i samspil med omgivelserne. Ulempen kan dog være, at det er svært for virksomheder at slutte noget generelt ud fra medarbejdernes præstationer, da forskellige typer mennesker motiveres af forskellige faktorer og dermed gør det sværere at udforme en best practice som behaviorismen i overført betydning søger i form af søgen efter lovmæssigheder. Dette viser yderligere de to forskellige retningers erkendelsesinteresser, hvor at humanvidenskaben ikke har til hensigt at udlede lovmæssigheder, men er mere optaget af at fortolke, dvs., at erkendelsesinteressen her ofte er praktisk eller hermeneutisk (Christensen, 2009). 7.2 Carl Rogers personlighedsmodel Carl Rogers (herefter Rogers) er amerikansk psykolog og psykoterapeut, og er en af dem der bygger sin klientcentrerede terapi på et fænomenologisk grundlag. Denne form for terapi tog udgangspunkt i en klients bevidste erfaringer, fortolkninger og vurderinger og dermed ikke i psykologens antagelser (Christensen, 2009: 140). Rogers model er i overensstemmelse med den grundlæggende antagelse, at individet stræber efter aktualisering. Ifølge Rogers (1954), er denne aktualisering en stræben efter at udvikle og udfolde det potentiale, som organismen har i sig. Endvidere har alle organismer ifølge Rogers (1954) potentialet til at udfolde sig, dvs. en rationel opfattelse af, at denne førnævnte stræben er rettet mod at fremme organismens fulde udfoldelse. Centralt står, at alle handlinger peger mod at opnå aktualisering og organismen er udstyret med noget, som Rogers kalder den organismiske evaluering. Denne evaluering betyder, at organismen herigennem kan korrigere sine aktiviteter og handlemåder således, at alt er rettet mod aktualisering. Rogers teori er vigtig at forstå i forhold til kreativitet, da den netop behandler de mekanismer i organismen, der kan medføre en frigivelse af kreativitet. Når individet har udfoldet sit fulde potentiale vil personen opleve følgende; åbenhed overfor oplevelser, nærværenhed, organismisk tillid, oplevelsesmæssig frihed og kreativitet (Bertelsen, 2006). Rogers har opsat en skelnen mellem det reale selv og det oplevede selv, og som ordene beskriver, så er det reale selv, den som personen virkelig er og det oplevede selv er formet og består af det som personen har tilegnet sig som værende en social acceptabel personlighed (Ibid.). I det oplevede selv, udfører individet, via organismisk selvevaluering, værdsættelse og organisering af det reale selvs udtryksmuligheder. Imellem det reale- og oplevede selv skal der helst være kon- 17

18 gruens, dvs. overensstemmelse. Det oplevede selv svarer til det reale selv, for når individet har indsigt i alle potentialer og selvaktualiseringsmuligheder og bevidst kan give udtryk herfor, så vil der være en stor grad af kongruens. Rogers taler om, at éns personlighed er indskrænket fordi, der imellem det selv som man tør/kan/har lov til at opleve og éns reale selv, er inkongruens. Det betyder i praksis, at man måske reelt føler vrede i sit selvoplevede og selvaktualiserede selv, men man kan ikke acceptere, at man udtrykker vreden. Så selvom denne vrede er fremkommet som følge af en anden persons handling, og éns reale selv oplever det som uretfærdigt, så bliver reaktionen ikke autentisk og kan således komme til udtryk på en fordrejet måde, da det reale selv reagerer i disse situationer (Bertelsen, 2006). Opsummerende er det vigtigt at individet oplever kongruens, da det er igennem kongruens, at der vil være mulighed for aktualisering. 7.3 Abraham Maslows personlighedsmodel Abraham Maslows (herefter Maslow) model er inddraget, da denne model bidrager med en teori om vores stræben efter opfyldelse af behov, samt hvilke faktorer som motiverer denne stræben. I Maslows model er mennesker motiveret på to måder, hvilket er via de grundlæggende behov/mangler, som Maslow også kalder mangel-motiver. Den anden måde som mennesker er motiveret på, er via lysten til at udvikle særlige evner og talenter, som kan medføre, at vi vokser og udvikler vores personlighed, bedre kendt som vækst-motiver (Christensen, 2006: 80). For at kunne opfylde vækst-motiverne, skal mangel-motiverne være dækket. Hvis ikke de mest basale bliver dækket, så vil udviklingen af personligheden stoppe på det givne sted, hvor et motiv ikke er opfyldt (Ibid.). På hvert af de fem niveauer er der forskellige typer af behov, som skal opfyldes. Hvis der opstår en mangeltilstand i selvfølelsen, kan individet føle sig utilstrækkelig og mindreværdig. Det interessante i forhold til kreativitet er niveau 5, selvaktualisering. Dette niveau er præget af vækstmotiver og individet søger ikke længere mod at ophæve mangeltilstande. Efter behovsopfyldelse af lavereliggende behov vil individet være i stand til at nå det højest liggende niveau af vækstmotiver og dermed udfolde selvrealiserende sider (Maslow, 1954). Ifølge Maslow er der en signifikant forskel på mangel- og vækstmotiver og denne består i spændingsreduktion. Dette begreb beskriver, ifølge Maslow, hvordan mangelmotiver er ka- 18

19 rakteriseret ved spændingsreduktion. Utilfredsstillede behov og ubehag, som individet føler, vil drive personen til at få opfyldt behovet og dermed reducere spændingen ved mangelmotiverne. Dette står i kontrast til vækstmotiverne, hvor Maslow taler for, at personen søger spændingstilstanden. Spændingsreduktionen kan sammenlignes med equilibrium, som beskriver en tilstand, hvor individet har tilfredsstillet alle behov. Modsat så opstår der disequiibirum som følge af at et nyt behov opstår og heri ligger individets motivation til igen at arbejde henimod equilibrium (Goodwin, 2012) Selvaktualisering og kreativitet Når individet er selvaktualiserende betyder det, at individet fuldbyrder sig selv og yder sit bedste. Ifølge Maslow bliver mennesker rastløse af ikke at yde deres bedste, og af ikke fortsat at kunne udvikle sig. Dette medfører fx, at kunstnere og forskere bliver nødt til fortsat at komme dybere ned i deres felt, da de aldrig når et leje, hvor de har en tilfredsstillende indsigt. Det er vigtigt at holde in mente, at selvaktualisering ikke kun er i bestemte former, men at det kan være helt specifikt for hver enkelt person, hvordan denne realiserer sig selv (Maslow, 1954). Maslow har opstillet en række punkter, som er typiske for den selvaktualiserende personlighed og flere af disse er meget interessante især med fokus på videnmedarbejdere. De vigtigste punkter i henhold til nærværende afhandling er: højdepunktsoplevelser, kreativitet og nonkonformitet (Bertelsen, 2006). Højdepunktsoplevelserne (peak experiences) beskrives således: Maslow beskriver det som en følelse af, at grænseløse horisonter åbner sig tilstanden ledsages af en følelse af ekstase, forundring, ærefrygt, og man er overbevist om, at man er i kontakt med noget meget sjældent, unikt (Bertelsen, 2006: 84). Kreativitet, beskrives som, at individet er præget af originalitet og er initiativrig på mange områder i livet. Nonkonformitet betyder, at personen skiller sig ud ved sin egen unikke væremåde samt bidrag til fællesskabet. Jeg har valgt at fremhæve disse punkter, da jeg finder dem væsentlige at forstå i forhold til motivation af kreative- og viden medarbejdere. Som Maslow foreskriver, medfører selvaktualisering, at individet er fri fra tvang og ufrihed, som 19

20 er tilstede ved mangeltilstande. Desværre fandt Maslow, at det faktisk var mindre end en procent af befolkningen, som nåede til selvaktualisering. Selvaktualiseringen bliver kun mulig, såfremt at indre mangeltilstande er overvundet, og individet skal samtidig kunne overvinde ydre modstande kombineret med dårlige tilstande for selvaktualisering (Ibid.). Med dette indblik i psykologiens udvikling frem til behaviorismen og efterfølgende humanistisk psykologi følger en grundig redegørelse af tekster, der undersøger indre og ydre motivationsfaktorer. Yderligere følger også redegørelse for tekster, der har fokus på lederenes mulighed for at påvirke motivation og kreativitet. afslutningsvis vil der blive inddraget tekster, som problematiserer fastholdelse af medarbejdere. 8. Teoretisk fundament Motivationslitteraturen er præget af mange divergerende holdninger til, hvilken metode som fungerer bedst. I følgende afsnit redegøres for teorier indenfor motivation, kreativitet, ledelse og fastholdelse. Redegørelsen er opbygget i fire overordnede temaer; teorier med udgangspunkt i humanistisk psykologi dernæst indenfor den behavioristiske tradition, herefter følger ledernes rolle i forhold til kreativitet og motivation, samt et tema om fastholdelse af medarbejdere. Redegørelsen er i de fire temaer inddelt i teoretikere og deres teorier, da der i analysen vil blive og teorispecifikke pointer. 8.1 Teorier om motivation med relation til den humanistiske psykologi En af de teoretikere som har lavet studier af arbejdspladser i henhold til motivation er Frederick Herzberg (herefter Herzberg (2000)). Hans teori fra år 2000 One more time: How do we motivate employees? Not by improving work conditions, raising salaries, or shuffling tasks (Herzberg, 2000). Ifølge Herzberg (2000) er der én måde at motivere sine ansatte på, og det er ved at give dem udfordrende arbejdsopgaver, hvorved disse personer kan påtage sig ansvar. Teorien bygger på to typer faktorer: hygiejne- og motivationsfaktorer. Hygiejne faktorer er virksomhedens politik, administration, supervision, interpersonelle relationer, arbejdsforhold, løn, status og sikkerhed. Motivationsfaktorerne som giver den indre motivation er præstationer, anerkendelse, arbejdet i sig selv, ansvar og udvikling (Ibid.). Herzberg (2000) indleder med at forklare, at man godt kan få andre til at rykke sig ved brug af KITA, dvs., at fx en leder kan få en anden person til at gøre noget ved at sige, at personen 20