+'(%&%*,,$ -)*$. ,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3 6%$ %$ 6 6% 3 .+% 60 '* 60 +% $$ +% )4,$ "& :%&'4 (7 ; +% 82(%$<)<'$ Side 2 af 79

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "+'(%&%*,,$ -)*$. ,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3 6%$ %$ 6 6% 3 .+% 60 '* 60 +% $$ +% )4,$ "& :%&'4 (7 ; +% 82(%$<)<'$ Side 2 af 79"

Transkript

1

2 !! "#$%$%&%'$($$)*$! +'(%&%*,,$ -)*$.,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3!5 $ "7'$$$*'$* 6 6 6%$ %$ % 3 66*%9$)72''9 6!"#$%$%&57'$$% 2'(%&%&12$ 0.+% 60 '* 60 0"5'$(! $%$*$! +% $$ +% )4,$ "& :%&'4 (7 ; +% 82(%$<)<'$ Side 2 af 79

3 Forord At have en udviklingsforstyrrelse hvad enten den er genetisk, traumatisk eller udviklingsmæssig betinget betyder ofte, at man også har sansemotoriske forstyrrelser af forskellig art. Ofte er disse forstyrrelser årsag til, at man har svært ved at magte dagligdagens opgaver og krav og kan have uhensigtsmæssige reaktioner til følge. Ofte kan man ikke selv fortælle, hvordan man oplever verden: man har måske intet sprog, er blind eller døv, eller har så ringe oplevelse af sin krop, at man ikke kan beskrive fornemmelsen. Det er derfor af stor betydning, at de medarbejdere, som skal hjælpe mennesker med udviklingsforstyrrelse i hverdagen, forstår at genkende symptomerne og agere i forhold til dem. Neuropædagogikkens indtog i det pædagogiske arbejde er et vigtig skridt på vejen, og dette projekt er med til at give yderligere dokumentation for, hvad årsagerne til uhensigtsmæssig adfærd i hverdagen kan være, hvorledes man kan arbejde her ud fra og hvad effekten kan være. Det er et lille projekt med få deltagere, men absolut et fingerpeg i retning af, hvilke tiltag, der kan fungere i forhold til medborgere, som i dette tilfælde har svært forøget muskelspænding, som invaliderer deres tilværelse. Det har været spændende at følge projektet fra start til slut, og jeg ser med glæde frem til, at metoderne kommer til at udvikle sig ikke bare til gavn for borgerne på Den Sociale Virksomhed Falster, men også på lignende steder. Hanne Holmer, ergoterapeut Snoezelhuset i Maribo Side 3 af 79

4 Vi vil gerne rette en stor tak til vores 4 projektdeltagere og deres kontaktpersoner for deltagelse og interesse. Derudover en stor tak til vores ledelse, kollegaer og samarbejdspartnere for hjælp og opbakning under hele forløbet. En speciel tak til ergoterapeut Hanne Holmer for konsulentbistand og vejledning. Dette projekt er udarbejdet af: Socialpædagog Renata Cosic Socialpædagog Käthe Jakobsen Socialpædagog Karina Riishøj Socialpædagog Helle Hagmann Side 4 af 79

5 1.0 Indledning. I forbindelse med vores deltagelse i den første ordinære generalforsamling i et nyetableret Snoezelnetværk i Danmark, fik vi bedre indsigt i de uanede muligheder, der ligger i arbejdet med vores borgere i forhold til sanseintegration under Snoezelbegrebet. Det satte frø til de første spirer i vores sanseprojekt. Vi ønskede at finde ud af, hvorvidt borgere, født med hjerneskade, kunne have gavn af et kontinuerligt og tilrettelagt forløb med henblik på dæmpning af muskeltonus ved hjælp af sansestimulering. Vi valgte efter flere overvejelser fire borgere, som alle har forøget muskeltonus. Vi ville især lægge vægt på dæmpning af tonus, ved at stimulere borgernes sanseindtryk, dvs. stimulere sanserne ved hjælp af anerkendte teorier om sanserne i kombination med Snoezelteorier. Sidegevinsten ville være en forbedret kognitiv funktion. Vi præsenterede vores ide for ledelsen, og ansøgte samtidig om økonomisk støtte, så vi i projektforløbet kunne modtage supervision og vejledning fra ergoterapeut Hanne Holmer fra Snoezelhuset i Maribo. Vores forslag blev positivt modtaget, og vi fik grønt lys til at påbegynde og gennemføre vores projekt. 1.1 Præsentation af aktivitetshuset: A-huset på Københavnsvej er resultatet af en sammenlægning af en række aktivitetshuse på Falster, og blev etableret i sommeren 2004, efter en gennemgribende ombygning. A-huset har 3 grupperum med i alt 45 borgere. Af øvrige faciliteter i huset er der: Et fællesrum, som benyttes til mere fysisk prægede aktiviteter og afspænding. Et malerværksted, som rummer mulighed for en række kreative aktiviteter Et sanserum Snoezel rum som efter hollandske principper er indrettet til at stimulere sanserne. Hertil kommer en række bade -og toilet faciliteter, og et rum til disposition for fysioterapi og massage. Side 5 af 79

6 De fleste rum er indrettet med rumdækkende loftlifte samt andre handicapvenlige faciliteter. På udendørs arealet er der en stor græsplæne, en stor terrasse, en mindre have med bålhus, en helsegynge samt et drivhus (senere vil der blive etableret lege og sansestimulerende redskaber på udendørsarealet). Aktivitetshuset har åbent mandag til torsdag fra kl til og fredag fra 8.30 til A-huset er opdelt i 3 basisgrupper. Grupperne er opdelt med udgangspunkt i borgernes alder, behov og funktionsniveau. Hertil kommer en nødvendig hensyntagen til de fysiske rums størrelse, samt personale -og borgermæssige sammensætning. Fællesmål for A-huset er: - et dagtilbud, som tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. - et tilbud, som understøtter borgernes behov for oplevelse og udvikling. - at personalet med udgangspunkt i en bred socialpædagogisk faglighed sikrer at aktiviteterne har særlig fokus på borgernes: Evner for kommunikation Fysiske / psykiske velvære og almene sundhed Sanse stimulation / integration. - at personalet etablerer gode og udviklende relationer til borgerne. Relationer, der i sin form tager afsæt i en høj grad af etik, empati og respekt. 1.2 Beskrivelse af sanserummet i A-huset. Sanserummet er 6 x 7 meter. Vægge, loft og gulv er holdt i neutrale farver. Rummet indeholder følgende ting: Musikvandseng med indbyggede højtalere: Til at stimulere de vestibulære, taktile og proprioceptive sanser. Specielt vibration fra musikken som mærkes gennem vandet i sengen. Takten er plus/minus 60 slag i minuttet, afhængig af behov. Jo tættere på taktslaget 60/minuttet, (som er hvilepulsen), jo mere beroligende effekt har musikken. Side 6 af 79

7 Farver i rummet: Vi har valgt neutrale farver til vægge og betræk til madrasser og sækkestole, da farver gør noget forskelligt ved os alle. De kan være vækkende eller dæmpende. Derfor har vi i stedet valgt at have farver på puder og tæpper, som kan fjernes eller tilføjes, alt afhængig af hvilken borger, der benytter sanserummet, og hvilke behov præcis denne borger har. Kugledynen: Kugledynen er et hjælpemiddel, der består af nogle store plastickugler (4,5cm i diameter), der er syet ind i et dynepolster med kvadratiske syninger. Kugledynen stimulerer både den taktile og den proprioceptive sans, og medvirker til en øget kropsfornemmelse og virker dæmpende på muskeltonus. Boblerør: Stimulere visuelt og auditivt - altså vækkende stimuli. Man kan også holde om det, og derigennem opnå taktil stimulering, via vibration. Fiberoptik: Visuelt stimulerende. Man kan lave nye lyspunkter ved at folde en tråd og lave et let tryk. Trådene er også sjove og dejlige at røre ved. Lysprojektor med oliefarve hjul: Visuelt og vestibulært. Verden kommer i bevægelse og er foranderlig. Taktile materialer, hånddukker mv.: Taktil stimuli er altid vækkende. Hvis det er konkrete ting, kan det også bruges til kognitiv træning med genkendelse, hukommelse, fantasi etc. Musikinstrumenter: Auditivt, proprioceptivt og vestibulært. Godt til at stimulere rytmesansen, som også har betydning for rytme i sprog og bevægelse. Ultraviolet lys: Visuelt stimulation. Vi har forskellige materialer i sanserummet, som bliver selvlysende ved en ultraviolet lyskilde. Det giver en helt speciel effekt og lysoplevelse. Farvehjul og spejlkugle: Visuelt og vestibulært. Vækkende stimulation kan gradueres ved enten at dreje rundt (vækkende) eller stille (mere beroligende). Side 7 af 79

8 Diverse aktiviteter: Håndmassage, dybe tryk, samtale, bolde, afspænding eller den æstetiske oplevelse. 2.0 Formål. Formålet med dette projekt er at bidrage til dokumentation om, hvorvidt sansestimulering har en gavnlig effekt hos personer født med hjerneskade og forøget muskeltonus. 2.1 Definition af nøgleord. Tonus (muskeltonus): er betegnelsen for den hvilespænding, som er i kroppens muskler. Under normale forhold har man en lille tonus i musklerne. Denne kan påvirkes af ens psykiske vågenhed eller klarhed, hvilket reguleres fra centralnervesystemet. Desuden har bl.a. stress og følelser, som angst, også indflydelse på den normale tonus. Sygdomsbetingede (patologiske) tonusforandringer kan f.eks. skyldes en cerebral parese, som forstyrrer centralnervesystemet her kan tonus f.eks. være øget i form af spasticitet. Sanseintegration: er en neurologisk proces, der samordner sanseimpulser fra din krop og omgivelserne. Din krop bruger informationen til at give en meningsfuld og brugbar reaktion både motorisk, perceptuelt, indlæringsmæssigt og eller adfærdsmæssigt overfor stimuli. Den sansemæssige information, som hjernen har modtaget skal sorterers, fremmes eller hæmmes, sammenholdes og samordnes på en fleksibel og konstant forandrende måde. Sagt på en forenklet måde kan man sige, at det er hjernens evne til at samordne sanseimpulserne og bruge dem på bedst mulige måde. (Kilde: "da.wikipedia.org/wiki/sanseintegration ) Side 8 af 79

9 Sansestimulering: er en påvirkning med henblik på at udvikle sanserne. Sanseintegrativ dysfunktion: Dysfunktion: dårlig funktion. Dysfunktion i hjernen vil sige, at hjernen ikke fungerer på en naturlig og effektiv måde. Når vi taler om sanseintegrativ dysfunktion, betyder det, at hjernen ikke fungerer optimalt med hensyn til sansemæssige indtryk. Hjernen bearbejder ved en sanseintegrativ dysfunktion ikke de strømme af sanseindtryk, vi konstant modtager. Dette giver ikke en god og præcis information om sig selv og omverdenen. Hvis man ikke kan bearbejde sanseindtrykkene, er det svært udadtil at styre sin adfærd. (kilde: A. Jean Ayres, sanseintegration hos børn) 2.2 Problemformulering. Kan en målrettet sansestimulering dæmpe muskeltonus hos en person med medfødt hjerneskade og på hvilken måde? 2.3 Hypotese. Vi forventer, at vi ved en specifik stimulering kan hjælpe til øget organisering og integrering af sanseindtryk, samt få påvirket hjernen til at sende de rigtige signaler til muskler og led og dermed dæmpe muskeltonus. 2.4 Afgrænsning. Vi har valgt at sætte fokus på de fire udvalgte borgere, da deres muskeltonus er meget udtalt, og dette gør, at de er begrænsede i deres daglige aktiviteter. Endvidere har hver af de fire borgere specifikke følgevirkninger af deres forøgede muskeltonus, Side 9 af 79

10 som f.eks. selvstimulering, kraftige muskelsmerter og underudvikling af den vestibulære sans. Det er vigtigt at slå fast, at dette ikke er et behandlingsforløb men et sansestimuleringsprojekt, da vi er pædagoger og ikke behandlere. Vores projekt ligger i feltet mellem sansestimulation og sanseintegration og bygger på vores egne observationer. Det er os der undersøger, udfører og evaluerer projektet. Vi bruger de forskellige tests og skemaer (se bilag 1,2 og 3) for at opnå viden om de fire borgere, men ikke for at kunne måle endelige resultater. Vi vælger at omtale de udvalgte personer i projektet, som borgere, da det er den nye betegnelse efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar Med udgangspunkt i de tildelte ressourcer samt øvrige arbejde i vores respektive grupper, har vi valgt at bruge sanserummet to gange 45 minutter pr. borger om ugen i perioden 15 august 2006 til 15 februar Disponering. Projektet var disponeret med en opstartsfase, hvor vi indsamlede data og litteratur. En aktiv fase, en skrivefase og en resultatopgørelsesfase, hvor projektet blev færdigskrevet. Projektbeskrivelsen vil indeholde en metodedel, hvor vi redegør for: Vores teorivalg Projektets struktur Præsentation af vores dataindsamlingsmetoder Præsentation af projektdeltagerne Dernæst vil projektet indeholde en teoridel, hvor vi: Definerer sanseintegration som den teori vi læner os op af i projektet, på trods af at det er en behandlingsmetode. Gennemgår de syv sanser med vægt på de fire udvalgte borgere. Side 10 af 79

11 Definerer berøring brugt i projektet. Redegør for hjernens funktion ifølge neuropsykolog A.R.Luria. En diskussionsdel, hvor vi forholder os til de indsamlede data, opnåede resultater, mulige fejlkilder samt anvendelsesaspektet. En konklusionsdel, hvor vi svarer på vores problemformulering. 3.0 Metode. Vi har som udgangspunkt lagt vægt på sansestimulering, som er en metode, udviklet af den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres, til undersøgelse og behandling af mangelfuld sanseintegration hos børn. Metoden har i praksis været anvendt til voksne i USA de sidste 50 år, og i Danmark de sidste 25 år. Den er med succes blevet brugt i forbindelse med personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi har også beskrevet de syv sanser, da det er vigtigt at se nærmere på, hvilke svage og stærke sanser borgerne har, og hvor man skal sætte ind med sansestimulering. Da vi har brugt berøring som en metode, har vi også beskrevet dette i vores teoridel, for at læseren bedre kan forstå, hvor betydningsfuldt det er for krop, velvære og udvikling. I arbejdet omkring sansestimulering, synes vi, at det er vigtigt at få et indblik i, hvorledes hjernen bearbejder indkomne stimuli Hertil vælger vi at bruge Lurias inddeling af de tre hjerneblokke, da modellen beskriver hjernens funktion på en overskuelig måde. Vi har endvidere valgt følgende dataindsamlingsmetoder: SIIR-test: Sensory Integration Inventory-revised for individuals with Developmental Disabilities, (sanseintegrations spørgeskema for personer med udviklingsbetingede handicaps), er en screenings-test, der er udviklet af ergoterapeuterne Judith E. Reisman, Phd, OTR, FAOTA og Bonnie Hanschue, OTR Side 11 af 79

12 SIIR-testen består af fire dele. Tre af delene tester for de taktile, vestibulære og proprioceptive problematikker og den fjerde del tester for generelle problematikker. Hver del består af en række spørgsmål der besvares med ja/nej/ved ikke. Derudover er der til hver del plads til yderligere kommentarer. (se bilag 1) SIIR-testen er besvaret af en pædagog med kendskab til den enkelte borger fra dennes bolig. På baggrund af enkelte borger. SIIR-testen har vi udarbejdet sensoriske handleplaner for hver The Sensory Assesment and Profiling Tool: The Sensory Assessment and Profiling Tool, er et observationsredskab til at give et billede af en persons sansemæssige præferencer. De områder, som bliver afdækket er: vestibulær, visuel, auditiv, taktil, gustatorisk, olfaktorisk og de kinæstesiske sanser. Vi udfyldte i fællesskab med Hanne Holmer dette skema (se bilag 2) og Hanne lagde det efterfølgende ind i et computerprogram. Her blev der udarbejdet grafer for det sensoriske billede for den pågældende borger. Disse grafer lå til grund for de aktiviteter samt indsatser vi havde i projektforløbet. Side 12 af 79

13 Snoezel observation, check liste: Snoezel-observation check listen er udviklet af Snoezel Coach Ilse Achterberg Efter at have gennemgået check listen udvalgte vi enkelte sider med henblik på at udfylde skemaet efter hver afsluttet projekt-time. ( se bilag 3) Dagbog: Vi førte alle sammen udførlig dagbog over forløbet og de succeser og problematikker, der dukkede op undervejs. Vi skrev i dagbog, hver gang vi havde projekt. 3.1 Projektets struktur. Projektet har været inddelt i tre faser. Fase 1: Opstartsfasen, 1. april 2006 til 15. august Vi er en arbejdsgruppe på fire socialpædagoger, som dagligt arbejder på fuld tid i A- huset i Den Sociale virksomhed Falster. I denne fase udvalgte vi de fire borgere, som skulle deltage i projektet. Alle fire borgere har en medfødt hjerneskade og øget muskeltonus. Vi havde tre møder med Hanne Holmer, hvor vi i fællesskab strukturerede de individuelle forløb i sanserummet. Vi læste en del litteratur om sansning og sanseintegration, samt gennemlæste borgernes skriftlige planer. I samarbejde med borgernes kontaktpædagoger i deres boliger, udarbejdede vi en vurdering af den samlede funktionsprofil på de fire udvalgte borgere, der dermed ville føre til en mere målrettet indsats i projektet. Materialet var udleveret af Hanne Holmer. Ved brug af et observationskema( the sensory assesment and profiling tool) skabte vi et billede af borgernes sansemæssige præferencer. (se bilag 2) Side 13 af 79

14 Fase 2: Den aktive fase, 15. august 2006 til 15. februar 2007 I denne fase arbejdede vi enkeltvis med den respektive borger 2 gange 45 minutter om ugen i sanserummet. Vi havde tre møder med Hanne Holmer, hvor vi blev vejledt og guidet i forhold til de problematikker, der dukkede op i forløbet, samt fik udvekslet de erfaringer vi gjorde os i forløbet. Derudover læste vi løbende ny teori bl.a. anbefalet af Hanne Holmer. Fase 3: Efterbearbejdning og skrivefase, 15. februar 2007 til 1. juli 2007 Databearbejdning, vejledning ved Hanne Holmer og færdigskrivning af projekt. 4.0 Teori. 4.1 Sanseintegration: Sanseintegration er et ergoterapeutisk behandlingskoncept udviklet fra midt i 50érne af den amerikanske ergoterapeut A. Jean Ayres ( ). Det blev overvejende udviklet til brug hos børn med udviklingsforstyrrelser, som en metode til at udvikle sansernes samarbejde i hjernen. Teorien er baseret på eksperimenterende neurovidenskab, udviklet på grundlag af studier, hvor A. Jean Ayres sammenligner det normale barns motoriske og sensoriske udvikling i forhold til børn med indlæringsvanskeligheder. Metoden er baseret på eksperimenterende neurovidenskabelig teori, på studier af normal udvikling samt undersøgelser af børn med indlæringsvanskeligheder. (Kilde: Conceptual Foundations of Occupational Therapy, Gary Kielhofner) Et af grundprincipperne i sanseintegrationsteorien er, at såfremt terapeuten sørger for, at miljøet rummer aktiviteter til stimulation af bestemte sanser, vil en person med specifikke sanseintegrative-dysfunktioner selv søge de aktiviteter, som giver optimale muligheder for stimulering af de sultne sanser. Ud fra dette grundprincip observerer, analyserer og forstår vi personernes aktiviteter og adfærd. Derved får vi informationer om, hvilke sanseintegrative dysfunktioner, deltageren har, og dermed hvilke stimuli, der er behov for. Metoden og effekten af sanseintegrations-behandlingen er beskrevet og videnskabeligt dokumenteret i forhold til den oprindelige målgruppe; Side 14 af 79

15 udviklingshæmmede børn, men ikke i forhold til andre grupper med hjerneskader og sindslidelser. (Kilde: Sensory Integration, Therory and Practice, Ann Fischer og Conceptual Foundations af Occupational Therapy, Gary Kielhofner) I Danmark er det bl.a. ergoterapeuterne Hanne Holmer (psykiatriske og udviklingshæmmede personer) og Birgitte Christensen (yngre hjerneskadede personer og personer med halvsidig lammelse), der har været pionerer på området. (Kilde: Temanummer om Sanseintegration, Hanne Holmer, Betty Søgård og Birgitte Christensen m.fl., Ergoterapeuten nr. 19, 1989.) A Jean Ayres definerer sanseintegration som: Sansning er den påvirkning fra omgivelserne, vi til stadighed udsættes for via vores sanser. Integration er organiseringen af disse sanseindtryk til helheder. Sanseintegration er organiseringen af sansning til brug. Vi oplever vores krop, andre mennesker og verden omkring os, fordi vores hjerne formår at integrere sanseindtrykkene til meningsfulde former og relationer. Måden hjernen placerer, sorterer og ordner indtrykkene kan sammenlignes med en politibetjent, er dirigerer trafikken. Når sanseindtrykkene flyder frit, kan hjernen bruge dem til at forme oplevelser, adfærd og indlæring. Hvis informationsstrømmen af en eller anden grund er/bliver uorganiseret, kommer livet til at ligne en trafikknude i myldretiden. A. Jean Ayres så det i forhold til udviklingshæmmede børn, -at hjernen ikke formår at integrere sanseindtrykkene. Sanseindtryk er føde for hjernen. De sørger for den energi og viden, det kræver at styre krop og sind. Uden en god sanseintegration kan indtrykkene ikke fordøjes ordentligt og dermed nære hjernen. A. Jean Ayres giver et eksempel med en appelsin, der skal skrælles og spises. Hun siger: Du sanser appelsinen med dine øjne, næse mund, huden på dine hænder og fingre, og også musklerne og leddene i fingrene, hænderne, armene og munden. Hvordan ved de, at det drejer sig om en enkelt appelsin, og ikke flere forskellige? Hvad får dine to hænder og ti fingre til at arbejde sammen? Alle indtrykkene fra appelsinen og fra fingre og hænder samles på en eller anden måde et sted i hjernen, og denne integration sætter dig i stand til at opfatte appelsinen som en helhed og til at bruge hænder og fingre i et samarbejde om at skrælle appelsinen. A Jean Ayres mener, at de første syv år af et menneskes liv er hjernen først og fremmest en sansebearbejdende maskine. Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde sanseindtryk, vil den heller ikke være god til at styre adfærden. Hvis sanseintegrationen ikke er god, bliver det sværere at indlære og personen vil få svært ved at klare almindelige krav og påvirkninger. Side 15 af 79

16 Alle mennesker har brug for sanseindtryk for at fungere. Hvis sanseindtrykkene mangler, vil personen ty til selvstimulering, selvmutilering (skade sig selv) eller stereotyp meningsløs adfærd. A Jean Ayres mener, at ethvert barn er født med gener, der giver os en basis-kapacitet for sanseintegration. Hun skriver ligeledes, at den højeste udviklingsgrad af sanseintegration viser sig gennem Adaptiv Respons. Adaptiv Respons er en meningsfuld målrettet respons på en sanseoplevelse. Du er tørstig ser et glas med vand og rækker ud efter det, fører glasset til munden og drikker af vandet. Den canadiske ergoterapeut Amy MacDonald inddeler påvirkningen af sanser i 3 niveauer Sanseunderholdning: Et rent sansebombardement, som af personen med intakt sanseapparat kan opleves som opløftende og livgivende, men som for en person med sanseintegrativ dysfunktion kan være voldsomt forstyrrende. Sansestimulation: Er en metode, der bruges ved general stimulering af alle sanserne, og har til formål at forebygge skadelige virkning af sansemangel kaldet sansedeprivation. Sanseintegration: Er en målrettet stimulering på baggrund af en nøje individuel udredning og med et defineret mål. Side 16 af 79

17 4.2 Snoezelen: Begrebet SNOEZELEN stammer fra Holland, hvor en gruppe pædagoger i 70 erne udviklede et koncept om specielle sansehuse for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som grundet deres forskellige handicaps, ikke i deres hverdag, kunne opnå tilstrækkelig med sanseoplevelser til at opretholde et stabilt og trygt forhold til omverdenen. Snoezelen er sammensat af to hollandske ord snuffelen og doezelen som betyder henholdsvis at snuse og at døse. Snoezelhuse bygges op med både snuserum og døserum, hvor sanserne kan stimuleres og vækkes eller få ro og slappe af. Disse to ord dækker meget godt hvad aktiviteten indeholder: At snuse er at bruge en eller flere sanser aktivt for at få informationer fra omverdenen. At døse er ikke at sove, men der er skruet noget ned for bevidstheden. Omverdenen, med de mange sansemæssige påvirkninger er der, men man tillader disse påvirkninger at skylle hen over sig, uden at der bliver foretaget noget i den anledning. Disse to yderpunkter, aktiv og passiv oplevelse af omverdenen, er indbefattet i konceptet Snoezelen. Snoezelen er først og fremmest et koncept, der tager sit udgangspunkt i fysiske rammer for sanselige oplevelser. Vi oplever alle verdenen gennem vores sanser, men mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne oplever verdenen gennem deres sanser, uden nødvendigvis at kunne bruge disse oplevelser i andre udviklende processer som: tænkning, følelser og handling. Side 17 af 79

18 Tanken med Snoezelen er at tilbyde mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne nogle oplevelser af sanselig art. Målet er, at oplevelserne bliver kognitiv tilgængelige, forståelige og forhåbentligt behagelige. Men dét der er vigtigt i den forbindelse er, ikke den kognitive forståelse af, hvad der sker, men en kvalitativ oplevelse. Måden at gøre dette på er, at skabe nogle rammer omkring en aktivitet, der samtidig garanterer en hyggelig, tryg atmosfære, hvor borgeren sammen med pårørende, pædagoger eller andre, der har et godt kendskab til borgeren, i tæt fysisk samvær, oplever forskellige former for sansemæssige påvirkninger. I særligt indrettede Snoezelrum eller Snoezelhuse får man forskellige sansepåvirkninger, som giver borgerne nye oplevelser og ro i sindet. Konceptet har været velkendt indenfor pædagogkredse igennem mange år, specielt i forhold til arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og rundt omkring i Danmark findes der flere Snoezelhuse, oftest i forbindelse med større institutioner. Fra Holland har Snoezelkonceptet spredt sig ud over Europa, og specielt i England, Sverige og Norge findes der mange Snoezelhuse eller MultiSensory Environments, (MSE), som de også kaldes. Det første Snoezelhus i Danmark åbnede i slutningen af 80 erne, og siden er der skudt flere huse op rundt om i landet bl.a. i Esbjerg, Mariager, Skanderborg, København, Snekkersten og Maribo. Snoezelhuse er i sit oprindelige koncept ikke betegnet som egentlig behandling, men som et sted hvor borgerne og deres hjælpere evt. pårørende eller personale kan være sammen på en anderledes måde. Gensidig oplevelse og ligeværdighed er to vigtige begreber i Snoezelen. Specielt i Sverige og i England anvender de i stigende grad rammerne i Snoezelhusene til målrettet terapeutisk behandling, afspejlet i personalesammensætningen, som overvejende Side 18 af 79

19 består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og specialpædagoger. Igennem de senere år er der også her i Danmark begyndt at komme flere og flere faggrupper indenfor sundhedsvæsenet, som lejer sig ind i Snoezelhusene med deres patienter, og bruger det som et supplement til den behandling de tilbyder, enten på sygehuse eller klinikker. 4.3 Sanserne. De syv sanser: De syv sanser er indbyrdes afhængige. Mangler der input fra en sans, tager de andre sanser over, eller hvis en sans dominerer for meget er det på bekostning af andre sanser. I arbejdet med sanseintegration er det vigtigt, at se på om sanserne er de vigtige sanser eller de supplerende sanser, og om de starter samarbejdet tidligt i udviklingen. De vigtige sanser (kaldes også indre sanser) er den taktile, den vestibulære og den proprioceptive sans. De supplerende sanser (kaldes også ydre sanser) er den visuelle, den auditive, den olfactoriske og den gustatoriske sans. Vi vil kort beskrive de enkelte sanser og deres funktioner. I vores projekt har vi valgt, at bruge de tre vigtige sanser, fordi de har betydning for, at opnå en god muskeltonus. Den vestibulære sans: Denne sans er den første af vore tre vigtige sanser. Det vil sige, at den udvikles tidligt i svangerskabet, og stimulerer fosteret, ved moderens bevægelser. Derfor er det vigtigt, at leve aktivt i graviditeten. Normalt mærker vi ikke de indre sanser så meget, men hvis de ikke er veludviklede, kan de volde os besvær. Hvis vi f. eks. er ramt af virus på balancenerven, ved vi hvor ubehageligt det kan være, at gå rundt og være svimmel, og man opdager hvor stor indflydelse vestibulærsansen har på de fleste hjernefunktioner. Den vestibulære sans sanseceller / receptorer er placeret i labyrinten og buegangene i det indre øre. Sansecellerne registrerer tonus (muskelspænding) og hovedets Side 19 af 79

20 bevægelser, stilling i forhold til kroppen, op / ned højre / venstre frem / tilbage. Funktionen holder balancen i samarbejde med muskelreflekser. Den vestibulære sans har forbindelse til det meste af centralnervesystemet og denne forbindelse gør, at vi er i stand til, at reagere med små bevægelser og øjenbevægelser, for at kompensere for ændringer i kroppen eller omgivelsernes bevægelser. Med alderen "knækker" sansecellerne i det indre øre af, og sansecellernes registrering af forandringer i balancen forsinkes. Nogle borgere med problemer i sanseintegrationen har overreagerende vestibulærsans, som betyder, at de er bange for at falde, har højdeskræk, eller helst ikke vil bevæge sig. Andre har underreagerende vestibulærsans og vil reagere forsinket på f. eks. fald - de snubler og mister let balancen. Tegn på dårlig vestibulærsans er: - dårlig balance og manglende evne til at genvinde balancen. - nedsat eller øget muskeltonus ( musklernes hvilespænding ) - tung som " død " vægt. - ofte usikre øjenbevægelser. Stimuli af den vestibulære sans sker ved : - vugge, snurre, gynge. - alle bevægelser med hovedet. - langsomme rytmiske bevægelser virker sløvende, hurtige bevægelser er tilbøjelige til at virke opkvikkende. Man stimuleres mest ved selv at være i bevægelse (hovedets position) men også at se verden i bevægelse er en vestibulær udfordring. Har en borger problemer med den vestibulære sans, kan man opleve, at der sker en selvstimuleringm, evt ved at rokke frem og tilbage eller snurre rundt. Den taktile sans: Den taktile sans bliver ligesom vestibulær-sansen udviklet tidligt i svangerskabet, og er vigtig for kropsbevidtsheden. Den taktile sans sanseceller er placeret i huden som Side 20 af 79

21 er det største organ vi har. Her registreres de mest basale sanseoplevelser vi har, såsom berøring, tryk, smerte og varme/kulde og huden adskiller os fra resten af verden. Funktionen er dels overlevelse en beskyttende effekt, hvor vi reflektorisk trækker os tilbage, hvis der er risiko for fare, dels oplevelse en diskriminerende effekt, hvor huden også er informationssamler, når vi rører noget eller bliver berørt af noget og sansecellerne sender besked til hjernen, for at fortælle om vi bliver berørt eller rører noget, med hvor stort tryk, om det gør ondt, og en identificering af det vi bliver berørt af eller rører ved. Når vi mærker berøring, er det fordi receptorer i huden registrer stimuli fra omverdenen og de står igen i forbindelse med sensomotoriske nerver. Nerverne leder impulserne videre til centralnervesystemet. Stimuli der aktiverer berøringsreceptorer, fremkalder både oplevelsen af berøring men også oplevelsen af ro og afspænding og en følelse af velbefindende (ro-hvile reaktion) Når de nerver, der sender information om berøring og behagelig varme bliver stimuleret bliver resultatet et lavere blodtryk og lavere koncentrationen af stresshormoner. Samtidig stiger indholdet af flere af de hormoner der i vores mavetarm kanaler, som insulin og oxytocin. Oxytocin er et hormon dvs. et stof der cirkulerer i blodbanen med det formål at påvirke forskellige fysiologiske funktioner. Den forekommer også som et signalstof i et stort netværk af nerver. Ved behagelige stimuli frigøres dette stof hos begge køn. Fordøjelsen, især optagelse af næringsstoffer, bliver mere effektiv og kroppens depoter fyldes op. Blodgennemstrømningen i hud og slimhinder øges mens den mindskes i vores muskler. Generelt kan man sige, at dybe tryk virker beroligende og overfladiske tryk føles alarmerende. Med alderen svækkes den diskriminerende funktion, og temperatur og smertesans nedsættes. Mennesker med sanseintegrations problemer, har ofte problemer i det taktile sanseapparat. Nogle har en overreagerende taktilsans, og prøver at undgå berøring, som andre ignorerer, eller finder det behageligt. Andre har en underreagerende taktil sans, og vil søge endnu stærkere stimuli. Side 21 af 79

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Materialer og hjælpemidler til personer med autisme

Materialer og hjælpemidler til personer med autisme Materialer og hjælpemidler til personer med autisme Hjælpemidler er produkter, som kan bidrage til at kompensere for eller lette funktionsnedsættelser. I mange tilfælde er behovet for et hjælpemiddel indlysende,

Læs mere

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser Indledning Nørrebjergskolen er en specialskole for børn med særlige behov. På skolen ser vi det som vores opgave at møde eleverne med positive forventninger

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Syn og hjernefunktioner.

Syn og hjernefunktioner. Syn og hjernefunktioner. De fleste forbinder synet med øjnene. Og det er da også rigtigt, at det vi ser opfanges af øjnene, men det er hjernen der tolker og forstår det, vi ser. Det er også hjernen, der

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art:

Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art: Vanda Hundrup Træningsadresse: Tokkerbakken 18 Ellebjergvej 2 8240 Risskov 8240 Risskov Tlf.: 86211982 eller 20146516. Tlf.: 20146516 E-mail: bhundrup@post12.tele.dk Adoption og Samfund Jeg er motoriklærer

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Lindens virksomhedsplan 2012

Lindens virksomhedsplan 2012 Lindens virksomhedsplan 2012 Linden er et aktivitets- og samværstilbud 104 Lidt om Linden. Linden er et aktivitets- og samværstilbud med 18 fuldtidspladser i henhold til serviceloven 104. Pr. 11.august

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

-en metode til reduktion af tvang i psykiatrien

-en metode til reduktion af tvang i psykiatrien -en metode til reduktion af tvang i psykiatrien SI - Redskaber Sensory profile adult test og Observationstest ved Hanschu og Reisman. Online platform med vores indikator tool, SIT: SPI Care Uddannelse

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Nå dine mål gennem visualisering

Nå dine mål gennem visualisering Nå dine mål gennem visualisering Koncentration & Restitution At dagdrømme om det put, du fik i hul på 18. green. At se for sig, hvordan det var at løbe over målstregen til det årlige 5km løb med arbejdspladsen.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Hverdagen med præmature børn

Hverdagen med præmature børn Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere