+'(%&%*,,$ -)*$. ,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3 6%$ %$ 6 6% 3 .+% 60 '* 60 +% $$ +% )4,$ "& :%&'4 (7 ; +% 82(%$<)<'$ Side 2 af 79

Transkript

1

2 !! "#$%$%&%'$($$)*$! +'(%&%*,,$ -)*$.,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3!5 $ "7'$$$*'$* 6 6 6%$ %$ % 3 66*%9$)72''9 6!"#$%$%&57'$$% 2'(%&%&12$ 0.+% 60 '* 60 0"5'$(! $%$*$! +% $$ +% )4,$ "& :%&'4 (7 ; +% 82(%$<)<'$ Side 2 af 79

3 Forord At have en udviklingsforstyrrelse hvad enten den er genetisk, traumatisk eller udviklingsmæssig betinget betyder ofte, at man også har sansemotoriske forstyrrelser af forskellig art. Ofte er disse forstyrrelser årsag til, at man har svært ved at magte dagligdagens opgaver og krav og kan have uhensigtsmæssige reaktioner til følge. Ofte kan man ikke selv fortælle, hvordan man oplever verden: man har måske intet sprog, er blind eller døv, eller har så ringe oplevelse af sin krop, at man ikke kan beskrive fornemmelsen. Det er derfor af stor betydning, at de medarbejdere, som skal hjælpe mennesker med udviklingsforstyrrelse i hverdagen, forstår at genkende symptomerne og agere i forhold til dem. Neuropædagogikkens indtog i det pædagogiske arbejde er et vigtig skridt på vejen, og dette projekt er med til at give yderligere dokumentation for, hvad årsagerne til uhensigtsmæssig adfærd i hverdagen kan være, hvorledes man kan arbejde her ud fra og hvad effekten kan være. Det er et lille projekt med få deltagere, men absolut et fingerpeg i retning af, hvilke tiltag, der kan fungere i forhold til medborgere, som i dette tilfælde har svært forøget muskelspænding, som invaliderer deres tilværelse. Det har været spændende at følge projektet fra start til slut, og jeg ser med glæde frem til, at metoderne kommer til at udvikle sig ikke bare til gavn for borgerne på Den Sociale Virksomhed Falster, men også på lignende steder. Hanne Holmer, ergoterapeut Snoezelhuset i Maribo Side 3 af 79

4 Vi vil gerne rette en stor tak til vores 4 projektdeltagere og deres kontaktpersoner for deltagelse og interesse. Derudover en stor tak til vores ledelse, kollegaer og samarbejdspartnere for hjælp og opbakning under hele forløbet. En speciel tak til ergoterapeut Hanne Holmer for konsulentbistand og vejledning. Dette projekt er udarbejdet af: Socialpædagog Renata Cosic Socialpædagog Käthe Jakobsen Socialpædagog Karina Riishøj Socialpædagog Helle Hagmann Side 4 af 79

5 1.0 Indledning. I forbindelse med vores deltagelse i den første ordinære generalforsamling i et nyetableret Snoezelnetværk i Danmark, fik vi bedre indsigt i de uanede muligheder, der ligger i arbejdet med vores borgere i forhold til sanseintegration under Snoezelbegrebet. Det satte frø til de første spirer i vores sanseprojekt. Vi ønskede at finde ud af, hvorvidt borgere, født med hjerneskade, kunne have gavn af et kontinuerligt og tilrettelagt forløb med henblik på dæmpning af muskeltonus ved hjælp af sansestimulering. Vi valgte efter flere overvejelser fire borgere, som alle har forøget muskeltonus. Vi ville især lægge vægt på dæmpning af tonus, ved at stimulere borgernes sanseindtryk, dvs. stimulere sanserne ved hjælp af anerkendte teorier om sanserne i kombination med Snoezelteorier. Sidegevinsten ville være en forbedret kognitiv funktion. Vi præsenterede vores ide for ledelsen, og ansøgte samtidig om økonomisk støtte, så vi i projektforløbet kunne modtage supervision og vejledning fra ergoterapeut Hanne Holmer fra Snoezelhuset i Maribo. Vores forslag blev positivt modtaget, og vi fik grønt lys til at påbegynde og gennemføre vores projekt. 1.1 Præsentation af aktivitetshuset: A-huset på Københavnsvej er resultatet af en sammenlægning af en række aktivitetshuse på Falster, og blev etableret i sommeren 2004, efter en gennemgribende ombygning. A-huset har 3 grupperum med i alt 45 borgere. Af øvrige faciliteter i huset er der: Et fællesrum, som benyttes til mere fysisk prægede aktiviteter og afspænding. Et malerværksted, som rummer mulighed for en række kreative aktiviteter Et sanserum Snoezel rum som efter hollandske principper er indrettet til at stimulere sanserne. Hertil kommer en række bade -og toilet faciliteter, og et rum til disposition for fysioterapi og massage. Side 5 af 79

6 De fleste rum er indrettet med rumdækkende loftlifte samt andre handicapvenlige faciliteter. På udendørs arealet er der en stor græsplæne, en stor terrasse, en mindre have med bålhus, en helsegynge samt et drivhus (senere vil der blive etableret lege og sansestimulerende redskaber på udendørsarealet). Aktivitetshuset har åbent mandag til torsdag fra kl til og fredag fra 8.30 til A-huset er opdelt i 3 basisgrupper. Grupperne er opdelt med udgangspunkt i borgernes alder, behov og funktionsniveau. Hertil kommer en nødvendig hensyntagen til de fysiske rums størrelse, samt personale -og borgermæssige sammensætning. Fællesmål for A-huset er: - et dagtilbud, som tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. - et tilbud, som understøtter borgernes behov for oplevelse og udvikling. - at personalet med udgangspunkt i en bred socialpædagogisk faglighed sikrer at aktiviteterne har særlig fokus på borgernes: Evner for kommunikation Fysiske / psykiske velvære og almene sundhed Sanse stimulation / integration. - at personalet etablerer gode og udviklende relationer til borgerne. Relationer, der i sin form tager afsæt i en høj grad af etik, empati og respekt. 1.2 Beskrivelse af sanserummet i A-huset. Sanserummet er 6 x 7 meter. Vægge, loft og gulv er holdt i neutrale farver. Rummet indeholder følgende ting: Musikvandseng med indbyggede højtalere: Til at stimulere de vestibulære, taktile og proprioceptive sanser. Specielt vibration fra musikken som mærkes gennem vandet i sengen. Takten er plus/minus 60 slag i minuttet, afhængig af behov. Jo tættere på taktslaget 60/minuttet, (som er hvilepulsen), jo mere beroligende effekt har musikken. Side 6 af 79

7 Farver i rummet: Vi har valgt neutrale farver til vægge og betræk til madrasser og sækkestole, da farver gør noget forskelligt ved os alle. De kan være vækkende eller dæmpende. Derfor har vi i stedet valgt at have farver på puder og tæpper, som kan fjernes eller tilføjes, alt afhængig af hvilken borger, der benytter sanserummet, og hvilke behov præcis denne borger har. Kugledynen: Kugledynen er et hjælpemiddel, der består af nogle store plastickugler (4,5cm i diameter), der er syet ind i et dynepolster med kvadratiske syninger. Kugledynen stimulerer både den taktile og den proprioceptive sans, og medvirker til en øget kropsfornemmelse og virker dæmpende på muskeltonus. Boblerør: Stimulere visuelt og auditivt - altså vækkende stimuli. Man kan også holde om det, og derigennem opnå taktil stimulering, via vibration. Fiberoptik: Visuelt stimulerende. Man kan lave nye lyspunkter ved at folde en tråd og lave et let tryk. Trådene er også sjove og dejlige at røre ved. Lysprojektor med oliefarve hjul: Visuelt og vestibulært. Verden kommer i bevægelse og er foranderlig. Taktile materialer, hånddukker mv.: Taktil stimuli er altid vækkende. Hvis det er konkrete ting, kan det også bruges til kognitiv træning med genkendelse, hukommelse, fantasi etc. Musikinstrumenter: Auditivt, proprioceptivt og vestibulært. Godt til at stimulere rytmesansen, som også har betydning for rytme i sprog og bevægelse. Ultraviolet lys: Visuelt stimulation. Vi har forskellige materialer i sanserummet, som bliver selvlysende ved en ultraviolet lyskilde. Det giver en helt speciel effekt og lysoplevelse. Farvehjul og spejlkugle: Visuelt og vestibulært. Vækkende stimulation kan gradueres ved enten at dreje rundt (vækkende) eller stille (mere beroligende). Side 7 af 79

8 Diverse aktiviteter: Håndmassage, dybe tryk, samtale, bolde, afspænding eller den æstetiske oplevelse. 2.0 Formål. Formålet med dette projekt er at bidrage til dokumentation om, hvorvidt sansestimulering har en gavnlig effekt hos personer født med hjerneskade og forøget muskeltonus. 2.1 Definition af nøgleord. Tonus (muskeltonus): er betegnelsen for den hvilespænding, som er i kroppens muskler. Under normale forhold har man en lille tonus i musklerne. Denne kan påvirkes af ens psykiske vågenhed eller klarhed, hvilket reguleres fra centralnervesystemet. Desuden har bl.a. stress og følelser, som angst, også indflydelse på den normale tonus. Sygdomsbetingede (patologiske) tonusforandringer kan f.eks. skyldes en cerebral parese, som forstyrrer centralnervesystemet her kan tonus f.eks. være øget i form af spasticitet. Sanseintegration: er en neurologisk proces, der samordner sanseimpulser fra din krop og omgivelserne. Din krop bruger informationen til at give en meningsfuld og brugbar reaktion både motorisk, perceptuelt, indlæringsmæssigt og eller adfærdsmæssigt overfor stimuli. Den sansemæssige information, som hjernen har modtaget skal sorterers, fremmes eller hæmmes, sammenholdes og samordnes på en fleksibel og konstant forandrende måde. Sagt på en forenklet måde kan man sige, at det er hjernens evne til at samordne sanseimpulserne og bruge dem på bedst mulige måde. (Kilde: "da.wikipedia.org/wiki/sanseintegration ) Side 8 af 79

9 Sansestimulering: er en påvirkning med henblik på at udvikle sanserne. Sanseintegrativ dysfunktion: Dysfunktion: dårlig funktion. Dysfunktion i hjernen vil sige, at hjernen ikke fungerer på en naturlig og effektiv måde. Når vi taler om sanseintegrativ dysfunktion, betyder det, at hjernen ikke fungerer optimalt med hensyn til sansemæssige indtryk. Hjernen bearbejder ved en sanseintegrativ dysfunktion ikke de strømme af sanseindtryk, vi konstant modtager. Dette giver ikke en god og præcis information om sig selv og omverdenen. Hvis man ikke kan bearbejde sanseindtrykkene, er det svært udadtil at styre sin adfærd. (kilde: A. Jean Ayres, sanseintegration hos børn) 2.2 Problemformulering. Kan en målrettet sansestimulering dæmpe muskeltonus hos en person med medfødt hjerneskade og på hvilken måde? 2.3 Hypotese. Vi forventer, at vi ved en specifik stimulering kan hjælpe til øget organisering og integrering af sanseindtryk, samt få påvirket hjernen til at sende de rigtige signaler til muskler og led og dermed dæmpe muskeltonus. 2.4 Afgrænsning. Vi har valgt at sætte fokus på de fire udvalgte borgere, da deres muskeltonus er meget udtalt, og dette gør, at de er begrænsede i deres daglige aktiviteter. Endvidere har hver af de fire borgere specifikke følgevirkninger af deres forøgede muskeltonus, Side 9 af 79

10 som f.eks. selvstimulering, kraftige muskelsmerter og underudvikling af den vestibulære sans. Det er vigtigt at slå fast, at dette ikke er et behandlingsforløb men et sansestimuleringsprojekt, da vi er pædagoger og ikke behandlere. Vores projekt ligger i feltet mellem sansestimulation og sanseintegration og bygger på vores egne observationer. Det er os der undersøger, udfører og evaluerer projektet. Vi bruger de forskellige tests og skemaer (se bilag 1,2 og 3) for at opnå viden om de fire borgere, men ikke for at kunne måle endelige resultater. Vi vælger at omtale de udvalgte personer i projektet, som borgere, da det er den nye betegnelse efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar Med udgangspunkt i de tildelte ressourcer samt øvrige arbejde i vores respektive grupper, har vi valgt at bruge sanserummet to gange 45 minutter pr. borger om ugen i perioden 15 august 2006 til 15 februar Disponering. Projektet var disponeret med en opstartsfase, hvor vi indsamlede data og litteratur. En aktiv fase, en skrivefase og en resultatopgørelsesfase, hvor projektet blev færdigskrevet. Projektbeskrivelsen vil indeholde en metodedel, hvor vi redegør for: Vores teorivalg Projektets struktur Præsentation af vores dataindsamlingsmetoder Præsentation af projektdeltagerne Dernæst vil projektet indeholde en teoridel, hvor vi: Definerer sanseintegration som den teori vi læner os op af i projektet, på trods af at det er en behandlingsmetode. Gennemgår de syv sanser med vægt på de fire udvalgte borgere. Side 10 af 79

11 Definerer berøring brugt i projektet. Redegør for hjernens funktion ifølge neuropsykolog A.R.Luria. En diskussionsdel, hvor vi forholder os til de indsamlede data, opnåede resultater, mulige fejlkilder samt anvendelsesaspektet. En konklusionsdel, hvor vi svarer på vores problemformulering. 3.0 Metode. Vi har som udgangspunkt lagt vægt på sansestimulering, som er en metode, udviklet af den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres, til undersøgelse og behandling af mangelfuld sanseintegration hos børn. Metoden har i praksis været anvendt til voksne i USA de sidste 50 år, og i Danmark de sidste 25 år. Den er med succes blevet brugt i forbindelse med personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi har også beskrevet de syv sanser, da det er vigtigt at se nærmere på, hvilke svage og stærke sanser borgerne har, og hvor man skal sætte ind med sansestimulering. Da vi har brugt berøring som en metode, har vi også beskrevet dette i vores teoridel, for at læseren bedre kan forstå, hvor betydningsfuldt det er for krop, velvære og udvikling. I arbejdet omkring sansestimulering, synes vi, at det er vigtigt at få et indblik i, hvorledes hjernen bearbejder indkomne stimuli Hertil vælger vi at bruge Lurias inddeling af de tre hjerneblokke, da modellen beskriver hjernens funktion på en overskuelig måde. Vi har endvidere valgt følgende dataindsamlingsmetoder: SIIR-test: Sensory Integration Inventory-revised for individuals with Developmental Disabilities, (sanseintegrations spørgeskema for personer med udviklingsbetingede handicaps), er en screenings-test, der er udviklet af ergoterapeuterne Judith E. Reisman, Phd, OTR, FAOTA og Bonnie Hanschue, OTR Side 11 af 79

12 SIIR-testen består af fire dele. Tre af delene tester for de taktile, vestibulære og proprioceptive problematikker og den fjerde del tester for generelle problematikker. Hver del består af en række spørgsmål der besvares med ja/nej/ved ikke. Derudover er der til hver del plads til yderligere kommentarer. (se bilag 1) SIIR-testen er besvaret af en pædagog med kendskab til den enkelte borger fra dennes bolig. På baggrund af enkelte borger. SIIR-testen har vi udarbejdet sensoriske handleplaner for hver The Sensory Assesment and Profiling Tool: The Sensory Assessment and Profiling Tool, er et observationsredskab til at give et billede af en persons sansemæssige præferencer. De områder, som bliver afdækket er: vestibulær, visuel, auditiv, taktil, gustatorisk, olfaktorisk og de kinæstesiske sanser. Vi udfyldte i fællesskab med Hanne Holmer dette skema (se bilag 2) og Hanne lagde det efterfølgende ind i et computerprogram. Her blev der udarbejdet grafer for det sensoriske billede for den pågældende borger. Disse grafer lå til grund for de aktiviteter samt indsatser vi havde i projektforløbet. Side 12 af 79

13 Snoezel observation, check liste: Snoezel-observation check listen er udviklet af Snoezel Coach Ilse Achterberg Efter at have gennemgået check listen udvalgte vi enkelte sider med henblik på at udfylde skemaet efter hver afsluttet projekt-time. ( se bilag 3) Dagbog: Vi førte alle sammen udførlig dagbog over forløbet og de succeser og problematikker, der dukkede op undervejs. Vi skrev i dagbog, hver gang vi havde projekt. 3.1 Projektets struktur. Projektet har været inddelt i tre faser. Fase 1: Opstartsfasen, 1. april 2006 til 15. august Vi er en arbejdsgruppe på fire socialpædagoger, som dagligt arbejder på fuld tid i A- huset i Den Sociale virksomhed Falster. I denne fase udvalgte vi de fire borgere, som skulle deltage i projektet. Alle fire borgere har en medfødt hjerneskade og øget muskeltonus. Vi havde tre møder med Hanne Holmer, hvor vi i fællesskab strukturerede de individuelle forløb i sanserummet. Vi læste en del litteratur om sansning og sanseintegration, samt gennemlæste borgernes skriftlige planer. I samarbejde med borgernes kontaktpædagoger i deres boliger, udarbejdede vi en vurdering af den samlede funktionsprofil på de fire udvalgte borgere, der dermed ville føre til en mere målrettet indsats i projektet. Materialet var udleveret af Hanne Holmer. Ved brug af et observationskema( the sensory assesment and profiling tool) skabte vi et billede af borgernes sansemæssige præferencer. (se bilag 2) Side 13 af 79

14 Fase 2: Den aktive fase, 15. august 2006 til 15. februar 2007 I denne fase arbejdede vi enkeltvis med den respektive borger 2 gange 45 minutter om ugen i sanserummet. Vi havde tre møder med Hanne Holmer, hvor vi blev vejledt og guidet i forhold til de problematikker, der dukkede op i forløbet, samt fik udvekslet de erfaringer vi gjorde os i forløbet. Derudover læste vi løbende ny teori bl.a. anbefalet af Hanne Holmer. Fase 3: Efterbearbejdning og skrivefase, 15. februar 2007 til 1. juli 2007 Databearbejdning, vejledning ved Hanne Holmer og færdigskrivning af projekt. 4.0 Teori. 4.1 Sanseintegration: Sanseintegration er et ergoterapeutisk behandlingskoncept udviklet fra midt i 50érne af den amerikanske ergoterapeut A. Jean Ayres ( ). Det blev overvejende udviklet til brug hos børn med udviklingsforstyrrelser, som en metode til at udvikle sansernes samarbejde i hjernen. Teorien er baseret på eksperimenterende neurovidenskab, udviklet på grundlag af studier, hvor A. Jean Ayres sammenligner det normale barns motoriske og sensoriske udvikling i forhold til børn med indlæringsvanskeligheder. Metoden er baseret på eksperimenterende neurovidenskabelig teori, på studier af normal udvikling samt undersøgelser af børn med indlæringsvanskeligheder. (Kilde: Conceptual Foundations of Occupational Therapy, Gary Kielhofner) Et af grundprincipperne i sanseintegrationsteorien er, at såfremt terapeuten sørger for, at miljøet rummer aktiviteter til stimulation af bestemte sanser, vil en person med specifikke sanseintegrative-dysfunktioner selv søge de aktiviteter, som giver optimale muligheder for stimulering af de sultne sanser. Ud fra dette grundprincip observerer, analyserer og forstår vi personernes aktiviteter og adfærd. Derved får vi informationer om, hvilke sanseintegrative dysfunktioner, deltageren har, og dermed hvilke stimuli, der er behov for. Metoden og effekten af sanseintegrations-behandlingen er beskrevet og videnskabeligt dokumenteret i forhold til den oprindelige målgruppe; Side 14 af 79

15 udviklingshæmmede børn, men ikke i forhold til andre grupper med hjerneskader og sindslidelser. (Kilde: Sensory Integration, Therory and Practice, Ann Fischer og Conceptual Foundations af Occupational Therapy, Gary Kielhofner) I Danmark er det bl.a. ergoterapeuterne Hanne Holmer (psykiatriske og udviklingshæmmede personer) og Birgitte Christensen (yngre hjerneskadede personer og personer med halvsidig lammelse), der har været pionerer på området. (Kilde: Temanummer om Sanseintegration, Hanne Holmer, Betty Søgård og Birgitte Christensen m.fl., Ergoterapeuten nr. 19, 1989.) A Jean Ayres definerer sanseintegration som: Sansning er den påvirkning fra omgivelserne, vi til stadighed udsættes for via vores sanser. Integration er organiseringen af disse sanseindtryk til helheder. Sanseintegration er organiseringen af sansning til brug. Vi oplever vores krop, andre mennesker og verden omkring os, fordi vores hjerne formår at integrere sanseindtrykkene til meningsfulde former og relationer. Måden hjernen placerer, sorterer og ordner indtrykkene kan sammenlignes med en politibetjent, er dirigerer trafikken. Når sanseindtrykkene flyder frit, kan hjernen bruge dem til at forme oplevelser, adfærd og indlæring. Hvis informationsstrømmen af en eller anden grund er/bliver uorganiseret, kommer livet til at ligne en trafikknude i myldretiden. A. Jean Ayres så det i forhold til udviklingshæmmede børn, -at hjernen ikke formår at integrere sanseindtrykkene. Sanseindtryk er føde for hjernen. De sørger for den energi og viden, det kræver at styre krop og sind. Uden en god sanseintegration kan indtrykkene ikke fordøjes ordentligt og dermed nære hjernen. A. Jean Ayres giver et eksempel med en appelsin, der skal skrælles og spises. Hun siger: Du sanser appelsinen med dine øjne, næse mund, huden på dine hænder og fingre, og også musklerne og leddene i fingrene, hænderne, armene og munden. Hvordan ved de, at det drejer sig om en enkelt appelsin, og ikke flere forskellige? Hvad får dine to hænder og ti fingre til at arbejde sammen? Alle indtrykkene fra appelsinen og fra fingre og hænder samles på en eller anden måde et sted i hjernen, og denne integration sætter dig i stand til at opfatte appelsinen som en helhed og til at bruge hænder og fingre i et samarbejde om at skrælle appelsinen. A Jean Ayres mener, at de første syv år af et menneskes liv er hjernen først og fremmest en sansebearbejdende maskine. Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde sanseindtryk, vil den heller ikke være god til at styre adfærden. Hvis sanseintegrationen ikke er god, bliver det sværere at indlære og personen vil få svært ved at klare almindelige krav og påvirkninger. Side 15 af 79

16 Alle mennesker har brug for sanseindtryk for at fungere. Hvis sanseindtrykkene mangler, vil personen ty til selvstimulering, selvmutilering (skade sig selv) eller stereotyp meningsløs adfærd. A Jean Ayres mener, at ethvert barn er født med gener, der giver os en basis-kapacitet for sanseintegration. Hun skriver ligeledes, at den højeste udviklingsgrad af sanseintegration viser sig gennem Adaptiv Respons. Adaptiv Respons er en meningsfuld målrettet respons på en sanseoplevelse. Du er tørstig ser et glas med vand og rækker ud efter det, fører glasset til munden og drikker af vandet. Den canadiske ergoterapeut Amy MacDonald inddeler påvirkningen af sanser i 3 niveauer Sanseunderholdning: Et rent sansebombardement, som af personen med intakt sanseapparat kan opleves som opløftende og livgivende, men som for en person med sanseintegrativ dysfunktion kan være voldsomt forstyrrende. Sansestimulation: Er en metode, der bruges ved general stimulering af alle sanserne, og har til formål at forebygge skadelige virkning af sansemangel kaldet sansedeprivation. Sanseintegration: Er en målrettet stimulering på baggrund af en nøje individuel udredning og med et defineret mål. Side 16 af 79

17 4.2 Snoezelen: Begrebet SNOEZELEN stammer fra Holland, hvor en gruppe pædagoger i 70 erne udviklede et koncept om specielle sansehuse for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som grundet deres forskellige handicaps, ikke i deres hverdag, kunne opnå tilstrækkelig med sanseoplevelser til at opretholde et stabilt og trygt forhold til omverdenen. Snoezelen er sammensat af to hollandske ord snuffelen og doezelen som betyder henholdsvis at snuse og at døse. Snoezelhuse bygges op med både snuserum og døserum, hvor sanserne kan stimuleres og vækkes eller få ro og slappe af. Disse to ord dækker meget godt hvad aktiviteten indeholder: At snuse er at bruge en eller flere sanser aktivt for at få informationer fra omverdenen. At døse er ikke at sove, men der er skruet noget ned for bevidstheden. Omverdenen, med de mange sansemæssige påvirkninger er der, men man tillader disse påvirkninger at skylle hen over sig, uden at der bliver foretaget noget i den anledning. Disse to yderpunkter, aktiv og passiv oplevelse af omverdenen, er indbefattet i konceptet Snoezelen. Snoezelen er først og fremmest et koncept, der tager sit udgangspunkt i fysiske rammer for sanselige oplevelser. Vi oplever alle verdenen gennem vores sanser, men mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne oplever verdenen gennem deres sanser, uden nødvendigvis at kunne bruge disse oplevelser i andre udviklende processer som: tænkning, følelser og handling. Side 17 af 79

18 Tanken med Snoezelen er at tilbyde mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne nogle oplevelser af sanselig art. Målet er, at oplevelserne bliver kognitiv tilgængelige, forståelige og forhåbentligt behagelige. Men dét der er vigtigt i den forbindelse er, ikke den kognitive forståelse af, hvad der sker, men en kvalitativ oplevelse. Måden at gøre dette på er, at skabe nogle rammer omkring en aktivitet, der samtidig garanterer en hyggelig, tryg atmosfære, hvor borgeren sammen med pårørende, pædagoger eller andre, der har et godt kendskab til borgeren, i tæt fysisk samvær, oplever forskellige former for sansemæssige påvirkninger. I særligt indrettede Snoezelrum eller Snoezelhuse får man forskellige sansepåvirkninger, som giver borgerne nye oplevelser og ro i sindet. Konceptet har været velkendt indenfor pædagogkredse igennem mange år, specielt i forhold til arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og rundt omkring i Danmark findes der flere Snoezelhuse, oftest i forbindelse med større institutioner. Fra Holland har Snoezelkonceptet spredt sig ud over Europa, og specielt i England, Sverige og Norge findes der mange Snoezelhuse eller MultiSensory Environments, (MSE), som de også kaldes. Det første Snoezelhus i Danmark åbnede i slutningen af 80 erne, og siden er der skudt flere huse op rundt om i landet bl.a. i Esbjerg, Mariager, Skanderborg, København, Snekkersten og Maribo. Snoezelhuse er i sit oprindelige koncept ikke betegnet som egentlig behandling, men som et sted hvor borgerne og deres hjælpere evt. pårørende eller personale kan være sammen på en anderledes måde. Gensidig oplevelse og ligeværdighed er to vigtige begreber i Snoezelen. Specielt i Sverige og i England anvender de i stigende grad rammerne i Snoezelhusene til målrettet terapeutisk behandling, afspejlet i personalesammensætningen, som overvejende Side 18 af 79

19 består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og specialpædagoger. Igennem de senere år er der også her i Danmark begyndt at komme flere og flere faggrupper indenfor sundhedsvæsenet, som lejer sig ind i Snoezelhusene med deres patienter, og bruger det som et supplement til den behandling de tilbyder, enten på sygehuse eller klinikker. 4.3 Sanserne. De syv sanser: De syv sanser er indbyrdes afhængige. Mangler der input fra en sans, tager de andre sanser over, eller hvis en sans dominerer for meget er det på bekostning af andre sanser. I arbejdet med sanseintegration er det vigtigt, at se på om sanserne er de vigtige sanser eller de supplerende sanser, og om de starter samarbejdet tidligt i udviklingen. De vigtige sanser (kaldes også indre sanser) er den taktile, den vestibulære og den proprioceptive sans. De supplerende sanser (kaldes også ydre sanser) er den visuelle, den auditive, den olfactoriske og den gustatoriske sans. Vi vil kort beskrive de enkelte sanser og deres funktioner. I vores projekt har vi valgt, at bruge de tre vigtige sanser, fordi de har betydning for, at opnå en god muskeltonus. Den vestibulære sans: Denne sans er den første af vore tre vigtige sanser. Det vil sige, at den udvikles tidligt i svangerskabet, og stimulerer fosteret, ved moderens bevægelser. Derfor er det vigtigt, at leve aktivt i graviditeten. Normalt mærker vi ikke de indre sanser så meget, men hvis de ikke er veludviklede, kan de volde os besvær. Hvis vi f. eks. er ramt af virus på balancenerven, ved vi hvor ubehageligt det kan være, at gå rundt og være svimmel, og man opdager hvor stor indflydelse vestibulærsansen har på de fleste hjernefunktioner. Den vestibulære sans sanseceller / receptorer er placeret i labyrinten og buegangene i det indre øre. Sansecellerne registrerer tonus (muskelspænding) og hovedets Side 19 af 79

20 bevægelser, stilling i forhold til kroppen, op / ned højre / venstre frem / tilbage. Funktionen holder balancen i samarbejde med muskelreflekser. Den vestibulære sans har forbindelse til det meste af centralnervesystemet og denne forbindelse gør, at vi er i stand til, at reagere med små bevægelser og øjenbevægelser, for at kompensere for ændringer i kroppen eller omgivelsernes bevægelser. Med alderen "knækker" sansecellerne i det indre øre af, og sansecellernes registrering af forandringer i balancen forsinkes. Nogle borgere med problemer i sanseintegrationen har overreagerende vestibulærsans, som betyder, at de er bange for at falde, har højdeskræk, eller helst ikke vil bevæge sig. Andre har underreagerende vestibulærsans og vil reagere forsinket på f. eks. fald - de snubler og mister let balancen. Tegn på dårlig vestibulærsans er: - dårlig balance og manglende evne til at genvinde balancen. - nedsat eller øget muskeltonus ( musklernes hvilespænding ) - tung som " død " vægt. - ofte usikre øjenbevægelser. Stimuli af den vestibulære sans sker ved : - vugge, snurre, gynge. - alle bevægelser med hovedet. - langsomme rytmiske bevægelser virker sløvende, hurtige bevægelser er tilbøjelige til at virke opkvikkende. Man stimuleres mest ved selv at være i bevægelse (hovedets position) men også at se verden i bevægelse er en vestibulær udfordring. Har en borger problemer med den vestibulære sans, kan man opleve, at der sker en selvstimuleringm, evt ved at rokke frem og tilbage eller snurre rundt. Den taktile sans: Den taktile sans bliver ligesom vestibulær-sansen udviklet tidligt i svangerskabet, og er vigtig for kropsbevidtsheden. Den taktile sans sanseceller er placeret i huden som Side 20 af 79

21 er det største organ vi har. Her registreres de mest basale sanseoplevelser vi har, såsom berøring, tryk, smerte og varme/kulde og huden adskiller os fra resten af verden. Funktionen er dels overlevelse en beskyttende effekt, hvor vi reflektorisk trækker os tilbage, hvis der er risiko for fare, dels oplevelse en diskriminerende effekt, hvor huden også er informationssamler, når vi rører noget eller bliver berørt af noget og sansecellerne sender besked til hjernen, for at fortælle om vi bliver berørt eller rører noget, med hvor stort tryk, om det gør ondt, og en identificering af det vi bliver berørt af eller rører ved. Når vi mærker berøring, er det fordi receptorer i huden registrer stimuli fra omverdenen og de står igen i forbindelse med sensomotoriske nerver. Nerverne leder impulserne videre til centralnervesystemet. Stimuli der aktiverer berøringsreceptorer, fremkalder både oplevelsen af berøring men også oplevelsen af ro og afspænding og en følelse af velbefindende (ro-hvile reaktion) Når de nerver, der sender information om berøring og behagelig varme bliver stimuleret bliver resultatet et lavere blodtryk og lavere koncentrationen af stresshormoner. Samtidig stiger indholdet af flere af de hormoner der i vores mavetarm kanaler, som insulin og oxytocin. Oxytocin er et hormon dvs. et stof der cirkulerer i blodbanen med det formål at påvirke forskellige fysiologiske funktioner. Den forekommer også som et signalstof i et stort netværk af nerver. Ved behagelige stimuli frigøres dette stof hos begge køn. Fordøjelsen, især optagelse af næringsstoffer, bliver mere effektiv og kroppens depoter fyldes op. Blodgennemstrømningen i hud og slimhinder øges mens den mindskes i vores muskler. Generelt kan man sige, at dybe tryk virker beroligende og overfladiske tryk føles alarmerende. Med alderen svækkes den diskriminerende funktion, og temperatur og smertesans nedsættes. Mennesker med sanseintegrations problemer, har ofte problemer i det taktile sanseapparat. Nogle har en overreagerende taktilsans, og prøver at undgå berøring, som andre ignorerer, eller finder det behageligt. Andre har en underreagerende taktil sans, og vil søge endnu stærkere stimuli. Side 21 af 79