Anerkendende samtaler med børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendende samtaler med børn"

Transkript

1 Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder

2 Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder Oversat af Anna Garde

3 Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren 2006 Gyldendal Norsk Forlag A/S (all rights reserved) Oversættelse: Anna Garde Efter Barnesamtaler Det anerkjennende samværet og samtalens betydning for barn med samspillsvansker Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

4 Til Siri og Hilde

5 Den største gave jeg kan tænke mig at få fra mennesker er at de ser mig hører mig forstår mig og rører mig. Den største gave jeg kan give er at jeg ser, hører, forstår og rører et andet menneske. Når dette er sket føler jeg vi har skabt kontakt. (Virginia Satir 1991).

6 Indhold Introduktion til den danske udgave Forord Indledning Bogens værdisyn Kapitel 1 Bogens værdisyn Generelt om værdisyn Om mit værdisyn Om menneskesyn og mangel på tid Om brugen af metoder og pædagogiske programmer Hvordan stimulerer og fremmer vi barnets motivation til samarbejde? Kapitel 2 Om vores empati og anerkendelse i kontakten med barnet Om empati Hvad er empati? Om empati og argumentation Om anerkendelse Accept Tolerance Bekræftelse Lytten Selvrefleksion og afgrænsethed Om at se børn og om at opleve sig set Fra at være vanskelig til at have det vanskeligt At se børn i deres behov og anerkende deres oplevelser

7 Kapitel 3 Om det anerkendende samvær og brug af samtaler Hvorfor skelne mellem samvær og samtale? Om samtale generelt og om børnesamtale specifikt Generelt om samtale Om børnesamtalen/elevsamtalen Begrebsafklaring Om terapi, terapeutisk effekt og den terapeutiske holdning Terapeutisk effekt Den terapeutiske holdning Skal vi tale med børn om alt? Om brug af børnesamtaler baseret på empati og anerkendelse Hvordan kan vi tilrettelægge de anerkendende samvær og/eller samtaler? Et forslag til en model Organisering og praktisk tilrettelæggelse Planlægnings- og forberedelsesfasen Kontaktetableringsfasen Gennemførelsesfasen Evalueringsfasen Om indholdet i samtalerne Om at samtale på forskellige niveauer Om betydningen af at møde børn i forhold til deres følelsesmæssige reaktioner før videns- og informationsformidling Om følelser Om at opfange følelsesmæssige temaer og hjælpe børn med at udvikle et følelsessprog Om hvordan vi forholder os til følelsesmæssige temaer Den reflekterende, undrende dialog Vigtige forudsætninger, som kan være afgørende for udviklingen i samtalen Om at være personligt til stede Om legitimering og moraliseren Om respekt og/eller mangel på respekt i vores kommunikation med barnet

8 Kapitel 4 Erfaringer med systematisk brug af børnesamtaler og/eller samvær Betydningen af struktur og rammer Hvad er der sket med børnene i projektperioden? Hvad har været gennemgående temaer i vejledningen? Om den specielle samtale og den generelle, uformelle samtale Kapitel 5 Egne vurderinger og refleksioner Mine vurderinger og refleksioner ved brug af børnesamtaler efter denne model Angående oplæring Angående vejledning Hvor vigtigt er det, at institutionens ledelse er involveret? Parallelle processer Afslutning Litteratur

9

10 Introduktion til den danske udgave Af professor emer., dr. phil. Per Schultz Jørgensen Hvordan skaber vi kvalitet i vores samspil med børn? Svaret på det spørgsmål er mere påtrængende i dag end nogensinde, fordi vi lever i et åbent samfund. Hvordan inddrager vi børn i et socialt og givende fællesskab og hvordan udvikler vi relationer mellem børn og voksne, der har værdi og dybde? Spørgsmålene kan fortsættes og for eksempel også dreje sig om de børn, der befinder sig i yderkanten af både det sociale fællesskab og deres egen indre fornemmelse af at være et menneske, der har værdi. Alle spørgsmålene handler om, hvordan vi giver børn den hånd, der skal til, for at de kan udvikle sig til selvstændige og tillidsfulde mennesker. Engang var svarene ikke særlig vanskelige at give. De var i hvert fald givet på forhånd. Det var svar, der gik i retning af regulær opdragelse eller måske snarere at indføre barnet i en fælles social kultur. Barnet skulle tilegne sig de dyder, der var nødvendige for at få et godt liv. Det kunne være arbejdsomhed, flid, ærlighed og ordentlighed, alle sammen dyder, der hørte hjemme i det gamle industrisamfund. Her var svarene forholdsvis enkle, de handlede et langt stykke hen ad vejen om lydighed over for kulturen og konventionerne, og den voksnes rolle gik ud på at sikre denne dannelsesproces. I et opbrudssamfund som vores må svarene være anderledes. Vi lever i en individualiseret verden, hvor den enkelte selv skal kunne navigere og selv finde frem til de holdninger og den identitet, der skal være personens grundlag for en tilværelse. Der er masser af påvirkninger fra den sociale omverden, fra medier og det store marked, her ligger tilbuddene på stribe. Men den enkelte skal kunne forholde sig til disse påvirkninger, kunne mærke sig selv og sine egne følelser og skabe trygge og givende kontakter med andre. Det vigtige spørgsmål er, hvordan vi hjælper børn frem til at kunne klare disse udfordringer. 9

11 Én vej er at styrke barnets indre fornemmelse af sig selv og derigennem skabe grundlag for et selvværd, der giver barnet den nødvendige tiltro til at kunne forholde sig til den store omverden. At udvikle en fornemmelse af at have værdi. Det er her børnesamtalen kommer ind i billedet som en vigtig del af den voksnes sociale samvær med barnet. Emilie Kinges bog beskriver både de holdninger, der er vigtige forudsætninger for et sådant voksen-barn-samvær, og de metoder, der kan komme i spil. Anerkendelse og empati er det centrale udgangspunkt, men uanset der er tale om respekt for barnets følelser, skal det omsættes i et konkret samspil. Bogen har masser af gode forslag til, hvordan man i børnehaven kan arbejde med at kvalificere samværet mellem barn og voksen. En børnesamtale er både en systematisk gennemført samtale med karakter af næsten terapi og en samtale, som enhver lærer eller pædagog er involveret i hundrede gange hver dag. Kinge definerer og udvikler en model, som afprøver rækkevidden af den systematiske børnesamtale, der ligger på grænseområdet mellem terapi og den lidt længere lejlighedsvise samtale mellem barn og voksen. Det er et spændende projekt, der klart også peger i retning af at udvikle barnets potentiale til refleksion og dermed styrke den mentaliseringsevne, der i dag er en forudsætning for at kunne forholde sig selvstændigt til både sig selv og andre. Mentalisering (Theory of Mind) som begreb bliver ofte forbundet med en tradition, der lægger vægt på tilknytning og relationers betydning for udvikling af evnen til at forstå sine egne tanker og følelser og være i stand til at sætte sig ind i andre menneskers bevidsthedsliv. Børnesamtalen er en af vejene til at styrke disse evner. For hvad er det børn skal lære for at kunne klare sig i det åbne og flydende samfund? Et muligt svar er, at netop det åbne samfund stiller den enkelte over for to udfordringer med hensyn til basiskompetencer. Den ene kompetence handler om at kunne finde en plads i et socialt netværk. Det er den sociale kompetence eller relationskompetencen. Den anden basiskompetence omfatter at kunne registrere egne forestillinger, klare et personligt pres, tro på chancen, fornemme egne og andres forventninger, klare kriserne, lære af erfaringerne og i den sidste ende opleve og forstå sine egne følelser. Samlet set er det kompetencer, der afhænger af værdien af de sociale relationer og kvaliteten af kommunikationen. At kunne sætte ord på sine følelser, at kunne leve sig ind i andres følelser og derigennem forstå sig selv i en social kontekst. Grundlaget for disse kompetencer skabes i et samspil med andre, der hviler på, at man har lov at have de følelser, man har det er spørgsmålet om anerkendelse, 10

12 som er bogens nøglebegreb. I det sociale samspil udvikles et selvbillede, der rummer både positive og negative facetter. Bogen giver fine eksempler på netop dette samspil som noget, der foregår på i hvert fald to planer. Det ene plan handler om det saglige indhold og det, der tales om det andet plan om følelser og relationer. Samværet definerer rollerne, og her er det vigtigt, at barnet får en mulighed for at deltage i denne defineringsproces. Den indre personlige kerne i et barns liv skal opbygges i konstruktivt samspil med voksne, der selv har et overskud og noget at give. Men i vores fortravlede verden kan selv overskud forvandles til en hæsblæsende samling af gode råd og nye aktivitetsforslag. Bogen lægger med stor vægt betoningen et andet sted. Glem alt om de gode råd, lyt i stedet ind til barnets budskab, og vær så nærværende, at barnet selv får en fornemmelse af at være på vej med din støtte. Det er hjælpekunstens mest centrale essens. Bogen giver en fornem hjælp til at udvikle en sådan professionel relationskompetence. 11

13

14 Forord Jeg har i de sidste seks år arbejdet i PPR og er glad for, at jeg her har fået lov til hovedsagelig at have fokus på de børn, som jeg er så optaget af dem, der kæmper med deres følelser og reaktioner, og som så ofte påkalder sig vores opgivelse og indignation, vores kritik og vores irettesættelser. Jeg er også taknemmelig for, at jeg nu får mulighed for at formulere mine tanker og erfaringer med systematiske børnesamtaler i arbejdet med disse børn, som vi møder både i børnehaven og i skolen. Det er mit mål, at vi kan blive inspireret til en mere udbredt praksis, hvor vi taler med dem, ikke bare til dem. Hvis vi indbyder børn til gode mødesteder og samværs- og samtalestunder, gør det ikke bare barnet godt, men nok så meget også os voksne. Gode oplevelser i mødet med de mest udfordrende og udadagerende børn kan for eksempel komme til at blive den bedste medicin mod udbrændthed og slitage og give ny næring og energi. Ligeledes vil de nære og fortrolige øjeblikke med de tilbagetrukne, hæmmede eller overtilpassede børn kunne øge vores forståelse, give os indsigt og motivation til at finde den vej, som bedst kan hjælpe dem. Håb og tro på egne muligheder for at kunne hjælpe kommer med øget indsigt og forståelse. Desuden er det i kontakten og dialogen med andre mennesker, at vi giver os selv mulighed for at vokse, både som mennesker og som professionelle. Dialogen med børn kan dermed komme til at sætte turbo på vores egen personlige udvikling! Derfor må jeg først og fremmest takke alle de børn, jeg har mødt enten direkte eller indirekte igennem tiden, som har givet mig indblik i en ofte vanskelig hverdag, og som har gjort mig ydmyg i forhold til deres liv og oplevelser. I vores travle, effektive hverdag kan det være svært at modstå fristelsen til at vælge de hurtige, effektive tiltag og udfordrende at skulle bruge tid til kontakt og dialog, til undren og refleksion. Det kan være fristende at være den, som ved bedst, bevare styring og kontrol, være løsningsfokuseret og give råd om tiltag, mens det er i mødet med barnet selv, at de gode tiltag findes. Jeg håber, at vi kan komme 13

15 nærmere hinanden og forstå hinanden bedre ved den form for samtale, samvær eller dialog, som jeg skriver om i denne bog. Som mor, datter, kone, svigerdatter, ven, ægtefælle og professionel erhvervsudøvende reflekterer jeg stadig over min egen væremåde og min kommunikation med andre. Og da jeg har modtaget professionel hjælp med smertefulde og gode erfaringer og selv repræsenterer støttesystemet, har jeg al denne erfaring med mig, når jeg tænker på værdier, kommunikation og det, jeg ellers måtte berøre i denne bog. Det er derfor mit ønske, at mange, hvad enten de har et professionelt tilhørsforhold eller ikke, vil kunne finde noget her, som kan give nye tanker, ny indsigt og forståelse i forhold til både dem selv og andre, og se et nyt lys i forhold til vejen frem. Jeg takker alle, som jeg har været så heldig at kunne samarbejde tæt med: ansatte i børnehaver, skoler og SFO er og forældre, som villigt har delt deres oplevelser, erfaringer og bekymringer med mig. Tak til min gode ven Alan. Jeg vil også takke mine kolleger Vigdis Hegg, som har været en vigtig støtte undervejs i processen, og Charlotte Johannessen, som begge har læst manuskriptet og givet konstruktive tilbagemeldinger. Tak til min kollega Jon-Håkon Schultz, som har været og er en vigtig støtte og inspirator, og tak til min måske vigtigste støtte, min mand Roar. Uden ham havde jeg nok ikke haft mod til at begynde på denne skriveproces. Og sidst, men ikke mindst, tak til min gode nabo Per Arne, som med sin uendelige tålmodighed altid har stillet op, når pc en skabte sig, uanset hvor han måtte befinde sig i verden. Nærhed i kontakt skaber et vigtigt rum til udveksling og deling på en måde, som gør begge parter rigere. Vi har alle været børn. Vi bør lære af egne erfaringer om, hvad og hvem som gjorde, at vi følte os betydningsfulde og vigtige, og hvem der gav os en følelse af mindreværd og hvorfor. Vi bør rette op på alle fejlene fra i går og sikre børnene den tid, kontakt og opmærksomhed, som mange af os slet ikke fik. Så lad os lytte til dem og høre, hvad de har at fortælle. Vi kan prise os lykkelige, så længe de gør det! Asker, marts 2006 Emilie Kinge 14

16 Indledning Denne bog handler om brug af børnesamtaler. Den handler om at benytte en samværs- og samtaleform, som baserer sig på anerkendelse og empati, vores anerkendelse og empati. Hvis børn bliver mødt med anerkendelse og empati fra os, er der større sandsynlighed for, at de senere vil møde andre på samme måde. At møde børn på denne måde kan for de fleste af os være en stor udfordring. Det kræver, at vi gør noget ud over det, vi bedst kan, nemlig være lærere, instruktører, opdragere, rådgivere eller konfliktløsere. Det kræver, at vi taler mindre og lytter mere, og at vi øger vores følsomhed for, hvordan barnet egentlig har det. Det handler om at dele vores egne tanker og refleksioner med barnet og ikke altid være sikre på vejen videre fremad. Der findes mange typer af samtaler, og vi samtaler med andre på forskellige måder, afhængigt af hvilken situation vi er i og hensigten med samtalen. Vi underviser, vi forklarer, vi irettesætter, korrigerer og argumenterer, og det gør vi naturligt og automatisk i vores kommunikation med børn. I den senere tid er det også blevet meget populært at tale om børnesamtaler og elevsamtaler som en speciel form for samtale. Den slags samtaler synes ofte at have en betydning af børnemedvirken i børnehaven og elevmedvirken i skolen og kan have præg af at være en slags medarbejdersamtale. I disse samtaler skal hensigten være, at barnet/eleven nogle gange om året får mulighed for at sige noget om, hvordan han eller hun har det, og der kan træffes aftale om ændringer og forbedringer hos begge parter. Samtalerne bliver gerne styret af den voksne og som regel efter en forudopstillet samtaleguide. I skolen vil samtalerne også kunne inkludere en evaluering af elevens faglige indsats og niveau. Der er for tiden stor opmærksomhed på det at udvikle modeller og retningslinjer for sådanne elevsamtaler i skolen. Selv om praksis og gennemførelse af sådanne samtaler kan variere, er hensigten her blandt andet at tage børn med i planlægningen af undervisningen og involvere dem i at skabe et godt læringsmiljø. Samtalen vil som regel blive styret af den voksne. Samtalerne kan foregå individuelt eller i gruppe. 15

17 Det empatiske, det anerkendende samvær eller samtalen, som jeg skriver om i denne bog, vil i sin organisering, i sin form og sandsynligvis også i sit indhold adskille sig fra sådanne samtaler. Hensigten vil være en anden. Hensigten vil her være at hjælpe børn til at tænke, reflektere og udtrykke egne følelser og behov for at øge selvindsigt og selvforståelse ved en undrende, udforskende tilgang. Relationen og processen vil være vigtig. Samværet/samtalerne vil foregå kontinuerligt over en periode for at udvikle kontakt og give tid og plads til at øge bevidstheden og forståelsen hos begge parter. Bogen omhandler først og fremmest brugen af den type samvær eller samtaler i forhold til enkeltbørn eller elever, som synes at have større problemer end andre i deres samspil med omgivelserne. Det kan være børn med udfordrende, udadagerende og/eller trodsig og regelbrydende adfærd, børn med opmærksomheds- og koncentrationsbesvær eller stille, tilbagetrukne børn, overansvarlige børn, underpræsterende børn, ængstelige børn etc. I forhold til disse børn, som har det sværere end andre, kan empatiske, anerkendende samvær/samtaler komme til at give nyt håb, håb om forståelse, hjælp og støtte til at kunne foretage nogle ændringer i eget liv. Det kan igen føre til overskud og motivation hos barnet, der tidligere var præget af ensomhed og afmagt. Ofte vil netop disse børn have oplevet mindre anerkendelse end andre på grund af deres væremåde, selv om de har haft mere brug for det end de fleste. Det er børn, som ofte har brug for en mere individuel kontakt med den/de voksne end andre, og som kan have ringe gavn af de tiltag, der bliver iværksat i større grupper. Desuden vil bogen forhåbentlig også gøre os bevidste om, hvordan vi kan samtale anerkendende med børn/elever i helt almindelige dagligdags situationer. Den bevidstgørelse, som foregår ved øvelse, erfaring og refleksion i de mere arrangerede og specielle samtaler, kan give os en nyttig erkendelse, som vi kan tage med os i hverdagen, hvad enten vi er på arbejde eller hjemme. På den måde vil øget bevidsthed, refleksion og selverkendelse om egen væremåde i kontakt med andre kunne føre til ændringer i vores kommunikation med hvem som helst. I bogen vil jeg for nemheds skyld fremover hovedsagelig bruge børn som fællesbegreb om børn i børnehave og skole. Det er derfor også naturligt at benytte begrebet børnesamtaler, selv om denne samtaleform efter min mening både kan og bør benyttes i skolen. Dette også for ikke at blande denne samtaleform med elevsamtaler, sådan som disse i dag bliver defineret og brugt. Bogen er groft sagt delt i to: Første del handler om det værdigrundlag, som samtalerne bygger på. Anden del handler om brug af samtalerne, hvordan de kan 16

18 organiseres og gennemføres, og erfaringer, som knytter sig til dette. Jeg finder det vigtigt og nødvendigt at bruge en del plads på at beskrive og tydeliggøre det, der er værdigrundlaget i samtalerne, idet forståelse af dette værdigrundlag er afgørende for, hvordan samværet og samtalerne udvikler sig. Hvis vi ikke har tilstrækkelig bevidsthed om og forståelse for, hvad det betyder at være empatisk og anerkendende, kan samtalen let blive præget af korrektioner, kritik og krav om ændringer og dermed ikke alene miste sin hensigt, men lægge nye byrder på barnets skuldre. Jeg er imidlertid opmærksom på, at nogle læsere vil ønske hurtigere at nå til det praktiske, til den del af bogen, som beskriver, hvordan den anerkendende samtale konkret kan arrangeres og gennemføres. Der er ikke noget i vejen for at begynde med at læse anden del, det vil sige kapitel 3, men jeg anbefaler, at du læser og stadig vender tilbage til værdigrundlaget, sådan som det er beskrevet i kapitel 1 og 2. Begreberne empati og anerkendelse stammer oprindelig fra forskellige traditioner, nemlig hhv. psykiatrien og filosofien, og vil dermed blive forklaret og beskrevet på forskellig vis. Som jeg ser det, er de imidlertid så sammenfaldende i indhold, at jeg vælger at bruge begreberne som nært beslægtede, og de vil i teksten kunne blive brugt lidt på skift. Jeg ønsker også først og fremmest at knytte disse kvaliteters indhold tættere til vores praksis og væremåde. Erfaringen viser, at det at optræde empatisk og anerkendende og øge vores bevidsthed og kompetence i forhold til dette, er en livslang proces. Og at udvikle vores empatiske og anerkendende kapacitet omfatter både teoristudier, øvelse, refleksion over egen praksis og igen tilegnelse af ny viden. Bogen kan dermed ses som et bidrag til denne selvudvikling. Hvis vi indbyder til én-til-én-kontakt med en voksen, skal vi være sikre på, at vi ved, hvad vi gør, og sikre på, at det fra barnets side bliver oplevet som lystbetonet og meningsfuldt, sådan som det er vores intention. Hvis barnet viser tegn på mistrivsel, kan det være et vigtigt signal til os om, at vi må ændre kursen. For at kvalitetssikre dette arbejde er det 1. vigtigt at have forældrene med på holdet. De skal være informeret og have givet samtykke til, at disse individuelle og personlige samvær/samtaler finder sted. Det er vigtigt at have forældrenes tillid, og tillid følger gerne med dialog og information, så barnet kan slappe af i dialogen med den voksne i børnehaven eller skolen. 17

19 2. vigtigt at erkende, at individuelle samvær/samtaler af denne type kræver vejledning, og børnehavens eller skolens ledelse bør være involveret. Man skal ikke arbejde alene med den slags samtaler, da det kan være både uvant og krævende at forholde sig så nært til et andet menneske. Når dette er sagt, er det naturligvis en udfordring for os alle at blive mere empatiske og anerkendende i vores generelle samvær med børn. Det er, når samtalerne bliver brugt som specielt tiltag i forhold til børn og efter den model, som beskrives i bogen, at kvaliteten skal sikres. Der kan derfor være god mening i at stille spørgsmål om og nøje vurdere hvem der skal gennemføre samtalerne. Baggrund Denne bog har jeg ruget på i mange år sandsynligvis siden jeg skrev den forrige: Empati og børn med specielle behov. Dengang skrev jeg om betydningen af vores voksne indlevelse, vores empati, i mødet med børn med specielle behov for at forstå det, der ligger bag deres ofte vanskelige, udfordrende eller uforståelige adfærd. Denne forståelse er helt afgørende for, hvordan vi forholder os til dem. En empatisk væremåde indebærer desuden en evne til at reflektere og kommunikere vores forståelse tilbage til den anden, så den anden kan øge sin forståelse for sig selv. Siden dengang har jeg tænkt meget på: Hvordan udarter empati sig? Og hvordan kommer den egentlig til udtryk i min kontakt med andre? Hvad skal der til, for at vi kan blive mere forstående? Mere anerkendende? Hvis man vil søge svar på disse spørgsmål, kræver det et indgående studium af egen væremåde og tilbagevendende refleksioner over egne følelser, reaktioner, oplevelser, selvoplevede erindringer, og det kræver tålmodighed og overbærenhed i forhold til egen utilstrækkelighed i vores kontakt med andre. Men når man er i denne proces, giver det utrolig mange glæder og skaber et meningsindhold, som ingen bog kan erstatte. Min praksis i de seneste år har haft en målgruppe, som primært bestod af børn i børnehave, men jeg har også været involveret i arbejde med børn i skolen og på overgangen fra børnehave til skole. I forbindelse med dette arbejde har jeg gjort mig mange tanker om, hvordan vi kan hjælpe børn bedst muligt og tidligst muligt, så de kan mestre fremtiden og skolehverdagen med en bæredygtig selvforståelse og selvrespekt. Vi lever i en tid, hvor der er stor opmærksomhed på mobning, og der er iværksat mange tiltag på området. Efterhånden er også børnehaverne blevet genstand for øget opmærksomhed og inkluderet i dette arbejde. Hvis børnehaverne bliver bedre 18

20 til at afdække mobbelignende adfærd blandt børnene, sådan som den er defineret i teorier og studier, og til at håndtere dette på et tidligt stadium, kan det komme til at spare mange børn for lidelser og skolen for mange belastninger. Samtalen/ dialogen med børn, både enkeltvis og i grupper, kan blive et vigtigt tiltag. Når der også i dag er stigende fokus på psykisk sundhed, børns psykiske sundhed og børn i familier med psykisk syge, er det i højeste grad en udfordring for alle, som har med børn og unge at gøre, at vi bliver mere kompetente til at se og forstå, hvad der rører sig under barnets overflade. Også her kan samtalen komme til at blive en meget vigtig indgangsvinkel. Meget tyder på, at samtalen med børn, og hvordan vi lykkes med at komme i dialog, kan blive afgørende for, hvor langt vi når i arbejdet med at hjælpe børn ind i gode udviklingsmønstre. Børnehaverne har et fortrin frem for skolerne, idet de har flere voksne pr. barn, og de har derfor gode muligheder for at hjælpe et barn med god voksenvejledning, støtte og opfølgning. At børnehaverne har flere voksne, kan imidlertid også indebære en fare, idet de bliver for gode til at tilrettelægge, for gode til at afværge konflikter, forebygge og forhindre dem, være på forkant, som vi ofte kalder det. For på den måde kan vi komme til at kamuflere og kompensere for barnets problemer. Dermed bliver barnet forhindret i at gøre sig bekendt med disse for at lære at tackle egne problemer i tryg relation til og med støtte og vejledning fra kompetente voksne. Vi kan komme til at fratage barnet muligheder for at øve sig i koncentration, opmærksomhed, selvhævdelse og deltagelse. Alternativt kan det derfor vise sig praktisk at planlægge tiltagene sammen med barnet via en åben dialog om, hvad skal der til, for at du skal kunne...? og hvordan kan jeg/vi hjælpe dig...? På denne måde vil barnet kunne blive bevidst om sine egne problemer og få anledning til at tage aktiv del i sin egen udviklingsproces. Med en sådan tilgang, hvor vi lægger vægt på bevidstgørelse, planlægning og øvelse, vil vi kunne se på konfliktsituationer eller udfordrende adfærd som en pædagogisk mulighed, en god anledning til læring og aflæring snarere end et onde, som skal forhindres. Hvis vi lykkes med dette allerede på børnehavestadiet, vil vi kunne bidrage til, at børn får en helt anden kompetence i at tackle sig selv og til at kunne hævde sig på en positiv måde uden den voksnes tætte opfølgning senere hen. Det vil igen kunne give dem et andet og bedre udgangspunkt den dag, hvor de skal møde udfordringerne i skolen, hvor kravene om mestring, styring, kontrol, positiv selvhævdelse og selvstændighed vil være større end i børnehaven. 19

21 Også i skolen ligger der store muligheder og udfordringer i at knytte tættere kontakt til eleven og på den måde komme i position til et mere positivt samspil med de elever, som har problemer med dette. Det kan være en god investering af tid og opmærksomhed, som sandsynligvis vil komme alle parter til gode. Som regel handler det ikke så meget om kvantitet som om kvalitet. Så selv om skolen har snævrere rammer og mindre frihed end børnehaven til at tage individuelle hensyn, har den samtidig efter mit skøn mange uudnyttede muligheder for at udvikle indholdet og kvaliteten i kontakten til eleverne. Så hvis eleven har problemer med opmærksomhed, uro, koncentration, trods og regelbrydende adfærd eller tilbagetrukket, underpræsterende adfærd, vil det forhindre læring, og skolen må finde løsninger. Det kan vise sig, at man ved at nærme sig den enkelte elev og ved i kontakten at lægge vægt på anerkendelse og aktiv tilstedeværelse, kan vende uheldige udviklingstendenser både i ens egen relation til eleven og i eleven selv. Også i skolen finder vi et uudnyttet potentiale i brugen af den empatiske og anerkendende dialog. Og det handler ikke nødvendigvis om at gøre mere. Det handler om at bruge tiden på en anden måde. Det handler om en tilgang, som kan spare en for at skulle bruge tid og energi på at dæmpe uro og deltage i konfliktløsninger. Når børnehave og skole beder om ekstra ressourcer, er begrundelsen som regel, at de så vil kunne tackle bømene bedre. Men det handler altså om meget mere, end at vi skal kunne tackle børnene bedre. Det handler om at bidrage til, at de skal kunne tackle sig selv ved bevidst arbejde. Barnet skal selv involveres og hjælpes til at blive bevidst om sine egne ressourcer, men også sine egne svagheder, sine egne problemer, for så via kontakten med en anerkendende og forstående voksen at få hjælp til at finde alternative handlings- og udtryksmåder. Derfor må vi begynde tidligt med at være opmærksomme på børnenes følelser, behov, selvforståelse og selvindsigt og hjælpe dem med at finde ord og reaktionsmåder, som kan lette deres samspil med omgivelserne. Det kan være nyttigt at foretage nogle nye vurderinger af brugen af ekstrahjælp, hvad enten det nu er i børnehaven eller skolen. Meget tyder på, at personalet kan have behov for en mere bevidst strategi til, hvordan denne hjælp kan udnyttes. Et eksempel fra børnehaven: Magnus på 5 år blev henvist til PPR i efteråret, før han skulle begynde i skolen. Henvisningsgrunden var et stærkt temperament og problemer i socialt samspil. Han blev beskrevet som en dreng, der fik blackout, når 20

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation. 6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere