Anerkendende samtaler med børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendende samtaler med børn"

Transkript

1 Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder

2 Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder Oversat af Anna Garde

3 Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren 2006 Gyldendal Norsk Forlag A/S (all rights reserved) Oversættelse: Anna Garde Efter Barnesamtaler Det anerkjennende samværet og samtalens betydning for barn med samspillsvansker Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

4 Til Siri og Hilde

5 Den største gave jeg kan tænke mig at få fra mennesker er at de ser mig hører mig forstår mig og rører mig. Den største gave jeg kan give er at jeg ser, hører, forstår og rører et andet menneske. Når dette er sket føler jeg vi har skabt kontakt. (Virginia Satir 1991).

6 Indhold Introduktion til den danske udgave Forord Indledning Bogens værdisyn Kapitel 1 Bogens værdisyn Generelt om værdisyn Om mit værdisyn Om menneskesyn og mangel på tid Om brugen af metoder og pædagogiske programmer Hvordan stimulerer og fremmer vi barnets motivation til samarbejde? Kapitel 2 Om vores empati og anerkendelse i kontakten med barnet Om empati Hvad er empati? Om empati og argumentation Om anerkendelse Accept Tolerance Bekræftelse Lytten Selvrefleksion og afgrænsethed Om at se børn og om at opleve sig set Fra at være vanskelig til at have det vanskeligt At se børn i deres behov og anerkende deres oplevelser

7 Kapitel 3 Om det anerkendende samvær og brug af samtaler Hvorfor skelne mellem samvær og samtale? Om samtale generelt og om børnesamtale specifikt Generelt om samtale Om børnesamtalen/elevsamtalen Begrebsafklaring Om terapi, terapeutisk effekt og den terapeutiske holdning Terapeutisk effekt Den terapeutiske holdning Skal vi tale med børn om alt? Om brug af børnesamtaler baseret på empati og anerkendelse Hvordan kan vi tilrettelægge de anerkendende samvær og/eller samtaler? Et forslag til en model Organisering og praktisk tilrettelæggelse Planlægnings- og forberedelsesfasen Kontaktetableringsfasen Gennemførelsesfasen Evalueringsfasen Om indholdet i samtalerne Om at samtale på forskellige niveauer Om betydningen af at møde børn i forhold til deres følelsesmæssige reaktioner før videns- og informationsformidling Om følelser Om at opfange følelsesmæssige temaer og hjælpe børn med at udvikle et følelsessprog Om hvordan vi forholder os til følelsesmæssige temaer Den reflekterende, undrende dialog Vigtige forudsætninger, som kan være afgørende for udviklingen i samtalen Om at være personligt til stede Om legitimering og moraliseren Om respekt og/eller mangel på respekt i vores kommunikation med barnet

8 Kapitel 4 Erfaringer med systematisk brug af børnesamtaler og/eller samvær Betydningen af struktur og rammer Hvad er der sket med børnene i projektperioden? Hvad har været gennemgående temaer i vejledningen? Om den specielle samtale og den generelle, uformelle samtale Kapitel 5 Egne vurderinger og refleksioner Mine vurderinger og refleksioner ved brug af børnesamtaler efter denne model Angående oplæring Angående vejledning Hvor vigtigt er det, at institutionens ledelse er involveret? Parallelle processer Afslutning Litteratur

9

10 Introduktion til den danske udgave Af professor emer., dr. phil. Per Schultz Jørgensen Hvordan skaber vi kvalitet i vores samspil med børn? Svaret på det spørgsmål er mere påtrængende i dag end nogensinde, fordi vi lever i et åbent samfund. Hvordan inddrager vi børn i et socialt og givende fællesskab og hvordan udvikler vi relationer mellem børn og voksne, der har værdi og dybde? Spørgsmålene kan fortsættes og for eksempel også dreje sig om de børn, der befinder sig i yderkanten af både det sociale fællesskab og deres egen indre fornemmelse af at være et menneske, der har værdi. Alle spørgsmålene handler om, hvordan vi giver børn den hånd, der skal til, for at de kan udvikle sig til selvstændige og tillidsfulde mennesker. Engang var svarene ikke særlig vanskelige at give. De var i hvert fald givet på forhånd. Det var svar, der gik i retning af regulær opdragelse eller måske snarere at indføre barnet i en fælles social kultur. Barnet skulle tilegne sig de dyder, der var nødvendige for at få et godt liv. Det kunne være arbejdsomhed, flid, ærlighed og ordentlighed, alle sammen dyder, der hørte hjemme i det gamle industrisamfund. Her var svarene forholdsvis enkle, de handlede et langt stykke hen ad vejen om lydighed over for kulturen og konventionerne, og den voksnes rolle gik ud på at sikre denne dannelsesproces. I et opbrudssamfund som vores må svarene være anderledes. Vi lever i en individualiseret verden, hvor den enkelte selv skal kunne navigere og selv finde frem til de holdninger og den identitet, der skal være personens grundlag for en tilværelse. Der er masser af påvirkninger fra den sociale omverden, fra medier og det store marked, her ligger tilbuddene på stribe. Men den enkelte skal kunne forholde sig til disse påvirkninger, kunne mærke sig selv og sine egne følelser og skabe trygge og givende kontakter med andre. Det vigtige spørgsmål er, hvordan vi hjælper børn frem til at kunne klare disse udfordringer. 9

11 Én vej er at styrke barnets indre fornemmelse af sig selv og derigennem skabe grundlag for et selvværd, der giver barnet den nødvendige tiltro til at kunne forholde sig til den store omverden. At udvikle en fornemmelse af at have værdi. Det er her børnesamtalen kommer ind i billedet som en vigtig del af den voksnes sociale samvær med barnet. Emilie Kinges bog beskriver både de holdninger, der er vigtige forudsætninger for et sådant voksen-barn-samvær, og de metoder, der kan komme i spil. Anerkendelse og empati er det centrale udgangspunkt, men uanset der er tale om respekt for barnets følelser, skal det omsættes i et konkret samspil. Bogen har masser af gode forslag til, hvordan man i børnehaven kan arbejde med at kvalificere samværet mellem barn og voksen. En børnesamtale er både en systematisk gennemført samtale med karakter af næsten terapi og en samtale, som enhver lærer eller pædagog er involveret i hundrede gange hver dag. Kinge definerer og udvikler en model, som afprøver rækkevidden af den systematiske børnesamtale, der ligger på grænseområdet mellem terapi og den lidt længere lejlighedsvise samtale mellem barn og voksen. Det er et spændende projekt, der klart også peger i retning af at udvikle barnets potentiale til refleksion og dermed styrke den mentaliseringsevne, der i dag er en forudsætning for at kunne forholde sig selvstændigt til både sig selv og andre. Mentalisering (Theory of Mind) som begreb bliver ofte forbundet med en tradition, der lægger vægt på tilknytning og relationers betydning for udvikling af evnen til at forstå sine egne tanker og følelser og være i stand til at sætte sig ind i andre menneskers bevidsthedsliv. Børnesamtalen er en af vejene til at styrke disse evner. For hvad er det børn skal lære for at kunne klare sig i det åbne og flydende samfund? Et muligt svar er, at netop det åbne samfund stiller den enkelte over for to udfordringer med hensyn til basiskompetencer. Den ene kompetence handler om at kunne finde en plads i et socialt netværk. Det er den sociale kompetence eller relationskompetencen. Den anden basiskompetence omfatter at kunne registrere egne forestillinger, klare et personligt pres, tro på chancen, fornemme egne og andres forventninger, klare kriserne, lære af erfaringerne og i den sidste ende opleve og forstå sine egne følelser. Samlet set er det kompetencer, der afhænger af værdien af de sociale relationer og kvaliteten af kommunikationen. At kunne sætte ord på sine følelser, at kunne leve sig ind i andres følelser og derigennem forstå sig selv i en social kontekst. Grundlaget for disse kompetencer skabes i et samspil med andre, der hviler på, at man har lov at have de følelser, man har det er spørgsmålet om anerkendelse, 10

12 som er bogens nøglebegreb. I det sociale samspil udvikles et selvbillede, der rummer både positive og negative facetter. Bogen giver fine eksempler på netop dette samspil som noget, der foregår på i hvert fald to planer. Det ene plan handler om det saglige indhold og det, der tales om det andet plan om følelser og relationer. Samværet definerer rollerne, og her er det vigtigt, at barnet får en mulighed for at deltage i denne defineringsproces. Den indre personlige kerne i et barns liv skal opbygges i konstruktivt samspil med voksne, der selv har et overskud og noget at give. Men i vores fortravlede verden kan selv overskud forvandles til en hæsblæsende samling af gode råd og nye aktivitetsforslag. Bogen lægger med stor vægt betoningen et andet sted. Glem alt om de gode råd, lyt i stedet ind til barnets budskab, og vær så nærværende, at barnet selv får en fornemmelse af at være på vej med din støtte. Det er hjælpekunstens mest centrale essens. Bogen giver en fornem hjælp til at udvikle en sådan professionel relationskompetence. 11

13

14 Forord Jeg har i de sidste seks år arbejdet i PPR og er glad for, at jeg her har fået lov til hovedsagelig at have fokus på de børn, som jeg er så optaget af dem, der kæmper med deres følelser og reaktioner, og som så ofte påkalder sig vores opgivelse og indignation, vores kritik og vores irettesættelser. Jeg er også taknemmelig for, at jeg nu får mulighed for at formulere mine tanker og erfaringer med systematiske børnesamtaler i arbejdet med disse børn, som vi møder både i børnehaven og i skolen. Det er mit mål, at vi kan blive inspireret til en mere udbredt praksis, hvor vi taler med dem, ikke bare til dem. Hvis vi indbyder børn til gode mødesteder og samværs- og samtalestunder, gør det ikke bare barnet godt, men nok så meget også os voksne. Gode oplevelser i mødet med de mest udfordrende og udadagerende børn kan for eksempel komme til at blive den bedste medicin mod udbrændthed og slitage og give ny næring og energi. Ligeledes vil de nære og fortrolige øjeblikke med de tilbagetrukne, hæmmede eller overtilpassede børn kunne øge vores forståelse, give os indsigt og motivation til at finde den vej, som bedst kan hjælpe dem. Håb og tro på egne muligheder for at kunne hjælpe kommer med øget indsigt og forståelse. Desuden er det i kontakten og dialogen med andre mennesker, at vi giver os selv mulighed for at vokse, både som mennesker og som professionelle. Dialogen med børn kan dermed komme til at sætte turbo på vores egen personlige udvikling! Derfor må jeg først og fremmest takke alle de børn, jeg har mødt enten direkte eller indirekte igennem tiden, som har givet mig indblik i en ofte vanskelig hverdag, og som har gjort mig ydmyg i forhold til deres liv og oplevelser. I vores travle, effektive hverdag kan det være svært at modstå fristelsen til at vælge de hurtige, effektive tiltag og udfordrende at skulle bruge tid til kontakt og dialog, til undren og refleksion. Det kan være fristende at være den, som ved bedst, bevare styring og kontrol, være løsningsfokuseret og give råd om tiltag, mens det er i mødet med barnet selv, at de gode tiltag findes. Jeg håber, at vi kan komme 13

15 nærmere hinanden og forstå hinanden bedre ved den form for samtale, samvær eller dialog, som jeg skriver om i denne bog. Som mor, datter, kone, svigerdatter, ven, ægtefælle og professionel erhvervsudøvende reflekterer jeg stadig over min egen væremåde og min kommunikation med andre. Og da jeg har modtaget professionel hjælp med smertefulde og gode erfaringer og selv repræsenterer støttesystemet, har jeg al denne erfaring med mig, når jeg tænker på værdier, kommunikation og det, jeg ellers måtte berøre i denne bog. Det er derfor mit ønske, at mange, hvad enten de har et professionelt tilhørsforhold eller ikke, vil kunne finde noget her, som kan give nye tanker, ny indsigt og forståelse i forhold til både dem selv og andre, og se et nyt lys i forhold til vejen frem. Jeg takker alle, som jeg har været så heldig at kunne samarbejde tæt med: ansatte i børnehaver, skoler og SFO er og forældre, som villigt har delt deres oplevelser, erfaringer og bekymringer med mig. Tak til min gode ven Alan. Jeg vil også takke mine kolleger Vigdis Hegg, som har været en vigtig støtte undervejs i processen, og Charlotte Johannessen, som begge har læst manuskriptet og givet konstruktive tilbagemeldinger. Tak til min kollega Jon-Håkon Schultz, som har været og er en vigtig støtte og inspirator, og tak til min måske vigtigste støtte, min mand Roar. Uden ham havde jeg nok ikke haft mod til at begynde på denne skriveproces. Og sidst, men ikke mindst, tak til min gode nabo Per Arne, som med sin uendelige tålmodighed altid har stillet op, når pc en skabte sig, uanset hvor han måtte befinde sig i verden. Nærhed i kontakt skaber et vigtigt rum til udveksling og deling på en måde, som gør begge parter rigere. Vi har alle været børn. Vi bør lære af egne erfaringer om, hvad og hvem som gjorde, at vi følte os betydningsfulde og vigtige, og hvem der gav os en følelse af mindreværd og hvorfor. Vi bør rette op på alle fejlene fra i går og sikre børnene den tid, kontakt og opmærksomhed, som mange af os slet ikke fik. Så lad os lytte til dem og høre, hvad de har at fortælle. Vi kan prise os lykkelige, så længe de gør det! Asker, marts 2006 Emilie Kinge 14

16 Indledning Denne bog handler om brug af børnesamtaler. Den handler om at benytte en samværs- og samtaleform, som baserer sig på anerkendelse og empati, vores anerkendelse og empati. Hvis børn bliver mødt med anerkendelse og empati fra os, er der større sandsynlighed for, at de senere vil møde andre på samme måde. At møde børn på denne måde kan for de fleste af os være en stor udfordring. Det kræver, at vi gør noget ud over det, vi bedst kan, nemlig være lærere, instruktører, opdragere, rådgivere eller konfliktløsere. Det kræver, at vi taler mindre og lytter mere, og at vi øger vores følsomhed for, hvordan barnet egentlig har det. Det handler om at dele vores egne tanker og refleksioner med barnet og ikke altid være sikre på vejen videre fremad. Der findes mange typer af samtaler, og vi samtaler med andre på forskellige måder, afhængigt af hvilken situation vi er i og hensigten med samtalen. Vi underviser, vi forklarer, vi irettesætter, korrigerer og argumenterer, og det gør vi naturligt og automatisk i vores kommunikation med børn. I den senere tid er det også blevet meget populært at tale om børnesamtaler og elevsamtaler som en speciel form for samtale. Den slags samtaler synes ofte at have en betydning af børnemedvirken i børnehaven og elevmedvirken i skolen og kan have præg af at være en slags medarbejdersamtale. I disse samtaler skal hensigten være, at barnet/eleven nogle gange om året får mulighed for at sige noget om, hvordan han eller hun har det, og der kan træffes aftale om ændringer og forbedringer hos begge parter. Samtalerne bliver gerne styret af den voksne og som regel efter en forudopstillet samtaleguide. I skolen vil samtalerne også kunne inkludere en evaluering af elevens faglige indsats og niveau. Der er for tiden stor opmærksomhed på det at udvikle modeller og retningslinjer for sådanne elevsamtaler i skolen. Selv om praksis og gennemførelse af sådanne samtaler kan variere, er hensigten her blandt andet at tage børn med i planlægningen af undervisningen og involvere dem i at skabe et godt læringsmiljø. Samtalen vil som regel blive styret af den voksne. Samtalerne kan foregå individuelt eller i gruppe. 15

17 Det empatiske, det anerkendende samvær eller samtalen, som jeg skriver om i denne bog, vil i sin organisering, i sin form og sandsynligvis også i sit indhold adskille sig fra sådanne samtaler. Hensigten vil være en anden. Hensigten vil her være at hjælpe børn til at tænke, reflektere og udtrykke egne følelser og behov for at øge selvindsigt og selvforståelse ved en undrende, udforskende tilgang. Relationen og processen vil være vigtig. Samværet/samtalerne vil foregå kontinuerligt over en periode for at udvikle kontakt og give tid og plads til at øge bevidstheden og forståelsen hos begge parter. Bogen omhandler først og fremmest brugen af den type samvær eller samtaler i forhold til enkeltbørn eller elever, som synes at have større problemer end andre i deres samspil med omgivelserne. Det kan være børn med udfordrende, udadagerende og/eller trodsig og regelbrydende adfærd, børn med opmærksomheds- og koncentrationsbesvær eller stille, tilbagetrukne børn, overansvarlige børn, underpræsterende børn, ængstelige børn etc. I forhold til disse børn, som har det sværere end andre, kan empatiske, anerkendende samvær/samtaler komme til at give nyt håb, håb om forståelse, hjælp og støtte til at kunne foretage nogle ændringer i eget liv. Det kan igen føre til overskud og motivation hos barnet, der tidligere var præget af ensomhed og afmagt. Ofte vil netop disse børn have oplevet mindre anerkendelse end andre på grund af deres væremåde, selv om de har haft mere brug for det end de fleste. Det er børn, som ofte har brug for en mere individuel kontakt med den/de voksne end andre, og som kan have ringe gavn af de tiltag, der bliver iværksat i større grupper. Desuden vil bogen forhåbentlig også gøre os bevidste om, hvordan vi kan samtale anerkendende med børn/elever i helt almindelige dagligdags situationer. Den bevidstgørelse, som foregår ved øvelse, erfaring og refleksion i de mere arrangerede og specielle samtaler, kan give os en nyttig erkendelse, som vi kan tage med os i hverdagen, hvad enten vi er på arbejde eller hjemme. På den måde vil øget bevidsthed, refleksion og selverkendelse om egen væremåde i kontakt med andre kunne føre til ændringer i vores kommunikation med hvem som helst. I bogen vil jeg for nemheds skyld fremover hovedsagelig bruge børn som fællesbegreb om børn i børnehave og skole. Det er derfor også naturligt at benytte begrebet børnesamtaler, selv om denne samtaleform efter min mening både kan og bør benyttes i skolen. Dette også for ikke at blande denne samtaleform med elevsamtaler, sådan som disse i dag bliver defineret og brugt. Bogen er groft sagt delt i to: Første del handler om det værdigrundlag, som samtalerne bygger på. Anden del handler om brug af samtalerne, hvordan de kan 16

18 organiseres og gennemføres, og erfaringer, som knytter sig til dette. Jeg finder det vigtigt og nødvendigt at bruge en del plads på at beskrive og tydeliggøre det, der er værdigrundlaget i samtalerne, idet forståelse af dette værdigrundlag er afgørende for, hvordan samværet og samtalerne udvikler sig. Hvis vi ikke har tilstrækkelig bevidsthed om og forståelse for, hvad det betyder at være empatisk og anerkendende, kan samtalen let blive præget af korrektioner, kritik og krav om ændringer og dermed ikke alene miste sin hensigt, men lægge nye byrder på barnets skuldre. Jeg er imidlertid opmærksom på, at nogle læsere vil ønske hurtigere at nå til det praktiske, til den del af bogen, som beskriver, hvordan den anerkendende samtale konkret kan arrangeres og gennemføres. Der er ikke noget i vejen for at begynde med at læse anden del, det vil sige kapitel 3, men jeg anbefaler, at du læser og stadig vender tilbage til værdigrundlaget, sådan som det er beskrevet i kapitel 1 og 2. Begreberne empati og anerkendelse stammer oprindelig fra forskellige traditioner, nemlig hhv. psykiatrien og filosofien, og vil dermed blive forklaret og beskrevet på forskellig vis. Som jeg ser det, er de imidlertid så sammenfaldende i indhold, at jeg vælger at bruge begreberne som nært beslægtede, og de vil i teksten kunne blive brugt lidt på skift. Jeg ønsker også først og fremmest at knytte disse kvaliteters indhold tættere til vores praksis og væremåde. Erfaringen viser, at det at optræde empatisk og anerkendende og øge vores bevidsthed og kompetence i forhold til dette, er en livslang proces. Og at udvikle vores empatiske og anerkendende kapacitet omfatter både teoristudier, øvelse, refleksion over egen praksis og igen tilegnelse af ny viden. Bogen kan dermed ses som et bidrag til denne selvudvikling. Hvis vi indbyder til én-til-én-kontakt med en voksen, skal vi være sikre på, at vi ved, hvad vi gør, og sikre på, at det fra barnets side bliver oplevet som lystbetonet og meningsfuldt, sådan som det er vores intention. Hvis barnet viser tegn på mistrivsel, kan det være et vigtigt signal til os om, at vi må ændre kursen. For at kvalitetssikre dette arbejde er det 1. vigtigt at have forældrene med på holdet. De skal være informeret og have givet samtykke til, at disse individuelle og personlige samvær/samtaler finder sted. Det er vigtigt at have forældrenes tillid, og tillid følger gerne med dialog og information, så barnet kan slappe af i dialogen med den voksne i børnehaven eller skolen. 17

19 2. vigtigt at erkende, at individuelle samvær/samtaler af denne type kræver vejledning, og børnehavens eller skolens ledelse bør være involveret. Man skal ikke arbejde alene med den slags samtaler, da det kan være både uvant og krævende at forholde sig så nært til et andet menneske. Når dette er sagt, er det naturligvis en udfordring for os alle at blive mere empatiske og anerkendende i vores generelle samvær med børn. Det er, når samtalerne bliver brugt som specielt tiltag i forhold til børn og efter den model, som beskrives i bogen, at kvaliteten skal sikres. Der kan derfor være god mening i at stille spørgsmål om og nøje vurdere hvem der skal gennemføre samtalerne. Baggrund Denne bog har jeg ruget på i mange år sandsynligvis siden jeg skrev den forrige: Empati og børn med specielle behov. Dengang skrev jeg om betydningen af vores voksne indlevelse, vores empati, i mødet med børn med specielle behov for at forstå det, der ligger bag deres ofte vanskelige, udfordrende eller uforståelige adfærd. Denne forståelse er helt afgørende for, hvordan vi forholder os til dem. En empatisk væremåde indebærer desuden en evne til at reflektere og kommunikere vores forståelse tilbage til den anden, så den anden kan øge sin forståelse for sig selv. Siden dengang har jeg tænkt meget på: Hvordan udarter empati sig? Og hvordan kommer den egentlig til udtryk i min kontakt med andre? Hvad skal der til, for at vi kan blive mere forstående? Mere anerkendende? Hvis man vil søge svar på disse spørgsmål, kræver det et indgående studium af egen væremåde og tilbagevendende refleksioner over egne følelser, reaktioner, oplevelser, selvoplevede erindringer, og det kræver tålmodighed og overbærenhed i forhold til egen utilstrækkelighed i vores kontakt med andre. Men når man er i denne proces, giver det utrolig mange glæder og skaber et meningsindhold, som ingen bog kan erstatte. Min praksis i de seneste år har haft en målgruppe, som primært bestod af børn i børnehave, men jeg har også været involveret i arbejde med børn i skolen og på overgangen fra børnehave til skole. I forbindelse med dette arbejde har jeg gjort mig mange tanker om, hvordan vi kan hjælpe børn bedst muligt og tidligst muligt, så de kan mestre fremtiden og skolehverdagen med en bæredygtig selvforståelse og selvrespekt. Vi lever i en tid, hvor der er stor opmærksomhed på mobning, og der er iværksat mange tiltag på området. Efterhånden er også børnehaverne blevet genstand for øget opmærksomhed og inkluderet i dette arbejde. Hvis børnehaverne bliver bedre 18

20 til at afdække mobbelignende adfærd blandt børnene, sådan som den er defineret i teorier og studier, og til at håndtere dette på et tidligt stadium, kan det komme til at spare mange børn for lidelser og skolen for mange belastninger. Samtalen/ dialogen med børn, både enkeltvis og i grupper, kan blive et vigtigt tiltag. Når der også i dag er stigende fokus på psykisk sundhed, børns psykiske sundhed og børn i familier med psykisk syge, er det i højeste grad en udfordring for alle, som har med børn og unge at gøre, at vi bliver mere kompetente til at se og forstå, hvad der rører sig under barnets overflade. Også her kan samtalen komme til at blive en meget vigtig indgangsvinkel. Meget tyder på, at samtalen med børn, og hvordan vi lykkes med at komme i dialog, kan blive afgørende for, hvor langt vi når i arbejdet med at hjælpe børn ind i gode udviklingsmønstre. Børnehaverne har et fortrin frem for skolerne, idet de har flere voksne pr. barn, og de har derfor gode muligheder for at hjælpe et barn med god voksenvejledning, støtte og opfølgning. At børnehaverne har flere voksne, kan imidlertid også indebære en fare, idet de bliver for gode til at tilrettelægge, for gode til at afværge konflikter, forebygge og forhindre dem, være på forkant, som vi ofte kalder det. For på den måde kan vi komme til at kamuflere og kompensere for barnets problemer. Dermed bliver barnet forhindret i at gøre sig bekendt med disse for at lære at tackle egne problemer i tryg relation til og med støtte og vejledning fra kompetente voksne. Vi kan komme til at fratage barnet muligheder for at øve sig i koncentration, opmærksomhed, selvhævdelse og deltagelse. Alternativt kan det derfor vise sig praktisk at planlægge tiltagene sammen med barnet via en åben dialog om, hvad skal der til, for at du skal kunne...? og hvordan kan jeg/vi hjælpe dig...? På denne måde vil barnet kunne blive bevidst om sine egne problemer og få anledning til at tage aktiv del i sin egen udviklingsproces. Med en sådan tilgang, hvor vi lægger vægt på bevidstgørelse, planlægning og øvelse, vil vi kunne se på konfliktsituationer eller udfordrende adfærd som en pædagogisk mulighed, en god anledning til læring og aflæring snarere end et onde, som skal forhindres. Hvis vi lykkes med dette allerede på børnehavestadiet, vil vi kunne bidrage til, at børn får en helt anden kompetence i at tackle sig selv og til at kunne hævde sig på en positiv måde uden den voksnes tætte opfølgning senere hen. Det vil igen kunne give dem et andet og bedre udgangspunkt den dag, hvor de skal møde udfordringerne i skolen, hvor kravene om mestring, styring, kontrol, positiv selvhævdelse og selvstændighed vil være større end i børnehaven. 19

21 Også i skolen ligger der store muligheder og udfordringer i at knytte tættere kontakt til eleven og på den måde komme i position til et mere positivt samspil med de elever, som har problemer med dette. Det kan være en god investering af tid og opmærksomhed, som sandsynligvis vil komme alle parter til gode. Som regel handler det ikke så meget om kvantitet som om kvalitet. Så selv om skolen har snævrere rammer og mindre frihed end børnehaven til at tage individuelle hensyn, har den samtidig efter mit skøn mange uudnyttede muligheder for at udvikle indholdet og kvaliteten i kontakten til eleverne. Så hvis eleven har problemer med opmærksomhed, uro, koncentration, trods og regelbrydende adfærd eller tilbagetrukket, underpræsterende adfærd, vil det forhindre læring, og skolen må finde løsninger. Det kan vise sig, at man ved at nærme sig den enkelte elev og ved i kontakten at lægge vægt på anerkendelse og aktiv tilstedeværelse, kan vende uheldige udviklingstendenser både i ens egen relation til eleven og i eleven selv. Også i skolen finder vi et uudnyttet potentiale i brugen af den empatiske og anerkendende dialog. Og det handler ikke nødvendigvis om at gøre mere. Det handler om at bruge tiden på en anden måde. Det handler om en tilgang, som kan spare en for at skulle bruge tid og energi på at dæmpe uro og deltage i konfliktløsninger. Når børnehave og skole beder om ekstra ressourcer, er begrundelsen som regel, at de så vil kunne tackle bømene bedre. Men det handler altså om meget mere, end at vi skal kunne tackle børnene bedre. Det handler om at bidrage til, at de skal kunne tackle sig selv ved bevidst arbejde. Barnet skal selv involveres og hjælpes til at blive bevidst om sine egne ressourcer, men også sine egne svagheder, sine egne problemer, for så via kontakten med en anerkendende og forstående voksen at få hjælp til at finde alternative handlings- og udtryksmåder. Derfor må vi begynde tidligt med at være opmærksomme på børnenes følelser, behov, selvforståelse og selvindsigt og hjælpe dem med at finde ord og reaktionsmåder, som kan lette deres samspil med omgivelserne. Det kan være nyttigt at foretage nogle nye vurderinger af brugen af ekstrahjælp, hvad enten det nu er i børnehaven eller skolen. Meget tyder på, at personalet kan have behov for en mere bevidst strategi til, hvordan denne hjælp kan udnyttes. Et eksempel fra børnehaven: Magnus på 5 år blev henvist til PPR i efteråret, før han skulle begynde i skolen. Henvisningsgrunden var et stærkt temperament og problemer i socialt samspil. Han blev beskrevet som en dreng, der fik blackout, når 20

Anerkendende samtaler med børn

Anerkendende samtaler med børn Emilie Kinge Anerkendende samtaler med børn Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder Oversat af Anna Garde Den største gave jeg kan tænke mig at få fra mennesker

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Den enkelte har aldrig med

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde Karin Persson Gode Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde 1 Karin Persson Gode Opdag Børns læring gennem oplevelse og udforskning 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Sundhedspædagogik i børnehaven

Sundhedspædagogik i børnehaven Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og

Læs mere

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Jette Schytte Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

Undervisningens hvordan

Undervisningens hvordan Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis Oversat af Kåre Dag Jensen Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Ledelse i en inkluderende skole

Ledelse i en inkluderende skole Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Billeder af situationen i den danske grundskole

Billeder af situationen i den danske grundskole Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Trivsel i udskolingen

Trivsel i udskolingen Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Let design i håndarbejde

Let design i håndarbejde Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere