BOGANMELDELSER. Matrix 1994;3, s Anmeldt af cand. psych. Talli Ungar Andersen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOGANMELDELSER. Matrix 1994;3, s. 46-73. Anmeldt af cand. psych. Talli Ungar Andersen."

Transkript

1 Matrix 11. årgang nr. 3 BOGANMELDELSER Matrix 1994;3, s Eva Hildebrand og Conni Gregersen: DRENGE OG SEXUELLE OVERGREB forståelse, analyse og behandling. (Hans Reitzels Forlag, 1994) 264 sider, pris. kr. 258,00 Anmeldt af cand. psych. Talli Ungar Andersen. Bogen handler om drenge og unge mænd, der har begået sexuelle overgreb mod andre børn. Den henvender sig til behandlere i bred forstand og er udformet som en lærebog i tre dele: Teoretisk udgangspunkt, behandling og terapi. Der eksisterer i dag en skoledannelse, som man kunne kalde 'Incestologerne', der fokuserer énsidigt på incest og sexualforbrydelser mod børn, uden at medinddrage den sociale og psykologiske kontext, som disse hændelser udfolder sig i. Eva Hildebrand, en af forfatterne til denne bog, er en af de vigtigste inspirationskilder for denne skoledannelse, som har mange tilhængere blandt behandlere, undervisere af kommende behandlere og socialarbejdere. Der er altså tale om en bog, som sandsynligvis får stor betydning for det behandlingsarbejde, der i de kommende år i Danmark vil blive udført i forhold til målgruppen, og jeg har derfor valgt at gennemgå den meget detaljeret og bringe mange citater fra den for at dokumentere, hvorfor jeg finder den dybt problematisk, hvad angår både teori og terapi. Jeg havde håbet at kunne diskutere forfatternes teoretiske grundlag, men bogen er så teoretisk svag, at det ikke lader sig gøre. Den bærer ikke et videnskabeligt præg: På det helt formelle plan kommer det til udtryk ved, at der hver- 46

2 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse ken findes stikordsregister eller noter i bogen, og i at litteraturhenvisningerne er upræcise og mangelfulde. Forfatterne har ambitioner om at formidle teoretisk stof, og den del af bogen, der betegnes teoretisk udgangspunkt, fylder 80 sider, men teorigennemgangen er forenklet, unuanceret og bygger oftest på sekundærlitteratur. Forfatterne præsterer for eksempel det kunststykke at gennemgå objektrelationsteorien, Kohuts selv-begreb, de psykiske forsvarsmekanismer, det ubevidste, overføring og modoverføring altsammen uden at nævne, at der er tale om psykoanalytisk teori. De skriver:»den psykologiske forståelsesramme bag vores arbejde er den humanistiske psykologi, hvor mennesket betragtes som et socialt individ, der til enhver tid vil søge at udvide sine iboende evner og ressourcer gennem sit samspil med omgivelserne, først og fremmest andre mennesker. Til forståelse af barnets identitetsudvikling bruger vi objektrelationsteorierne«(s ). Nu er objektrelationsteorierne ikke en underafdeling af den humanistiske psykologi, men af psykoanalysen. Det finder man måske ikke ud af, hvis man aldrig læser originallitteratur. Hverken Klein, Winnicott, Fairbairn, Bowlby eller andre originale objektrelationsteoretikere nævnes i bogen eller i litteraturlisterne. Som objektrelationsteoretiske referencer bruges i stedet Alice Miller, J.F. Masterson og Anders Evang. Elastiske diagnoser og uklare begreber Bogen er forfærdelig usystematisk i sin opbygning. Definitioner hvor de findes kommer ofte meget sent i teksten og længe efter, at et begreb er blevet anvendt første gang. Den virker dårligt gennemarbejdet og rummer mange gentagelser, som forlænger teksten unødigt og gør bogen kedelig og tung. Terminologien er tilfældig og bærer præg af, at forfatterne ikke er vant til at beskæftige sig med teoretisk stof. Den manglende teoretiske fundering medfører, at bogens grundbegreber i flere tilfælde har hjemmestrikkede termer som for eksempel»parentificering af børnene«(s. 227),»det indre sårede barn«(s. 105),»det indre offer«(s. 105), eller hør denne sætning:»[disse personers, mit indskud] overlevelsesstrategier, som har bestået i at være den 47

3 Matrix 11. årgang nr. 3 stærke og lægge deres identitet op i hovedet som netop har fungeret så effektivt hindrer dem nu i at få adgang til følelserne i det mishandlede barn, som jo er knyttet til kroppen«(s. 101, min fremhævelse). Forfatterne finder det ikke nødvendigt at definere sådanne begreber.»mange erfaringer tyder på at omkring halvdelen af de børn, der udsættes for sexuelle overgreb, bliver krænket af en ung under 18 år oftest en dreng. Der er således grund til at formode, at man vil bidrage til forebyggelse af sexuelle overgreb på børn ved at udvikle og etablere behandling af de drenge, der har været udsat for sexuelle overgreb, og de drenge og unge mænd, der har krænket andre børn og unge sexuelt«, skriver forfatterne i hensigtserklæringen (s ). Bogens formål er altså at forebygge sexuelle overgreb på børn gennem behandling af to forskellige grupper af personer: Dels drenge og unge mænd, der har forgrebet sig sexuelt på yngre eller jævnaldrende personer, dels drenge, der selv har været udsat for sexuelle overgreb. Drenge fra den sidste gruppe bør behandles, fordi der ellers er risiko for, at de, gennem en identifikation med aggressor, kunne man sige, senere gør mod andre, hvad der er blevet gjort mod dem selv. Tesen er altså som i den velkendte teori om den sociale arvs onde cirkel, at negative sociale karakteristika»nedarves«fra generation til generation i en familie, med mindre der gennem forskellige tiltag gøres noget for at bryde den onde cirkel. Denne tese lyder i første omgang ikke urimelig. Når bogens mål er at beskrive en særlig gruppe af sexualforbrydere, forventer man en samlet gennemgang af disse drenges personlighed og psykodynamik, men man finder kun spredte, meget overfladiske og generaliserende betragtninger. Psykiatriske diagnoser er bandlyste i bogen. Man finder derfor aldrig ud af, om den klientgruppe, som forfatterne ønsker at beskrive: drenge, der har begået sexuelle overgreb, består af pædofile, incestforbrydere, pyromaner, perverse, antisociale eller måske grænsepsykotiske personer. 48

4 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse Der er en stærk tendens i bogen til at relatere almene fænomener éntydigt til gruppen af sexualforbrydere og ofre for sexualforbrydelser. Om forsvarsmekanismerne omnipotens og devaluering står der for eksempel:»netop [disse, mit indskud] forsvarsmekanismer forekommer ofte hos drenge, som krænker sexuelt. Undertiden ser det endog ud til, at begge mekanismer kan virke samtidigt i samme person, i de situationer, hvor vedkommende krænker sexuelt«(s. 45). Sådanne udsagn kunne forlede læseren til at tro, at eksistensen af disse forsvarsmekanismer hos en klient tyder på, at klienten er eller kan blive sexualforbryder. Det er imidlertid velkendt, at sådanne psykiske mønstre er almindelige hos klientgrupper, som ikke er sexualforbrydere, for eksempel antisociale, kriminelle, grænsepsykotiske og psykotiske klienter. I det hele taget leverer bogen ingen dokumentation eller overbevisende argumentation for, at der skulle eksistere specifikke faktorer i personligheden eller i livshistorien, som alene eller i forening kunne karakterisere sexualforbrydere eller ofre for samme. Der er intet i denne bog, der tyder på, at dispositionen til at begå sexualforbrydelser eller til at blive ramt af samme skulle kunne samles i et syndrom. Alligevel giver bogen indtryk af, at 'sexuelle overgreb' er et syndrom, som karakteriseres af specifikke træk. På dette punkt er bogen dybt uvederhæftig og farlig, fordi mindre kritiske sjæle med bogen i hånd vil kunne finde potentielle sexualforbrydere overalt. En seriøs kliniker ville have gjort sig differentialdiagnostiske overvejelser. Når forfatterne til denne bog ikke nævner differentialdiagnostiske tegn med ét ord, skyldes det i bedste fald en mangel på videnskabelig tankegang, i værste fald en nærmest paranoid forestilling om, at der faktisk ligger sexuelle overgreb bag alle psykiske lidelser. Hvis vi nu antager, at sexualforbrydelser faktisk er en afgørende ætiologisk faktor ved alle psykiske sygdomme, så vil vi alligevel ikke være nået særlig langt, for vi ville stadig mangle differentialdiagnostiske redskaber til at besvare spørgsmål som for eksempel: Hvorfor udvikler nogle sexualforbrydere skizoide træk, mens andre bliver antisociale eller udvikler andre typer af symptomer? 49

5 Matrix 11. årgang nr. 3 Differentiering, nuancering og detaljering er ikke bogens stærke sider:»de fleste børn, som bliver udsat for alvorlig mishandling eller omsorgssvigt, herunder sexuelle overgreb, vil udvikle en personlighedsstruktur, som enten indeholder en overvægt af offer-adfærd eller af krænkeradfærd. Vi opererer med fire begreber: Offer, krænker, offerpersonlighedsstruktur og krænkerpersonlighedsstruktur. Offer og krænker henviser til den rolle, personen havde i den konkrete overgrebssituation. Når vi bruger begreberne offerpersonlighedsstruktur og krænkerpersonlighedsstruktur, henviser vi til den måde, som overgrebene har udformet personlighedsstrukturen på,«skriver forfatterne (s. 96). Man kunne forestille sig, at andre faktorer end sexuelle overgreb kunne medvirke ved udformningen af personlighedsstrukturen, men selvfølgelig ville en sådan forestilling komplicere sagen.»vi forstår her magt som evnen til aktivt at øve indflydelse på andre og kontrol som evnen til at begrænse andres indflydelse. Krænkeradfærden er (...) udtryk for, at personen har magt, men ikke nogen kontrol, hvorimod offeradfærden viser, at personen har kontrol men ingen magt.«fortsætter forfatterne. Det er dejligt, når tingene er så komplementære. Men så sniger der sig en lille tvivl ind hos forfatterne, og de garderer sig:»samtidig må disse begreber forstås dialektisk, således at ekstrem magt kan blive kontrollerende, og ekstrem kontrol kan fungere som magt.«gode gamle dialektik! Den har reddet mange skribenter fra lidt for kategoriske udtalelser. For at sikre sig fuldstændigt mod kritik, slutter forfatterne:»da såvel offer som krænkerpersonlighedsstrukturen jo er udtryk for disse menneskers overlevelsesstrategier, har de på trods af den forskellige fremtoning i virkeligheden samme problem: De er ikke i stand til at tage ansvaret for deres egne følelser og adfærd«(s. 98). Så er vi helt nede på banaliteternes niveau, men forkert er det i hvert fald ikke. På lignende måde fuser forfatternes forsøg på at kategorisere og definere begreber ofte ud i denne bog. Begreberne»krænker«og»offer«, forbliver meget vage og meget brede i bogen. Under betegnelsen»mænd med mere udprægede krænkerpersonlighedsstrukturer«henregner forfatterne for eksempel voldelige mænd og alkoholikere (s. 100). Begrebet»krænker«henviser altså ikke kun til personer, der 50

6 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse begår sexuelle krænkelser. Med så brede kategorier kan man omfatte mange og meget forskellige mennesker, men til gengæld bliver det meget overfladiske og meget generelle beskrivelser, man kan give af disse brede grupper. Beskrivelser kan blive så generelle og så brede, at de bliver banale og ligegyldige. Det sker ofte i denne bog. Definitoriske glidninger Drenge, der har været udsat for sexuelle overgreb, er ifølge den ovenfor citerede hensigtserklæring en af de klientgrupper, bogen beskæftiger sig med, men de er kun interessante i det omfang, de selv senere begår sexuelle overgreb mod andre.»nogle af de misbrugte drenge begynder selv at krænke andre børn og unge sexuelt. Det er uklart, hvor mange af drengene, der reagerer på denne måde. Det er kendt fra klinisk arbejde med voksne mænd, der har krænket børn sexuelt, at mange af disse har været udsat for sexuelle overgreb som børn. Ifølge kliniske undersøgelser af både unge og voksne mænd drejer det sig om mellem 30% og 90% (den store forskel i procenterne beror på forskellighed i typerne af krænkere, der er blevet undersøgt)«(s. 15, forfatternes parentes). Der nævnes ikke litteraturreferencer, som gør det muligt at kontrollere, hvad det egentlig er, kliniske undersøgelser udsiger. Der er unægteligt langt fra 30% til 90%, og der kunne også være forskel på voksne mænd, der har begået sexuelle overgreb på børn det må dreje sig om egentligt pædofile eller perverse og unge, der måske er gået lidt for langt i en flirt med en jævnaldrende. Citatet her er typisk for den udokumenterede mistænkeliggørelse af børn med psykosociale problemer, som denne bog er eksponent for. Selv hvis mellem 30% og 90% af alle sexualforbrydere skulle være tidligere ofre for sexuelle overgreb, så burde en bog om dette emne kunne udsige noget om de 10% til 70% af sexualforbryderne, der ikke selv har været udsat for sexuelle overgreb som børn. Dem taler bogen imidlertid ikke om. Bogens primære emne viser sig i løbet af bogen at være større drenge og unge mænd, 51

7 Matrix 11. årgang nr. 3 der selv har været udsat for incest, og som derefter har udsat andre børn for sexuelle overgreb. Der sker altså en forvirrende glidning fra en meget bred målgruppe til en mere snæver, og man får umiddelbart det indtryk, at alle drenge og unge mænd, der har begået sexualforbrydelser, selv har været udsat for incest. Samtidig sker der en anden glidning i bogen: I indledningskapitlet nævnes det, at bogens målgruppe i de fleste tilfælde er børn, der har været udsat for grove omsorgssvigt, mishandling og emotionel forsømmelse. I bogens næstsidste kapitel, familieterapi, er der et mindre afsnit om undersøgelser vedrørende søskendeincest og andre sexuelle overgreb mellem børn (s ). Her omtales en empirisk undersøgelse fra U.S.A., der tyder på, at en hel del af de familier, hvori søskendeincest forekommer, er præget af vold og alvorlige problemer med alkohol og stoffer. De første danske erfaringer med sexuelt misbrugte drenge stammede fra familier, som foruden sexuelt misbrug var karakteriseret ved alvorlige problemer med alkohol-, narko- og medicinmisbrug, omsorgssvigt, psykisk terror og vold, skriver forfatterne (s og igen på s. 65). Det svarer til mine egne kliniske erfaringer, at børn, der har været ude for sexuelle overgreb, ofte stammer fra familier, hvor omsorgssvigt, emotionel forsømmelse, vold og misbrug præger hverdagen. Det er velkendt for klinikere, at sådanne børn, som savner stabile objektrelationer, er indiskriminerende i deres kontakt med andre mennesker, og at de hungrer efter kærlighed, opmærksomhed og forståelse. Det er ikke svært at forestille sig, at en sådan psykisk konstellation gør disse børn til lette ofre for pædofile og andre, der har en sexuel interesse i dem. Efter min opfattelse er sexuelle overgreb i sådanne familier ét ud af mange symptomer, og skal man hjælpe barnet, må man fokusere på de alvorlige svigt og forsømmelser, som må være mindst lige så skadelige for barnets personlighedsudvikling som de sexuelle overgreb. Der er altså ikke bare tale om, at sexuelle overgreb reproducerer sig fra generation til generation. Der er tale om, at alvorlig emotionel forsømmelse og omsorgssvigt medfører en alvorligt skadet personlighed hos barnet. Personlighedsskaderne medfører en objekthunger hos barnet, som gør det til et let offer for personer, som ønsker at udnytte det 52

8 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse enten sexuelt eller på utallige andre måder. Mennesker med en sådan personlighed kommer ud for den ene udnyttelse efter den anden. Børn med en mere sund personlighed og en mere velfungerende familie kan selvfølgelig også komme ud for sexuelle tilnærmelser eller forsøg på at udnytte deres naivitet på andre områder, men de går direkte hjem og fortæller om hændelsen, hvorefter forældrene ordner sagen ved at tilkalde politiet, skælde den potentielle forbryder ud eller lignende. Dette aspekt glemmes i resten af bogen, som kun omhandler sexualforbrydelsernes indre dynamik, helt befriet for overvejelser om de skader på personligheden, som grove omsorgssvigt, mishandling og emotionel forsømmelse har. Unægteligt en forvanskning af problematikkens kontext og dynamik. I kapitlet om barnets personlighedsudvikling fortælles om to typer af»ond mor«(citationstegnene er forfatternes), som udsætter barnet for overgreb: Den første afviser dele af barnets personlighed gennem kulde eller misbrug, den anden bruger barnet til tilfredsstillelse af sine egne behov og overser samtidig barnets behov. Disse to former for overgreb igangsætter hver sin dynamik i barnet: Den første type af»ond mor«fremmer skizoide eller antisociale træk hos barnet, den anden type»ond mor«medfører, at barnet udvikler narcissistiske træk.»denne personlighedstype ser vi ofte hos ofre for sexuelle overgreb«, skriver forfatterne frejdigt. Lige så skråsikkert skriver de om den skizoide eller antisociale personlighed, at»denne personlighedstype møder vi typisk hos sexuelle krænkere«(s ). Vi ser altså, at moderens psykiske overgreb på barnet i en umærkelig betydningsglidning forvandler sig til sexuelle overgreb, som barnet enten har været udsat for eller har udsat andre for. Således inspirerer forfatterne socialarbejdere til at se tegn på sexuelle overgreb hvor som helst: Alle klienter med narcissistiske træk er under mistanke for at være ofre for sexuelle overgreb, alle klienter med skizoide eller antisociale træk er potentielle sexualforbrydere. En mere forsimplet forståelse af psykiatrien, den kliniske psykologi og kriminologien findes næppe. Og en mere mistænkeliggørende opfattelse af mennesker med et bredt spekter af psykiske 53

9 Matrix 11. årgang nr. 3 problemer er heller ikke nem at opdrive. For ikke at tale om, at der er store forskelle på skizoide og antisociale personligheder. Bogen udsiger intet om disse nuancer. Overgribende aspekter i terapien Grundholdningen i behandlingsarbejdet hos vore forfattere kan udtrykkes meget enkelt: Positiv reformulering en simpel, banal teknik, der går ud på altid at se noget positivt i klientens tanker og handlinger. Man kunne have forestillet sig flere forskellige behandlingsteknikker, som kunne anvendes i forskellige faser eller situationer i behandlingen, men der er i denne bog kun én teknik, og den bliver ikke begrundet teoretisk. Til gengæld bliver den blæst op til noget, den slet ikke kan bære:»positiv reformulering er (...) ikke kun en terapeutisk teknik, men implicerer en psykologisk forståelsesmodel, som kan bruges, hvad enten man er psykodynamisk eller mere systemisk orienteret. Man kan også se den positive reformulering som en slags livsfilosofi, som vil inspirere til respektfuldhed overfor vore medmennesker«(s. 112). Sandelig store ord! Men er klienten ikke bedre tjent med at terapeuten siger noget sandt end noget positivt? Jeg vil tro, at den kvikke klient hurtigt vil gennemskue denne teknik og føle sig til grin. Fordi forfatterne forherliger og universaliserer deres ene terapeutiske teknik, glemmer de at forholde sig til grænserne for dens anvendelse:»den positive reformulering må (...) tage udgangspunkt i, hvad man ved om drengen og i de hypoteser, terapeuten kan opstille om det sexuelle overgrebs positive funktion for drengen. Når krænkelsernes funktion er afdækket for drengen, kan terapien arbejde videre på det plan med positiv reformulering. I praksis kan terapeuten hjælpe den unge med at finde en anden destruktiv adfærd, som opfylder samme funktion som det sexuelle overgreb«(s. 122). Er det nu klogt af terapeuten at hjælpe klienten med at udtænke destruktiv adfærd? Næppe! Kapitlet om planlægningen af behandlingen er bogens bedste og giver indtryk af, at forfatterne har stor praktisk erfaring med behandling af kriminelle klien- 54

10 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse ter. De understreger vigtigheden af at adskille terapien fra de nødvendige kontrolfunktioner, som kan skyldes betingelserne i en dom eller klientens farlighed. Ligeledes er de opmærksomme på de konflikter, der kan opstå, når en hel gruppe af behandlere, med forskellige opgaver, mål og forudsætninger, er involveret i samme sag, hvad der ofte er tilfældet med kriminelle unge. Kapitlet indeholder mange konkrete og praktiske handleanvisninger, men der mangler argumentation. Hvorfor er det optimale behandlingstilbud til drenge, der har krænket andre børn sexuelt, gruppeterapi en gang om ugen, individuel terapi en gang om ugen med drengens primære terapeut fra gruppeterapien, samt familieterapi både i krænkerens og i offerets eller ofrenes familier? (s ). Er det ikke forvirrende for klienten at deltage i tre forskellige terapiforløb på én gang? Hvorfor er det en god idé, at den samme terapeut optræder i flere forskellige settings i forhold til den samme klient? Skal den samme terapeut arbejde med både gerningsmanden og offeret for samme forbrydelse eller hvorfor ikke? Den anvendte behandlingsmodel har elementer fra gestaltterapi, kognitiv terapi og adfærdsterapi. Den består af et fast program på ni punkter, som klienten skal igennem: Først skal klienten beskrive sin sexualforbrydelse og tage ansvaret for den, dernæst skal han klargøre hændelsesforløbet omkring forbrydelsen, derpå skal han nedskrive sin livshistorie og sexualitetshistorie, (forhåbentlig har han haft en god skolegang, er ikke ordblind og har lært at udtrykke sig godt skriftligt), så skal han arbejde med sine sexuelle fantasier, herefter skal han skrive et imaginært brev til sig selv fra offeret for hans forbrydelse, siden skal han skrive undskyldningsbreve, som sendes til ofrene, herefter følger en undskyldningssession, hvor gerningsmanden beder ofrene og deres familier om forladelse, så skal han udarbejde en plan for sin fremtid, og sluttelig skal han udføre en bodshandling for endeligt at rense sig for forbrydelsen. Der er tale om en problemfokuseret langvarig behandling, som foruden psykoterapi omfatter undervisningsprægede aktiviteter som for eksempel sexualundervisning, og socialpædagogiske indslag som for eksempel weekendophold sammen med klienterne. Vægten er lagt på gruppeterapi af 1-2 års varig- 55

11 Matrix 11. årgang nr. 3 hed, stærkt fokuseret på de sexuelle overgreb. Der nævnes sporadisk, at individuel terapi kan anvendes, men forfatterne går klart mest ind for gruppebehandling. På side 145 forklares dette med, at følelsen af isolation og skam, som hemmeligholdelsen af det sexuelle overgreb har skabt, mindskes i en gruppe. Selv har jeg mødt mange klienter, som havde været i gruppeterapi, før de kom til mig, og havde fundet det endnu mere pinligt at tale om deres problemer i en gruppe end til en enkelt psykolog. Mine erfaringer siger selvfølgelig ikke noget om alle de klienter, som har haft udbytte af gruppeterapi, men indicerer ihvertfald, at ikke alle klienter har glæde af gruppeterapi. I bogen her findes ingen overvejelser over, hvilke klienter der egner sig til gruppeterapi og hvilke ikke. Forfatterne er, som det allerede er fremgået, vældigt optagede af de sexualforbrydelser og andre overgreb, som klienten enten har begået eller selv været udsat for. De bemærker imidlertid ikke de overgribende aspekter af deres egen terapimodel. For eksempel anbefaler de, at terapeuten berører klienten for at trøste ham. Som andre eksempler på overgribende interventioner fra terapeuternes side kan nævnes, at der anbefales gruppeomfavnelse som start på gruppesessionerne samt marathon-weekends eller marathon-dage»for at give klienterne en massiv oplevelse af tæthed, samhørighed og omsorgsfuldhed«(s. 155). Forfatterne forveksler omsorg med fysisk berøring:»i arbejdet med 'krænkere', må man (...) være aktiv og meget direkte i sin kontakt for at invitere til en overføring. Den bruger man så til at give klienten omsorg, for på den måde at vise ham, hvad omsorg er. Man må endvidere hjælpe ham med at integrere de følelser, det vækker i ham at modtage omsorg. Det vil med andre ord sige, at man som terapeut (...) med en krænker hele tiden [vil, mit indskud] forsøge at finde måder at røre ved ham på, som ikke aktiverer hans angst for meget, og man vil ligeledes tillade ham at berøre én selv så meget han vil forudsat, at man føler sig tryg ved det. (...) Hvis den unge berører terapeuten på en måde, der føles som sexuel, er det ikke hensigtsmæssigt at bemærke, at man føler berøringen sexuel, men vigtigt at bede drengen røre på en anden måde, som man føler sig tilpas med«(s. 169). Jeg opfatter sådanne inter- 56

12 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse ventionsformer som direkte kontraindicerede i forhold til bogens klientel, der består af personer, som har et ambivalent forhold til deres egen krop, har en sexualiserende tankegang og adfærd, og på grund af bitre erfaringer har svært ved at skelne mellem omsorg og sexuel udnyttelse. Der er endelig tale om drenge og unge mænd i puberteten, som står i et klientforhold til kvindelige terapeuter det gælder i hvert fald forfatterne selv. Der findes ingen overvejelser i bogen om kønsproblematikken: Har det nogen betydning i behandlingen af sexuelle forbrydelser, om terapeuten og klienten har samme køn eller ej? Terapien er meget konfronterende, og terapeuten optræder meget autoritært. Hvad angår arbejdet med klientens sexuelle fantasier et af de ni obligatoriske punkter, der skal behandles i løbet af terapien anbefaler forfatterne, at terapeuten starter med at fremlægge sin egen forståelse af og holdning til sexualitet og sexuelle fantasier (s. 200). I terapien skal drengene fortælle om deres onanifantasier til gruppen, og terapeuterne giver tekniske råd og vejledning, så onanien bliver maksimalt tilfredsstillende for klienterne (s. 185 og s. 200). Der er ingen overvejelser om det forførende element i denne praksis, som jeg finder overgribende og krænkende, især i en gruppe. Måden at arbejde med onanien på er særdeles håndfast:»jens fik (...) som hjemmeopgave at masturbere mindst én gang om dagen til fantasier om det, han i terapien havde fundet ud af, havde været mest sexuelt ophidsende i samværet med lillesøsteren. (...) I terapitimen blev Jens opfordret til at fortælle en fantasi om sexualitet med sin lillesøster, hvor opgaven for ham var at forestille sig, at han gik længere i form af vold og penetration, end han havde gjort i virkeligheden«(s ). Man må sandelig håbe, at terapeuten er helt sikker på, at klienten har selvbeherskelse nok til ikke at agere fantasierne ud, efter at de i terapien på denne måde er blevet forstærket og pirret. Der er i bogen ingen overvejelser over, hvilke personlighedstyper, man ikke skal udsætte for sådanne terapiteknikker. 57

13 Matrix 11. årgang nr. 3 Forfatterne demonstrerer en meget naiv og forkortet forståelse af, hvordan man kan ændre sexualforbryderes fantasiliv. De forsøger for det første at ændre sexualforbrydernes sexualitet, fra handlinger i forhold til andre mennesker, til onani med afvigende fantasier som tilbehør. Derfor ønsker de at lære klienterne at onanere så teknisk korrekt, at de får sexuel tilfredsstillelse derved. Sekundært foreslås at klienterne praktiserer normal sexualitet med en frivillig partner, samtidig med at de afvigende fantasier bruges som en indre stimulans. Et tredje forslag er at opfordre klienterne til at bruge så god pornografi, som de kan finde, men det må ikke være pornografi med samme indhold som det sexuelle overgreb, de har begået. (s ). Så nemt kan man desværre ikke ommøblere fantasilivet, og især pervers sexualitet er karakteriseret ved at være meget fastlåst, ufleksibel og svær at ændre. Der er i bogen ingen overvejelser over perversion eller sexuelle afvigelser. Formodentlig fordi erfaringen har belært forfatterne om, at afvigende sexualitet ikke er nem at ændre, anvender de rent adfærdsterapeutiske metoder af den straffende snarere end af den belønnende slags.»en af de mindst ubehagelige [teknikker, som man bruger for at stoppe usunde sexuelle fantasier, mit indskud] går ud på, at den unge skal forsøge at få orgasme uden den ubehagelige fantasi. Umiddelbart herefter skal han så i mindst en halv time kontinuerligt forsøge fysisk at ophidse sig selv igen, mens han aktivt går ind i den ubehagelige fantasi. Det er rent fysiologisk næsten umuligt at få erektion umiddelbart efter en udløsning, og hensigten med denne praksis er da også at lave en ny kobling mellem den stimulerende, men ubehagelige sexuelle fantasi og den fysiske oplevelse af ikke at kunne blive ophidset og få orgasme«(s. 204). Det er tankevækkende at adfærdsterapien, som bygger på både belønnende og straffende metoder, altid benytter sig af straffende og smertefulde metoder, når det drejer sig om perversioner og sexualforbrydelser. Skyldes det mon adfærdsterapeuternes moralske fordømmelse af afvigende sexualitet? Forfatterne fortæller, at terapirummet ofte bliver ladet med en sexuel stemning, når en dreng fortæller sine sexuelle fantasier. Fantasierne virker ophidsende 58

14 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse på fortælleren selv og ofte også på de øvrige gruppedeltagere. Forfatterne anbefaler, at man accepterer klienternes sexuelle ophidselse, men ikke at de lever dem aktivt ud i terapirummet de må vente, til de er i enrum. I grupper med præpubertetsdrenge kan det være vanskeligt i praksis at effektuere denne regel, og terapeuterne skal da rumme drengenes onanibevægelser med puder og tøjdukker uden at forsøge at kontrollere eller stoppe dem, så længe de ikke udmønter sig i direkte sexuelle overgreb på andre, skriver forfatterne på side 205. Forfatterne anbefaler, at man gennem projektiv identifikation giver udtryk for den vrede, ydmygelse og angst, man som terapeut kan føle i situationen:»terapeuten kan for eksempel sige: Lige før, da du så meget vred og truende ud og begyndte at masturbere med din hånddukke, mens du så direkte på mig og sagde frække ord, blev jeg både vred, ked af det og bange. Jeg gad vide, om du nogensinde har været i en situation, hvor du har følt det sådan«(s. 206). Jeg mener at terapeuterne her går alt for langt og i afmagt tillader en alvorlig form for acting out. Sexuelle handlinger må ikke finde sted i terapirummet. Psykoterapi er et forum for refleksion over fantasier, tanker og handlinger, ikke et forum for sexuel stimulation og gratifikation. Det er nødvendigt, at terapeuten med sin autoritet er i stand til at formidle dette. Et af de punkter, klienten skal igennem i terapien, er at bede ofrene og deres familier om forladelse. Dette foregår i en såkaldt undskyldnings-session, som bliver optaget på video og derefter brugt i den fortsatte terapi.»før sessionen starter, må man som drengens terapeut aftale med ham, at man vil stoppe ham, hvis han får sagt eller udtrykt noget, som kan opfattes krænkende for offeret«, skriver forfatterne (s. 211). Hvis det er nødvendigt at stoppe klienten, kunne man have en mistanke om, at det ikke er en indre, men en ydre tvang, der får ham til at sige undskyld. Det eksempel, der anføres i bogen (s ), tyder på, at terapeuten i praksis er så styrende i undskyldnings-seancen, at hun lige så godt selv kunne have forfattet og oplæst klientens undskyldning. Som sidste punkt i terapien skal den forhenværende sexualforbryder udføre en bodshandling, for eksempel hjælpe andre sexualforbrydere eller ofre for 59

15 Matrix 11. årgang nr. 3 samme, deltage i en samtale med en dreng, hvis sexualforbrydelse netop er blevet afsløret, eller fortælle om sin forbrydelse og terapi til andre. Som eksempel på en bodshandling bringer forfatterne på s et langt brev, som en klient har skrevet til denne bog som sin bodshandling. I brevet beskrives over et par sider og i trættende detaljer med pornografiske overtoner klientens sexualforbrydelser mod en yngre pige, hvorefter terapiforløbet gennemgås:»den terapihjælp, jeg modtog efter opdagelsen af mit forhold til Mette, var først i form af samtaler med en yngre psykolog, hvor resultatet ikke hjalp mig den mindste smule. (...) psykologen [var, mit indskud] ikke i stand til at fange min interesse, blandt andet på grund af hendes professionelle uddannelse og min totale afvisning af alle hendes sporadiske forsøg (hun var til at læse både spørgsmål og svar ud af som en åben bog). Da jeg var 18 år spurgte min far, om jeg ville prøve endnu en psykolog, der skulle være temmelig dygtig. (Han sagde Danmarks bedste, og jeg tænkte 'ja - ja, da') (...). Eva må have undret sig en hel del på grund af min manglende evne til at udtrykke følelser, da hun knoklede for at få mig til at udtrykke disse ved enhver given lejlighed. Dette er svært at udtrykke uden at rose Eva til skyerne, men da hun fortjener det, føler jeg også, det er på sin plads at rose hende for hendes hjælp, støtte og undervisning. (...) Jeg gik i 3. G, da terapien startede, og den har uden tvivl hjulpet mig meget i min mentale udvikling. Et ekstra plus var, at mine karakterer steg med 0,5 point. Jeg har desuden fået en ændret opfattelse af psykologer fra at være snusfornuftige og påtrængende personer, ser jeg dem nu mere som almindelige mennesker med særlig flair for at tale med folk om deres problemer og få gennemarbejdet disse problemer. Det eneste jeg savnede under terapien har været en kop te i ny og næ, ellers kan jeg ikke forestille mig en bedre terapi«(s ). Forfatterne har her udvalgt en taknemmelig klients brev, hvoraf en fjerdedel består af uforbeholden ros til en af forfatterne. Måske er det et typisk brev, der udtrykker klienternes generelle tilfredshed med den i bogen anbefalede behandling, men den megen ros kunne også skyldes en ubearbejdet idealisering af terapeuten, som burde være afsluttet før terapien stoppede. Det autentiske præg, som breve fra klienter kan have, når de optræ- 60

16 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse der i en fagbog, falmer noget i dette tilfælde, når man ved, at klienterne skal opfinde en bodshandling før de kan forlade terapien. Det er uendelig svært at afgøre, om en bodshandling, der består i, at klienten udfører et stykke selveksponeringsarbejde til terapeutens bog, er til gavn for klienten eller for terapeuten. Hvis man som terapeut formår at binde klienterne til sig, og det er såmænd ikke så svært, så kan man få dem til at mene og gøre mange ting, som terapeuten anser for rigtige. At udnytte denne magt over klienterne er dybt anstødeligt, og i forhold til denne bogs klientel må det betragtes som en gentagelse af den udnyttelse, klienterne har været udsat for eller har udsat andre for. En sådan gentagelse, med terapeuten i den aktive rolle, er alt andet end terapeutisk, og er i øvrigt udtryk for dårlig teknik. Sidste fase i en korrekt gennemført psykoterapi må nødvendigvis bestå i en opløsning af klientens følelsesmæssige binding til og afhængighed af terapeuten. Det sker ikke i den terapimodel, som anbefales i denne bog. I kapitlet om familieterapi anbefales behandling af både gerningsmandens og ofrenes familier. Der foreslås desuden terapigrupper for forældre til unge sexualforbrydere, og hvis et forældrepar har store sexuelle problemer, bør de tilbydes parterapi. Hvis for eksempel gerningsmandens mor i parterapien pludselig afslører sin egen incesthistorie, må hun sættes i en incestgruppe. Der er ingen grænser for, hvor mange slags terapi, en drengs sexuelle overgreb kan føre med sig her er arbejde til mange terapeuter! Et væsentligt led i terapien er grundig sexualundervisning for hele familien, eller endnu bedre, intens sexualundervisning for flere familier samtidigt. Hvorfor denne forkærlighed for store forsamlinger af klienter? Og er det virkelig det samme, man skal fortælle små børn, store børn, teenagere og voksne om sexualitet? Nærmer terapeuten sig ikke det incestuøse, når hun belærer en familie, hvori de sexuelle og aldersmæssige grænser er patologisk uklare, om netop sexualitet? Mange faglige spørgsmål af denne art forbliver ubesvarede i denne bog. 61

17 Matrix 11. årgang nr. 3 Terapeutisk omnipotens Sidste kapitel i bogen handler om terapeuten selv, om moral og holdninger, modoverføring, angst for klienterne, og om sexualitet. I afsnittet om moral og holdninger opremses 21 relevante spørgsmål, som terapeuter bør forholde sig til, for eksempel hvorfor sexuelle overgreb er skadelige, hvad sexuel gensidighed er, og hvordan normal sexualitet er hos børn. Dybt frustreret opdager man, at forfatterne, som ellers gennem hele bogen har demonstreret, at de nok mener at kende de rigtige svar på en hel del spørgsmål, ikke har tænkt sig at indvi læserne i deres overvejelser over disse yderst relevante emner. I en så lang bog kunne man godt forvente en behandling af etiske og moralske holdninger hos personer, der ønsker at arbejde terapeutisk med unge sexualforbrydere. Det er yderst relevant, i en bog om psykologisk behandling af sexualforbrydere, at have et afsnit om terapeutens frygt i forhold til klienterne. Forfatterne mener, at når terapeuten føler frygt for en klient, må hun fortælle klienten, hvad det er i hans adfærd, som forårsager frygten, og at hun vil blive nødt til at opgive terapien med ham, hvis han ikke selv er i stand til at kontrollere denne adfærd (s. 253). Klienter med svag impulskontrol, mangelfuld aggressionsforvaltning og dårlig realitetstestning oplever ofte verden i stærk/svag polariteter. Giver terapeuten udtryk for sin frygt, kan sådanne klienter opleve terapeuten som svag, og derfor miste respekt for og tillid til hende. Terapeuten mister da sin autoritet, og terapien er reelt tabt på gulvet allerede her. Når terapeuten ydermere bruger afbrydelse af behandlingen som en trussel, og samtidig kritiserer klienten på et af hans svageste punkter selvkontrollen så kan klienten føle sig truet og forrådt, og forsvare sig aggressivt på uforudsigelige måder. Hvis terapeuten føler frygt for klienten, må behandlingen selvfølgelig afbrydes man kan ikke udføre psykoterapi, hvis man er bange men terapeuten må tage denne beslutning selv, uden at inddrage klienten i det, og specielt uden at bruge afbrydelse af behandlingen som en trussel og en hævn mod klienten. Man må præsentere beslutningen om at afbryde terapien som et fait accompli 62

18 Drenge og sexuelle overgreb Anmeldelse på en afvæbnende, ikke-konfronterende og ikke-hævnende måde og eventuelt med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger omkring sig. Man må ikke i sin terapeutiske omnipotens tro, at man kan tale enhver aggression væk. Der findes faktisk eksempler på, at behandlere er blevet myrdet af deres klienter. Truende adfærd fra klienter overfor terapeuten må tages yderst alvorligt, og især når det drejer sig om kriminelle personer, der allerede har bevist, at de ikke altid nøjes med trusler. Denne anmeldelse er blevet meget lang, men jeg har ønsket at dokumentere, hvorfor jeg finder bogen overfladisk, dårligt disponeret, uvidenskabelig, uvederhæftig, mistænkeliggørende overfor brede grupper af sociale klienter, uetisk og direkte farlig for terapeutens sikkerhed. 63

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/11 2016: MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE MIMI STRANGE, DIREKTØR, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET

Læs mere

Kort mit liv og mine behandlingsmetoder

Kort mit liv og mine behandlingsmetoder Mit liv 1 Acceptprocessen Kort mit liv og mine behandlingsmetoder En bog af og om Lise Seidelin Mit liv 2 Mit liv Du er den eneste, der kan leve dit liv, jeg lever mit liv. Må lykken være med dig Acceptprocessen

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag

Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Ved psykologerne Tove Weis & Stine Tofte fra BUPP Landsmøde Dansk Institut for Spædbarnsterapi Haraldskær 27. marts 2019 BUPP: Børne- og Ungepsykologisk Praksis

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Livet i familien Af Trond Kristoffersen

Livet i familien Af Trond Kristoffersen Livet i familien Af Trond Kristoffersen Indledning Denne artikel er en slags subjektiv kort version af Jesper Juuls sidste bog. Den er inspireret af en længere samtale med Jesper Juul og et tretimers kursus

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere