update TEMA for terapeuter1 CASE: KARIN LANGVARIG STRESS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "update TEMA for terapeuter1 CASE: KARIN LANGVARIG STRESS"

Transkript

1 TEMA S T R E S S update J U L I for terapeuter1 ISSN: Cases 1-3 Stress-fysiologi og stress mønstre 4-5 Neurokemi og fysiologi 6-11 Oversigt over stressorer 8-9 Produktinformation Litteratur 16 Up2Date og Institut for Optimal Næring (ION) v/ Eva Lydeking-Olsen er enedes om at udgive dette hefte et par gange årligt til alternative terapeuter, der arbejder med ernæringsterapi. Formål: at informere terapeuter i Danmark og Norge om kliniske tilstande og fysiologiske processer / ubalancer at uddanne terapeuter til større opmærksomhed og viden om grundlæggende forhold for betydning af ovennævnte. Indhold: Hvert nyhedsbrev har et tema, som belyses fra forskellige sider. Indledning med en "eye-opener case", der stimulere trangen til at vide mere Gennemgang af fysiologi og biokemi relateret til temaet og casen Gennemgang af udvalgte nutrienters funktion Terapeutisk tilgang, behandlingsplan med kost + gennemgang af relevante produkter En dialogboks, hvor terapeuter kan skrive ind for at drøfte et emne. Aftalen understreger, at update ikke skal være et reklameblad, men at Up2Dates produkter kan omtales sammen med andre relevante produkter. CASE: KARIN LANGVARIG STRESS Karin er 30 år og har tre børn med en udenlandsk mand. Har boet en årrække i udlandet, hhv. for at studere og har haft mange forskellige jobs indenfor sundhedssektoren. Hun er oprindelig opvokset i en familie med en fjern og fraværende far, en mor med tilbagevendende hovedpine og deraf følgende stort forbrug af beroligende og smertestillende medicin. Karin har gennem mange år lært sig at overleve bedst mulig, idet verden bliver mindre uforudsigelig, hvis hun er overansvarlig, først i forhold til sin mor, senere overfor mand og børn. Hun kender dette problem og går i terapi for at ændre sine mønstre på det område da hun finder det slidsomt altid at skulle have ansvaret for alting. Karins helbredsproblemer har varet siden barndommen: Angstanfald Migræne Hyppige øvre luftvejsinfektioner I de seneste to år er tilkommet stress-relaterede symptomer i form af Social fobi tør ikke gå ud alene Mavetarmkatar med svær oppustethed og rumlen i maven Skedekatar op til menstruation Svingende blodsukker med hovedpine, koldsved og indre dirren som går væk ved spisning Svimmelhed Synsforstyrrelser Lysfølsomhed bruger solbriller i almindeligt klart lys Anspændte muskler, specielt i læggene Kostvanerne er almindelige danske i den sundere afdeling: Morgenmad: Rugbrød og franskbrød med smør, ost, marmelade. Kaffe med mælk og kunstigt sødemiddel Frokost: Ingenting Aften: Frugt, grønt, æg, hvide ris, kartofler. Kan ikke lide fisk og har ikke lyst til kød. Ryger 20 cigaretter dgl., rører ikke spiritus da hun får dårlig mave af det konsultation 1990 er fokus på kostvejledning mhp. at øge Karins robusthed overfor stress, primært ved at stabilisere blodsukkeret og afklare om Karin er overfølsom overfor hvede eller mælkeprodukter: Udelukkelse af alle mælkeprodukter, hvede og sukker i 6 uger. Derefter provokation i 3 dage med hver, fulgt af 4 dages pause. 4 regelmæssige måltider om dagen, husk protein i alle måltider og gerne bælgfrugter Fortsættes næste side

2 CASE: KARIN LANGVARIG STRESS fortsat fra forsiden gode fedtstoffer fra mandler, olivenolie, avocado og tidselolie 1 spsk. dgl. tilskud af multivitamin/mineral, spormineraler og B1 vitamin 50 mg 8 uger senere har Karin fået afklaret at hun ikke kan tåle mælkeprodukter, idet panikanfaldende forværres markant ved provokation med mælk, ost, yoghurt (70% bortfald af panik når kosten er mælkefri) og at det ustabile blodsukker forværres af både hvede og sukker. Anbefalingen bliver derfor at udelade hvede, mælk og sukker i et år foreløbig, sørge for god nattesøvn og fortsætte med tilskuddene konsultation 1994: 4 år senere kommer Karin igen og fortæller at hun har været stabil og fri for en stor del af de oprindelige gener: angsten er mindsket 80%, halsbetændelserne gået væk og blodsukkeret/energien er relativt stabil. Imidlertid er tilkommet en væsentlig stress-faktor idet ægtefællen er blevet opfarende, begyndt at drikke, muligvis har udenoms-forhold i gang og er økonomisk ustabil. Der er således ikke tvivl om at Karin skal forberede sig på en længere omgang følelsesmæssig og social stress, mens det bliver afklaret om forholdet kan holde, om hun skal flytte hjem fra udlandet, alt imens børnene skal bringes helskindede igennem tumulterne. Kosten skal være meget god og robust, så hun kan klare belastningen: Morgenmad med kraftige proteiner som æg, bacon sammen med fuldkornsrugbrød og smør. Et par gange om ugen kan et let, udrensende morgenmåltid med frugt eller grønt, bær og urter/grøntsags-/misosuppe bruges men kun på dage hvor de følelsesmæssige krav er mindre. Frokost: Fuldkornsrugbrød, smør, fede fisk, torskerogn og rent kød som roastbeef. 1-2 glas grøntsagssaft. Aftensmad: Fuldkornsprodukter som brune/vilde ris, grov pasta, kartofler en masse grøntsager, gode olier og ca. 100 g proteinrige fødemidler i form af kød, fisk eller bælgfrugter. Mellemmåltider: Fuldkornsknækbrød, jordnøddesmør, god marmelade, æble/rosin, banan. Kosttilskud: Stærk B-complex à 25 mg x 4 dgl; multivitamin-mineral 2 stk; Krom à 125 mcg 2 stk; Dolomitkalk 6 stk; Essentielle fedtsyrer; urteblanding med humle, baldrian og niacin til sengetid. Karin flytter kort efter fra ægtefællen og hen til noget familie for at afklare sine og børnenes behov hun er meget følelsesmæssigt knyttet til manden, men det er ikke så gensidigt som det var en gang og hun bliver i stand til gradvis at sige fra overfor følelsesmæssig tumult med gentagne genoptagelser og afbrydelser af forholdet. Der skal sælges hus, kommer en retssag om dette oveni alt det andet, hun flytter tilbage til Danmark og børnene skal skifte omgangskreds og skole... Denne fase varer i tre-fire år og bringer gamle reaktioner op ift. far og mor, uhensigtsmæssige reaktionsmønstre som skal omstruktureres så Karin finder en terapeut der kan hjælpe med den del af processen. Hun får blomstermedicin det meste af tiden men kosstilskudsplanen og kosten er relativt uændret i denne periode. 7. konsultation 1999: Ægtefællen er definitivt ude af billedet, opholder sig i udlandet og kommer ikke tilbage. Der fortsættes med et opbygnings-/rekonvalscens-program hvor der gradvis indføres flere grøntsager og skæres ned på fedt og protein til almindeligt forebyggende niveau. De stærke B-vitaminer kan reduceres til en dagligt konsultation : Er ikke relateret til stressreaktioner men til lettere hormonelle forstyrrelser konsultation : Der er både pludselige og forventede dødsfald i familien og Karin føler sig, til trods for sin lange erfaring i at håndtere stress, både ernæringsmæssigt og terapeutisk- noget rystet og slidt. Der har været et forløb hos ét familiemedlem, med et langtrukkent sygeforløb hvor Karin har været ansvarlig for besøg, afbalanceret følelsesmæssigt ift. op og nedture i omgivelserne, dog støttet af søsteren og svogeren. Da de begge bliver dræbt i en trafikulykke er der pludselig rigtig mange belastninger igen. Den protein- og fedtrige kostplan, med masser af gode fedtsyrer hjælper godt til at tåle belastningerne og på kosttilskudssiden bruges i denne omgang: Karoshil 2-3 tabletter dagligt Breakthrough 3-4 måleskeer dagligt NDS C-vitamin 3-4 stk og Probiotic 500. Karin beskriver virkningen som at Breakthrough tanker hende op, uden at hun selv skal anstrenge sig, at Karoshil sikrer nervesystemets ligevægt og en god nattesøvn hvilket bringer hende helskindet igennem stress-forløbet på et halvt års tid. 2

3 CASE: METTE SVÆR STRESS MED INVALIDERENDE SYMPTOMER Mette er 28 år og bor med kæreste, uden børn. Hun er studerende med fuldtidsarbejde og har tidligere dyrket topidræt inden for langdistanceløb. Nu løber hun 6-10 km 5 gange om ugen. Hun har et stresset arbejde indenfor medie og kommunikation, med meget lange arbejdsdage hvor hun sløser med kosten, spiser fast food som hovedføde i lange perioder og skyller alt ned med kaffe i litervis. Efter et halvt år på denne måde bryder Mette sammen, hvilket hun er meget forbløffet over, for hun har jo altid kunnet klare alting et solidt sammenbrud, hvor hun i løbet af få dage udvikler fuldstændig fysisk og psykisk udmattelse, angstanfald, søvnproblemer, maveproblemer og meget spændte muskler. Hun sygemeldes af egen læge og kommer til: 1. konsultation: Kostændring med udelukkelse af stimulanser som sukker og kaffe, hovedvægt på mange flere grøntsager og høj kvalitets protein. Der må forventes nogle dages abstinenser ved en så kraftig kostændring, men Mette kan ikke få det værre end hun har det, så det er hun indstillet på. Kosttilskud: Stærk B-complex 50 mg 3 stk daglig, Magnesium 600 mg, Vitamun 4 stk, Fiskeolie 1 tsk/daglig; kværnet hørfrø 1 spsk/daglig. Anbefales afspændings- eller massagebehandling for at hjælpe til at give slip og slappe af i musklerne. 2. konsultation, 6 uger: Har gennemført kostændringerne, taget kosttilskuddene og har det noget bedre. Således er angsten og søvn samt maveproblemerne næsten væk, men hun er stadig seriøst udmattet og kan ikke motionere. Desuden vældig frustreret over at det tager tid at komme sig: Udmattelsen og intoleransen overfor fysisk aktivitet er delvist oxidativt-stress-relateret, så det anbefales at udvide kosten med: proteindrikke lavet af mørke bær, proteinpulver (sojaprotein eller valle), sojamælk, mandler, banan for at tilføre letfordøjelige forløbere for de forskellige neurotransmittere og antioxidanter til nervesystemet. friskpressede frugt- og grøntsagssafter som antioxidantog enzymkilde. Kosttilskuddene fortsættes med tilføjelse af NDS Probiotic tsk/daglig og papayaenzymer til at støtte fordøjelsen. 3. konsultation, 12 uger: Er en hel del bedre, med mere overskud og energi. Kan gå ture men ikke løbe. Mindre anspændt, men generelt færre angstanfald. Sover næsten OK. Kosten og kosttilskuddende fortsættes uændret og der tilføjes en urteblanding af Whitania Somnifera Chisandra Chinensis Eleutorococcus Senticosus Glyhyrriza Glabra (lakridsrod) Rosmarinus Officinalis (rosmarin) Passiflora Incarnatus (passionsblomst) start med 2 ml 3 x dgl og øg efter behov til 5ml 3 x dgl. For at øge udholdenheden, virke afspændende, dæmpende på spændingerne og virke adaptogent. 4. konsultation, 20 uger: Har fået det markant bedre, kan gå raske ture og er næsten på fuld tid arbejdsmæssigt. På ferie uden angstanfald, men de spøger i baggrunden når kravene øges, i form af øget arbejdstid. Har stadig svært ved at acceptere at fysisk-psykisk ydeevne ikke er som før sammenbruddet og det anbefales at Mette opsøger en krop-psykoterapeut for at få en dybere bearbejdning af forløbet. Kost og tilskud fortsættes, dog uden urteblandingen. 5. konsultation, 8 måneder: Har brugt de sidste tre måneder på at bearbejde situationen, været inde i mange kroge af sin personlighed og set kritisk og reflekterende på sine reaktionsmønstre. Spiser stadig sundt og tager tilskuddenne som planlagt. Er næsten fri af angstanfald og kan løber kortere ture. Mette skønnes at være tæt på fuld restitution, efter et sammenbrud som ellers godt kunne have udviklet sig i retning af kronisk træthedssyndrom. Forløbet afsluttes med anbefaling om at fortsætte den sunde kost, herunder et minimalt indtag af stimulanser, samt supplere med et vedligeholdende basis-tilskud: NDS Baseline Multivitamin, NDS-C vitamin og NDS-Forte for Bones. 3

4 Stressforskningens fader: Hans Selye Hans Selye, , var en canadisk endokrinolog (hormonlæge), oprindelig fra Østrig-Ungarn og uddannet i Prag, Paris og Rom. Han udforskede det uspecifikke stress-respons og er kendt som faderen til den fysiologiske definition af stress og kendt for at stress begrebet blev kendt, anerkendt og udforsket. Hans Selye skrev omkring 39 bøger og over 1700 artikler om stress og relaterede problemer. Han blev udnævnt til æresdoktor på adskillige universiteter og nomineret til Nobelprisen 10 gange, men fik den aldrig. Selye mente at stress påvirkede menneskers evne til at mestre belastninger fra sygdom og skader og at de fælles symptomer er udtryk for kroppens anstrengelser for at klare den belastning det er at være syg. Hans oprindelige forskning vedrørende GAS, General Adaptation Syndrome kom fra et endokrinologisk eksperiment hvor han indsprøjtede ekstrakter fra forskellige organer i mus. Først troede han at han havde fundet et nyt hormon, men opdagede at han tog fejl, da enhver substans anvendt, producerede de samme symptomer: Hævelse af thymus, skrumpning af binyrebarken, sår i mave og tolvfingertarm, altså et generelt respons på forskellige stressorer. Disse dyreforsøg, sammen med iagttagelser vedrørende mennesker hvor forskellige sygdomme kan producere fælles symptomer, førte til hans beskrivelse af det respons som fik navnet stress. Selyes konklusion blev at stress spiller en vis rolle i mange sygdomme og at der er et generelt mønster for respons, der findes hos både dyr og mennesker desuden at manglende evne til at mestre stressorer kan resultere i tilpasningssygdomme som fx højt blodtryk. Det er således ikke stresspåvirkningen selv der er absolut skadelig for alle, men resultatet af den: samspillet mellem stressor og individ. Stress-fysiologi Selyes beskrivelser og forskning omkring stress var banebrydende og lagde grunden til meget af den forskning der senere er foretaget indenfor samspillet mellem krop og psyke, centralnervesystem, immunsystem og hormonsystem: Psykoneuro-immunologien, som er grundlaget for forståelsen af oplevet stress, livsstil og sundheds/risikoadfærd ift. genetisk kommunikation og udtryk og dermed for en lang række helbredsproblemer. Selye dokumenterede at stress er forskellig fra andre fysiologiske reaktionsmønstre idet stress er stress, uanset om reaktionen skyldes gode nyheder som at vinde i lotto eller blive gift med sin elskede (eustress) eller sygdom, krise, voldsomme begivenheder (distress). Mennesket håndterer stress vhja. HPA-aksen, hypothalamus-pituitary-adrenal (hypothalamus-hypofyse-binyre aksen). Man har nu en ret god forståelse for mekanismerne i dette system og det vil kort blive beskrevet i det følgende: Selye beskrev det generelle tilpasningssyndrom i tre stadier: 1. Alarm-fasen hvor kroppens forsvar mobiliseres 2. Modstands/tilpasningsfasen hvor mobiliseringen af mestringsmekanismer i forhold til den aktuelle stressor, maksimeres 3. Udmattelsesfasen hvor fortsat påvirkning af den pågældende stressor overskrider mestringskapaciteten og resulterer i skade, fejlfunktion eller død (af celler eller funktioner) Det er værd at holde in mente at Selye oprindeligt definerede stress som kroppens uspecifikke (fysiologiske) respons i forhold til krav om forandring hvilket vil sige at rigtig mange forskellige påvirkninger, sammenholdt med oplevelsen af disse kan fungere som stressorer: Fysiske, fysiologiske, følelsesmæssige, sociale og spirituelle begivenheder og belastninger i enhver tænkelig kombination. Man kan også sige at stress er graden af slid og belastning på kroppen i forhold til de tilgængelige mestrings-ressourcer og selv-helende kapacitet. Nyere forskning har uddybet Selyes syn på stress således at man i dag mere skelner mellem 4. Akut stress, der er kroppens kamp eller flugt reaktion med aktivering af HPA- aksen og opregulering af immunsystemet og 5. Kronisk stress, med langvarig øgning af binyrebark-aktiviteten, højere cortisolniveauer og nedsættelse af immunsystemets robusthed overfor sygdom. 4

5 og stress mønstre Stressorer Mennesker opfatter begrebet stress meget forskelligt og det bruges i daglig tale til at beskrive alt fra mindre hverdagsbelastninger og tegn/symptomer som mave-ondt, hovedpine, forskellige forbigående smertereaktioner til de større og gennemgribende reaktioner i forbindelse med voldsommere begivenheder i livet. Det er med andre ord nødvendigt at adskille stimulus (begivenheden/hændelsen og enhver kombination heraf) og respons (de tegn og symptomer som man mærker og som evt. (senere) kan diagnosticeres som sygdom). De fleste opfatter umiddelbart stress som en eller anden ubehagelig trussel eller begivenhed men dette er stressoren og personens reaktion herpå er stress. Der eksisterer naturligvis en lang række stressorer som rettelig bør opdeles i hhv. akutte, kroniske, udefrakommende og indefra-kommende og enhver tænkelig kombination heraf.. man kan således sige at stressorer i sig selv fremkalder ikke sygdom men øger risikoen for at blive syg, dvs. for at få sygdomme, man kan blive syg af. Nogle bruger begreberne processive stressorer for udefrakommende påvirkninger i miljøet som forarbejdes i hjernebarken og formidles via det limbiske system til hypothalamus, eksempelvis høje lyde, skarpt lys og så igangsættes kamp-flugt reaktionen via det autonome nervesystem og binyrerne systemiske stressorer for indre begivenheder der forstyrrer organismens ligevægt, eksempelvis immunaktivering, infektion, forgiftninger mm De kan sagtens forekomme samtidigt, men disse begreber bruges ikke meget i forskningen og der er ikke helt enighed om dem. Figur 1. Stress tolerance Stressor forekommer Fase 1 Alarm-reaktion (mobilisering af ressourcer) Udmattelse af kroppens ressourcer i forhold til stress-mestring sætter ind før eller senere Fase 2 Modstand/tilpasning (mestring af stressor) Fase 3 Udmattelse (ressourcer udtømt) Meget alvorlig stress kan bide sig fast som PTSD, Post Traumatisk Stress Disorder en tilstand som i mange henseender ligner kronisk træthedssyndrom og som kræver langvarig og helhedsorienteret behandling/terapi for at kunne løses helt op med fuld restitution og genopbygning af funktioner til følge. Nyere stress-forskning Nutidig stress-forskning udfolder sig i et meget tværfagligt miljø og omfatter alle de områder hvor stress kan defineres og hvor der er redskaber og modeller til at måle, veje og beskrivereaktionerne. Effekter af stress Langtids-stress kan direkte og indirekte bidrage til ubalancer og sygdomme, både fysisk og psykisk, såsom forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes, overfølsomheder, angst, depression. I Japan har man et begreb, karoshi som er død af overanstrengelse og formodes at skyldes hjertestop eller hjerneblødning/blodprop. Det er velkendt at både akut og langvarig stress kan udløse egentlige psykiatriske lidelser som skiziofreni, depression/ mani og spiseforstyrrelser også fordi mennesker, som har disse problemer liggende latent, må formodes at være skrøbelige med hensyn tio stress-mestring. Hvor mange har?? Stress er et emne som optager mange: Det anslås at der hver eneste dag hele året rundt er ca mennesker i Danmark (5 mio. indbyggere) sygemeldt pga. stress, hvilket svarer til 25 % af alt sygefravær er stress relateret. I alt 44 % af lønmodtagere føler sig stressede lidt af tiden, 18 % en del af tiden, 11 % en stor del af tiden og 25 % føler sig aldrig stressede. Sygefravær pga. stress kan halveres med 8 timers samtale (Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød) men der er ikke noget generelt tilbud af denne art over hele landet. 5

6 Eksempel på del af program fra Stress-konference i Budapest Stress proteiner, molekylær stress Stress og cellulære funktioner Plante stress Stress på organisme-niveau Stress i medcinen Psykosocial stress Små heat-chok proteiner Heat-chok protein 60, 70, 90 Heat-chok 90 hæmmere Stress proteiner og kromatin Stress i enkeltmolekyler Stress-signalering Stress og cellens bevægelighed Programmeret celledød Membran beskyttelse Lang-tids tilpasnings respons Stress og cellulær aldring Bakterie-stress Stress og økosystemer Plante-stress signalering Lys- og ultraviolet bestrålings-stress Oxidativ stress Infektioner Tørke Osmotisk- og salt-stress Tungmetal-stress Neuroendokrint respons Tungmetal stress Oxidativt stress antioxidanter Nitrogenoxid Infl ammation Stress proteiner og immunitet Glycobiologi og stress Stråling elektrosmog Molekylære mekanismer og konsekvenser af misbrug: tobak, alkohol, medicin Iskæmi-reperfusion Aldring Heat-chok proteiner og aldring Kønsforskelle i sygdomsfremkaldende stress Endotoxiner Stress og meget gamle over 100 år Mestring og kontrol Misbrug og afhængighed Socioøkonomisk forarmethed Psykosomatik Dental stress Arbejds-stress Krigs- stress PTSD Stress ved sociale forandringer Stress og kollektiv adfærd: Panik, krig, økonomisk sammenbrud Aldring- et psykosocialt perspektiv Kønsforskelle Neurokemi og fysiologi Akut Stress-responset er designet til at hjælpe individet i akutte situationer som er, eller opfattes som livstruende, idet det sympatiske nervesystem aktiveres samtidig med at en række begivenheder sætter ind i hormonsystemet. De fleste kender følelsen af et adrenalin-rush hvor blodet løber til musklerne og det prikker og stikker i huden... klar til kamp med banditten eller flugt fra løven. I akut stress udskilles exitatoriske substanser fra hjernen, binyrerne, hypofysen: Adrenalin fra binyre- marven, adrenalin og noradrenalin fra nerve-synapserne i det sympatiske nervesystem og cortisol og cortison fra binyrebarken. Den samlede effekt af dette er en hyper-vågen tilstand (arousal), hvor blodtryk, puls og muskeltonus stiger (hjertet øger sin arbejdsevne), nervefølsomheden og synet øges (så man sanser bedre og er mere opmærksom), vejrtrækningen bliver hurtigere og blodsukkeret stiger for at mobilisere energi til muskelarbejde og hurtige reflekser. Men energien trækkes væk fra huden, fordøjelseskanalen og milten. Korttidshukommelsen øges, men varer arousal-tilstanden længere end ca. 4 timer svækkes langtidshukommelsen. Der dannes naturlige endorfiner i hjernen og binyremarven, mest beta-endorfin, som har en smertestillende effekt og modvirker at stress-reaktionen bliver livstruende. Immunsystemet producerer midlertidigt flere B og T lymfocytter så truende infektioner kan afværges. Sammenlignet med den umiddelbare reaktion i nervesystemet er aktiviteterne i den samlede HPA akse lidt langsommere denne opsummeres i figur 2, Stress og HPA aksen. Symptomer på akut stress er hjertebanken, hurtigere og mere overfladisk vejrtrækning end normalt, svedeture, indre uro og dirren/rysten. Der kan være tankemylder og besvær med afspænding. Den akutte stress reaktion er evolutionært meget hensigtsmæssig for at kunne mobilisere ressourcer til at klare situationer med akut fare. Men reaktionen skal kunne klinge af igen og ikke blive et gentaget mønster eller overgå til de kroniske faser. 6

7 Langtidsstress Mennesker med langtidsstress befinder sig ifgl. GAS modellen enten svarende til resistensfasen eller i udmattelsesfasen. Efter den akutte arousal kommer kommer først resistensfasen hvor alle ressourcer er mobiliseret og derefter udmattelsen, hvor træthed sætter ind, immunsystemet dæmper sig, adrenalinniveauet falder og det der før var hyper-vågenhed kan ændres til ligegyldighed og psykisk fjernhed. Der er en øget sårbarhed overfor infektion, skader og allerede eksisterende sygdomme kan blusse op. Der er højere cortisolniveauer end normalt og cortisol døgnrytmen kan være forstyrret, hvilket påvirker blodsukkerregulationen ugunstigt, immunforsvaret svækkes eller overreagerer. Symptomer på kronisk stress kan være svimmelhed, kvalme, uoplagthed, træthed, vågner træt, tiltagende forbrug af stimulanser og beroligende substanser. Kronisk stress fører desværre også til Muskelsmerter, træthed og øget risiko for forværring af type II diabetes Forhøjet blodtryk og øget risiko for dannelse af arteriosclerotiske plaques Undertrykkelse af fordøjelsen med risiko for sårdannelse og betændelsestilstande Risiko for neurodegeneration, dvs. irreversibel død af nerveceller. Hippocampus er den mest følsomme del af hjernen mhp påvirkning med glucocorticoider, idet glucosetransporten nedsættes i løbet af timer. Hippocampus bliver hurtigere ældet jo flere glucocorticoider, der er tilgængelige. Figur 2. Stress og HPA-aksen Katekolaminer (adrenalin, noradrenalin): { Skelet muskler ì Hjerte muskel ì Blod Hjerne ì Tarm og hud î ì Puls og hjertekontraktion ì Blod-volumen ì Energi-omsætning ì Fedtnedbrydning ì Glucose nydannelse î Insulin frigivelse î Sukkeromsætning Energi-omsætning og omdirigering af blod-flow Noradrenalin Adrenalin Neuroner til det sympatiske nervesystem R Y G M A R V Marv Hypothalamus Binyrer Median eminence (del af hypothalamus) Hypofyseforlap Noradrenalin øger effekten af ACTH Bark CRF (Corticotropinrealeasing factor) ACTH (adrenocorticotropthormon) C.S Adskillige fysiologiske effekter: Hæmning af immunsystem (thymus) Knogleafkalkning Dysfunktionel blodsukker-regulation Corticosteroider ì (Binyrebark hormoner) Stimulerer Adrenorphiner Kronisk stress Hæmmer 7

8 Stressorer: Fyskisk, biokemisk, miljø, følelsesmæssigt, socialt, økonomisk Svære symptomer udmattelsen * Lette symptomer akut stress* Middelsvære symptomer resistens fase * Bliver bleg Distræt Glemsom Midlertidig hjertebanken Midlertidig rysten eller tics Uro i kroppen Halsbrand Sure opstød Tørhed i munden Sveder Tissetrang Kolde fødder Sommerfugle i maven Speedet Tankemylder Tankerne kører rundt Træthed Sover dårligt om natten Uro i kroppen/rastløs Indre modstand Irritabel/nærtagende : Lettere til tårer : Indesluttet Fravær fra arbejde uden at være syg Svimmel Muskeltrækninger/tics Uforklarlige smerter Indre modstand mod daglige gøremål Koncentrations og hukommelsesbesvær Salt og væske retention (ødemer) Immunproblemer på fridage/i week-ends/ferier Dysbioser: Bakterier, svamp Sult Vægtøgning omkring taljen Glemmer ting/fraværende Eksem/sygdom forværres Uforklarlige smerter Social tilbage-trækning Aggresiv/irritabel Mave og tarm problemer Kvinder: Blødningsforstyrrelser Manglende erkendelse af stress Vågner træt Voldsom træthed Ubegrundet bekymring Kort lunte Dagligt forbrug af alkohol eller andre stimulerende stoffer som tobak, kaffe, the i større mængder end normalt. Sårbarhed for sygdom, skader og infektioner Opblussen af andre sygdomme som ledegigt, astma, herpes, dissemineret sclerose Ligegyldighed, fjernhed Kamp eller flugt reaktion Aktivering af HPA-aksen: Exitatoriske substanser fra hjernen og binyrerne: Adrenalin ì Noradrenalin ì Cortisol ì Cortison ì DHEA ì Endorfiner ì Arousal: Puls ì, blodtryk ì, muskeltonus ì, nervefølsomhed ì, synet bedres, blodsukker ì, korttidshukommelse ì, langtidshukommelse î Immunsystemet: B- og T-lymfocytter ì (Tilsyneladende) mestring Fortsat aktivering af HPA-aksen Respons på kronisk stress medfører: en kompensatorisk binyre-aktivitet DHEA î, Cortisol ì Døgnrytmen for Cortisol forsvinder Høj Cortisol om natten = dårlig søvn Neuron-død Udmattelse Binyretræthed Kan ikke længere mobilisere nok stress-hormoner til at opretholde respons. Puls og blodtryk lavt Trætte muskler Tør tynd hud Hukommelsen og koncentration î Mørke rander under øjnene Langsomme reflekser, pupiller m.fl. Åndenød Kolde hænder/fødder Dårlig virkning af stofskiftehormoner Hårtab Neuron-død Fysiologisk respons Symptomer

9 STRESS-RESPONS: Er normalt og hensigtsmæssigt men kan ophobes hvis stress-påvirkningen gentages, er langvarig og ikke kan slukkes for igen efter ophørt påvirkning. STRESS-Responset kan være ligeså skadeligt som stress-påvirkningen selv. Forhøjet Cortisol Forhøjet DHEA Forhøjet Cortisol Nedsat/suboptimal DHEA Skævt forhold mellem cortisol:dhea Nedsat Cortisol (evt. normal) Nedsat/suboptimal DHEA (ikke så lave niveauer som ved Cushings syndrom) Spytanalyse af fri fraktion BEHANDLING AF STRESS å Identificer kilden/kilderne til stress-påvirkningen. ç Vurdér hvilke(n) af disse som lettest kan forandres/elimineres. é Find eller opfind strategier til at håndtere de stressorer, der ikke umiddelbart kan ændres. è Begræns øvrige krav og belastninger. ê Lev SUNDT, sørg for søvn, let motion og frisk luft ë PLANLÆGNING, struktur og erkendelse af egen begrænsning hjælper. Livsstil Minimer/eliminer stimulanser Regelmæssige, blodsukker-stabiliserende måltider 4-6 x dagligt. Fornuftige mellemmåltider med godt (knæk)brød, nøddesmør og god marmelade. Grøn the i mindre mængder, 1-3 kopper dagligt Mørk chokolade op til 50 g/dagligt Gerne shakes af sesam/mandler og mørke bær/safter (i sær fase 3) Vær opmærksom på at madoverfølsomhed, insulinresistens og miljøproblemer forekommer/bidrager til stress. Fuldkorn & stivelse mest om aftenen 1/3 1/3 1/3 Frugt & grønt til alle måltider Protein & sundt fedt mest om morgenen gerne bælgfrugter, æg og fede fi sk Kosttilskud Karoshil efter behov 1-6 tabletter daglig NDS Baseline Multivitamin 2 tabletter daglig (fase 1 & 2) ELLER Breakthrough 2 mål (fase 3) NDS C-vitamin 200 mg 2-4 stk. (fase 1 & 2), 4-6 stk. (fase 3) eller 3-6 g af andre mærker. NDS B-Complex 2 stk. daglig NDS Krom 1-2 stk. ved ustabilt blodsukker NDS Magnesium ved søvnbesvær, muskelspændinger Lakridsrodsthe ved lavt blodtryk. Evt. B5/B6 200 mg ved sengetid Probiotika Ernæringsterapeutisk Adrenalin dannes i binyremarven Akut exitatorisk effekt * Akut stress er ikke nødvendigvis let stress, men symptomerne bør være kortvarige/forbigående DHEA, de-hydro-epi-androsteron Dannes med 20 x mere end andre binyre- og kønshormoner, forløber for disse Cirkulerer proteinbundet til kønshormon-bindende globulin, SHBG Højeste niveauer i års alderen Faldende niveau med alderen til % af det oprindelige Sædvanligvis uden døgnrytme Cortisol Blodsukkerì nedbrydning af protein og fedt svækker glucose-tolerancen Ændrer fedt-fordelingen Er bundet til Cortisol-bindende globulin (CBG) i blodet, 4 % er frit og aktivt kan måles i spyt Døgnrytme: Højeste niveauer min. efter opvågning Ved stress holder niveauet sig højt døgnet rundt

10 Definitioner på Stress Stress er noget de fleste har en god intuitiv forståelse for, men som er svært at definere. Mange undersøgelser forbinder stress med forskellige problemer og sygdomme, som hjertekarsygdomme, sygefravær og død, men der anvendes ikke entydige definitioner og der eksisterer mange forskellige tests (generelt målt ved hjælp af spørgeskemaer) til at belyse forskellige aspekter af hvordan stress opleves og indflydelsen på helbredet. Her er et udvalg af definitioner (oversat af undertegnede): Selye: Stress er kroppens uspecifikke respons på krav om forandring. Stress (omtrent det modsatte af afspænding) er en medicinsk betegnelse for et bredt udvalg af stærke påvirkninger, både fysiologiske og psykologiske, som kan forårsage et fysiologisk respons: GAS, først beskrevet af Hans Selye. en.wikipedia.org/wiki/stress(medicine) Stress er: En følelsesmæssigt belastende eller forstyrrende tilstand der forekommer som respons på udefra kommende hændelser og som er i stand til at påvirke det fysiske helbred fx ved øget puls, øgning i blodtryk, muskelspænding, irritabilitet og depression. Stress forårsager ikke migræne men kan være en udløsende årsag (trigger). Stress er: Udtømningen af tilgængelige ressourcer i personligheden. Undertrykkende stress er usund og det bør man vokse fra. Harmonisk stress opleves når man får børn. Synonym: belastning Stress er: Besvær der forårsager bekymring eller følelsesmæssig spænding; hun udholdt stressorer og belastninger i livet ; han ledte økonomien i den periode med størst stress og fare RJ Samuelson wordnet.princeton.edu/perl/webwn Stress er: Enhver virkelig eller opfattet ugunstig påvirkning, fysisk eller psykologisk, som virker forstyrrende for et individs ligevægt. Stress er: En tilstand i hvilken organismen udsættes for et ugunstigt eller uvant miljø der resulterer i forandringer i normale fysiologiske funktioner. Korttidsstress kan ofte håndteres. Langtids-stress kan nedsætte modstandskraften overfor sygdom og parasitter, hæmme selv-helende processer og forkorte levetiden. Det ses at stress-definitioner kan bøjes og modelleres lidt efter formål og behov den sidste stammer fra en hjemmeside om akvarieudstyr og er egentlig mere helhedsorienteret end de øvrige. Fælles er dog at de omhandler samspillet mellem individ og omgivelser, indre og ydre hændelser og ikke mindst opfattelsen af hændelserne. 10 Måling af stress-hormon profiler I de fleste tilfælde vil det være muligt at vurdere hvor i stressforløbet en klient er, men hvis man efter grundig anamnese og samtale er i tvivl er det nu muligt at måle forholdet mellem DHEA (dehydroepiandrosteron) og cortisol for at afgøre hvor i stress-faserne en person befinder sig, se midteropslag s. 8-9 for yderligere detaljer. Mestring af stress Første trin i al stress-mestring er at identificerede bagvedliggende stressfaktorer og erkende behovet for at ændre på nogle forhold: Arbejdsmæssigt, privat, i relationer, økonomisk eller socialt. Det er ikke altid spor let at sætte ind med forandring på disse overordnede niveauer men det kan altså være tvingende nødvendigt og ikke mindst bidrage til den meget nødvendige oplevelse af at kunne kontrollere situationen som er grundlaget for at sunde og tilstrækkelige mestringsstrategier kan udvikles eller genfindes. Samtidig med at kunne kontrollere og handle i situationen så skal unødig/overdreven perfektionisme slippes da den indre belastning det er at holde sig selv i manegen konstant pga. perfektionisme er temmelig belastende. Ernæringsterapeutisk Stress håndteres ofte som et primært psykologisk problem, med tilbud om samtaler, terapi o.lign. hvilket bestemt er vigtigt, men en fornuftig ernæringsterapeutisk indsats er som altid grundlaget for at de øvrige tiltag faktisk har et fysiologisk grundlag at virke i så det må ikke overses. Binyrerne og nervesystemet har behov for specifikke næringsstoffer for at kunne fungere optimalt og da stress udvasker ernæringsmæssige reserver, kan det alene bidrage til utilstrækkeligt eller forlænget/uafsluttet stress-respons. C-vitamin og B-vitamingruppen er de bedst kendte kandidater på dette område, men det er også altid nødvendigt at skrue ned eller eliminere stimulanser, sørge for nattesøvnen og iværksætte en proteinrig blodsukkerstabiliserende kost eventuelt også identificere overfølsomhedsprovokerende fødemidler i den næste fase (det er sjældent muligt i starten pga manglende overskud). Et samlet ernæringsterapeutisk bud på stress-mestring er givet på s. 8-9 (midteropslaget).

11 Motion, søvn og livsstil i øvrigt Det er absolut nødvendigt at få en god og tilstrækkelig nattesøvn, dvs. være i seng i et mørkt rum ved 22-tiden. Melatonin er en betydelig antioxidant og regenerator så binyrerne kan restitueres. Ved kronisk stress og især i udmattelsesfasen er afslapning/afspænding, frisk luft i form af rolige gåture, musik, læsning helt nødvendige aktiviteter som der SKAL sættes plads, tid og rum af til. Latter er godt om det skal være i form af grineklubber eller sjove film er ligegyldigt, men latter løsner og heler. Yoga, meditation, afspændingsøvelser (fx på bånd), strækøvelser og eventuel hjernetræning for at lære at komme i alfatilstand er alt sammen tiltag som kan gavne og bevidstgøre på vejen ud af kronisk stress og ind i et restitueret liv igen. Forebyggelse af stress er meget vigtig, både på det individuelle plan og i familen og på arbejdspladser og forebyggelse starter jo med indsigt, erkendelse og handling. Figur 3. Forbindelsen mellem stress og ydeevne. HØJ YDEEVNE Optimal Opmærksom Anspændt Søvn Disorganiseret LAV MELLEM HØJ STRESS-NIVEAU Kilder til stress Forskel mellem mennesker Godt mestret Akutte: Ulykker Sorg Krise Sygdom Kroniske: Arbejdspres Belastende relationer Miljøfaktorer m.fl. Kendetegn ved situationen: Socialt Sociokulturelt Fysisk Økonomisk Modifi ceret af Personlighedstræk Følelse af udfordring? Kontrol? Overvældet? Følelsesmæssig eller cognitivt overskud? Socialt netværk Evne til at evaluere situationen og organisere sig selv under pres Resulterer i Belastning Ophidselse Spænding Mobilisering af ressourcer Optimal ydeevne Tegn & symptomer: Dårlig søvn & træthed Manglende overskud & engagement privat Kritisk, negativ Belastningen fylder for meget (ex arbejdet) Faldende selvværd Forstyrrelse af ydeevne Sygefravær Dårligt mestret Reevaluering respons-kapacitet og handlekraft 11

12 PRODUKT O R I E N T E R I N G Karoshil Karoshil er et kosttilskud bestående af fosforyleret glucose, altså sukker i en biologisk aktiv form med de for omsætningen nødvendige næringsstoffer der direkte kan bruges af cellerne, specielt i nervesystemet det genopretter hurtigt tilstande med lavt/ustabilt blodsukker i centralnervesystemet og når der tilføres den nødvendige fysiske energi til cellerne opnås ofte en bemærkelsesværdig følelsesmæssig afbalancering idet den indre kontakt genoprettes meget hurtigt. Karoshil medvirker således stærkt til at reducere virkninger af alle typer stress, angst, chok og søvnløshed. Karoshil er udviklet af de franske brødre fra LeStum laboratoriet, der også har udviklet Tricatione og Enoceride. Deres varemærke er at udvikle produkter af ensartet kvalitet med høj biologisk kvalitet og cellulær tilgængelighed. Formålet med Karoshil er at sikre at den nødvendige mængde energi kan frigøres, specielt under belastninger hvor der forekommer stress, angst, træthed og depression. Desuden at der er tilstrækkelig energi til at aktivere hjernen, både under krise, i almindelige spidsbelastninger og til mennesker der har et aktivt liv. Anvendes i forbindelse med arbejde, afslapning og sport og til at hjælpe mennesker med at genopdage fordelene ved regelmæssig, forfriskende søvn. Virkningsmekanisme ift. energiomsætningen: Når kroppen reagerer på en påvirkning der opfattes som faretruende eller belastende påvirkes blodsukkerbalancen, oftest ved at falde. Dernæst udskilles adrenalin (akut stress hormon) og glukagon (for at mobilisere sukkerdepoterne i leveren). Adrenalin og glukagon aktiverer et enzym, adenylat cyclase, i cellemembranen, som stimulerer produktionen af adenosin-mono-fosfat (AMP = et adenosinmolekyle med ét fosfat koblet på). AMP kan opsamle to fosfatmolekyler mere, hedder så ATP (adenosin-tri-fosfat) og fraspaltningen af disse frigør en masse energi. Den ultimative energi dannes altså ved tilkobling og fraspaltning af fosfat til/fra adenosinmolekylet og et menneske danner ca. 100 kg ATP i døgnet så der forekommer en meget stor recirkulation af energi i form af AMP D ATP. De første trin i energidannelsen i cellerne foregår i glycolysen (Optimal Næring, s 470), hvor glucose omdannes til glucose-6-fosfat og fructose-6-fosfat, under forbrug af ATP. Karoshil tilfører direkte små mængder af færdigdannet glucose-6-fosfat og fructose-6-fosfat, som direkte kan bruges af hjernen og af alle celler som pga. stress og belastninger har behov for et direkte tilskud der virker hurtigt. Man kan sige at Karoshil medvirker til at kickstarte energidannelsen og giver en nødforsyning af energi, tidligt i processen, netop der hvor den kan risikere at møde en flaskehals under belastninger, idet følelsesmæssige rystelser og chok medfører et fald i den energi der er tilgængelig. KAROSHIL forsyner desuden cellerne med vitaminer og mineraler i en form, som er nøjagtig magen til den form, som findes i frugt og grønt, nemlig hvor de aktive ingredienser er bundet til proteiner, kulhydrater, fedt, aminosyrer og sporstoffer i et komplekst netværk (ægte næringskæder), hvilket er den eneste form vore celler kan genkende og udnytte. Sidst men ikke mindst indeholder KAROSHIL et optimalt ekstrakt af Ginkgo Biloba og et flydende ekstrakt af Eleutherococcus (Sibirisk Gensing). Indhold: Phosphoryleret glukose og fruktose, hydrolyseret gærekstrakt (ikke hele aktive gærceller), citruspulp koncentrat, gulerodskoncentrat, vegetabilsk protein og olie koncentrat, planteekstrakt (Ginkgo Biloba, Eleutherococus). Tablethjælpestoffer: Kolloid kisel, magnesium stearat. Analyse per tablet: Beta karoten:...0,21 mg Vitamin B1:...1,03 mg Vitamin B2:...1,08 mg Vitamin B3 (PP):...11,84 mg Vitamin B5:...8,48 mg Vitamin B6:...0,75 mg Vitamin B12:...0,48 mcg Vitamin C:...4,06 mg Vitamin E:...0,95 mg Calcium:...4,17 mg Magnesium:...3,03 mg Fosfor:...15,45 mg Kalium:...4,94 mg Selen:...5,15 mcg Zink:...0,41 mg Ginkgo Biloba: 10,00 mg (specialekstrakt) Eleutherococcus: 10,00 mg (specialekstrakt) 12

13 Karoshil er garanteret fri for: Hvede, stivelse, gluten og mælkeprodukter, Candida Albicans og levende gær. Karoshil er produceret i et food-state koncept, således at det fulde spektrum af aminosyrer, vitaminer og mineraler der indgår i de forskellige biologiske processer, er til stede, herunder aminosyrerne: Alanin, arginin, asparaginsyre, glutaminsyre, glycin, histidin, isoleucin, lysin, methionin, phenylalanin, serin, tyrosin, valin. Forskning med Karoshil Karoshil har været undersøgt i laboratorieforsøg med henblik på at afklare neurobiologiske virkningsmekanismer i flere forskellige cellekulturer med henblik på at få en forståelse for metaboliske, strukturelle, hormonelle og elektriske virkninger af Karoshil. Der er desuden opgjort en serie cases fra lægepraksis i Frankrig med henblik på at fastlægge succesrate og doseringer i den kliniske hverdag. Kort resume af laboratorie-resultater: 1. Måling af metabolisk aktivitet, målt som ATP dannelse i neuron-celler: Karoshil forårsager en signifikant øgning af energiniveauet i cellerne, målt intracellulært og detter er en indikator på et øget intracellulært energiniveau. Virkningen indtræder hurtigt og er kortvarig, hvilket er gunstigt idet en permanent øgning af energiniveauet kan udmatte cellerne. 2. Undersøgelse af synapseaktiviteten elektrofysiologiske metoder: Karoshil stimulerer den elektriske aktivitet i nervecellerne og dermed kommunikationen. 3. Undersøgelse af melatoninfrigivelsen: Melatonin er et nøglehormon i døgnrytme-regulationen, således at sovevågen cyklus synkroniseres med nat-dagrytmen. Melatonin dannes ud fra aminosyren tryptofan via neurotransmitteren serotonin i pinealkirtlen i hjernen. Når dagslyset aftager øges melatoninproduktionen, nattesøvnen indtræder og nattesøvn er én af de vigtigste antioxidanter og helende, regenererende faktorer vi har. Om morgenen når det bliver lyst falder melatoninproduktionen igen. Karoshil øger frigivelsen af melatonin fra pinealkirtlen. 4. Måling af cellulære forbindelser mellem nerveceller (neuronkultur). Når vaner og reaktioner indarbejdes bliver der dannet flere og stærkere forbindelser mellem nervecellerne således at kunnen og reaktioner efterhånden kan blive automatiske og dermed mindre energikrævende at gennemføre som rutine (jvf. når man én gang har lært at cykle glemmer man det aldrig...). Denne proces foregår hele livet. Karoshil stimulerer en hurtigere dannelse af neuronforbindelser, uden at påvirke antallet eller organiseringen af disse. Ud fra disse cellekultur-forsøg er konklusionen at Karoshil: Stimulerer energiomsætningen i hjernen Stimulerer elektrisk aktivitet og elektrofysiologiske processer i hjernen Øger melatoninfrigivelsen og påvirker hermed døgnrytmeregulationen Accelerer dannelsen af neuronforbindelser og påvirker hermed kommunikation mellem nerveceller. Pilotstudie med mennesker Et pilot studie med 27 personer er gennemført. Deltagerne havde problemer med angst, stress og med at klare svære personlige situationer eller bekymringer. Der deltog 18 kvinder og 9 mænd i alderen år over en periode på 2 måneder og fra alle erhvervs/socialgrupper. Resultat 60% opnåede fuld bedring og blev i stand til at mestre belastningen optimalt. 22% opnåede et delvist, men positivt resultat. 11% opnåede et delvist resultat. 7% opnåede ikke mærkbar ændring. Der har senere været behandlet hundredevis af mennesker i mange forskellige situationer og den generelle erfaring er at der mærkes en bedring i løbet af timer (i akutte situationer) til få dage (under langvarig stress): Afslapning af nervesystemet. Både fysiske og psykiske spændinger forsvinder hurtigt. Nervøsitet og angst kan løses op og bedre rummes til bearbejdning. Modløshed og nedtrykthed bedres når der opnås en bedring af den cellulære energitilførsel. Fortsættes næste side 13

14 Tabel 1. Effekt af Karoshil vs. Placebo på lettere psykiske symptomer, 9 uger, 2 x 2 tabletter dgl. Grad af bedring i procent ift start- score (%) Målemetode/symptom Karoshil, Placebo, % bedring % bedring Norris VAS-skala* mht. vitalitet og velvære Årvågenhed + 54,3 + 20,5 Energi + 39,7 + 11,5 Glæde + 70,5 + 4,5 Ro + 93,6 + 72,0 Kvikkere + 10,5 2,8 Afslapning + 204,5 + 56,3 Opmærksomhed + 38,1 + 12,9 Lykkeligere + 13,6-22,6 Venlighed + 56,7 + 22,6 Interesse + 6,0 15,6 Selskabelighed + 44,5 + 19,0 Goldberg Health Questionnaire Angst-søvnproblemer + 29,9 + 12,5 Social dysfunktion + 19,4 + 8,6 Humørsvingninger + 81,4 66,2 * VAS = Visuel Analog Skala, hvor der scores en værdi mellem 0 og 10 for hhv værste tilstand og bedste tilstand for det pågældende symptom. Også for de øvrige effektmål sås en klar bedring ved indtagelse af Karoshil, startende i løbet af den første uge og med fortsat øgning frem til 9. uge i forhold til angst (Hamilton skala) og to forskellige mål for livskvalitet. Tolerancen var god og ingen bivirkninger blev iagttaget. Dobbelt-blind forsøg med mennesker Karoshil er afprøvet i en kontrolleret klinisk undersøgelse med lodtrækning hvor halvdelen af deltagerne fik placebo. Forsøget var godkendt af hvad der svarer til Videnskabsetisk Komite. Formål: At evaluere virkningen af Karoshil på lettere angst, lettere humørsvingninger, livskvalitet og velvære, dosis 2 tabletter 2 gange dagligt i 9 uger. Deltagere: 60 psykiatrisk raske personer med lettere symptomer 39 kvinder og 21 mænd på mellem 19 og 54 år (gennemsnitsalder: 30 år). Der blev foretaget almindelig helbredsundersøgelse samt psykiatrisk undersøgelse for at sikre at deltagerne var omfattet af inklusionskriterierne. Effekten blev målt ved hjælp af en række anerkendte spørgeskemaer ved start og undervejs i forløbet og opgives her efter 9 uger i tabelform (se tabel 1). Karoshil erstatter naturligvis ikke terapeutisk arbejde og bearbejdning af vanskelige situationer, begivenheder, chok eller traumer men gør at disse ofte vanskelige forløb kan gennemleves med ressourcerne i behold og med mindre slid på personen. Der er ikke observeret bivirkninger eller afhængighed af Karoshil og det kan anvendes til alle aldersgrupper. Karoshil virker ikke beroligende i traditionel forstand, men tilfører blot den nødvendige energi til optimal funktion af nervesystemets celler således hjælper Karoshil til at kunne mestre og bearbejde en vanskelig, stressfyldt situation men lægger ikke låg på noget. Anvendelse og doseringer Karoshil kan anvendes til alle aldersgrupper efter behov i situationer eller perioder hvor der er ekstra krav om indlæring, håndtering af forandringer, belastninger og krævende perioder. Er også særdeles god: Doseringsforslag, Karoshil til større børn og voksne Angst og uro Angst og søvnløs Chok og traumer Træthed Afgiftning Akut fase * 2 tabletter x 2 daglig 1-2 tabletter x 3 daglig sidste dosis før sengetid Op til 3 tabletter morgen de første dage, derefter 1-2 tabletter senere på dagen/aftenen efter behov 2 tabletter morgen, 1 senere 1-2 tabletter 2 x daglig Restitutions-fase 2 tabletter daglig, morgen eller før forventet forværringstidspunkt 2 tabletter daglig Efter behov 1 tablet 1-2 x daglig i længere tid 1-2 tabletter 2 x daglig * de må vurderes individuelt hvor længe den akutte fase varer 14

15 Steroid Hormon-dannelse i binyrerne (ZONA GLOMERULOSA) Mineralcorticoider Pregnenoloner Cholesterol Progesteron Dexycorticosteron 18 Hydroxy Corticosteron Corticosteron Aldosteron (ZONA FASCILULATA) Glucocorticoider 17α OH Pregnenolon 17α OH Progesteron 11 Dexycortisol (21 Hydroxylase Enzym) Cortisol Cortison (ZONA RETICULARIS) Androgener DHEA DHEA Sulfat Androstenedion Testosteron E1 Østron E2 Østradiol E3 Østriol Under stress skiftes der til Cortisol på bekostning af DHEA Til spædbørn ved uro, søvnbesvær, stress-reaktioner som kører i ring, fx efter sygdom; ¼ - ½ tbl. knuses og gives i ammemælk eller hvad barnet nu får af mad, 1-2 gange dagligt i nogle dage, højst et par uger. Der er ingen risiko ved at fortsætte i længere tid, men man må ikke overse andre medvirkende årsager til problemerne, fx forstyrret tarmflora, madoverfølsomhed, stress i familien. Til børn ved svær start af skolegang, flytning, skilsmisse, under bearbejdning af følelsesmæssige og fysiske kriser, til børn med udviklingsforstyrrelser under adfærds- og socialtræning (autist-spektrum); fx ½-1 tbl., 1-2 gange dagligt. Til teenagere og studerende: Ekstra krævende lektier eksempelvis indhentning af stof efter sygdomsperiode, ved eksaminer, specialeskrivning o.lign.; 1 tbl. 1-2 gange dagligt en periode. Til voksne: Ved særligt krævende aktiviteter (fysisk, mentalt og følelsesmæssigt), i krise/belastningsperioder, i behandling af sorg, krise, angst, træthed, chok og traumer, efter hjerneskade og under udrensning af neurologiske forgiftninger, eksempelvis tungmetaller, miljøpåvirkninger og medicinrester: Karoshil har været givet til diabetikere i 4 måneder uden nogen påvirkning af blodsukkerregulationen og kan frit anvendes til denne gruppe mennesker. Probiotika Stress forstyrrer tarmfloraen og det er næsten altid nødvendigt at give et tilskud af tarmflora-genopbyggende venlige bakterier. Brug Probiotic 500 til det meste, 340 hvis der er allergiske tendenser og 780 hvis der er meget overvækst af svamp og bakterier og neurotoxiske symptomer, alle tre doseres med 2 tsk. dagligt i de første 3-5 dage, derefter ½ - 1 tsk dagligt. B-vitaminer B-vitamin complexet med særlig vægt på B5 vitamin er de klassiske anti-stress vitaminer, da de både er vigtige for leverog binyrefunktion, samt virker som co-enzymer i dannelsen af en lang række neurotransmittere og i energidannelsen (åndingskæden og citronsyrecyklus, samt glycolysen). C-vitamin Mennesket har desværre en mutation så vi ikke selv kan danne C-vitamin, men de fleste dyr kan og de danner rigtig meget af det under stress mange, mange gram. NDS C-vitamin har større biologisk aktivitet og udskilles langsommere end andre typer så dosis behøver sjældent være over mg x 2. Magnesium/kalk og D vitamin Magnesium virker som naturens lille beroligende hånd inde i alle celler og som co-faktor i hundredevis af enzymer, inkl. energidannelsen. Hvis der har været en kost med meget højt kalkindtag bruges ren magnesium de første måneder, fx 2-4 stk NDS og ellers en kombination med kalk og gerne D- vitamin for optimal optagelse og virkning, fx NDS Forte. 15

16 Litteratur Henrik Isager. Stress og udstødelse, Hovedland 2001 Rosch, PJ. Reminiscences of Hans Selye and the birth of Stress. Stress Medicine, 1998; 14: 1-6 (Editorial) Rosch, PJ. Hans Selye. International Journal of Emergency Mental Health, 1999; 1: Rosch, PJ. Stress. pp in Encyclopedia of Hormones, Henry H, Norman A. eds. Academic Press, New York, 2004 Sapolsky, Robert. Why Zebras Don t Get Ulcers: An Updated Guide to Stress, Stress- Related Disease and Coping. W H Freeman and Co.: Sapolsky, Robert. Stress, the Aging Brain, and the Mechanisms of Neuron Death. MIT Press: Selye H: A Syndrome Produced by Diverse Noxious Agents. Nature, 1936, 138, 32. Selye H: On the nature of disease. Texas Reports on Biology and Medicine, 1954, 2, Selye H: The Stress of Life. New York: McGraw-Hill, Selye H: The Stress of Life. New York: McGraw-Hill, Selye H: The general adaptation syndrome and the diseases of adaptation. Journal of Clinical Endocrinology, 1946;6: Selye H: Stress without Distress A bestseller which appeared in 17 languages. Selye H: Implications of Stress Concept. New York State Journal of Medicine, 1975, 75 (12), Selye H: Forty Years of Stress Research: Principal remaining Problems and Misconceptions. Canadian Medical Association Journal, 1976, 15 (1), Selye s Guide to Stress Research. Volume 1. New York: Van Nostrand Reinhold Company, Edited by Hans Selye. SPØRG B R E V - K A S S E N Brevkasse I vores arbejdsfelt er der altid brug for at kunne vende sine tanker og spørgsmål med andre, der har de samme interesser. Vi tilbyder derfor en brevkasse, hvor spørgsmål kan drøftes i en dialog mellem ION og læserne. Send dine spørgsmål til: forskning@optinut.dk eller med snail mail til ION s Forskningsafdeling. Så kommer svaret i det næste nummer. Web-sites Up 2 Date Haywards Heath West Sussex UK info@up2date.eu.com update udgives i samarbejde mellem Up2Date (UK) og Institut for Optimal Næring (Eva Lydeking-Olsen). update udkommer ca. 4 gange om året. Planlagte numre fremover: September, november Alle former for gengivelse af indholdet er tilladt med tydelig angivelse af kilden. 16 Dette nummer er skrevet af: Vivi Krabbe Logan og Eva Lydeking-Olsen. Grafisk produktion: Gitte Sowart. Tryk: PK Reklame

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Stress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress?

Stress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress? Stress og problemkunder Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist 11 November 2012 Hvad er stress? Stress er den frustration det skaber ikke at kunne dreje halsen om på en der virkelig fortjener det! Eller en

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Hvad er naturlig stress?

Hvad er naturlig stress? Hvad er naturlig stress? Stress i dag? 2 Hvordan opstår problemet? Ressourcerne Den berømte dråbe.. 3 Kroppens reaktion på stress -Aktivering af kroppen Puls og blodtryk stiger Mere intenst åndedræt Større

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

S O V G O D T E B O G

S O V G O D T E B O G S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S 1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk). Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Naturlig hjælp til en god søvn

Naturlig hjælp til en god søvn Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

SÅDAN OVERLEVER DU EN NAT UDEN SØVN OG UNDGÅR AT FASTHOLDE DIG SELV I SØVNLØSHED

SÅDAN OVERLEVER DU EN NAT UDEN SØVN OG UNDGÅR AT FASTHOLDE DIG SELV I SØVNLØSHED SÅDAN OVERLEVER DU EN NAT UDEN SØVN OG UNDGÅR AT FASTHOLDE DIG SELV I SØVNLØSHED Alle kender det! De nætter hvor søvnen bare ikke vil indfinde sig og hvor du bruger natten på at vende og dreje dig og blive

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Overgangsalderen. Er kommet for at blive! og med egen indsats en overskudsalder. Vi ved i dag, at den starter førend beregnet og visuelt oplagt

Overgangsalderen. Er kommet for at blive! og med egen indsats en overskudsalder. Vi ved i dag, at den starter førend beregnet og visuelt oplagt Søs Wollesen Overgangsalderen Er kommet for at blive! og med egen indsats en overskudsalder Vi ved i dag, at den starter førend beregnet og visuelt oplagt Så start i god tid Klimakteriet Definitioner.

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Type 1 diabetes patientinformation

Type 1 diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke

Læs mere

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Vitaminmangler og psykiatri. Angst Depression Udma6else Stress Spiseforstyrrelser Skizofreni ADHD/ADD Demens Au?sme (ASD)

Vitaminmangler og psykiatri. Angst Depression Udma6else Stress Spiseforstyrrelser Skizofreni ADHD/ADD Demens Au?sme (ASD) Angst Depression Udma6else Stress Spiseforstyrrelser Skizofreni ADHD/ADD Demens Au?sme (ASD) Alle disse diagnoser kan relateres?l kost. Men det er helt forskelligt fra person?l person, hvor meget kosten

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE

Læs mere

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS PROGRAM BAGGRUND OG BIOLOGI GREGERS WEGENER Professor (NWU), overlæge, dr.med Historie Hvad er stress? Hvordan føles stress? Hvad er konsekvenserne af stress? Er alle lige sårbare overfor stress? INSTITUT

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed

Læs mere

Hvor mange af jer har haft berøring med stress?

Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Stress & Motion Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Igennem: Et nært familiemedlems stressbelastning? En kollega, der har været sygemeldt? Eller har du selv oplevet at være sygemeldt grundet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere