Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011"

Transkript

1 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011

2 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision & Birgitte Jørgensen, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi JANUSCentret København

3 Tilknytning og sexualitet

4 Tilknytning og sexualitet De tilknytningsmønstre, som grundlægges tidligt i barndommen, tager form i puberteten og er af afgørende betydning for hvordan den unge er rustet til at møde voksenlivet. Tilknytningsstilen påvirker dermed kapaciteten til at tilfredsstille behov for nærhed, hvilket sammen med den sexuelle udvikling bidrager til at unge søger andre relationer end dem til forældrene (Tidefors,2010)

5 Tilknytning Udvikling af indre arbejdsmodeller Tilknytningsstil/mønstre hos småbørn:ssp (Strange Situation) - Adfærdsobservation Tilknytningsstil hos voksne:aai (Adult Attachment Interview) Interview:Sprog og repræsentationer (20 spørgsmål) Tilknytningsstil hos børn i skolealderen CAI (Child Attachment Interview):Interview:Sprog og repræsentationer (19 spørgsmål)

6 Genkalde sig tilknytning For både AAI og CAI gælder at spørgsmålene retter sig mod tilknytningsrelaterede erfaringer fra barndommen Generelle erfaringer & konkrete exempler

7 Tilknytningsteori og sexualitet Tilknytningsteori er ikke en teori om sexualitet Men i nyere tilknytningsforskning forsøges det at integrere og forstå den sexuelle dimension: Hvorfor og hvordan sexualiteten kan blive en arena hvor fundamentale relationsspørgsmål udkæmpes

8 Tilknytningsteori og sexualitet Sexualitet er stærkt forbundet med krop/sanser som påminder mennesker om hvordan vi havde det i vores tidlige relationer Disse erfaringer registreres og lagres i kroppen og dermed kommer barnets sensuelle bånd med tilknytningspersoner til at påvirke sexualiteten som voksen (Tidefors,2010)

9 Tilknytningssystem og sexuel udvikling Studier har påvist at børn, der afvises af deres forældre tidligt i livet, oftere udvikler en senere destruktiv sexualitet (Marshall& Mazucci) Mangler i den tidlige tilknytning kan forudsige en senere udvikling af tvingende sexualitet dvs overgreb på andre (Smallbone&Dads,2002) Resultaterne tolkes af forskerne som at tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede Denne sammenkobling kan dels lede til at sexualiteten senere i livet bliver en arena hvor tidligere dramaer udspiller sig og dels at sexualiteten bliver en kompensation for tidlige mangler i nærhed (mangelfuld tilknytning)

10 Tilknytning og mentaliseringsevne Den tidlige tilknytnings kvalitet er tæt forbundet med en senere evne til at mentalisere og danner grundlaget for udvikling af indre arbejdsmodeller

11 I et studie blandt skolebørn fandt man at børn som var sikkert tilknyttede som små, udviste større ego-resilience og havde større sociale kompetencer end usikkert tilknyttede børn, og i et høj-risiko sample fandt man at børn som var undvigende i tilknytningsstil offergjorte andre børn mens de ambivalent tilknyttede børn typisk var deres ofre (Carlsson&Sroufe,1995, cit in Main,1996)

12 Tilknytningsteori Tilknytningsteori er teorier om barnets følelsesmæssige tilknytning til sine omsorgsperson(er) Nyere undersøgelser har vist det tidlige samspils betydning for barnets udvikling Den følelsesmæssige tilknytning til nære omsorgspersoner danner grundlag for udvikling af en sund personlighed, herunder selvtillid

13 Hovedteoretikere John Bowlby ( ) Hovedværk: Attachment and Loss (1969) Centrale begreber: Tilknytningsadfærd Sikker base Indre arbejdsmodeller Mary Ainsworth ( ) Hovedværk: Pattern of attachment: A psychological study of the Strange situation (1978) Centrale begreber: Tilknytningsmønster

14 Tilknytningsteoriens oprindelse Deprivationsundersøgelser Tilknytningsteori udsprang af empiriske undersøgelser i efterkrigsårene af børns reaktion på adskillelse fra moderen, fx ved hospitalsindlæggelse Faser i barnets adskillelsesreaktioner (Bowlby, 1973): 1. Protestfasen 2. Fortvivlelse 3. Midlertid frakobling (detachment), som ved vedvarende sepration kan udvikle sig til permanent frakobling

15 Tilknytningsadfærd Defineres af Bowlby som alle de forskellige former for adfærd, som personen fra tid til anden indlader sig på, for at opnå og/eller opretholde den ønskede nærhed (Kryger, 2004, s.35) Tilknytningsadfærden udvikles fra 6 måneders til ca. 3 års alderen og viser sig bl.a. ved selektiv reaktion på voksne og angst for fremmede Selv om tilknytningsadfærd er mest iøjnefaldende i den tidlige barndom, varer den ved hele voksenlivet igennem, især i kritiske situationer

16 Tilknytningsadfærdens biologiske grundlag Alle børn er biologisk disponeret til at etablere tilknytning til en eller flere omsorgspersoner Tilknytning har en klar overlevelsesværdi, idet det lille sårbare barn søger beskyttelse hos omsorgspersonen, når det udsættes for farer Tilknytning er instinktivt, primært behov, ikke et sekundært behov som følge af fødeindtagelse Børn udvikler stærke bånd til forældre, eller anden tilknytningsfigur, selv under de mest ugunstige forhold

17 Sikker base En sikker base (secure base) refererer til et trygt udgangspunkt, hvorfra barnet eller den unge kan gå ud i verden, og hvortil det kan vende tilbage i sikker forvisning om, at det vil blive budt velkommen, når det kommer, få fysisk og emotionel støtte, blive trøstet, hvis det er ked af det, beroliget, hvis det er bange (Bowlby, 1988, cit. Psyko & Logos, 24/2003, s.479) Teorien om den sikre base handler om, at barnet må opleve tryghed før det selv kan udforske sin verden Et barn, der oplever en sikker base vil veksle mellem tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd

18 Indre arbejdsmodeller Barnet danner gradvis indre arbejdsmodeller af sig selv og tilknytningsfiguren på baggrund af tidlige tilknytningserfaringer Barnet opbygger en tryg forvisning om, at tilknytningspersonen er tilgængelig, eller en utryg vished om, at hun eller han ikke er tilgængelig Arbejdsmodellerne er påvirkelige af nye erfaringer, men bliver mere og mere stabile, jo ældre barnet bliver Gode indre arbejdsmodeller gør barnet mere robust overfor kritiske situationer og negative oplevelser

19 Indre arbejdsmodeller har betydning for hvordan barnet opfatter og tolker det der sker forudser fremtiden skaber planer for egne handlinger

20 Tilknytningsmønstre Undersøgelser med Strange Situation test, hvor barnet udsættes for en række afbrydelser i kontakt og genforeninger, viste følgende tilknytningsmønstre (Ainsworth, 1978): B. Sikker tilknytning (65%) A. Ængstelig, afvisende tilknytning (20%) C. Ængstelig, ambivalent tilknytning (10%) Siden tilføjedes et fjerde mønster: D. Ængstelig, desorganiseret tilknytning atypisk tilknytning (5%)

21 Hvad afgør barnets tilknytningsmønster? Tilknytningspersonens sensitivitet (Ainsworth): * sensitivitet insensitivitet * accept afvisning * samarbejde indblanding * tilgængelig ignorerende Barnets temperament Den psyko-sociale kontekst Medicinsk/neurologiske tilstande

22 Tilknytningsmønstrenes stabilitet Tilknytningsmønstre har vist sig at være relativt stabile gennem livet Tidlige tilknytningsmønstre genfindes i den voksnes relationer, fx parforhold Tidlige tilknytningsmønstre synes at gentages i personens forhold til egne børn (transgenerationel effekt)

23 Tilknytningsmønster og personlighedsudvikling Sikkert tilknyttede børn har større selvtillid, de er mere tillidsfulde og nysgerrige. Undersøgelser tyder på, at de udvikler højere grad af resiliens, dvs. modstandsdygtighed overfor psykiske belastninger Ængsteligt, afvisende tilknyttede børn udvikler lavere selvværd, bliver mere fjendtlige og opmærksomhedskrævende Ængsteligt, ambivalent tilknyttede børn beskrives som anspændte, impulsive og let frustrerbare Ængsteligt, desorganiseret tilknyttede atypisk tilknyttede børn har risiko for fejludvikling, fx i form af adfærdsforstyrrelser eller selvdestruktiv adfærd

24 Attachment in the life cycle In early childhood all four qualities of attachment belong to the parents. At school-age proximity maintenance increases in relations to peers, but separation distress remains in the relation to the parents. In adolescents in the course of romantic relationships separation distress and the feeling of secure haven becomes increasingly attached to the love-object. Only the secure base remains in the relation to parents. In adults mostly the longtime-companion or spouse takes over the role of the main attachment figure which belonged to the parents in childhood (Hazen,Zeifmann, 1999). (Wolfgang Berner, 2011)

25 Søskendeincest Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer, herunder tilknytningsforbedrende indsatser

26 Børn/unge med overgrebsadfærd søskendeincest Hvad ved vi fra udenlandske og skandinaviske studier? Data fra det første danske sample Indsatser og behandlingserfaringer et case og metode exempel

27 Ud Børn < 12; unge >12 Børn med sexuelt bekymrende adfærd (SBP)(Sexual Behaviour Problem) Unge med sexuelt krænkende adfærd (SHB)(Sexual Harmfull Behaviour) Mimi Strange

28 Unge med sexuel overgrebsadfærd I forhold til forskning som fokuserer på voksne krænkere er forskning om unge som har begået sexuelle overgreb begrænset En metaanalyse af 57 studier viser at følgende aspekter er overrepræsenterede hos unge som begår sexuelle overgreb: Har tidligt i livet været udsat for sexuelle overgreb Har været exponeret for sexualitet, sexuel vold og pornografi Har vanskeligt ved såvel at håndtere egne følelser som være i samspil med andre Konklusion på metaanalysen er at sexuelle overgreb begået af unge ikke bare kan forstås som udtryk for en generel antisocial problematik Der mangler skandinaviske studier

29 Unge med sexuel overgrebsadfærd Unge som begår sexuelle overgreb har oftere end andre unge oplevelser af omsorgssvigt og mishandling i barndommen og har dermed mangler i deres mentaliseringsevne samt højere grad af tilbagetrækning, social angst mv (Boyd et al 2000;jonson-Reid&Way,2001) Har oftere svært ved at identificere egne og andres følelser og ved at etablere og opretholde meningsfulde positive relationer til jævnaldrende (Moriarty et al,2001)

30 Tilknytning og sexuelle overgreb Studier har påvist sammenhæng ml. oplevelser af manglende nærhed til primære tilknytningspersoner i barndommen og sexuelle overgreb mod børn senere i livet (Marshall,1995, Pitchers et al 1998) Hvis et barn tidligt har været afvist af sine forældre, kan dette i sig selv forudsige at den pågældende senere i livet udvikler sexuel overgrebsadfærd hvilket indikerer at tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede (Marshall&Mazucco1995;Smallbone&Dads,2000)

31 Søskendeovergreb I et sammenlignende studie af unge, der havde forgrebet sig sexuelt på søskende, med en gruppe unge der havde forgrebet sig på ofre uden for familien, sås det at søskende-overgriberne i højere grad var vokset op med forældre med høj grad af indbyrdes konflikter, en negativ familieatmosfære, mere afvisende forældre og højere grad af fysisk afstraffelse (Worling 1995) En familiedynamik med afvisende forældre, misbrug og konflikter ml de voksne, spiller en hovedrolle i unges udvikling af sexuel overgrebsadfærd mod en søskende. Tidvist er grænsen mellem hvem der er offer og hvem der er krænker uklar (Schwartz et all 2oo6)

32 Definition af søskende incest Nogle definerer søskendeincest som en sexuel relation ml individer som har en eller begge forældre fælles (Smith&Israel 87) Andre finder det mere meningsfuldt at tale om psykologisk incest dvs overskridelse af sexuelle barrierer som existerer mellem mennesker som kalder sig selv en familie (Perlmutter et al,1982)

33 Studier har vist en række ens familiemønstre Utilgængelige forældre (fraværende, misbrug, psykisk sygdom) Hvis samboende forældre exponeres børnene for et sexualiserende klima samt udenomsægteskabelige relationer Fraværende fædre og kaotiske opvækstmiljøer kan føre til at piger udnyttes sexuelt af deres brødre (Cyr et al 2002)

34 Søskendeincest Søgen efter trøst og nærhed kan således føre til en gensidig sexualiserende adfærd som siden bliver til overgrebsadfærd, hvis den ene søskende (oftest den ældste) udvikler et større behov for sexuel stimulans (Svedin&Bank,2002) Studier viser at en stor del af forældrene i familier hvor søskendeincest forekommer, selv har været ofre for sexuelle og/eller fysiske overgreb som børn (Adler&Schutz 1995;Cyr et al 2002) Manglen på forældre engagement muliggør endvidere at overgrebene kan ske uden at de opdages (DiGiorgi-Miller,1998)

35 Egen udsathed Unge der begår sexuelle overgreb har oftere end andre unge været udsat for sexuelle og fysiske overgreb, er opvokset med omsorgssvigt og social isolation, har dårlig impulskontrol og kognitive vanskeligheder (Camp et al 2005) Ca halvdelen af børn under 13, som begår overgreb, er selv sexuelt misbrugte (Svedin&Bank 2002) Ca 1/3 af unge (over 13 år) der begår overgreb er selv misbrugte

36 Den tydeligste udviklingsrelaterede faktor som skiller de, som begår sexuelle overgreb mod børn fra andre lovovertrædere er at krænkerne selv i højere grad har været udsat for overgreb som børn. Årsagssammenhængen er dog ikke klarlagt (Systematisk litteraturoversigt. Statens beredning for medicinsk utvärdering,2011,s.23)

37 Overgreb i familien Børn/unge som begår overgreb mod børn anvender mindre vold i forbindelse med overgrebene, er oftest i familie med ofret og har generelt svært ved at relatere til jævnaldrende (Hunter et all, 2003) Majoriteten af unge som begår sexuelle overgreb vælger sit første offer indenfor familien

38 I Worlings studie (2001) havde 70 % begået overgreb mod søskende Dette kan betyde at offer-preference muligvis styres af andre faktorer end sexuelle interesser, exempelvist kompensation for manglende omsorg i kombination med tilgængelighed I studie af Shaw et all(2000) af børn der havde forgrebet sig på børn, var 51% søskende incest

39 Studier som fokuserer på selve overgrebshandlingen viser at samleje er hyppigere forekommende ved søskende incest end ved overgreb begået udenfor familien

40 Incesttabu og tilknytning Tilknytningen mellem børn som vokser op sammen fra de er helt små leder til sexuel hæmning, dvs de tænder ikke på hinanden sexuelt Bindingen ml børn der vokser op i samme familie under normale omstændigheder leder til sexuel hæmning, mens den binding, der sker mellem søskende, udsat for omsorgssvigt, i stedet leder til at sexualiteten vækkes (tidefors,2010)

41 Incesttabu og tilknytning Børn der er vokset op sammen i den samme kibbutz fra fødsel til 6 år etablerer sjældent senere kærlighedsforhold mens ægteskab er almindeligt mellem børn som begynder at leve sammen i kibbutzer efter 12 års alderen. Konklusionen er at tidlig bonding resulterer i overholdelse af incesttabu (Erickson,1999)

42 Hans og Grete Søskendeincest kan forstås som en måde at kompensere for utilfredsstillede behov for omsorg og trøst Det er rimeligt at antage at det i familier med en generel mangel på sexuelle grænser er sværere at etablere og opretholde et incesttabu og at dette tabu ikke er stærkt nok hos de der begår overgreb mod søskende De som begår søskendeovergreb er oftest børn/unge og har for nogens vedkommende endnu ikke lært at tyde de sociale koder som omgiver sexualiteten (Caffaro&Con-Caffaro,2005)

43 For nogens vedkommende er denne manglende tydning af sociale koder bestemt af begavelseshandicap, neuro-psykiatriske lidelser (ADHD, Autisme mv)

44 sammenfatning Tidligt omsorgssvigt spiller en rolle i udvikling af overgrebsadfærd Omsorgssvigt giver dels ringere reflektions- og indlevelsesevne som nedsætter muligheden for at sætte sig ind i ofrets oplevelse og dels kan overgreb være en måde at kompensere for utilfredsstillede behov (for nærhed etc) Unge som begår overgreb vælger oftest sit første offer i familien Søskendeovergreb er oftest grovere og pågår i længere tid

45 sammenfatning Søskende-krænkere er oftere: Fysisk, sexuelt og psykisk misbrugte Opvokset med afvisning fra forældre og højt konfliktniveau mellem forældre Familialt dysfunktionelt miljø, herunder sexuelt dysfunktionelt Familiedynamikker spiller en hovedrolle i skabelse af en kontext, hvor søskendeincest kan forekomme

46 sammenfatning Søskendeincest handler mere om tilfredsstillelse af emotionelle behov end sexuelle behov Mange tidligere studier har fokuseret på den krænkende adfærd/overgrebskarakteristik mens få har haft fokus på relationen mellem søskende

47 sammenfatning Det antages at den omstændighed alene at være afvist af forældre tidligt i livet kan disponere den pågældende for sexuel krænkende adfærd og der ses således en nær sammenhæng mellem tilknytningssystem og sexuel udvikling Tilknytning mellem søskende vil under normale omstændigheder føre til sexuel hæmning, mens tilknytning som resultat af uopfyldte behov kan vække sexualiteten Forældre der ikke er til rådighed øger behovet for kontakt mellem søskende for at tilfredsstille behov for nærhed/trøst som kan blive sexualiseret

48 Længsel efter kærlighed uden sex Teenagedreng som har begået et sexuelt overgreb, interviewet af Inga Tidefors, 2010 Sexualitet er klædt i en symbolsk dragt, som de fleste er enige om. For de drenge, som selv var udsat for forældreovergreb, opstår spørgsmål som hvad sker der med barnets tilknytning, symbolverden, mentaliserings- og følelsesmæssige evne, når det oplever sexualitet sammen med en forældre? Samme spørgsmål kan stilles om drengenes ofre, ikke mindst om de ofre som var søskende; hvad blev konsekvenserne af at være med til sexualitet sammen med en bror (Tidefors, 2010, p.156, min oversættelse)

49 Det første danske sample JANUSCentret Data: >200 børn/unge (4-18 år)som har forgrebet sig sexuelt på andre børn >350 ofre (overvejende børn ml 3 og 12 år) I alle sager kender de to parter hinanden 25% søskendeincestsager Indsatser: Psykologiske undersøgelser Psykologisk behandling (gruppe & individuelt) Mediationsmøder (møde mellem offer og krænker) Forældregrupper & familiebehandling

50 Tilknytningsevne Psykologisk undersøgelse af 170 børn/unge i JANUSCentret 11 % havde evne til at etablere en tæt tilknytning til andre og danne nære og gensidigt givende interpersonelle relationer. 89 % viste sig at have tilknytningsproblemer og svært ved at stole på og danne nære og gensidigt givende relationer til andre.

51 Psykologisk undersøgelse cont 3/4 af klienterne var præget af betydelige følelsesmæssige vanskeligheder. Lidt over halvdelen havde en utilstrækkelig interpersonel og social kompetence og mere end 4/5 havde problemer i forhold til at indgå i tilfredsstillende og gensidigt givende interpersonelle relationer.

52 Psykologiske undersøgelser konklusion Mange føler sig så socialt usikre, at de ikke magter at opbygge ligeværdige relationer med jævnaldrende. Mange fremviser et usikkert tilknytningsmønster, som indikerer, at de har svært ved at stole på og føle tillid til andre mennesker. Samlet må det konkluderes, at evnen til at indgå i sociale og interpersonelle situationer på en hensigtsmæssig og uproblematisk måde er læderet hos langt de fleste af de henviste børn og unge.

53 Baggrundsfaktorer i det danske sample Mange har neuro-psykiatriske lidelser Begavelseshandicap, ADHD, autismespektrum Udsat for omsorgssvigt Er sexuelt misbrugte, jo yngre jo oftere Er opvokset med dysfunktion i familien Er ofre for eller vidne til vold i familien Exponeret for voksen sexuel aktivitet i hjemmet

54 De yngste børn 6-12 år har oftere været udsat for sexuelle overgreb (50%), mens tallet for hele samplet er ca 1/3 Jo yngre børn med sexuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd er jo oftere er de selv ofre for overgreb

55 Søskendesager 25% (200 sager) Søskenderelation: ( 302 ofre)offerdata 50% helsøskende (søster30%; bror 20%), Halvsøskende 29% og 21% stedsøskende

56 30 Offers relation til klient

57 Data Ofre i søskendesager 80% af ofrene er < 11 år 52% mellem 3 og 8 år Søskendeofre er yngre end i det samlede sample Flere overgreb end i det samlede sample Længerevarende (20% stået på i flere år) end.. Mere alvorlige overgreb (50% penetration)

58 Søskende udsættes således oftere for overgreb, som er alvorligere og står på over længere tid - og ofrene er yngre ved onset

59 Søskende versus resten af samplet 80 % søskende < 11 år; i resten af samplet er det 67% Flere overgreb;13% søskende udsat for overgreb; 6% i resten af samplet I det samlede sample varighed på 1 dag i 51% af sagerne; i søskendesager 25% 19 søskendesager har stået på i årevis; 10 % i samplet

60 Indsatser Psykologiske undersøgelser (af personlighed, begavelse og screening for opmærksomhedsforstyrrelser) Klinisk interview med barn/ung; forældreanamnese Gruppebehandling- giver mulighed for at øve sociale kompetencer, øve mentalisering mv; skrive breve til offer mv Differentierede gruppetilbud for normalt begavede, for børn/unge med udviklingshæmning, med ADHD, med autisme Behandling som omfatter både krænkelser af andre og egne offeroplevelser Mediationsmøder :Møder mellem offer og krænker og familie

61 Gruppebehandling i gruppen kan den unge opleve at modtage støtte fra jævnaldrende og øve sig i social kompetence i gruppen vil følelsen af isolation kunne brydes og det hemmelighedskræmmeri som almindeligvis understøtter overgreb vil kunne ophæves i gruppen kan man bevidst træne i at være sammen med andre på en struktureret måde, som ikke er krænkende eller grænseoverskridende

62 Møde mellem offer og krænker i søskendeincestsager Mediationsmøder af afhold i 25 % af 100 behandlingssager Alle mediationsmøder har været i søskendeincestsager Mediationsmøder heler osse relationer og tilknytning mellem andre i familien end de to søskende

63 søskendeincest En afgørende faktor i forhold til at etablere et potentielt helende fokus er at der existerer en fortidig og dermed potentiel fremtidig relation mellem den overgriberen og ofret Regulering af den fremtidige kontakt som beskytter ofret og gør krænkeren ansvarlig på en meningsfuld måde indenfor den sociale kontext hvor overgrebet foregik Alternativet til reparation af relationen er en smertefuld ødelæggelse af relationer i familien

64 Re-membering Genmedlemsgørende samtaler Gensamling af medlemmerne altså de skikkelser der hører til ens livshistorie (White,2206/2008)

65 Genmedlemgørelse Genmedlemsgørelse er en hensigtsbestemt, særlig genforening (White, 2006/2008) Ved mediation inkluderes man i flokken igen. Ingen kan leve med at blive ekskluderet fra sin flok/familie; Mediation = genmedlemsgørelse Påvirker osse andre end de to hoved- aktører (offer og krænker)

66 Behandlingsmetoder Mediationsmøder er et led i det terapeutiske arbejde Kombineres (oftest) med gruppebehandling (25x2 timer)- efter psykologisk undersøgelse Forældregruppe og/eller samtaler Søskendesamtaler (ikke krænkende søskende) Familiesamtaler Terapeutisk behandling af offeret Opfølgende samtaler med hele familien

67 Forberedelse af mødet mellem offer og krænker Arbejde med ofret identifikation af behov og hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet Arbejde med krænkeren påtage sig ansvaret, undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til at møde den store udfordring det er at skulle stå frem ved mødet som overgriber Arbejde med øvrige deltagere: Forstå at mødet skal være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er ikke et forum for angreb og marginalisering

68 Spørgsmål og svar Offeret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sine svar på spørgsmålene sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sin undskyldning Overgriberen har skrevet breve fra offeret til sig selv og til offeret

69 Reflektioner fra interviews med aktørerne i et offer-krænker møde Søskendeincestsag med fraskilte forældre Søren 17 år (krænker) Emilie 7 år (offer) Far Preben (krænkers far), gift med (Sted)mor Birgit (offerets mor) Mor Lis (krænkers mor), skilt fra Preben Psykolog Hanne (offerets psykolog); extern Thomas og Michael (Birgits sønner/offers stedbrødre)

70 Mediator Krænker Offer Krænkerbehandler Offerbehandler Forælder Forælder Forælder Forælderbehandler Forælderbehandler Søskende Søskende Søskendebehandler

71 Reflektioner over konsekvenser hvis mødet ikke var lykkedes Sørens mor: Så var det jo endt i lidt af en katastrofe ( ) Jeg tror ikke, tiden kan læge det, det tror jeg ikke på. Offerets psykolog påpeger konsekvenserne for Søren: Hvis ikke der havde været mediation, så var Søren ikke på vej til at blive genindlemmet i familien, det tror jeg ikke.

72 Reflektioner over konsekvenser hvis mødet ikke var lykkedes Emilie: Jeg ville slet ikke have haft det gode forhold til Søren, som jeg har Emilie fortæller selv, at det bedste ved mediationen, det var: At jeg fik svar på de spørgsmål, som jeg havde haft i mit hoved i flere måneder. Endelig har det stor betydning for Emilie, at Søren igen kunne blive en del af familien. Hendes mor siger: Det var en kæmpe lettelse for Emilie fordi hun savnede ham.

73 Offerets psykolog Hun (Emilie)har især nydt, ja både at Søren kom i familien igen, og så at Preben (far til krænker) og Birgit (mor til offer) nu arbejdede meget med at få Søren til at komme (på besøg) igen og reparere på deres indbyrdes relationer og få familien til at fungere på en ny måde

74 Far til krænkeren Preben pointerer: Altså der var slet ingen tvivl om, at mediation var den eneste vej frem. Der var ingen andre veje. Jeg prøvede at se, om jeg kunne lave et eller andet herhjemme, men det kunne bare ikke lade sig gøre. ( ) Følelserne hos de forskellige mennesker var så rå, at man blev nødt til at have en eller anden form for kontrolleret proces omkring det, det er der slet ingen tvivl om. Preben har gennem hele den svære proces været splittet mellem sin loyalitet over for sin hustru og sin loyalitet over for sin søn. Preben fortæller: Uden (mediation i) JANUS så er jeg ret sikker på, vi var gået fra hinanden.

75 Krænkers reflektioner over konsekvenser i familien hvis mødet ikke var lykkedes Søren : Det kan da godt være min far og Birgit var blevet skilt, og det kan også godt være, de var blevet sammen, men båndet ville aldrig nogensinde være oprettet på samme måde ( ) Jeg tror aldrig, jeg havde snakket med dem igen sådan for alvor

76 Offerets psykolog om selve mediationsmødet Emilies psykolog : Og da jeg så, de havde øjenkontakt lige fra starten af, så tænkte jeg: Det her det kommer til at gå godt! I hvert fald mellem de to. Emilie sagde, hun tænkte kun på kontakten til Søren, og Søren havde haft det lige sådan. ( ) Hun var slet ikke påvirket af resten af familien. Det tror jeg var vigtigt for hende. ( ) For det betyder, at det blev jo en reparation mellem hende og Søren.

77 Krænkeren om selve mødet Søren : At blive sat helt der for enden af bordet - det gav en samtale mellem mig og Emilie, og det var dét, jeg ville. At de andre hørte med, så de kunne få ro i sindet, var helt kanon, men som det drejede sig om, var det et møde mellem mig og Emilie.

78 Krænkeren om effekten af mødet Søren : Jeg blev meget indelukket af det der, og altså det sætter stadig præg på mig, at det er sket. Jeg er stadig mere indelukket, end før det skete og holder mig mere til mig selv, men efter mediationen i forhold til lige før mediationen, der er der kæmpe forskel. ( ) Jeg har tidligere skrevet breve, som jeg aldrig har fået sendt, men bare for at få ordene ud, men det har aldrig rigtig virket før på samme måde som mediationen.

79 Krænkers mor. Sørens mor : Det mest meningsfulde var selvfølgelig, at Emilie og Søren fik talt sammen og kigget på hinanden og kigget hinanden i øjnene, og at Søren fik lov til at sige undskyld, som han jo havde gået og ventet på i mange måneder. Det har han jo gerne villet længe. Og så for alle os andre også at høre det og se det, især for Thomas (stedbror til offer) og Michael (stedbror) og Birgit (offers mor), foruden Emilie selvfølgelig, men det var godt at se dem tage imod det og komme videre og være positive over for det, fordi så kunne man ligesom se, nå men det kan godt være, det bliver godt igen.

80 Effekt af mødet Ofrets mor, Birgit fortæller om den effekt, mediationen har haft for deres familie: Det har givet Søren velkommen adgang til os igen. Sørens far, Preben supplerer: Der er ikke blevet slået en streg over noget som helst, men han har haft mulighed for at komme med den undskyldning, og der ligger en forklaring på, hvad det er, der skete. Søren nævner selv: Altså det har virkelig gjort mit liv meget mere positivt ( ) Jeg kan ikke rigtig lægge andre ord i det end bare at være meget gladere og ikke have den der sky af konstant tvivl. Endvidere: Jeg er kommet tættere på min far

81 Sekundær soning Mediation synes ikke blot at have en effekt på selve ofret og klienten samt deres allernærmeste. Der sker endvidere relationsforbedrende arbejde i den øvrige familiekontekst. Ofrets mor, Birgit: Altså min ældste søn, han kunne slet ikke forestille sig, at han nogensinde kunne kigge Søren i øjnene igen, og efter mediationen var det helt anderledes. Ja, men han blødte helt op efter mediationen, og det er Emilies storebror, altså dét betyder meget!

82 Sekundær soning Herudover sker der også en ændring imellem de to sammenbragte familier (her mellem mødrene). Birgit (offers mor) : Det var også vigtigt for mig at sidde over for Sørens mor (krænkers mor), det var det virkelig. ( ) Og jeg kan bare mærke altså, at der til sidst så kunne hun kigge mig i øjnene igen, og faktisk jeg kunne bare mærke, at hun rakte lidt ud igen ( ) Det var okay før, men altså jeg kan bare mærke, at det er blødt op igen, og hun kan måske bedre forstå mig, og jeg kan bedre forstå hende.

83 Referencer Tidefors, I. (2010). Det känns som jag inte har haft nåt riktigt liv än. Fyrtiofem tonårspojkar som har begått sexuella övergrepp. Forskningsrapport 1, Statens institutions Styrelse (SiS). Autoriseret psykolog og lektor i psykologi,göteborgs Universitet. Tidefors, I. (2010). Sibling Incest: A literature review and clinical study. Journal of Sexual Aggression, 16. Side Behandlingsmetoder för personer som begått eller risikerar att begå sexuella övergrepp mot barn. En systematisk litteraturöversikt.statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU,2011)

HINDSGAVL Forskningsnetværket om sexuelle overgreb mod børn. KONFERENCE 5. og 6. september Hindsgavl

HINDSGAVL Forskningsnetværket om sexuelle overgreb mod børn. KONFERENCE 5. og 6. september Hindsgavl HINDSGAVL Forskningsnetværket om sexuelle overgreb mod børn KONFERENCE 5. og 6. september Hindsgavl Tirsdag d.6.september Tema: Sexuelle overgreb og tilknytning Behandling af børn udsat for seksuelle overgreb

Læs mere

Mimi Strange, Centerchef i Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision

Mimi Strange, Centerchef i Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision , Centerchef i Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Tilknytning, sexuelle overgreb og mediationsmøder/genoprettende møder Børn og unge med sexuel overgrebsadfærd

Læs mere

SMISO- Senter mot incest og seksuelle overgrep Traume og unge som krenker seksuelt

SMISO- Senter mot incest og seksuelle overgrep Traume og unge som krenker seksuelt Konferense 17.03.2015 SMISO- Senter mot incest og seksuelle overgrep Traume og unge som krenker seksuelt Søskenincest -Hvordan rammes familien og hva kan gjøres for å hjelpe? Mimi Strange, Direktør, JanusCentret

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Mimi Strange, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog

Mimi Strange, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog , Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog 9:00 10:15 Tilknytning og sexuelle overgreb v/ søskendeincest Mediationscase

Læs mere

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/11 2016: MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE MIMI STRANGE, DIREKTØR, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef Mimi Strange, JANUSCentret

VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef Mimi Strange, JANUSCentret VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef, JANUSCentret Hvad ved vi? Præsentation af det første danske sample (>200 børn ml. 4 og 18 år); Børns sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Status JanusCentret 2003-2012 JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: 33 69 03 69

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl.

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. Offer møder krænker Mødet mellem offer og krænker indgår som en del af den kliniske behandlings praksis over for børn eller unge og deres familier. Sidste del af serien om Projekt JANUS lægger sin hovedvægt

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

krænker Når børn og unge

krænker Når børn og unge modelfotos: bam/scanpix Projekt JANUS Af Mimi Strange Når børn og unge krænker Gennem fem år har Projekt JANUS indsamlet viden om og erfaring med behandling af børn og unge, der begår seksuelle overgreb

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Børn i bevægelse 9. December 2015

Børn i bevægelse 9. December 2015 Børn i bevægelse 9. December 2015 Anne-Sophie Dybdal, seniorrådgiver på børns beskyttelse (asd@redbarnet.dk) ) 2 3 Inhold 1. Intro 2. Børn i bevægelse- vores teorigrundlag 3. Red Barnets konkrete arbejde

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Portræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle

Portræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle Portræt af de unge Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. Projekt JANUS tilbyder ambulant behandling til drenge og piger i alderen 6-18 år med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd og deres familier.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Bachelorprojekt på pædagoguddannelsen.

Bachelorprojekt på pædagoguddannelsen. Bachelorprojekt på pædagoguddannelsen. Omsorgspersoners tilknytnings betydning for spædbarnet. Navn: Majka Pedersen Klasse: PGE 10D Studienummer: 145452 Skole: Via University College Horsens Studie: Pædagoguddannelsen

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Målgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp

Målgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Målgruppekendskab v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Kvalificeret selvbestemmelse - en udviklingsopgave for unge (Sven Mørch) Kvalificering: udviklingen af færdigheder og kompetencer i krævende og

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE

CENTER FOR BØRN OG UNGE Statusrapport IX: 22.12. 2010 1.6.2012 Samlet status 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

- Forebyggelse og handlevejledning.

- Forebyggelse og handlevejledning. Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE

CENTER FOR BØRN OG UNGE Statusrapport VII: 1. 3. 2009-1. 3. 2010 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, 3. 1620 København K Tlf.: 33

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

UNGE KRÆNKERES BAGGRUND

UNGE KRÆNKERES BAGGRUND UNGE KRÆNKERES BAGGRUND De er som børn typisk blevet omsorgssvigtet, fysisk og psykisk. De er blevet truet eller slået hjemme. Følelser har de svært ved at finde ord til. I den anden af tre artikler gennemgår

Læs mere

Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge

Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Bachelor Projekt 2015 Navn: Anne Kathrine Reenberg Jørgensen Studie nr.: 16 56 61 Eksaminator: Rasmus Herholt Hvid Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Campus

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge Det første overgreb er det vigtigste at forebygge To år med landsdækkende hjælp til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - en del af Overgrebspakken 2013-2016 Udarbejdet af JanusCentret,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN?

GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN? DEN 9:E NORDISKE KONFERENSEN OM BARNMISHANDEL OCH OMSORGSSVIKT STOCKHOLM, 22-25 MAJ 2016 GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN? NFBO KONFERENCE STOCKHOLM, 23.MAJ

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

Parforhold og tilknytning

Parforhold og tilknytning Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand.

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere