En definition: Stammen er - Reaktioner på fravær af forudsætninger for flydende tale, Tom Green (Green, 07)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En definition: Stammen er - Reaktioner på fravær af forudsætninger for flydende tale, Tom Green (Green, 07)"

Transkript

1 STAMMEN - DYNAMISK SET En ikke-stammende klinikers refleksioner, iagttagelser og tolkninger - Eigil Laulund På baggrund af 30 år med stammebehandling som det centrale indhold i et logopædisk arbejdsliv. Introduktion: Det følgende er en beskrivelse af de modeller og forståelsesrammer, jeg har arbejdet ud fra og selv opbygget i et samspil med stammende personer og grupper i alle aldre og mange forskellige sammenhænge. Jeg har været inspireret af mange foredrag og artikler og altid brugt mine egne erfaringer som sold når jeg har valgt teori og inspiration, som kunne passes ind i min praksis. Det må understreges at det ikke kun drejer sig om inspiration fra det logopædiske fagområde. Ofte er det kunst, musik, psykologi, filosofi og litteratur der har bidraget, og så naturligvis naturvidenskabelige emner i det hele taget. Fysikeren Jens Martin Knudsen sagde i en tv-udsendelse få år før sin død: Videnskab er ikke sandhed og sandhed er ikke videnskab. Med udgangspunkt i dette citat vælger jeg at fremlægge mine personlige iagttagelser og refleksioner i den virkelighed, der har været min - min sandhed. Jeg forstår stammen som et dynamisk fænomen, der kalejdoskopisk ændrer sig efter ydre og indre omstændigheder og opleves forskelligt af alle. Min beskrivelse tager afsæt i en definition af Tom Green og Charles van Ripers forestilling om en konstitutionel disposition. Herefter er det i høj grad mangfoldige faktorer i et tilfældigt og vilkårligt samspil der former det enkelte menneskes stammemæssige skæbne. Jeg redegør for vigtige faktorer, som jeg ofte støder på, og for min tolkning af sammenhænge, inspireret af Bernard-Thomas Hartman og Rune Stenborg. Endelig skitserer jeg en model som udgangspunkt for det terapeutiske arbejde med stammen. En definition: Stammen er - Reaktioner på fravær af forudsætninger for flydende tale, Tom Green (Green, 07) Stammen er en naturligt forekommende variant i alle befolkninger til alle tider. Stammen er svær at afgrænse og indtil videre er der ikke dukket definitioner op der tilfredsstiller alle krav om afgrænsning, præcision og rummelighed. Flydende tale udgør sammen med normal ikke-flydende tale normal tale, og udgør i almindelighed også den største del af talen hos personer, der stammer. Stammen er REAKTIONER Neuromotoriske adfærdsmæssig forandring af adækvate bevægemønstre. Emotionelle oplevelse af ubehag, kritik, vrede, frygt som søges undgået. Kognitive forestillinger og tanker om hændelser i fremtiden med særlig vægt på andre menneskers vurderinger. Med tiden tenderer alle reaktionsmønstre til at blive automatiserede, samtidigt med at der stadig finder en udvikling eller afvikling sted i overensstemmelse med den enkelte persons oplevelse af sin eksistentielle situation og vurdering af succes, tilfredshed og komfort. PSI og stammen forstået som reaktionsmønstre på tre niveauer I overensstemmelse med Tom Greens definition kan man ved at undersøge den enkeltes stammerelaterede reaktionsmønstre få et skøn over, hvorledes stammeproblemerne opleves og griber ind i tilpasning og forestillinger om fremtidige muligheder. PSI: Perception of Stuttering Inventory. (Woolf, 1967) Ved hjælp af et spørgeskema skabes en profil over oplevede symptomer på adfærd der har til formål at skjule stammen eller få ordet frem, undgåelser, der skal hindre eller fjerne et oplevet ubehag og forventninger om en risiko for at opleve den ene eller anden negativt ladede situation i en given kontekst, før den er indtruffet.

2 Når en person med et etableret stammeproblem får forelagt sine egne svar på dette spørgeskema, er det som regel første gang vedkommende har en mulighed for at forstå, at stammen styrer i hverdagen fra forskellige fysiologiske og psykologiske niveauer: Et neuromotorisk avanceret beredskab til at tackle stammeøjeblikket, som er automatiseret og initieres hurtigere end bevidste processer kan følge med til, svarende til overlevelsesreflekser af forskellig slags. Anskuet på denne måde er stammen ganske vist noget man selv udfører, men uden at kunne tage ansvaret for at det indtræffer og uden at kunne efterligne den præcise adfærd. Et emotionelt beredskab, hvor følelser med negativ ladning forbindes med bestemte situationer i det øjeblik de indtræffer, eller når de opleves som forestående. Psyken reagerer med en umiddelbar rationale, der tenderer at dominere alle andre aktuelle hensigter i det givne øjeblik med det formål at undgå følelsen. Ofte er personen ikke bevidst om at processen er foregået, idet den oprindelige intention samtidig fortrænges. Et kognitivt beredskab, hvor en konstant proces af rationaler analyserer og fantaserer fremtidige situationer og tillægger dem konsekvenser, betydninger og risici, med det formål at forsvare sig imod dem, idet selvbilledet er truet, hvis dette eller hint indtræffer. Meget ofte er det andre menneskers opfattelse af personen, der tillægges afgørende betydninger. Erkendelsen af disse tre niveauers eksistens og bearbejdning af deres individuelle konsekvenser er af afgørende betydning for varige forandringer i håndteringen af stammeproblemer. Den har stor betydning for såvel planlægning af behandling som udsigten til positiv effekt af den. Stammens dynamik Diskussionen om stammens årsager og udvikling kan ikke føres på baggrund af dokumenterede videnskabelige data. I det følgende redegøres for en forståelsesmodel som er meningsfuld i forhold til klinikerens erfaringer og målsætning med stammeterapi. Inspireret af Charles van Ripers stammetestamente (Udtryk, 6,1994) kan følgende udviklingstendens udledes: 1. Der foreligger en konstitutionelt betinget tendens. 2. En motorisk sekvensforstyrrelse. 3. Denne medfører et behov for udsættelsesadfærd. 4. Udsættelsen opnås ved en gentagelse af 1. stavelse eller en forlængelse af 1.lyd: Primærstammen (Normal ikke-flydende tale, er det samme uden neurologisk disposition.) Lette gentagelser og forlængelser med opretholdt luftstrøm (Stromsta 65). Disse er harmløse i sig selv og vil næsten altid forsvinde med udvikling af større sproglig kompetence. Sekundærstammen: Et hierarki af fonologiske, sproglige og emotionelle reaktioner på forekomsten af ikkeflydende tale. Vil ofte føre til fastlåsning i stammeadfærd og udvikling af stammeproblemer: - negativt selvbillede og hæmmede sociale relationer. Det hierarkiske knytter sig til den stadigt større afvigelse fra den normale taleadfærd og gav i 70 erne anledning til at konstruere nedenstående bekymringsbarometer. Bekymringsbarometer: (efter SFA video, 1979) 8 undgåelse, 7 frygt, 6 anspændt kamp, 5 tonehøjde ændring, 4 øget muskeltonus - tremor 3 lydforlængelser, 2 neutralvokal (øh), 1 mange gentagelser (>3). I perioden fra var det god latin at forsøge at bakke den negative udvikling for at fremme brugen af gentagelsesstammen (hoppe-på-ordene). Nyere forskning har sået tvivl om sammenhængen mellem 2

3 stammesymptom og prognose; derimod er der ikke forsket i tendenserne i udviklingen af stammesymptomer hos de børn, der forsætter med at stamme. Udvikling - fra et barn, der stammer - til etableret undgåelsesstammen. Begrebet spontant ophør af stammen hos børn og det mere tvivlsomme begreb småbørnsstammen har spillet en central rolle i forebyggelse og intervention i Danmark i anden halvdel af det 20.århundrede. I det 21.århundrede er det atter aktualiseret, dels på grund af forskningsresultaterne omkring E. Yairis team, dels på grund af udbredelsen af Lidcombe programmet i Skandinavien. Forskningen vedrørende stammen hos børn opererer med en tidlig stammedebut omkring 2-årsalderen og hurtigt spontant ophør af stammen for en stor majoritet af børnene. Der aftegner sig specifikke grupper, der med større sandsynlighed end andre tilhører denne majoritet. Denne forskning knytter sig til statiske data og siger ikke noget om sammenhængen mellem forhold eller omstændigheder hos det enkelte barn. Nyere dansk forskning har understreget to forhold: at stammens årsag er multifaktoriel og at dens udvikling er ikke-lineær og irreversibel. (Månsson, 05). Det er min opfattelse at årsagen er ukendt, men at omstændighederne omkring udviklingen af stammen som fænomen og problem hos den enkelte baserer sig på et unikt, individuelt sammenfald af (uheldige) omstændigheder. Selvom der kan være tvivl om de præcise procenter er det stadig et faktum at majoriteten af små børn, der begynder at stamme holder op igen efter kort tid, medens en minoritet fortsætter med at stamme. Et postulat om børnestammen: Majoriteten af børnene holder op fordi: De har lært sig hensigtsmæssige strategier. De har overskud (nok) af ressourcer. De udvikler ingen frygt, som de ikke kan håndtere. Minoriteten af børnene bliver ved med at stamme fordi: De lærer sig uhensigtsmæssige strategier. De kommer i situationer, hvor deres ressourcer ikke slår til. De akkumulerer negative erfaringer, der efterhånden bliver til frygt for bestemte situationer, som de derefter forsøger at undgå. Hvis de hertil anvender uhensigtsmæssige strategier er der dannet en ond cirkel. En hypotese: Minoriteten støttes med legegruppe som pædagogisk intervention Fordi man her kan: Støtte barnet så det kan udholde sin stammen, reducere undgåelsesbehovet og tage drivkraften ud af den onde cirkel. I gunstigste fald vil barnet kunne etablere en god cirkel. Selv når dette ikke sker, får barnet megen støtte til at trives med sin kommunikation og måske også til at anvende en mildere stammen, fordi det at stamme bekræftes i gruppen. De stammeproblemer, der kan blive en følge af at høste negative erfaringer med talen hæmmes i at vokse urealistisk. To automatiske systemer Bernhard-Thomas Hartmans teori Norsk-amerikaneren Bernhard-Thomas Hartman, der virkede i Norge i en lang årrække, præsenterede på Verdenskongressen i Linköping i 1995 en model. Han beskrev stammen som et automatiseret neuromotorisk taleprogram, der initieres af triggerpunkter, som findes i den enkeltes automatiserede kontrolsystem til styring af normaltale. Forstået således at når systemet opfatter en stammerisiko, initieres det stammende system automatisk og dominerer systemet for normaltalen. Én konsekvens heraf er at stammen er en automatisk reaktion, der opleves som uden for viljens kontrol. En anden at bearbejdning af denne reaktion kun kan være indirekte. 3

4 Hartman beskriver i sin bog (Hartman, 94) en mulig forståelse af, hvordan og hvorfor dette reaktionsmønster er opstået: Når børn begynder at tale en følge af det menneskelige sproglige instinkt- vækker deres udfoldelser positiv opmærksomhed hos de omgivende voksne. Denne situation betinges, således at barnet forventer en belønning i form af opmærksomhed, når det foretager en talehandling. Når stammen dukker op er det for barnet en talehandling, hvor det forventer en belønning, men den voksne reagerer med en helt anden attitude som forvirrer barnet. Hvis mønstret gentages kan der opstå en uhensigtsmæssig situationsindlæring, der udløser stressreaktion forbundet med det system der styrer talen. Det er i denne forbindelse interessant at både Starkweathers Demands and Capacities og Lidcombeprogrammet udnytter forældrenes opmærksomhed som belønningssystem og dokumenterer høj effekt, men uden at redegøre for en indholdsmæssig sammenhæng. Hvis den anførte kobling er rigtig, er det ligegyldigt, hvilken metode, der anvendes, når blot den resulterer i mere positiv opmærksom i talesituationer fra vigtige voksne. Den pædagogiske opgave bliver sammen med barnet at facilitere tryghed og nærvær i kommunikative situationer med og uden stammen, og med forældrene at øge deres forudsætninger for at kunne det samme. Kroppens følelseshukommelse og den bevidste erindring om følelser Omkring år 2000 skrev en svensk neuropsykolog, Ingvar Bergman, to artikler om stammen på Internettet på baggrund af studier af blandt andet Hartmans arbejde, men også på baggrund af personlige erfaringer med sin egen stammeterapi: Another look upon stuttering og A personal case of cured stuttering. I den første artikel fremhæves Hartmans tese om, at stammen ikke er en talelidelse. Selvom stammen forstyrrer flydende tale, er den hverken relateret til udvikling af talen eller til det at tale. Derimod er stammen knyttet til sociale samspil kommunikation - med mindst to implicerede personer. En psykosocial adfærd, der er forankret i traumatiske erfaringer med talen i social interaktion, og som medfører sammenbrud i den løbende interaktion med de sociale omgivelser (http://hem.passagen.se/ingvarb/stuttering.htm). I den anden artikel (http://www.mnsu.edu/comdis/kuster/casestudy/case.html) sammenfatter han sin hypotese om stammen som en normal (emotionel) reaktion på uheldige (sandsynligvis traumatiske) omstændigheder i det individuelle udviklingsforløb. Bergman henviser til Joseph LeDouxs, The Emotionel Brain (1998), i hvilken to emotionelle hukommelsessystemer beskrives. 1. Et ubevidst frygtbetinget, emotionel memory og 2. et bevidst defineret, erindring om følelser, memory of emotion. De ubevidste frygterindringer er subcortikale spor til amygdala og synes brændt ind i hjernen på livstid. Ifølge LeDoux er det bedste vi kan opnå en kognitiv kontrol, som vi dog må arbejde for at opnå. De subcortikale spor starter amygdala og emotionelle reaktioner (handlinger) før cortex har en chance for at opfatte, hvad der reageres på (jvn. figur 1: Intentionsmodel ). Det bevidste system, som er det vi normalt tænker på når vi refererer til hukommelse er notorisk glemsomt og upræcist, fordi erindringen altid rekonstrueres i lyset af det, der fremkalder den. Problem på tre niveauer Rune Stenborg Den svenske foniater og psykoterapeut, Rune Stenborg har illustreret en parallel til de tre reaktionsområder som PSI undersøgelsen kategoriserer. Han kommer her meget tæt på ICF-klassifikationssystemets (WHO s International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) kropsniveau, aktivitet og deltagelse, samt personlighed og omgivelsesfaktorer. Hans model udtrykker samtidigt en vægtning af, hvor alvorligt stammen griber ind i en persons liv: 4

5 Kontrol af talen Evne til kommunikation Evne til relation Rune Stenborg henviser til Bodynamicterapeuten, Marianne Bentzen, (Bentzen, 93) der i et foredrag i 1993 opregner generelle aspekter af emotionel udvikling og tilknytning, som forudsætning for hvorledes traumatiske hændelser kan rummes og bearbejdes. Hun opregner syv områder knyttet til typiske udviklingstrin, der konstituerer en persons muligheder. I det omfang tilstedeværelsen af stammen får karakter af traume i en persons liv, vil de samme forhold gøre sig gældende: Kilder til kærlighed (min oversættelse fra engelsk, EL) Eksistens: prænatal - 3 måneder: Jeg er ønsket - og jeg er glad for at være i live. Behov: 0 1 år: Jeg er fyldt af min egen kærlighed - og næres af din. Autonomi: 8 måneder 2 år: Jeg giver og modtager, jeg hjælper og jeg får hjælp, jeg ser dig og bliver set. Vilje: 2-4 år: Jeg hører til hos dig - og jeg udtrykker al min kraft. Kærlighed/seksualitet: 3-6 år: Jeg er hos dig med min seksualitet og mit hjertes ømhed. Opfattelse: 5-10 år: Jeg har andre opfattelser end dig, og vi kan kæmpe om dem og forblive fortrolige venner. Solidaritet/optræden: 7-13 år: Jeg kan regne med din støtte til min bedste præstation, og giver dig min støtte til din bedste - selv når vi konkurrerer. Kommunikativ intention og kommunikativ byrde I mine spekulationer om hvad der kan forklare den ustabile karakter af stammens tilstedeværelse, har begrebet kommunikativ intention efterhånden fået en central rolle. En intention er ifølge Katzenelson (Katzenelson 04) en kognitiv motivation: et forsæt, formål eller en hensigt. Meget enkelt defineret mener jeg: Man stammer ikke når man taler, man stammer når man vil sige noget. Dette viser direkte tilbage til Rune Stenborgs problempyramide. Stammen forudsætter at personen vil lykkes med sin kommunikation og at relationen tillægges betydning. Hvilke faktorer eller socialpsykologiske relationer, der er i spil er individuelt og beror på personens udvikling og tidligere erfaringer; men det kan fastslås at vellykket kommunikation som regel forstås som stammefri. (Se figur 1: Intentionsmodel ) Det er tidligere antydet at håndtering af stammen kræver et ressourcemæssigt overskud. Det er et forhold, der påvirkes af opgavens vanskelighed og af dagsformen både fysisk og psykisk. Til forståelse af dette vil jeg introducere et andet begreb, kommunikativ byrde: Den sproglige opgaves relative vanskelighed, personens tolkning af relationen og personens forventning om mestring henholdsvis frygt for at mislykkes. Ændring af stammen/talen forudsætning og behov Opfattelsen af stammen og stammeterapi præges af et besynderligt paradoks blandt både fagfolk og menigmand. Det opfattes som selvfølgeligt at den stammende skal gøre noget, der får hans stammen til at forsvinde eller være fraværende i kommunikationen. Stammebehandlere med stor erfaring ved, at den stammen, der er helt skjult for lytteren, kan være den, der volder de største kvaler. Ligeledes er det en almindelig erfaring, at den der stammer kan have den største kommunikative kompetence, hvor kun 5

6 overraskelsen gør indtryk på lytteren, mens den stammen, der forventes, ikke påvirker kommunikationen og knapt nok registreres efter kort tids tilvænning. Man kan således med rette spørge, om det er rimeligt at fokusere så ensidigt på talen og dens form. Her har der traditionelt været et vandskel i behandlingsideologierne. Heldigvis er der i de seneste tyve års tid sket en opblødning, hvor tilhængere af forskellige skoler frimodigt låner fra hinandens værktøjskasser. Tilbage står blot om behandlingen tager udgangspunkt i talerens (stammerens) eller lytterens perspektiv. Stammen og talen kan ændres men ikke bringes til at forsvinde. Varige forbedringer står i direkte proportion til arbejdsindsatsen og kræver mod og vejledning. (Se figur 2: Smileymodel ) Fig. 1:Intentionsmodel Figuren skal illustrere at personen har en intention om at kommunikere et indhold til en vigtig modtager. I det øjeblik genkendes situationen ubevidst og følelseshukommelsen iværksætter en reaktion på en mulig risiko. Fig.2: Smileymodel Figuren illustrerer at det er muligt at genkende situationer, der udløser frygt og forholde sig konstruktivt til dem, fordi man har lært at de kan håndteres. Forudsætningen er at man kan være sammen med dem længe nok til at stoppe den automatiske reaktion og implementere en bedre. Disse to modeller er udviklet sammen med især store skolebørn i stammegrupper. Nogle kalder den første krussedulle-modellen. Egentlig et godt udtryk for en reaktion, der er uden rationelle mål. Smileymodellen gider de ikke rigtigt høre om. Jeg tror det er fordi de ved den er rigtig; men de vil hellere holde op med at stamme. 6

7 Referencer G.Woolf, The Assessment of Stuttering as Struggle, Avoidance and Expectancy. British Journal of Disordered Communication, 2, van Riper, Charles i FSDs, medlemstidsskrift Udtryk nr. 6, 1994 Månsson, Hans, Stammens kompleksitet og diversitet, Artikel i Dansk Audiologopædi, oktober 2005 Stromsta,Courtney, (1965). A spectrographic study of dyfluencies labeled as stuttering by parents. De Therapia Vocis et Loquellae. I: IALP-kongressen i Wien Stuttering Foundation of America, Prevention of Stuttering: Identifying The Danger Signs, video, 1979 Katzenelson, B., Drivkræfter, følelser og erkendelse, Hans Reitzel, 2004 Hartman, Bernard-Thomas, The Neuropsychology of Developmental Stuttering, Whurr Publishers, 1994 Bergman, Ingvar Another look upon stuttering, http//:hem.passagen.se/ingvarb/stuttering. Bergman, Ingvar A personal case of cured stuttering, Bentzen, Marianne, Healthy love and the psychotherapist, Requested Presentation at the Strasbourg Congress 1993 of the European Association for Bodypsychotherapy. Green, Tom: Præsentation på Dansk Videnscenter for Stammen, februar

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Talentdommermøde 2014

Talentdommermøde 2014 Afslutning 2013-2014 Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet (Kay Dam) Case-kommunikation (Kay Dam) Dommer psykologi (Kay Dam) Før vi skilles Afslutning Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet fik vi det brugt? Hvad

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Networking: Krisen som den gode erfaringsmulighed Byens Netværk tekst & foto: Nanna Jardorf

Networking: Krisen som den gode erfaringsmulighed Byens Netværk tekst & foto: Nanna Jardorf Networking: Krisen som den gode erfaringsmulighed Byens Netværk 9.6.2010 tekst & foto: Nanna Jardorf Byens Netværk fokuserer ved dagens arrangement på at se muligheder i den stadig aktuelle krise, og særligt

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014 Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere