En definition: Stammen er - Reaktioner på fravær af forudsætninger for flydende tale, Tom Green (Green, 07)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En definition: Stammen er - Reaktioner på fravær af forudsætninger for flydende tale, Tom Green (Green, 07)"

Transkript

1 STAMMEN - DYNAMISK SET En ikke-stammende klinikers refleksioner, iagttagelser og tolkninger - Eigil Laulund På baggrund af 30 år med stammebehandling som det centrale indhold i et logopædisk arbejdsliv. Introduktion: Det følgende er en beskrivelse af de modeller og forståelsesrammer, jeg har arbejdet ud fra og selv opbygget i et samspil med stammende personer og grupper i alle aldre og mange forskellige sammenhænge. Jeg har været inspireret af mange foredrag og artikler og altid brugt mine egne erfaringer som sold når jeg har valgt teori og inspiration, som kunne passes ind i min praksis. Det må understreges at det ikke kun drejer sig om inspiration fra det logopædiske fagområde. Ofte er det kunst, musik, psykologi, filosofi og litteratur der har bidraget, og så naturligvis naturvidenskabelige emner i det hele taget. Fysikeren Jens Martin Knudsen sagde i en tv-udsendelse få år før sin død: Videnskab er ikke sandhed og sandhed er ikke videnskab. Med udgangspunkt i dette citat vælger jeg at fremlægge mine personlige iagttagelser og refleksioner i den virkelighed, der har været min - min sandhed. Jeg forstår stammen som et dynamisk fænomen, der kalejdoskopisk ændrer sig efter ydre og indre omstændigheder og opleves forskelligt af alle. Min beskrivelse tager afsæt i en definition af Tom Green og Charles van Ripers forestilling om en konstitutionel disposition. Herefter er det i høj grad mangfoldige faktorer i et tilfældigt og vilkårligt samspil der former det enkelte menneskes stammemæssige skæbne. Jeg redegør for vigtige faktorer, som jeg ofte støder på, og for min tolkning af sammenhænge, inspireret af Bernard-Thomas Hartman og Rune Stenborg. Endelig skitserer jeg en model som udgangspunkt for det terapeutiske arbejde med stammen. En definition: Stammen er - Reaktioner på fravær af forudsætninger for flydende tale, Tom Green (Green, 07) Stammen er en naturligt forekommende variant i alle befolkninger til alle tider. Stammen er svær at afgrænse og indtil videre er der ikke dukket definitioner op der tilfredsstiller alle krav om afgrænsning, præcision og rummelighed. Flydende tale udgør sammen med normal ikke-flydende tale normal tale, og udgør i almindelighed også den største del af talen hos personer, der stammer. Stammen er REAKTIONER Neuromotoriske adfærdsmæssig forandring af adækvate bevægemønstre. Emotionelle oplevelse af ubehag, kritik, vrede, frygt som søges undgået. Kognitive forestillinger og tanker om hændelser i fremtiden med særlig vægt på andre menneskers vurderinger. Med tiden tenderer alle reaktionsmønstre til at blive automatiserede, samtidigt med at der stadig finder en udvikling eller afvikling sted i overensstemmelse med den enkelte persons oplevelse af sin eksistentielle situation og vurdering af succes, tilfredshed og komfort. PSI og stammen forstået som reaktionsmønstre på tre niveauer I overensstemmelse med Tom Greens definition kan man ved at undersøge den enkeltes stammerelaterede reaktionsmønstre få et skøn over, hvorledes stammeproblemerne opleves og griber ind i tilpasning og forestillinger om fremtidige muligheder. PSI: Perception of Stuttering Inventory. (Woolf, 1967) Ved hjælp af et spørgeskema skabes en profil over oplevede symptomer på adfærd der har til formål at skjule stammen eller få ordet frem, undgåelser, der skal hindre eller fjerne et oplevet ubehag og forventninger om en risiko for at opleve den ene eller anden negativt ladede situation i en given kontekst, før den er indtruffet.

2 Når en person med et etableret stammeproblem får forelagt sine egne svar på dette spørgeskema, er det som regel første gang vedkommende har en mulighed for at forstå, at stammen styrer i hverdagen fra forskellige fysiologiske og psykologiske niveauer: Et neuromotorisk avanceret beredskab til at tackle stammeøjeblikket, som er automatiseret og initieres hurtigere end bevidste processer kan følge med til, svarende til overlevelsesreflekser af forskellig slags. Anskuet på denne måde er stammen ganske vist noget man selv udfører, men uden at kunne tage ansvaret for at det indtræffer og uden at kunne efterligne den præcise adfærd. Et emotionelt beredskab, hvor følelser med negativ ladning forbindes med bestemte situationer i det øjeblik de indtræffer, eller når de opleves som forestående. Psyken reagerer med en umiddelbar rationale, der tenderer at dominere alle andre aktuelle hensigter i det givne øjeblik med det formål at undgå følelsen. Ofte er personen ikke bevidst om at processen er foregået, idet den oprindelige intention samtidig fortrænges. Et kognitivt beredskab, hvor en konstant proces af rationaler analyserer og fantaserer fremtidige situationer og tillægger dem konsekvenser, betydninger og risici, med det formål at forsvare sig imod dem, idet selvbilledet er truet, hvis dette eller hint indtræffer. Meget ofte er det andre menneskers opfattelse af personen, der tillægges afgørende betydninger. Erkendelsen af disse tre niveauers eksistens og bearbejdning af deres individuelle konsekvenser er af afgørende betydning for varige forandringer i håndteringen af stammeproblemer. Den har stor betydning for såvel planlægning af behandling som udsigten til positiv effekt af den. Stammens dynamik Diskussionen om stammens årsager og udvikling kan ikke føres på baggrund af dokumenterede videnskabelige data. I det følgende redegøres for en forståelsesmodel som er meningsfuld i forhold til klinikerens erfaringer og målsætning med stammeterapi. Inspireret af Charles van Ripers stammetestamente (Udtryk, 6,1994) kan følgende udviklingstendens udledes: 1. Der foreligger en konstitutionelt betinget tendens. 2. En motorisk sekvensforstyrrelse. 3. Denne medfører et behov for udsættelsesadfærd. 4. Udsættelsen opnås ved en gentagelse af 1. stavelse eller en forlængelse af 1.lyd: Primærstammen (Normal ikke-flydende tale, er det samme uden neurologisk disposition.) Lette gentagelser og forlængelser med opretholdt luftstrøm (Stromsta 65). Disse er harmløse i sig selv og vil næsten altid forsvinde med udvikling af større sproglig kompetence. Sekundærstammen: Et hierarki af fonologiske, sproglige og emotionelle reaktioner på forekomsten af ikkeflydende tale. Vil ofte føre til fastlåsning i stammeadfærd og udvikling af stammeproblemer: - negativt selvbillede og hæmmede sociale relationer. Det hierarkiske knytter sig til den stadigt større afvigelse fra den normale taleadfærd og gav i 70 erne anledning til at konstruere nedenstående bekymringsbarometer. Bekymringsbarometer: (efter SFA video, 1979) 8 undgåelse, 7 frygt, 6 anspændt kamp, 5 tonehøjde ændring, 4 øget muskeltonus - tremor 3 lydforlængelser, 2 neutralvokal (øh), 1 mange gentagelser (>3). I perioden fra var det god latin at forsøge at bakke den negative udvikling for at fremme brugen af gentagelsesstammen (hoppe-på-ordene). Nyere forskning har sået tvivl om sammenhængen mellem 2

3 stammesymptom og prognose; derimod er der ikke forsket i tendenserne i udviklingen af stammesymptomer hos de børn, der forsætter med at stamme. Udvikling - fra et barn, der stammer - til etableret undgåelsesstammen. Begrebet spontant ophør af stammen hos børn og det mere tvivlsomme begreb småbørnsstammen har spillet en central rolle i forebyggelse og intervention i Danmark i anden halvdel af det 20.århundrede. I det 21.århundrede er det atter aktualiseret, dels på grund af forskningsresultaterne omkring E. Yairis team, dels på grund af udbredelsen af Lidcombe programmet i Skandinavien. Forskningen vedrørende stammen hos børn opererer med en tidlig stammedebut omkring 2-årsalderen og hurtigt spontant ophør af stammen for en stor majoritet af børnene. Der aftegner sig specifikke grupper, der med større sandsynlighed end andre tilhører denne majoritet. Denne forskning knytter sig til statiske data og siger ikke noget om sammenhængen mellem forhold eller omstændigheder hos det enkelte barn. Nyere dansk forskning har understreget to forhold: at stammens årsag er multifaktoriel og at dens udvikling er ikke-lineær og irreversibel. (Månsson, 05). Det er min opfattelse at årsagen er ukendt, men at omstændighederne omkring udviklingen af stammen som fænomen og problem hos den enkelte baserer sig på et unikt, individuelt sammenfald af (uheldige) omstændigheder. Selvom der kan være tvivl om de præcise procenter er det stadig et faktum at majoriteten af små børn, der begynder at stamme holder op igen efter kort tid, medens en minoritet fortsætter med at stamme. Et postulat om børnestammen: Majoriteten af børnene holder op fordi: De har lært sig hensigtsmæssige strategier. De har overskud (nok) af ressourcer. De udvikler ingen frygt, som de ikke kan håndtere. Minoriteten af børnene bliver ved med at stamme fordi: De lærer sig uhensigtsmæssige strategier. De kommer i situationer, hvor deres ressourcer ikke slår til. De akkumulerer negative erfaringer, der efterhånden bliver til frygt for bestemte situationer, som de derefter forsøger at undgå. Hvis de hertil anvender uhensigtsmæssige strategier er der dannet en ond cirkel. En hypotese: Minoriteten støttes med legegruppe som pædagogisk intervention Fordi man her kan: Støtte barnet så det kan udholde sin stammen, reducere undgåelsesbehovet og tage drivkraften ud af den onde cirkel. I gunstigste fald vil barnet kunne etablere en god cirkel. Selv når dette ikke sker, får barnet megen støtte til at trives med sin kommunikation og måske også til at anvende en mildere stammen, fordi det at stamme bekræftes i gruppen. De stammeproblemer, der kan blive en følge af at høste negative erfaringer med talen hæmmes i at vokse urealistisk. To automatiske systemer Bernhard-Thomas Hartmans teori Norsk-amerikaneren Bernhard-Thomas Hartman, der virkede i Norge i en lang årrække, præsenterede på Verdenskongressen i Linköping i 1995 en model. Han beskrev stammen som et automatiseret neuromotorisk taleprogram, der initieres af triggerpunkter, som findes i den enkeltes automatiserede kontrolsystem til styring af normaltale. Forstået således at når systemet opfatter en stammerisiko, initieres det stammende system automatisk og dominerer systemet for normaltalen. Én konsekvens heraf er at stammen er en automatisk reaktion, der opleves som uden for viljens kontrol. En anden at bearbejdning af denne reaktion kun kan være indirekte. 3

4 Hartman beskriver i sin bog (Hartman, 94) en mulig forståelse af, hvordan og hvorfor dette reaktionsmønster er opstået: Når børn begynder at tale en følge af det menneskelige sproglige instinkt- vækker deres udfoldelser positiv opmærksomhed hos de omgivende voksne. Denne situation betinges, således at barnet forventer en belønning i form af opmærksomhed, når det foretager en talehandling. Når stammen dukker op er det for barnet en talehandling, hvor det forventer en belønning, men den voksne reagerer med en helt anden attitude som forvirrer barnet. Hvis mønstret gentages kan der opstå en uhensigtsmæssig situationsindlæring, der udløser stressreaktion forbundet med det system der styrer talen. Det er i denne forbindelse interessant at både Starkweathers Demands and Capacities og Lidcombeprogrammet udnytter forældrenes opmærksomhed som belønningssystem og dokumenterer høj effekt, men uden at redegøre for en indholdsmæssig sammenhæng. Hvis den anførte kobling er rigtig, er det ligegyldigt, hvilken metode, der anvendes, når blot den resulterer i mere positiv opmærksom i talesituationer fra vigtige voksne. Den pædagogiske opgave bliver sammen med barnet at facilitere tryghed og nærvær i kommunikative situationer med og uden stammen, og med forældrene at øge deres forudsætninger for at kunne det samme. Kroppens følelseshukommelse og den bevidste erindring om følelser Omkring år 2000 skrev en svensk neuropsykolog, Ingvar Bergman, to artikler om stammen på Internettet på baggrund af studier af blandt andet Hartmans arbejde, men også på baggrund af personlige erfaringer med sin egen stammeterapi: Another look upon stuttering og A personal case of cured stuttering. I den første artikel fremhæves Hartmans tese om, at stammen ikke er en talelidelse. Selvom stammen forstyrrer flydende tale, er den hverken relateret til udvikling af talen eller til det at tale. Derimod er stammen knyttet til sociale samspil kommunikation - med mindst to implicerede personer. En psykosocial adfærd, der er forankret i traumatiske erfaringer med talen i social interaktion, og som medfører sammenbrud i den løbende interaktion med de sociale omgivelser (http://hem.passagen.se/ingvarb/stuttering.htm). I den anden artikel (http://www.mnsu.edu/comdis/kuster/casestudy/case.html) sammenfatter han sin hypotese om stammen som en normal (emotionel) reaktion på uheldige (sandsynligvis traumatiske) omstændigheder i det individuelle udviklingsforløb. Bergman henviser til Joseph LeDouxs, The Emotionel Brain (1998), i hvilken to emotionelle hukommelsessystemer beskrives. 1. Et ubevidst frygtbetinget, emotionel memory og 2. et bevidst defineret, erindring om følelser, memory of emotion. De ubevidste frygterindringer er subcortikale spor til amygdala og synes brændt ind i hjernen på livstid. Ifølge LeDoux er det bedste vi kan opnå en kognitiv kontrol, som vi dog må arbejde for at opnå. De subcortikale spor starter amygdala og emotionelle reaktioner (handlinger) før cortex har en chance for at opfatte, hvad der reageres på (jvn. figur 1: Intentionsmodel ). Det bevidste system, som er det vi normalt tænker på når vi refererer til hukommelse er notorisk glemsomt og upræcist, fordi erindringen altid rekonstrueres i lyset af det, der fremkalder den. Problem på tre niveauer Rune Stenborg Den svenske foniater og psykoterapeut, Rune Stenborg har illustreret en parallel til de tre reaktionsområder som PSI undersøgelsen kategoriserer. Han kommer her meget tæt på ICF-klassifikationssystemets (WHO s International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) kropsniveau, aktivitet og deltagelse, samt personlighed og omgivelsesfaktorer. Hans model udtrykker samtidigt en vægtning af, hvor alvorligt stammen griber ind i en persons liv: 4

5 Kontrol af talen Evne til kommunikation Evne til relation Rune Stenborg henviser til Bodynamicterapeuten, Marianne Bentzen, (Bentzen, 93) der i et foredrag i 1993 opregner generelle aspekter af emotionel udvikling og tilknytning, som forudsætning for hvorledes traumatiske hændelser kan rummes og bearbejdes. Hun opregner syv områder knyttet til typiske udviklingstrin, der konstituerer en persons muligheder. I det omfang tilstedeværelsen af stammen får karakter af traume i en persons liv, vil de samme forhold gøre sig gældende: Kilder til kærlighed (min oversættelse fra engelsk, EL) Eksistens: prænatal - 3 måneder: Jeg er ønsket - og jeg er glad for at være i live. Behov: 0 1 år: Jeg er fyldt af min egen kærlighed - og næres af din. Autonomi: 8 måneder 2 år: Jeg giver og modtager, jeg hjælper og jeg får hjælp, jeg ser dig og bliver set. Vilje: 2-4 år: Jeg hører til hos dig - og jeg udtrykker al min kraft. Kærlighed/seksualitet: 3-6 år: Jeg er hos dig med min seksualitet og mit hjertes ømhed. Opfattelse: 5-10 år: Jeg har andre opfattelser end dig, og vi kan kæmpe om dem og forblive fortrolige venner. Solidaritet/optræden: 7-13 år: Jeg kan regne med din støtte til min bedste præstation, og giver dig min støtte til din bedste - selv når vi konkurrerer. Kommunikativ intention og kommunikativ byrde I mine spekulationer om hvad der kan forklare den ustabile karakter af stammens tilstedeværelse, har begrebet kommunikativ intention efterhånden fået en central rolle. En intention er ifølge Katzenelson (Katzenelson 04) en kognitiv motivation: et forsæt, formål eller en hensigt. Meget enkelt defineret mener jeg: Man stammer ikke når man taler, man stammer når man vil sige noget. Dette viser direkte tilbage til Rune Stenborgs problempyramide. Stammen forudsætter at personen vil lykkes med sin kommunikation og at relationen tillægges betydning. Hvilke faktorer eller socialpsykologiske relationer, der er i spil er individuelt og beror på personens udvikling og tidligere erfaringer; men det kan fastslås at vellykket kommunikation som regel forstås som stammefri. (Se figur 1: Intentionsmodel ) Det er tidligere antydet at håndtering af stammen kræver et ressourcemæssigt overskud. Det er et forhold, der påvirkes af opgavens vanskelighed og af dagsformen både fysisk og psykisk. Til forståelse af dette vil jeg introducere et andet begreb, kommunikativ byrde: Den sproglige opgaves relative vanskelighed, personens tolkning af relationen og personens forventning om mestring henholdsvis frygt for at mislykkes. Ændring af stammen/talen forudsætning og behov Opfattelsen af stammen og stammeterapi præges af et besynderligt paradoks blandt både fagfolk og menigmand. Det opfattes som selvfølgeligt at den stammende skal gøre noget, der får hans stammen til at forsvinde eller være fraværende i kommunikationen. Stammebehandlere med stor erfaring ved, at den stammen, der er helt skjult for lytteren, kan være den, der volder de største kvaler. Ligeledes er det en almindelig erfaring, at den der stammer kan have den største kommunikative kompetence, hvor kun 5

6 overraskelsen gør indtryk på lytteren, mens den stammen, der forventes, ikke påvirker kommunikationen og knapt nok registreres efter kort tids tilvænning. Man kan således med rette spørge, om det er rimeligt at fokusere så ensidigt på talen og dens form. Her har der traditionelt været et vandskel i behandlingsideologierne. Heldigvis er der i de seneste tyve års tid sket en opblødning, hvor tilhængere af forskellige skoler frimodigt låner fra hinandens værktøjskasser. Tilbage står blot om behandlingen tager udgangspunkt i talerens (stammerens) eller lytterens perspektiv. Stammen og talen kan ændres men ikke bringes til at forsvinde. Varige forbedringer står i direkte proportion til arbejdsindsatsen og kræver mod og vejledning. (Se figur 2: Smileymodel ) Fig. 1:Intentionsmodel Figuren skal illustrere at personen har en intention om at kommunikere et indhold til en vigtig modtager. I det øjeblik genkendes situationen ubevidst og følelseshukommelsen iværksætter en reaktion på en mulig risiko. Fig.2: Smileymodel Figuren illustrerer at det er muligt at genkende situationer, der udløser frygt og forholde sig konstruktivt til dem, fordi man har lært at de kan håndteres. Forudsætningen er at man kan være sammen med dem længe nok til at stoppe den automatiske reaktion og implementere en bedre. Disse to modeller er udviklet sammen med især store skolebørn i stammegrupper. Nogle kalder den første krussedulle-modellen. Egentlig et godt udtryk for en reaktion, der er uden rationelle mål. Smileymodellen gider de ikke rigtigt høre om. Jeg tror det er fordi de ved den er rigtig; men de vil hellere holde op med at stamme. 6

7 Referencer G.Woolf, The Assessment of Stuttering as Struggle, Avoidance and Expectancy. British Journal of Disordered Communication, 2, van Riper, Charles i FSDs, medlemstidsskrift Udtryk nr. 6, 1994 Månsson, Hans, Stammens kompleksitet og diversitet, Artikel i Dansk Audiologopædi, oktober 2005 Stromsta,Courtney, (1965). A spectrographic study of dyfluencies labeled as stuttering by parents. De Therapia Vocis et Loquellae. I: IALP-kongressen i Wien Stuttering Foundation of America, Prevention of Stuttering: Identifying The Danger Signs, video, 1979 Katzenelson, B., Drivkræfter, følelser og erkendelse, Hans Reitzel, 2004 Hartman, Bernard-Thomas, The Neuropsychology of Developmental Stuttering, Whurr Publishers, 1994 Bergman, Ingvar Another look upon stuttering, http//:hem.passagen.se/ingvarb/stuttering. Bergman, Ingvar A personal case of cured stuttering, Bentzen, Marianne, Healthy love and the psychotherapist, Requested Presentation at the Strasbourg Congress 1993 of the European Association for Bodypsychotherapy. Green, Tom: Præsentation på Dansk Videnscenter for Stammen, februar

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Den psykologiske proces og Solar Plexus fra indvikling til udvikling.

Den psykologiske proces og Solar Plexus fra indvikling til udvikling. Den psykologiske proces og Solar Plexus fra indvikling til udvikling. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere