En definition: Stammen er - Reaktioner på fravær af forudsætninger for flydende tale, Tom Green (Green, 07)
|
|
- Emilie Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STAMMEN - DYNAMISK SET En ikke-stammende klinikers refleksioner, iagttagelser og tolkninger - Eigil Laulund På baggrund af 30 år med stammebehandling som det centrale indhold i et logopædisk arbejdsliv. Introduktion: Det følgende er en beskrivelse af de modeller og forståelsesrammer, jeg har arbejdet ud fra og selv opbygget i et samspil med stammende personer og grupper i alle aldre og mange forskellige sammenhænge. Jeg har været inspireret af mange foredrag og artikler og altid brugt mine egne erfaringer som sold når jeg har valgt teori og inspiration, som kunne passes ind i min praksis. Det må understreges at det ikke kun drejer sig om inspiration fra det logopædiske fagområde. Ofte er det kunst, musik, psykologi, filosofi og litteratur der har bidraget, og så naturligvis naturvidenskabelige emner i det hele taget. Fysikeren Jens Martin Knudsen sagde i en tv-udsendelse få år før sin død: Videnskab er ikke sandhed og sandhed er ikke videnskab. Med udgangspunkt i dette citat vælger jeg at fremlægge mine personlige iagttagelser og refleksioner i den virkelighed, der har været min - min sandhed. Jeg forstår stammen som et dynamisk fænomen, der kalejdoskopisk ændrer sig efter ydre og indre omstændigheder og opleves forskelligt af alle. Min beskrivelse tager afsæt i en definition af Tom Green og Charles van Ripers forestilling om en konstitutionel disposition. Herefter er det i høj grad mangfoldige faktorer i et tilfældigt og vilkårligt samspil der former det enkelte menneskes stammemæssige skæbne. Jeg redegør for vigtige faktorer, som jeg ofte støder på, og for min tolkning af sammenhænge, inspireret af Bernard-Thomas Hartman og Rune Stenborg. Endelig skitserer jeg en model som udgangspunkt for det terapeutiske arbejde med stammen. En definition: Stammen er - Reaktioner på fravær af forudsætninger for flydende tale, Tom Green (Green, 07) Stammen er en naturligt forekommende variant i alle befolkninger til alle tider. Stammen er svær at afgrænse og indtil videre er der ikke dukket definitioner op der tilfredsstiller alle krav om afgrænsning, præcision og rummelighed. Flydende tale udgør sammen med normal ikke-flydende tale normal tale, og udgør i almindelighed også den største del af talen hos personer, der stammer. Stammen er REAKTIONER Neuromotoriske adfærdsmæssig forandring af adækvate bevægemønstre. Emotionelle oplevelse af ubehag, kritik, vrede, frygt som søges undgået. Kognitive forestillinger og tanker om hændelser i fremtiden med særlig vægt på andre menneskers vurderinger. Med tiden tenderer alle reaktionsmønstre til at blive automatiserede, samtidigt med at der stadig finder en udvikling eller afvikling sted i overensstemmelse med den enkelte persons oplevelse af sin eksistentielle situation og vurdering af succes, tilfredshed og komfort. PSI og stammen forstået som reaktionsmønstre på tre niveauer I overensstemmelse med Tom Greens definition kan man ved at undersøge den enkeltes stammerelaterede reaktionsmønstre få et skøn over, hvorledes stammeproblemerne opleves og griber ind i tilpasning og forestillinger om fremtidige muligheder. PSI: Perception of Stuttering Inventory. (Woolf, 1967) Ved hjælp af et spørgeskema skabes en profil over oplevede symptomer på adfærd der har til formål at skjule stammen eller få ordet frem, undgåelser, der skal hindre eller fjerne et oplevet ubehag og forventninger om en risiko for at opleve den ene eller anden negativt ladede situation i en given kontekst, før den er indtruffet.
2 Når en person med et etableret stammeproblem får forelagt sine egne svar på dette spørgeskema, er det som regel første gang vedkommende har en mulighed for at forstå, at stammen styrer i hverdagen fra forskellige fysiologiske og psykologiske niveauer: Et neuromotorisk avanceret beredskab til at tackle stammeøjeblikket, som er automatiseret og initieres hurtigere end bevidste processer kan følge med til, svarende til overlevelsesreflekser af forskellig slags. Anskuet på denne måde er stammen ganske vist noget man selv udfører, men uden at kunne tage ansvaret for at det indtræffer og uden at kunne efterligne den præcise adfærd. Et emotionelt beredskab, hvor følelser med negativ ladning forbindes med bestemte situationer i det øjeblik de indtræffer, eller når de opleves som forestående. Psyken reagerer med en umiddelbar rationale, der tenderer at dominere alle andre aktuelle hensigter i det givne øjeblik med det formål at undgå følelsen. Ofte er personen ikke bevidst om at processen er foregået, idet den oprindelige intention samtidig fortrænges. Et kognitivt beredskab, hvor en konstant proces af rationaler analyserer og fantaserer fremtidige situationer og tillægger dem konsekvenser, betydninger og risici, med det formål at forsvare sig imod dem, idet selvbilledet er truet, hvis dette eller hint indtræffer. Meget ofte er det andre menneskers opfattelse af personen, der tillægges afgørende betydninger. Erkendelsen af disse tre niveauers eksistens og bearbejdning af deres individuelle konsekvenser er af afgørende betydning for varige forandringer i håndteringen af stammeproblemer. Den har stor betydning for såvel planlægning af behandling som udsigten til positiv effekt af den. Stammens dynamik Diskussionen om stammens årsager og udvikling kan ikke føres på baggrund af dokumenterede videnskabelige data. I det følgende redegøres for en forståelsesmodel som er meningsfuld i forhold til klinikerens erfaringer og målsætning med stammeterapi. Inspireret af Charles van Ripers stammetestamente (Udtryk, 6,1994) kan følgende udviklingstendens udledes: 1. Der foreligger en konstitutionelt betinget tendens. 2. En motorisk sekvensforstyrrelse. 3. Denne medfører et behov for udsættelsesadfærd. 4. Udsættelsen opnås ved en gentagelse af 1. stavelse eller en forlængelse af 1.lyd: Primærstammen (Normal ikke-flydende tale, er det samme uden neurologisk disposition.) Lette gentagelser og forlængelser med opretholdt luftstrøm (Stromsta 65). Disse er harmløse i sig selv og vil næsten altid forsvinde med udvikling af større sproglig kompetence. Sekundærstammen: Et hierarki af fonologiske, sproglige og emotionelle reaktioner på forekomsten af ikkeflydende tale. Vil ofte føre til fastlåsning i stammeadfærd og udvikling af stammeproblemer: - negativt selvbillede og hæmmede sociale relationer. Det hierarkiske knytter sig til den stadigt større afvigelse fra den normale taleadfærd og gav i 70 erne anledning til at konstruere nedenstående bekymringsbarometer. Bekymringsbarometer: (efter SFA video, 1979) 8 undgåelse, 7 frygt, 6 anspændt kamp, 5 tonehøjde ændring, 4 øget muskeltonus - tremor 3 lydforlængelser, 2 neutralvokal (øh), 1 mange gentagelser (>3). I perioden fra var det god latin at forsøge at bakke den negative udvikling for at fremme brugen af gentagelsesstammen (hoppe-på-ordene). Nyere forskning har sået tvivl om sammenhængen mellem 2
3 stammesymptom og prognose; derimod er der ikke forsket i tendenserne i udviklingen af stammesymptomer hos de børn, der forsætter med at stamme. Udvikling - fra et barn, der stammer - til etableret undgåelsesstammen. Begrebet spontant ophør af stammen hos børn og det mere tvivlsomme begreb småbørnsstammen har spillet en central rolle i forebyggelse og intervention i Danmark i anden halvdel af det 20.århundrede. I det 21.århundrede er det atter aktualiseret, dels på grund af forskningsresultaterne omkring E. Yairis team, dels på grund af udbredelsen af Lidcombe programmet i Skandinavien. Forskningen vedrørende stammen hos børn opererer med en tidlig stammedebut omkring 2-årsalderen og hurtigt spontant ophør af stammen for en stor majoritet af børnene. Der aftegner sig specifikke grupper, der med større sandsynlighed end andre tilhører denne majoritet. Denne forskning knytter sig til statiske data og siger ikke noget om sammenhængen mellem forhold eller omstændigheder hos det enkelte barn. Nyere dansk forskning har understreget to forhold: at stammens årsag er multifaktoriel og at dens udvikling er ikke-lineær og irreversibel. (Månsson, 05). Det er min opfattelse at årsagen er ukendt, men at omstændighederne omkring udviklingen af stammen som fænomen og problem hos den enkelte baserer sig på et unikt, individuelt sammenfald af (uheldige) omstændigheder. Selvom der kan være tvivl om de præcise procenter er det stadig et faktum at majoriteten af små børn, der begynder at stamme holder op igen efter kort tid, medens en minoritet fortsætter med at stamme. Et postulat om børnestammen: Majoriteten af børnene holder op fordi: De har lært sig hensigtsmæssige strategier. De har overskud (nok) af ressourcer. De udvikler ingen frygt, som de ikke kan håndtere. Minoriteten af børnene bliver ved med at stamme fordi: De lærer sig uhensigtsmæssige strategier. De kommer i situationer, hvor deres ressourcer ikke slår til. De akkumulerer negative erfaringer, der efterhånden bliver til frygt for bestemte situationer, som de derefter forsøger at undgå. Hvis de hertil anvender uhensigtsmæssige strategier er der dannet en ond cirkel. En hypotese: Minoriteten støttes med legegruppe som pædagogisk intervention Fordi man her kan: Støtte barnet så det kan udholde sin stammen, reducere undgåelsesbehovet og tage drivkraften ud af den onde cirkel. I gunstigste fald vil barnet kunne etablere en god cirkel. Selv når dette ikke sker, får barnet megen støtte til at trives med sin kommunikation og måske også til at anvende en mildere stammen, fordi det at stamme bekræftes i gruppen. De stammeproblemer, der kan blive en følge af at høste negative erfaringer med talen hæmmes i at vokse urealistisk. To automatiske systemer Bernhard-Thomas Hartmans teori Norsk-amerikaneren Bernhard-Thomas Hartman, der virkede i Norge i en lang årrække, præsenterede på Verdenskongressen i Linköping i 1995 en model. Han beskrev stammen som et automatiseret neuromotorisk taleprogram, der initieres af triggerpunkter, som findes i den enkeltes automatiserede kontrolsystem til styring af normaltale. Forstået således at når systemet opfatter en stammerisiko, initieres det stammende system automatisk og dominerer systemet for normaltalen. Én konsekvens heraf er at stammen er en automatisk reaktion, der opleves som uden for viljens kontrol. En anden at bearbejdning af denne reaktion kun kan være indirekte. 3
4 Hartman beskriver i sin bog (Hartman, 94) en mulig forståelse af, hvordan og hvorfor dette reaktionsmønster er opstået: Når børn begynder at tale en følge af det menneskelige sproglige instinkt- vækker deres udfoldelser positiv opmærksomhed hos de omgivende voksne. Denne situation betinges, således at barnet forventer en belønning i form af opmærksomhed, når det foretager en talehandling. Når stammen dukker op er det for barnet en talehandling, hvor det forventer en belønning, men den voksne reagerer med en helt anden attitude som forvirrer barnet. Hvis mønstret gentages kan der opstå en uhensigtsmæssig situationsindlæring, der udløser stressreaktion forbundet med det system der styrer talen. Det er i denne forbindelse interessant at både Starkweathers Demands and Capacities og Lidcombeprogrammet udnytter forældrenes opmærksomhed som belønningssystem og dokumenterer høj effekt, men uden at redegøre for en indholdsmæssig sammenhæng. Hvis den anførte kobling er rigtig, er det ligegyldigt, hvilken metode, der anvendes, når blot den resulterer i mere positiv opmærksom i talesituationer fra vigtige voksne. Den pædagogiske opgave bliver sammen med barnet at facilitere tryghed og nærvær i kommunikative situationer med og uden stammen, og med forældrene at øge deres forudsætninger for at kunne det samme. Kroppens følelseshukommelse og den bevidste erindring om følelser Omkring år 2000 skrev en svensk neuropsykolog, Ingvar Bergman, to artikler om stammen på Internettet på baggrund af studier af blandt andet Hartmans arbejde, men også på baggrund af personlige erfaringer med sin egen stammeterapi: Another look upon stuttering og A personal case of cured stuttering. I den første artikel fremhæves Hartmans tese om, at stammen ikke er en talelidelse. Selvom stammen forstyrrer flydende tale, er den hverken relateret til udvikling af talen eller til det at tale. Derimod er stammen knyttet til sociale samspil kommunikation - med mindst to implicerede personer. En psykosocial adfærd, der er forankret i traumatiske erfaringer med talen i social interaktion, og som medfører sammenbrud i den løbende interaktion med de sociale omgivelser ( I den anden artikel ( sammenfatter han sin hypotese om stammen som en normal (emotionel) reaktion på uheldige (sandsynligvis traumatiske) omstændigheder i det individuelle udviklingsforløb. Bergman henviser til Joseph LeDouxs, The Emotionel Brain (1998), i hvilken to emotionelle hukommelsessystemer beskrives. 1. Et ubevidst frygtbetinget, emotionel memory og 2. et bevidst defineret, erindring om følelser, memory of emotion. De ubevidste frygterindringer er subcortikale spor til amygdala og synes brændt ind i hjernen på livstid. Ifølge LeDoux er det bedste vi kan opnå en kognitiv kontrol, som vi dog må arbejde for at opnå. De subcortikale spor starter amygdala og emotionelle reaktioner (handlinger) før cortex har en chance for at opfatte, hvad der reageres på (jvn. figur 1: Intentionsmodel ). Det bevidste system, som er det vi normalt tænker på når vi refererer til hukommelse er notorisk glemsomt og upræcist, fordi erindringen altid rekonstrueres i lyset af det, der fremkalder den. Problem på tre niveauer Rune Stenborg Den svenske foniater og psykoterapeut, Rune Stenborg har illustreret en parallel til de tre reaktionsområder som PSI undersøgelsen kategoriserer. Han kommer her meget tæt på ICF-klassifikationssystemets (WHO s International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) kropsniveau, aktivitet og deltagelse, samt personlighed og omgivelsesfaktorer. Hans model udtrykker samtidigt en vægtning af, hvor alvorligt stammen griber ind i en persons liv: 4
5 Kontrol af talen Evne til kommunikation Evne til relation Rune Stenborg henviser til Bodynamicterapeuten, Marianne Bentzen, (Bentzen, 93) der i et foredrag i 1993 opregner generelle aspekter af emotionel udvikling og tilknytning, som forudsætning for hvorledes traumatiske hændelser kan rummes og bearbejdes. Hun opregner syv områder knyttet til typiske udviklingstrin, der konstituerer en persons muligheder. I det omfang tilstedeværelsen af stammen får karakter af traume i en persons liv, vil de samme forhold gøre sig gældende: Kilder til kærlighed (min oversættelse fra engelsk, EL) Eksistens: prænatal - 3 måneder: Jeg er ønsket - og jeg er glad for at være i live. Behov: 0 1 år: Jeg er fyldt af min egen kærlighed - og næres af din. Autonomi: 8 måneder 2 år: Jeg giver og modtager, jeg hjælper og jeg får hjælp, jeg ser dig og bliver set. Vilje: 2-4 år: Jeg hører til hos dig - og jeg udtrykker al min kraft. Kærlighed/seksualitet: 3-6 år: Jeg er hos dig med min seksualitet og mit hjertes ømhed. Opfattelse: 5-10 år: Jeg har andre opfattelser end dig, og vi kan kæmpe om dem og forblive fortrolige venner. Solidaritet/optræden: 7-13 år: Jeg kan regne med din støtte til min bedste præstation, og giver dig min støtte til din bedste - selv når vi konkurrerer. Kommunikativ intention og kommunikativ byrde I mine spekulationer om hvad der kan forklare den ustabile karakter af stammens tilstedeværelse, har begrebet kommunikativ intention efterhånden fået en central rolle. En intention er ifølge Katzenelson (Katzenelson 04) en kognitiv motivation: et forsæt, formål eller en hensigt. Meget enkelt defineret mener jeg: Man stammer ikke når man taler, man stammer når man vil sige noget. Dette viser direkte tilbage til Rune Stenborgs problempyramide. Stammen forudsætter at personen vil lykkes med sin kommunikation og at relationen tillægges betydning. Hvilke faktorer eller socialpsykologiske relationer, der er i spil er individuelt og beror på personens udvikling og tidligere erfaringer; men det kan fastslås at vellykket kommunikation som regel forstås som stammefri. (Se figur 1: Intentionsmodel ) Det er tidligere antydet at håndtering af stammen kræver et ressourcemæssigt overskud. Det er et forhold, der påvirkes af opgavens vanskelighed og af dagsformen både fysisk og psykisk. Til forståelse af dette vil jeg introducere et andet begreb, kommunikativ byrde: Den sproglige opgaves relative vanskelighed, personens tolkning af relationen og personens forventning om mestring henholdsvis frygt for at mislykkes. Ændring af stammen/talen forudsætning og behov Opfattelsen af stammen og stammeterapi præges af et besynderligt paradoks blandt både fagfolk og menigmand. Det opfattes som selvfølgeligt at den stammende skal gøre noget, der får hans stammen til at forsvinde eller være fraværende i kommunikationen. Stammebehandlere med stor erfaring ved, at den stammen, der er helt skjult for lytteren, kan være den, der volder de største kvaler. Ligeledes er det en almindelig erfaring, at den der stammer kan have den største kommunikative kompetence, hvor kun 5
6 overraskelsen gør indtryk på lytteren, mens den stammen, der forventes, ikke påvirker kommunikationen og knapt nok registreres efter kort tids tilvænning. Man kan således med rette spørge, om det er rimeligt at fokusere så ensidigt på talen og dens form. Her har der traditionelt været et vandskel i behandlingsideologierne. Heldigvis er der i de seneste tyve års tid sket en opblødning, hvor tilhængere af forskellige skoler frimodigt låner fra hinandens værktøjskasser. Tilbage står blot om behandlingen tager udgangspunkt i talerens (stammerens) eller lytterens perspektiv. Stammen og talen kan ændres men ikke bringes til at forsvinde. Varige forbedringer står i direkte proportion til arbejdsindsatsen og kræver mod og vejledning. (Se figur 2: Smileymodel ) Fig. 1:Intentionsmodel Figuren skal illustrere at personen har en intention om at kommunikere et indhold til en vigtig modtager. I det øjeblik genkendes situationen ubevidst og følelseshukommelsen iværksætter en reaktion på en mulig risiko. Fig.2: Smileymodel Figuren illustrerer at det er muligt at genkende situationer, der udløser frygt og forholde sig konstruktivt til dem, fordi man har lært at de kan håndteres. Forudsætningen er at man kan være sammen med dem længe nok til at stoppe den automatiske reaktion og implementere en bedre. Disse to modeller er udviklet sammen med især store skolebørn i stammegrupper. Nogle kalder den første krussedulle-modellen. Egentlig et godt udtryk for en reaktion, der er uden rationelle mål. Smileymodellen gider de ikke rigtigt høre om. Jeg tror det er fordi de ved den er rigtig; men de vil hellere holde op med at stamme. 6
7 Referencer G.Woolf, The Assessment of Stuttering as Struggle, Avoidance and Expectancy. British Journal of Disordered Communication, 2, van Riper, Charles i FSDs, medlemstidsskrift Udtryk nr. 6, 1994 Månsson, Hans, Stammens kompleksitet og diversitet, Artikel i Dansk Audiologopædi, oktober 2005 Stromsta,Courtney, (1965). A spectrographic study of dyfluencies labeled as stuttering by parents. De Therapia Vocis et Loquellae. I: IALP-kongressen i Wien Stuttering Foundation of America, Prevention of Stuttering: Identifying The Danger Signs, video, 1979 Katzenelson, B., Drivkræfter, følelser og erkendelse, Hans Reitzel, 2004 Hartman, Bernard-Thomas, The Neuropsychology of Developmental Stuttering, Whurr Publishers, 1994 Bergman, Ingvar Another look upon stuttering, http//:hem.passagen.se/ingvarb/stuttering. Bergman, Ingvar A personal case of cured stuttering, Bentzen, Marianne, Healthy love and the psychotherapist, Requested Presentation at the Strasbourg Congress 1993 of the European Association for Bodypsychotherapy. Green, Tom: Præsentation på Dansk Videnscenter for Stammen, februar
Stammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereRejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller
Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereStammeforeningen den 21. april 2018
Stammeforeningen den 21. april 2018 - Hvem er jeg. - Hvad tilbyder Varde kommune pt. - Kort gennemgang af teorier - Foredrag for de 14-18 årige - Filmen Jacob der går i 9 klasse Non -avoidance Den mest
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereDANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB
DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB Modul 1 Effektiv kommunikation og personlig gennemslagskraft På modul 1 får deltagerne mulighed for at professionalisere deres formidlingsevner
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereTalentdommermøde 2014
Afslutning 2013-2014 Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet (Kay Dam) Case-kommunikation (Kay Dam) Dommer psykologi (Kay Dam) Før vi skilles Afslutning Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet fik vi det brugt? Hvad
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereStressmetoden A.K.T.I.V
Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereLUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?
LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereKICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR
KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR Kickstart dit år - øvelsen hjælper dig til at fokusere på de gode og succesfulde oplevelser, og mål som du har indfriet, og som du kan bygge videre
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereFlemming Jensen. Angst
Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Vores tilgang til tanker... 6 Indledning... 7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker... 6 Indledning... 7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik... 8 Undervisningsmaterialet... 10 Introduktion til Kognitiv psykologi... 11 Introduktion
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereHVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?
HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereAt turde følge dit hjerte
At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for
Læs merePS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.
PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereLivsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011
Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo
Læs mereRefleksionskema Den dybere mening
Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,
Læs mereSkab motiverede medarbejdere
Køb bøgerne i dag 240 kr. / 180 kr. Mobil: Swipp Skab motiverede medarbejdere V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereIndre entals perspektiv
Livsperspektiver. af Mikael Sonne. I denne artikel vil jeg beskrive en arbejdsmodel, kaldet IGP, som inkluderer og integrerer nogle centrale perspektiver, som kan bruges i arbejdet med mennesker og forandringsprocesser
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereStammen. Vejledning til pædagoger og lærere
Stammen Vejledning til pædagoger og lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer Avanceret/enkelt
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner
ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er
Læs mereKognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereEr du en sensitiv leder?
Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereTre simple trin til at forstå dine drømme
- En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din
Læs mere