Statistik- program 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statistik- program 2011"

Transkript

1 Statistikprogram 2011

2

3 Statistikprogram 2011

4 Statistikprogram 2011 Udsendt januar 2011 Danmarks Statistik Netudgave: ISBN ISSN Netudgaven er direkte tilgængelig på Er ikke udgivet som trykt bog Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Forkortelser BEK Bekendtgørelse Dir Rådsdirektiv eller Parlaments- og Rådsdirektiv Ka Kommissionsafgørelse Kb Kommissionsbeslutning Kf Kommissionsforordning Kh Kommissionshenstilling L Lov LBK Lovbekendtgørelse Ra Rådsafgørelse eller Parlaments- og Rådsafgørelse Rb Rådsbeslutning eller Parlaments- og Rådsbeslutning Rf Rådsforordning eller Parlaments- og Rådsforordning Rr Rådsresolution eller Parlaments- og Rådsresolution

5 Forord Formålet med denne beskrivelse af Danmarks Statistiks statistikprogram er at vise, hvad vi producerer og hvorfor samt at give en række baggrundsoplysninger for de enkelte statistikker, tværgående publiceringer og årspublikationer. Produkter, der er finansieret af serviceindtægter, er ikke medtaget. Statistikkerne er beskrevet kort maksimalt en side. De er sorteret efter Danmarks Statistiks afdelinger, kontorer og emner. Hver statistikbeskrivelse er opbygget efter en fast skabelon, hvis enkelte afsnit har følgende indhold: : Formålet med statistikken, historisk udvikling samt de forhold, som statistikken kan give oplysning om. : Hvor kommer oplysningerne fra, fx hvilke registre. : n for de obligatoriske tællinger angivet i mio. kr. for private virksomheder. : Typisk om statistikken er månedlig, kvartalsvis eller årlig. I enkelte tilfælde er der flere hyppigheder, fx hvis der er væsentlig forskel på månedlige og kvartalvise udgivelser fra samme statistik. : Hvor offentliggøres statistikkens resultater. : Hvor der er EU-lovgivning eller dansk lovgivning, som forpligter Danmarks Statistik på det pågældende område, er denne angivet. Hvor der ikke er en specifik lovgivning, er lovgrundlaget Lov om Danmarks Statistik. : Betegnelse og nummer på det kontor i Danmarks Statistik, der udarbejder statistikken. : Arbejdsplanens inddeling af statistikkerne, jf. Arbejdsplanen. Nummeret er trecifret, hvor de to første cifre er kontornummeret. Bagerst er et bilag, som uddyber oplysningerne om den EU-lovgivning, der refereres til under lovgrundlag. Disse oplysninger omfatter bl.a. lovens fulde titel, samt hvor i EF-Tidende den er offentliggjort. Statistikprogrammet er en selvstændig del af Danmarks Statistiks arbejdsplan. Jan Plovsing Rigsstatistiker

6 Indholdsfortegnelse Personstatistik Befolkning Uddannelse Beskæftigelse og Løn Arbejdsstyrke Velfærd Erhvervsstatistik Erhvervslivets udvikling Konjunkturstatistik Fødevareervherv Dataindsamling og Metode Erhvervsregistre Økonomisk Statistik Nationalregnskab Offentlige finanser Priser og Forbrug Udenrigsøkonomi Økonomiske modeller Brugerservice Formidlingscenter Bilag Gældende EU-retsakter Titelregister

7 Person- statistik

8 6 Befolkning Adoptioner Statistikken belyser udviklingen i de bevilgede adoptioner. Adoptionsoplysninger findes tilbage til Frem til og med 1978 indberettede de bevilgende myndigheder oplysninger om adoption til Danmarks Statistik. Siden 1979 er oplysningerne blevet hentet fra Det Centrale Personregister (CPR). Fra 2006 er det ikke længere muligt at bruge CPR-oplysninger som grundlag for statistikken. Statistikken giver oplysninger om antallet af adopterede børn fordelt på køn, alder og fødested. Desuden oplyser den om adoptivforældrenes alder, samt hvorvidt der er tale om stedbørnsadoptioner, anonyme fremmedadoptioner eller andre adoptioner. Danmarks Statistik modtager nu oplysninger om adoption fra Familiestyrelsen, som igen har oplysningerne fra Statsforvaltningerne. Årlig. Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Befolkningens udvikling, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

9 Befolkning 7 Befolkningen i sogne Sogne er de mindste administrative områder, som der publiceres statistik på. Statistikken indeholder en opgørelse over befolkningen i de enkelte sogne fordelt på køn. Desuden er der for hvert sogn (undtaget sogne i de tidligere købstæder) en angivelse af arealet. Årlige opgørelser over befolkningen i sogne findes tilbage til Før den tid er befolkningen i sogne opgjort på folketællingstidspunkterne. Oplysninger om befolkningen hentes fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Arealoplysningerne bygger på Danmarks Statistiks ajourføring af Geodætisk Instituts opmålinger Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Bekendtgørelse af lov om menighedsråd, LBK nr 584/2010 og BEK nr 894/2009. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

10 8 Befolkning Befolkningen og dens bevægelser i regioner og kommuner Statistikken belyser befolkningens udvikling og sammensætning i Danmark. Formålet er at bidrage med oplysninger om befolkningsudviklingen til den kommunale, regionale og statslige planlægning samt til private virksomheder. Befolkningsstatistik har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i Befolkningsstatistik på baggrund af Det Centrale Personregister (CPR) er blevet offentliggjort siden De forskellige statistikker er baseret på personer med bopæl i Danmark. Det bopælsbegreb, der benyttes i befolkningsstatistikken, er CPR's bopælsadresse. Bopæl opfattes som det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse, sygdom el. lign. samt det sted hvor man har sine ejendele. For de personer (hjemløse, søfolk, udsendte diplomater m.fl.), der ikke har en sådan adresse, opretter de lokale folkeregistre fiktive adresser efter visse regler. Disse adresser anvendes i befolkningsstatistikken på linje med de øvrige bopælsadresser. Befolkningsstatistikken omfatter ud over statistikker om hele befolkningen, statistikker over hændelser som fødsler, dødsfald, vielser, opløste ægteskaber, overlevende ægtefæller, registrerede partnerskab, indenlandske flytninger, udenlandske vandringer og naturalisationer. Kilde til statistikken er Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som daglig modtager oplysninger om fødte, døde, flytninger, ind- og udvandringer, vielser, skilsmisser, naturalisationer mv. fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. BEK 50/2008, BEK nr 830/2010, BEK nr 833/2010 og BEK nr 832/2010. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

11 Befolkning 9 Befolkningens udvikling (publikation) Bogen giver et samlet statistisk overblik over udviklingen i befolkningen. Befolkningens udvikling afløser publikationen Befolkningens bevægelser, som udkom første gang for årene Bogen indeholder oplysning om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, ind- og udvandringer, aborter, adoptioner og flytninger. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Der bringes fordeling af befolkningen på statsborgerskab og på indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Endelig bringes resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Hvert tabelafsnit er suppleret med et tekstafsnit, som beskriver hovedtrækkene i udviklingen inden for de forskellige områder. Tabeller og ordforklaringer er oversat til engelsk. Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Årlig. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

12 10 Befolkning Befolkningsfremskrivninger Statistikken fremskriver befolkningen i Danmark i perioden fordelt efter køn, alder og fem herkomstgrupper (dansk oprindelse, vestlige indvandrere, ikke-vestlige indvandrere, vestlige efterkommere og ikke-vestlige efterkommere). Der laves desuden fremskrivninger af befolkningen i de 11 landsdele og 98 kommuner for perioden fordelt efter køn og alder. Befolkningsfremskrivningerne belyser også bevægelser i form af levendefødte, døde samt ind- og udvandrede. Fra og med 2010 er fremskrivningen for hele Danmark lavet i samarbejde mellem Danmarks Statistik og DREAM. Herefter har Danmarks Statistik på baggrund af input fra landsfremskrivningen lavet fremskrivningerne på landsdele og kommuner. Danmarks Statistik har det overordnede ansvar for alle fremskrivningerne og står også for offentliggørelser. Befolkningsstatistikkens oplysninger om befolkningen pr. 1. januar i udgangsåret samt oplysninger om fødte, døde og vandrede de foregående år er grundlaget for fremskrivningerne. Danmarks Statistik og DREAM fastlægger sammen fremskrivningens metoder og antagelser om den fremtidige udvikling i fertilitet, dødelighed og vandringer. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Befolkningens udvikling. BEK nr 833/2010. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

13 Befolkning 11 Boligopgørelsen Statistikken belyser dels den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold. Indsamling af bolig- (og husstands)oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske kontor, men først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. Før 1981 blev oplysningerne om boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret (BBR) i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra BBR og CPR. Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar og belyser dels bestanden af boliger med hensyn til boligens art, størrelse, ejerforhold, opvarmningsforhold, toilet-, bade- og køkkenforhold samt opførelsesår, dels de beboede boligers ejer-/lejerforhold og husstandssammensætning med hensyn til enlige, par, ældste persons alder, antal børn m.m. Bygnings- og boligregistret (BBR-stamregister), Det Centrale Personregister (CPR) og Bygnings- og boligregistret (BBR-ændringsregister). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Byggeri og boligforhold (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. BEK nr 832/2010 samt nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

14 12 Befolkning Byopgørelsen Statistikken indeholder opgørelser antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere. Byopgørelser findes tilbage i de gamle folketællinger, som blev gennemført hvert 5. eller 10. år. I perioden 1976 til 1996 blev byopgørelser gennemført ca. hvert andet år. Fra og med 1996 er byopgørelsen årlig, dog er der på grund af omlægning af statistikken ikke offentliggjort bytal for Et byområde defineres som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er sammenhængende vil som regel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde, industriområder o.l. Fra 2006 danner Kort- og Matrikelstyrelsens bypolygoner sammen med befolkningsstatistikkens oplysninger om beboede adresser grundlaget for opgørelsen. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Planloven, LBK 813/2007. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

15 Befolkning 13 Børnestatistik Statistikken trækker på Børnedatabasen som er et beredskab, der kan belyse børns levevilkår. Barnet er enheden, og forældrene og deres forhold kobles til barnet. Der udgives statistik om børns familietype og familieskift fra et år til et andet, samt om forældres dødsfald. Der kan endvidere knyttes oplysninger til barnet fx om forældres og forældres partneres uddannelse, beskæftigelse, ledighed, indkomst, boligforhold, sociale ydelser og sygehusbenyttelse. Kilderne til Børnestatistikken er de øvrige personstatistikker. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik. Publikationen Børns familier (2008) Finansloven og BEK nr 833/2010. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

16 14 Befolkning Husstands- og familiestatistik Statistikken belyser husstande og familier samt personers husstands- og familieforhold. Husstande og familier afgrænses til personer, der bor sammen. Statistikken dækker hele befolkningen. Der foretages opgørelser med tre forskellige slags enheder: husstande, familier og personer. Statistikken beskriver disse enheder ud fra husstands- og familierelaterede variabler (fx familietype, familiestørrelse og husstandstype). Grundlaget for statistikken er udelukkende data fra Det Centrale Personregister (CPR) om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt desuden adresse, der danner grundlaget for opdelingen i husstande, kommuner og amter. Definitionen af familietyper og husstandstyper er ændret fra 1. januar 2008, men de nye definitioner er ført tilbage til De husstands- og familieregistre, der dannes i forbindelse med denne statistik, kobles sammen med en lang række af Danmarks Statistiks øvrige personstatistikker, således at disse også kan beskrives med fordeling efter husstands- og familieforhold under anvendelse af samme begreber som i husstands- og familiestatistikken. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

17 Befolkning 15 Legale aborter Statistikken belyser udviklingen i antallet af legale aborter. Udviklingen i antallet af legale aborter har især interesse fra 1973, hvor loven om fri abort inden udløbet af 12. svangerskabsuge blev indført. Oplysninger om legale aborter findes dog tilbage til Statistikken giver oplysninger om antallet af gennemførte legale aborter og indeholder information om kvindernes alder og bopæl. Til og med 1994 var grundlaget for statistikken anmeldelser fra sygehusene til Sundhedsstyrelsen, som foretager den statistiske bearbejdelse. Fra 1995 er grundlaget udtræk fra Landspatientregisteret. Bearbejdelse af data sker i Sundhedsstyrelsen. Årlig. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er Nyt fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Befolkningens udvikling, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

18 16 Befolkning Middellevetider Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve. Middellevetider beregnes traditionelt separat for mænd og kvinder. Middellevetider findes beregnet på dødelighedserfaringer helt tilbage til I perioden findes middellevetider beregnet på grundlag af fem års dødelighedserfaringer. Siden 1960 bruges to års dødelighedserfaringer ved beregning af middellevetiden. Middellevetiden er den beregnede restlevetid for en nyfødt. Restlevetider beregnes for hver enkelt aldersklasse, for hvert køn for sig. Oplysninger om dødsfald hentes fra Befolkningsstatistikregisteret, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Bekendtgørelse om opsat pension, BEK 350/2004, og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., BEK nr 940/2010, BEK nr 833/2010 og BEK nr 832/2010. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

19 Befolkning 17 Navnestatistik Statistikken er delt i en fornavne- og en efternavnestatistik. Fornavnestatistikken belyser de aktuelt mest brugte fornavne for drenge og piger. Fornavnestatistikken blev etableret i Den publiceredes første gang i Nyt fra Danmarks Statistik med oplysninger om de 50 mest populære fornavne. Fornavnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. Navne med flere stavemåder er opgjort efter den stavemåde, der var mest brugt det år. Efternavnestatistikken benyttes sammen med fornavnestatistikken til den facilitet på hjemmesiden, der kan give oplysning om antallet af forekomster i befolkningen af en given kombination af fornavn og efternavn (såfremt der er mindst 3 forekomster). Kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR), som Danmarks Statistik modtager udtræk om navne fra. Halvårlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks hjemmeside Årspublikationer: Statistisk Årbog. Navnebekendtgørelsen, BEK nr 923/2009. Befolkning, 1. kontor. 011 Befolkningsstatistik. Personstatistik

20 18 Befolkning Asylansøgninger og opholdstilladelser Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark. Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger og ansøgerens statsborgerskab. Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og i nogle tilfælde ansøgerens statsborgerskab. Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingeservice. Udlændingeservice er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Indvandrere og efterkommere. Personstatistik

21 Befolkning 19 Ind- og udvandringer Statistikken belyser udviklingen i antallet af danske og udenlandske statsborgere, som ind- og udvandrer i løbet af året. Summariske oplysninger om vandringer har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i 1840 og senere på baggrund folkeregistrenes indberetninger. Mere detaljerede oplysninger er offentliggjort siden 1973 på grundlag af oplysninger fra Det Central Personregister (CPR). Statistikken over indvandringer omfatter nordiske statsborgere, som tager fast ophold i Danmark, samt ikke-nordiske statsborgere, som får opholdstilladelse for mere end tre måneder. Flytninger til Danmark fra Færøerne og Grønland medregnes. Statistikken over udvandringer omfatter personer, der rejser til udlandet og opgiver deres bopæl her i landet. Desuden medregnes flytninger fra Danmark til Færøerne og Grønland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger om ind- og udvandringer fra CPR. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Rf 862/2007. Befolkning, 1. kontor Indvandrere og efterkommere. Personstatistik

22 20 Befolkning Udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere Statistikken belyser dels den del af befolkningen, som har udenlandsk statsborgerskab og dels den del, som har udenlandsk baggrund, inkl. de personer, som har skiftet statsborgerskab og er danske statsborgere. Statistikken over udenlandske statsborgere går tilbage til 1976 mens statistikken over indvandrere og efterkommere indførtes i Udenlandske statsborgere omfatter alle personer, som ikke har dansk statsborgerskab. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Statistikken over udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere indeholder oplysninger om statsborgerskab, fødested, køn, alder, civilstand og bopæl samt for indvandrere og efterkommere oprindelsesland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistik Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling og Indvandrere i Danmark. Rf 862/2007 og BEK 50/2008. Befolkning, 1. kontor Indvandrere og efterkommere. Personstatistik

23 Befolkning 21 Valgstatistik Fra og med 1. oktober 2008 har Danmarks Statistik overtaget opgørelsen af valgstatistikken ved folketingsvalg og valg til Europaparlamentet samt opgørelsen af folkeafstemninger fra Velfærdsministeriet. Valgstatistikken indeholder oplysninger om opstillede partier, kandidater og valgte personer, samt vælgertal og stemmernes fordeling i de enkelte opstillingskredse. Oplysninger om valgresultatet hentes fra valgbøgerne. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det seneste folketingsvalg. Valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert femte år. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Valg. Personstatistik

24 22 Befolkning Kirkestatistik Statistikken belyser udviklingen i antallet af medlemmer i folkekirken og antallet af kirkelige handlinger i de enkelte sogne. Statistikken giver oplysninger og medlemmernes fordeling på køn og alder. Kirkestatistikken er startet i Oplysninger om medlemskab af folkekirken hentes fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Oplysningerne om kirkelige handlinger leveres af Kirkeministeriet. Visse tabeller opdateres kvartalsvis, andre årligt. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Kirkestatistik. Personstatistik

25 Befolkning 23 Færdselsuheld Statistikken belyser færdselsuheld med tilskadekomne personer. Statistikkens formål er at tilvejebringe et informationsgrundlag for beslutninger, der kan formindske antallet af færdselsuheld og konsekvenserne af disse. Færdselsuheldsstatistikken i Danmarks Statistik går tilbage til Statistikkens grundlag har hele tiden været foreløbige og endelige indberetninger fra politiet. Til og med 1975 er politiets indberetninger blevet sendt direkte til Danmarks Statistik. Fra 1976 blev indberetningssystemet udvidet, således at vejmyndighederne i amter og kommuner medvirker ved indberetningen. Fra 1997 blev der gradvist indført et nyt elektronisk inddateringssystem i politiet, og fra 2001 er samtlige indberetninger til Danmarks Statistik foregået i elektronisk form. Fra og med 2003 er indberetningssystemet ændret således, at politiets løbende indberetninger sendes til Vejdirektoratet og Danmarks Statistik herfra modtager et årligt udtræk. Færdselsuheldsstatistikken belyser omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, der er kommet til politiets kendskab. Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i tre hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger (køretøjer, fodgængere og forhindringer) og personoplysninger. Vejsektorens Informations System samt Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister og Landspatientregistrets oplysninger om skadestuebesøg og sygehusindlæggelser. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt Rb 93/704. Befolkning, 1. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik

26 24 Befolkning Sygehusbenyttelse Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Registret blev første gang dannet for året Siden er der løbende sket udvidelser af dataindholdet i registret, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau om børnenes sociale forhold. Fra 1997 er disse oplysninger udvidet til at omfatte hele populationen. Fra 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2000 er statistikken udvidet med opgørelser, der viser sygehusforbruget for arbejdsfunktionsgrupper. Statistikken belyser befolkningens indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken omfatter antallet af indlæggelser, antallet af sengedage og den vigtigste diagnose. Desuden viser statistikken, hvordan sygehusforbruget varierer med en række sociale forhold som familie, uddannelse, erhverv, indkomst mv. Landspatientregistret, Sundhedsstyrelsen samt følgende registre i Danmarks Statistik: Befolkningsstatistikregistret, Det medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister, Bolig- og bygningsstatistikregistret, Registeret over befolkningens uddannelse, Arbejdsklassifikationsmodulet, Indkomststatistikregistret, og Registret over indkomsterstattende ydelser. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik

27 Befolkning 25 Sygesikringsstatistik Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og benyttelsen af det offentlige sygesikringssystem. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for året 1984 på grundlag af Danmarks Statistiks Sygesikringsstatistikregister. Fra 1987 omfatter statistikken samtlige ydelser (bortset fra medicin, rejsesygesikring mv.), hvortil der ydes tilskud via sygesikringen i henhold til lovgivningen samt aftaler mellem Danske Regioner og de organisationer, der repræsenterer yderne. I starten drejede det sig typisk om læger og tandlæger, men gennem årene har en række nye ydere, fx fysioterapeuter og psykologer, indgået aftaler, og tilskudsberettigede ydelser på disse områder er dermed kommet med i statistikken. Sundhedsydelser, hvortil sygesikringen ikke giver tilskud, er derimod ikke omfattet. Statistikken opgør årligt antal modtagere og ydelser samt udgifterne i det offentlige sygesikringssystem. Det drejer sig fx om konsultationer hos alment praktiserende læger eller speciallæger, tandlægehjælp, behandlinger hos fysioterapeut eller kiropraktor. I opgørelserne indgår desuden helbredsundersøgelser af børn og gravide kvinder samt børnevaccinationer. Modtagernes sociale forhold belyses ved hjælp af øvrige registre i Danmarks Statistik. CSC s sygesikringssystem samt forskellige af Danmarks Statistiks registre med baggrundsoplysninger om modtagerne. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik

28 26 Befolkning Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser Statistikken belyser kriminaliteten i Danmark gennem statistik om politianmeldte overtrædelser af straffeloven og særlovene (ekskl. færdselsloven). Anmeldelsesstatistikken kan føres tilbage til Til og med 1978 modtog Danmarks Statistik årsskemaer fra politikredsene, og i perioden hver måned kopier af politiets anmeldelsesrapporter. Efter 1. januar 1990 har Danmarks Statistik modtaget henholdsvis kvartalsvise og årlige elektroniske udtræk fra rigspolitiets anmeldelsesregister. Anmeldelsesstatistikken er en del af den samlede kriminalstatistik. Den enkelte anmeldelse er identificeret ved et entydigt journalnummer, og kan dermed sammenkædes med andre kriminalstatistiske oplysninger. Statistikken viser antallet af politianmeldte lovovertrædelser og opgør desuden, om der er rejst sigtelse i forbindelse med anmeldelsen. Fra 2001 er statistikken udvidet med oplysninger om ofre for personfarlig kriminalitet, der omfatter ofre for sædeligheds- og voldsforbrydelser og enkelte kategorier af berigelsesforbrydelser, som er anmeldt til politiet. Udover den kvartalsvise anmeldelsesstatistik offentliggøres en årlig statistik om anmeldelser kombineret med oplysninger om, hvorvidt der er rejst sigtelse. Endvidere offentliggøres en årlig statistik om ofre for straffelovsforbrydelser. Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister og POLSAS (Politiets Sagsanalyse System). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog Statistisk Tiårsoversigt og Kriminalitet. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Kriminalstatistik. Personstatistik

29 Befolkning 27 Kriminalitet (publikation) Bogen er udkommet årligt siden Den indeholder detaljerede oplysninger om kriminaliteten i Danmark. Bogen indledes med et tekstafsnit, der gennemgår årets kriminalitet og kriminalitetsudviklingen i det seneste tiår, belyst ved oplysninger om anmeldelser og ofre, samt afgørelser af lovovertrædelser. Bogen er opdelt i en række selvstændige tabelafsnit med detaljerede tabeller om anmeldelser og ofre, strafferetlige afgørelser, personer med kriminalitet, samt fængslinger og retternes virksomhed. Rigspolitiets Anmeldelsesregister, Rigspolitiets Centrale Kriminalregister og POLSAS (Politiets Sagsanalyse System). Årlig. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Kriminalstatistik. Personstatistik

30 28 Befolkning Strafferetlige afgørelser Statistikken belyser antallet af strafferetlige afgørelser i forbindelse med overtrædelse af Straffeloven og særlovene (inkl. Færdselsloven). Endvidere opgøres antallet af sigtelser samt anholdelser og fængslinger. Statistikken om strafferetlige afgørelser kan føres tilbage til Frem til 1979 var statistikken baseret på manuelle indberetninger om den enkelte lovovertræder på enten straffekort, indsættelseskort eller løsladelseskort. Fra oprettelsen af Rigspolitiets Centrale Kriminalregister pr. 1. januar 1979 er statistikken baseret på årlige elektroniske indberetninger af personorienterede oplysninger om afgørelser, sigtelser og fængslinger. Den strafferetlige afgørelsesstatistik belyser dels antallet af afgørelser og dels antallet af forskellige personer, som har modtaget afgørelser for én eller flere lovovertrædelser. Statistikken omfatter ikke bøder under kr. for overtrædelse af Færdselsloven eller særlovene, da disse ikke er registreret i Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Endvidere udarbejdes fra og med tællingsåret 2005 en årlig opgørelse af Kriminalitet og national oprindelse. Opgørelsen omfatter personer skyldige i kriminalitet, som er opdelt efter national herkomstgruppe (dvs. indvandrere, efterkommere og dansk herkomst), samt korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk gruppe. Siden 1979 har kilden været Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt, Kriminalitet og Indvandrere i Danmark. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Kriminalstatistik. Personstatistik

31 Befolkning 29 Generelle registre Formålet er medvirken til vedligeholdelse og udvikling af det personstatistiske registersystem. I den forbindelse vil hovedopgaven i 2011 fortsat være at forestå implementeringen af den nye registerstrategi for personstatistikken. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Databaser og datasikkerhed. Personstatistik

32 30 Befolkning Datafortrolighed Bistand og vejledning i datafortrolighedsspørgsmål. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Databaser og datasikkerhed. Personstatistik

33 Uddannelse 31 Befolkningens uddannelse Statistikken giver mulighed for en samlet statistisk fremstilling af befolkningens uddannelsesniveau på et givet tidspunkt. Efter implementeringen af den nye uddannelsesstatistik i 1973 er opgørelsen foretaget årligt på baggrund af en befolkningsafgrænsning ud fra den på det tidspunkt nye personstatistik. Uddannelsesoplysningerne blev fra dette tidspunkt indhentet fra uddannelsesinstitutionerne. Det skal dog bemærkes, at for den ældste del af befolkningen kommer uddannelsesoplysningerne stadigvæk fra de tidligere folke- og boligtællinger. I dag indeholder registeret endvidere en række forskellige demografiske statusoplysninger på den enkelte person. Den umiddelbare kilde til registeret er det integrerede elevregister, som er den årlige individspecifikke integration af samtlige årsregistre inden for uddannelsesstatistikken. Desuden suppleres der med data om indvandrernes medbragte uddannelse indsamlet via spørgeskemaer samt oplysninger fra forskellige autorisationsregistre. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. BEK nr 833/2010. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

34 32 Uddannelse Elever i grundskolen Statistikken belyser centrale data vedrørende elever ved grundskoler. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved grundskolen. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skolens beliggenhedskommune, privat/offentlig skole, beståede prøver for grundskolen. Som noget nyt dækker statistikken fra skoleåret 2007/08 elever fra børnehaveklassen til 10. klasse, hvor den tidligere startede ved 8. klasse. Data indhentes samlet via elevadministrationssystemerne for kommunale grundskoler, samt skemaer eller disketter for private skoler. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

35 Uddannelse 33 Elever i gymnasieskolen og to-årig hf mv. Statistikken belyser centrale data vedrørende elever ved gymnasier samt på to-årig hf-/studenterkurser. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved gymnasiet, toårige hf-/studenterkurser. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skolens beliggenhedskommune, privat/offentlig skole, beståede valg-/tilvalgsfag for gymnasier og hf-/studenterkurser samt eksamenskvotienten på studenter-/hf-eksamensbeviset. Data indhentes via UNI-C s AGYM indberetningssystem samt via skemaer i begrænset omfang. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

36 34 Uddannelse Elever ved de erhvervsfaglige uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever ved de erhvervsfaglige uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau. Siden 1973 er oplysningerne indsamlet på CPR-niveau. Statistikken viser antal elever samt tilgang og afgang fra erhvervsuddannelserne (EUD) og de erhvervsgymnasiale uddannelser samt en række andre uddannelser på samme eller nærtstående uddannelsesniveau. Statistikken beskriver udviklingen inden for en periode på et år (løbende fra 1. oktober til 30. september). I visse tabeller kombineres nævnte periode dog med en tidligere periode for at illustrere en udvikling. De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, evt. en dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler, søfartsskoler, etatsskoler mv. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

37 Uddannelse 35 Elever ved korte videregående uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever på de korte videregående uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau, men siden 1973 er indsamlingen sket på CPR-niveau. Statistikken viser antal elever samt tilgang og afgang på de korte videregående uddannelser. Opgørelsen viser udviklingen i en periode på et år (fra 1. oktober til 30. september). De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, en evt. dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), handelshøjskoler, uddannelsesinstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, skoler for musiske og æstetiske uddannelser samt en række mindre uddannelsesinstitutioner. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

38 36 Uddannelse Ph.d.-statistik Der udarbejdes en samlet statistik for ph.d.-studerende i Danmark. Statistikken omfatter de studerendes alder, køn, uddannelsesforløb, finansiering og faglige fokus. Statistikken er overtaget fra Dansk Center for Forskningsanalyse fra Tællingen er spørgeskemabaseret. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

39 Uddannelse 37 Studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser Statistikken belyser aktuelle tal om studerende ved mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser, fx folkeskolelærer, ingeniør, jurist og læge. Data fra statistikken samles i det integrerede elevregister i Danmarks Statistik. Fra midten af 1970 erne indeholder dette register stort set alle personer med påbegyndte, igangværende og afsluttede uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem fra 8. klasse til og med de videregående uddannelser. Statistikken viser til- og afgang samt antal studerende inden for en årsperiode. Endvidere indgår baggrundsvariablerne køn og herkomst. Institutioner, der udbyder mellemlange og lange videregående uddannelser, fx seminarier, teknika og universiteter. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

40 38 Uddannelse Efter- og videreuddannelse for personer Statistikkens formål er at få tilvejebragt en sammenlignelig EU-statistik om efter- og videreuddannelse med udgangspunkt i et personudsnit. Statistikken er et led i EU s strategi fra Lissabon-aftalen i 2000 om styrkelse af europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst. Et vigtigt element i denne strategi er en øget satsning på livslang læring, dvs. øget efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen skal afdække personers deltagelse i forskellige former for formel, uformel og informel uddannelse. Herudover er der specielle moduler vedr. kendskab til sprog, computerkundskab og forhindringer i kursusdeltagelse. Undersøgelsen tilrettelægges således at resultaterne vil kunne sammenlignes med en tilsvarende undersøgelser gennemført i Undersøgelsen gennemføres i 2011 ved hjælp af et spørgeskema til brutto ca personer i aldersgruppen år med et forventet netto antal besvarelser på ca personer. Der anvendes registerdata så vidt muligt for dermed at forkorte spørgeskemaet. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Kf 823/2010. Uddannelse, 18. kontor Voksen- og efteruddannelsesstatistik. Personstatistik

41 Uddannelse 39 Efter- og videreuddannelse i virksomheder Statistikkens formål er at få tilvejebragt en sammenlignelig EU-statistik om private virksomheders efter- o g videreuddannelse. Statistikken er et led i EU s strategi fra Lissabon-aftalen i 2000 om styrkelse af europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst. Et vigtigt element i denne strategi er en øget satsning på livslang læring, dvs. øget efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen skal afdække medarbejdernes deltagelse i forskellige former for efteruddannelse, virksomhedernes omkostninger i forbindelse hermed, samt virksomhedernes uddannelsespolitik og hvilken rolle arbejdsmarkedets parter har med hensyn til at sikre efter- og videreuddannelse på arbejdspladsen. Undersøgelsen tilrettelægges således at resultaterne vil kunne sammenlignes med tilsvarende undersøgelser i 1994 og Dog udvidedes undersøgelsen i 2006 til også at belyse, om der har været oprettet lære- og praktikpladser i virksomhederne. Undersøgelsen blev sidst gennemført i 2006 ved hjælp af spørgeskema til ca private virksomheder med 10 eller flere ansatte inden for alle brancher, bortset fra virksomheder inden for landbrug og fiskeri. For at lette virksomhedernes indberetning, er der så vidt muligt anvendt registerdata for dermed at forkorte spørgeskemaet. Hvert femte år. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Kf 823/2010. Uddannelse, 18. kontor Voksen- og efteruddannelsesstatistik. Personstatistik

42 40 Uddannelse Kursister ved voksenuddannelse Statistikken giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse, dvs. formelle, eksterne uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder, og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Statistikken er baseret på oplysninger indsamlet på CPR-niveau og samlet i et kumuleret register, det tværgående kursistregister. Statistikken afløser en lang række enkeltstående opgørelser om voksenuddannelser. Godkendte udbydere af voksen- og efteruddannelse dvs. højskoler, HFog VUC-centre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, CVU er, universiteter og handelshøjskoler mv. samt et begrænset antal private kursusudbydere med godkendt voksen- og efteruddannelse. Endvidere benyttes oplysninger fra en lang række andre registre i Danmarks Statistik. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Voksen- og efteruddannelsesstatistik. Personstatistik

43 Beskæftigelse og Løn 41 Arbejdsstandsninger Statistikken opgør antallet af tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger. Statistikken er udarbejdet siden Statistikken skal belyse omfanget af arbejdsstandsninger i løbet af året. På baggrund af indberetningerne fra ca. 25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer opgøres antal tabte arbejdsdage i forbindelse med de indberettede konflikter. Statistikken er opgjort på grundlag af årlige indberetninger fra større arbejdsgiverorganisationer. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Beskæftigelse og Løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik

44 42 Beskæftigelse og Løn Arbejdstidsregnskab Det overordnede formål med opstilling af et arbejdstidsregnskab er at opstille konsistente tidsserier for en række variable, der alle er centrale på det arbejdsmarkedsstatistiske område. Desuden er beskæftigelsestimer og lønsumsoplysninger integreret i nationalregnskabet. Der er i beregningerne derfor taget udgangspunkt i de internationale nationalregnskabsdefinitioner af arbejde, løn og beskæftigelse. Baggrunden for arbejdstidsregnskabet er det stigende antal statistikker, der belyser arbejdsmarkedet og den kendsgerning, at tallene i de enkelte statistikker ikke umiddelbart kan sammenlignes. I projektet er arbejdet koncentreret om at udvikle statistiksystemer, der integrerer allerede eksisterende arbejdsmarkedsstatistik. Arbejdstidsregnskabet indeholder tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer og lønsum fordelt på køn, brancher, offentlig/privat og socioøkonomisk status (om man er selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager). De hidtil anvendte konjunkturstatistikker er: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) Månedlig indberetning af A-indkomst (MIA) Lønsumsopgørelse på grundlag af AM-bidragsindbetalinger. Flere af konjunkturkilderne offentliggøres ikke selvstændigt, men bliver kun offentliggjort gennem Arbejdstidsregnskabet (MIA og lønsumsindikatoren). I løbet af 2011 vil konjunkturkilderne blive erstattet af eindkomst konjunkturkilder, der dog stadig vil suppleres med AKUs oplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. De primære strukturkilder er: Den årlige lønstatistik (lønstatistik for den private sektor, lønstatistik for statsansatte og kommunalt ansatte) Beskæftigelsesstatistikregisteret, der danner grundlag for både den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Beskæftigelse og Løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik

45 Beskæftigelse og Løn 43 Erhvervsbeskæftigelsesstatistik Statistikken giver statistiske oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november fordelt ud fra brancher og regioner. Erhvervsbeskæftigelsen er udarbejdet siden 1990, hvor den erstattede oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstedsstatistik, der er udarbejdet siden Arbejdsstedsstatistikken medregnede alene arbejdssteder med lønmodtagerbeskæftigelse. Omlægningen til Erhvervsbeskæftigelsen indebar, at oplysninger om selvstændige og medarbejdende ægtefæller blev inddraget, således at også arbejdssteder uden lønmodtagerbeskæftigelse fra 1990 indgik i materialet. Herudover blev oplysninger om socioøkonomisk status, køn, alder og uddannelse medtaget i Erhvervsbeskæftigelsen. Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. Som udgangspunkt er arbejdsstederne defineret ud fra Det Erhvervsstatistiske Register på det aktuelle tællingstidspunkt. Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, der er henført job til på dette tidspunkt. Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. EIndkomstregistret for november måned, det centrale pensions system (CPS) fra SKAT, det erhvervsstatistiske register, momsstatistikken, statistikregistret over personer uden ordinær beskæftigelse, indkomststatistikken, befolkningsstatistikken, og uddannelsesstatistikken. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Rf 58/97 og nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Beskæftigelse og Løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik

46 44 Beskæftigelse og Løn Indikator for indvandrernes beskæftigelse Indikatoren for indvandrernes beskæftigelse udarbejdes med henblik på en hurtigere belysning af indvandreres og efterkommeres beskæftigelsessituation. Indikatoren offentliggøres 1 år tidligere end den registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som normalt er datagrundlag til belysning af indvandreres og efterkommeres beskæftigelse. Indikatoren belyser udviklingen på årsbasis i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Endvidere belyses udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen (for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere). Indikatoren opgør med andre ord ikke antallet af beskæftigede, der først foreligger ved offentliggørelsen af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Hidtil har indikatoren været baseret på den foreløbige version af COR/eIndkomstregistret. Fremover er det hensigten, at datagrundlaget skal være konjunkturbeskæftigelsesstatistikken. Årlig Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Lov om Danmarks Statistik. Beskæftigelse og Løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik

Statistik- program 2012

Statistik- program 2012 Statistikprogram 2012 Statistikprogram 2012 Statistikprogram 2012 Udsendt januar 2012 Foto forside: Jesper Plambech/Biofoto/Scanpix Danmarks Statistik Netudgave: ISBN 978-87-501-1982-1 ISSN 1602-8104

Læs mere

Statistikprogram 2013

Statistikprogram 2013 Statistikprogram 2013 Statistikprogram 2013 Statistikprogram 2013 Udsendt februar 2013 Danmarks Statistik Netudgave: ISBN 978-87-501-2053-7 ISSN 1602-8104 Netudgaven er direkte tilgængelig på www.dst.dk/publ/statistikprogram

Læs mere

3. Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder

3. Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder 33 3. Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder Den befolkning, hvis størrelse, sammensætning og bevægelser søges belyst i dette hæfte, består (bortset fra de tabeller, der vedrører asylansøgninger)

Læs mere

Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2005

Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2005 Personstatistikken beskriver befolkningen, dens udvikling og levevilkår. Den giver således en statistisk belysning af en række forhold, der vedrører det enkelte menneske og samfundet. 4.1 Ressourcer I

Læs mere

S TATIS TIKPROGRAM 2015 D Statistikprogram 2015 ANMARK S S TATIS TIK

S TATIS TIKPROGRAM 2015 D Statistikprogram 2015 ANMARK S S TATIS TIK Statistikprogram 2015 Statistikprogram 2015 Statistikprogram 2015 Udsendt februar 2015 Danmarks Statistik Netudgave: ISBN 978-87-501-2164-0 ISSN 1602-8104 Netudgaven er direkte tilgængelig på www.dst.dk/publ/statistikprogram

Læs mere

Statistik- program 2009

Statistik- program 2009 Statistikprogram 2009 Statistikprogram 2009 Udsendt januar 2009 Oplag: 100 Tryk: PrinfoParitas Digital Danmarks Statistik Trykt udgave: ISBN 878-87-501-1734-6 ISSN 1602-8090 Netudgave: ISBN 878-87-501-1735-3

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Befolkningen pr. 1. januar

Befolkningen pr. 1. januar Befolkning og valg 59 Befolkningen pr. 1. januar Statistikken belyser befolkningens udvikling og sammensætning i Danmark. Formålet er at bidrage med oplysninger om befolkningsudviklingen til den kommunale,

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen Forskningsservice

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen Forskningsservice Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Charlotte Nielsen Forskningsservice >> >> Disposition Hvorfor kombinere surveys og registerdata? Registerstruktur og indsamling af data i

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2006

Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2006 Personstatistikken beskriver befolkningen, dens udvikling og levevilkår. Den giver således en statistisk belysning af en række forhold, der vedrører det enkelte menneske og samfundet. 4.1 Ressourcer I

Læs mere

Statistikdokumentation for Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2014

Statistikdokumentation for Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2014 Statistikdokumentation for Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2014 1 / 10 1 Indledning Statistikken er en forløbsanalyse, hvor årgange med afgang fra enten grundskole eller studenter-/hfeksamen,

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Opholdstilladelser på individniveau

Opholdstilladelser på individniveau 21. november 2014 Opholdstilladelser på individniveau 1. Opholdstilladelser på individniveau fra 1997 Danmarks Statistik har fra Udlændingestyrelsens sagsregister modtaget udlændingesager om førstegangstilladelser

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Centrale registre relateret til Sundhed i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Centrale registre relateret til Sundhed i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Centrale registre relateret til Sundhed i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet

Læs mere

Statistikdokumentation for Færdselsuheld 2013

Statistikdokumentation for Færdselsuheld 2013 Statistikdokumentation for Færdselsuheld 2013 1 / 11 1 Indledning Formål med færdselsuheldsstatistikken er at indsamle og offentliggøre oplysninger om færdselsuheld for at danne et informationsgrundlag

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 8 42 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv klient Generel definition: person, der modtager hjælp eller rådgivning af en fagligt uddannet person

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Lange tidsserier af høj kvalitet

Lange tidsserier af høj kvalitet Forskning og registerdata på Danmarks Statistik Niels Ploug Direktør for Personstatistik Danmarks Statistik >> >> Registerstruktur og indsamling af data Indkomst Personer Det Centrale Personregister (CPR)

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen og Ivan Thaulow, Forskningsservice

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen og Ivan Thaulow, Forskningsservice Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Charlotte Nielsen og Ivan Thaulow, Forskningsservice >> >> Disposition Hvorfor kombinere surveys og registerdata? Registerstruktur og indsamling

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet Forskerordningen giver

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Statistikdokumentation for Fra de gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2013

Statistikdokumentation for Fra de gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2013 Statistikdokumentation for Fra de gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2013 1 / 12 1 Indledning Statistikken er en forløbsanalyse, hvor årgange med afgang fra studenter-/hf-eksamen, htx og hhx

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Datagrundlag. Anvendte registre

Datagrundlag. Anvendte registre Datagrundlag Anvendte registre Alle tabeller er baseret på de seneste tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder. Tallene bliver opdateret løbende i løbet af 2016. Flytninger mellem danske

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Oversigt over ressourcer

Oversigt over ressourcer ()- Personstatistik... 5,9 6, 0,0 5, 0. Befolkning og Uddannelse...,6,5 6,7-0. Befolkningsstatistik... 7,5 7,9-0. Flygtninge og indvandrere...,,0-0. Befolkningsprognoser...,,5-0. Ordinær uddannelsesstatistik...

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser Befolkningsforhold Kap 3 Befolkningsforhold Historisk betydning: militær civil Hvorfor er det interessant? Aldersfordelingen: offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser 9/12/2001

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2005-2014 Pr. 1. januar 2015 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 326.246 personer. Befolkningen er steget med 2.353 personer i

Læs mere

Tabelsæt 1 Datasæt indeholder oplysninger om flytninger i årene

Tabelsæt 1 Datasæt indeholder oplysninger om flytninger i årene Datagrundlag Anvendte registre Alle tabeller er baseret på de seneste tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder. Tallene bliver opdateret løbende i løbet af 2017. Flytninger mellem danske

Læs mere

Statistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2015

Statistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2015 Statistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2015 1 / 10 1 Indledning Statistikkens formål er at belyse de samlede ind- og udvandringer til og fra Danmark, som der har været i perioden. Statistikken

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Statistikdokumentation for Vielser og skilsmisser 2016

Statistikdokumentation for Vielser og skilsmisser 2016 Statistikdokumentation for Vielser og skilsmisser 2016 1 / 10 1 Indledning Statistikken belyser indgåelse og opløsning af ægteskaber i Danmark. 2 Indhold Antal vielser omfatter de vielser, hvor begge ægtefæller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2004-2013 Pr. 1. januar 2014 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 323.893 personer. Befolkningen er steget med 4.799 personer

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2004

Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2004 Personstatistikken beskriver befolkningen, dens udvikling og levevilkår. Den giver således en statistisk belysning af en række forhold, der vedrører det enkelte menneske og samfundet. 4.1 Ressourcer I

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år

Læs mere

Vejledning til Virksomhedernes efteruddannelse

Vejledning til Virksomhedernes efteruddannelse Vejledning til Virksomhedernes efteruddannelse Om undersøgelsen Formålet med statistikken er at give et dansk bidrag til en fælles europæisk sammenlignelig statistik om virksomheders efter- og videreuddannelse(evu)

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Arbejdsmarkedsregnskab. Brugergruppemøde d. 25. september 2015

Arbejdsmarkedsregnskab. Brugergruppemøde d. 25. september 2015 Arbejdsmarkedsregnskab Brugergruppemøde d. 25. september 2015 1 Hvem er jeg? 1996: Ansat i forskningsservice med ansvar for IDA-databasen 1998: Ansat i arbejdsmarked med ansvar for RAS og projekt medarbejder

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere