Psykoanalytisk terapi for bulimi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykoanalytisk terapi for bulimi"

Transkript

1 Psykoanalytisk terapi for bulimi Susanne Lunn og Stig Poulsen Universitetets psykologiske Klinik Institut for psykologi Københavns universitet Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi Stolpegård d. 20. april 2012 Department of Psychology

2 Psychoanalytic psychotherapy versus cognitive therapy in patients with bulimia Program Baggrund for projektet Psykoanalytisk Psykoterapi for Bulimi Undersøgelsens hovedresultater Foreløbige resultater af en kvalitativt casestudie Det videre arbejde

3 Projektets baggrund Vores motivation for projektet udsprang dels af en interesse for spiseforstyrrelser og psykoterapiforskning, dels af den erfaring, at psykoanalytisk orienteret terapi og psykoanalytisk tænkning i det hele taget op gennem 1990 erne i stigende grad begyndte at forsvinde fra forskningsområdet spiseforstyrrelser, hvad enten det drejede sig om særlige spiseforstyrrelseskongresser eller tidsskrifter, for til sidst helt at forsvinde fra feltet.

4 Effekten af forskellige terapier for bulimi CBT klarer sig generelt set bedst Interpersonel terapi klarer sig ved follow up ligeså godt som CBT, men symptombedring indtræffer hurtigere ved CBT end ved Interpersonel terapi Få undersøgelse af dynamisk terapi med forholdsvis gode resultater Selvom CBT forekommer mest effektiv, er det kun omkring halvdelen, der efter CBT behandling kan erklæres for helbredte.

5 Personer med bulimi en heterogen gruppe De bulimiske symptomer optræder i meget forskellige grader Personer med bulimi er meget forskellige Symptomerne tjener forskellige funktioner afhængig af den givne personlighedsmæssige kontekst og personens problemstilling Der er forskellige veje eller udviklingsstier til det bulimiske syndrom

6 Personlighedsorganisation Neurotisk organisation Borderline organisation - high level bordeline organisation, herunder personer, som ifølge andre teoretiske bidrag end Kernbergs ville gå under betegnelser som fx as if personlighed og false self. - low level borderline organisation

7 Symptomernes betydning og funktion Hos nogle patienter typisk med en neurotisk personlighedsorganisation - giver det mening at se symptomerne som udtryk for en forskydning og kondensering af aggressive og libidinøse impulser, hvorved de bulimiske symptomer tjener som en form for ventil

8 Symptomernes betydning og funktion fortsat Andre patienter typisk med højniveau borderline organisering - vil kunne beskrives mere dækkende ud fra Winnicotts begreb om det falske selv, som sikrer en pseudotilpasning til omgivelserne på bekostning af en egentlig kontakt med selvet. Her vil de senere bulimiske symptomer ofte fremstå udefra som udtryk for helt fraspaltede aspekter af psyken, hvor de indefra kan opleves som en blanding af synd og befrielse, som en afgrænset, kortvarig og hemmelig laden stå til og overgiven sig til en opsparet sult.

9 Symptomernes betydning og funktion fortsat I andre tilfælde - især, når det drejer sig om patienter med et lavere niveau af borderline organisation - træder symptomernes relation til vanskeligheder med separation, et sårbart selv og en negativ selvevaluering, særlig tydeligt frem. Her vil især en objektrelationsteoretisk forståelse være relevant.

10 Affektregulering De forskellige teoretiske formuleringer om bulimi og symptomernes betydning og funktion kan indpasses i en overordnet model, som forstår bulimi som en særlig måde at regulere affekter på, især negative affekter. Vi er her inspirerede af bl. a. Fonagy og hans medarbejderes teori om affektregulering og mentalisering (Clinton, 2006; Fonagy, Gergely, Jurist, & Target, 2002).

11 Affektregulering og personlighedsorganisationsniveau Neurotisk organisering erstatningstilfredsstillelse Borderline high level dissociation Borderline low level multiimpulsivitet

12 Symptomernes ætiologi og udviklingsmæssige baggrund Mentaliseringsteorien: Mentalisering indebærer evnen til at forstå og tænke over mentale tilstande som følelser, motiver, ønsker og lignende adskilt fra konkrete handlinger. Dvs. en person bedømmes ikke på sine handlinger alene eller på handlingens konsekvenser, men på intentionen med handlingen. Evnen til mentalisering udvikles i relationen til de tidlige tilknytningspersoner via deres evne til kongruent og markeret spejling, ved at bekræfte barnet og dets affekter på en måde, der gør barnet i stand til at genkende sig selv i den voksnes reaktion og dermed etablere en mental repræsentation af affekten, som svarer til barnets reaktion.

13 Anoreksi/bulimi To forskellige måder at regulere affekter på. Den anorektiske patient håndterer typisk følelser ved at forhindre dem i at opstå, ved at sætte sin udvikling i stå, isolere sig i forhold til andre og ved, over en bred kam, at sige nej til at modtage noget fra omverdenen. No-entrance defence/gennemgribende form for desymbolisering (Williams, 1997a, 1997b; Freedman & Levander, 2002)

14 Anoreksi/bulimi fortsat Den bulimiske patient udøver ikke den samme restriktive kontrol over kontakten med omverdenen. Hun indgår i en mere normal udveksling med andre, men udsætter sig herved for stimuli, som giver anledning til affektive oplevelser, som hun ikke er i stand til at bearbejde og bevidst forholde sig til Ved bulimi er der ikke tale om en ligeså konsekvent benægtelse af affekter som ved anoreksi, men om en skiftevis registrering og oplevelse af affekter og afhændelse/forkastelse af samme, hvilket i modsætning til den gennemgribende form for desymbolisering ved anoreksi har fået betegnelsen segmentel desymbolisering (Freedman & Levander (2002)

15 Generelle principper for psykoanalytisk psykoterapi Terapien er ikke primært rettet imod symptomerne som fx CBT, men imod symptomernes personlighedsmæssige og interpersonelle kontekst Den terapeutiske dialog er ustruktureret i den forstand, at patienten ikke guides i en bestemt retning, men opfordres til at tale frit. Ligeledes er det terapeutens opgave at lytte frit. Det indebærer ikke på forhånd at rette opmærksomheden mod noget bestemt eller have bestemte forhåndsantagelser, men at have en såkaldt frit flydende opmærksomhed, som Freud talte om (1912).

16 Generelle principper for psykoanalytisk psykoterapi (fortsat) Der lægges vægt på den terapeutiske relation, begrebsliggjort med termerne overføring/modoverføring. Det indebærer, at den terapeutiske relation forstås som en aktualisering af aspekter ved patientens tidligere objektrelationer. Terapeuten får ligeledes gennem sine egne reaktioner på patienten, de såkaldte modoverføringsfølelser, et førstehånds kendskab til den måde, klienten opleves på og påvirker andre Det er terapeutens hovedopgave at lytte til patienten og kommunikere sine indtryk og oplevelser i en form, som gør dem forståelige og på et tidspunkt, hvor patienten er klar til at tage imod dem. De mest almindelige verbale interventioner er: bekræftelse i Killingmos forstand, klarifikation, konfrontation og fortolkning.

17 Generelle principper for psykoanalytisk psykoterapi (fortsat) Den terapeutiske opgave er ikke primært at komme symptomet til livs, men at bidrage til en personlighedsmæssig udvikling, hvor personen opdyrker og lærer sig selv og sit eget indre bedre at kende. Affektforvaltning og affektregulering indtager en særlig plads. De terapeutiske interventioner sigter ofte mod at hjælpe patienterne med at forstå deres intense, emotionelle reaktioner inden for den terapeutiske ramme.

18 Caseformulering Inspireret af Psychodynamic Diagnostic Manual (PDM Task Force, 2006) Altid foreløbig - skal revideres løbende gennem terapien

19 Caseformulering Anamnese: Opvækst (med fokus på relationelle erfaringer) Aktuelle relationer Uddannelse og arbejdsliv Positive og negative livsbegivenheder Udvikling af spiseforstyrrelse og andre psykiske vanskeligheder Tidligere behandling Klinisk indtryk

20 Caseformulering (fortsat) Vurdering af personlighedsorganisering: Organiseringsniveau: Neurotisk, højniveau borderline, lavniveau borderline Afklares gennem undersøgelse af: Objektkonstellationer og evne til at indgå i nære relationer Affektregulering Forsvar Selvoplevelse Refleksionsevne

21 Caseformulering: Objektrelationer Vurderes ud fra: Anamnese (beskrivelse af relationer, overfladiske eller tætte, langvarige forhold?) Overføring (idealisering, devaluering, mistænksomhed) Neurotisk niveau Længerevarende forhold beskrevet nuanceret Højniveau borderline Længerevarende forhold beskrevet mere uklart Lavniveau borderline Flygtige, ofte turbulente relationer præget af idealisering og devaluering Afhængighed og/eller traumatiske og følelsesmæssigt uafsluttede brud

22 Caseformulering: Affektregulering Spektrum mellem: perfektionistiske klienter med tvangstræk, hvor bulimien synes at finde sted i en lakune hos en ellers overreguleret person Multi-impulsive bulimikere med højt forbrug af alkohol og/eller stoffer, raserianfald, selvskade, promiskuitet mv

23 Caseformulering: Forsvar Vurderes ud fra anamnese og overføring/modoverføring Højere niveau forsvar, fx intellektualisering, reaktionsdannelse, fortrængning Lavere niveau forsvar, fx splitting, projektiv identifikation

24 Caseformulering: Selvoplevelse Alle personer med bulimi har omfattende selvværdsproblemer, men Neurotisk Negativt, men relativt sammenhængende selvbillede Højniveau borderline Diffus selvoplevelse, som kan manifestere sig gennem tvivl om studie- og erhvervsvalg, forhold til partner mv. eller blot gennem en vaghed, som ofte konstateres gennem tp s modoverføring Lavniveu borderline Identitetsdiffusion manifesteret gennem hyppige skift i relationer, uddannelser, interesser, overbevisninger mv.

25 Caseformulering: Refleksionsevne Spektrum mellem pt, der: Har vanskeligt ved at sætte ord på følelser og indre tilstande (og derfor oplever psykoanalytisk terapi som særligt udfordrende) Har ord for deres emotioner og fx kan redegøre for deres indre tilstand op til bulimiske episoder Problemer i forhold til refleksionsevne kan optræde på alle organiseringsniveauer, men har typisk forskellig baggrund: Neurotisk niveau: Forsvarspræget holdning Højere niveau borderline: Diffus identitetsoplevelse Lavere niveau borderline: Mangelfuld mentaliseringsevne

26 Caseformulering: Symptomets funktion Dynamisk formulering af symptomet: Hvad går forud for bulimiske episoder? Hvilken betydning har de forudgående begivenheder for klienten i lyset af dennes liv og personlighed? Hvilken funktion har overspisningerne og opkastningerne for klienten?

27 Caseformulering: Retningslinjer for terapien Forventninger til alliancen Håndtering af de bulimiske symptomer Overførings- /modoverføringsdynamikken Terapeutiske principper og teknikker

28 Startfasen: Information til klienten Tidsrammen Afbudsregler Terapeutisk princip: Tal frit om alt, der optager dig (symptomer såvel som alt andet) tp vil så søge at give sin forståelse af det klienten siger mhp. at hjælpe med dennes problemer Introduktion til indledende samtale: Fortæl om dig selv (tp giver plads til at klienten kan præsentere sig på sin egen måde, men sikrer sig information af relevans for caseformulering)

29 Startfasen: Alliancen Mange klienter kan indledningsvis føle sig presset af den dynamiske terapis åbne dagsorden (Nilsson et al., 2007; Poulsen & Lunn, 2010) Gælder ikke mindst for bulimiske klienter, der ofte har begrænset adgang til indre tilstande Tp kan føle sig presset til at handle gennem spørgsmål, rådgivning etc. Arbejdsalliancen etableres gennem en aktiv, empatisk og anerkendende forholden sig til klientens vanskeligheder ved terapisituationen, hvor klienten kan tale om sin oplevelse af forvirring og usikkerhed Paralleller til lignende oplevelser i andre situationer kan påpeges, hvis klienten synes parat til dette

30 Startfasen: Det terapeutiske rum Andre klienter ofte med lavniveau borderlineorganisering kan drukne terapeuten i ord og herigennem forhindre opbygning af terapeutisk rum Her må tp aktivt stoppe klienten og rette opmærksomheden mod dennes oplevelse af her-og-nu eller mod det tema, som tilsyneladende satte talestrømmen i gang (cf. Bateman & Fonagy: Stop, listen, look og Stop, rewind, explore )

31 Startfasen: De bulimiske symptomer Tp skal: Balancere mellem at fokusere for meget og for lidt på symptomerne Kortlægge symptomernes hyppighed og intensitet Involvere patienten i en fælles refleksion over symptomerne, hvor symptomerne kan forstås som bærere af psykologisk betydning Relatere symptomer til klientens liv udenfor såvel som i terapien

32 Startfasen: Information om ernæring Hvis klienten er fejlinformeret eller uvidende, må tp informere om fx: De alvorlige somatiske følgevirkninger af bulimi (fx elektrolytforstyrrelser, reflux og nedbrydning af tandemalje) At man skiller sig af med mindre end 50% af de indtagede kalorier gennem opkastning At det at sulte sig forøger risikoen for overspisninger At et fast skema med tre hovedmåltider og totre mellemmåltider pr. dag erfaringsmæssigt hjælper klienter med spiseforstyrrelser

33 Arbejdsfasen: Konsolidering af alliancen Mange får lettere ved den relativt ustrukturerede psykodynamiske tilgang Men manglende symptomlettelse kan få klienter til at efterlyde redskaber Terapeuten må anerkende dette ønske uden at imødekomme det ukritisk Fokus på klientens forsøg på at lægge ansvaret fra sig, på klientens manglende tro på egne ressourcer, og på evt. forsøg på at undgå smertefulde følelser gennem en hurtig fjernelse af problemet Alternativ: Flugt ind i helbredelsen

34 Arbejdsfasen: Udvikling af selvoplevelse Terapeutisk teknik skal tilpasses til personlighedsorganisering Neurotisk niveau Opgaven er at afdække fortrængte impulser gennem interventioner som klarifikation, konfrontation og fortolkning Højniveau borderline Mål: At etablere en klar oplevelse af afgrænsede behov og følelser Tp hjælper klient til at mærke indre tilstande Tp indtager bekræftende holdning (Killingmo, 1995, 2006) Lavniveau borderline Klienter udagerer følelser Tp skal rumme disse følelser og give sin oplevelse af patienten tilbage mhp. at klienten kan føle sig anerkendt

35 Arbejdsfasen: Fokus på overføring Neurotisk niveau Klienter taler relativt sjældent spontant om følelser i fht. terapeuten Følgelig kan overføringstolkninger være svære at relatere sig til Tp kan i stedet fokusere på fraværet af særlige temaer (fx selvstændighedsbehov, seksualitet, aggression) hvilket kan aktivere overføring

36 Arbejdsfasen: Fokus på overføring Højniveau borderline Typisk tidligere og tydeligere overføringsmanifestationer Klienter søger typisk at tilpasse sig til terapeutens behov, men har vanskeligheder med den ikke-direktive tilgang Disse vanskeligheder må ikke tolkes som modstand klientens har brug for validering af sin oplevelse Gradvist kan vanskelighederne også tolkes som manifestationer af overføring

37 Arbejdsfasen: Fokus på overføring Lavniveau borderline Ofte hurtige og utvetydige overføringsmanifestationer Ofte idealisering efterfulgt af devaluering Devaluering kan udtrykkes som utilfredshed over manglende redskaber eller terapeutens tilsyneladende ligegyldighed Evt. forværring af symptomer Tp må klarificere, hvad der fører til overspisninger der kan være tale om oplevelser af svigt fra tp Påpegning af sådanne overføringstemaer skal ske, når jernet er lunkent (Pine / Gabbard)

38 Afslutningsfasen Annoncér afslutning flere måneder i forvejen Nogle patienter oplever afslutningen som en skuffelse og et svigt og kan have en følelse af at blive efterladt midt i en ufuldendt proces Andre giver udtryk for, at de ikke føler noget særligt omkring afslutning Atter andre er sorgfulde omkring afslutningen, men grundlæggende tilfredse med og taknemmelige over terapien Klienter, som benægter at terapien har haft betydning, eller som føler sig svigtet ved afslutningen, skal hjælpes til at opnå et mere balanceret billede af terapien, hvor både de positive og negative aspekter af terapien kan anerkendes

39 Særlige udfordringer Karakteristika ved klientgruppen: Unge kvinder i en ustabil livsfase Ambivalens i fht. behandling Visse pt. afgrænser bulimien, så de næsten kan glemme den Andre er så skamfulde, at det kan være uudholdeligt at skulle fortælle en anden om problemet Stor risiko for drop-out Den terapeutiske alliance skal til stadighed vedligeholdes

40 Særlige udfordringer Excessive symptomerne kan medføre livstruende elektrolytforstyrrelser og i sjældne tilfælde hjertestop I sådanne tilfælde må terapeuten på en mere direkte måde vejlede om mad og spisning Om nødvendigt henvises til egen læge og/eller diætist

41 Særlige udfordringer Bulimi kan udvikle sig til anoreksi Ved en anorektisk udvikling, må tp aktivt forholde sig til klientens fysiske og psykiske tilstand Om nødvendigt må klientens praktiserende læge og/eller diætist inddrages Undtagelsesvis må behandlingen helt afbrydes. Overvejelser herom må drøftes med supervisor

42 Særlige udfordringer Terapeutens modoverføring kan modarbejde terapien Identifikation med klienten (yngre terapeuter) Overvurdering af klienten Frygt for ikke at være en god nok terapeut (terapeut i et forskningsprojekt)

43 Træning og supervision Indledende træning i manualens principper Supervision hver 14. dag For hver klient etableres en caseformulering og med max. 6 mdr. s mellemrum vurderes: Om caseformuleringen skal revideres Hvilken fase terapien befinder sig i Hvilke implikationer for terapien dette har Løbende monitorering af terapien

44 Monitorering af terapien Etablere den terapeutiske ramme Fastholde rammen Ugentlige samtaler på fastsatte tidspunkter Fastholde start- og afslutningstidspunkter (uden overdreven rigiditet) Opretholde den analytiske indstilling Afbalanceret neutralitet Indtage undersøgende holdning Undgå unødvendige spørgsmål Fastholde, at det er klienten, der introducerer temaer

45 Monitorering af terapien (fortsat) Intervenere i overensstemmelse med caseformulering Tilpasning af interventionerne til niveauet af klientens personlighedsorganisering Revidere caseformuleringen løbende Etablere forbindelse mellem klientens handlinger/symptomer, klientens mentale tilstande og begivenheder i klientens liv Identificere og tematisere overføring Identificere og reflektere over modoverføring

46 Monitorering af terapien (fortsat) Monitorere klientens reaktioner på interventionerne og tilpasse efterfølgende interventioner ud fra dette Forholde sig adækvat til de bulimiske symptomer Opretholde balance mellem benægten af symptomerne og dominans af symptomerne Give information på adækvat niveau Håndtere excessive bulimiske symptomer / anoreksi Inddæmme anden acting out (suicidale impulser, selvskade, misbrug, destruktive interpersonelle relationer, dropout fra job eller uddannelse)

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering

At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering Fredag den 26. oktober 2012 Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser (OAB) Psykoterapeutisk Center Stolpegård Program Velkommen

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe for patienter med BMI mindst 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Ti timer slår ikke til

Ti timer slår ikke til Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt

Læs mere

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Supervision af andre faggrupper

Supervision af andre faggrupper Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer A N N E S O P H I E B A U E R A N N E - M A R I E T H U E S E N 2 0. F E B R U A R 2 0 1 2 En problematiserende tilgang ingen svar! Oplægget om

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT. Nr. 3. 2005 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT. Nr. 3. 2005 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN adfærdsterapi Hvordan forholder man sig til de svært selvskadende patienter? En psykolog videregiver erfaringer

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere