BØRNELIV HUN GI R BØRNENE EN STEMME NYT! Trekløveren vil bokse til rammerne. Renée Toft Simonsen. Inspiration til: Digitalisering, motorik og sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNELIV HUN GI R BØRNENE EN STEMME NYT! Trekløveren vil bokse til rammerne. Renée Toft Simonsen. Inspiration til: Digitalisering, motorik og sprog"

Transkript

1 BØRNELIV Historier fra to år med Tryghed, Leg og Læring Børn Forandrer Verden Sommer 2014 Inspiration til: Digitalisering, motorik og sprog Trekløveren vil bokse til rammerne Indretning af et inkluderende børnemiljø Forskeren og fi losoffen: Det bedste grundlag for livslang læring Play and Learn på et flyvende tæppe! NYT! Magasin om Børnevisionen i Gentofte Kommune Renée Toft Simonsen HUN GI R BØRNENE EN STEMME

2 Leder Indholdfortegnelse I Gentofte Kommune har vi en stærk vision på 0-6 årsområdet: Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden. Visionen blev politisk vedtaget i april 2012 som resultatet af en flot indsats med bred inddragelse af børn, forældre og ansatte. Visionen lever fortsat i bedste velgående som et solidt fundament og et ambitiøst mål om høj kvalitet i vores dagtilbud. Der er al mulig grund til at fejre dette og anerkende det store arbejde, de mange medarbejdere og ledere på området udfører hver dag. Det har vi valgt at gøre med dette magasin, Børneliv, der meget gerne skal skabe indsigt, inspiration, glæde og stolthed ved bl.a. at fortælle historier om de mange indsatser, der rundt omkring i kommunens dagtilbud bidrager til realiseringen af visionen. Så dette magasin er først og fremmest lavet til alle medarbejdere og ledere i Gentofte Kommunens dagtilbud. Men vi håber, at mange forældre vil læse med og deltage i diskussionen om den fortsatte udvikling af kvaliteten for vores børn. I magasinet kan du bl.a. læse historien om, hvordan man i Jægersborg Vuggestue og Børnehave har arbejdet med Rum til tryghed, leg og læring og ved hjælp af arkitekturen har skabt bedre rammer for pædagogikken. Forældrebreve giver et indblik i betydningen af velfungerende inklusion og fællesskab, og Kari Svarre fra kommunens kulturafdeling fortæller om de musikalske arrangementer, der bl.a. indgår som en del af projektet Play and Learn engelsk for de 3-9-årige. Dertil går vi tæt på nogle af de personer, der formår at holde mange bolde i luften som daglig leder af et dagtilbud. Du kan også finde interviews med forfatter René Toft Simonsen, professor Steen Hildebrandt og formand for Rådet for Børns Læring, Agi Csonga. I disse interviews kan du bl.a. læse René Toft Simonsens perspektiv på børnebogens evne til at behandle svære emner og dermed om betydningen af historiefortælling i børnehøjde. Steen Hildebrandt fremhæver et fokus på det hele menneske og nødvendigheden af, at hvert enkelt barn får lov at udvikle sig på basis af et solidt, livsdueligt fundament. Endelig fortæller Agi Csonga, der også er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), om, hvordan en metodisk tilgang til kvalitetsudvikling kan skabe værdi for vores børn. Vi håber, at de mange beretninger og forskellige perspektiver vil inspirere til gode diskussioner og inspiration på tværs. God læselyst! Der er al mulig grund til at fejre dette og anerkende det store arbejde, de mange medarbejdere og ledere på området udfører hver dag. Frank E. Andersen Direktør for Børn, Unge og Fritid Sanne Nielsen Leder af Dagtilbud Gentofte Kommune PS: Magasinet Børneliv kan også læses digitalt på Gentofte.dk, BørneGenvej og Intranettet. Leder...Side 2 Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden!...side 4 Motorik...Side 6 Motorik på to ben...side 8 Samarbejde på hjul...side 10 Hun gi r børnene en stemme interview med Renée Toft Simonsen...Side 12 Digitalisering...Side 16 Kvalitet i Børnehøjde...Side 18 Natur gennem linsen...side19 Genvej til BørneGenvej...Side 22 Fællesskaber...Side 24 Rum og indretning i et inkluderende børnemiljø...side 26 Engelsk i børnehaven ligestiller børn...side 29 Den sociale inklusionsuddannelse...side 30 Hverdagshistorier...Side 32 Forældrebreve...Side 34 Q&A med Steen Hildebrandt...Side 36 5 Skarpe til Agi Csonga...Side 39 Sprog...Side 40 Play and Learn på et flyvende tæppe!...side 42 Play and Learn en del af hverdagen...side 45 Barnet i Centrum en bedre børnehverdag for Gentoftes mindste...side 46 Bæredygtig struktur...side 48 Magasinet Børneliv er en særudgivelse fra Gentofte Kommune omhandlende Børnevisionen Tryghed, Leg og Læring Børn Forandrer Verden. Magasinet henvender sig primært til de medarbejdere i kommunen, der arbejder på 0-6 års området. Indlæg i magasinet består af bidrag fra medarbejdere i kommunale og selvejende daginstitutioner i Gentofte Kommune, samt medarbejdere på Gentofte Rådhus. Magasinet Børneliv kan også læses på gentofte.dk, BørneGenvej og Gentofte Kommunes intranet. Ansvarshavende redaktør: Karina Janø Børn, Unge og Fritid Udgivet juni 2014 af Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund Tlf Oplag: Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Forsidefoto: Sanne Berg Eftertryk og kopiering af artikler og fotografier i Børneliv er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid. Der tages forbehold for trykfejl. Lanternen har set Nordlyset...Side 50 Birgittas Hemmelighed...Side 53 Trekløveren vil bokse til rammerne...side 56 Mellemtidens mellemrum...side 59 Det bedste børneliv...bagside 2 BØRNELIV 3

3 Vores vision: Ethvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer, og skaber de bedste betingelser for børnene. Mål: Politikere er sammen med forældre og professionelle ansvarlige for at løfte børnevisionen: Forældre er bevidste om ansvaret for deres barn i fællesskabet Familier trives Professionelle har tydelig faglighed og sikrer balance mellem tryghed, nærvær og læring Ledelser har visioner, handlekraft og tager ansvar Derfor: Tryghed, Leg og Læring Børn Forandrer Verden Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale udvikling, og nytænkning baseret på forskning og evidens. Et børneområde hvor børn og deres forældre oplever tæt sammenhæng mellem familiens behov og tilbud af høj faglig kvalitet. Børn i Gentofte har de bedste muligheder for at udvikle stærke personlige, sociale, lærings- og sundhedsmæssige kompetencer. De skal fra fødslen sikres et trygt fundament i en verden, hvor de medvirker til forandring og mangfoldighed. Børn i Gentofte er medskabere i eget liv og af nutidens og fremtidens fællesskaber. De bliver parate til et godt unge- og voksenliv, fordi de motiveres, inspireres og udfordres til toppen af deres individuelle potentialer. Børneområdet i Gentofte er udviklingsrum for trivsel, nærvær, leg, læring, kreativitet og dannelse. Der er en høj grad af faglig specialisering baseret på viden om børn og familiers behov, handlekraft gennem indsigt og udsyn, og velorganiserede, differentierede fællesskaber. Voksne i Gentofte samarbejder med en klar ansvarsfordeling om børnenes fundament. De professionelle er veluddannede, nærværende, ansvarstagende og tydelige om deres faglighed. Forældre har også en forpligtelse til at være aktive, ansvarlige med skabere af deres børns sundhed, trivsel, udvikling og læring. Styrker vi forældre- og familiekompetencer gennem: krav til forældrerollen og tydeliggørelse af forældreansvaret bedre sammenhæng for børnene gennem brobygning og øget samarbejde mellem forældre og professionelle involvering af forældre i nye netværk med andre forældre Udgangspunkt for at forande: Styrker vi den faglige kvalitet gennem: differentierede fællesskaber, der skaber samspil mellem nærvær og læring øget fokus på specialisering i forhold til børnenes behov nytænkning af digitalisering i børns læring forenklede og målrettede læreplaner Styrker vi ledelse og organisering gennem: kompetenceløft for alle ledere med henblik på tværfagligt samarbejde og netværksledelse tværprofessionelle miljøer, der sikrer ny viden og nytænkning på området udvikling af fysiske rammer for læringsog bevægelsesmiljøer for børn Levende Nærvær Legende Læring Lyttende Samspil I Gentofte prioriterer vi omsorgsgivende relationer som fundamentet for, at børn er glade og udvikler deres personlige og sociale potentialer. Fra fødslen, i hjemmet, i dagstilbuddet og når barnet har særlige behov. Vi har fokus på, at alle voksne er engagerede og til stede i nuet for at sikre, at verden åbner sig for barnet. I Gentofte er legen gennemgående i al læring. Forældre og proffessionele tager ansvar for at følge, udforske og udfordre børns nysgerrighed og kreativitet. Vi inspirerer og motiverer til legende læringsproceessor, der tilgodeser ethverts barns behov for forundring, fordybelse og fysisk udfoldelse. Med ansvar, tydelighed og organisering - læs mere på gentofte.dk I Gentofte har vi fokus på relationer og netværk mellem famillier, pro fessio nelle og lokal samfund. Vi styrker samarbejdet gennem åbenhed og aktiv lyttende samspil. Det sikrer de bedste betingelser for fælles forståelse, ny indsigt og målrettede handlinger til gavn for barnet. 4 BØRNELIV 5

4 Motorik Et af de vigtigste udviklingsområder for et barn er motorik. Motorik er en vigtig faktor for barnets trivsel, da motorik giver barnet bedre mulighed for at deltage i lege og indgå i sociale kontekster. Forskning viser en positiv sammenhæng mellem motorisk kompetence og en positiv selvopfattelse. Forskning viser også en overrepræsentation af børn med dårligt udviklet motorik og f.eks læsevanskeligheder. Der er endvidere dokumentation for, at dårligt motorisk udviklede børn kan få glæde af en målrettet indsats, som sigter på at udvikle deres motoriske kompetencer, der hvor manglerne er. Derfor prioriteres motorik som gennembrudsområde i realiseringen af børnevisionen. Vi ønsker konkret at blive klogere på det enkelte barns behov og efterfølgende handle på den viden. Det er dermed et konkret mål at reducere antallet af børn med motoriske anmærkninger blandt de ældste førskolebørn og skolebørn i Gentofte fra skoleåret 2014/15. Projekter: 1 times motion Motorikvurderinger 6 BØRNELIV / Motorik 7

5 Motorik på to ben Gentofte Kommune har siden 2013 haft en politisk målsætning om, at alle børn og unge skal bevæge sig en time om dagen. Personalet i dagtilbud har derfor fået tilbud om uddannelse i motorik, og får besøg af konsulenter fra Legefabrikken, som kan inspirere børn og personale til at lege og bevæge sig. Mette Enevold Waldhausen, der er projektleder på Én times motion, har talt med konsulent Balder Brønsted om vigtigheden af at udvikle børns motorik. Tekst: Mette Enevold Waldhausen Foto: Screenshot Indsatsen Én times motion skal understøtte, kvalificere og inspirere til mere kvalificeret bevægelse for alle børn og unge i Gentofte Kommune. Det enkelte dagtilbud, skole og GFO har ansvaret for at sikre én times kvalificeret bevægelse til alle børn og unge om dagen. Vi går på to ben i forhold til at understøtte, kvalificere og inspirere: Vi har lavet et webbaseret inspirationskatalog, gangigentofte.dk, og er i fuld gang med kompetenceudvikling for personalet, der arbejder med 0-6 år, indskoling og mellemtrin- og udskoling. På dagtilbudsområdet har personalet i alle daginstitutioner fået tilbud om uddannelse i motorik, der er opstartet i foråret 2014 og fortsætter resten af året. Uddannelsen for de ca. 200 pædagoger varetages af Legefabrikken. Balder Brønsted, som er cand. scient. i idræt, organiserer gennem denne virksomhed legeevents og afholder kurser for bl.a. pædagoger. Jeg har spurgt ham om, hvordan og hvorfor vi skal stimulere motorikken hos små børn. Hvordan kan det gavne det enkelte barn, at alle dagtilbud har haft personale af sted på motorikkurser? Med motorikkurserne er der sat fokus på børns motoriske udvikling og vigtigheden af leg og bevægelse i hverdagen. Alene det at nogle af pædagogerne er blevet mere bevidste om det, kan indvirke positivt på det enkelte barn. F.eks. ved at de sætter specifikke legeaktiviteter i gang med børnene og ved, at de er mere opmærksomme, hvis et barn har vanskeligheder og brug for støtte eller hjælp. Pædagogerne er også blevet inspireret til at tænke krop ind i alt, hvad de laver med børnene, så man f.eks. er ekstra opmærksom på selvhjulpenhed, fysiske rammer og betydningen af en selv som aktiv rollemodel for børnene. Deltagerne er desuden blevet indført i grundlæggende teori om motorik, sanser og motoriske vanskeligheder. Det er kun en del af personalet, der har været på kursus, men deres nye viden og inspiration, skulle gerne smitte af på kollegerne. Hvorfor er det vigtig at stimulere børns motorik fra de er helt små? Motorik er hjernens styring af kroppens muskler, og det er især i de tidlige barneår, at nervebanerne udvikles. Motorisk udvikling er learning by doing eller use it or lose it. Skal nerveforbindelserne dannes, skal barnet altså bevæge sig og sanserne stimuleres. Jo tidligere, jo bedre. Det er også vigtigt at forstå, at børn lever og lærer gennem kroppen. Derfor er motorik og sansestimulation ekstra vigtigt for små børn, for hvis de har problemer med motorikken, påvirker det hele deres udvikling både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt. Hvordan kan forældre støtte op om den motoriske stimulering, pædagogerne giver deres barn? Hvad kan man gøre derhjemme? Forældrene spiller en meget vigtig rolle, da det er dem, som er tættest på børnene og sammen med dem hver dag. Forældrene skal først og fremmest lege aktivt med deres børn, og så skal de sikre, at der er plads til bevægelse i hjemmet. Det kræver ikke en gymnastiksal at styrke motorikken. Det er også vigtigt at forstå, at børn lever og lærer gennem kroppen. Hoppe i sengen, trille og kravle under sofabordet og en god gang massage, når børnene har brug for at slappe af. Derudover skal forældrene lade børnene gøre ting selv kravle op på puslebordet, tage tøj af og på, skænke op ved middagsbordet osv. Når vi overtager børnenes bevægelser, snyder vi dem for de vigtige erfaringer og sansestimuli. som hjernen har brug for til at opbygge nervebanerne. Selvhjulpenhed er derfor et nøgleord. Og så er det selvfølgelig altid godt at komme udenfor, hvor der er bedre plads til bevægelse. Så ud i gården, legepladsen, skoven og stranden. Brug cyklen eller benene i stedet for bilen og sørg for praktisk tøj, som børnene kan røre sig i. Både forældre og pædagoger har brug for at vide, hvorfor det er så vigtigt at de støtter børnene i deres bevægelsesudvikling. Jo mere, vi kan se meningen i det, jo mere vil vi også handle på det. Og så kan man jo også huske på sin egen barndom. Hvad var de sjoveste lege? Lur mig om ikke rigtig mange vil nævne aktive udendørs lege under top 5. Samme bevægelsesglæde vi oplevede som små, skal vi give videre til børnene. Gangigentofte.dk Uddannelsen i motorik består af: Som en del af Én times motion har Gentofte Kommune udarbejdet et website, hvor medarbejdere og borgere kan finde inspiration og gode idéer til motorik, leg og fysiske områder. På kan alle finde gode eksempler og dele deres egne sjove lege og aktiviteter med andre. Har I en særlig park, legeplads eller et sted i skoven, I synes, at andre også skal have glæde af, så er der også mulighed for at beskrive det. Der er mulighed for at uploade videoer, tekst og billeder på sitet. Vi ønsker et levende website, og derfor er alle input meget velkomne. 1) Afklaring og kortlægning af institutionernes muligheder og erfaringer for at sikre én times daglig motion. 2) Involvering og engagement af forældre, personale og børn via kompetencemateriale. 3) At skabe fokus, viden og erfaringer med leg og bevægelse som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Herunder lærer deltagerne at anvende motorikvurderingsskema til vurdering af børn og dialogredskab til forældre. 8 BØRNELIV / Motorik 9

6 Samarbejde på hjul Samarbejde mellem forældre og institutioner kan få tingene til at ske, til fordel for de børn, vi alle ønsker får det bedste børneliv. I Skovbørnehaven i Ordrup Hus har forældrebestyrelsen taget initiativ til cykling i Dyrehaven. Det har krævet organisering, men det unikke samarbejde fungerer! Tekst: Karina Janø Foto: Skovbørnehaven i Ordrup Hus Hjul-dag er navnet for en tilbagevendende ny tradition med skemasat cykling i Dyrehaven for alle børn og ansatte i Skovbørnehaven i Ordrup Hus, et samarbejde mellem forældre og personale, der startede i I år var der stort ønske fra alle om at gentage succesen, og de ugentlige Hjul-dage startede op igen i april i år. Det var nogle cykelglade forældre i forældrebestyrelsen, der kom med ideen til projektet med at få børnene ud og cykle i skoven. Det synes vi, var et godt tilbud. Børnene kommer jo i skoven hver dag, så radius for, hvor langt de kan komme er blevet udvidet, fortæller formand for forældrebestyrelsen Berit Christensen og forklarer: Det kræver en særlig organisering af pædagoger og ledere i forhold til, hvor mange hænder de skal bruge. Ikke mindst fordi børnene er på forskellige niveauer med, hvor langt og hurtigt, de kan cykle. Så vi forældre har løst det praktiske med, hvordan cyklerne kommer ud i skoven, for dem kan pædagogerne ikke have med. Giver barnet motivation Forældrene stiller barnets cykel eller løbehjul ved Klampenborglågen i Dyrehaven, hvor de bliver låst sammen med en fælles lås, som alle forældre har en kode til. Så står cyklen klar, når barnet kommer, og man kan afhente barnets cykel igen på det tidspunkt, der passer en bedst. Baggrunden for tiltaget er også, at man ønsker at børnene lærer at cykle, som en del af det, at være i børnehaven. Det giver glæde og motivation, når man er sammen med andre børn om det, siger formanden. Hun uddyber også, at man naturligvis tilpasser ruterne efter, hvor langt børnene kan cykle. De børn, der allerede kan cykle, tager på en 8-12 km lang tur rundt i Dyrehaven med pædagogerne, hvor de små kører kortere ture. Det giver glæde og motivation, når man er sammen med andre børn om det, Til hverdag mødes man på forskellige places i skoven, hvert place har navn efter et barn i børnehaven, og alle børn kender alle places. De mindre børn, bevæger sig i nærheden af det udvalgte place og spiser frokost her, de store børn, der har mere energi til at cykle en længere tur, spiser frokost på turen. En Christianiacykel fungerer som nødhjælpskøretøj med førstehjælp til både cykler og cyklister. Når man spørger, hvordan Hjul-dagen er blevet modtaget, lyder svaret: Vi har kun haft opbakning. Jeg tror, at det er fordi, at personalet er så entusiastiske og gode til at formidle, at det er vigtigt for børn at få succeser med hjem fra børnehaven. Så det udvider repertoiret, siger Berit Christensen. At øge chancen for succesoplevelser Når man som ny forælder kommer i en institution, kender man ikke forældre praksis, for kulturen er forskellige fra sted til sted, men her er der en god personalegruppe, der fører det videre. Så da vores søn startede her, havde de f.eks. et fast skøjtearrangement med forældrene om vinteren. Jeg er nærmest faldet på halen over, at de har energien! griner hun. Og det skorter da heller ikke på roser fra den glade mor, når man spørger hende, hvad et godt samarbejde mellem forældre og institution kræver. Det er en god børnehave med moti verede ansatte, der er opsatte på at lave noget ud over det sædvanlige og give nogle succesoplevelser til børnene. De er gode til at inddrage og motivere forældrene, og de har bl.a. et årshjul, hvor man ser på, hvad man kan gøre på hvilke tider af året. Og så er de gode til at tænke i, hvordan vi kan udvikle på de muligheder, de har som skovbørnehave, forklarer hun og fortsætter: Jeg synes, at der er en god stemning omkring det at skabe nye, gode oplevelser for børnene. Projektet kan også lade sig gøre i en almindelig børnehave, men her har de den fordel, at de har ekstra hænder fordi, det er en skovbørnehave, som ikke har samme indendørs faciliteter som en almindelig børnehave. Men forældre kan gøre meget: Erfaringen viser, at hvis vi forældre gør det nemt for børnene, dvs. at udstyret er i orden og at der trænes, så man kan selv, så er chancen for en succes-oplevelse i dagtilbuddet størst, slutter Berit Christensen. Britta Rasmussen, leder af Skov- og naturbørnehaven, udtaler: Det er så dejligt, når forældre tager medansvar. Det betyder, at mange flere ideer kan realiseres, og at vi i fællesskab skaber en god dag hver dag for børnene. Fakta: I år er følgende køretøjer tilladt at medbringe, alt efter hvilket niveau, man som barn befinder sig på køremæssigt. Der er noget for alle: Cykler (med eller uden støttehjul) Løbecykel Løbehjul 3-hjulet cykel Rulleskøjter Mads fra bestyrelsen er i gang med at lave en lille film om Hjul-dagen til nettet. Hvis du vil vide mere eller se filmen så kontakt: Skovbørnehaven i Ordrup Hus tlf eller Leder fa Skov- og Naturbørnehaverne Britta Rasmussen tlf BØRNELIV / Motorik 11

7 Hun gi r børnene en stemme Til trods for ipads og computerspil lever børnebogen stadig i bedste velgående og vi elsker den, også som voksne. De nye, de gamle, de sjove, de klassiske I sine Karla-bøger tager Renée Toft Simonsen tungere problemer op, som hun formidler i børnehøjde, og hun fortæller i dette interview om, hvad det er, de kan, de bøger. Og om hvordan hun både bruger sin faglighed og sit personlige liv, når hun skriver dem. Tekst: Karina Janø Foto: Sanne Berg Det er en rar stemme, jeg har i røret fra Aarhus. Renée Toft Simonsen er netop hjemvendt fra stille retræte og til trods for, at hun dagen forinden både havde fødselsdagsgæster og måtte en tur omkring hospitalet med sin datter, virker hun rolig og veloplagt. Det en sprængt blindtarm, men hun er OK nu, fortæller den garvede mor. Og netop denne mor ved en ting eller to om børn. Renée Toft Simonsen er uddannet børnepsykolog, har skrevet et væld af børnebøger og har med sin mand, musikeren Thomas Helmig, ét fælles barn og tre delebørn. Dertil er hun nok god for en livserfaret anekdote eller to, da hun som tidligere fotomodel har rejst jorden rundt. Men det kommer vi til. Den sammenbragte familie var temaet i Renée Toft Simonsens debutbog, Karlas kabale, som udkom i Siden er det blevet til seks Karla-bøger, serien om Tiberius Tudefjæs for mindre børn og flere voksen- og ungdomsbøger. Hun har desuden leveret bidrag til flere antologier. Serien om Karla har ikke blot vundet en stor og trofast læserskare, i 2004 modtog hun også Bog- og Papirbranchens Børnebogspris for Karlas Kabale. Bogen blev filmatiseret i 2007, og siden da er fire bind i serien blevet filmatiseret. Renée Toft Simonsen har dertil netop taget en uddannelse som manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole. Barndommen præger os hele livet At tale med Renee Toft Simonsen er som at tale med en gammel ven, der venligt, grinende og ærligt svarer på ens spørgsmål. Det må være den jyske muld, benene er godt plantet i. Måske var det også den, der gjorde, at hun tog et væsentligt karriereskift fra model til børnepsykolog? Børn har altid interesseret mig meget, og allerede fra jeg var år, ville jeg gerne have fire børn, som jeg også delvist har fået. Børn er sjove, jeg elsker børn, og de har brug for nogen, der giver dem en stemme. Tit er voksne ikke gode til at lytte til børnene. Derfor har det interesseret mig, siger hun og tygger lidt på spørgsmålet: Barndommen præger os hele livet, det første møde med kærligheden, med tryghed, utryghed osv. Vi er rundet af barndommen altid, hvordan vi bearbejder ting, hvordan vi gebærder os. Det er nok grundene til, at jeg valgte den uddannelse. Da Renée Toft Simonsen var færdig som psykolog, ansøgte hun om en Ph.D.-stilling på Syddansk Universitet og fik den. Hun valgte dog at takke nej til jobbet. Jeg var kisteglad og stolt, men jeg havde også små børn og at skulle være af sted otte timer hver dag, når jeg havde muligheden for at lade være, så valgte jeg det. Det var også et led i min personlige udvikling, jeg ville lave noget, som ikke skulle vise, hvor klog jeg er eller give mig titler. Jeg ville lave noget, jeg havde lyst til og brændte for. Jeg gad ikke skulle præstere mere, forklarer hun. Plads til vildkvinden Renée Toft Simonsen havde skrevet forskellige ting til diverse antologier og var blevet vild med at skrive. Hun kunne mærke, at her var hun kommet hjem. Jeg fik ideer til forskellige ting. Jeg er jo en dagdrømmertype, der hurtigt flader hen i en fed fantasi og så voksede Karla frem stille og roligt. Så hun mærkede efter, hvad der gav mening for hende, og dertil havde hun sin mands støtte. Netop baglandet blev en del af inspirationen til Karla-bøgerne, der handler om en sammenbragt familie. Jeg havde jo selv fire små børn. Jeg skrev ikke om dem, men man kan genkende en 12 BØRNELIV 13

8 del af min egen familiekonstellation i Karlas familie. Og børnenes alder var den samme, det gjorde det nemmere. Så jeg vidste, hvad børn siger i den alder, hvad de går op i, hvad de kan osv. og det var vigtigt, fortæller Renée Toft Simonsen og fortsætter: Det er jo ikke fantasy jeg skriver. Vi er ovre i den socialrealistiske afdeling, så det handler om følelser og om at kende sig selv og kunne sige: Sådan er det også hjemme hos mig. Ligesom mange danske børn i dag, er tre af mine unger jo skilsmissebørn, og jeg synes det er et vigtigt tema. Der var ikke meget litteratur om det på det tidspunkt, så der manglede noget, som børnene kunne spejle sig i. Kan man sige, at skriveprocessen er en form for terapi? Jeg tror altid, det er terapeutisk for mig at skrive i en eller anden form. Det er svært at forklare hvordan, men da jeg startede med at skrive bøger, var det terapeutisk, fordi jeg gav mig selv lov til at gøre, det jeg drømte om og gjorde mig glad, fortæller forfatteren og uddyber: Det var fantastisk at give mig selv lov til at følge mit hjerte og ikke give efter for et heftigt over-jeg, der vil bestemme alting hele tiden og fortælle, hvad man bør, skal og må. Nu er det ikke dig, der bestemmer, Hr. Over-jeg, sagde jeg. Nu er det vildkvinden det indre barn! Jeg gav plads til andre sider af mig selv, den legende side, og havde end fest med det! Jeg var min egen diktator og kunne lege med det og bestemme, hvad bøgernes personer siger og gør. Når man har skellettet, så kommer det hårde arbejde med skriveprocessen, hvor man giver det form. Men de indledende øvelser er en leg. Mange små Karla er Hvad kan børnebøger i forhold til emner, der er svære at tale om? Ligesom bøger til voksne, kan de rigtig meget. De kan røre, tale om nogle følelser, der findes i os og gøre dem legale og almindeligt genkendelige, så man tænker: Jeg er ikke den eneste i verden, der har det sådan. Bøgerne kan lære os noget om os selv. At blive genkendt er rigtig vigtigt i barnets udviklingsproces. I forbindelse med Karla-bøgerne har jeg fået mange breve fra små piger rundt om i landet, der skriver at Karla er mig. Det er vidunderligt, når noget ikke kun vedrører en selv, men rækker ud, fortæller Renée Toft Simonsen. Hun bruger også sin indsigt som psykolog i sine bøger - mere eller mindre bevidst. Det kan jeg slet ikke lade være med. Ikke mindst da jeg begyndte at skrive Tiberius Tudefjæs. Der skulle jeg mere bevidst bruge min viden om et barn, der går i 0. klasse. Hvad optager et barn i den alder, hvad kendetegner den tid? Og her kunne jeg bruge udviklingspsykologien, siger hun. Tiberius-bøgerne har samme tema om familiekonstellationer, for moren har forladt Tiberius og hans far. Og det er for Tiberius ikke en rigtig familie, når man kun er to. Så forfatteren brugte sin psykologiske baggrund til at finde ud af, hvad hun havde med at gøre: Hvad sker der på dette udviklingstrin, hvad kan være sjovt, mærkeligt, genkendeligt. Jeg kan godt lide, at man rør ved ting, der også er skæve. Sætter ord på det på en måde, hvor man omfavner det kærligt, fortæller hun. Tiberius kommer nogle gange til at bøje sandheden lidt: Han har lært at han ikke må lyve, men kommer til det alligevel. Jeg var selv sådan et barn, der fandt på ting, og i min tid sagde folk du lyver! Og det var grimt. Skævheden ligger i, at det måske ikke er sådan tingene er, men jeg kan godt forstå, Der var ikke meget litteratur om det på det tidspunkt, så der manglede noget, som børnene kunne spejle sig i. at barnet gerne vil have det. Og børn på det alderstrin genkender dette, forklarer Renée Toft Simonsen. Hun har altid godt kunne lide det lidt skæve og skøre i mennesker i det hele taget. Men er det så skævt, eller er det ikke bare sådan børn er? Ja, for børn er det naturligt, ligesom når de har usynlige venner. Det er en vidunderlig evne tænk at have brug for en ven, og så opfinder du ham bare. Og på den måde er børn bare sjovere, de er vildere i deres tankegang. Og de accepterer mere. Voksne siger: kan det nu lade sig at gøre? Det stiller børn slet ikke spørgsmåltegn ved, griner forfatteren. Identifikation, humor og stjerneræs Det er tydeligt, at identifikationen spiller en stor rolle for Renée Toft Simonsens forfatterskab, men det virker det også til, at humoren gør? Det betyder også en stor del, og jeg kan godt lide, at man ser på tingene med lidt humor. Det løser op for følelser, der er svære eller tunge. Børn kan også godt lide humor, hvis bare man ikke er spydig eller sarkastisk. Og det tænder mig i mit arbejde, forklarer hun. Mon hun også sigter efter at lave bøger, der kan læses af alle aldre og forstås på flere niveauer, som f.eks. H.C. Andersens eventyr? Det er jo det optimale, og bestemt ambitionen, men det er ikke altid det lykkes. Den Lille Prins er den helt klassiske, men det er mest voksne, der synes, at den er vidunderlig. Den rammer en nerve et sted, som voksne også kan genkende sig selv i. Jeg forsøger at gøre det med Karla og Tiberius. Når det lykkes, bliver værket mere spændende og dybere, da man rammer bredere, siger hun. En af Renée Toft Simonsens bøger har omhandlet det stjerneræs, der gør sig gældende for kulturen og påvirker børn generelt i dag (MGP, realityprogrammer, Idols etc.). Det er derfor fristende at stille spørgsmålet: Var alting bedre, da mor var barn? Ha, ha! Nej det tror jeg ikke og den fælde håber jeg ikke, jeg falder i, griner hun og uddyber: Det var anderledes. Det var en anden barndom med andre problematikker. Det var bare noget andet. Vi mennesker er komfort- og tryghedssøgende, og vi kan bedst lide det, vi kender, så vi har måske en tendens til at fremhæve vores egen barndom som den bedste. Men mange ting er måske i virkeligheden bedre i dag. Børns status er blevet højere, vi ser dem og bekymrer os om dem og italesætter deres ve og vel og vilkår. De har en større stemme nu, end da mor var barn, og der er virkelig en bevidsthed om, hvordan vi skal gøre det rigtigt. Så der er meget fin fokus og omsorg om børn nu. Men der er også nogle vilkår, der ikke er så fine, og det er travlheden. Det er helt åbenlyst ikke særlig børnevenligt med den stres og jag, der er i dag. Hun mener ikke, at vi stiller vi for høje krav til børn i dag, men måske forkerte krav. Man skal stille krav til et menneske på en nænsom måde, og se hvor de er, og hvad næste skridt er. Det er individuelt, siger hun. Vi må selv være modvægt Men hvordan undgår vi, at vi flytter os for langt væk fra fællesskabstanken og at børn bliver små stjerner? Det er lidt for sent, og det tror jeg ikke, vi kan undgå. Så vi må forholde os til, at det er sådan, det ser ud. Man må som forælder gribe i egen barm, og se på hvordan man kan være en modvægt til det her? Jeg fortæller mine børn, hvad jeg synes er vigtigt. Og jeg har taget stilling til, hvor meget jeg vil være med til. Min datter ville være med i Paradise Hotel, da hun var yngre, og jeg fortalte hende, hvorfor jeg syntes det var en dårlig ide. Alle ser på dig, du bliver sårbar, og alle har en mening om dig, lyder svaret. Kunne man forestille sig, at ens børn lytter mere efter, når man taler med Renée Toft Simonsens erfaring fra rampelyset? Det har en anden vægt, men jeg er ikke sikker på, at børnene synes det. Børn synes som regel, at deres forældre er dumme og gider ikke høre på dem. Jeg Det var anderledes. Det var en anden barndom med andre problematikker. har en historie, så jeg har beskyttet dem så meget jeg kan. Nu bliver de store, og jeg kan bare håbe, at jeg har klædt dem godt nok på. Medier har deres eget liv og mekanismer, og det kan være svært at navigere i, så man skal være pivvågen. Jeg kan ikke styre, hvad medierne skriver om mig, så jeg ryster det af mig. Det har jeg gjort det meste af mit liv, slutter hun. Renées yndlingsbørnebøger: Hvorfor er disse bøger så tidsløse? Karlsson på Taget af Astrid Lindgren: Fordi han kan flyve og bor på et tag. Og så er han fuldstændig selvstændig og egenrådig. Alfons Åberg af Gunilla Bergström: Det er i den mere moderne afdeling. Jeg elske den detaljerigdom og langsommelighed, der findes i de bøger. Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren: Hun er jo næsten kvindefrigørelsen. Hun var den første i en børnebog, hvor en pige bare fyrede den af og var ligeglad med alle konventioner. Hun er vidunderlig og tro mod sig selv. Kaninbjerget af Richard Adams: Det er ikke helt en børnebog, men jeg har læst den for ungerne aften efter aften, og de havde ører så store som tekopper. Eventyr af alle slags: Østen for solen, Vesten for Månen, H.C. Andersen, Brd. Grimm, dem elskede jeg, da jeg var barn. Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg læse eventyr hele dagen Det er jo nogle universelle følelsestemaer, når det kommer til stykket. Der findes måske ti følelsestemaer at bygge historier over. Så er der nogle arketyper og temaer, man kan brygge på - på alle sider og kanter. Jeg tror, at den tidsløse historie, der hvor det bliver universelt genkendeligt til alle dage og tider er Den Lille Prins (af Antoine de Saint-Exupéry red.). 14 BØRNELIV 15

9 Projekter: Etablering af IT infrastruktur Pædagogiske læreplaner Kvalitet i børnehøjde Tilsyn IT som pædagogisk værktøj Digitalisering Digitalisering i dagtilbud får i de kommende år en større og større rolle i børns hverdag og i det pædagogiske arbejde. Dette betyder, at alle børn oplever digitalisering i deres hverdag, hvor dette bliver endnu en spændende mulig vej til læring, kreativitet, leg og udvikling. Samtidigt er det nødvendigt, at pædagogernes kompetencer sikres, så de kan anvende de digitale værktøjer, der nu og i fremtiden skal benyttes i Gentofte Kommune. Disse værktøjer understøtter samarbejdet mellem forældre og pædagoger og har til formål at kvalificere det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med digitalisering er at skabe optimale læringsforhold for alle børn, så børnene lærer nye sider af de digitale medier som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med digitale medier på 0-6 årsområdet skal dermed bidrage til, at børnene, trods deres forskellige forudsætninger og vilkår, får adgang til læring og udvikling også i den digitale verden. 16 BØRNELIV / Digitalisering 17

10 Kvalitet i Børnehøjde sætter fokus på hvert enkelt barns potentiale Kvalitet i Børnehøjde blev i februar lanceret på alle Gentofte kommunes dagtilbud i form af it-platformen Hjernen & Hjertet. Alle dagtilbud kan dermed nu anvende systemet aktivt i det pædagogiske arbejde. Dette vil indebære løbende refleksion over barnets kompetencer, trivsel, udvikling, sprog og motorik, samt en løbende og mere aktiv inddragelse af forældrene. Tekst: Søren Kyd Jacobsen og Solrun Stig-Bjørnø Visionen på børneområdet lægger op til, at hvert enkelt barn skal udfordres til toppen af dets potentiale. I forlængelse heraf er målsætningen med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune, at hvert enkelt barn skal have de bedste muligheder for at udvikle stærke personlige, sociale, læringsog sundhedsmæssige kompetencer. Med dette som et helt centralt pejlemærke igangsatte Børn, Unge og Fritid for halvandet år siden udviklingsprojektet Kvalitet i Børnehøjde, hvis primære formål har været at skabe en digital værktøjskasse, som på en nem og smart måde understøtter løbende refleksion over hvert enkelt barns kompetencer og trivsel, herunder et særligt fokus på forældreinddragelse. Fokus på den enkelte Kvalitet i Børnehøjde tilbyder i forbindelse med forældresamtaler en ny fælles forberedelsesform for dagtilbud og hjem, hvor begge parter forholder sig til de 12 læringsmål fra den fælles pædagogiske læreplan. På denne måde kvalificeres og målrettes dialogen mellem hjem og dagtilbud. Kvalitet i Børnehøjde sikrer, at konkret viden om det enkelte barns kompetencer og udvikling gøres tilgængelig og aktiv i dialogen og samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Dermed målrettes dialogen mellem dagtilbud og hjem, og refleksionen i det daglige arbejde med hvert enkelt barn og gruppen øges. Dette giver en systematik til at følge det enkelte barn og se på dets progression og dermed, hvordan man sammen bedst kan støtte barnet i den videre udvikling. I maj 2014 har der været en øget supportindsats til systemet. Vi mærker, at dagtilbud og forældre er godt i gang, og der er allerede gode erfaringer med brugen af systemet. Der arbejdes nu på, at overgangsmaterialet kommer til at ligge elektronisk, og at store dele af tilsynsforpligtigelsen også vil kunne foretages via særligt tilsynsmodul i Kvalitet i Børnehøjde. Forventninger til brug Der vil altid være en tilvænningsperiode ved tiltag som Kvalitet i Børnehøjde. Hele kommunens pædagogiske personale skal lære det nye system at kende, og alle er blevet tilbudt oplæring i systemet, som er meget intuitivt. Vi forventer, at det bliver et Udfolde sig kreativt, eksperimenterende og reflekterende Udfolde sig kommunikativt Kunne fordybe sig Udfolde sig i differentierede fællesskaber Udvikle fællesskabets værdier i samspil med andre Læringskompetencer Sociale kompetencer Danne relationer og venskaber værktøj til god nytte for kommunens dagtilbud og forældre. Kvalitet i Børnehøjde er per 1. juni 2014 fuldt implementeret i kommunens dagtilbud. Hensigten er ikke at skabe merabejde for det pædagogiske personale, men at etablere en ny fælles forberedelsesform og en fælles platform for pædagogisk udvikling. Kommunens dagtilbud skal årligt evaluere den pædagogiske læreplan i forhold til den lokale handleplan og årligt afholde forældresamtaler, hvor der sættes fokus på det enkelte barns kompetencer og trivsel. Herudover skal alle børn i måneders alderen og 4-års alderen motorikvurderes, og alle børn i alderen 3- og 5-års alderen sprogvurderes. Sundhed Kende og passe på sin krop Personlige kompetencer Udfordre sin krops formåen Udfolde sin vilje til at handle Udfordre sit eget personlige udtryk Befinde sig godt i verden Udfolde sine emotionelle kompetencer Natur gennem linsen Ifølge Børnevisionen skal IT ikke være et omdrejningspunkt, men middel til at opnå noget andet. Flere og flere daginstitutioner tager ipads eller kameraer med, når de skal ud i naturen. Det er brugbart, både når man skal dokumentere eller hente ekstra viden. De fleste institutioner er først lige startet med at tage ipads med, men naturvejleder Jakob Müller har længe medbragt børnevenlige kameraer. Han fortæller her om fordele og ulemper ved at bringe teknologien ud i naturen. Tekst: Karina Janø Foto: Jakob Müller Jakob Müller er biolog, pædagog og naturvejleder i Ordrup Hus for børn i alderen 0-6 år og står til rådighed for alle institutioner i Gentofte Kommune. Den rolle har han haft i snart otte år, og han har efterhånden haft et par tusinde børn igennem hvert år. Tilbuddet om at få en naturvejleder med ud i naturen er efterspurgt, og Jakob Müller har fra november 2013 fået en ekstra kollega, pædagog Toke Jørgensen. Hvis grupperne, de er på tur med, ikke selv har kamera, telefon eller ipad, kan de låne et af naturvejledningens specielle, slagfaste og vandtætte kameraer. Dem kan børnene tage billeder med, og det er meget populært. Jakob Müller fortæller, at det faktisk har lettet ham, at han ikke skal tage fotos hele tiden. Der er så mange regler om motiver, så det er gunstigt for begge parter. Kameraet, Man kan også se på dyrene gennem en mere primitiv linse. som jeg selv bruger, har en meget kraftig zoom, så jeg kan tage motiver af ting på lang afstand, som børnene måske ikke selv kan se. Det kan være en fugl, en hjort osv. Det kan gøre en tur mere spændende, at børnene får et indtryk af mangfoldigheden af dyr som omgiver dem, dyr som ofte holder en vis distance til en flok glade børnehavebørn. Jeg er godt klar over, at oplevelsen bliver formidlet via kameraets skærm, men forhåbentlig kan min egen 18 BØRNELIV / Digitalisering 19

11 Fakta: Et besøg på Ordrup Hus Naturværksted er et gratis naturvejledertilbud til alle daginstitutioner i Gentofte Kommune. Ordrup hus er beliggende ved Ordrup Krat tæt ved Klampenborg Galopbane, på hjørnet af Klampenborgvej og Skovgaardsvej. Aktiviteterne foregår ikke kun omkring Ordrup Hus. De besøger gerne jeres institution og laver naturaktiviteter i nærområdet, hvis muligt. Naturvejlederne kommer gerne ud med deres Naturcykel, lastet med grej og gode idéer. Indtil deres elektroniske bookingsystem kommer op at køre, kan naturvejlederne bookes på tlf eller Børn på tur med naturvejlederne undersøger dyr fra et vandhul. entusiasme påvirke børnene til selv at rette blikket mod trækronerne og den lidt fjernere horisont, forklarer han. Er dyrene farlige? De to forskellige kameraer supplerer hinanden fint: Naturvejlederen arbejder med motiver på den lange distance, børnene kan udnytte udlånskameraernes fine makrofunktion med næroptagelser under 1 cm. Jakob Müller fortæller dertil, at børnene er rigtig glade for at fotografere, og nogle går rigtig meget op i det. De er hurtige til at lære det, men kameraerne er også nemme at gå til, når man sætter dem på autoprogram. Det kommer der nogle helt fine billeder ud af, siger naturvejlederen. Men hvad laver man egentlig på sådan en tur? Jeg kan godt lide, at man har et meget specifikt mål for turen. I maj kan det typisk handle om at besøge et af de meget fine vandhuller, som findes i Jægersborg Dyrehave. Så skal børnene lære, hvordan man forholder sig til at komme ud til et vandhul, og hvordan man griber det an, så man får den størst mulige oplevelse ud af det. Hvilke dyr kan man finde? Hvad hedder de, hvordan lever de? Og børnene har mange spørgsmål - ikke mindst om dyrene er farlige? De er også meget optagede af, hvad dyrene spiser, om de spiser hinanden osv.. Og så er der jo hele fangstelementet: Hvordan fanger man dem og hvordan behandler man dyrerene, så de ikke lider overlast? Jeg er meget bevidst om at formidle en hensyntagen til et skrøbeligt økosystem både over for børnene men også til det pædagogiske personale. Min opgave er at klæde dem på til at begå sig på en fornuftig måde i den del af vores natur, som er under stærkt pres, siger Jakob Müller. Han ser flere gode muligheder i at tage teknologien ud i naturen. Det er for ham at se, udover at være en oplagt dokumentationsmulighed, også en mulighed for at bearbejde naturoplevelserne, når man kommer tilbage til institutionen. Så kan man sidde i fællesskab om en større skærm og gennemgå dagens oplevelser. Har man en ipad, kan man også forberede sig på en tur, inden man tager af sted og læse om en aktuel lokalitet på de sites, der har de nyeste informationer. Det kan f.eks. være, hvad der sker i maj i en specifik skov, eller et naturaktivitetscenter, der har et særligt tilbud den dag, siger Jakob Müller. Skal bruges bevidst Han ser ikke så ofte endnu, at institutionerne tager ipads med ud i naturen, men at de mest bliver brugt hjemme i institutionen til spil og lignende. Men det er jo også en opslagsmulighed. Vi har brugt dem bl.a. i forbindelse med fuglestemmer. Når vi ser og hører en fugl i naturen, kan jeg vise børnene den i en app, læse hvad den hedder og hvordan den ser ud tættere på. Så afspiller vi stemmen og det sjove er, at man tit kan høre, at de vilde fugle reagerer på det og svarer igen, fortæller han. Men Jakob Müller mener dog også, at det at bringe digitaliseringen med ud Når vi ser og hører en fugl i naturen, kan jeg vise børnene den i en app, læse hvad den hedder og hvordan den ser ud tættere på i naturen, som så meget andet, har sine ulemper. Det digitale medie lægger et ekstra lag ind mellem barnet og oplevelsen, og derved risikerer man, at noget af det umilddelbare forsvinder. Der kan det føles lidt fjollet at hente et billede frem af et dyr, som er lige foran en her nu, og som du kan sanse i hænderne så man skal passe på ikke at fjerne fokus fra nærværet og øjeblikket, fortæller naturvejlederen, der understreger, at man skal overveje, hvad det er det for en oplevelse og læring, man ønsker at formidle og med hvilken didaktik. Er det en primær oplevelse, man ønsker, eller en, der inddrager bearbejdet information på en skærm? Det er værd at overveje, især ved de helt små børn, der oplever og sanser meget ved at føle på tingene. Skærmoplevelsen nærmer sig ikke dette men er et supplement. Så vi må tænke os godt om, siger Jakob Müller og tilføjer grinende, at han også har svært ved at konkurrere med skærmen, så når der skal gives fælles beskeder, må skærmene lægges væk! 20 BØRNELIV / Digitalisering 21

12 Genvej til BørneGenvej Forælder Tejs Bautrup, der selv har en teknologisk baggrund, undrede sig over, at flere meldte om problemer med BørneGenvej i daginstitutionen Himmelskibet, da han vidste fra en anden institution, at det virkede. Derfor satte han sig for at undersøge sagen, hvilket medførte øget kommunikation i institutionen. Tekst: Tejs Bautrup, Forældrebestyrelsesmedlem i Himmelskibet og far til Elin Da jeg tiltrådte i forældrebestyrelsen i Himmelskibet, var der en del negativ snak om BørneGenvej. Det funge rede ikke, og forældrene tog det ikke til sig. Det undrede mig, at der var problemer med BørneGenvej, da jeg havde haft min datter i en anden institution, hvor det virkede. Bestyrelsen tog det op på et møde, hvor vi besluttede, at jeg skulle lave nogle test, for at se både om tingene kom ud, samt hvad der kom ud på BørneGenvej. Testene virkede hos mig, og det var den feedback, jeg gav til bestyrelsen. Første skridt var at finde ud af, om BørneGenvej overhovedet virkede, hvilket den gjorde. Dernæst var der en del myter omkring BørneGenvej. Den største jeg stødte på var, at Web- og PC-platformene på BørneGenvej var forskellige, hvorfor man gik glip af mange ting ved at bruge mobilversionen. Det var også rigtigt, men en opdatering af BørneGenvej til mobil app en, fik aflivet det, da der kun var meget få forskelle efter opdateringen og forskelle, som ikke var vigtige for os. BørneGenvej som primær kommunikation Jeg havde spurgt digitaliseringsgruppen på daginstitutionsområdet i Gentofte, om de ikke kunne sende en oversigt til mig over forskelle, da jeg skulle præsentere forskellen mellem BørneGenvej på web og som app for de andre bestyrelsesmedlemmer. Jeg tror, at digitaliseringsgruppen tog godt imod, at et forældrebestyrelsesmedlem engagerede sig i BørneGenvej, og de ringede efterfølgende ned til institutionen for at høre, hvordan præsentationen var gået. Lederen af institutionen kom med nogle kommentarer om, hvad der ikke rigtigt virkede, når institutionen skulle lægge ting på BørneGenvej. Det viste sig, at der på institutionens stationære og bærbare computere, som bliver leveret af Gentofte Kommunes IT-afdeling, blev brugt browsere som BørneGenvej ikke understøttede. Bare den lille ting gjorde, at der efter en udskiftning var funktioner, der nu virkede, når pædagogerne skulle lægge ting op. Vi er kommet dertil, at vi som bestyrelse har besluttet at bruge BørneGenvej som primær kommunikation. Der skal laves en kommunikationsstrategi for BørneGenvej i Himmelskibet, og at vi skal i gang med en aktiveringskampagne, hvor vi skal have forældrene på BørneGenvej og de skal bruge det. Det forbered ende arbejde pågår lige nu for at finde ud af, hvordan det skal lykkes. Det nytter ikke noget at sige, Dernæst var der en del myter omkring BørneGenvej. at al kommunikation per en given dato kun foregår på BørneGenvej, da det tager tid at få alle på. Det vil gå ud over børnene, hvis forældrene ikke har taget BørneGenvej til sig og ikke får relevant information om ture eller andet. Men vi har også besluttet, at vi ikke skal kommuni kere flere steder. Så nu skal vi i gang med at få forældrene til at bruge BørneGenv Fordele skal fremhæves Et af de helt store trækplastre til at besøge BørneGenvej er, at forældrene kan se de billeder, der bliver taget af deres børn i løbet af dagen. Det er noget, alle forældre godt kan lide. Men billederne, der bliver taget på stuen, kommer ikke ud i app en, da det kun er billeder af det enkelte barn, og det skal markeres af personalet, hvilket de ikke har meget tid til. Derudover er det en kæmpe barriere, at man skal logge ind hver gang med et brugernavn og password og ikke bare kan gå direkte ind i app en og se. Nu skal vi lave nogle kampagner for at få forældrene aktiveret og på BørneGenvej. Det vil være en masse kommunikation om det og tiltag, der skal få folk på. Vi har talt om at lave små teams, der får folk oprettet med det samme, viser fordelene ved mobilen m.m. Men vi er desværre ikke helt der endnu. Jeg kan forestille mig, at der er mange andre institutioner, der står overfor udfordringen i at få forældrene på, og vi vil gerne fortælle mere om vores oplevelser, når vi går i gang. Har du brug for hjælp til Børne- Genvej? Kontakt det digitale team på gentofte.dk eller tlf.: Find flere vejledninger på intranettet: intra/boern-unge-og-fritid/dagtilbud/opgaveloesning/boernegenvej-2013.aspx Forældre kan downloade Mobilgenvej i App Store og Google Play. Se også 22 BØRNELIV / Digitalisering 23

13 Projekter: Fællesskaber Stemmer i fællesskabet Rum til tryghed, leg og læring Social inklusionsuddannelse Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Nærværende og omsorgsgivende relationer er fundamentet for, at børn er i trivsel og udvikler deres personlige og sociale kompetencer. Barnet får en forståelse af sig selv og dermed oplevelsen af at være nogen og noget. Dette grundlæggende selvværd følger barnet livet igennem. Udviklingen af det enkelte barns sociale og læringsmæssige potentialer foregår i forholdet mellem individ og fællesskab. Med en pædagogik, der bygger på børnefællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, sættes der systematisk fokus på barnets udviklings- og læringsmuligheder. Alle børn har noget unikt at give til fællesskabet, og derfor skal rammerne sikre alle børns lige adgang og deltagelse. At blive set, hørt og mødt, der hvor man er, er fundamentet for udviklingen af en positiv identitet. Det er derfor et mål, at ethvert barn føler sig inkluderet i et fællesskab, og at det er i den tilrettelagte praksis, at alle børn oplever deres potentialer udfolde sig. 24 BØRNELIV / Fællesskaber 25

14 Rum og indretning i et inkluderende børnemiljø Jægersborg Vuggestue og Børnehave var i vinteren 2013/2014 en del af udviklingsprojektet Rum til tryghed, leg og læring, som handler om at skabe pædagogiske lærings- og udviklingsmiljøer gennem kvalitative overvejelser om, hvordan man indretter sine rum. Pædagog Patrick Keyes fortæller her om, hvad institutionen fik ud af forløbet. Tekst: Patrick Keyes, Pædagog Jægersborg Vuggestue og Børnehave Foto: Susanne Ringsmose Staffeldt, Christian Petersen, samt Jægersborg Vuggestue og Børnehave Jægersborg Vuggestue og Børnehave er en kommunal integreret institution med et inkluderende tilbud tilknyttet. Vi arbejder med inklusion, og er certificeret som inklusionscenter, hvilket betyder at institutionen er autoriseret til at undervise andre institutioner i inklusion. Både vores vuggestue og børnehave var i vinteren 2013/2014 en del af udviklingsprojektet Rum til tryghed, leg og læring, som handler om at skabe pædagogiske lærings- og udviklingsmiljøer gennem kvalitative overvejelser om, hvordan man indretter sine rum. Institutionen var tilknyttet arkitekt Winie Riken, og projektet har fungeret som en videreudvikling af en eksisterende praksis, da vi i forvejen arbejder med visualisering og rum i rum. fællesskaberne. Vi arbejder med differentierende fællesskaber i rum og intervention i de sociale kontekster for at skabe positioner, som børnene kan indtage, så udviklingsopgaven ikke placeres alene hos barnet, men bliver en proces for alle. Vi tager udgangspunkt i børnenes kompetencer og styrkesider, og anvender dem til at skabe ligeværdige deltagelsesmuligheder således, at børnenes udvikling og læring sker igennem meningsfuld social deltagelse, hvor de føler sig værdsat. Ved at nedbryde barrieren for deltagelse kan børn blive medproducenter af hinandens livsbetingelser, idet de udvikler deres sociale kompetencer igennem de forskelligheder, som der opstår i det fællesskab, de har etableret sammen. Overordnet set arbejder vi altså ud fra et ressourceorienteret syn, hvor hvert barn har et individuelt behov men altid har noget at bidrage med, så længe den pædagogiske tilrettelæggelse, ramme og organisering giver plads til barnets egen udfoldelse i dets zone for nærmeste udvikling. Rum og indretning har stor betydning Visualisering og indretning fylder rigtig meget i vores hverdag, da vi har børn, som ikke får fuldt udbytte af deres udviklingspotentiale, hvis ikke vores rum er tilstrækkeligt afskærmede for både lyd og sanseindtryk. Vi bruger piktogrammer til at underbygge vores forudsigelige og faste struktur og arbejder med nedtoning af visuel støj, hvilket betyder, at vi neddæmper mængden af indtryk. Dette er for at give vores sensitive børn bedre muligheder for at kunne fordybe sig i deres lege i stedet for at involvere sig i alt, hvad der foregår omkring dem. Vores rum er dæmpede i farverne, vi anvender skillevægge, væggene er fortrinsvise frie for ophæng, vores legetøjskasser skjuler indholdet og har i stedet et billedophæng af, hvilket legetøj, der ligger i kassen. Dertil bliver vores konstruktionslegetøj understøttet af voksduge, og vores rumdelere har en hvid og klar bagbeklædning, så man ikke kan se igennem reolerne. Rum har altså en stor betydning for vores pædagogiske praksis virke, så vi har været på opdagelse i, hvordan vi optimerer vores indretning yderligere med alle vores børns behov i fokus. nemgangen af de forskellige rum har ført til en optegnelse over hele institutionen, som giver et tydeligt billede over, hvor motorvejene (de mest centrale ganglinjer) er placeret, samt hvilke zoner, der er henholdsvis over- og underrepræsenteret. Det har givet anledning til nogle ændringer, som har haft en positiv indflydelse på børnene - både i det almene og inkluderende tilbud. Vi har en stue, hvor man førhen kunne gå fra den ene ende til den anden uden at støde ind i noget. Det blev anvendt hyppigt som en løbebane, og man kunne iagttage og høre hele stuen næsten alle steder fra. For at imødegå denne udfordring, er der nu sat tre store plader op centralt i rummet (to horisontale, en vertikal), som delvist afhjælper lyd og motorvejsproblemet samt etablere mere afskærmede rum. Selvom børnene stadigvæk godt kan finde plads til at løbe, og lyden ej er forsvundet, så er problemet blevet reduceret, så der er bedre forudsætninger for at koncentrere sig om sin leg. Stillerum og læringsmiljøer Undervejs i projektet har vi eksamineret de forskellige rum i vores institution med henblik på at afdække gang linjer og kortlægge, hvilke udviklingszoner der er repræs enteret i de forskellige rum. Vi har på to af stuerne også etableret nogle stillezoner, hvor der er mulighed for at ligge på et komfortabelt underlag i en dæmpet belysning, imens man er skærmet for syns- og lydindtryk. Som supplement til stuernes indretning har vi indrettet et ekstra rum, som opfylder flere forskellige funktioner. Rummet hedder Regnbuen og kan anvendes som både en motorisk-, aktivitets-, lege- eller stillezone, og kan altså tilpasses i forhold til børnefællesskabet og den ønskede aktivitet. Rummet har stor fleksibilitet, da bordene i rummet er fasthængt væggene og kan slås op, hvis man ønsker mere gulvplads. I rummet har vi har også fået konstrueret en hems i børnehøjde med indbygget hule nedenunder. Hulen indbyder til sidde- eller liggestillinger, da loftet er forholdsvist lavt. Hulens underlag kan tilpasses i forhold til det enkelte barns behov, da hulen byder på sandposer, kugledyner, normale dyner, madras, tæpper m.m. Et ressourceorienteret børnesyn En inkluderende praksis betyder, at vi arbejder med børnenes individuelle sandhedsopfattelser, således at tilpasning af identitet ikke er et kriterium for adgang til Motorveje gennem rummet Undervejs i projektet har vi eksamineret de forskellige rum i vores institution med henblik på at afdække ganglinjer og kortlægge, hvilke udviklingszoner der er repræsenteret i de forskellige rum. Gen- 26 BØRNELIV / Fællesskaber 27

15 Engelsk i børnehaven ligestiller børn Solstuen før Pædagog Louise Berglund Undervejs fik vi også stillet til opgave at skabe et godt læringsmiljø et selvvalgt sted på en af stuerne. Vores gruppe indrettede et fokuseret og afskærmet bilområde, og forsøgte at gøre bil-lege mere interessante for andre end drenge ved bl.a. at tilføje elementer, som vi havde forhåbninger om kunne gøre billege mere indbydende som rollelege. Vi konstruerede nogle bygninger og klistrede velcro på dem, og så lavede vi piktogrammer af politi, brandmænd, zoologisk have m.m., så man kunne personliggøre sin bygning i forhold til legen. Konceptet har delvist haft den ønskede virkning, da vi af og til har piger ovre på bilgulvtæppet, hvilket står i kontrast til før, hvor vi kun så drengene. Forskellige rum en udfordring Følgende Gentofte-institutioner har indtil nu deltaget i Rum til tryghed, leg og læring: Solstuen set oppefra. Et legerum på hver side af væggene Phistergården Skattekisten Tryllefløjten Hyldegården Lanternen Baunegården Vældegården Dalgården Nymose En af de udfordrende ting ved forløbet har været, at de forskellige rum alle byder på en forskellig størrelse og akustik, så forudsætningerne og udfordringerne har været forskellige fra stue til stue. Den ene stue har søjler, den anden har trekantet loft, den tredje er halv størrelse af de andre osv. En anden udfordring har været, at vores børn har forskellige behov, og det skal stuerne afspejle. Vi har derfor haft nogle gode faglige diskussioner omkring, hvordan man skaber en børnevenlig indretning, som tager hensyn til alle, og som samtidig ikke medfører visuel støj. Det har ikke været ligetil hele vejen og har medført at vores arkitekt, Winie Riken, har skullet tænke en ny dimension ind i sine forslag til vores indretning, før vi har fundet frem til en løsning, som vi alle har været tilfredse med. Winie Riken har samtidig hjulpet med at bryde den fremherskende møbler langs væggen -tænkning ved at opfordre til at vi også møblerer de centrale dele af rummene. Vi er stadigvæk i gang med at implementere nogle af de tiltag, som vi arbejdede hen imod og anvender fortsat de ændringer, som vi har foretaget i forbindelse med projektet. Vi oplever, at vi har haft en god gavn af projektet og er blevet endnu mere opmærksomme og skærpede omkring, hvor stor rummets betydning er for det gode udviklings- og læringsmiljø i en daginstitution. Samtidig har vi hele tiden in mente, at børnegruppens behov kan skifte, og at indretningen skal følge trop, hvis man ønsker at bibeholde et inkluderende miljø, hvor alsidige fællesskaber tilbydes børnene. Børnehuset Hartsmannsvej Cassiopeia Hellerup Vuggestue Skovhuset Stolpegårdens Vuggestue Børn og Miljø Jægersborg Vuggestue og Børnehave Regnbuen Åkanden Solstuen efter Bord slået op på regnbuen Bord slået op på regnbuen Tredje omgang løber af stablen til efteråret, planlægningen er i gang og invitationerne vil snart blive sendt ud. Vil du vide mere kontakt Sam Hammershøy Når man sætter et tiltag i verden, der f.eks. handler om at lære børn engelsk i børnehaven, fører det til tider andre gode og uventede ting med sig. Det skaber dermed et overlap, som i Lykkesholm Børnehave, hvor Play and Learn har vist sig som en løftestang for inklusionsarbejdet. Tekst og foto: Karina Janø Lykkesholm Børnehave har igennem mange år arbejdet målrettet med inklusion og har især erfaring med børn med særlige sproglige og kommunikative vanskeligheder. De betragter et inkluderende miljø som værende det, der bedst sikrer børns sproglige og sociale udvikling. Institutionens arbejde med Play and Learn (læs mere under Sprog, red.) har vist, at når det kommer til at lære et nyt sprog, starter alle børn fra nul. I arbejdet med engelsk i børnehaven har vi oplevet, at børn med særlige udfordringer befinder sig på samme niveau som de andre børn. De har taget engelsk til sig og taler fuldstændig på niveau med resten og er levende med i det, fortæller Louise Berglund, pædagog i Lykkesholm Børnehave og uddyber: På dansk oplever de, at de har udfordringer med sproget, men her er alle børnene med til at lære et nyt sprog, så alle er pludselig på lige fod. Jeg var lidt bekymret for, hvordan det ville gå med de børn, der har særlige udfordringer inden vi gik i gang, men de kører derudaf, og nogle af dem er endda frontløbere. Nyt for alle Hun mener, at ligeværdigheden bl.a. skyldes, at alle børn er nye i dette, og det har givet børnene med udfordringer mod på at sige noget. De ved godt hvilke udfordringer de har, når det er dansk. Med engelsk kan de høre, at det er os alle sammen, der har en udfordring. Og fordi det er en legende tilgang engelsk, så leger de bare med og det er nok den primære årsag til, at det fungerer så godt, forklarer pædagogen. I Lykkesholm arbejder man både med månedens sang, leg og chunk, som er en kort sætning som f.eks. My name is og What is your name? Og det gør man i hele huset, så alle børn bliver præsenteret for det samme. Ambitionen er, at alle børn, når de stopper i børnehaven, kan fortælle en lang sætning om deres alder, bopæl osv. Det er her kulturen også kommer ind i det, for børnene kan bruge sproget, når de rejser med forældrene, f.eks. til selv at bestille en is, siger Louise Berglund. Genkendeligheden er vigtigst Hun fremhæver genkendeligheden som det vigtigste, når børnene skal tilegne sig engelsk. Det sker oftest gennem lege eller sanglege, som børnene allerede kender. Meget af det vi gør sprogligt på dansk overfører vi til engelsk. Jeg var på praksisuddannelsen på UCC og de fremhævede genkendeligheden som essentiel i arbejdet med det nye sprog. Og det kan vi mærke gør en forskel. Så vi bygger noget sprog op over kendte ting og putter mere og mere på. At det er noget børnene har prøvet før, hjælper også børn med udfordringer. Men alle børn kan godt lide, at det er noget, de kender, forklarer hun. I institutionen har de fundet mange kreative måder at inddrage sproget på. De har bl.a. lavet en lille bog på dansk med børnene, som de så har oversat til engelsk. Via bordteater er historien blevet fortalt med konkreter. Børnene lærer således, at man kan fortælle historier på forskellige måder, men at forståelsen er den samme. Det har været rigtig godt. Børnene tager bogen med hjem og læser højt for forældrene, så de bliver inddraget. Og forældrene er pavestolte, siger Louise Berglund, der inden projektets start var lidt skeptisk og bekymret for, om det ville blive for meget skole : Det skal være sjovt Men det har været super spændende og børnene tager sproget til sig som en selvfølge. Det er jo leg og ikke terpning, og vi griner meget. Og jeg gør meget ud af at formidle til mine kollegaer, at når vi laver Play and Learn, så skal der grines det skal være sjovt! I børnehaven oplever de nu, at børnene spontant taler engelsk, når de leger. Noget af det er ikke rigtig engelsk, men så kommer der ord her og der, der er. Jeg synes, der er en stor glæde ved det og jeg har endnu ikke oplevet, at nogen børn ikke gad det. Og i forhold til de børn, der har sproglige udfordringer har det være overraskende positivt, og jeg har ingen bekymringer nu, slet ikke når vi kan se, at de børn kører så godt med det, slutter Louise Berglund. 28 BØRNELIV / Fællesskaber 29

16 Klædt på til inklusion Fastelavn på Søgardsskolen Som en del af løsningen på ønsket om, at alle børn skal være en del af fællesskabet i Gentofte Kommune, er det vigtigt at klæde pædagogerne på til arbejdet med inklusion. Derfor blev der i efteråret 2013, udbudt 100 pladser til diplom-modulet Social inklusion i samarbejde med UCC Storkøbenhavn og flere er på vej. Her fortæller pædagog Lene Offersen om, hvad hun har fået ud af dette tilbud. Tekst: Lene Offersen, pædagog i Børnehuset Lunden Foto: Karina Janø Alle børn har potentialer, der skal udvikles. I efteråret 2013 kom 100 pædagoger i Gentofte kommune på efteruddannelse. For at imødekomme kravet om inklusion af børn og familier med særlige behov i de almene dagtilbud, var vi i Lunden glade for at kunne tage et modul på diplomuddannelsen i social inklusion. Jeg var en af de heldige, som fik lov til at komme af sted. Der er mange ting, der skal tages hensyn til, hvis inklusionen skal lykkes. Det børn med særlige behov har brug for er, at de fysiske rammer og organiseringen i institutionerne er i orden. At der ikke er for meget støj på væggene. At dagligdagen er planlagt og velorganiseret. At der er mulighed for, at børnene kan være i mindre grupper og fællesskaber uden at blive forstyrret. Dette var bl.a. noget af det, vi blev undervist i. Det vigtigste, jeg fik med fra undervisningen, handlede om fællesskaber og læring. Læring sker bedst i fællesskab med andre. Vi lærer af hinanden, og vi lærer hinanden noget. Vi snakker med andre og udvikler os, når vi er sammen med andre børn og voksne. Det er altid det pædagogiske personales ansvar at sørge for, at de børn der er udenfor fællesskabet kan blive en del af det. Alle børn har potentialer, der skal udvikles. Alle har noget, de er rigtig gode til, og det er vores opgave, at se det, så der skabes mulighed for, at barnet føler, at det er deltagende og bidrager til børnegruppen. Det handler om at ramme et niveau, så alle bliver udfordret der, hvor de er i deres udvikling. Derfor er det også forskelligt, hvor store grupperne skal være for, at det er muligt, at alle børn føler sig deltagende og som en del af fællesskabet. For at kunne lave fællesskaber, hvor alle børn kan være med, er det super vigtigt, at hverdagen og aktiviteterne er organiseret og planlagt på forhånd. Ellers kommer pædagogen nemt til, at bruge rigtig meget energi på at være praktisk og ikke deltagende og hjælpende i aktiviteten. Jeg synes, at det er et super vigtigt signal, kommunen sender ved at sætte fokus på inklusion. De tager lovgivningen og debatten omkring inklusion alvorligt. For at alle børn i dagtilbuddene føler sig anerkendt af andre og er en del af fællesskabet, er det vigtigt, at det pædagogiske personale er klædt på til opgaven. Det har været virkelig spændende og udviklende, og jeg glæder mig til at arbejde videre med det i fremtiden. Høreværn kan være en hjælp for nogen børn, når indtrykkene bliver for mange. En planlagt og forudsigelig dag kan være en stor hjælp for nogle børn i Børnehuset Lunden. Ved uddannelsens afslutning skal de studerende: Være klædt på til at kunne håndtere sammenhængen mellem inklusion og eksklusion i en samfundsmæssig kontekst. Besidde viden om centrale teorier og begreber i forhold til normalitet og afvigelser. Kunne formulere og analysere problemstillinger vedrørende forholdet mellem inklusions- og eksklusionsmekanismer i konkrete pædagogiske og sociale sammenhænge. Kunne inddrage de analytiske overvejelser konstruktivt i forhold til formulering af og udvikling af en inkluderende indsats. Pædagogisk organisere aktiviteter, der øger alles deltagelse og bidrager til inklusionen. Modulet indeholder en bred vifte af teoretiske indfalds vinkler til inklusion, og har omdrej ningspunkt i temaerne: Inklusion og eksklusion herunder marginaliseringsprocesser Udvikling af social deltagelse, iagttagelses- og indsatsformer Inkluderende pædagogik, diversitet og fællesskaber - en pædagogik for alle inden for de almindelige tilbud Supervision, konsultation, brugerinddragelse og andre former for strategier og metoder til udvikling af inkluderende indsats Der vil i efteråret 2014 blive udbudt 25 nye diplommodulpladser på uddannelsen i Social inklusion. Er du interesseret så kontakt: Maj-Britt Skjøth på 30 BØRNELIV / Fællesskaber 31

17 Hverdagshistorier Der er forskellige elementer, der bidrager til god inklusion. Her kan du læse om nogle af dem, samt hvordan de er realiseret i praksis. Eksemplerne kommer fra Dalgårdens Børnehave og Børnehuset Lunden, der begge har stor erfaring og succes med inklusionsarbejde. Tekst: Pædagoger fra Lundens Børnehus og Dalgårdens Børnehave Frida, Lunden Frida er en pige på snart fem år, som generelt er forsinket i sin udvikling, er længere tid om at lære nye ting og har særlige udfordringer sprogligt og motorisk. Her er nogle af hendes succeshistorier. At føle sig som en ligeværdig og bidragende del af fællesskabet, selvom man har særlige udfordringer. Det er morgen og Frida leger i fællesrummet med de andre børn, som er kommet fra de forskellige stuer. Børnene leger klæd ud -leg. En yngre pige står ved udklædningsskabet og prøver at få en kjole ned, men kan ikke nå. Pigen spørger en voksen, om hun kan få hjælp. Den voksne peger over på Frida og siger: Ved du hvad, hvorfor spørger du ikke Frida, om hun kan hjælpe dig, hun kan godt nå op til kjolerne! Pigen løber over til Frida og spørger hende, om hun vil hjælpe hende. Frida siger ja, og tager pigen i hånden og sammen går de hen til skabet. Frida spørger hvilke kjole, den anden pige gerne vil have på, og hun peger på en. Frida tager kjolen ned, og hjælper pigen med at få kjolen på. Læring og sammenhæng. Frida sidder sammen med et andet barn og laver opgaver, som handler om at farvelægge dyr efter relevante farver. Pigerne sidder samtidig og kigger i en dyrebog for at se dyrenes farver. Frida stopper op, da opgaven lyder, at hun skal male delfinen blå. Frida kigger frem og tilbage mellem kopiarket og bogen med rigtige billeder af delfiner. Frida siger henvendt til den voksne, som laver opgaver med pigerne: Hvorfor skal jeg tegne delfinen blå, når den ikke er blå, det var da noget fjollet noget. Det at føle sig som en værdifuld deltager i relation med andre. Det er morgen, og Frida sidder og spiser sin medbragte morgenmad. Den voksne ved bordet spørger Frida, hvad hun tænker på? Frida svarer: Oh, jeg tænker på mine venner, jeg savner dem, kommer de ikke snart? Den voksne siger, at det var da dejligt, at tænke på sine venner og forsikrer Frida om, at de nok snart kommer. Dertil svarer Frida: Hvor dejligt, det vil jeg glæde mig til! Anne, Lunden Anne er en pige på fem år med Downs syndrom. Her er nogle af hendes succeshistorier. At føle anerkendelse fra andre, som en god ven og deltager i en leg. En morgen, hvor Anne er mødt ind, er hun gået med op på Bøgestuen, hvor hun leger med et andet barn. Senere møder hendes gode kammerat ind, og hun spørger efter Anne. Vi kan sammen gå ned og spørge Anne, om hun vil lege, siger en voksen. En anden dreng vil også gerne med, og sammen går de ned på Bøgestuen. Anne sidder ude i Bøgestuens garderobe, og da hun får øje på de to Kastanjebørn, rejser hun sig op, går hen til dem og giver dem et stort kram. Alle tre børn suser ned og leger sammen på Kastanjestuen. At være et barn med særlige udfordringer, som leger og udvikler sig ligeværdigt sammen med et andet barn. Anne og hendes veninde er i fællesrummet ved køkkenet sammen med en voksen. Vi har været inde og hente rullebrædderne og et spil, hvor man skal tælle. Pigerne får hver deres rullebræt, og de får til opgave på skift at rulle, liggende på maven, hen og hente de rigtige ringe. Pigerne skiftes til at rulle hen og hente ringe, komme tilbage med dem og sætte dem på små pinde. Anne kommer hver gang med det rigtige antal ringe med de rigtige farver. Hun har endda overskud til at hjælpe veninden med at tælle, der hvor veninden har brug for hjælp. At blive tryg ved en ny situation og ramme og blive deltagende. Da Teater-ugerne starter, og vi fortæller bukkebruse for første gang, sidder Anne hos en voksen. Hun gemmer sig lidt og fortæller ikke med. Historien bliver gentaget hver dag, og der bliver leget de tre bukkebruse. Anne bliver langsomt mere tryg, og begynder at deltage i historiefortællingen. Uge to går vi i gang med at spil- Børn fra Dalgården Sted: Den nye sandkasse Børn: Tre piger leger i sandkassen Pædagog sidder lige i nærheden og et andet barn, Dreng kommer hen til pædagog. Dreng sætter sig på bordet. Pædagog: Dreng, du skal sidde på bænken, vi spiser ved bordet. Dreng sætter sig på bænken ved siden af bordet. Pædagogen ser, at Dreng ser noget trist ud. Pædagog: Er der noget du er ked af? Dreng: Ja, jeg må ikke være med i sandkassen i deres leg. Pædagog: Skal vi gå over og tale med dem? Dreng: Ja de går over til sandkassen sammen. Pædagogen sætter sig ved sandkassen, Dreng stiller sig opad sandkassen. Pædagogen til pigerne i sandkassen: Det ser hyggeligt ud, hvad leger I? Pigerne: Vi skal have risengrød. Pædagog: Hvor dejligt. Ved I hvad, Dreng vil rigtig gerne være med. Pigerne: Nej, vi leger sammen. Pædagog: Leger I jul? Pigerne: Ja. Pædagog: Kan Dreng så ikke være julemand? Pigerne: Jo, og så kommer du med gaver Dreng. Pædagog sætter sig hen og ser, hvad der sker. Dreng kommer med gaver, grankogler og sandting. Dejlig leg. En anden pige kommer hen til pigerne i sandkassen, står og kigger, siger ikke noget. Pigerne ser ikke den nye pige. Pædagogen venter, den nye pige gør ingenting. Pædagogen går hen til pigen og spørger, om hun vil være med. Hun svarer ja. Pædagog: Prøv at spørg dem? Pigen: Nej. Pædagog: Er det svært, skal jeg hjælpe dig? Pigen: Ja. Pædagogen: Pigen vil rigtig gerne være med, må hun det? Så kan hun måske være engel. Mens pædagogen taler med pigerne har Dreng travlt med at hente julegaver til pigerne. Pigerne synes, det er en god idé, at den nye pige er en engel, og de leger længe. Pædagogen sidder i nærheden og ser, hvad der sker (nyder det). Andre børn prøver at komme med i legen, pædagogen stopper dem. Refleksion le stykket og Anne siger på eget initiativ, at hun gerne vil være en af bukkene, hun går op på broen og siger sine replikker. Børnenes navne er opdigtede og de rigtige navne kendt af redaktionen. Pædagog afviser de andre børn, fordi hun synes, at legen mellem de fem børn er dejlig, og hun ønsker ikke at andre skal komme og dominere legen. 32 BØRNELIV / Fællesskaber 33

18 Illustration: Gitte Felbig Forældrebrev Peter Bentsen har sammen med sin kone tre børn i børnehuset Lunden, og han fortæller her om fordelene ved at have såkaldt normale børn i et inkluderende tilbud. Forældrebrev Maya Lindeskov er 5½ år og har Downs Syndrom. Hendes mor fortæller her, hvordan det har været at have Maya i et inkluderende tilbud Vi har haft børn i Børnehuset Lunden siden 2010 (og forventer at have det frem til 2019). Som forældre til tre såkaldte normale børn ser vi meget positivt på inklusion af børn med særlige behov i Børnehuset Lunden og de almene dagtilbud generelt. Vi har været glade for, at vores børn har oplevet mangfoldighed og diversitet ved f.eks. at gå på stue med flere børn med Downs Syndrom. Det inkluderende tilbud til Maya i Børnehuset Lunden har for hende og os som forældre været det helt rette valg. Den professionalisme og det engagement, der møder én i huset er overvældende og rørende. Maya elsker sin børnehave og vokser hver dag i samværet med de andre børn. Hun har i alle årene dannet mange og virkelig gode relationer med andre børn og har nogle rigtig gode venner og veninder (uden særlige behov). Vores børn har også lært at tage omsorg og inkludere børn med særlige behov i fællesskabet, f.eks. et dreng med synshandicap. Hele Lundens fokus på fællesskaber, og hvad barnet kan (og ikke hvad barnet har svært ved) har vores og andre såkaldte normale børn også nydt godt af. Der bliver arbejdet med inklusion og fællesskaber på alle niveauer. Det er en god pædagogik og tilgang til alle børn. Positiv tænkning og anerkendelse virker godt for børn også vores. Bekymringerne om, at hun ville være udenfor fælleskabet er gjort til skamme og aldrig blevet en realitet. Hendes evne til at indgå i fælleskaber og tage initiativ til leg er helt klart skabt i det inkluderende tilbud. Maya går til gymnastik og dans med almindelige børn og har mestret opvisninger uden mor i hånden, hvilket viser hendes tryghed blandt andre børn og evne til at indgå i flere forskellige fælleskaber. Vores tre børn har også haft glæde af de ekstra tilbud til børn med særlige behov (hvor andre børn uden særlige behov også deltager for at fokusere på fællesskaber og undgå oplevelser af eksklusion) f.eks sprogtræning, intensiv fysisk træning og lignende. Endelig har vores børn også profiteret af de ekstra uddannelsestilbud til personale og tilstedeværelsen af flere uddannede pædagoger. Vi har mærket og oplevet, at Lunden har en fælles pædagogik og strategi understøttet af efteruddannelse, fx pædagogiske dage, diplomuddannelse og ekskursioner. Lunden er en ekstremt velorganiseret og struktureret institution - bl.a. pga. arbejdet med børnene med særlige behov. Mange hilsner, Peter Bentsen Der er ingen tvivl om, at det niveau hun har nået på nuværende tidspunkt, og den positive udvikling hun konstant er i, har Børnehuset Lunden og personalet stor, stor andel i. Maya bliver altid udfordret men med et overblik fra pædagogernes side, der kender hendes behov, grænser og nye udviklingsområder. Samarbejdet mellem institutionen og de faglige konsulenter fungerer upåklageligt og løfter niveauet endnu højere. Med venlig hilsen en meget glad og taknemmelig mor, Katja Kofoed 34 BØRNELIV / Fællesskaber 35

19 Professor Steen Hildebrandt er prisvindende foredragsholder, kronikør og tidligere vismand i Det nationale Kompetenceråd. Han er forfatter til en lang række bøger, herunder Børnene er det vigtigste fra 2012, der er blevet kaldt En skarp, vigtig og kærlig debatbog om fremtidens uddannelsesinstitutioner. Vi har sat ham i stævne for at høre, hvordan han mener, at dagtilbuddene lægger grunden for et livslangt læringsforløb, og hvad der ifølge ham, er det vigtigste at lære for små børn. Tekst af Karina Janø Q&A Steen Hildebrandt Q: Du spørger i din bog Børnene er det vigtigste, hvordan vi kan arbejde med sammenhængen mellem vores forventninger til fremtidens samfund og den aktuelle skole- og undervisningsudvikling. Hvad er det korte svar, hvis vi tænker på daginstitutionerne? A: Det karakteristiske ved daginstitutionsbørn er, at de er meget påvirkelige. De er så små, at de bare suger til sig. Derfor er institutionslivet meget vigtigt. Jeg tror, at det vigtigste her er kærlighed, nærvær, leg, natur, mad og spisning. At børnene mærker de voksne, at de mærker omsorg, at de leger og rør ved verden, ved naturen og dyrene. For mig er det nogle hovedord, som næsten alt bør sigte imod. De skal have det sjovt. Q: Du lægger tryk på mad og spisning, hvorfor er det så vigtigt? A: De skal lære at spise sundt, de har jo en alder, hvor de får viden om fødevarer og hvordan de påvirker sig selv gennem mad. Det primære er det, de spiser, men også at de er med til at lave mad eller rydde op, så de bliver aktiveret omkring spisefænomenet. Så de får en oplevelse af, hvad mad er, og hvordan det bliver lavet. Mange børn lærer det hjemme, men mange gør ikke, så det er nok ved at blive en institutions- og skoleopgave. Naturen er vigtig, fordi mange børn lever i storbyer, hvor der er risiko for, at nogle ikke får naturoplevelserne. De får ikke mærket jord, ærter, dyr, blomster og hvor gulerødderne kommer fra. Det er et fundament, som børnene skal have for at kunne blive, skal vi sige, gode, sunde mennesker. Q: Men om alt dette bliver opfyldt, kan vi jo ikke måle er det problematisk? A: Måling forudsætter ikke nødvendigvis tal. Nærvær kan ikke måles med målestok eller vægt, men man kan beskrive, om der et miljø, der er karakteriseret ved nærvær, det er i mit hoved den måling, vi kan udføre. Man må præcisere, hvad målsætningen eller opgaverne er, som man siger i ledelsessprog. Det handler i sidste omgang om, hvordan det lykkedes. Uden brug af tal, men ved brug af ord det er meget vigtigt. Q: Skal vi bare lade børn være børn og lade dem være i fred? Og så fokusere på at være nærværende i stedet? A: Det skal vi også, men det er svært at formulere. Børn kan jo ikke være alene, så på ene side skal der være pædagoger og andre om dem for at tage vare på dem og hjælpe og støtte dem.men børn skal også have lov at være sig selv, kede sig, lege med andre, tumle rundt i naturen og kigge rundt på verden afhængig af temperament. Men det er ikke mit domæne, jeg er ikke pædagog, så jeg er forsigtig med at formulere den pædagogiske indsats. Q: Du mener, at vi skal udvikle og udfolde børns livsduelighed, selvrespekt, selvforståelse og sociale liv. Hvordan lærer man dem det, er det ikke meget afhængigt af lærere og pædagoger? A: Jo, i meget høj grad. Jeg antager, at den verden børn i dag kommer til at leve i, bliver endnu mere kompliceret og globaliseret, ergo bliver det altså ikke lettere at være menneske. Så det vigtige er at gøre et barn livsdueligt. Og med et livsdueligt barn, mener jeg et barn, der har en klar fornemmelse af sin egen krop, der kan stå på egne ben og har jordforbindelse. Det skal lære at udvikle sig mentalt, for man kan ikke lære noget, hvis man ikke er til stede sin krop og kan være i ro. Og så skal man have udviklet sociale evner, dvs. at kunne lytte til andre, fortælle, lege, og være sammen med voksne på en ordentlig måde. Derfor forudsætter de mentale evner de personlige og sociale. Så vi må være åbne over for omprioriteringer og muligvis lære det, vi lærer i dag, i andre rækkefølger. De faglige ting når vi måske ikke i 2. eller 3. eller sågar 6. klasse, men det er ikke afgørende. Geografi, fysik osv. er mentalt stof, der er vigtigt, men hvornår man lærer det er for mig ligegyldigt. Men det er ikke ligegyldigt, at børnene hurtigt udvikler sig socialt, så de ikke udvikler sig væk fra sig selv. Q: Vi arbejder i Gentofte Kommune ud fra en kvalitetstrekant, der omfatter faglig, organisatorisk og brugerorienteret kvalitet for at sikre og udvikle kvalitet på dagtilbud. Vi beskæftiger os metodisk med kvalitetsudvikling, men mener også, at vi har de bløde værdier med, f.eks. med KIB. Vi 36BØRNELIV 37

20 5 skarpe til Agi Csonka Agi Csonka er administrerende direktør i SFI og fra i år formand for det nye Råd for Børns Læring, der afløser det tidligere Skoleråd. Det nye råd omfatter dermed også dagtilbudsområdet og skal derfor rådgive på tværs om læring og trivsel for børn i både dagtilbud og skole. Vi har stillet hende fem spørgsmål om, hvordan man i daginstitutionerne lægger den bedste grund for livslang læring. ønsker, at hvert barn bliver udviklet til toppen af deres potentiale og at give de bedste rammer for dette. Vi vil gerne arbejde mere systemisk med kvalitet, men det er ikke ambitionen at formgive børnene, blot støtte dem. Du har besøgt os sidste år på Børne og Ungekonferencen. Hvad tænker du, vi skal være opmærksomme på? A: For det første tænker jeg, at det er vigtige ting, I arbejder med, og det er en god vej I er på som kommune. Jeg tænker også, at det muligvis hænger sammen med, at Gentofte er en privilegeret kommune med ressourcestærke forældre, og det er et stærkt udgangspunkt. Det er nogle fine formuleringer og tiltag, så udfordringen er, at gøre disse beskrivelser til realiteter i de enkelte institutioner. I skal arbejde med at gøre visionen til virkelighed for lærere, pædagoger og ledelse. Og her handler det om at vise vejen, og tydeliggøre de gode eksempler hvad menes der med de konkrete kvaliteter i praksis? Jeg er handicappet her, da jeg ikke er fagperson, men jeg tænker, at man skal være klar i spyttet fra det politiske og ud til ledelsen og konkret videre ud til den enkelte medarbejder. Dertil skal man gøre brug af kompetenceudvikling og uddannelse, og så skal man trække de gode eksempler frem. Måske skal man rokere, så man også som medarbejder kommer rundt og ser de gode eksempler og lære af det. På medarbejderplan må man være åben for disse ændringer. Q: Begreberne konkurrencedygtig og værdiskabende er meget oppe i tiden, hvordan forholder disse sig til dit verdensborgerbegreb? A: Jeg ser en fare, når vores undervisningsminister siger, at nu skal børnene lære engelsk, så vi kan konkurrere med kineserne. Det er en forkert formulering i forhold til børn, de skal ikke konkurrere med nogen som helst. Det er ikke små krigere eller konkurrenter, det er børn! Og de skal udvikle sig til at blive noget andet. De skal have lov at være børn, især når de er helt små. De skal ikke høre om konkurrence, som er andre nationaliteter nogen, vi har et problem med eller skal slås med. De er borgere som vi. Vi skal fortælle dem, at der er en verden derude, men en verdensborger er ikke et barn, der er en kriger, men et barn, som har udsyn og bevidsthed om, at der er mange slags mennesker, og det er fint. Og de tåbelige ting kommer på et senere tidspunkt. Så der er et muligt modsætningsforhold. Q: Hvad er så den bedste motivation, vi kan give børnene for at lære? A: Børn skal lære f.eks. engelsk, det er der ingen vej uden om, men de skal ikke blive stressede af at skulle lære det tidligt, det kommer an på situationen. Når børn ankommer i børnehaveklasse og 1. klasse har de lært ufatteligt meget, så det er mere afgørende, hvad begrundelsen for at lære er. Og er de motiverede til det, lærer de det. Hvis man gør det til tvang, så bliver det krampagtigt, og medfører pine og smerte og nederlag. Og her kommer den pædagogiske viden jo ind. Man kan lære meget, hvis man synes, at det er sjovt og brugbart. Hvis man bare siger: Det skal du, men uden at give en begrundelse, eller at man risikerer tæsk eller at blive hængt ud, så er det træls at lære noget. Og det er desværre den oplevelse, mange har. Q: Hvordan gør pædagoger og lærere en forskel for børnene? A: Lærere og pædagoger er de voksne, børnene har som rollemodeller i mange timer af deres liv. Så de skal have respekten for den voksne, som ikke er en forælder. De skal vide, at læreren og pædagogen er den, der tager sig af dem og som lærer dem noget og tænke: Hvis jeg lærer det rigtigt, vil jeg også værdsætte det. Læreren og pædagogens rolle kan ikke overvurderes. Derfor er det en katastrofe, at vi i Danmark ser ned på dem. Jeg anser lærer- og pædagoggerningen for at være af uhyre vigtig betydning. Men det er ufattelig svært at kvalitetssikre, det kan ikke gøres med dokumenter, tal og strafforanstaltning. Kvalitetssikringen handler primært om den enkelte medarbejders ansvarsfølelse og engagement. Det er ikke spild af tid, men man skal være klar over, at pistoler, kontrolsystemer og indberetninger er meget mangelfulde surrogater. De øjeblikke, lærere og pædagoger er i kontakt med barnet, kommer indefra. Om Steen Hildebrandt Steen Hildebrandt, Ph.D., er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet. Fra 2014 Adjungeret professor i lederskab ved CBS, Handelshøjskolen i København. 1. Hvad viser den nyeste forskning om betydningen af børns læring i daginstitutioner i dag? Dagtilbuddene har traditionelt haft fokus på at passe børnene godt, så de trives. Ny forskning siger, at dagtilbuddenes kvalitet har betydning især for udsatte børns trivsel også når de bliver 40 og 90. Og den nyeste viden på området viser, at det har stor betydning, hvordan pædagoger og ledere griber opgaven an. Det pædagogiske fokus på det enkelte barns læring og udvikling er rigtig vigtig. Især er det vigtigt, hvis udsatte børn skal klare sig godt. Pædagogerne skal ikke holde skole, men have et skarpt blik for, hvordan man bringer det enkelte barn videre i sin udvikling. Har lille Oscar f.eks. en interesse for dinosaurer, må man skabe rammerne for, at han kan udvikle sin viden om emnet. 2. Men kræver så meget fokus på hvert enkelt barn ikke en stor del ressourcer? Det kræver selvfølgelig ressourcer, men det kræver i al fald også en stærk faglighed og pædagogisk professionalisme. Og det kræver, at pædagogerne arbejder didaktisk. Der er megen diskussion for tiden om planlagte aktiviteter. Men det handler ikke om skemalagte aktiviteter, men om at have blik for de læringssituationer, der kan opstå i skoven f.eks., når man støder på en myretue eller fisker lidt i søen. Pædagogerne skal hele tiden tænke i læringssituationer, der hvor man befinder sig. Om det er på tur i skoven, eller når man skifter tøj i garderoben, børn lærer jo hele tiden, så det er mere et spørgsmål om, hvorvidt de voksne ser det som deres opgave at understøtte den læring bedst muligt. Det kræver forberedelse og samarbejde pædagogerne imellem, og det skal være gennemtænkt men ikke nødvendigvis skemalagt. 3. Men skal de også lære de mere bløde værdier? Hvordan får man dem ind, de er jo svære at måle? Tekst: Karina Janø Foto: Ole Bo Jensen Bløde værdier står ikke i modsætning til de hårde. Læring i daginstitutionerne handler om, at hvert enkelt barn skal udvikle sig emotionelt, socialt og kognitivt. Det er også det, de seks læreplanstemaer er udtryk for. Det giver ikke mening at dele tingene op i bløde og hårde værdier, det er bedre at tale om udvikling af de kompetencer, som børnene har behov for at udvikle på det alderstrin, de nu er på. 4. Hvordan måler vi dem så? Der findes forskellige redskaber, som pædagogerne kan bruge til at blive mere opmærksomme på den enkeltes læring og udvikling. Arbejdet med læreplanerne er et af dem. Nogle bruger også læringshistorier som en måde at dokumentere på. Og så er det rigtig vigtigt, at pædagoger og ledere løbende evaluerer deres egen praksis, giver hinanden sparring og feedback, bruger supervision osv. 5. Kan vi blive for læringsambitiøse på børnenes vegne? Børn lærer uanset, hvad du gør. Det er igen ikke et spørgsmål om at lave skole, men at skabe rammer, der hvor børnene nu er. Det handler ikke nødvendigvis om en masse aktiviteter, men vi skal have et opgør med forestillingen om, at det er vigtigt, at børn lærer uden voksenindblanding, ikke mindst af hensyn til de udsatte børn. Overlader vi dem til sig selv, lader vi de udsatte i stikken. Børn skal stimuleres til at udvikle sig og lære mest muligt. En del forskning peger på, at det, udsatte børn især har behov for at lære, hvis de skal klare sig godt i uddannelsessystemet, er kompetencer som flid, udholdenhed, vedholdenhed og behovsudsættelse. 38 BØRNELIV 39

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang: T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

BØRNELIV HUN GI R BØRNENE EN STEMME NYT! Trekløveren vil bokse til rammerne. Renée Toft Simonsen. Inspiration til: Digitalisering, motorik og sprog

BØRNELIV HUN GI R BØRNENE EN STEMME NYT! Trekløveren vil bokse til rammerne. Renée Toft Simonsen. Inspiration til: Digitalisering, motorik og sprog BØRNELIV Historier fra to år med Tryghed, Leg og Læring Børn Forandrer Verden Sommer 2014 Inspiration til: Digitalisering, motorik og sprog Trekløveren vil bokse til rammerne Indretning af et inkluderende

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Hjernen og hjertet/ KIB. Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården

Hjernen og hjertet/ KIB. Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården Hjernen og hjertet/ KIB Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården Historik Ny vision i 2012, tryghed, leg og læring Børn forandre verden. Forældre indskrives i visionen.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014.

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014. GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET REGNBUEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014 Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Børnehuset Delfinen Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede 1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013 De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere