Hvad er det særlige ved ABA?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er det særlige ved ABA?"

Transkript

1 Hvad er det særlige ved ABA? Af Redaktionen, ABA-forum.dk Når man præsenterer anvendt adfærdsanalyse ABA over for fagfolk eller studerende, bliver man ofte mødt med reaktionen:»det gør vi også«eller»det er da ikke særligt for ABA«. Og det er rigtigt, at der er mange fælles elementer imellem anvendt adfærdsanalyse og de metoder, som i dag anvendes i de danske børnehaver og skoler, der har specialiseret sig i tilbud til børn med autisme. Men selv om der er visse fælles elementer, fx specifikke øvelser og træningsområder, er der også afgørende forskelle i autismeforståelsen, i læringsforståelsen, i intensiteten, i anvendelsen af data, i integrationen med ikke-handicappede, i forældreinddragelsen og i uddannelsen af pædagoger. Autismeforståelsen og den funktionelle analyse Inden for ABA-traditionen opererer man ikke ud fra en teori om autisme. Der er ikke påvist et centralt deficit eller en autistisk kerneproblematik hos personer med autisme, men en lang række funktioner, som er hæmmede. I ABA interesserer man sig derfor ikke for årsagerne til autisme, men fokuserer i stedet på, hvad det enkelt barn kan og ikke kan. Det er dette fokus på det enkelte barn den individuelle, konkrete funktionelle analyse som har givet ABA, sit navn: Applied Behavior Analysis anvendt adfærdsanalyse. Derfor ligger en visitering og behandling af børn med autisme efter deres diagnoser, sidediagnoser eller deres grad af mental retardering fjernt fra ABA-tankegangen. Man må i stedet møde og behandle det enkelte barn ud fra dets egne, konkrete forudsætninger uanset barnets formelle diagnose. Og disse forudsætninger må beskrives og forstås nuanceret og detaljeret. Derfor er udgangspunktet for alle former for ABA-behandling en grundig funktionel analyse inden for en række centrale områder: koncentration, motivation og opmærksomhed, sprog og kommunikation, leg, grov- og finmotorik, selvhjælpsfærdigheder, kreative færdigheder, særlige interesser, selvstimulering og problemadfærd. Den funktionelle analyse har dels til formål at for stå barnets særlige potentialer og problemer, og dels at tilrettelægge den individuelle behandling af det enkelte barn. Ud over den indledende funktionelle analyse sker der i ABA-behandling en løbende analyse baseret på de data, der registreres som et led i behandlingen. 1

2 Læringsforståelsen Hvis man alligevel på trods af ABA-forskernes afvisning af, at der findes et kerne-deficit hos børn med autisme skal pege på et problemkompleks, som står centralt i ABAforståelsen af autisme, så er det de massive og generelle indlæringsvanskeligheder, som de fleste børn med autisme har. Et grundlæggende træk ved anvendt adfærdsanalyse er således en påpegning af, at børn med autisme under ingen omstændigheder er i stand til selv at tage ansvar for egen læring. For småbørn med autisme er den største barriere imod læring og dermed udvikling, at de ofte ikke imiterer andre børn eller voksne, og netop imitation er den vigtigste læringsmetode i barnets første år. For alle børn med autisme, uanset alder, er deres læring desuden hæmmet af, at selve drivkraften for udvikling motivations-motoren som hos typiske børn gør hele deres vågne tid til en lang, uformel indlæringsproces, er svag eller måske helt fraværende. Også problemer med koncentration og fastholdelse af social opmærksomhed udgør en vigtig barriere imod en tilegnelse af de nødvendige færdigheder og erfaringer. Hertil kommer, at børn med autisme ofte ikke leger i så stor udstrækning som typiske børn hverken med objekter eller med andre børn, og at de derfor savner den arena for uformel læring, som legen udgør. Desuden kan børn med autisme ofte have vanskeligheder ved at lære i og af naturlige omgivelser, som ikke alene er for kaotiske og ustrukturerede til at kunne facilitere spontan læring hos dem, men som også forudsætter sproglige og kommunikative kompetencer, som børn med autisme ofte mangler. Endelig har børn med autisme tit problemer med at lære i grupper, hvor der sker komplicerede sociale processer. Et intensivt læringsmiljø Af disse grunde må der tilrettelægges et særligt, intensivt læringsmiljø for børn med autisme. Ikke i form af specialinstitutioner, -klasser eller -skoler, hvor der opbygges et kunstigt og særligt autisme-tilpasset miljø baseret på struktureringer og visualisering, men i form af intensive 1:1-situationer og en målrettet og systematisk indlæring baseret på en funktio nel analyse og på en løbende registrering af indlæringens resultater. Når barnet er hæmmet eller blokeret i sin indre udviklings- og udforsknings trang må motivationen og udviklingslysten anspores og udvikles uden for barnet i form af kreative og motiverende læringsaktiviteter. Intensiteten i ABA-forløb må forstås i dette perspektiv. Målet for interventionen er, at barnet gradvist vil udvikle flere og flere selvstændige initiativer og handlinger, og at barnet i stadig højere grad bliver i stand til at indgå i sociale samspil og hverdagssituationer samt fungere meningsfuldt. I et ABA-forløb vil indlæringen i første omgang direkte rette sig imod de ovennævnte barrierer imod læring: imitationsproblemer, motivationsproblemer, koncentrationsproblemer, manglende leg, forståelses- og kommunikationsproblemer samt proble mer med at lære i naturlige omgivelser og fungere i kollektive sammenhænge. Hvis man kan lære børn med autisme disse grundlæggende forudsætninger for læring, er man nået et langt stykke i retning af at sætte dem i stand til at udnytte de mangefacetterede, naturlige læringsmuligheder, som samvær med ikke-handicappede børn udgør i børnehaven, i skolen, i fritiden og i familien. Et mikro-blik på læring I ABA-behandling opererer man med baggrund i en særlig læringsforståelse: Læring er lig med ændring af adfærd. Denne måde at forstå læreprocesser på betyder, at læring gøres til en meget konkret proces, som kan observeres, og som kan måles og registreres. Eftersom adfærd er direkte observerbar til forskel fra den bagvedliggende, usynlige modning eller udvikling kan denne form for læring beskrives, undersøges, registreres og analyseres umid- 2

3 delbart. At ændre og udvikle et lille barns ydre handlinger og adfærd forudsættes også at påvirke modnings- og forståelsesprocesser, og derfor resulterer intensiv ABA-behandling også i en udviklingspsykologisk og kognitiv modning og forandring. Fokuset på den umiddelbare fremtrædelse i form af adfærd har igennem mange årtiers udvikling af læringsforståelsen ført til, at der inden for den adfærdsanalytiske tradition er udviklet et mikro-blik på adfærd og på de processer, der påvirker adfærd. Der eksisterer således en lang række begreber og analyseredskaber, som står til rådighed for adfærdsanalyse, og som gør det muligt at beskrive ikke alene adfærd, men også begivenheder før og efter en bestemt form for adfærd på et højt detalje rings- og konkretiseringsniveau. Herigennem har man samtidig udviklet viden om, hvordan man bevidst kan påvirke adfærd, og det er denne adfærdsanalytiske viden, som i behandling baseret på anvendt adfærdsanalyse gøres anvendelig for målrettede læreprocesser. Det er dette mikro-blik, som har gjort det muligt inden for ABA-traditionen at udvikle læringsteknikker, som systematisk nedbryder komplicerede former for social adfærd til mindre enheder, der isoleret kan gøres til genstand for målrettet indlæring, og som dermed har en grad af simplicitet, som gør det muligt for langt de fleste børn med autisme at mestre sådanne opgaver. Mikro-blikket på adfærd og dermed på læring har dannet grundlag for det mest basale princip i ABA-baseret intervention for børn med autisme: den trinvise læring. Denne opsplittede form for læring, som i sin intensitet og systematik har karakter af egentlig træning, er forudsætningen for, at barnet med autisme senere i ABA-forløbet kan lære mere komplicerede og mere naturlige former for adfærd. Trinvis læring er et pædagogisk princip, som er dominerende i mange andre former for undervisning, fx folkeskolens indlæring af læsning og skrivning, regning og matematik. Her er det blot komplicerede læse-/skrive- og matematiske færdigheder, som nedbrydes til enkle grundelementer, som trinvist indlæres. Data-registrering og forskningsbasering Et af de træk, der karakteriserer en egentlig, vidensbaseret behandling som ABA til forskel fra behandlinger, som er traditions- eller erfaringsbaserede er dokumentation i form af data-registrering. Det vil sige, at også på det individuelle plan, i behandlingen af det enkelte barn, er behandlingen databaseret. Det betyder, at det lø bende bliver registreret, hvordan barnets indlæring forløber, hvilke typer opgaver barnet har let ved, og hvilke der er sværere, hvordan indlæringen af en bestemt opgave får konsekvenser for efterfølgende opgaver eller opgaver i andre sociale eller fysiske sammenhænge. Data-registreringen kommer dermed til at fungere som en kva litetssikring, og som en sikring af, at man hverken går for hurtigt eller for langsomt frem i træningen. Hvis man går for hurtigt frem, betyder det, at barnet ikke mestrer opgaven og kommer til at mangle nogle byggesten i det videre forløb, og dermed er det ikke sikret den succes, der er drivkraften i indlæringen. Hvis man går for langsomt frem og gentager øvelser, som allerede er mestret, kommer barnet til at kede sig, og behandlingen bliver desuden ineffektiv. Til forskel fra alle andre former for behandling af autisme hos børn er ABA baseret på en omfattende forskning og dokumentation. Ikke alene er der gennemført i hundredvis af enkeltstående, kliniske forsøg, hvor børns reaktioner på metodens enkelte teknikker er undersøgt; der er også gennemført en snes undersøgelser, der dokumenterer den samlede metodes langsigtede resultater i form af intelligensforbedrin ger, udvikling i sprogforståelse og kommunikationsevne samt et formindsket omfang af autisme-symptomer. 3

4 Denne forskningsmæssige dokumentation eksisterer i kraft af, at metoden er udviklet af universitetsforskere, som er vant til at dokumentere deres arbejde, men er også faciliteret af, at metodens resultater er kvantificerbare, fordi komplicerede læreprocesser simplificeres til deres mest basale enkeltdele. Ambitioner på barnets vegne Når ABA-terapeuter taler om, at børn med autisme skal lære at lære, mener de, at børnene skal sættes i stand til at lære i naturlige situationer og omgivelser altså på samme måde, som typiske børn lærer. Ved at give børn med autisme de nødvendige redskaber til fx øje n- kontakt, til opmærksomhed, til imitation, til social forståelse og afkodning, til erfaringsdannelse mv., giver man dem også rådighed over nogle generelle metoder til videnstilegnelse. Det handler altså ikke primært om at kompensere indlæringsproblemerne med alternative miljøer eller forskellige former for visuelle hjælpemidler til strukturering af hverdag og omgivelser, men derimod om at forsøge at igangsætte de udviklingspr ocesser, som hos børn med autisme er hæmmede eller blokerede. Målsætningen for enhver form for ABA-behandling er altså at sætte barnet i stand til at fungere sammen med typiske jævnaldrende i almindelige omgivelser, og på den måde sætte dem i stand til at få del i de samme udviklingsbetingelser, som andre børn har. Det er et ambitiøst mål, som ikke lykkes for alle børn med autisme, men troen på og den forskningsbaserede viden om, at det kan lade sig gøre, er et vigtigt karakteristikum ved ABA. Det er ikke mindst på dette punkt, ABA adskiller sig be tragteligt fra de metoder, der primært anvendes i Danmark, og som mangler denne udviklingsoptimisme. Samarbejdet med forældrene ABA-intervention findes både som hjemme- og insititutionsbaserede behandlinger, og forældrene spiller naturligvis forskellige roller under disse forskellige måder at organisere behandlingen på. Til forskel fra de angelsaksiske lande, hvor mange mødre går hjemme, mens børnene er små, er de hje mmebaserede programmer i Danmark som oftest iværksat i mangel af bedre. Desuden viser forskningen, at hjemmebaserede behandlinger er mindre effektive end behandlinger, der forestås af professionelle. Under institutionsbaserede behandlinger er forældrene ikke ansvarlige for den primære træning, men er med til supervisionen og læres op i de grundlæggende principper, så de kan varetage generalisering og kan være sammen med deres barn på en hensigtsmæssig måde. Den høje grad af forældreinddragelse skyldes dels nødvendigheden af at koordinere behandlingen ude og hjemme, og dels behovet for at nyttiggøre den viden og den energi, som de fleste forældre til et barn med autisme investerer i deres barn. Ved at inddrage forældrene som samarbejdspartnere og ved at gøre forældrene ansvarlige for at forestå generalisering af allerede indlærte færdigheder bliver resultaterne bedre, end hvis det kun er professionelle, der arbejder med barnet. Integration med ikke-handicappede børn Bestræbelserne på at sætte børn med autisme i stand til at lære i naturlige børnemiljøer kommer til udtryk i den konsekvente satsning på integration af børn med autis me i almindelige børnehaver og skoler. Integrationen er ikke kun motiveret af principielle politiske og etiske overvejelser om det ønskelige i at gøre børn med handicap til en del af større fællesskaber, men også af de læringsmæssige fordele, som integratio nen giver. Forskning, der sammenligner børn med autisme i specialinstitutioner og i integrerede institutioner, viser, at de børn, der har typiske rollemodeller, og som får mulighed for at deltage i almindelige børns 4

5 almindelige aktiviteter under de rette betingelser lærer hurtigere og når længere i deres udvikling end de børn, der er isolerede i specialpædagogiske miljøer. Derfor er integration ikke kun en målsætning for de børn med autisme, der opnår mulighed for at fungere på lige fod med typiske børn, men for alle børn med autisme, som modtager ABA-behandling. Integrationen har ikke kun til formål at udnytte de muligheder for uformel læring, som naturligt sker i enhver gruppe af børn, men også at nyttiggøre barnets jævnaldrende til mere formaliserede og planlagte læringssituationer. Det sker typisk ved at inddrage børn som hjælpetrænere, der kan generalisere de færdigheder, som barnet med autisme har lært i 1:1- situationer med en voksen, og at give børn med autisme muligheder for i mere naturlige sociale interaktioner at bruge typiske børn som rolle modeller og at lære, hvordan man begår sig i almindelige hverdagssituationer. Superviseret terapi Som det fremgår, er adfærdsanalytisk intervention snarere en egentlig behandling, en terapi, end et normalt pasnings- eller undervisningstilbud til børn med autisme. Det er en terapi, fordi ABA er evidensbaseret i sit udgangspunkt, fordi ABA bygger på en løbende registrering af data, og fordi der er opstillet nogle klare og veldefinerede behandlingsmål, som man systematisk og intensivt arbejder frem imod. Som i andre former for terapi forudsætter en kvalificeret ABA-intervention, at behandlerne bliver løbende superviseret af en ekstern specialist. Supervisionen er nødvendig af flere grunde. For det første er det en sikring af, at den konkrete behandling lever op til de høje krav, der er til den eller de fagfolk, der forestår behandlingen. For det andet er supervisionen nødvendig som inspiration til tilrettelæggelsen af det konkrete træningsforløb. Den eller de fagpersoner, der forestår den daglige træning, kan ikke forventes at have det fulde overblik over, hvilke opgaver der ligger inden for barnets rækkevidde. Supervisoren har gennem deltagelse i mange ABA-forløb med mange forskellige børn dels fået et grundlag for en mere kvalificeret vurdering af, hvad barnet kan tænkes at være parat til at lære, og dels ideer til, hvad indlæringen konkret kunne gå ud på. Supervisionen er også nødvendig, fordi behandlingen er intensiv og krævende for behandlerne, og fordi det kan være svært som involveret fagperson at opretholde det nødvendige langsigtede perspektiv på behandlingens progression. Desuden er supervision nødvendig af etiske grunde. Som ABA-behandler arbejder man ofte alene, uden kollegial kontrol med et enkelt barn, og det er derfor nødvendigt med en faglig kontrol af behandlingens indhold og kvalitet. I lighed med andre terapeutiske uddannelser sker uddannelsen til ABA-behandler i kraft af supervisionen. Man kan ikke lære anvendt adfærdsanalyse på et praktisk, anvendbart niveau ved at tage kurser eller ved selvstudier; det kan kun gøres ved, at man, under vejledning fra en supervisor, i praksis gennemfører behandling af et antal børn. Det skyldes ikke kun, at ABA-behandling er et omfattende og langstrakt forløb med mange individuelle variationsmuligheder afhængige af det enkelte barn, men også at anvendt adfærdsanalyse som andre terapier rummer elementer af et håndværk: specielle indlæringsteknikker, observationsteknikker, analyseformer og etiske fordringer, der kun kan læres i det mester-elev-forhold, som supervisionen udgør på terapiernes område. 5

6 LITTERATURLISTE Generelt Websitet ABAforum.dk indeholder mere end 400 originale artikler om mange aspekter af ABA-behandling for børn med autisme. Autismeforståelsen Kapitel 2 i Lovaas, O.I. (2002). Teaching Individuals with Developmental Delays : Basic Intervention Techniques. Austin, TX: PRO-ED Inc. (Norsk udgave: Løvaas, O.I. (2003). Opplæring av mennesker med forsinket utvikling: Grunnleggende prinsipper og programmer. Oslo: Gyldendal Akademisk). Læringsforståelse og læringsmiljø Kapitel 2 i Richman, S. (2001). Raising a child with autism : a guide to applied behavior analysis for parents. London: Jessica Kingsley Publishers. Forskningsbasering og data-registrering Bay, J., & Andersen, L. (2002). Forskningsmæssig dokumentation af anvendt adfærdsanalyse som behandlingsform for børn med autisme. København: ABAforum.dk (www.abaforum.dk/forskning/sum/aba_effektforskning.php). Buch, G. (2002).»Data Collection«. In O.I. Lovaas (ed.), Teaching Individuals with Developmental Delays : Basic Intervention Techniques (pp ). Austin, TX: PRO-ED Inc. Forældresamarbejde Larsson, E. V. (2002).»Involving Parents in Treatment«. In O.I. Lovaas (ed.), Teaching Individuals with Developmental Delays : Basic Intervention Techniques (pp ). Austin, TX: PRO-ED Inc. Integration med ikke-handicappede børn Koegel, R. L., & Koegel, L. K. (1996). Teaching Children with Autism. Baltimore: Paul H. Brookes Publishing. Basale ABA-programmer Lovaas, O. I. (2002). Teaching Individuals with Developmental Delays : Basic Inte rvention Techniques. Austin, TX: PRO-ED Inc. (Norsk udgave: Løvaas, O. I. (2003). Opplæring av mennesker med forsinket utvikling: Grunnleggende prinsipper og programmer. Oslo: Gyldendal Akademisk). Videregående ABA-programmer Fenske, E.C., Krantz, P.J., & McClannahan, L.E. (2001).»Incidental Teaching: A Not- Discrete-Trial Teaching Procedure«. In Maurice, C., Green, G., & Foxx, R. (Eds.), Making a Difference : Behavioral Intervention for Autism (pp ). Austin, TX: PRO-ED Inc. Freeman, S.K., Dake, L., & Tamir, I. (1997). Teach Me Language: A Language Manual for children with autism, Asperger s syndrome and related developmental disorders. Langley, BC: SKF Books, Inc. 6

7 Koegel, R.L., Schreibman, L., Good, A., Cerniglia, L., Murphy, C., & Koegel, L. (1989). How to teach pivotal behaviors to children with autism: A traning manual. Santa Barbara, CA: Univeristy of California. Taylor, B.A. (2001).»Teaching Peer Social Skills to Children With Autism«. In Maurice, C., Green, G., & Foxx, R. (Eds.) Making a Difference : Behavioral Intervention for Autism (pp ). Austin, TX: PRO-ED Inc. Taylor, B.A., & Jasper, S. (2001).»Teaching Programs to Increase Peer Interaction«. In Maurice, C., Green, G., & Foxx, R. (Eds.) Making a Difference : Behavioral Intervention for Autism (pp ). Austin, TX: PRO-ED Inc. ABA-forums redaktion, september

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

ABA kontra TEACCH 1. Behandlingstradition

ABA kontra TEACCH 1. Behandlingstradition ABA kontra TEACCH - om muligheder og begrænsninger ved ABA Ved psykologerne Demetrious Haracopos og Lennart Pedersen samt talehørepædagog Maria Vedel I forhold til småbørn med autisme har der i den senere

Læs mere

Udviklet i et samarbejde mellem ABA Forum, FAF i Københavns Kommune, CVU Storkøbenhavn og Videncenter for Autisme.

Udviklet i et samarbejde mellem ABA Forum, FAF i Københavns Kommune, CVU Storkøbenhavn og Videncenter for Autisme. CVU Storkøbenhavn d. 2. maj 2005 Særligt tilrettelagt forløb, ABA-specialmodul, med udgangspunkt i modulet Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, Den Pædagogiske Diplomuddannelse i Specialpædagogik.

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Sammenligninger af TEACCH og anvendt adfærdsanalyse (ABA)

Sammenligninger af TEACCH og anvendt adfærdsanalyse (ABA) Fra www.aba-forum.dk Sammenligninger af TEACCH og anvendt adfærdsanalyse (ABA) Linda Andersen Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Joi Bay Retsvidenskabeligt Institut, Københavns

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Justering af betingelser for forældres udførelse af træning)

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Justering af betingelser for forældres udførelse af træning) København 22. februar 2012 Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Justering af betingelser for forældres udførelse af træning) ABAforeningen vil gerne takke for at være

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Evaluering af ABA-forsøgene i Københavns Kommune - erfaringer og perspektiver

Evaluering af ABA-forsøgene i Københavns Kommune - erfaringer og perspektiver Evaluering af ABA-forsøgene i Københavns Kommune - erfaringer og perspektiver Februar 2007 Marianne Højland, Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af ABA-forsøgene i Københavns Kommune

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Evaluering af ABA-forsøgene i Københavns Kommune - erfaringer og perspektiver

Evaluering af ABA-forsøgene i Københavns Kommune - erfaringer og perspektiver Evaluering af ABA-forsøgene i Københavns Kommune - erfaringer og perspektiver Februar 2007 Marianne Højland, Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af ABA-forsøgene i Københavns Kommune

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Kompetanseutvikling av voksenlæreren *

Kompetanseutvikling av voksenlæreren * Kompetanseutvikling av voksenlæreren Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon Oslo Militære Samfund 7. september 2011 Bjarne Wahlgren 1 Voksenlæreren hvem er det? Folkeoplyseren KOMVUX-læreren

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Fastholdelsesvejledning

Fastholdelsesvejledning Fastholdelsesvejledning WATCH What Alternatives? - Thinking, Coping, Hoping! Hvidovre Gymnasium & HF WATCH Målgruppe Elever med lav motivation/højt Elever uden umiddelbare ydre barrierer (sygdom, misbrug,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere