Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre

Transkript

1 Akademisk Opgavebank Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre Af Simon Egenfeldt-Nielsen Psykologisk Laboratorium Københavns Universitet Overbygningen Efterår 1998 Forord/abstrakt Opgaven bygger på et interviewforløb som blev udført ud fra metoden grounded theory. I tråd hermed er fokus lagt på den konkrete praksis som undersøges i interviewet. På den anden side hviler opgaven også på et kendskab til kliniske psykologi problemstillinger. Opgaven opstiller 3 mulige tilgange til klienten gennem et fokus på det konkret valg af den terapeutiske holdning: Den empatisk spejlende, den ego-støttende og den tolkende holdning. Disse holdninger fremstår ikke som fasttømrede valg eller uafhængige positioner, men er positioner i kleiniansk forstand, som hele tiden er tilstede, men hvor en er mere fremherskende til bestemte tider end de andre. Heri ligger også, at de definerer og afgrænser hinanden. Der forsøges også ud fra den begrænsede empiri opstillet nogle variabler, som indvirker på valget af den enkelte holdning.

2 Indledning Hypoteser Den terapeutiske holdning Valget af den terapeutisk holdning og den grundlæggende holdning Den empatisk spejlende holdning Den ego-støttende holdning Den tolkende holdning Procesbeskrivelse Konklusion Appendiks Indledning til appendiks Konditionel matrix på fænoneomenet valget af den terapeutiske holdning Åben kodning 1 Åben kodning 2 Åben kodning 3 Åben kodning 4 Samling af begreber, underkategorier Åben kodning - enkelte hovedkategoriers udvikling Holdning Klienten Relationen Aksekodning Selektiv kodning Spørgerammer Spørgeramme til det første interview 13/11-98 Spørgeramme til det andet interview den 6/12-98 Interviewudskrifter Memoer Litteratur

3 Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstrer Indledning Oprindelig blev min opmærksomhed på den terapeutiske holdning inspireret af det skel der syntes at eksistere mellem teori og praksis. Således ser man teoretisk, at man i meget høj grad forsøger at forfægte en bestemt terapeutisk holdning, mens praksis i højere grad veksler mellem flere holdninger afhængig af forskellige variabler. Derfor blev det interessant at forsøge at identificere nogle af disse variabler og hvordan man i praksis opfattede de forskellige holdninger. Denne opgave vil ikke forsøge at sammenligne praksis og teori, men vil undersøge hvordan den terapeutiske holdning optræder i praksis og i særdeleshed på hvilken baggrund man vælger de forskellige holdninger. Således er der også gjort meget ud af at understrege overfor respondenten, at der ikke er tale om en teoretisk diskussion, men en undersøgelse af praksis. Det er endvidere blevet forsøgt at undgå at stille såvel deciderede som uddybende spørgsmål ud fra en bestemt teoretisk terminologi. Dette skridt er vigtigt at understrege, idet jeg igennem beskrivelsen af analyseprocessen har haft svært ved at undgå at forfalde til en terminologi, som er farvet af bestemte retninger. Opgaven bygger på 2 interview med en praktiserende analytiker, som bearbejdes og analyseres ud fra grounded theory. Opgaven er ikke som sådan en metodisk gennemgang af analysen, men starter mere eller mindre fra det analysetrin man kalder selektiv kodning, hvor man har fundet en kernekategori og derefter forsøger at relatere kategorier og dimensioner til denne. Dermed ikke sagt, at jeg ikke trækker på den foregående analyse, men den vil ikke blive det primære fokus. Man kan altså sige, at opgaven i høj grad bliver udførelsen af det sidste analysetrin - den selektive kodning. Hypoteser Jeg havde en række hypoteser før jeg påbegyndte opgaven omkring den terapeutiske holdning: Der ville være afgørende forskel på den måde man opfattede den terapeutiske holdning i praksis og den måde man beskrev den teoretisk. Den terapeutiske holdning ville ikke havde karakter af en bestemt holdning som gik igen gennem hele analysen. Den terapeutiske holdning er ikke kun knyttet til analytikerens teoretiske baggrund, men er også koblet til terapeutens dagligdag, relationens natur, klientens dagligdag, klientens person, klientens psykopatologi og rammerne for behandlingens forløb. Således fremstår den terapeutiske holdning i litteraturen oftest som koblet til forskellige skoledannelser, eksempelvis Freuds klassiske neutrale holdning og Ferenczis involverende holdning (Ferenczi, 1919; 1920; 1950; Freud, 1912e; ). Den terapeutiske holdning I den følgende gennemgang vil jeg kun tage udgangspunkt i de væsentligste kategorier, mens

4 mange kategorier vil blive udeladt. Jeg vil løbende henvise til, hvor en uddybning af disse kategorier kan findes i appendiks, men generelt er den mest samlende oversigt aksekodningen af valget af den terapeutiske holdning på side Udgangspunktet for gennemgangen af den terapeutiske holdning bliver valget af denne, fordi det empiriske materiale danner en naturlig indgang til hvad de forskellige holdninger rummer. Således forsøger respondenten hele tiden at relatere det hun siger til valget af terapeutisk holdning. Det er klart, at valget af den terapeutiske holdning fremstår meget komplekst, idet vi har at gøre med et fænomen, som i sin natur rummer muligheden for mangfoldighed. Derfor er det også svært at give bestemte betingelser og rammer for et valg, hvilket har resulteret i, at jeg i stedet har forsøgt at tage udgangspunkt i de specifikke betingelser, der ligger til grund for det specifikke valg af den terapeutiske holdning. Således kan man tale om i hvert fald 3 forskellige terapeutiske holdninger, som er afledt af et om ikke bevidst valg så i hvert fald et valg, som forsøges reflekteret og sat i relation til processens forløb, som rummer en række variabler f.eks. klientens dagligdag og karakteren af relationenen mellem terapeut og klient. Jeg vil først forsøge at afgrænse de forhold, som gør sig gældende ved selve valget og derefter bevæge mig videre til de 3 forskellige mønstre, som kan identificeres. Jeg tager altså udgangspunkt i analysen af fænomenet valget af den terapeutiske holdning. Heri ligger en gennemgang af den grundlæggende holdning, som er udgangspunktet for den første forholden sig til klienten. Først bagefter vender jeg mig mod de 3 forskellige mulige konsekvenser af valget: Den empatisk spejlende holdning, den ego-støttende holdning og den tolkende holdning. Valget af den terapeutisk holdning og den grundlæggende holdning Valget af den terapeutiske holdning kan overordnet opstilles på følgende måde. Det er klart, at der er en række underliggende kategorier og dimensioner, men en uddybning af dem ville blive alt for vidtgående (se appediks). Nedenfor er imidlertid optrukket de vigtigste kategorier for valget.

5 Behandlingsmålet forstås her som det ønskede mål for behandlingen, dvs. den professionelle terapeutiske interventions mere eller mindre definerbare mål. Behandlingsmålet ses som den kausale betingelse for valget af den terapeutiske holdning, men der ligger ikke eksplicit i interviewene en overvejelse omkring, hvorfor en decideret holdning er nødvendig eller hvorfor den har den betydning den har. På den anden side illustrerer de mange eksempler, som beskriver udviklingen i den terapeutiske holdning, at behandlingsmålet hænger nøje sammen med hvilken holdning, der vælges. Således skifter det primære behandlingsmål afhængig af hvilken terapeutisk holdning man vælger, men det fremgår af den enkelte gennemgang af de terapeutiske holdninger. Fænomenet "valget af den terapeutiske holdning" bliver først for alvor foldet ud i interview to (jf. procesbeskrivelse), hvilket hænger sammen med, at valget som begreb er svært at få fat i. Der ligger i selve begrebet valg en bevægelighed og udefinerbarhed, som er svær at fange. På den anden side står valget af den terapeutiske holdning særdeles centralt i forhold til en undersøgelse af den terapeutiske holdning, fordi det er herigennem man nærmere sig det, der er præmisserne for den terapeutiske holdning. Samtidig er det også muligt at sætte en ramme for det, som de 3 holdninger har til fælles. Konteksten ved valget af den terapeutiske holdning er svær at beskrive, fordi den hele tiden ændrer sig. Således bliver det mest afgørende ved konteksten, at den netop er præget af variation. Således er det mest faste ved valget evnen til at inddrage og overskue de forskellige muligheder, der ligger i de enkelte terapeutiske holdninger (Uddybning af variationen jf. appendiks s.45) Det er på den ene side et utrolig komplekst problem at forsøge at fange hvilke faktorer, der påvirker (intervenerende betingelser) valget, fordi det alt andet lige er alt hvad terapien rummer. På den anden side kan man godt pege på de vigtigste kategorier. Således er det klart, at klientens situation er afgørende for hvilken terapeutisk holdning der vælges og ligeledes relationen mellem analytikere og klient. I interviewet beskriver respondenten en klient, som ved starten af terapien havde enormt svært ved at relatere sig til andre mennesker - det at være til stede var enormt krævende. Samtidig havde hun selvmordstanker i forbindelse med, at hendes ekskæreste ville flytte sammen med en anden. Hermed er der altså både et dagligdagsperspektiv og et konkret relationsproblem, som også udmønter sig i analysen. Samtidig er det klart, at den konkrete klients evner og følelser spiller ind på hvilken holdning som vælges, men det konkretiseres også

6 senere under de enkelte holdninger. Den handlestrategi, som implicit ligger i valget af den terapeutiske holdning, er en grundlæggende holdning/tilgang, som er præget af, at analytikeren er med i hvad der foregår og at terapeuten kan "holde til det". Samtidig følges processen gennem klientens beskrivelse og det er vigtigt, at analytikeren hører og ser samtidig med, at han/hun tænker på hvor han/hun selv er. Lytningen og det at være tilstede går ikke på det verbale, men i bare det at være til stede. Således er det kendetegnende her, at man faktisk ligger før det psykiske sprog. Denne holdning antager altså som udgangspunkt, at klienten ikke er særlig ressourcestærk. Vedbliver denne holdning at dominere kan det hænge sammen med, at der hos klienten slet ikke eksisterer noget psykisk sprog. Det er gennem denne holdning, at de andre mulige holdninger reflekteres og der dannes det første grundlæggende udgangspunkt for at kunne indgå i den terapeutiske relation. I en eller anden forstand vil denne grundlæggende holdning altid være en del af terapien, selvom de andre er fremherskende. Dette er i øvrigt også noget som gælder de andre holdninger, men ikke i lige så høj grad. Således peger respondenten på, at "det er positioner i sindet... ja som på forskellige tidspunkter er fremherskende". Heri ligger, at nok er der en terapeutisk holdning, som er fremherskende, men kun i kraft af, at de andre er til stede - de er gensidigt definerende og afgrænsende. Konsekvenserne af valget af den terapeutiske holdning bliver rimelig logisk en bestemt defineret holdning, som er kendetegnet ved at henvise til nogle bestemte præmisser, som konstituere denne specifikke holdning. Den empatisk spejlende holdning Det er ovenstående refleksion over valget, som fører (kausale betingelser) til, at der vælges en empatisk spejlende holdning (fænomenet). Det er imidlertid afgørende at prøve at konkretisere under hvilke betingelser netop denne holdning vælges og hvordan den mere konkret kan beskrives. Den kontekst hvorunder den empatisk spejlende holdning foregår er, når der eksisterer en narcissistisk problematik og når ord ikke kan bruges til at være sammen, hvilket umiddelbart kan være lidt upræcist, men vi er ikke kommet det nærmere i interviewet eksplicit. Man kan imidlertid se nærmere på det eksempel respondenten giver i interviewet, som tyder meget på, at den empatisk spejlende holdning i høj grad foregår indenfor separationsproblematikken og i den forstand kan den måske i høj grad ses som en holdning, der opbygger et fundament for de mere krævende holdninger senere hen. Den narcissistiske klient har ikke formået at løse separationsproblematikken og har derfor en skæv opfattelse af både sig selv og andre. Det er netop derfor, at ord ikke kan bruges, fordi klienten ikke kan indgå i en relation med andre på tilstrækkelig vis. Den empatisk spejlende holdning kan altså være et forsøg på at komme ud over en separationsorienteret analyse. De faktorer som kan intervenere på den empatisk spejlende holdning skifter en kende fokus i forhold til den grundlæggende holdning, idet den grundlæggende holdning i højere grad relatere sig til klientens situation end den egentlige relation, som er sekundær, fordi den endnu ikke er etableret fuldstændigt. Således understreger respondenten, at den grundlæggende holdning optræder, når der ikke eksisterer noget psykisk sprog. Derimod er relationen nu klarere etableret, men ord kan stadig ikke bruges til at være sammen. Der er således et skel mellem, at der ved den grundlæggende holdning slet ikke eksisterer noget psykisk sprog, mens der ved den empatisk spejlende holdning er tale om, at der eksisterer et sprog såvel kommunikationsmæssigt som psykisk, men det kan ikke bruges til at være sammen med. Relationen er altså i fokus og den konkrete situation og klientens ressourcer er mere i baggrunden, idet de i højere grad formidles af relationen. I naturlig forlængelse af den sprogløse relation ligger den handlestrategi, som den

7 empatisk spejlende holdning anvender. Således er det afgørende at bemærke den meget metaforiske tale (ex. "fordøjende lytning") omkring denne holdning og ligeledes, at empati i høj grad går på noget nonverbalt (jf. i øvrigt Goleman, 1995). Der er tale om en "fordøjende lytning", hvor fordøjningen ikke går på terapeutens fordøjning, men nok snarere den fordøjning, der foregår hos klienten samtidig med at noget verbaliseres. Det er klart, at terapeuten også fordøjer dvs. bearbejder det, som klienten siger. Konsekvenserne af denne holdning fremhæves ikke eksplicit i interviewet, men det er klart, at der ligger en udvikling hen mod behandlingsmålet, som analytikeren beskriver som "Mørkets dæmoner skal gestaltes". I konsekvenserne af holdningen ligger også en dannelse af evnen til at kunne indgå i analysen på et verbalt niveau. Den ego-støttende holdning

8 Den ego-støttende holdning (fænomenet) udløses (kausale betingelser) af et begrundet valg, som der er redegjort for i afsnittet valget af den terapeutiske holdning. Den kontekst, som kendetegner valget af den ego-støttende holdning er primært, at der er tale om nogle ydre særdeles presserende problemer, som klienten ikke føler sig i stand til at håndtere og som er af en sådan karakter, at de bliver dominerende i den analytiske situation. De intervenerende betingelser har de samme overordnede kategorier som de ovenstående holdninger, men vægten ligger ikke som i den empatisk spejlende holdning på relationen og en opbygning af denne, men snarere på klientens ydre konkrete dagligdag - den ydre situation. Således bliver handlestrategien et spørgsmål om at hjælpe klienten til at forstå sin virkelighed gennem en intervention, som i høj grad tenderer rådgivning. Således beskrives holdningen som en beskrivende fokusering gennem spejling. Heri ligger, at klienten fremfører nogle problematikker der spejles, men denne spejling forstærkes, idet analytikeren fremdrager nogle særlige opmærksomheder gennem en ny beskrivelse af den problematik, som klienten fremfører. Konsekvenserne af denne holdning er som de ovenstående, overordnet set udvikling og forandring, men mere konkret kan man pege på, at der løses nogle konkrete ydre problematikker. Samtidig hermed får klienten en ny evne til at kunne forholde sig til virkeligheden på en mere tilstrækkelig måde. Den tolkende holdning Den tolkende holdning (fænomenet) er også afledt af et reflekteret valg (kausale betingelser), men den kontekst, hvorunder den tolkende holdning eksisterer er kendetegnet ved, at der er skabt et tættere forhold og der er opbygget et observerende jeg. Med begrebet det observerende jeg peges der på, at klienten er i stand til at indgå i en relation, hvor han/hun er i stand til at forholde sig til tolkninger, dvs. trække sig tilbage og kigge på, hvad det er som foregår i den konkrete situation. Heri ligger også en evne til at formulere sig såvel verbalt som nonverbalt, idet tolkningen i høj grad rummer et verbalt niveau. Det er også kendetegnende, at denne holdning beskæftiger sig med indholdet af det verbale og ikke kun med selve det at kunne verbalisere til forskel fra den empatisk spejlende holdning - udviklingen af det verbale. Det er også

9 kendetegnende for den tolkning af det som fremsættes, at tolkningen er meget subjektiv, idet den selvom det verbale indhold er centralt, ikke kun kan bedømmes ud fra det verbale, men også trækker på andre variabler. Her kunne man pege på de intervenerende betingelser, som påvirker om tolkningen er "rigtig"/virkningsfuld. Kategorien situation peger netop på, at klientens følelser, evner, arbejde og konkrete placering i sit udviklingsforløb indvirker på hvorledes tolkningen modtages. Selve relationen påvirker også evnen til at modtage tolkninger, således er fremgår det af de eksempler som respondenten fremfører, at de udviklinger, som foregår igennem drømmene og billeder, er af stor betydning for klientens evne til at modtage tolkninger. Det fremgår implicit af ovenstående, at handlestrategier i forbindelse med den tolkende holdning er tolkningen, som respondenten opdeler i deskriptive og tolkende tolkninger, hvor de deskriptive er beskrivelser af det, som klienten fremfører, som sender den besked, at analytikeren forstår det som klienten siger dvs. i en eller anden forstand siger det er en opfattelse af virkeligheden, som er rigtig og okay. Den tolkende tolkning arbejder på et andet plan, idet den snarere prøver at formidle noget til klienten, som klienten siger med sine udsagn, men som klienten ikke umiddelbart er klar over. Således kan man tale om, at de to typer fortolkninger peger på to forskellige planer i klienten. Respondenten peger også på, at tolkning altid er en del af analysen (jf. model 1, overkategorien variation) og dvs. også i de andre holdninger. I den forbindelse er den deskriptive tolkning den, som kommer nærmest på de andre holdninger, idet den ikke nødvendigvis behøver at gå på indholdet af udsagnet, men også kan gå på formen af det sagte. Figur 4: Viser den tolkende holdning Konsekvenserne af den tolkende holdning ligger på linie med de ovenstående, idet målet er forandring og udvikling og som sådan at nå et bestemt behandlingsmål. Denne holdning adskiller sig imidlertid lidt fra de 2 andre terapeutiske holdninger, idet den i en eller anden forstand forstås, som endepunktet for et analyseforløb, således at forstå, at den ikke fører frem til de andre. Hermed ikke sagt, at man ikke kan svinge mellem den tolkende holdning og de andre,

10 men man kan altid svinge fra den tolkende holdning og tilbage, men ofte kan man ikke svinge fra den grundlæggende, empatisk spejlende eller ego-støttende holdning til den tolkende holdning. Heri ligger der også en niveaudeling imellem holdningerne, hvor den tolkende let ses som den, der stiller de højeste krav til klientens psykiske struktur. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at man stadig har elementer af de andre holdninger og kan svinge tilbage til dem. Her peger respondenten på, at især den ego-støttende "kommer op for de fleste klienter lige pludselig ikke for alle, men alligevel er det meget karakteristisk at det kommer op en gang imellem"(interview 7/12-98, s.71 i appendiks). Procesbeskrivelse Udvælgelsen af respondenten var i højere grad styret af et tidspres end en meget kritisk udvælgelsesproces. På den anden side var det heller ikke så afgørende for emnet, hvilken respondent jeg valgte, fordi jeg ønskede at undersøge den terapeutiske holdning i praksis. Samtidig havde jeg en hypotese om, at praksis i højere grad var ateoretisk end de forskellige teoridannelser lægger op til. Derfor bliver det heller ikke så afgørende hvilken skoleretning, alder, køn mv. de har. I starten af processen var jeg alt for teoretisk orienteret, hvilket nok hang sammen med, at jeg skrev om den terapeutiske holdning i to andre opgaver, som udelukkende var teoretiske. Det førte blandt andet til en meget stor forandring i spørgerammen, hvor den første spørgerammen var præget af meget teoretiske spørgsmål, som ofte også lå inden for en bestemt teoretisk ramme. Den endelige spørgeramme endte med kun at bestå af ét spørgsmål, mens spørgerammen til interview 2 blev mere konkret, fordi jeg der havde det foregående interview som "teoretisk" baggrund, dvs. min teoretiske sensitivitet var blevet mere opbygget. Ret tidligt i processen blev jeg klar over, at der nok kom til at eksistere 3 forskellige holdninger: Den empatisk spejlende holdning, den ego-støttende holdning og den tolkende holdning, hvilket set i bagspejlet kom til at blive mere styrende end godt var. Dette gav mig især problemer i aksekodningen, hvor jeg fik store problemer med at få samlet kategorierne omkring en hovedkategori. Dette førte til, at jeg blev nødt til at kigge på holdningerne igen og differentiere mellem 4 holdninger i stedet for 3. Herudover forsøgte jeg at samle holdningerne i kraft af en fælles holdning og de faktorer, som førte til valget. Dermed blev det fænomen som jeg tog udgangspunkt i valget af den terapeutiske holdning. Dermed blev den grundlæggende holdning (den nyindførte) den naturlige forholden sig til klienten, mens de 3 andre holdninger var konsekvenser af et reflekteret valg. Dermed opnåede jeg at få en klarere sammenhæng mellem de 3 terapeutiske holdninger så de lå på et kontinuum. Dette betød også, at den selektive kodning blev relativ problemfri, idet "the storyline" meget naturligt blev den terapeutiske holdning. Dermed blev det oprindelig fokus som var den terapeutiske holdning flyttet en kende, idet udgangspunktet i stedet blev, hvad der førte til valget af den terapeutiske holdning. Dette indebar ikke, at jeg ikke beskæftiger mig med hvad den terapeutiske holdning indeholdt mere konkret, men når udgangspunktet for analysen flytter sig, kan det ikke undgå at påvirke resultatet, hvilket Strauss & Corbin (1990) også er inde på. I og med, at opgaven i høj grad blev selektiv kodning, var det også i opgaven, at sammenhængene mellem de forskellige kategorier og selve teorien begyndte at forme sig. Dette resuleterede i, at jeg blev nødt til at tilbage i opgaven for at få en klarere sammenhæng imellem hypoteser og kategorier.

11 Konklusion Den første hypotese jeg opstillede går på forskellen mellem praksis og teori og man kan sige, at respondenten peger på denne, idet hun fremhæver, at det hun siger ikke ligger på linie med en teori: "...jeg ikke har sådan et fint system jeg kan klaske ned over ham, men det er jo ofte noget modsætningsfyldt som virker". Hermed peger hun på, at der er forskel på teori og praksis, men samtidig peger hun også på, at det ofte er modsætninger i det kliniske arbejde, der virker. Den opfattelse af den terapeutiske holdning som formidles her ligger også på linie hermed, idet de mange forskellige terapeutiske holdninger er modsætninger i en eller anden forstand og i hvert fald rent teoretisk. På den anden side er det ikke modsætninger som respondenten peger på, men snarere det, at de rammer forskellige lag i klienten og dermed har de deres berettigelse. I dette ligger også en bekræftelse af min hypotese om, at der ikke var én bestemt holdning, som gik igen, idet der netop var 4 forskellige terapeutiske holdninger (inkl. den grundlæggende holdning, som er en del af valget af den terapeutiske holdning). Den sidste hypotese, som går på en mere bredspektret opfattelse af præmisserne for valget af den terapeutiske holdning, er sværere at konkludere på. Jeg mente, at der var en række faktorer, som spillede ind på den terapeutiske holdning: Analytikerens teoretiske baggrund, terapeutens dagligdag, relationens natur, klientens dagligdag, klientens person, klientens psykopatologi og rammerne for behandlingsforløb. Jeg mener at kunne fastslå, at det ikke kun er analytikerens teoretiske baggrund, som spiller ind på valget af den terapeutiske holdning, idet denne analytiker var jungianer, men alligevel anvendte vidt forskellige tilgange, som ikke kun lå i tråd med den jungianske tradition, således trækkes der på Winnicott, Kohut, Bion mv. (jf. appendiks s. 2). Samtidig mener jeg også at både terapeutens og klientens dagligdag indvirker på forløbet, idet det var analytikerens ferieplaner for sommeren, der udløste et skift fra empatisk spejlende holdning til ego-støttende holdning, men dette var på den anden også betinget af, at klienten op til sommerferien løb ind i nogle meget konkrete og store problemer i dagligdagen, idet hun blev truet med fyring og udsmidning af sin embedsbolig. Hermed mener jeg, at man kan konkludere, at dagligdagen spiller ind. Klientens psykopatologi spiller nok også ind, men det er svært at svare på i denne opgave, fordi der kun bliver eksempel på en klients patologi og således kan man ikke svare konkret på det. På den anden side fremhæver respondenten, at den terapeutiske holdning varierer alt efter hvilken person der kommer ind af døren - hvor afklaret denne er. Heri ligger samtidig også, at klientens person indvirker på valget af terapeutiske holdning. Med hensyn til rammerne for behandlingen og disses indvirkning på den terapeutiske holdning er det også svært at svare på, da vi her kun har en form/ramme for behandlingen. Jeg mener, at jeg har fået beskrevet den terapeutiske holdning, som varierende mellem flere forskellige positioner i kleiniansk forstand, idet de altid er tilstede i mere eller mindre grad og virker gensidigt definerende på hinanden. Den konkrete beskrivelse af de enkelte terapeutiske holdninger er måske ikke helt mættede, men til gengæld er valget af den terapeutiske holdning og variationen heri blevet en meget mættet kategori. Appendiks Indledning til appendiks I dette appendiks har jeg forsøgt at klargøre baggrunden for opgaven i kraft af den analyse, som

12 ligger bag. Der er en række tegn som bruges i diagrammerne og generelt uden nærmere forklaring: "" - udtrykker, at udtrykket er hentet direkte fra interviewteksten ( ) - Udtrykker noget forklarende som ligger i umiddelbar forlængelse af interviewet. Kan ofte være tidligere kategorier, som er rykket sammen under en. [ ] - Udtrykker noget forklarende, som ikke ligger i umiddelbar forlængelse af interviewet, men stadig svarer overens hermed / - bruges som et tegn, hvor de to begreber beskriver to sider af sammen sag; ofte kan det ene udsagn være en konkret, objektiv position, mens det andet udsagn ofte er en beskrivende udtalelse af klienten eller respondenten. Det er også værd at knytte en bemærkning til den måde kategorierne er opstillet. De er opstillet på punktform således, at det første punkt er overkategori, mens underpunkterne er underkategorier og dimensioner. Konditionel matrix på fænoneomenet valget af den terapeutiske holdning Internationale: Har i stigende grad være en opmærksomhed på, at man skulle havde en tilgang til terapien, som indeholdt specificitet og variation dvs. i højere grad inkorporere det unikke ved den konkrete terapi (Grawes, Bergin & Garfield og Beutler & Clarkin). Samtidig har der været en stigende tilnærmelse mellem de forskellige teorier, hvilket også har åbnet op for muligheden for, at forskellige skolers syn på den terapeutiske holdning i højere grad kan kombineres i den konkrete praksis. Samtidig er der imidlertid en modreaktion i kraft af den øgede krav om at kunne dokumentere, at terapien virker og at den udføres korrekt. Dette resultere i behandlingsmanualer, som er meget konkrete og som oftest ikke rummer denne mangesidigg tilgang. Nationale: I Danmark er tendensen til tilnærmelsen først begyndt at slå igennem på det senste, hvilket blandt andet kan ses af, at psykologi-uddannelsen på Københavns universitet ikke længere er en specialisering, men snarere en generalistuddannelse, hvor man forsøger at kombinere flere psykologitraditioner. Dette er også et udtryk for, at psykologer i dagens samfund i stigende grad arbejder indenfor mange forskellige områder, som ikke kan rummes af et specialiststudie. Community: Den konsultation som dette interview er taget fra er lokaliseret på syd-fyn, hvor der ikke er nogen speciel tradition for at drive psykoterapi på en anden måde end andre steder. I hvert fald ikke noget som umiddelbart skulle kunne indvirke på valget af terapeutiske holdning. Organisations- og instituionelniveau: Der er tale om en privatpraksis dog med med to analytiske psykologer og tilknyttet kursusvirksomhed og der eksisterer selvfølgelig en tendens til at fokusere på den analytiske psykologis tilgang både i terapien, refleksionen og diskussionen heraf. Undergrupper af organisationer og institutioner Kollektiv-, gruppe- og individniveauet: De to analytikere eksisterer indenfor for et fagforbund, som har en bestemt holdning til den terapeutiske holdning, men de har meldt sig ud af denne gruppe, hvilket yderligere kan påvirke dem i retning af at være mere åbne over for andre skoleretninger. Det var rent faktisk denne åbenhed som førte til bruddet med den mere traditionelle organisation. Man kan også på, at den faglige baggrund i denne underorganisation er broget, hvilket kan medvirke til at være mere åben over for andre tilgange: Terapeut: Journalist,

13 samfundsfag, underviser ved universitet, analytikere Anden terapeut i organisation: Gymnasielærer, skibsprojekt, underviser ved universitetet, filosofi og historiegrad, analytikere, 1. år på åbent universitet i Roskilde i psykologi. Interaktionelle niveau: Noget tyder på, at der eksisterer en tradition for at være meget reflekterende og hele tiden forsøge at tilegne sig ny viden indenfor forskellige områder. Handling i relation til fænomen: Vælger en terapeutiske holdning afhængig af den konkrete terapi og lader den variere i forhold til processen. Det som er pointen med denne analyse er at trække opmærksomheden hen på, at valget af den terapeutiske holdning også konstitueres af en række faktorer som ligger uden for den umiddelbare kontekst - det terapeutiske rum I det følgende ser man udviklingen i den åbne kodning. I første opgang ud fra det 1. interview og derefter det andet interview: Åben kodning 1 Koncepter (149): Klient Start Situation ydre kæreste en anden kvinde "Helt ude af den" "Bange for at tage sit eget liv" Opløsning Bange Selvmord Datteren valg af terapeutiske holdning Spejlende Fortolker Fortolkning

14 Måder at være sammen på; fokus på noget Hører "Rolig empatisk spejling" "Den kan skifte lidt den holdning" Norgetur Koma Trance Drømme Flagermus Halsen "Besat af noget i det ubevidste" Ord ikke bruges til at være sammen Intervenerende terapeutisk holdning Tegnesager Kunsthåndværker Male Andet sprog Verbale Intervention; ikke vide om det er rigtigt eller forkert "Mørkets dæmoner skal gestaltes" Præstationsangst Anden trance, aktiv Speciel stemning Vigtigt jeg ser Overraskelse Malet et udsnit Et dyr (gulligt, smukt grønt, lidt blåt) Fugl Overraskelse over billedet - ikke væmmeligt

15 forvandling trylle associationer fugl slange mus ikke tolker følger proces gennem beskrivelse Mor-barnforholdet Billedet forvandlet Bange Egentlig relation Et smukkere billedet Beskriver; ikke tolker Bange for at sige noget Beskrivende fokusering gennem spejling (Kohuts) Empatisk seende Holdning "skal" skifte Virkeligheden Idealiseret positiv overføring Fyre hende Embedsbolig Virkelighed trænger på Holdning her = ego-støttende; ikke rigtig - hjælpe med at forstå tenderende rådgivende Empatisk spejling ustruktureret Alvorligt ubevidste taget over

16 Ubevidste resursefuldt Psykiske sprog mangler Alene i sommerferien Håndtere virkeligheden Tage stilling til virkelighed Knokkelhamrende svært Terapeutiske holdning følger proces og klient Ikke den samme Bruge ego-støttende, når alene chokagtig traumatisk flyttebil Kæresten Ansvarlig og tilstede kæresten Egen indre verden Cipramil Deprimeret sorg tillidserklæring for smertefuldt kontakt med ubevidst billeder terapeuten "holde til det" Billeder "Tidligere kæreste" (s.8) mistet noget Observerende-jeg at jeg er med ikke-rådgivende tidligere medicinerfaring

17 tættere forhold styrende i timerne Malet med mig forløsende Kreative potentialer Projektioner Forhold de egentlig har Spontane Små fortolkninger grabbes i sig sommerfuglen aftale om ikke at begå selvmord panik voldtægtsdrøm svigt, ingen trøst datteren på armen (drøm) regressiv Sprogløs Onde mor alene ikke-fortolke Var startet igen Lever ting igennem 3 forskellige terapeutiske holdninger variation relativ fortolkning; flere opfattelser overføring modoverføring ind i mig selv løbende ikke fuldstændigt spejl en person

18 tænker på hvor jeg er "smagte noget af det hun lavede" gave mærkelig relation låste dør/dørtelefon København Provins Hvilken person jeg er ; overfladisk og hurtig udforsker projektion negativ overføring/modsat idealisering kan havde tillid til dig vise vrede enkelt klient bestemt billede Jungs kryds Bevidste Ubevidste Bion; fornemeste attituide; no desire no memory Åben kodning 2 I dette trin bliver kategorierne forsøgt sat ind under en række kategorier samtidig med, at de begreber, som refererer til hinanden slås sammen. Samtidig er det ikke alle begreberne som er indplaceret under en hovedkategori, men det kommer i næste trin Koncepter: Kategorier: Relationen: Holdning: Klienten: "Bange for at tage sit eget liv" "Besat af noget i det ubevidste" "Den kan skifte lidt den holdning"

19 "Helt ude af den" "Mørkets dæmoner skal gestaltes" "Tidligere kæreste" (s.8) "smagte noget af det hun lavede" aftale om ikke at begå selvmord Alene i sommerferien Alvorligt Ansvarlig og tilstede kæresten billeder Billeder Billedet forvandlet Anden trance, aktiv associationer Bange for at sige noget Bevidste "Rolig empatisk spejling" 3 forskellige terapeutiske holdninger Andet sprog at jeg er med alene Bange Bange Beskrivende fokusering gennem spejling (Kohuts) Beskriver; ikke tolker Bion; fornemeste attituide; no desire no memory Bruge egostøttende, når alene

20 chokagtig traumatisk Cipramil Datteren datteren på armen (drøm) Deprimeret Drømme Egen verden indre Egentlig relation Embedsbolig Empatisk seende Empatisk spejling en anden kvinde en person enkelt klient bestemt billede Et dyr (gulligt, smukt grønt, lidt blåt) Et smukkere billedet Flagermus flyttebil for smertefuldt Forhold de egentlig har Fortolker Fortolkning forvandling mens maler Fugl følger proces gennem beskrivelse gave Halsen Holdning "skal" skifte