Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre"

Transkript

1 Akademisk Opgavebank Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre Af Simon Egenfeldt-Nielsen Psykologisk Laboratorium Københavns Universitet Overbygningen Efterår 1998 Forord/abstrakt Opgaven bygger på et interviewforløb som blev udført ud fra metoden grounded theory. I tråd hermed er fokus lagt på den konkrete praksis som undersøges i interviewet. På den anden side hviler opgaven også på et kendskab til kliniske psykologi problemstillinger. Opgaven opstiller 3 mulige tilgange til klienten gennem et fokus på det konkret valg af den terapeutiske holdning: Den empatisk spejlende, den ego-støttende og den tolkende holdning. Disse holdninger fremstår ikke som fasttømrede valg eller uafhængige positioner, men er positioner i kleiniansk forstand, som hele tiden er tilstede, men hvor en er mere fremherskende til bestemte tider end de andre. Heri ligger også, at de definerer og afgrænser hinanden. Der forsøges også ud fra den begrænsede empiri opstillet nogle variabler, som indvirker på valget af den enkelte holdning.

2 Indledning Hypoteser Den terapeutiske holdning Valget af den terapeutisk holdning og den grundlæggende holdning Den empatisk spejlende holdning Den ego-støttende holdning Den tolkende holdning Procesbeskrivelse Konklusion Appendiks Indledning til appendiks Konditionel matrix på fænoneomenet valget af den terapeutiske holdning Åben kodning 1 Åben kodning 2 Åben kodning 3 Åben kodning 4 Samling af begreber, underkategorier Åben kodning - enkelte hovedkategoriers udvikling Holdning Klienten Relationen Aksekodning Selektiv kodning Spørgerammer Spørgeramme til det første interview 13/11-98 Spørgeramme til det andet interview den 6/12-98 Interviewudskrifter Memoer Litteratur

3 Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstrer Indledning Oprindelig blev min opmærksomhed på den terapeutiske holdning inspireret af det skel der syntes at eksistere mellem teori og praksis. Således ser man teoretisk, at man i meget høj grad forsøger at forfægte en bestemt terapeutisk holdning, mens praksis i højere grad veksler mellem flere holdninger afhængig af forskellige variabler. Derfor blev det interessant at forsøge at identificere nogle af disse variabler og hvordan man i praksis opfattede de forskellige holdninger. Denne opgave vil ikke forsøge at sammenligne praksis og teori, men vil undersøge hvordan den terapeutiske holdning optræder i praksis og i særdeleshed på hvilken baggrund man vælger de forskellige holdninger. Således er der også gjort meget ud af at understrege overfor respondenten, at der ikke er tale om en teoretisk diskussion, men en undersøgelse af praksis. Det er endvidere blevet forsøgt at undgå at stille såvel deciderede som uddybende spørgsmål ud fra en bestemt teoretisk terminologi. Dette skridt er vigtigt at understrege, idet jeg igennem beskrivelsen af analyseprocessen har haft svært ved at undgå at forfalde til en terminologi, som er farvet af bestemte retninger. Opgaven bygger på 2 interview med en praktiserende analytiker, som bearbejdes og analyseres ud fra grounded theory. Opgaven er ikke som sådan en metodisk gennemgang af analysen, men starter mere eller mindre fra det analysetrin man kalder selektiv kodning, hvor man har fundet en kernekategori og derefter forsøger at relatere kategorier og dimensioner til denne. Dermed ikke sagt, at jeg ikke trækker på den foregående analyse, men den vil ikke blive det primære fokus. Man kan altså sige, at opgaven i høj grad bliver udførelsen af det sidste analysetrin - den selektive kodning. Hypoteser Jeg havde en række hypoteser før jeg påbegyndte opgaven omkring den terapeutiske holdning: Der ville være afgørende forskel på den måde man opfattede den terapeutiske holdning i praksis og den måde man beskrev den teoretisk. Den terapeutiske holdning ville ikke havde karakter af en bestemt holdning som gik igen gennem hele analysen. Den terapeutiske holdning er ikke kun knyttet til analytikerens teoretiske baggrund, men er også koblet til terapeutens dagligdag, relationens natur, klientens dagligdag, klientens person, klientens psykopatologi og rammerne for behandlingens forløb. Således fremstår den terapeutiske holdning i litteraturen oftest som koblet til forskellige skoledannelser, eksempelvis Freuds klassiske neutrale holdning og Ferenczis involverende holdning (Ferenczi, 1919; 1920; 1950; Freud, 1912e; ). Den terapeutiske holdning I den følgende gennemgang vil jeg kun tage udgangspunkt i de væsentligste kategorier, mens

4 mange kategorier vil blive udeladt. Jeg vil løbende henvise til, hvor en uddybning af disse kategorier kan findes i appendiks, men generelt er den mest samlende oversigt aksekodningen af valget af den terapeutiske holdning på side Udgangspunktet for gennemgangen af den terapeutiske holdning bliver valget af denne, fordi det empiriske materiale danner en naturlig indgang til hvad de forskellige holdninger rummer. Således forsøger respondenten hele tiden at relatere det hun siger til valget af terapeutisk holdning. Det er klart, at valget af den terapeutiske holdning fremstår meget komplekst, idet vi har at gøre med et fænomen, som i sin natur rummer muligheden for mangfoldighed. Derfor er det også svært at give bestemte betingelser og rammer for et valg, hvilket har resulteret i, at jeg i stedet har forsøgt at tage udgangspunkt i de specifikke betingelser, der ligger til grund for det specifikke valg af den terapeutiske holdning. Således kan man tale om i hvert fald 3 forskellige terapeutiske holdninger, som er afledt af et om ikke bevidst valg så i hvert fald et valg, som forsøges reflekteret og sat i relation til processens forløb, som rummer en række variabler f.eks. klientens dagligdag og karakteren af relationenen mellem terapeut og klient. Jeg vil først forsøge at afgrænse de forhold, som gør sig gældende ved selve valget og derefter bevæge mig videre til de 3 forskellige mønstre, som kan identificeres. Jeg tager altså udgangspunkt i analysen af fænomenet valget af den terapeutiske holdning. Heri ligger en gennemgang af den grundlæggende holdning, som er udgangspunktet for den første forholden sig til klienten. Først bagefter vender jeg mig mod de 3 forskellige mulige konsekvenser af valget: Den empatisk spejlende holdning, den ego-støttende holdning og den tolkende holdning. Valget af den terapeutisk holdning og den grundlæggende holdning Valget af den terapeutiske holdning kan overordnet opstilles på følgende måde. Det er klart, at der er en række underliggende kategorier og dimensioner, men en uddybning af dem ville blive alt for vidtgående (se appediks). Nedenfor er imidlertid optrukket de vigtigste kategorier for valget.

5 Behandlingsmålet forstås her som det ønskede mål for behandlingen, dvs. den professionelle terapeutiske interventions mere eller mindre definerbare mål. Behandlingsmålet ses som den kausale betingelse for valget af den terapeutiske holdning, men der ligger ikke eksplicit i interviewene en overvejelse omkring, hvorfor en decideret holdning er nødvendig eller hvorfor den har den betydning den har. På den anden side illustrerer de mange eksempler, som beskriver udviklingen i den terapeutiske holdning, at behandlingsmålet hænger nøje sammen med hvilken holdning, der vælges. Således skifter det primære behandlingsmål afhængig af hvilken terapeutisk holdning man vælger, men det fremgår af den enkelte gennemgang af de terapeutiske holdninger. Fænomenet "valget af den terapeutiske holdning" bliver først for alvor foldet ud i interview to (jf. procesbeskrivelse), hvilket hænger sammen med, at valget som begreb er svært at få fat i. Der ligger i selve begrebet valg en bevægelighed og udefinerbarhed, som er svær at fange. På den anden side står valget af den terapeutiske holdning særdeles centralt i forhold til en undersøgelse af den terapeutiske holdning, fordi det er herigennem man nærmere sig det, der er præmisserne for den terapeutiske holdning. Samtidig er det også muligt at sætte en ramme for det, som de 3 holdninger har til fælles. Konteksten ved valget af den terapeutiske holdning er svær at beskrive, fordi den hele tiden ændrer sig. Således bliver det mest afgørende ved konteksten, at den netop er præget af variation. Således er det mest faste ved valget evnen til at inddrage og overskue de forskellige muligheder, der ligger i de enkelte terapeutiske holdninger (Uddybning af variationen jf. appendiks s.45) Det er på den ene side et utrolig komplekst problem at forsøge at fange hvilke faktorer, der påvirker (intervenerende betingelser) valget, fordi det alt andet lige er alt hvad terapien rummer. På den anden side kan man godt pege på de vigtigste kategorier. Således er det klart, at klientens situation er afgørende for hvilken terapeutisk holdning der vælges og ligeledes relationen mellem analytikere og klient. I interviewet beskriver respondenten en klient, som ved starten af terapien havde enormt svært ved at relatere sig til andre mennesker - det at være til stede var enormt krævende. Samtidig havde hun selvmordstanker i forbindelse med, at hendes ekskæreste ville flytte sammen med en anden. Hermed er der altså både et dagligdagsperspektiv og et konkret relationsproblem, som også udmønter sig i analysen. Samtidig er det klart, at den konkrete klients evner og følelser spiller ind på hvilken holdning som vælges, men det konkretiseres også

6 senere under de enkelte holdninger. Den handlestrategi, som implicit ligger i valget af den terapeutiske holdning, er en grundlæggende holdning/tilgang, som er præget af, at analytikeren er med i hvad der foregår og at terapeuten kan "holde til det". Samtidig følges processen gennem klientens beskrivelse og det er vigtigt, at analytikeren hører og ser samtidig med, at han/hun tænker på hvor han/hun selv er. Lytningen og det at være tilstede går ikke på det verbale, men i bare det at være til stede. Således er det kendetegnende her, at man faktisk ligger før det psykiske sprog. Denne holdning antager altså som udgangspunkt, at klienten ikke er særlig ressourcestærk. Vedbliver denne holdning at dominere kan det hænge sammen med, at der hos klienten slet ikke eksisterer noget psykisk sprog. Det er gennem denne holdning, at de andre mulige holdninger reflekteres og der dannes det første grundlæggende udgangspunkt for at kunne indgå i den terapeutiske relation. I en eller anden forstand vil denne grundlæggende holdning altid være en del af terapien, selvom de andre er fremherskende. Dette er i øvrigt også noget som gælder de andre holdninger, men ikke i lige så høj grad. Således peger respondenten på, at "det er positioner i sindet... ja som på forskellige tidspunkter er fremherskende". Heri ligger, at nok er der en terapeutisk holdning, som er fremherskende, men kun i kraft af, at de andre er til stede - de er gensidigt definerende og afgrænsende. Konsekvenserne af valget af den terapeutiske holdning bliver rimelig logisk en bestemt defineret holdning, som er kendetegnet ved at henvise til nogle bestemte præmisser, som konstituere denne specifikke holdning. Den empatisk spejlende holdning Det er ovenstående refleksion over valget, som fører (kausale betingelser) til, at der vælges en empatisk spejlende holdning (fænomenet). Det er imidlertid afgørende at prøve at konkretisere under hvilke betingelser netop denne holdning vælges og hvordan den mere konkret kan beskrives. Den kontekst hvorunder den empatisk spejlende holdning foregår er, når der eksisterer en narcissistisk problematik og når ord ikke kan bruges til at være sammen, hvilket umiddelbart kan være lidt upræcist, men vi er ikke kommet det nærmere i interviewet eksplicit. Man kan imidlertid se nærmere på det eksempel respondenten giver i interviewet, som tyder meget på, at den empatisk spejlende holdning i høj grad foregår indenfor separationsproblematikken og i den forstand kan den måske i høj grad ses som en holdning, der opbygger et fundament for de mere krævende holdninger senere hen. Den narcissistiske klient har ikke formået at løse separationsproblematikken og har derfor en skæv opfattelse af både sig selv og andre. Det er netop derfor, at ord ikke kan bruges, fordi klienten ikke kan indgå i en relation med andre på tilstrækkelig vis. Den empatisk spejlende holdning kan altså være et forsøg på at komme ud over en separationsorienteret analyse. De faktorer som kan intervenere på den empatisk spejlende holdning skifter en kende fokus i forhold til den grundlæggende holdning, idet den grundlæggende holdning i højere grad relatere sig til klientens situation end den egentlige relation, som er sekundær, fordi den endnu ikke er etableret fuldstændigt. Således understreger respondenten, at den grundlæggende holdning optræder, når der ikke eksisterer noget psykisk sprog. Derimod er relationen nu klarere etableret, men ord kan stadig ikke bruges til at være sammen. Der er således et skel mellem, at der ved den grundlæggende holdning slet ikke eksisterer noget psykisk sprog, mens der ved den empatisk spejlende holdning er tale om, at der eksisterer et sprog såvel kommunikationsmæssigt som psykisk, men det kan ikke bruges til at være sammen med. Relationen er altså i fokus og den konkrete situation og klientens ressourcer er mere i baggrunden, idet de i højere grad formidles af relationen. I naturlig forlængelse af den sprogløse relation ligger den handlestrategi, som den

7 empatisk spejlende holdning anvender. Således er det afgørende at bemærke den meget metaforiske tale (ex. "fordøjende lytning") omkring denne holdning og ligeledes, at empati i høj grad går på noget nonverbalt (jf. i øvrigt Goleman, 1995). Der er tale om en "fordøjende lytning", hvor fordøjningen ikke går på terapeutens fordøjning, men nok snarere den fordøjning, der foregår hos klienten samtidig med at noget verbaliseres. Det er klart, at terapeuten også fordøjer dvs. bearbejder det, som klienten siger. Konsekvenserne af denne holdning fremhæves ikke eksplicit i interviewet, men det er klart, at der ligger en udvikling hen mod behandlingsmålet, som analytikeren beskriver som "Mørkets dæmoner skal gestaltes". I konsekvenserne af holdningen ligger også en dannelse af evnen til at kunne indgå i analysen på et verbalt niveau. Den ego-støttende holdning

8 Den ego-støttende holdning (fænomenet) udløses (kausale betingelser) af et begrundet valg, som der er redegjort for i afsnittet valget af den terapeutiske holdning. Den kontekst, som kendetegner valget af den ego-støttende holdning er primært, at der er tale om nogle ydre særdeles presserende problemer, som klienten ikke føler sig i stand til at håndtere og som er af en sådan karakter, at de bliver dominerende i den analytiske situation. De intervenerende betingelser har de samme overordnede kategorier som de ovenstående holdninger, men vægten ligger ikke som i den empatisk spejlende holdning på relationen og en opbygning af denne, men snarere på klientens ydre konkrete dagligdag - den ydre situation. Således bliver handlestrategien et spørgsmål om at hjælpe klienten til at forstå sin virkelighed gennem en intervention, som i høj grad tenderer rådgivning. Således beskrives holdningen som en beskrivende fokusering gennem spejling. Heri ligger, at klienten fremfører nogle problematikker der spejles, men denne spejling forstærkes, idet analytikeren fremdrager nogle særlige opmærksomheder gennem en ny beskrivelse af den problematik, som klienten fremfører. Konsekvenserne af denne holdning er som de ovenstående, overordnet set udvikling og forandring, men mere konkret kan man pege på, at der løses nogle konkrete ydre problematikker. Samtidig hermed får klienten en ny evne til at kunne forholde sig til virkeligheden på en mere tilstrækkelig måde. Den tolkende holdning Den tolkende holdning (fænomenet) er også afledt af et reflekteret valg (kausale betingelser), men den kontekst, hvorunder den tolkende holdning eksisterer er kendetegnet ved, at der er skabt et tættere forhold og der er opbygget et observerende jeg. Med begrebet det observerende jeg peges der på, at klienten er i stand til at indgå i en relation, hvor han/hun er i stand til at forholde sig til tolkninger, dvs. trække sig tilbage og kigge på, hvad det er som foregår i den konkrete situation. Heri ligger også en evne til at formulere sig såvel verbalt som nonverbalt, idet tolkningen i høj grad rummer et verbalt niveau. Det er også kendetegnende, at denne holdning beskæftiger sig med indholdet af det verbale og ikke kun med selve det at kunne verbalisere til forskel fra den empatisk spejlende holdning - udviklingen af det verbale. Det er også

9 kendetegnende for den tolkning af det som fremsættes, at tolkningen er meget subjektiv, idet den selvom det verbale indhold er centralt, ikke kun kan bedømmes ud fra det verbale, men også trækker på andre variabler. Her kunne man pege på de intervenerende betingelser, som påvirker om tolkningen er "rigtig"/virkningsfuld. Kategorien situation peger netop på, at klientens følelser, evner, arbejde og konkrete placering i sit udviklingsforløb indvirker på hvorledes tolkningen modtages. Selve relationen påvirker også evnen til at modtage tolkninger, således er fremgår det af de eksempler som respondenten fremfører, at de udviklinger, som foregår igennem drømmene og billeder, er af stor betydning for klientens evne til at modtage tolkninger. Det fremgår implicit af ovenstående, at handlestrategier i forbindelse med den tolkende holdning er tolkningen, som respondenten opdeler i deskriptive og tolkende tolkninger, hvor de deskriptive er beskrivelser af det, som klienten fremfører, som sender den besked, at analytikeren forstår det som klienten siger dvs. i en eller anden forstand siger det er en opfattelse af virkeligheden, som er rigtig og okay. Den tolkende tolkning arbejder på et andet plan, idet den snarere prøver at formidle noget til klienten, som klienten siger med sine udsagn, men som klienten ikke umiddelbart er klar over. Således kan man tale om, at de to typer fortolkninger peger på to forskellige planer i klienten. Respondenten peger også på, at tolkning altid er en del af analysen (jf. model 1, overkategorien variation) og dvs. også i de andre holdninger. I den forbindelse er den deskriptive tolkning den, som kommer nærmest på de andre holdninger, idet den ikke nødvendigvis behøver at gå på indholdet af udsagnet, men også kan gå på formen af det sagte. Figur 4: Viser den tolkende holdning Konsekvenserne af den tolkende holdning ligger på linie med de ovenstående, idet målet er forandring og udvikling og som sådan at nå et bestemt behandlingsmål. Denne holdning adskiller sig imidlertid lidt fra de 2 andre terapeutiske holdninger, idet den i en eller anden forstand forstås, som endepunktet for et analyseforløb, således at forstå, at den ikke fører frem til de andre. Hermed ikke sagt, at man ikke kan svinge mellem den tolkende holdning og de andre,

10 men man kan altid svinge fra den tolkende holdning og tilbage, men ofte kan man ikke svinge fra den grundlæggende, empatisk spejlende eller ego-støttende holdning til den tolkende holdning. Heri ligger der også en niveaudeling imellem holdningerne, hvor den tolkende let ses som den, der stiller de højeste krav til klientens psykiske struktur. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at man stadig har elementer af de andre holdninger og kan svinge tilbage til dem. Her peger respondenten på, at især den ego-støttende "kommer op for de fleste klienter lige pludselig ikke for alle, men alligevel er det meget karakteristisk at det kommer op en gang imellem"(interview 7/12-98, s.71 i appendiks). Procesbeskrivelse Udvælgelsen af respondenten var i højere grad styret af et tidspres end en meget kritisk udvælgelsesproces. På den anden side var det heller ikke så afgørende for emnet, hvilken respondent jeg valgte, fordi jeg ønskede at undersøge den terapeutiske holdning i praksis. Samtidig havde jeg en hypotese om, at praksis i højere grad var ateoretisk end de forskellige teoridannelser lægger op til. Derfor bliver det heller ikke så afgørende hvilken skoleretning, alder, køn mv. de har. I starten af processen var jeg alt for teoretisk orienteret, hvilket nok hang sammen med, at jeg skrev om den terapeutiske holdning i to andre opgaver, som udelukkende var teoretiske. Det førte blandt andet til en meget stor forandring i spørgerammen, hvor den første spørgerammen var præget af meget teoretiske spørgsmål, som ofte også lå inden for en bestemt teoretisk ramme. Den endelige spørgeramme endte med kun at bestå af ét spørgsmål, mens spørgerammen til interview 2 blev mere konkret, fordi jeg der havde det foregående interview som "teoretisk" baggrund, dvs. min teoretiske sensitivitet var blevet mere opbygget. Ret tidligt i processen blev jeg klar over, at der nok kom til at eksistere 3 forskellige holdninger: Den empatisk spejlende holdning, den ego-støttende holdning og den tolkende holdning, hvilket set i bagspejlet kom til at blive mere styrende end godt var. Dette gav mig især problemer i aksekodningen, hvor jeg fik store problemer med at få samlet kategorierne omkring en hovedkategori. Dette førte til, at jeg blev nødt til at kigge på holdningerne igen og differentiere mellem 4 holdninger i stedet for 3. Herudover forsøgte jeg at samle holdningerne i kraft af en fælles holdning og de faktorer, som førte til valget. Dermed blev det fænomen som jeg tog udgangspunkt i valget af den terapeutiske holdning. Dermed blev den grundlæggende holdning (den nyindførte) den naturlige forholden sig til klienten, mens de 3 andre holdninger var konsekvenser af et reflekteret valg. Dermed opnåede jeg at få en klarere sammenhæng mellem de 3 terapeutiske holdninger så de lå på et kontinuum. Dette betød også, at den selektive kodning blev relativ problemfri, idet "the storyline" meget naturligt blev den terapeutiske holdning. Dermed blev det oprindelig fokus som var den terapeutiske holdning flyttet en kende, idet udgangspunktet i stedet blev, hvad der førte til valget af den terapeutiske holdning. Dette indebar ikke, at jeg ikke beskæftiger mig med hvad den terapeutiske holdning indeholdt mere konkret, men når udgangspunktet for analysen flytter sig, kan det ikke undgå at påvirke resultatet, hvilket Strauss & Corbin (1990) også er inde på. I og med, at opgaven i høj grad blev selektiv kodning, var det også i opgaven, at sammenhængene mellem de forskellige kategorier og selve teorien begyndte at forme sig. Dette resuleterede i, at jeg blev nødt til at tilbage i opgaven for at få en klarere sammenhæng imellem hypoteser og kategorier.

11 Konklusion Den første hypotese jeg opstillede går på forskellen mellem praksis og teori og man kan sige, at respondenten peger på denne, idet hun fremhæver, at det hun siger ikke ligger på linie med en teori: "...jeg ikke har sådan et fint system jeg kan klaske ned over ham, men det er jo ofte noget modsætningsfyldt som virker". Hermed peger hun på, at der er forskel på teori og praksis, men samtidig peger hun også på, at det ofte er modsætninger i det kliniske arbejde, der virker. Den opfattelse af den terapeutiske holdning som formidles her ligger også på linie hermed, idet de mange forskellige terapeutiske holdninger er modsætninger i en eller anden forstand og i hvert fald rent teoretisk. På den anden side er det ikke modsætninger som respondenten peger på, men snarere det, at de rammer forskellige lag i klienten og dermed har de deres berettigelse. I dette ligger også en bekræftelse af min hypotese om, at der ikke var én bestemt holdning, som gik igen, idet der netop var 4 forskellige terapeutiske holdninger (inkl. den grundlæggende holdning, som er en del af valget af den terapeutiske holdning). Den sidste hypotese, som går på en mere bredspektret opfattelse af præmisserne for valget af den terapeutiske holdning, er sværere at konkludere på. Jeg mente, at der var en række faktorer, som spillede ind på den terapeutiske holdning: Analytikerens teoretiske baggrund, terapeutens dagligdag, relationens natur, klientens dagligdag, klientens person, klientens psykopatologi og rammerne for behandlingsforløb. Jeg mener at kunne fastslå, at det ikke kun er analytikerens teoretiske baggrund, som spiller ind på valget af den terapeutiske holdning, idet denne analytiker var jungianer, men alligevel anvendte vidt forskellige tilgange, som ikke kun lå i tråd med den jungianske tradition, således trækkes der på Winnicott, Kohut, Bion mv. (jf. appendiks s. 2). Samtidig mener jeg også at både terapeutens og klientens dagligdag indvirker på forløbet, idet det var analytikerens ferieplaner for sommeren, der udløste et skift fra empatisk spejlende holdning til ego-støttende holdning, men dette var på den anden også betinget af, at klienten op til sommerferien løb ind i nogle meget konkrete og store problemer i dagligdagen, idet hun blev truet med fyring og udsmidning af sin embedsbolig. Hermed mener jeg, at man kan konkludere, at dagligdagen spiller ind. Klientens psykopatologi spiller nok også ind, men det er svært at svare på i denne opgave, fordi der kun bliver eksempel på en klients patologi og således kan man ikke svare konkret på det. På den anden side fremhæver respondenten, at den terapeutiske holdning varierer alt efter hvilken person der kommer ind af døren - hvor afklaret denne er. Heri ligger samtidig også, at klientens person indvirker på valget af terapeutiske holdning. Med hensyn til rammerne for behandlingen og disses indvirkning på den terapeutiske holdning er det også svært at svare på, da vi her kun har en form/ramme for behandlingen. Jeg mener, at jeg har fået beskrevet den terapeutiske holdning, som varierende mellem flere forskellige positioner i kleiniansk forstand, idet de altid er tilstede i mere eller mindre grad og virker gensidigt definerende på hinanden. Den konkrete beskrivelse af de enkelte terapeutiske holdninger er måske ikke helt mættede, men til gengæld er valget af den terapeutiske holdning og variationen heri blevet en meget mættet kategori. Appendiks Indledning til appendiks I dette appendiks har jeg forsøgt at klargøre baggrunden for opgaven i kraft af den analyse, som

12 ligger bag. Der er en række tegn som bruges i diagrammerne og generelt uden nærmere forklaring: "" - udtrykker, at udtrykket er hentet direkte fra interviewteksten ( ) - Udtrykker noget forklarende som ligger i umiddelbar forlængelse af interviewet. Kan ofte være tidligere kategorier, som er rykket sammen under en. [ ] - Udtrykker noget forklarende, som ikke ligger i umiddelbar forlængelse af interviewet, men stadig svarer overens hermed / - bruges som et tegn, hvor de to begreber beskriver to sider af sammen sag; ofte kan det ene udsagn være en konkret, objektiv position, mens det andet udsagn ofte er en beskrivende udtalelse af klienten eller respondenten. Det er også værd at knytte en bemærkning til den måde kategorierne er opstillet. De er opstillet på punktform således, at det første punkt er overkategori, mens underpunkterne er underkategorier og dimensioner. Konditionel matrix på fænoneomenet valget af den terapeutiske holdning Internationale: Har i stigende grad være en opmærksomhed på, at man skulle havde en tilgang til terapien, som indeholdt specificitet og variation dvs. i højere grad inkorporere det unikke ved den konkrete terapi (Grawes, Bergin & Garfield og Beutler & Clarkin). Samtidig har der været en stigende tilnærmelse mellem de forskellige teorier, hvilket også har åbnet op for muligheden for, at forskellige skolers syn på den terapeutiske holdning i højere grad kan kombineres i den konkrete praksis. Samtidig er der imidlertid en modreaktion i kraft af den øgede krav om at kunne dokumentere, at terapien virker og at den udføres korrekt. Dette resultere i behandlingsmanualer, som er meget konkrete og som oftest ikke rummer denne mangesidigg tilgang. Nationale: I Danmark er tendensen til tilnærmelsen først begyndt at slå igennem på det senste, hvilket blandt andet kan ses af, at psykologi-uddannelsen på Københavns universitet ikke længere er en specialisering, men snarere en generalistuddannelse, hvor man forsøger at kombinere flere psykologitraditioner. Dette er også et udtryk for, at psykologer i dagens samfund i stigende grad arbejder indenfor mange forskellige områder, som ikke kan rummes af et specialiststudie. Community: Den konsultation som dette interview er taget fra er lokaliseret på syd-fyn, hvor der ikke er nogen speciel tradition for at drive psykoterapi på en anden måde end andre steder. I hvert fald ikke noget som umiddelbart skulle kunne indvirke på valget af terapeutiske holdning. Organisations- og instituionelniveau: Der er tale om en privatpraksis dog med med to analytiske psykologer og tilknyttet kursusvirksomhed og der eksisterer selvfølgelig en tendens til at fokusere på den analytiske psykologis tilgang både i terapien, refleksionen og diskussionen heraf. Undergrupper af organisationer og institutioner Kollektiv-, gruppe- og individniveauet: De to analytikere eksisterer indenfor for et fagforbund, som har en bestemt holdning til den terapeutiske holdning, men de har meldt sig ud af denne gruppe, hvilket yderligere kan påvirke dem i retning af at være mere åbne over for andre skoleretninger. Det var rent faktisk denne åbenhed som førte til bruddet med den mere traditionelle organisation. Man kan også på, at den faglige baggrund i denne underorganisation er broget, hvilket kan medvirke til at være mere åben over for andre tilgange: Terapeut: Journalist,

13 samfundsfag, underviser ved universitet, analytikere Anden terapeut i organisation: Gymnasielærer, skibsprojekt, underviser ved universitetet, filosofi og historiegrad, analytikere, 1. år på åbent universitet i Roskilde i psykologi. Interaktionelle niveau: Noget tyder på, at der eksisterer en tradition for at være meget reflekterende og hele tiden forsøge at tilegne sig ny viden indenfor forskellige områder. Handling i relation til fænomen: Vælger en terapeutiske holdning afhængig af den konkrete terapi og lader den variere i forhold til processen. Det som er pointen med denne analyse er at trække opmærksomheden hen på, at valget af den terapeutiske holdning også konstitueres af en række faktorer som ligger uden for den umiddelbare kontekst - det terapeutiske rum I det følgende ser man udviklingen i den åbne kodning. I første opgang ud fra det 1. interview og derefter det andet interview: Åben kodning 1 Koncepter (149): Klient Start Situation ydre kæreste en anden kvinde "Helt ude af den" "Bange for at tage sit eget liv" Opløsning Bange Selvmord Datteren valg af terapeutiske holdning Spejlende Fortolker Fortolkning

14 Måder at være sammen på; fokus på noget Hører "Rolig empatisk spejling" "Den kan skifte lidt den holdning" Norgetur Koma Trance Drømme Flagermus Halsen "Besat af noget i det ubevidste" Ord ikke bruges til at være sammen Intervenerende terapeutisk holdning Tegnesager Kunsthåndværker Male Andet sprog Verbale Intervention; ikke vide om det er rigtigt eller forkert "Mørkets dæmoner skal gestaltes" Præstationsangst Anden trance, aktiv Speciel stemning Vigtigt jeg ser Overraskelse Malet et udsnit Et dyr (gulligt, smukt grønt, lidt blåt) Fugl Overraskelse over billedet - ikke væmmeligt

15 forvandling trylle associationer fugl slange mus ikke tolker følger proces gennem beskrivelse Mor-barnforholdet Billedet forvandlet Bange Egentlig relation Et smukkere billedet Beskriver; ikke tolker Bange for at sige noget Beskrivende fokusering gennem spejling (Kohuts) Empatisk seende Holdning "skal" skifte Virkeligheden Idealiseret positiv overføring Fyre hende Embedsbolig Virkelighed trænger på Holdning her = ego-støttende; ikke rigtig - hjælpe med at forstå tenderende rådgivende Empatisk spejling ustruktureret Alvorligt ubevidste taget over

16 Ubevidste resursefuldt Psykiske sprog mangler Alene i sommerferien Håndtere virkeligheden Tage stilling til virkelighed Knokkelhamrende svært Terapeutiske holdning følger proces og klient Ikke den samme Bruge ego-støttende, når alene chokagtig traumatisk flyttebil Kæresten Ansvarlig og tilstede kæresten Egen indre verden Cipramil Deprimeret sorg tillidserklæring for smertefuldt kontakt med ubevidst billeder terapeuten "holde til det" Billeder "Tidligere kæreste" (s.8) mistet noget Observerende-jeg at jeg er med ikke-rådgivende tidligere medicinerfaring

17 tættere forhold styrende i timerne Malet med mig forløsende Kreative potentialer Projektioner Forhold de egentlig har Spontane Små fortolkninger grabbes i sig sommerfuglen aftale om ikke at begå selvmord panik voldtægtsdrøm svigt, ingen trøst datteren på armen (drøm) regressiv Sprogløs Onde mor alene ikke-fortolke Var startet igen Lever ting igennem 3 forskellige terapeutiske holdninger variation relativ fortolkning; flere opfattelser overføring modoverføring ind i mig selv løbende ikke fuldstændigt spejl en person

18 tænker på hvor jeg er "smagte noget af det hun lavede" gave mærkelig relation låste dør/dørtelefon København Provins Hvilken person jeg er ; overfladisk og hurtig udforsker projektion negativ overføring/modsat idealisering kan havde tillid til dig vise vrede enkelt klient bestemt billede Jungs kryds Bevidste Ubevidste Bion; fornemeste attituide; no desire no memory Åben kodning 2 I dette trin bliver kategorierne forsøgt sat ind under en række kategorier samtidig med, at de begreber, som refererer til hinanden slås sammen. Samtidig er det ikke alle begreberne som er indplaceret under en hovedkategori, men det kommer i næste trin Koncepter: Kategorier: Relationen: Holdning: Klienten: "Bange for at tage sit eget liv" "Besat af noget i det ubevidste" "Den kan skifte lidt den holdning"

19 "Helt ude af den" "Mørkets dæmoner skal gestaltes" "Tidligere kæreste" (s.8) "smagte noget af det hun lavede" aftale om ikke at begå selvmord Alene i sommerferien Alvorligt Ansvarlig og tilstede kæresten billeder Billeder Billedet forvandlet Anden trance, aktiv associationer Bange for at sige noget Bevidste "Rolig empatisk spejling" 3 forskellige terapeutiske holdninger Andet sprog at jeg er med alene Bange Bange Beskrivende fokusering gennem spejling (Kohuts) Beskriver; ikke tolker Bion; fornemeste attituide; no desire no memory Bruge egostøttende, når alene

20 chokagtig traumatisk Cipramil Datteren datteren på armen (drøm) Deprimeret Drømme Egen verden indre Egentlig relation Embedsbolig Empatisk seende Empatisk spejling en anden kvinde en person enkelt klient bestemt billede Et dyr (gulligt, smukt grønt, lidt blåt) Et smukkere billedet Flagermus flyttebil for smertefuldt Forhold de egentlig har Fortolker Fortolkning forvandling mens maler Fugl følger proces gennem beskrivelse gave Halsen Holdning "skal" skifte

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings

Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings Forord/abstrakt Opgaven skrives som en fri opgave på studieordningen 1998 i faget Forskning i intervention. I faget Personlighedspsykologiske

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Følgende emner er grundlæggende på hvert modul, hvorfor de ikke altid nævnes under de enkelte modulbeskrivelser. Emnerne behandles både teoretisk og praktisk:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Drømme og drømmearbejde

Drømme og drømmearbejde Drømme og drømmearbejde Drømme Drømme er en række psykiske billeder og fænomener, der viser sig mens man sover. Vi drømmer i de faser af søvnen man kalder REM (Rapid Eye Movement), i hvilke der optræder

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere