Tankernes grænseløse potentiale - En undersøgelse af psykologiske perspektiver i The Secret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tankernes grænseløse potentiale - En undersøgelse af psykologiske perspektiver i The Secret"

Transkript

1 Tankernes grænseløse potentiale - En undersøgelse af psykologiske perspektiver i The Secret Af Amina Lap og Pia Tobberup 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Metode 2. Præsentation og genrebestemmelse af The Secret 2.1 komposition, stilistiske virkemidler og branding 2.2 Loven om tiltrækning 2.3 New Age 2.4 Genren 2.5 Diskussion 3. Positiv psykologi og kognitiv terapi 3.1 humanistisk psykologi 3.2 Positiv psykologi 3.3 Kognitiv terapi 4. Sundhedspsykologi 5. Menneske- og verdenssyn 5.1 Selvskabelse og narrativer 5.2 Illusionen om kontrol 6. Konklusion 7. Litteraturliste 7.1 Internetsider 7.2 Andre medier 1. Indledning Filmen The Secret udkom på det skandinaviske marked i slutningen af 2007 og har skabt opmærksomhed bl.a. via spots i biograferne og en gratis visning af de første 20 minutter af filmen på Youtube. Filmen forholder sig nært til australieren Rhonda Byrnes bog af samme navn, som udkom i 2006 og blev oversat til dansk og norsk i Bogen bag filmen var blandt årets mest omtalte og omdiskuterede indenfor selvudviklingsgenren. Mens filmen endnu er helt ny, bliver bogen flået væk og ikke kun fra alternative boghandlere men også fra gængse boghandlere med en mere bred kundegruppe samt på landets biblioteker. Vi vil i det følgende undersøge, hvorfor The Secret har opnået så enorm en interesse hos så bred en modtagergruppe.

2 Filmen repræsenterer et eksempel på, hvordan psykologiske teorier bliver brugt udenfor det akademiske miljø. Både film og bog trækker frit på forskellige teorier indenfor videnskab, og særligt inspirationen fra psykologien fylder meget. Det er vores indtryk, at filmen både trækker på videnskabeligt accepterede psykologiske teorier og fremsætter postulater med grund i populærpsykologiske forestillinger uden egentligt fundament i psykologien, og vi finder det relevant at belyse anvendelsen af psykologiske begreber nærmere. Filmens centrale omdrejningspunkt er positiv tænkning, og den rolle tanker spiller i fht. livsmuligheder, helbred og identitet. Vi anser det derfor for frugtbart at belyse filmens psykologiske budskaber med udgangspunkt i positiv psykologi, kognitiv terapi, sundhedspsykologi og psykologiens brug af narrativer i forståelsen af identitetsskabelse. Vi vil i vores undersøgelse til tider bevæge os over grænserne i fht., hvad der henhører under psykologien, og hvad der henhører under andre videnskaber. Vi vil i denne forbindelse bestræbe os på at skelne mellem de forskellige videnskaber. Mens undersøgelsens teoretiske grundlag vil findes indenfor forskellige retninger indenfor psykologien, vil vi endvidere trække på vores respektive hovedfag i religionsvidenskab og dansk, når vi finder det nødvendigt at belyse aspekter i filmen udenfor psykologiens kerneområder. Psykologien sættes dog i forgrunden. I tillæg til de specifikke problemstillinger i forbindelse med The Secret, ser selvudvikling ud til at være en tendens i tiden, hvorfor vi finder det relevant at undersøge filmens verdensog menneskesyn og de mulige iboende konsekvenser heri. 1.1 Metode Vi indleder med en præsentation og genremæssig placering af filmen i afsnit 2. Dette afsnit skal tjene til en indføring i filmen og dens genre samt til at få belyst mulige årsager bag The Secrets popularitet. I præsentationen af filmen vil fokus ligge på en afklaring af stilistiske virkemidler og filmens branding. I dette afsnit inddrages danskfaglige begreber. I forlængelse heraf afklares filmens overordnede teori, loven om tiltrækning, hvorefter den generelle udviklingsgenre, herunder bidraget fra New Age, undersøges. New Age belyses religionsvidenskabeligt. Dermed forventes det samlede afsnit 2 at yde hovedbidraget til besvarelsen af vores første spørgsmål. I afsnit 3 undersøger vi psykologiske retninger, som forholder sig til positiv tænkning, mere specifikt den positive psykologi, som ligesom filmen har fokus på menneskelig udvikling og potentiale, og den kognitive terapi, hvis fokus, som filmens, er på vores tankemønstres betydning for forståelsen af os selv og vores omgivelser. I afsnit 4 sættes filmens syn på sammenhængen mellem psyke og fysisk helbred overfor sundhedspsykologiske teorier. I afsnit 5 sættes filmens syn på menneskets muligheder for at redefinere sig selv i fht. psykologiens brug af narrative teorier. I dette afsnit foretages

3 endvidere en diskussion af filmens verdens- og menneskesyn udfra udvalgte kognitionspsykologiske begreber, herunder illusion of control og bias, som de anvendes indenfor socialpsykologien. Afsnit 3, 4 og 5 tjener til en belysning af problemformuleringens andet spørgsmål angående, hvorledes filmens budskaber placerer sig i fht. psykologiske teorier. Endvidere søger afsnit 5 at belyse det tredje og sidste spørgsmål angående, hvilke eventuelle implicitte konsekvenser for individet og samfundet, der ligger i filmens menneskeog verdenssyn og kravet om udvikling. Diskussion og sammenfatning foretages løbede i forbindelse med de enkelte afsnit, hvor vi tillige forholder os til problemformuleringen. For afslutningsvist at kunne sætte de forskellige anvendte teorier samt de pointer, vi hver især har fundet frem til, i relation til hinanden, finder vi det uhensigtsmæssigt at dele en afsluttende sammenfatning op mellem os. Derfor sker sammenfatningen i forbindelse med konklusionen i afsnit 6 med henblik på en tværgående besvarelse af problemformuleringen. Vores emne fordrer en bred inddragelse af forskellige retninger og teorier indenfor psykologien jf. studieordningens krav. Vi har derfor ikke indledningsvist lagt os fast på bestemte teoretikere eller en bestemt retning indenfor psykologien og har således ikke et isoleret teoriafsnit. I stedet inddrages retninger, teorier og begreber løbende med udgangspunkt i det eksempel, vi belyser. Således sættes det praktiske eksempel i forgrunden for projektet. Projektets primære emneafgræsning bliver på denne vis en naturlig følge af de emner indenfor psykologien, filmen berører. Herudover har vi valgt at lægge hovedvægten på de psykologiske emner, som fylder mest i filmen, og tildeler således ikke de psykologiske emner, der fylder mindre i filmen som f.eks. intuition og følelser, særlig opmærksomhed. Vi forholder os endvidere nogenlunde nært til filmen, idet vi trækker på citater herfra, dog koncentrerer vi os primært om de overordnede temaer og budskaber, som de enkelte ellers frit flagrende udsagn samles i i den kontekst, filmen skaber. På denne vis forholder vi os som udgangspunkt åbent til filmen, men da vi samtidigt indleder med et historisk og genremæssigt perspektiv, bliver metoden pluralistisk. Flere af de retninger indenfor psykologien, vi inddrager, kan problematiseres. F.eks. er positiv psykologi og kognitiv terapi forholdsvist nye retninger, som stadig er under udvikling. Imens er sundhedspsykologi ikke en retning men blot en disciplin i sin vorden, hvorfor der ikke her indenfor kan identificeres ét fælles begrebsapparat eller idégrundlag. De udvalgte teoretikere, f.eks. Oestrich, Seligman, Elsass og Zachariae kan, på trods af at de arbejder indenfor den evidensbaserede psykologi, kritiseres for samtidigt at læne sig op ad New Age og alternativ behandling, idet de forholder sig aktivt og undersøgende i fht. elementer heri, som f.eks. psykiske teknikkers indflydelse på helbred. I vores undersøgelse af et praktisk

4 eksempel, der befinder sig udenfor det videnskabelige felt, finder vi det dog nødvendigt at benytte teoretikere, der overhovedet tager områderne så alvorligt, at de forholder sig til dem. Der findes et vist sammenfald mellem de begreber, der benyttes i filmen, og de begreber der benyttes indenfor de enkelte teorier og de enkelte psykologiske retninger, til eksempel kan nævnes visualisering og positiv tænkning. Vi forholder os naturligvis bevidste om, at disse begreber bruges forskelligt indenfor de forskellige kontekster, og indholdsmæssigt kan adskille sig meget fra hinanden. 2. Præsentation og genrebestemmelse af The Secret Brugen af virkemidler i The Secret undersøges i forbindelse med en overordnet præsentation af filmen i afsnit 2.1, hvor vi tillige kigger på filmens branding. I afsnit 2.2 uddyber vi, hvad filmens hemmelighed, the secret, består i. Efterfølgende forholder vi filmen til generelle tendenser indenfor New Age og dens genre. Opsummerende for afsnittet diskuteres det, hvorledes disse forhold kan tænkes at ligge til grund for The Secrets popularitet. 2.1 Komposition, stilistiske virkemidler og branding Filmen indledes med en række associationsprægnante og storslåede klip. F.eks. ser vi en ung mand iklædt forhistorisk tøj kopiere nogle dokumenter i en grotte, mens en hær af soldater nærmer sig. Disse klip akkompagneres på lydsiden af stemningsopbyggende musik og hviskende stemmer, mens Byrne fortæller, hvordan hemmeligheden om tiltrækning har været skjult i århundreder, kun kendt af historiens store personligheder. Filmens stilistiske virkemidler, opbygningen af spænding, bidrager i høj grad til, at vi er helt med på, at vi nu præsenteres for en hemmelighed. Stilen bringer i overensstemmelse hermed tankerne over på filmatiseringen af Dan Browns populære værk Da Vinci mysteriet, som The Secret udkommer lige i kølvandet på. Byrne fortæller, hvordan hun har opstøvet nogle af de personer, der i dag kender til hemmeligheden, og disse personer begynder efterfølgende at præsentere hemmeligheden. Som gældende for den øvrige del af filmen akkompagneres udsagnene af stemningsfuld musik og storslåede billedlige illustrationer, mens overgangene fra illustrationerne til de belærende personer er glidende og fantasifulde. I kapitel 2 The secret made simple udpensles loven om tiltrækning. I kapitel 3 How to use the secret forklares det, hvordan man udnytter loven om tiltrækning til at opnå de ting, man ønsker. I kapitel 4 Powerful processes understreges den betydning, vores tanker har, og man rådgives i forskellige øvelser. De følgende og sidste seks kapitler centrerer sig om hvert sit tema, præsenteret som The secret on. Disse temaer udgøres af følgende: penge, forhold, helbred, verden, dig

5 selv og livet. I samtlige kapitler forklares det, hvilken rolle implementeringen af hemmeligheden kan spille for dig i fht. det enkelte tema. Kapitlerne består således hovedsageligt af gentagelser og er variationer over det samme overordnede tema, nemlig loven om tiltrækning, som vi derfor uddyber i afsnit 2.2. Som vi skal se, adskiller The Secret sig ikke bemærkelsesværdigt fra samtidens selvhjælpsbøger indenfor genren, når det kommer til de idéer, den præsenterer. At The Secret alligevel har vundet så enormt indpas på markedet, synes derfor bl.a. at hænge sammen med måden, hvorpå dens idéer er blevet profileret. Først og fremmest har filmmediet flere virkemidler at spille på end litteraturen, som ellers traditionelt har været den primært anvendte udtryksform for selvhjælpsgenren. Dernæst er filmen blevet snedigt markedsført. Man kan bl.a. se reklamer for den i biografen, se de første 20 minutter af filmen gratis på internetsiden youtube.com og besøge filmens hjemmeside på nettet, hvor man kan købe forskellige produkter, der knytter sig til filmen. Forfatteren er endvidere blevet profileret i et så voldsomt eksponeret show som Oprah. Filmens kilder, bl.a. John Gray forfatter af Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus, er endvidere forholdsvist kendte personer, hvilket spiller en central rolle i fht. filmens ethos-appel, hvad vi skal komme ind på senere. Først lidt mere om de stilistiske virkemidler. Mens det skrevne ord er afhængigt af de billeder, som modtageren selv aktivt skaber, anvender filmen som medie både ord, lyd og billeder. Billeder er i princippet flertydige, idet de betydninger, de indebærer, afhænger af den enkelte modtager, men ordene og lydsiden bidrager til at forankre billederne diskursivt. På denne vis spiller de tre former sammen i filmatiseringen af The Secret. I The Secret tjener billederne primært til en illustration af ordene, på den måde, at de medvirker til at føre modtagerens læsning af ordene. Dette gøres fantasifuldt og storslået gennem dygtig brug af forskellige visuelle effekter. Filmens billedside komplementerer indholdssiden, idet brugen af effekter, symboler og fantastiske elementer understreger pointen om, at verden ikke er, som den ser ud til at være. At alt i universet er sammenhængende illustreres bl.a. gennem filmens glidende overgange. På lydsiden benytter filmen sig i høj grad af effekt-lyde og musik. Effekt-lydene benyttes til at understrege det, vi ser, mens musikken benyttes til at understrege og forstærke den stemning, billedsiden udtrykker. Også real-lyd anvendes. F.eks. beder filosof Bob Proctor os om at fokusere på et lille barn, hvorefter billedet skifter over til et barn med en skinger gråd. Billedet skifter tilbage til Bob Proctor, og lyden forsvinder. Bob Proctor foreslår nu, at vi tænker på et barn, vi holder af, og billedet skifter atter, denne gang til et klip af et glad pludrende barn. Real-lydene bruges altså ikke kun til at akkompagnere, hvad vi ser, men også til at føre modtageren igennem forskellige følelser.

6 Indenfor retorikken beskæftiger man sig med afsenders henvendelse til modtager, som den kommer til udtryk ikke blot i den samlede tekst, men også i hele afsenders udtryksform. Man skelner her mellem tre appelformer: logos-, ethos- og pathos-appel (Drotner m.fl. (2000): 165). Logos-appel koncentrerer sig om saglig argumentation, ser logisk på sagen og bruger neutralt ordvalg. Ethos-appel spiller på afsenders karakter og integritet og den tillid, man derfor må have til budskabet, og søger altså at vække modtagerens stabile følelser omkring afsenders personlighed og troværdighed. Pathos-appel søger at vække modtagerens mere letvakte følelser som vrede, harme, begejstring etc. Henvendelsesformen benytter ofte et værdiladet ordvalg og følelsesladet stemmeføring, der taler med store bogstaver. Skønt filmen forsøger at spille på alle tre tangenter, baseres dens argumentation i form af såvel billeder, ord som lyd primært på ethos-appel og pathos-appel. Ethos-appel bl.a. i kraft af brugen af velkendte personer. Pathos-appel bl.a. i kraft af de ovennævnte stilistiske virkemidler samt i kraft af de hårdtslående sætninger, som budskaberne formuleres i og via den konspirationsteori, der præsenteres. Forsøgene på logos-appel sker bl.a. gennem referencer til videnskabelige undersøgelser, der dog, som vi skal se, anvendes problematisk og udenfor deres egentlige kontekst. 2.2 Loven om tiltrækning Følgende er en redegørelse for hemmeligheden, The law of attraction, sådan som den forklares i filmen. Loven om tiltrækning forklares ikke alene som en naturlov men som den stærkeste naturlov i universet. Loven virker altid og hele tiden på alle mennesker. Man er derfor heller ikke nødt til at kende til loven eller forstå, hvordan den virker, for at kunne bruge den. Loven om tiltrækning virker ved, at vores tanker udsender en magnetisk frekvens, som tiltrækker ting, mennesker, oplevelser etc., som har lignende frekvens. Hvis vi ønsker os noget, bliver det til fysisk realitet. Desværre gælder det også den anden vej, hvilket betyder, at vores frygt for sygdom, vores pessimistiske forventninger etc. tillige materialiserer sig. Vi behøver dog ikke panisk at kontrollere alle vores enkelte tanker. Dels er en positiv tanke 100 gange stærkere end en negativ, og dels er det nok at kontrollere vores følelser eller rettere at befinde sig indenfor det positive spekter af følelser, så vi udsender vi en positiv frekvens. Hvis vi ønsker os noget mere specifikt end godt helbred, lykke og fremgang, er dette også muligt. Ved hjælp af visualisering, øvelser og kreative fremstillinger kan vi fokusere vores tanker og frit vælge det, vi ønsker, som var universet et bestillingskatalog. Hvordan tingene i praksis skal manifestere sig, behøver vi ikke tænke på. Hvis bare vi er passionerede nok i fht. vores ønsker, har tiltro til, at de vil realiseres, og forholder os, som om det allerede var sket, så klarer universet resten. Det er dog nødvendigt at forholde sig tålmodigt, da der eksisterer

7 en slags tidsbuffer, som forhindrer øjeblikkelig materialisering af tanker. Denne forsinkelse er fordelagtig, da den forhindrer manifestation af tilfældige tanker, men betyder desværre også, at folk kan miste modet og dermed stoppe realiseringen lige før, den viser sig. At loven om tiltrækning virker i praksis er der angiveligt masser af eksempler på. I det små ses det i form af parkeringspladser, der dukker op, når vi har brug for dem, venner, der ringer, når vi tænker på dem, og dage, der former sig som gode eller dårlige alt efter vores forventninger. På det lidt større plan ses det ifølge filmen i kraft af det faktum, at kun ca. 1 % af verdens befolkning besidder 96% af verdens værdier. De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere, i kraft af deres forventninger og følelser, og fordi eliten ikke har delt hemmeligheden før nu. 2.3 New Age Selv om loven om tiltrækning præsenteres som en naturlov, er det oplagt, at en del af filmens ideer og argumentation rækker ud over videnskabens domæne og først og fremmest giver mening, hvis de tolkes som et udtryk for spiritualitet eller som en del af New Age fænomenet. Da det kan være vanskeligt at adskille New Age fra populærpsykologi og videnskabelig psykologi, har vi valgt at se lidt nærmere på New Age fænomenet for ad den vej at nærme os en afgrænsning. Belysningen af New Age skal desuden bidrage til indsigt i dele af den målgruppe, filmen henvender sig til, og sammen med afsnit 2.4 belyse den sammenhæng, filmen bør ses i. Selve begrebet New Age er problematisk, idet mange tilhængere indenfor bevægelsen helst frasiger sig betegnelsen. New Age begrebet skal derfor i højere grad ses som en religionsvidenskabelig fagterm, der bruges for at kunne beskæftige sig med en række ideer, fænomener og teknikker, der deler en familielighed, end som en betegnelse, miljøet selv identificerer sig med. At beskæftige sig med New Age giver en række problemer, da der på den ene side er tale om et fænomen med klare religiøse træk som f.eks. myter, ritualer og forestillinger om det transcendentale, mens bevægelsen samtidig mangler meget af den struktur, som kendetegner både klassiske og nyreligiøse grupper. Der er nærmere tale om et paradigme end en bevægelse, idet der ikke er nogen overordnet organisation, ingen fast lære, ingen veldefinerede medlemskriterier og ingen generelt anerkendte ledere. New Age er et barn af 60 ernes eksperimenter med alternativ livsstil, rejser til bl.a. østen, kritik af det materialistiske samfund og eksperimenter med stoffer men trækker i stor udstrækning på ældre esoteriske, okkulte, religiøse og filosofiske traditioner. Inspirationskilderne er som sagt mange, og blandt de psykologiske kan bl.a. nævnes den humanistiske psykologi, som vi kommer ind på senere, gestaltpsykologien, den

8 transpersonelle psykologi og Carl Gustav Jung. Jungs teori om arketyper har bl.a. haft betydning for New Age ideen om, at alle religioner deler en fælles kerne. Denne synkretisme, dvs. religionsblanding, er et helt generelt træk indenfor New Age, som har foranlediget betegnelsen det religiøse tag-selv-bord. I praksis består det religiøse tag-selv-bord af ideer, der spredes via bøger, kurser, foredrag, alternative messer, blade, internettet, den almindelige dagspresse m.m. Når mange i det alternative miljø selv ønsker at distancere sig fra New Age betegnelsen, er det bl.a. pga. den udprægede pluralisme. Selv om der generelt er en stor accept af forskellighed og alternative synsvinkler indenfor New Age miljøet, er der også ideer, folk ikke abonnerer på, og som måske endda opfattes som tåbelige. Blandt de mest almindelige ideer er forestillinger om holisme, reinkarnation, synkretisme, selvudvikling. Religionshistoriker Olav Hammer nævner tillige følgende udbredte ideer, som kan optræde alene eller i forskelligartede kombinationer hos den enkelte New Age tilhænger eller gruppering: 1) At hele universet udgør en ubrudt helhed. 2) At der findes en retning i helheden. Det er menneskets bevidsthed, som skaber dets ydre omstændigheder, ikke omvendt. 3) At denne helhed er gennemsyret af en kraft eller energi, som kæder os sammen med kosmos. Denne kraft kan ses som en form for immanent guddommelighed. 4) At mennesket har vanrygtet forholdet mellem krop og sjæl. For at opnå sundhed må krop og sind ses som en enhed. 5) At der er andre, måske bedre, veje til viden end dem, vi følger, når vi observerer med vores sanser eller bruger vores fornuft f.eks. intuitive indsigter. 6) At mennesket står foran en ny åndelig tidsalder, hvor vi vil lægge materialisme og videnskabeligt snæversyn bag os (Hammer (1997):18). Hovedparten af disse budskaber optræder, som vi skal se, i en eller anden form i The Secret. Filmens ideer er altså ikke nye men trækker derimod på en række almindelige forestillinger indenfor New Age. Denne opfattelse understøttes yderligere af, at hovedparten af filmens bidragsydere i forvejen har en mangeårig karriere bag sig som forfattere indenfor samme selvudviklingsgenre, som The Secret tilhører 1. Desuden er det forholdsvist nemt at finde andre forfattere, som lægger sig tæt op af filmens centrale budskaber. Til eksempel kan nævnes Shakti Gawain, som er en af de forfattere, der siden 80 erne har udgivet populære bøger om visualisering, hvor en af hovedpointerne har været, at universet fungerer som et spejl for vores tanker og forventninger, og at vi på den måde selv skaber vores virkelighed på godt og ondt (ibid. 172). Et budskab, som ikke adskiller sig fra The Secrets lov om tiltrækning. Shakti Gawain skriver f.eks. i 1995: 1 Af de 23 bidragsydere, der optræder, kan der bestilles bøger af de 19 over amazon.com. Hovedparten af disse bøger ser ud til at beskæftige sig med emner indenfor selvudvikling, populærpsykologi, New Age og økonomisk fremgang.

9 The Law of Radiation and Attraction. This is the principle that whatever you put out into the universe will be reflected back to you. "As you sow, so shall you reap" What this means from a practical standpoint is that we always attract into our lives whatever we think about the most, believe in most strongly, expect on the deepest levels, and/or imagine most vividly. When we are negative and fearful, insecure or anxious, we often attract the very experiences, situations or people that we are seeking to avoid (Gawain, Shakti (1995)). Det, der adskiller The Secret i fht. en del af det mere spirituelle New Age litteratur, er, at de religiøse budskaber er forholdsvist afdæmpede og delvist er blevet erstattet af tilsyneladende videnskabelig argumentation. Dette, at filmen tilsyneladende argumenterer videnskabeligt og præsenterer en spiritualitet, der ikke umiddelbart forpligter brugerne i fht. en specifik religion, gør formentlig filmen mere spiselig for den del af publikummet, som alene ser filmen som en præsentation af metoder til succes uden nødvendigvis at forholde sig til filmens mere religiøse eller spirituelle budskaber. At der bruges videnskabelig inspireret argumentation er heller ikke ualmindeligt for New Age. New Age har altid haft et had/kærlighedsforhold til videnskaben, særligt biologien og fysikken. På den ene side ses videnskaben som mekanistisk, begrænset og uden vilje til at inddrage det åndelige. På den anden side vil man gerne se en sammensmeltning af videnskab og åndelighed og bruger gerne henvisninger til videnskaben for at hævde, at noget sådant er undervejs. Dette ses bl.a. i The Secrets påstand om, at videnskabsfolk, religiøse lærere, politikere etc. alle er enige, samt i brugen af tilsyneladende videnskabelige begreber som bl.a. magnetisk frekvens, energi og naturlov. Som i The Secret bruges begreberne dog ofte på en helt anden måde end i videnskaben og uden nogen form for definition eller kontekst. F.eks. forklares det, at alle mennesker har energi nok i kroppen til at oplyse en hel by, uden det forklares, at en sådan udnyttelse af vores energipotentiale ville kræve, at vores atomer blev udnyttet i en atomreaktor. I stedet bruges udsagnet tilsyneladende til at antyde et uudnyttet potentiale i mennesket samt et holistisk verdenssyn. Videnskabsfolk bruges også ofte som autoriteter, selv om de tit udtaler sig udenfor deres fagområde. Det ser vi også med kvantefysikerne i The Secret, der mere udtaler sig om filosofiske eller psykologiske emner end fysiske. At det netop er kvantefysikere, der benyttes, er heller ikke overraskende. Siden 1970 erne har særligt kvantefysik og relativitetsteorien været populære teorier indenfor New Age (Hammer (1997): 194 ff). Dels har forfattere som Fritjof Capra hævdet en sammenhæng mellem østlig tankegang og den nye fysik, og dels har New Age altid haft en forkærlighed for det, Hammer kalder eksotiske kræfter i forskningens yderste forpost (ibid. 200). I New Age bruges begreber fra kvantefysikken bl.a. til at hævde en videnskabelig støtte bag ideen om, at alt er energi, og at alt hænger sammen (holisme). Disse ideer optræder også i The Secret,

10 hvor de bl.a. bruges til at sandsynliggøre tankens mulighed for at påvirke og ændre den fysiske virkelighed. En sådan udlægning af kvantemekanikken har dog intet at gøre med kvantemekanik, og The Secrets kvantefysikere er da også udenfor filmens rammer mere kendte fra andre sammenhænge. F.eks. er John Hagelin kendt for at bekæmpe alt fra dårlig økonomi til terrorisme ved hjælp af organiseret gruppemeditation 2. På baggrund af den måde, hvorpå lignende udsagn bruges indenfor New Age, virker det mest frugtbart at tolke de tilsyneladende pseudovidenskabelige udsagn som udtryk for spirituelle ideer, der udtrykkes ved hjælp af ord lånt fra videnskaben, end som bevidste forsøg på vildledning eller manipulation af modtagerne. 2.4 Genren The Secret placerer sig med sit fokus på positiv tænkning indenfor en veldefineret genre. I det følgende slår vi kort ned på de væsentligste træk ved filmen, som lægger sig nært op af genren. Idéerne om positiv tænknings virkning har floreret indenfor selvhjælpsgenren siden slutningen af 1800-tallet. Gennem en analyse af de bedst sælgende selvhjælpsbøger, der i perioden fra det 19. århundrede og op til i dag har haft fokus på positiv tænkning, undersøger Louise Woodstock i artiklen Vying construction of reality, hvordan denne genre har anvendt religiøse, videnskabelige og spirituelle forestillinger til at styrke validiteten af dens centrale koncept om positiv tænkning. Woodstocks analyse er interessant, fordi den gør det muligt at sammenholde The Secret med de aktuelle tendenser, man kan spore i dens genre. Gennem årene har genren i stadig højere grad bevæget sig væk fra religiøse og spirituelle forestillinger til i højere grad at anvende psykologiske og videnskabelige begreber til at påvise effekten af positiv tænkning (Woodstock (2005): 156f). Endvidere har genren udviklet sig i retning af, at fokus ligger på individets egne interesser, mens institutioner som familie og stat betragtes som hæmmende for udviklingen af det sande individ (ibid.). For så vidt er The Secret, som vi skal se, i overensstemmelse med genren. Woodstock peger endvidere på, at selvhjælpsmarkedet i dag er kendetegnet ved et meget stort udbud, hvorfor branding er blevet et yderst væsentligt element for genren (ibid.). Noget af det, man arbejder udfra indenfor branding, er, at publikum blandt det store udbud typisk vælger det kendte og genkendelige produkt. Dette understreger vigtigheden af den solide markedsføring, der ligger bag The Secret samt betydningen af, at de deltagende i filmen og bogen hver især repræsenterer et selvstændigt brand. Brandingen af The Secret er endvidere i overensstemmelse med den tendens, at man i genren aktuelt forsøger at engagere og inddrage læseren bl.a. via 2

11 kommunikation og interaktion over internettet (ibid.), idet filmen har et stort internetcommunity. Woodstock påpeger endvidere, at selvhjælpsgenren nu om dage er præget af bulletpoint spirituality, som er indoptaget fra den præsentationsstil, erhvervslivet lagde for dagen i 1990 erne (ibid. 170). Dette begreb dækker over, at komplekse og væsensforskellige koncepter overforenkles ved, at de forsimples og præsenteres i sammensat form. Woodstock argumenterer for, at bulletpoint formen: gives you the outcome, but it removed the process (ibid. 170), og mener hermed, at selvhjælpsgenrens idéer om tankens kraft siden genrens etablering har bevæget sig i retning af et fokus på udfaldet (sundhed, rigdom, glæde etc.), uden at tilbyde en klar idé om, hvordan man opnår det. The Secret følger denne tendens, idet den ekstremt reduktionistisk forklarer alt ud fra loven om tiltrækning, bruger løsrevne hårdtslående udsagn og slår på, at man ikke behøver forstå systemet for at bruge det. 2.5 Diskussion Som det fremgår, adskiller The Secret sig ikke væsentligt fra den brede selvudviklingsgenre, den hører ind under. Samtidigt trækker den på typiske tendenser og ideer indenfor New Age dog med en tilstrækkelig nedtoning af de spirituelle og religiøse elementer og vægtning af tilsyneladende videnskabelig argumentation til, at budskabet bliver spiseligt for det bredere publikum, som kan vælge at bruge filmens redskaber uden at forholde sig nærmere til de moralske og religiøse implikationer. Samtidigt så vi, at The Secret spiller usædvanligt dygtigt på visse stilistiske virkemidler og appelformer, og vi vurderer, at The Secrets popularitet tillige udspringer af den udprægede brug af pathos- og ethos-appel samt af den generelt solide markedsføring bag produktet, der, som Woodstock påviser, er vigtig, hvis produktet skal adskille sig fra det omfangsrige udbud på selvudviklingsmarkedet i dag. Samtidigt spiller det med største sandsynlighed en væsentlig rolle, at The Secret repræsenterer et syn på mennesket som bestående af ubegrænset potentiale. Siden selvudviklingsbølgen for alvor begyndte at rulle ind over os i 1960 erne og 70 erne, har danskere ifølge Eriksen høj grad taget selvudviklingstankegangene til sig i alle lag af samfundet. Mange af dagens danskere læser selvhjælpslitteratur, går i terapi og tager på selvudviklingskurser i både privat og arbejdsmæssigt regi: Med andre ord forstår og former vi os selv og vores samfund i lyset af selvudviklingstankens metaforer og idéer (Eriksen (2005): 109f). Selvhjælpsbølgen kan betragtes som udtryk for, at menneskets identitetsdannelse i stadig højere grad ses som et offentligt projekt. Udover at skulle bruge flere timer på arbejdspladsen tvinges vi f.eks. konstant til at arbejde med os selv for at forblive konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Ifølge Brinkmann kommer

12 selvudviklingsmedierne den enkelte til undsætning på dette område (Brinkmann in Knorrenborg (2007): 3). The Secrets popularitet kan med andre ord også bero på, at den hævder at kunne sætte skub i modtagerens personlige udvikling, så han eller hun hele tiden er et skridt foran både på det professionelle og private område. 3. Positiv psykologi og kognitiv terapi I The Secret optræder mange populærpsykologiske udsagn, og som nævnt er det ofte vanskeligt at afgøre, hvornår inspirationen er psykologisk, og hvornår den kommer fra New Age eller populærpsykologi. Det er dog vores indtryk, at filmen faktisk indeholder en række pointer, som kan genfindes indenfor psykologien. Mange af udsagnene er så generelle, at de ville kunne belyses ud fra flere forskellige teorier, men det er vores opfattelse, at den mest oplagte sammenligning findes i fht. den positive psykologi samt i fht. kognitiv terapi. Desuden har vi valgt at introducere den humanistiske psykologi, da den har været en vigtig bidragsyder til både New Age og til selvudviklingsbølgen. Sammenligningen med den positive psykologi er valgt, fordi den ligesom selvudviklingsgenren har fokus på udvikling af uudnyttede menneskelige potentialer, samt positive følelser indflydelse på vores livskvalitet og helbred. Sammenligningen med den kognitive terapi er valgt, fordi man her, ligesom i The Secret, har fokus på betydningen af vores tankemønstre og mulighederne for ændringer af disse ved hjælp af forskellige teknikker. Både den positive psykologi og kognitionspsykologien er forholdsvist nye fænomener i Danmark, og det er først indenfor de seneste år, at de har fået en vis gennemslagskraft. Den første danske bog, der gav anvisninger på kognitive behandlingsmetoder ved forskellige psykiske lidelser, udkom i 1995, men siden er der kommet et væld af kurser, foredrag og uddannelsesforløb om emnet (Rosenberg (2007): 15). Den positive psykologis historie i Danmark er endnu kortere, og det er tilsyneladende først og fremmest erhvervslivet, der har taget den til sig, hvilket er sket indenfor de seneste fem til ti år med stigende entusiasme. I foråret 2007 blev dette understreget ved etableringen af Universe Research Lab, som startede med et budget på 37 millioner kroner, som over fem år bl.a. skal gå til forskning med udgangspunkt i positiv psykologi. Samtidig arbejder flere erhvervsfonde på at etablere Ph.d. stipendier indenfor området (Erhvervsbladet 2007). 3.1 Humanistisk psykologi Den positive psykologi tager sit udgangspunkt i den humanistiske psykologi, som blev grundlagt af Abraham Maslow, Carl Rogers, Rollo May mfl. i starten af 60 erne, som en del af tidens reaktion mod mekanistiske og materialistiske aspekter af den vestlige kultur. Den

13 humanistiske psykologi opfattede sig selv som et alternativ til den eksisterende behaviorisme og psykoanalyse, som mentes at reducere mennesket til mekaniske robotter eller fokusere på sygelighed. Den humanistiske psykologi lagde i stedet vægt på menneskets styrker og positive egenskaber, bevidste oplevelser, fri vilje og opfyldelsen af menneskeligt potentiale via selvrealisering indenfor bl.a. kunst, videnskab, politik, humanisme m.m. (Schultz (2004): 461ff). Den humanistiske psykologis menneskesyn kan ses som dynamisk-holistisk. Dvs. at mennesket ses som en helhed, der ikke blot kan reduceres til elementer og funktioner, samt som værende i stand til at udvikle sig gennem hele livet i stedet for at være bestemt af sin tidlige barndom, som man mente i den tidlige psykoanalyse (Bovbjerg (2001): 186). Abraham Maslow, en af de vigtigste grundlæggere af den humanistiske psykologi, er i dag mest kendt for sin behovspyremide, som bygger på ideen om, at vores basale fysiske behov og sikkerhedsmæssige behov må tilfredsstilles, før der bliver mulighed og behov for at tilfredsstille vores mere følelsesmæssige og sociale behov for bl.a. kærlighed, tilhørsforhold og agtelse. Først når alle disse behov er tilgodeset, er mennesket i stand til at opfylde det Maslow opfatter som en iboende trang til selvaktualisering, hvilket vil sige en udvikling og opfyldelse af personligt potentiale. Maslow studerede selvrealisering med udgangspunkt i en lille gruppe mennesker, som Maslow selv identificerede som selvrealiserende. Denne gruppe af psykisk sunde, uneurotiske og selvaktualiserende mennesker udgjorde dog ifølge Maslow kun ca. 1 % af befolkningen. I fht. menneskesyn anså Maslow mennesket som værende godt af natur, og i besiddelse af evnen til selvrealisering. Når der alligevel var onde mennesker, og det kun var ca. 1 %, der var selvrealiserende, var det pga. uheldig opdragelse, som var skyld i begrænsninger, neuroser og psykisk sygdom. Hvis disse begrænsninger blev fjernet, ved at den enkelte frigjorde sig fra sin opdragelse og fandt ind til sin autentiske kerne, så ville han eller hun også instinktivt handle rigtigt og ansvarligt (ibid. 184f). I 60 erne blev Maslow en berømthed og en slags helt eller guru for counter culture bevægelsen (Schultz (2004): 461ff), og han var bl.a. involveret i kurstedet The Esalen Institute, som var med til at danne grundlag for The Human Potential Movement og flere alternative terapier og teorier, herunder Maslows egen transpersonelle psykologi, som han grundlagde i 1970 (Ramstedt (2007): 194, Hammer (1997): 66f). Maslows forskning er siden blevet kritiseret for at være uvidenskabelig, bl.a. på baggrund af det meget lille sample, som han beskæftigede sig med, og på grund af den meget begrænsede forskningsmæssige underbygning af teorier (Schultz (2004): 466f). Den humanistiske psykologi fik aldrig den store gennemslagskraft som selvstændig retning, men til gengæld er mange af ideerne blevet optaget i den øvrige psykologi, herunder den humanistiske psykologis menneskesyn. Desuden

14 har den humanistiske psykologi haft stor betydning indenfor New Age og moderne managementteori (Bovbjerg (2001):184f, Schultz (2004): 470f). 3.2 Positiv psykologi Den positive psykologis udenlandske historie er ikke meget længere end den danske. Præsidenten for American Psychological Association, Martin Seligman, talte ved et symposium om optimisme og håb i 1998, hvor han bl.a. opfordrede til et øget fokus på menneskets mere positive sider og egenskaber som supplement til det eksisterende fokus på sygdom og negative følelser. Seligmans tale blev positivt modtaget, og efterfølgende skete der en markant stigning i antallet af studier, artikler og bøger med fokus på positive følelser, ligesom der ved flere universiteter er oprettet kurser eller centre med fokus på positiv psykologi (Myszak & Norby (2006): 4). I 2000 havde APA fagbladet American Psychologist et 200 siders langt særnummer om positiv psykologi. Forordet af Seligman og Csikszentmihalyi bærer tydeligt præg af, at de ikke kun ønsker en deskriptiv men også normativ psykologi. Forfatterne opfordrer til, at man fra akademisk side påtager sig et ansvar for verdenssamfundets udvikling, og at man fra psykologiens side bidrager ved at dokumentere, hvad der skal til for fremme velfærd, positive individer og sunde samfund. Som de skriver: psychologists will learn how to build the qualities that help individuals and communities, not only to endure and survive, but also to flourish (Seligman & Csikszentmihalyi (2000): 13). Den eksisterende psykologi kritiseres for et alt for ensidigt fokus på sygdom og modgang og for at vide for lidt om, hvordan raske mennesker klarer sig under gunstige forhold. I stedet ønsker man sig en psykologi, der også beskæftiger sig med følelser som glæde, lykke, tilfredshed, håb og optimisme og gode menneskelige egenskaber som kærlighed, mod, sociale færdigheder, tilgivelse, æstetik, originalitet, spiritualitet, talent og visdom. Man skal kort sagt ikke kun helbrede eller forbygge men også beskæftige sig med alle de ting, der gør livet værd at leve, og de muligheder, der er for at fremelske det bedste i folk. I fht. de praktiserende psykologer opfordrer forfatterne til, at man i stedet for kun at koncentrere sig om at reparere skader også skal sætte fokus på at fremme klienternes positive sider og egenskaber, og at man prøver at gøre op med opfattelsen af klienterne som passive ofre. Som i den humanistiske psykologi tiltros individet evnen til at træffe valg og til at udvikle sig (ibid. 7). Den positive psykologi er ikke et nyt paradigme men ifølge Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi, nærmere et supplement til den eksisterende psykologi (Nielsen (2007): 16). Umiddelbart ser det da heller ikke ud til, at man i forskningen adskiller sig metodemæssigt fra den øvrige psykologi. Meget eksisterende forskning inddrages, f.eks. forskning i forebyggelse

15 og modstandskraft, og ny forskning foretages med udgangspunkt i en erklæret målsætning om, at forskningen skal være metodisk stringent og empirisk valideret (Myszak & Norby (2006): 5). Som det fremgår, har den positive psykologi en lang række fællestræk med den humanistiske psykologi, men dog med den store forskel, at man som sagt arbejder evidensbaseret. Csikszentmihalyi anerkender arv til den humanistiske psykologi men kritiserer dele af den for at have været så fokuseret på individet, at kollektivet blev glemt, og for at have inspireret til bølgen af uvidenskabelige selvhjælpsbøger og alternative behandlingsmetoder (Seligman & Csikszentmihalyi (2000): 7). Siden opfordringen i American Psychologist har Martin Seligman og Csikszentmihalyi udgivet en række bøger med udgangspunkt i positiv psykologi, som retter sig mod det brede publikum, og som derfor ofte vil finde en placering på samme hylde som de selvhjælpsbøger, som Csikszentmihalyi forholder sig kritisk til. I Danmark har vi set et lignende initiativ fra Irene Oestrich, som i samarbejde med Antonia Sumbundu har udgivet bogen Livskraft - hvordan du kan bruge den positive psykologi, hvor den positive psykologis principper kombineres med metoder fra den kognitive terapi. Hvis vi sammenligner de optimistiske og delvist normative budskaber fra den positive psykologi med The Secret, er det muligt at finde både lighedspunkter og forskelle. En af de mest tydelige forskelle består i, at hvor The Secrets forklaringer på den ene side er meget simple, dvs. at alt forklares ud fra princippet om tiltrækning, så kræver de også en metafysisk kobling, hvor almindelige naturkræfter ophæves og erstattes af religiøse principper fra New Age. Til sammenligning er det en klar målsætning for den positive psykologi at være evidensbaseret, og den trækker på forskning indenfor mange områder, hvilket også betyder, at forklaringerne er noget mere nuancerede og mangfoldige og derfor også noget vanskeligere at formidle. Dette ses f.eks. i Livskraft, der på trods af den letlæselige stil introducerer mange teorier og begreber og dermed giver en noget mere nuanceret og realistisk indgangsvinkel til positiv tænkning, som kræver lidt mere af læseren. En anden forskel består i, at hvor The Secret hævder at kunne lære individet at ændre verden ved hjælp af tankens kraft, så er den positive psykologis målsætninger på én gang både større og mindre. Større fordi man ønsker at ændre verden for alle mennesker, ikke kun en selvudviklende elite, og mindre, fordi man trods alt ikke tiltror tankerne helt så meget magt, som man gør blandt The Secrets formidlere. F.eks. medtænker den positive psykologi også mange andre faktorer, som sociale, biologiske og kognitive, der har betydning for individets muligheder. En tredje forskel består i de mål, der stræbes efter. I The Secret er målsætningerne lykke, godt helbred og rigdom, men hovedparten af eksemplerne handler om tilegnelsen af (status)objekter som smykker, cykler,

16 store biler og huse. Selv relationer til andre mennesker ser delvist ud til at gælde efter samme princip. Man ønsker sig en partner af en bestemt type, men de sociale relationer og deres betydning berøres ikke nærmere. I den positive psykologi er der måske nok samme ønske om lykke, godt helbred og fremgang, men vægten ligger et andet sted. I Livskraft ser vi f.eks., at Oestrich tager udgangspunkt i Maslows behovspyramide, og under afsnittet sociale behov skriver hun bl.a.: Materielle goder er sjældent et mål i sig selv, men et middel til at opnå noget andet. Uheldigvis er det også ofte en kilde til ulykke, fordi goderne hurtigt mister deres tilfredsstillende virkning (Oestrich (2004):18). I stedet peger Oestrich på betydningen af selvtillid og selvværd, positive menneskelige egenskaber, harmoni, selvrealisering, sociale relationer og livskvalitet gennem bl.a. meningsfuldt arbejde, æstetiske oplevelser og spiritualitet. Som det ses i Irene Oestrichs arbejde, er den kognitive terapi en af de terapiformer, der kan kombineres med positiv psykologi, hvorfor vi ser nærmere på denne terapiform i næste afsnit. 3.3 Kognitiv terapi The secret refererer løbende til loven om tiltrækning. Loven om tiltrækning skulle ifølge filmen betyde, at lige tiltrækker lige, og at tanker skaber det, de omhandler. Dette princip bruges både i fht. den enkeltes identitet, hvor tankerne konstruerer, hvem vi er, i fht. vores liv, hvor vores ønsker skaber både muligheder og begrænsninger, og i fht. det fysiske univers som sådan. Nedenfor vil vi med udgangspunkt i den kognitive terapi se lidt nærmere på tænkningens betydning for vores identitet og muligheder. Den kognitive terapi, også kaldet kognitiv adfærdsterapi, blev grundlagt af Aaron T. Beck i slutningen af 1960 erne og var i sin oprindelse et forsøg på at tilbyde depressive patienter en mere effektiv behandling end den, der kunne tilbydes i den daværende psykoterapi. Siden da har den kognitive terapi udviklet sig og er i dag den fortrukne terapiform ved en række almindeligt forkomne psykiske lidelser som depression, angst, forbier, tvangshandlinger, skizofreni, misbrug m.m., samt i forbindelse med coaching indenfor idræt, erhvervsliv og selvudvikling. Terapien sætter tænkningen i centrum, og arbejder med betydningen af vores tankemønstre i fht. følelser, adfærd og livsførelse. Behandlingen er rettet mod at løse helt konkrete problemer, og behandlingsforløbene er forholdsvis korte (Mørch & Rosenberg (2005): 17ff. og Sct. Hans Hospital (2006)). Den kognitive terapi har som meget anden humanistisk videnskab et fænomenologisk og konstruktivistisk udgangspunkt. Denne baggrund betyder, at man indenfor kognitiv terapi ikke mener at have adgang til en objektiv sandhed, men at sandhed og mening ses som et produkt, der aktivt skabes i kraft af menneskelig tolkning samt i kraft af kognitive strukturer

17 og processer i individet. Virkeligheden kan ikke betragtes og beskrives helt objektivt men vil altid blive tolket både i kraft af sansningen og den efterfølgende bearbejdning og beskrivelse. Der er dog selvsagt ikke tale om en radikal konstruktivisme, hvor alle udlægninger af virkeligheden ses som lige gode, eller hvor virkeligheden bliver et rent tankeprodukt, sådan som det tilsyneladende er tilfældet i The Secrets ekstreme konstruktivisme. Det fænomenologiske og konstruktivistiske udgangspunkt betyder i stedet, at man til forskel fra den klassiske psykodynamiske ikke forsøger at finde en virkelig mening bag klientens udsagn men anerkender, at der i udsagnet ligger en sandhedsværdi, som tages alvorligt (Mørch & Rosenberg (2005): 19f). Denne sandhed kan dog være fordrejet eller på anden måde uhensigtsmæssig for klienten, hvilket kan udmønte sig i følelses- eller adfærdsmæssige problemer. Den kognitive terapi er opbygget omkring fire principper: psyko-edukation, kognitiv behandling, adfærdsterapi og social færdighedstræning (Genter & Jensen (2000): 84). Gennem hele forløbet spiller klienten selv en meget aktiv rolle, og det opfattes som centralt, at klienten via psyko-edukation får indsigt i både sin diagnose og de metoder, der anvendes i terapien. Formålet med terapien er som sagt at ændre klientens uhensigtsmæssige tankemønstre og handlinger, og dette kan kun gøres, hvis klienten selv spiller en aktiv rolle i afdækning af problemer og bearbejdning af tankemønstre. I tillæg sikrer den aktive inddragelse af klienten, at denne efter terapiens ophør kan hindre tilbagefald samt fortsætte med at benytte de metoder, som har vist sig effektive under behandlingen (Mørch & Rosenberg (2005): 30). I tillæg til samtalerne er klienten aktiv mellem sessionerne, hvor der f.eks. skrives dagbogsnotater, udfyldes skemaer, så reaktioner og ændringer kan belyses, og laves forsøg med f.eks. at opsøge vanskelige situationer efter evt. at have øvet dem via visualisering eller rollespil. Gennem denne form for adfærdsterapi og social færdighedstræning indlæres nye tanke- og handlingsmønstre. Teorien bag den kognitive behandling bygger dels på psykoterapeutiske principper og dels på moderne kognitionspsykologi. Vi vil i det følgende berøre nogle af de væsentligste begreber i kognitionsterapien, som er knyttet til tankeprocesser, herunder begrebet skemata, som er hentet fra kognitionspsykologien. Skemata er generelle strukturer i tænkningen, som både har betydning for vores selvbillede og vores tolkning af verden. Skemata er normalt stabile og opleves som sandheder, hvilket gør dem vanskelige at ændre, særligt hvis de er tilegnet tidligt i livet (Mørch & Rosenberg (2005): 24, Oestrich (2004): 80f). Gennem terapien identificeres negative skemata, og via dialog bliver de mere beviste, deres rationale efterprøves, og de ophæves eller omstruktureres, så de bliver mindre negative eller mere nuancerede. I The Secret møder vi flere eksempler, som delvist kan belyses ud fra

18 skematamodellen. Det gælder f.eks. beskrivelsen af, hvordan negative eller positive forventninger til egne evner kan virke som selvopfyldende profetier, eller hvordan en hel dag kan forløbe positivt eller negativt alt efter forventningerne. Til begrebet skemata er knyttet begrebet forvrængning. Forvrængninger er den form for fejlperceptioner, der er knyttet til opretholdelse af negative skemata og dysfunktionelle tanker. Dette kan f.eks. være selektiv abstraktion, hvor dele af virkeligheden ignoreres, overgeneralisering, hvor oplevelser fra én sammenhæng overføres til alle lignende situationer, og personalisering, hvor personen tror, at alt hvad der sker, er rettet imod ham (Mørch & Rosenberg (2005): 29f). I fht. The Secrets eksempler med f.eks. den homoseksuelle mand, der synes, at alle mobber ham, kan forvrængning være med til at belyse, hvorfor en ændring i tankemønstre tilsyneladende ændrer virkeligheden, da det ændrede skema f.eks. kan betyde en ændring i de data, der bliver bearbejdet, og den måde, de bearbejdes på. Dysfunktionelle antagelser (DA) adskiller sig fra skemata, i og med at et skema er knyttet til en indlæring, som har fundet sted i løbet af individets liv, hvor skemaet fungerede som en brugbar tolkningsramme. Selv-skemaet jeg er ikke god nok kan f.eks. være knyttet til personens interaktion med en specifik lærer. DA er ikke knyttet til specifik indlæring og er endvidere mindre rigide og mere foranderlige end skemata, selv om de ofte delvist består af disse. Ofte har de form af toleddede udsagn, som er handlingsanvisende som f.eks. jeg er ikke god nok, derfor kan jeg lige så godt opgive. DA kan hermed fører til dysfunktionelle handlingsstrategier (Mørch & Rosenberg (2005): 25). Negativ automatisk tænkning (NAT) er den understrøm af negative tanker, som f.eks. findes hos depressive patienter. Disse tanker er konkrete tanker, som er knyttet til situationen, men de er dysfunktionelle i fht. denne, som f.eks. den depressives urealistisk negative tolkninger. NAT har form af eksplicitte udsagn eller forestillinger, og de kommer uvilkårligt i situationen. Deres negative indhold kommer fra de negative skemaer, som samtidig er på spil. I vores eksempel overfor kan det f.eks. være tanker af typen han syntes, jeg er pinlig eller han er skuffet over mig (ibid. 24ff). Specifikke automatiske negative tanker kan ofte ændres via en enkelt session, men det kan til gengæld tage uger eller måneder, før en ny antagelse er blevet stabiliseret og opleves som troværdig af klienten. På baggrund af kognitionsterapiens erfaringer med skemaer, dysfunktionelle antagelser og automatiske negative tanker, virker det rimeligt at støtte The Secrets påstand om, at vores tanker og forventninger har stor betydning for vores livsmuligheder og identitet. Dels har de betydning for, hvordan vi opfatter os selv og tolker vores oplevelser, men de har også betydning for, hvordan vi opleves og mødes af andre. Ligeledes er der en vis logik i nogle af de metoder som f.eks. visualisering af ønskede situationer, psykodrama og wish boards som

19 benyttes til ændring af gamle tankemønstre og etablering af nye. Man kan ikke ændre virkeligheden ved hjælp af visualisering, sådan som The Secret lover, men det virker rimeligt at antage, at man kan bruge metoder som bl.a. visualisering til at støtte indlæringen af nye tanke- og handlingsmønstre, sådan som det i en noget anderledes form sker i forbindelse med kognitionsterapiens adfærdsterapi og sociale færdighedstræning. Hvor godt man bliver hjulpet af filmen alene kan dog problematiseres. Det virker f.eks. tvivlsomt, at vi uden videre kan ændre fastgroede skemata eller uhensigtsmæssige handlingsmønstre alene i kraft af en bevist beslutning. Som nævnt er skemaer vanskelige at ændre, og det kan kræve hjælp fra en uddannet behandler bare at identificere dem, særligt hvis de bliver opretholdt ved hjælp af forvrængninger, som jo netop beskytter skemaerne mod kritisk vurdering. Samtidig optræder automatiske tanker uvilkårligt, og vores følelser er ofte udenfor vores beviste kontrol. Dette kan gøre det umuligt at tænke positive tanker, når vi konfronteres med noget følelsesmæssigt udfordrende, lige meget hvor hårdt vi prøver (Oestrich (2004): 60). Hvis der tillige er tale om personer, der lider under behandlingskrævende problemer, så er det yderligere problematisk. Oestrich peger flere steder på, at kognitiv terapi kræver professionelt uddannede terapeuter: Lige som det er utænkeligt at lade andre end specialiserede kirurger operere dårlige hjerter, så bør det også være utænkeligt at lade ikke-specialiserede psykoterapeuter foretage terapeutisk intervention (ibid. 15). Skepsisen overfor uuddannede terapeuter kommer tilsyneladende af erfaring med fupterapeuter, som har misforstået den kognitive terapis ide om positiv tænkning og har givet deres klienter den opfattelse, at det bare handler om at tænke positivt. Hvis klienterne lider af moderat angst og depression, og det ikke lykkes at tænke positive tanker, mener Oestrich, at det kan blive endnu en grund til selvbebrejdelser og destruktiv tænkning, som passer fint ind i deres dysfunktionelle skema (ibid. 94f). Yderligere er det et oplagt problem, at The Secret ikke nøjes med at arbejde med vores tolkninger men også lover, at virkeligheden retter sig efter dem. Som Irene Oestrich påpeger, kan vi ikke fjerne rodet på vores skrivebord blot ved at tænke det væk, ligesom vi er nødt til at forholde os til livets eksistentielle forhold (ibid. 53, 83). Hvis ikke dette sker, kan den positive tænkning blive til virkelighedsflugt: Positive tanker kan være befriende, men man kan også godt bruge positiv tænkning i en overdreven form, og så er det som regel blot en anden form for undvigelse og manglende kapacitet til at forholde sig til livets mere dystre sider (ibid. 89).

20 4. Sundhedspsykologi Et af de mere konkrete områder, hvor filmen fremhæver, at positiv tænkning spiller en væsentlig rolle, er i fht. forebyggelse og helbredelse af fysisk sygdom. Forbindelsen mellem positiv tænkning og helbred tildeles betydelig opmærksomhed i filmen, og relativt tidligt afsløres det synspunkt, at sygdom er noget, man tiltrækker sig, fordi man fokuserer på det. Som eksempel på, at vores kroppe er produkter af vores tanker, fremhæves placeboeffekten, hvor det forklares, at placebo kan have den samme hvis ikke til tider en endnu større effekt end reel medicin (filosof, John F. Demartini, TS). Grundidéen i filmen er, at universet af natur kun består af godhed og sundhed. Når du lader denne universets sundhed strømme igennem dig, har du det godt, og når du strider imod, bliver du syg. Demartini forklarer, at vores fysiologi skaber sygdom for at lade os vide, at vi mangler, hvad han kalder, et balanceret perspektiv : Our fysiologi creates disease to give us feedback, to let us know that we have an unbalanced perspective, that we are not loving and that we are not thankfull. Implicit i denne tankegang ligger selvfølgelig den problematiske forestilling, at vi selv er skyld i sygdom, at den har manifesteret sig i os, fordi vores tanker ikke er taknemmelige og kærlige nok. Endvidere fremhæves det, at alle diagnoser og sygdomme er resultater af stress (læge, Ben Johnson, TS). Spørgsmålet bliver herfra, om man så også ved tankens kraft kan helbrede sin sygdom. Kapitlets to eksempler Cathy Goodman og Morris F. Goodmann svarer entydigt ja på dette spørgsmål. Førstnævnte forklarer, hvordan hun ved at visualisere sig selv som helet og se sjove film blev helet helt for brystkræft i løbet af 3 måneder uden kemoterapi eller stråler. Mens andennævnte på trods af, at lægerne dømte ham til lammelse resten af livet, rejste sig fra sengen og gik ved hjælp af koncentreret visualisering. The Secrets idéer læner sig, om end kun til en vis grænse, op ad nogle af de idéer, der arbejdes med indenfor feltet sundhedspsykologi. Her er det dog først og fremmest værd at bemærke, at sundhedspsykologi er en disciplin i sin vorden, og at man her indenfor arbejder ud fra det vilkår, at sundhedsbegrebet er flydende og foranderligt og dermed vanskeligt at definere klart og enstemmigt (Juul Jensen (1994): 17f). Som udgangspunkt synes den grundantagelse, som filmen repræsenterer, altså at psyke og soma spiller sammen i etableringen af sygdom, accepteret indenfor visse dele af sundhedspsykologien (f.eks. Elsass (2000): 142), om end samspillet i sundhedspsykologisk forskning betragtes som noget mere komplekst end i filmen. Da et af de overordnede postulater i The Secret er, at stress er roden til al sygdom, skal vi her fokusere på, hvilken indvirkning, man indenfor forskningen i sundhedspsykologi mener, stress kan have på helbredet. Der findes ganske vist undersøgelser, der har vist, at der findes en sammenhæng mellem stress og psykofysiologiske forhold (Ibid. 131), men disse

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Ramt af skizofreni - og hva så? 1. marts 2011 Susanne Hansen Psykisk sårbar med kreative interesser Uddannet læge 2003 info@susanne-hansen.dk www.foredragsgruppen2010.dk Kunstner Line Osmundsen Jeg har

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Compagnie Cnops i samarbejde med Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Lidt om Steen og Compagniet Arbejder med æstetiske lærings- og vejledningsformer Compagnie Cnops - forumteatermetoden Cnops

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

TERAPI AF. J.H. CARLOS

TERAPI AF. J.H. CARLOS TERAPI AF. J.H. CARLOS 18 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2004 Det hypnoterapeutiske Et mål for hypnoterapi er en forandring hos klienten gennem dennes erkendelse af en eller flere tidligere fastlåste, uerkendte

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Note fra forfatteren

Note fra forfatteren Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere