5.3 Økonomi Evaluering... 19

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.3 Økonomi... 18 6.0 Evaluering... 19"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Projektopgaven Indledning Idégrundlag Projektindhold Målgruppebeskrivelse Formål Tidsramme Målsætninger Ydre rammer og barrierer (omgivelser) Multibanekulturen... 8 Projektkulturen SWOT Interessenter Identificering af interessenter Aarhus Kommune og ungdomsklubberne Gadebold.dk Idrætsforeningerne Lokale medier Boligselskaber GAM3.dk Get2Sport Ungdomsringen Ejerskab og forankring Projektledelse Organisering Projektlederen Projektmedarbejder Coachen Hvorfor skal coachene lønnes? Ressourcer Faciliteter

2 5.3 Økonomi Evaluering

3 Street Soccer Aarhus 1.0 Projektopgaven 1.1 Indledning Mange aktive i dag vælger at løbe i deres fritid. Mange nævner fleksibilitet som et af de første argumenter. Kravet om fleksibilitet ses også i udbredelsen af private fitnesscentre, og i hvordan deres aktiviteter er tilbudt til brugerne. Denne fleksibilitet er også genkendelig i det, der betegnes som selv- eller uorganiseret idræt. Eksempler herpå er parkour, løb, skateboarding og streetfodbold. Disse nye tendenser og et stigende krav om fleksibilitet kan være grunden til, at vi ser et frafald i foreninger blandt de unge. På DRs radiokanal P3 hører man fra tid til anden i et spot: Man går ikke til spejder, man er spejder. Det samme er tilfældet for mange udøvere i de nye bevægelsesformer. Spejderuniformen er bare byttet ud med en lige så identitets skabende uniform, der er bruges hele tiden ikke kun når man dyrker idrætten. Dette projekt udspringer fra den selvorganiserede idræt med streetfodbold som udgangspunkt. 1.2 Idégrundlag Dette projekt tager udgangspunkt i tanken, at hvis idræt skal bruges som middel til integration, skal idrætten være målet i sig selv. Idrætten har nogle iboende kvaliteter, der bedst bliver udnyttet, hvis målet er at dyrke idræt. Ud af aktiviteten kommer nemlig en positiv effekt i form af en række værdier. Det er typisk værdier som tolerance, sundhed, glæde, sammenhold og identitetsopbyggelse. Disse værdier er også gældende for streetfodbolden, som er defineret som et kaosspil med fokus på teknik og løb i intervaller, ligesom reglerne er fleksible og holdene typisk dømmer selv gennem dialog. DGI Østjyllands erfaring 1 med unge drenge med anden etnisk baggrund viser, at en stor del af deres fritid bliver brugt på at spille streetfodbold på de multibaner, der ligger i naboområdet. Dette viser sig også i Signe Agergaards undersøgelse af unges idrætsvaner i Aarhus Vest 2. Der eksisterer et stort potentiale i at bruge streetfodbolden til integration. Det er i særdeleshed ved kulturel og social integration, at streetfodbolden vil være brugbar, da det er muligt at rumme alle kulturer, når bolden er det fælles tredje. Kulturelle forskelligheder bliver ophævet i den grad, at det er de fodboldmæssige forskelle, der bliver synlige. Det betyder, at målgruppen ikke kun er boligsociale områder med høj procentdel af unge drenge i alderen år med anden etnisk baggrund end dansk. Det er naturligvis den primære målgruppe, men for at den sociale og kulturelle integration skal fungere, bliver den sekundære målgruppe boligområder (med etnisk danske unge), der ikke er udpræget belastede områder. 1 DGI Playground, DGI Underground, Sporttrack 2 Agergaard, Signe Unges idrætsdeltagelse og integration i Aarhus Vest 3

4 I Københavnsområdet eksisterer der to streetfodboldprojekter, Football De Calle 3 og Streetsoccer Cph 4, med fokus på integration. DGI Østjylland henter inspiration i de to projekter og tilsætter yderligere elementer, for at skræddersy det til behovet i Østjylland. DGI Østjylland søger tillige et samarbejde med ungdomsklubberne i boligområderne. Ungdomsklubberne og de boligsociale medarbejdere kender de unge, og bliver dermed en vigtig rekrutteringskanal. Ungdomsklubberne er også en ideel samarbejdspartner, da de kan føre streetfodboldturneringerne videre efter projektets afslutning. Dette er i øvrigt det ene ben i projektets forankring på sigt. Det andet ben er en implementering af rollemodeller, hvad vi kalder playmakers, som efter hensigten skal fungere som coaches fra sæson til sæson. Både playmakerne og de udøvende spillere får desuden viden og kompetencer tilført i form af uddannelse omkring organisering af turneringer, selvstændig udvikling af spilformer og det at indgå og stå for et stævne i eget område. Inspirationen bliver også hentet fra Tyskland og Holland, hvor to meget succesfulde streetfodboldprojekter med integrationsfokus har eksisteret i mange år. Det tyske projekt udspringer fra flygtningelejre, hvor det pædagogiske personale ville udnytte, at mange spillede streetfodbold. Det hollandske projekt er et samarbejde mellem de professionelle klubber og det hollandske idrætsforbund. Det hollandske adskiller sig væsentligt, da det benytter de store stjerner fra klubberne som rollemodeller og undervisere. Projektet benytter de allerede eksisterende gratisfaciliteter i lokalområderne, men er afhængig af ekstern finansiering. 1.3 Projektindhold Projektets aktiviteter tager udgangspunkt i to elementer: Ugentlige sessions i lokalområdet Det kan på godt gammeldags dansk kaldes træning, men her er det med fokus på uformel læring og refleksion. Det altoverskyggende mål er, at det skal være sjovt, fairplay- og konkurrenceorienteret. Sigtet med de ugentlige sessions er at klæde de unge på til at kunne arrangere et stævne i lokalområdet for de andre områder, der er med i projektet. Sæsonens sessions løber efter et forudbestemt program med forskellige temaer. Der vil altid være en form for opvarmning det være sig alt fra dødbold til gris og stjerne. Bolden skal altid være udgangspunktet. De unge skal igennem forskellige turneringsformer, fx Snickers Cup, Round Robin og ligasystem. Dette vil give dem kompetencerne til at arrangere og vælge formen for deres eget værtskab. Der er ikke mødepligt ved de ugentlige sessions, men for at implementere en fastholdelse af de unge over hele sæsonen, vil der med inspiration fra det tyske integrationsprojekt BuntKickGut 5 være en pointordning, hvor man over sæsonen optjener point ved fremmøde. Dette udløser en belønning ved sidste session, fx svedbånd, strømper, bolde, shorts eller andet streetfodboldmerchandise. Værtskabs turnering Udover at skulle fungere som coaches til de ugentlige sessions, ligger der i projektet også en stor del i at få

5 de unge til at fungere som facillitatorer for værtskabsturneringerne. De skal træffe beslutninger omkring stævnestruktur, musik, dommere og alle andre overvejelser, der hører sig til. Alle beslutningerne skal træffes på baggrund af erfaringer, de gør sig til de ugentlige sessions. Idet de unge skal arrangere en turnering selv, vil der komme en demokratisk arbejdsproces, hvor kommunikation, ansvar og tolerance er nøgleord. Immobilitet er et begreb, vi tit har hørt gennem både klubber og sociale medarbejdere i de udsatte boligområder. Derfor er værtskabstanken også fordrende og lærende for de unge. Dette er et område, hvor coachen også har ansvar for organisering af og kommunikation med de unge. Der vil ikke blive opkrævet brugerbetaling på de ugentlige sessions, men til værtskaberne koster det et symbolsk turneringsgebyr at deltage. Pengene går på den måde i en cirkel mellem områderne, og man får på den måde selv ressourcer til afvikling af eget stævne. 1.4 Målgruppebeskrivelse Den primære målgruppe er unge drenge i alderen år med anden etnisk baggrund end dansk fra de udsatte aarhusianske boligområder. Boligområderne er Bispehaven, Herredsvang, Frydenlund, Viby Syd, Lystrup i og omkring Aarhus. Områderne er udvalgt med udgangspunkt i, hvilke områder Det Boligsociale Fællessekretariat har fokus på, og hvor ungdomsklubberne har udvist størst interesse. Alle unge fra de udsatte boligområder er velkomne, men der er størst fokus på at inkluderer de unge drenge, der ikke allerede er aktive i foreningslivet. Derudover har vi fokus på at inkludere boligområder, der ikke er betegnede som udsatte for at projektets deltagere har multikulturelle forskelle. Målgrupperne vil være i fokus på flere niveauer. Første niveau er spillerne der deltager i streetfodboldturneringerne. Næste niveau er de rollemodeller, altså playmakers, der får lov at vokse ud af projektet. Playmakerne får tilbudt kurser og andre uddannelsesmæssige tiltag, der skal styrke og give dem kompetencer, der gør dem i stand til at arrangere og strukturere streetfodbold og andre positive fritidsaktiviteter i deres lokalområde. 1.5 Formål Det primære formål er at lære udsatte unge med anden etnisk baggrund end dansk at begå sig i sociale fællesskaber samt skabe sociale relationer med andre minoriteter igennem streetfodbold. Projektet vil knytte bånd imellem deltagerne fra de udsatte boligområder i Aarhus gennem streetfodboldturneringerne. Dette skaber både kulturel og social integration. Ressourcestærke deltagere bliver tilbudt at indgå i andre initiativer, der styrker deres kompetencer til selv at øge medborgerskabet i lokalområdet. De vil eksempelvis gratis blive tilbudt at indgå i DGI-uddannelsen Street Agents, hvilket giver mulighed for at blive coach i anden sæson. Social og kulturel integration Kortsigtet mål: Der bliver skabt et fællesskab i lokalområdet i forhold til streetfodbold og de ugentlige sessions. Dette fællesskab er forudsætningen for, at deltagerne knytter bånd og derigennem opnår social integration. Unges deltagelse i idræt er faldende fra det 10ende til det 16ende leveår. I Aarhus Vest er det 5

6 præcist et fald fra 80 til 67 procent 6. Med en light strukturering af streetfodboldaktiviteter kan vi være medvirkende til at bryde denne negative tendens. Hvis der mod forventning er multibaner i byen, der ikke benyttes, er det også et kortsigtet mål, at øge brugen af disse. Langsigtet mål: I streetfodboldturneringerne vil der være specielt fokus på fairplay, hvilket betyder respekt overfor hinanden, dommer og modstander. Ligegyldig om man deltager eller arrangerer en streetfodboldturnering, giver det sociale kompetencer og oplevelser, der skaber grobund for relationer på tværs af boligområderne. Som man har bevist i blandt andet Norge, Holland og Tyskland, er effekten af streetfodbold som integrationsværktøj effektiv. Igennem streetfodbolden har man i disse lande skabt en øget socialisering på flygtningecentrene. Ligeledes vil dette projekt på lang sigt bidrage til integration gennem foreningslivet. Blandt de unge i Aarhus Vest dyrker 45 procent idræt i en idrætsforening, mens en tilsvarende procentdel dyrker idræt sammen med andre udenfor foreningsregi. Potentialet er altså til stede. 1.6 Tidsramme Projektets aktivitets afviklingsfase er fra juni 2011 til september Hvor evalueringen bliver afsluttet i de efterfølgende tre måneder. Grundet ekstern finansiering er det først muligt at starte projektet op i juni Da projektet benytter eksisterende udendørsfaciliteter, er det sæsonafgrænset på grund af vejrmæssige forhold. Dette betyder, at sæsonen løber fra april til september. Den første sæson er imidlertid kort. Derfor vil projektet foregå i etaper. Den første sæson vil inddrage fem udvalgte boligområder, som i anden sæson udvides til ni og sluttelig fjorten områder i sæson tre. 1 sæson: Maj: Undervisningskompendiet færdiggøres og coachene oplæres. Juni: Velkomstturnering afvikles af Gadebold.dk i starten af juni. I den efterfølgende uge bliver de ugentlige sessions startet op i områderne. Juli: Ugentlige sessions kører videre. De to første værtskaber bliver afviklet og der afholdes en tidlig evalueringsmøde med coachene og ungdomsklubberne. August: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af to værtskabsturneringer. September: Afvikling af værtskabs- og finaleturnering, som arrangeres af Gadebold.dk. Første sæson evalueres, hvor man i fællesskab udvælger de rollemodeller, der skal indgå i Street Agents-uddannelsen. 2. sæson Marts: Efterevaluering af første sæson og implementering af eventuelle ændringer i projektet. Uddannelseskompendiet tilpasses og oplæring af coaches starter, hvor rollemodellerne fra året før får en coach rolle, såfremt de vurderes at kunne håndtere ansvaret. April: Opstart af ugentlige sessions og anden sæsons velkomstturnering. 6 Agergaard, Signe Unges idrætsdeltagelse og integration i Aarhus Vest 6

7 Maj: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af to værtsturneringer. Juni: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af to værtsturneringer. Juli: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af to værtsturneringer. August: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af to værtsturneringer. September: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af finaleturnering. Evaluering af projektet med ungdomsklubberne, coachene og de unge selv. 3. sæson: Denne sæson er DGI Østjyllands sidste sæson som projektleder i projektet. Der er nu to års rollemodeller, der besidder et års erfaring med coachrollen. De vurderes nu individuelt og igennem samtale aftales, om de er klar til at stå som ledende coach i et nyt område. April: Opstart af ugentlige sessions og anden sæsons velkomstturnering. Maj: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af minimum to værtsturneringer. Juni: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af minimum to værtsturneringer. Juli: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af minimum to værtsturneringer. August: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af minimum to værtsturneringer. September: Ugentlige sessions kører videre. Afvikling af finaleturnering. Evaluering af projektet med ungdomsklubberne, coachene og de unge selv. En overdragelse af projektet til ungdomsklubberne vil ske løbende igennem sidste sæson med henblik på forankring. 1.7 Målsætninger Det er vigtig at have realistiske målsætninger. Derfor må de ugentlige sessions afgrænses til at omfatte maksimalt 30 unge ad gangen. Hvis der skulle opstå behov for yderligere sessions i enkelte områder, er det muligt at udvide. 1 sæson 30 til træning i hvert område: 5 klubber 150 unge drenge + minimum 10 playmakers, der indgår i Street Agents-programmet 2. sæson 30 til træning i hvert område: 9 klubber 270 unge drenge, hvor 100 er gengangere + minimum 12 nye playmakers, der indgår i Street Agents-programmet 3. sæson 7

8 30 til træning i hvert område: 9 klubber 420 unge drenge hvor 200 er gengangere + minimum 12 nye playmakers, der indgår i Street Agents-programmet 2.0 Ydre rammer og barrierer (omgivelser) De ydre rammer spiller en afgørende rolle for projektets succes. 2.1 Multibanekulturen Hvad er en multibane? En multibane er en facilitet, der kan bruges til forskellige aktiviteter. Typisk er multibanerne designet til fodbold, basketball og hockey. Der findes forskellige designs og dimensioner på banerne. Nogle baner er lukket inde med gitter eller hegn, mens andre minder mere om en indendørs fodboldbane med bander. På nogle baner kan man tillige både spille på tværs og på langs. Diversiteten er et parameter, der rummes i mange streetaktiviteter. Det forudsætter fleksibilitet og kreativitet for udøverne. Den klassiske idé om standardisering, der følger sportens ånd, er således ikke gældende for multibanerne eller streetkulturerne. Dette skal ikke opfattes som en kritik, eller som noget negativt, men som noget positivt for kulturen, da det netop afspejler, hvad nutidens samfund kræver af kompetencer for det enkelte individ; nemlig fleksibilitet, kreativitet og fokusering på egen læring og udvikling. Der er på nuværende tidspunkt 44 ungdoms- og fritidsklubber i Aarhus-området. Minimum 17 af disse har direkte adgang til en multibane. Dermed kan det være svært at argumentere for, at der ikke er muligheder for, at projektet ikke kan lykkedes på grund af facilitetsmangel. Projektkulturen Strength 2.2 SWOT Stor viden og erfaring med streetfodbold Intern Rekruttering af coaches Erfaring med projekter i DGI Østjylland Projektleder kan have base i Aarhus Fleksibilitet Streetfodbold er målet i sig selv Weakness Sessions er basis for projektet vil lykkes, alt står og falder med modtagelsen af konceptet på banen Har ikke på forhånd coaches med anden etnisk baggrund Kommunikation ungdomsklubberne imellem kan være vanskelig for ikke kommunale ansatte Fleksibilitet Opportunities Threats Gratis faciliteter Gam3.dk Ekstern Mange unge med anden etnisk baggrund benytter streetfodbold dagligt Kommunal støtte via boligsociale arbejdere Spændinger imellem forskellige grupperinger af de unge Kampen om de unge mellem foreninger og ungdomsklubberne Get2Sport 8 Streetfodbold bliver brugt af de unge

9 3.0 Interessenter Der er både eksterne og interne forbehold, der har stor indflydelse på projektet. Interessenter findes da også både internt og eksternt. Internt har DGI stor interesse i at være en først på området for streetaktiviteter, da det er med til at cementere positionen på idrætsfeltet i Danmark. Interessenterne i dette afsnit bliver først identificeret som modspillere og medspillere. Dernæst analyseres de i forhold til forventninger, betydning og bidrag. 3.1 Identificering af interessenter Ingen eller lidt påvirkning af projektet Medspillere Aarhus Kommune Boligsociale medarbejdere Lokale medier Lokale foreninger Boligselskaber Ungdomsringen Cph Streetsoccer og Football De Calle Modstandere Lokale medier DIF-projekter (Get2Sport) Gam3.dk Lokale foreninger Ungdomsringen Stor indflydelse og påvirkning af projektet Aarhus kommunes ungdomsklubber DGI Østjyllands bestyrelse Ansatte i ungdomsklubberne Unge drenge mellem år DGI-projektet Street Agents Coaches Ansatte i ungdomsklubberne Unge drenge mellem år 9

10 Interessent Forventninger Betydning for projektet Interessentens bidrag til projektet og behov for påvirkning For & imod Unge med interesse for streetaktiviteter Blive bedre til streetfodbold og deltage i stævner Positiv hvis de engagerer sig Trussel hvis de ikke syntes om konceptet Ønsker at deltage og bidrage aktivt til projektet. For/imod DGI Østjylland Positionerer sig som en spiller indenfor streetaktiviteter og integrationsområdet Positiv da der er en interesse i projektet lykkes Ansatte ved DGI Østjylland har en stor viden om projekthåndtering og integrationsarbejde. Mange kompetente fag personer der kan bidrage med erfaring For DGI Streetagents Får deltagere gennem Urbandriblers Aarhus Positiv da der kan opstå en synergieffekt Stort bidrag i udvikling af playmakers For Gam3.dk Nogle bruger går fra Gam3 til Urbandriblers projektet Trussel da vi har interessekonflikt Starter måske lignende tilbud i sommerperioden Imod Ungdomsklubbernes ansatte Skabe aktivitet og struktur på multibanerne. De unge får kompetencer til at kunne spiludvikle selv. Positiv hvis de udviser interesse for projektet og ønsker at bidrage Trussel hvis de opfatter projektet negativ og dermed modarbejder projektet Skubbe på og fastholde de unge Pr arbejde overfor de unge Bidrage med en accept ved det positive i fysisk aktivitet Stort behov for de bidrager og påvirker positivt til projektet, da de influerer de unge kraftigt For/Imod Medier, lokalt Gode historier, men gode historier kan være negative historier for os Positiv billede ud af og kan bruges politisk af DGI Østjylland Ikke et direkte behov for at påvirke projektet i én positiv eller negativ retning For Coaches Videreformidle egen kunnen Skabe gode, sjove rammer for de unge Positiv hvis de formår at ramme de unge Trussel for de ikke magter at udfylde deres rolle Stor påvirkning og indflydelse på de unges dedikation i projektet For 10

11 Ungdomsklubberne Aktiviteter der er positive for de unges udvikling og integration og Positiv idet de kan få en organisations og stævnestruktur klubberne imellem gennem projektet Vigtig rekrutteringskanal til de unge. Kan hjælpe de unge med at fastholde fokus på værtsstævnerne. For/Imod 11

12 3.2 Aarhus Kommune og ungdomsklubberne Ulempen ved at ungdomsklubberne besidder en anden rolle end rekrutteringskanal, kan være at det pædagogiske personale har et forudindtaget kendskab til de unge, hvilket betyder, at det kan være svært for den unge at bryde gamle handlingsmønstre. For de unge der ikke er i ungdomsklubben, kan konsekvensen af det tætte samarbejde med ungdomsklubberne måske eksternt opfattes som om, at streetfodboldprojektet kun er for dem, der er i ungdomsklub, hvilket bestemt ikke er meningen. De ansatte i klubberne kender de unge og vil være en stor hjælp til håndtering af de unge, og være de unge behjælpelig med at fastholde dem i organisering af værtskabet. Det sikrer en kortere kommunikationsvej og medvirker til, at en ejerskabsfølelse bliver etableret hos klubberne. Ejerskabsfølelse er essentiel, da ungdomsklubberne indgår centralt i forankringsstrategien og værtskabsstævnerne fortsætter derigennem. 3.3 Gadebold.dk Gadebold.dk er en frivillig forening med mål om at udbrede kendskabet til streetfodbold og brugen af multibaner i Aarhus. Det er en ny opstartet forening fra 2010, men de har allerede god erfaring med at strukturere og afvikle stævner under forskellige forhold. Folkene bag foreningen er selv aktive brugere af byens multibaner, ligesom flere har en baggrund i den traditionelle fodboldforening. 3.4 Idrætsforeningerne De lokale idrætsforeninger kan både være en stor medspiller, men også modstander for dette projekt. Foreningerne kan tænkes at have stor modstand imod projektet, da det potentielt set er deres brugere, vi tager fra dem. Som tidligere beskrevet er vores målgruppe primært unge med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke er aktive i foreningsregi. Sine Agergaards undersøgelse viser i denne sammenhæng, at halvdelen af vores primære målgruppe ikke er i foreningsregi. At tilbyde gratis sessions i områderne kan også opfattes, som at modarbejde foreningerne, da de ikke tilbyder gratis træning. Det kan endda være nogle af deres frivillige trænere er interesseret i at få et lønnet job som coach i projektet. Dermed kan vi potentielt skade mere end vi gavner foreningerne i områderne, men det er kun kortsigtet. På lang sigt kan projektet gavne foreningerne, hvis vi får dem inddraget og implementeret rigtigt i projektet, så de kan se de positive muligheder for udslusning til foreningerne. I vores målgruppe er tendensen, at de unges deltagelse i foreningslivet bliver mindre og mindre med årene. Denne udvikling håber vi at kunne bryde igennem dette projekt. Ydermere kan det komme foreningerne til gode, at der opbygges kompetencer i forhold til organisering, ligesom playmakerne kan virke inkluderende for foreningerne ved at hente nye medlemmer ind. 3.5 Lokale medier Medierne kan bidrage eksternt til at fortælle positive historier fra de udsatte boligområder. Der er dog i denne sammenhæng også en risiko for, at projektet bliver fremhævet som integrationsprojekt, hvilket kan have negativ påvirkning i forhold til de unges opfattelse af projektet. Hvis der bliver for stor 12

13 opmærksomhed på integrationen som formål, bliver streetfodboldelementet sekundært, hvilket på ingen måde er positivt. Medierne kan eksempelvis være Lokalavisen Århus, TV2 Østjylland, Århus Stiftstidende samt områdespecifikke medier, fx Gellerup Bladet. 3.6 Boligselskaber Mange boligselskaber opfører nye aktivitetsområder, når boligområderne bliver renoveret. Multibaner er en populær løsning, da det er ikke pladskrævende. Mange er særdeles holdbare og kræver meget lidt vedligeholdelse. Grunden til de mange opførelser af multibaner er også, at banerne faciliterer mange forskellige aktiviteter på et lille areal. Boligselskaberne vil umiddelbart kun være positivt indstillet over, at brugen af multibanerne udvikler sig, da de dermed får en større værdi. Hvis et værtskabsevent udvikler sig negativt, og der eksempelvis bliver foretaget hærværk, kan man dog sagtens forestille sig, at boligselskaberne stiller sig mindre positive overfor afvikling af værtskaberne. 3.7 GAM3.dk GAM3 har vundet integrationsprisen i 2007 og Deres formål er at skabe et fællesgrundlag igennem basketball og dans for marginaliserede unge og danske. Derudover vil de også plante en interesse for idræt og fysiskaktivitet for de unge, der ikke er en del af det organiserede foreningsliv. Eftersom projektet ikke benytter streetfodbold som aktivitet, og det kun forløber i sommerperioden fra maj til august, er det ikke en direkte konkurrent. GAM3 er dog en stor spiller på integrations- og streetområdet, hvilket betyder, de alligevel er en trussel for vores projekt, da de aktiverer potentielle unge i samme målgruppe. Hvis de starter op med streetfodbold, står de derfor umiddelbart stærkere end Streetsoccer Aarhus, da GAM3 er kendt i områderne og har et netværk af unge i projektet. Projektet udgør også en trussel økonomisk, da de søger fra samme puljer og fonde. 3.8 Get2Sport Get2Sport er et integrationsprojekt af DIF, som søger at integrere vanskeligt stillede børn gennem foreningslivet. Get2Sport har ikke fokus på specifikke aktiviteter eller sportsgrene. Get2Sports primære formål er at støtte de foreninger, der ønsker at integrere gennem sport og idræt. Get2Sport er ikke en direkte trussel til dette projekt, da det ikke skaber aktiviteter selv. Alligevel kan det være en trussel i den forstand, at projektet kan forhindre foreninger i både at samarbejde med os og dem. Det er ikke positivt for hverken DGI eller DIF at modarbejde hinanden, da vi har samme formål. Begge organisationer har nemlig stor interesse i at have et succesfuldt integrationsprojekt og markere sig stærkt på idrætsfeltet for u-/selvorganiserede streetaktiviteter. 3.9 Ungdomsringen Ungdomsringen er en landsdækkende forening for fritids- og ungdomsklubber, hvis hovedformål er at skabe og arrangere aktiviteter til landets ungdomsklubber. Ungdomsringen kan være en mulig kontaktformidler til klubberne. Der er nemlig mulighed for, at projektet bliver accepteret mere positivt af klubberne, når tilbuddet kommer fra deres egen interesseforening. Ungdomsringen arrangerer i øvrigt også selv streetfodboldevents på multibaner. 13

14 Efter en samtale med Ungdomsringens koordinator virker det ikke til, at der eksisterer en interessekonflikt. Koordinatoren var modsat meget interesseret og ville høre, hvad de kunne gøre for at hjælpe projektet. 3.8 Ejerskab og forankring Forankringen af projektets indhold sker ved en todelt forankringsstrategi. Den første sker, som kort nævnt tidligere, gennem ungdomsklubberne. I Aarhus Kommune er Børne- og fritidsafdelingen delt op i ni FUområder. Under hvert område er der flere eller færre ungdomsklubber. Der eksisterer ikke aktiviteter mellem ungdomsklubberne på tværs af byen. Derfor kan dette være muligheden for klubberne, for at have en fællesaktivitet klubberne imellem. I starten af projektet var ungdomsklubberne tiltænkt en rolle som rekrutteringskanal, men efter interne drøftelser og afvikling af interessentmødet i projektudviklingsfasen, er ungdomsklubbernes rolle mere fremtræden. DGI Østjylland afholdte således et interessantmøde i starten af januar 2011, hvor boligsociale medarbejdere, ungdomsklubmedarbejdere, bestyrelsen fra Gadebold.dk og en repræsentant fra Aarhus Kommunes Sport- og Fritidsafdeling deltog. Gennem forskellige idé- og erfaringsprocesser blev det klart, at de klubber der var mødt op, mente at Aarhus manglede en sammenkobling klubberne imellem. Den store fordel ved at have ungdomsklubberne med fra starten er, at ejerskabet i projektet kan placeres hos dem fra starten. Derved er der mindre risiko for, at projektet bliver afvist. Efter projektets etablerings- og indkøringsfase på tre år, eksisterer der således en komplet streetfodboldstruktur med udgangspunkt i gratis faciliteter og ungdomsklubberne. Det er et færdigt koncept, der kræver få ressourcer af klubberne for at køre videre. Den anden del af forankringsstrategien bygger på kompetencer og erfaringsopbygning hos de unge selv. Efter at have været med i streetfodboldprojektet, får deltagerne blandt andet kendskab til turneringssystemer, opvarmning og spilkonstruktioner. Konsekvensen deraf vil kunne ses i brugen af multibanerne. DGI Østjyllands erfaring med de unges brug af multibanerne er, at de spiller et spil uden afveksling og det at strukturen ofte er rammesættende, betyder udelukkelse af andre. Med evnerne til at kunne lave en turnering, har man også evnerne til at inkludere andre i spillet. Derfor er playmakerne essentielle for forankringen. I det første år tror vi, at det er muligt at identificere fem playmakers, der kan indgå i coachteamet andet år. Playmakerne er de unge i den ældre del af målgruppen, der besidder pædagogiske og menneskelige ressourcer samt har lokalt kendskab og/eller organisatoriske evner. Det er dog svært at definere, hvad der kræves på forhånd, da det er en kombination af flere personlige egenskaber, der afgør, om man har potentialet som playmaker. Playmakerne vil tillige indgå i DGI-projektet Street Agents, hvor de bliver forberedt på at indgå som coach i projektet. Disse to særskilte strategier er med til at sikre en forankring af projektets to formål; en multikulturel streetfodboldturnering på tværs af Aarhus samt en udvikling og inkorporering af multibanekulturen, hvorigennem der sker en social integration de unge imellem. Idrætsforeningerne har været fundamentet for udviklingen af Danmarks idrætsmiljø. De første gymnastikforeninger har været med til at skabe individet og sætte fokus på kontrol af kroppen. Oplysning 14

15 og kontrol af kroppen er i dag mere i fokus end tidligere. Foreningerne i Danmark bygger på demokrati og interessefællesskaber. Derfor kan foreningerne stadig spille en rolle i denne tid også som et element i integrationsarbejde. Det er derfor også vigtigt, at idrætsforeningerne får en rolle i dette projekt. Som beskrevet tidligere, kan foreningerne både være med eller mod projektet. Det er meget vigtigt for projektets forankring, at idrætsforeningerne i de lokale boligområder er opmærksomme på de potentielle medlemmer, som de uorganiserede streetfodboldspillere udgør. Idrætsforeningernes rødder stikker dybt og kan være rodfæstede. Dette betyder, at gamle mønstre og måder at organisere sig på, kan være svære at ændre. Der er grunde til, at de unge ikke spiller fodbold i foreninger, men præcist hvilke har vi ikke belæg for nævne. Forhåbentlig kan idrætsforeningerne gennem dette projekt se et potentiale i brugen af multibanerne som nye faciliteter, at der er noget i den faste træning der kan gøres mere fleksibelt. Kort sagt kan erfaringerne og indsigten i den uorganiserede idrætsverden give foreningerne idéer til forandring, der i fremtiden kan inkludere de unge på en ny måde i foreningslivet. Projektet vil tilbyde foreningerne at uddanne deres trænere som streetcoaches og give dem erfaringer, der kan bruges til at inddrage de uorganiserede unge, der dyrker idræt uden for foreningsregi. Som coach kan man give et godt billede af foreningslivet til de unge, og dermed være medvirkende til at indsluse dem i foreningerne. Projektet træder ind på foreningernes område og tilbyder gratis aktiviteter til lokalområdets unge. For at inddrage foreningerne i projektet, er det derfor nødvendigt tilbyde foreningerne noget til gengæld. Det vi kan tilbyde dem, er medejerskab på flere niveauer i projektet, ligesom vi kan give gratis uddannelse til deres trænere og erfaringer der kan bruges til at tilknytte flere unge. 4.0 Projektledelse 4.1 Organisering Nedenstående diagram illustrerer organisationsformen for projektet. 15

16 Følgegruppen: DGI østjylland Gadebold.dk Aarhus Kommunes ungdomsklubber Idrætsforeninger Projektleder Arbejdsgruppe: Projektmedarbejder Coaches Ansatte i ungdomsklubberne Samarbejdspartnere: Ungdomsklubberne Ungdomsringen Det Boligsociale Fællessekrateriat Målgruppe: Udsatte boligområder med unge drenge mellem år Følgegruppen er sammensat af de interessenter, der kan vurderes at have størst positiv indvirkning og interesse for projektet. Gadebold.dk har erfaringer og kompetencer til at kunne hjælpe med stævnestrukturer, træningsprincipper og give et indblik i streetfodboldkulturen i Aarhus. På nuværende tidspunkt har Gadebold.dk også et netværk bestående af streetfodboldspillere i Aarhus som kan benyttes til at rekruttere coaches. Aarhus Kommunes ungdomsklubber er den primære rekrutteringskanal i forhold til at nå de unge. De er en væsentlig del af forankringsstrategien, og kan hjælpe med identifikation og videreformidling af de unges situation og særlige konflikt situationer. Idrætsforeningerne er vigtige for projektets forankring, da de kan bidrage med coaches og playmakers fra deres forening, så der opstår en sammensmeltning af de unge fra foreningerne og de unge, der ikke er tilknyttet en forening. 16

17 Via deres position, kan følgegruppen således bidrage med konstruktive idéforslag til, hvordan projektet kan forbedres undervejs og udvide projektlederens perspektiv ved at dele deres vinkel på projektet. 4.2 Projektlederen Projektlederen varetager den daglige ledelse for projektet. Projektlederen hjælpes af følgegruppen til at nå målsætningen og justeringer af uforudsete komplikationer undervejs. Projektlederen er bindeleddet mellem følgegruppen, projektmedarbejderen, samarbejdspartnere og arbejdsgruppen. Projektlederen og projektmedarbejderen udgør sammen kernen i projektet, og har tilsammen ansvaret for projektet. Projektlederen er ansat ved DGI Østjylland og har kontorplads i landsdelsforeningens projektsekretariat i hjertet af Aarhus. Projektlederen arbejder på det organisatoriske plan og sikrer, at projektmedarbejderen holder fokus på målsætningerne. Projektlederen skal gerne have en indsigt i DGI som organisation, da det letter det organisatoriske arbejde. 4.3 Projektmedarbejder Projektmedarbejderens primære opgave er at give coachene de bedste betingelser for at udføre deres ugentlige sessions. Dette kan blandt andet være samtaler omkring de unge og håndteringen af dem samt arrangering af inspirationskurser og undervisningsforløb. Det er også projektmedarbejderen, der står for at supervisere coachene og have samtaler af motiverende karakterer. Modsat projektlederen, arbejder projektmedarbejderen på det aktive plan, hvilket vil betyder, at det også er denne person, der skal stå for samarbejdet i lokalområderne samarbejdspartnerne imellem. 4.4 Coachen Coachene er projektets ansigt overfor de unge. Det er dem, der har den primære kontakt og den personlige relation til de unge. De skal være personer, der rummer mange facetter og kompetencer. Det er et must, at de besidder et antageligt teknisk niveau, pædagogiske egenskaber og vilje til projektet bliver en succes. Coachene består af teams, hvorfor det er vigtigt, at de supplerer hinandens styrker og svagheder. De vil blive sammensat herefter. Coachene der hentes eksternt, og altså ikke er playmakers, der bliver oplært gennem projektet, har også til opgave at være en form for mentor for playmakerne. 4.5 Hvorfor skal coachene lønnes? Da dette projekt beror sig på ekstern finansiering finder vi det relevant at begrunde hvorfor coachene skal lønnes. Mange ville mene det er imod DGI ånden at coachene skal lønnes da netop DGIs værdigrundlag beror sig på frivillighed. Det er meget normalt at trænere, instruktører og andre frivillige, i foreningslivet, modtager en symbolsk godtgørelse. De playmakers der udvikles gennem projektforløbet vil på samme måde som frivillige modtage et symbolsk beløb i form af godtgørelse. Vores erfaring siger den bedste løsning i at fastholde playmakerne er ved at give en godtgørelse, dette underbygges også i evalueringen af seneste DGI projekt. Signe Aagergaard har evalueret integrationsprojektet sportstrack for DGI Østjylland. Fokus på evalueringen var det skulle være lærende for DGI som organisation. Der blev fremsat to hovedpointer i evalueringen, den første var at en øget professionalisering af frivilligheden i form af løn, ville være en måde at fastholde de frivillige i foreningsarbejdet. Dette kan overføres til den funktion vores playmakers vil have i de forskellige nærområder, nemlig en form for socialt arbejde som er lig med frivilligt arbejde i foreningerne. Hvis vi ønsker at fastholde de unge, i projektet, svarer mange, i evalueringen af sportstrack, at løn kan være med til at de unge vedbliver med frivilligt arbejde og ikke foretrækker at 17

18 arbejde i en flaskeautomat. Den anden pointe var at foreningerne og deres frivillige, ikke besidder ressourcerne eller kompetencerne til at udføre frivilligt socialt arbejde, som integration er. Med disse to erfaringer i mente mener vi at, hvis vi skal opfylde vores mål og formål er det en nødvendigt at lønne instruktørerne og give playmakerne godtgørelse. I vedlagte bilag kan du se budgetoversigten. 5.0 Ressourcer Dette projekts ressourcer består både af materialer, faciliteter, personlige kompetencer og økonomiske midler. Dette afsnit er afgrænset til at omfatte beskrivelse af faciliteterne, da det vurderes mest relevant for projektet. 5.1 Faciliteter Intentionen vedrørende brugen af multibaner er mange, men de bliver primært benyttet til streetfodbold. I mange boligområder bliver der opført multibaner. Samtidigt er det de gratis faciliteter, som den selvorganiserede idræt primært benytter. Boligselskaberne fornyer boligområder ved at istandsætte boliger og udendørsområder. Det er meget populært at opføre multibaner på de grønne områder, der omkredser almennyttige boliger. Det er svært at argumentere imod, at boligselskaberne opfører faciliteter for at aktivere beboerne og dermed mindske hærværk og uro i boligområderne. Offentlige skoler bygger også multibaner i skolegården. Dette er tillige for at aktivere de unge i frikvarterer. Grunden til det er multibaner, der bliver opført er, at brugen ikke er begrænset til en enkelt aktivitet. Dog er det vores erfaring, at det typisk er fodbold, der bliver spillet på banerne. Efter en rundspørge i ungdomsklubberne, er det tydeligt, at de unge ofte selv arrangerer aktiviteterne på multibanerne. Selvom de er i dårlig stand, bliver de benyttet fra morgen til aften. En leder fra en ungdomsklub fortalte, at deres multibane blev opført for tyve år siden og at det er den bedste investering, de har gjort. Dette projekts sigte er at fange de unge, hvor de er. Det er ikke meningen, at vi skal flytte de unge til andre steder, men støtte dem i deres aktiviteter og give dem redskaber til at udnytte multibanerne, og deres egne kompetencer, bedst muligt. Dette er et projekt og da projekter oftest har et fast defineret begyndelsestidspunkt og afslutning, indebærer det nogle mulige problemer. At tilføre en mængde ressourcer til et område, og aktivere de unge, fange deres interesse for så at ressourcerne bliver fjernet igen. Dette gør, at de unge mister tilliden til projekter og ikke mindst de intentioner, der ligger bag. Dette projekt, vil gennem forankringsstrategien og igennem brugen af eksisterende rammer (multibaner), tilføre ressourcer i form af kompetencer og oplevelser til de unge. På denne måde sikrer vi, at værdien i de allerede opførte multibaner bliver øget, ligesom de unges personlige kompetencer sikrer brugen af faciliteterne på sigt. 5.3 Økonomi Se vedhæftede bilag. 18

19 6.0 Evaluering DGI Østjyllands projektsekretariat vil, som udgangspunkt, selv evaluere projektet. Vi vil benytte vores videns- og samarbejdspartnere fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. De kan sikre en kvalitetssikring i form af de bedst anvendte metoder til synliggørelse af projektets effekt. Der vil primært blive benyttet kvantitative metoder, som fx spørgeskema og coachenes registreringer. Der vil også blive benyttet kvalitative metode, højst sandsynligt fokusgruppeinterview, til at give indsigt i de unges opfattelse af projektet. På nuværende tidspunkt er vi sikre på, at vi vil undersøge antal deltagere til de ugentlige træningssessioner samt hvor mange gange, hver enkelt ung deltager. Vi vil også afdække antallet af aktivitet timer i en costbenefit-analyse og undersøge de unges foreningstilknytning før og efter projektet. DGI Østjylland er blevet forespurgt om, hvorvidt vi var interesserede i dette projekt udgjorde en case i en kandidatafhandling på Institut for idræt ved Aarhus Universitet. Såfremt det lykkedes, vil denne indeholde en stor del af projektets evaluering. 19

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns

Læs mere

Ansøgning til udviklingspuljen

Ansøgning til udviklingspuljen Ansøgning til udviklingspuljen Futsal en ny slags fodbold som trækker nye spillere til Randers d. 31. marts 2016 Oplysninger om foreningen Randers Futsal stiftes som selvstændig afdeling i Dronningborg

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Børn med særlige behov. KFUM Håndbold København har fået bevilget 74.300 kr. til projektet Inklusion af børn med ADHD i foreningslivet.

Børn med særlige behov. KFUM Håndbold København har fået bevilget 74.300 kr. til projektet Inklusion af børn med ADHD i foreningslivet. Administrative bevillinger 2014. Børn med særlige behov. KFUM Håndbold København har fået bevilget 74.300 kr. til projektet Inklusion af børn med ADHD i foreningslivet. Målgruppen er drenge og piger med

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Strategiens formål DBU har fra 2014 lanceret en fireårig kommunestrategi i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund

Læs mere

Evaluering af Amager Taekwondo klub 2010 PR: Metode:

Evaluering af Amager Taekwondo klub 2010 PR: Metode: Evaluering af Amager Taekwondo klub 2010 Amager Taekwondo klub er en nyetableret idrætsforening fra den 1. januar 2010. Klubben blev officielt registreret under Dansk Taekwondo forbund, DIF og DGI den

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort

Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort 43547_Rødtkort2010.indd 1 2/3/10 3:04 PM Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag Giv racismen det røde kort 2 Projektets baggrund

Læs mere

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold. DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold. En anden måde at spille fodbold på Fair Fodbold er et

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

Administrative bevillinger 2011 Bilag 4

Administrative bevillinger 2011 Bilag 4 Administrative bevillinger 2011 Bilag 4 SSB / Studenter Settlementets Boldklub har fået bevilget 59.000 kr. til projektet Skak i SSB. Efter projektperioden vil skak blive en fast aktivitet i SSB. Projektperioden

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde Sponsor i Din klub - dit lokalområde Kære tidligere og kommende sponsorer Har du nogen gange valgt at bruge lørdag eller søndag formiddag til at lægge vejen forbi Dalum stadion? Her vrimler det med børn

Læs mere

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.

Læs mere

Rekruttering. DBY Teaterskole Play har fået bevilget 19.850 kr. til projektet Teaterprojekt med DBY i Fritidshuset Sundby Algård.

Rekruttering. DBY Teaterskole Play har fået bevilget 19.850 kr. til projektet Teaterprojekt med DBY i Fritidshuset Sundby Algård. Administrative bevillinger 2012. Rekruttering. DBY Teaterskole Play har fået bevilget 19.850 kr. til projektet Teaterprojekt med DBY i Fritidshuset Sundby Algård. Projektperioden er 1. november 2012 30.

Læs mere

GAME STREETMEKKA KØBENHAVN KONFERENCER MØDER WORKSHOPS EVENTS GADEIDRÆT

GAME STREETMEKKA KØBENHAVN KONFERENCER MØDER WORKSHOPS EVENTS GADEIDRÆT GAME STREETMEKKA KØBENHAVN KONFERENCER MØDER WORKSHOPS EVENTS GADEIDRÆT KONTAKT For information om booking af lokaler kontakt GAME Streetmekka crewet på: booking@gamedenmark.org GAME STREETMEKKA KØBENHAVN

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

Børn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd

Børn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd Børn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd Hvem er Furesø Idrætsråd? Furesø Idrætsråd er en paraplyorganisation for alle idrætsforeninger i Furesø Kommune. Der

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

En forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner

En forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner En forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner Stevnsgade blev stiftet den 5. maj 1958 af lærere og elever på Stevnsgade Skole i hjertet af Nørrebro. Klubben holdt indtil 1972 til på Stevnsgade

Læs mere

Ka vi være med? - personer med udviklingshandicap i din idrætsforening

Ka vi være med? - personer med udviklingshandicap i din idrætsforening Hvad gør vi nu? Ka vi være med? - personer med udviklingshandicap i din idrætsforening Hvis ovenstående har givet jeres klub lyst til at starte et Special Olympics-hold eller blot at høre nærmere om indholdet,

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar Gedser Idræts og Kulturhus Workshop 1 Torsdag d. 09. februar Brugerinddragelse 1. workshop 9. februar 2. workshop 18. april kl. 17.00 19.30 Gennemgang af teammøder. 3. workshop 09. maj kl. 17.00 19.00

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

VÆRKTØJER TIL JOBOPSLAG

VÆRKTØJER TIL JOBOPSLAG Rekruttering VÆRKTØJER TIL JOBOPSLAG JOBOPSLAG FRIVILLIGE Med et jobopslag gør I det tydeligt, at I søger bestyrelsesmedlemmer/frivillige. HVORFOR Formålet med denne øvelse er at udarbejde en slags jobopslag

Læs mere

SkolemælkCup er blevet til i et samarbejde mellem Laudrup & Høgh, Fodboldfabrikken, Mejeriernes skolemælksordning og Dansk Skoleidræt

SkolemælkCup er blevet til i et samarbejde mellem Laudrup & Høgh, Fodboldfabrikken, Mejeriernes skolemælksordning og Dansk Skoleidræt Afviklingsmateriale SkolemælkCup SkolemælkCup er en utraditionel indendørs fodboldturnering, hvor klasser og skoler kæmper imod hinanden på en sjov og anderledes måde, så alle fra 3-4 klasse kan være med.

Læs mere

Taekwondo baner vejen ud af ghettoen

Taekwondo baner vejen ud af ghettoen Taekwondo baner vejen ud af ghettoen Ansøgning fra Rådmandsgades Skole, Hillerødgade Skole og Nørrebro Taekwondo Klub Baggrund Hvem er Nørrebro Taekwondo Klub? På Ydre Nørrebro i Heimdalsgade ligger Nørrebro

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om idrætsfaciliteter En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog

Læs mere

Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND SIDE 1 VISION 2020

Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND SIDE 1 VISION 2020 Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND SIDE 1 VISION 2020 VISION 2020 STRUKTUR Resursegruppen ELITE BREDDE Kvinder 19+ år (elite) Kvinder 19+ år (bredde) Piger 13-19 år (elite) Piger 13-19 år (bredde)

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen 1 Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at blive ESAA

Læs mere

dbu multibaner i samarbejde med uno koncept a/s

dbu multibaner i samarbejde med uno koncept a/s dbu multibaner i samarbejde med uno koncept a/s FREMTIDENS MULTIBANE For at fastholde og tiltrække medlemmer, er boldklubber nødt til at tænke i nye alternativer for at modsvare de forventninger til et

Læs mere

Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014

Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 S Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 Samlet status pr. 15. oktober: 1668 formænd for enstrengede foreninger, hovedforeninger

Læs mere

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Peter Forsberg Analytiker Tlf.: 4088 5279 E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Oplæg til debataften HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Selvejende institutioner under Kulturministeriet

Læs mere

Præsentation af Skab Dig Selv

Præsentation af Skab Dig Selv Præsentation af Skab Dig Selv Skab Dig Selv er et 12-16 ugers vejlednings- og afklaringsforløb for personer visiteret til fleksjob. Kurset blev iværksat i april 2006 af Huset Ventures Projekt og Uddannelsesafdeling.

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling Gademægling Hvad er gademægling? Gademægling er et kriminalpræventivt projekt, som arbejder på at give unge i socialt udsatte boligområder redskaber til at løse og undgå konflikter. De unge er primært

Læs mere

Foreningsplatformen 2015/16. Gratis kurser til fritids- og foreningslivet

Foreningsplatformen 2015/16. Gratis kurser til fritids- og foreningslivet Foreningsplatformen 2015/16 Gratis kurser til fritids- og foreningslivet FORENINGSPLATFORMEN 2015/16 Gratis kurser til fritids- og foreningslivet Hvad er Foreningsplatformen? En mulighed, hvor du som foreningsaktiv

Læs mere

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Klubberne i skolereformen

Klubberne i skolereformen Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven.

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven. Velfærd Sekretariat Sagsnr. 239821 Brevid. 1694709 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Boligsociale indsatser i Roskilde Kommune 14. august 2013 Baggrund Morten Gjerskov (S) har

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Vil du være med til at skabe fremtiden?

Vil du være med til at skabe fremtiden? Vil du være med til at skabe fremtiden? UCHANGETHEWORLD VILJE, LYST OG ENGAGEMENT TIL AT GØRE EN FORSKEL Som frivillig i UNGE4UNGE er du en del af et netværk, hvor du vil møde mange unge fra hele Aarhus.

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Ansøgning til udviklingspuljen & markedsføringspuljen v. Ringsted Kommune. Projekt: Byfest Cup & Mangfoldighedsfest

Ansøgning til udviklingspuljen & markedsføringspuljen v. Ringsted Kommune. Projekt: Byfest Cup & Mangfoldighedsfest Ansøgning til udviklingspuljen & markedsføringspuljen v. Ringsted Kommune Erhvervs-, Fritids-, og Kommunikationscenter Att. Flemming Beck Christensen, fbc@ringsted.dk Projekt: Byfest Cup & Mangfoldighedsfest

Læs mere

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 7.- 9. klasse - Håndboldteknik og spilstrategi Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE. KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund

Læs mere

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Vordingborg 23. oktober 2014 Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Street soccer for unge i Vordingborg Kommune Indledning I samarbejde med lokale idrætsforeninger, boligområder og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...

Læs mere

Min plan for i dag! Team Danmarks model Livet som eliteatlet Sportskarrieren Time Management Nøglepersoner Det mentale hjul Målsætning Indre dialog

Min plan for i dag! Team Danmarks model Livet som eliteatlet Sportskarrieren Time Management Nøglepersoner Det mentale hjul Målsætning Indre dialog Sportspsykologi og Life-skills få styr på din hverdag Min plan for i dag! Team Danmarks model Livet som eliteatlet Sportskarrieren Time Management Nøglepersoner Det mentale hjul Målsætning Indre dialog

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Notat. Fremad Aktiv Idrætsprojekt i Århus Projekt 86. Projekt nr. 86. Dato for afholdelse. 28.september 2007. Godkendt d.

Notat. Fremad Aktiv Idrætsprojekt i Århus Projekt 86. Projekt nr. 86. Dato for afholdelse. 28.september 2007. Godkendt d. Notat Projekt nr. 86 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Robin Vickery 28.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf:

Læs mere

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere