Udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud. Stedet hvor talenter udvikles Både små og store Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud. Stedet hvor talenter udvikles Både små og store 2013-2015. Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 2."

Transkript

1 Udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud Stedet hvor talenter udvikles Både små og store Indholdsfortegnelse side 1 Indledning 2 Vision 3 Præsentation og grundlag 3 De pædagogiske strategier 5 Sprogets betydning for barnets udviklingsmuligheder bedre viden 0-18 år 5 Fællesskaber for alle/øget inklusion 7 Bedre viden om Sansemotorik i det pædagogiske arbejde 8 Overgange i et 0-18 års perspektiv/bedre viden 0-18 år 10 Strategi for It i det pædagogiske arbejde 11 Strategi for forældresamarbejde 12 Strategi for ledelse 13 Strategi for Ledelsesteamet 14 Strategi for personalet 15 Strategi for organisering 17 Strategi for drift 18 Strategi for kommunikation 19 Bilag/evaluering 20 [1]

2 Udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud Stedet hvor talenter udvikles Både små og store Indledning Det overordnede mål for Trøjborg dagtilbud er, at skabe en kultur i alle afdelinger, hvor medarbejdere reflekterer, undres og nysgerrigt spørger ind til hinandens pædagogiske praksis, med det sigte at skabe læring og dermed en faglig bevidsthed, både for spørgeren og den der bliver spurgt. Alle skal opleve, at de bliver hørt, set og anerkendt, både børn, medarbejdere og forældre. Begrebet anerkendelse bliver brugt flere steder i udviklingsplanen og i forskellige sammenhænge og skal forstås på denne måde: At anerkende et andet menneske som et medmenneske betyder, at man møder den anden; der hvor han eller hun er, og man giver den anden rum til at være forskellig fra en selv. Man viser personen respekt som et medmenneske, selvom man ikke nødvendigvis er enig med vedkommendes holdninger og handlinger eller billiger disse. At anerkende den anden indebærer, at man med åbent sind giver den anden betydning ved at give ham/hende sin opmærksomhed. 1 Vi arbejder ud fra fælles værdier, som skal ses som fundamentet for det pædagogiske arbejde og den opgave vi skal løse. Værdierne kan læses her: Anerkendelse Bevidsthed om barnets perspektiv/voksenperspektivet. Dialog og refleksion. Krav og forventninger ud fra de forudsætninger den anden har. Udviklingsplanen skal ses i et 2 års perspektiv.(fra ) De 6 afdelinger som Trøjborg dagtilbud består af, er enheder der er forskellige, både i forhold til de fysiske rammer, ledelsesmæssige forudsætninger og den pædagogiske praksis. Det vil derfor være forskelligt, hvordan der arbejdes med strategierne i den enkelte afdeling. Dette betyder, at vi arbejder ud fra en fælles ramme og fælles temaer, både i 0-3 års alderen og i 3-6 års alderen. Udviklingsplanen er bygget op efter R-O-Y-E modellen som anbefalet fra Børn og Unge. Modellen giver et godt overblik over de 9 strategier, så medarbejdere og forældre kan se sig selv i udviklingsplanen for Trøjborg dagtilbud. 1 Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, 2007, side 75. [2]

3 Vision Vores vision er, at alle både små og store, personale og forældre oplever sig som en del af et forpligtende fællesskab og alle bidrager med det de kan. Vores ønske er, at alle medarbejdere og forældre tænker visionen ind i de udfordringer og de handlinger, de foretager sig i hverdagen. At man mødes med en forståelse af, at det er forskelligt, hvad man kan bidrage med og at forventningsafstemningen og åbenheden er vejen til det gode samarbejde. At forældrene tænker sig som en del af det hus og det fællesskab deres barn er i. Forståelse for at det er en fælles opgave forældre og personale har i at få børnene til at trives og udvikles i fællesskabet. Alle bliver mødt med smil, og selv giver smil tilbage. Vi vil finde veje, hvor vi hjælper hinanden med at skabe plads til alle. Præsentation og grundlag Trøjborg dagtilbud er bestående af 6 afdelinger og rummer i alt 250 børn i alderen 0-6 år. Vi har 2 vuggestuer, 3 integrerede institutioner og 1 institution med børn fra 3 6 år. Institutionerne har forskellige fysiske rammer og arbejder pædagogisk på forskellige måder. Institutionerne ligger tæt på Risskov og gør naturoplevelser til en naturlig del af hverdagen. Alle institutioner ligger i Skovvangsdistriktet, hvor vi er i gang med at opbygge et samarbejde med skolen, hvor vi afprøver forskellige tiltag, både med fælles møderum for personale, børn og forældre. Som et nyt tiltag i vores samarbejde i 0-18 års perspektivet, vil vi i de kommende år have fokus på sansemotorikkens betydning for barnets muligheder for at lære. Hele dagtilbuddet er i gang med at arbejde med indsatsområderne: Fællesskaber for alle og Sprogets betydning for barnets udviklingsmuligheder. Trøjborg dagtilbud arbejder ud fra Århus Kommunes Børn og Unge politik, de politiske strategier, der er udmeldt fra Børn og Unge og efter principper fastsat af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet. Principper for Trøjborg dagtilbud: 1. De enkelte afdelinger har pædagogisk og økonomisk handlefrihed inden for den ramme som Børn og Unge politikken, visionen for område 6 og den Lokale udviklingsplan sætter. Dette betyder i praksis, at de enkelte afdelinger kan arbejde ud fra de forskelligheder, der er i afdelingerne og at der kan være forskel på om det er mad, natur, kunst, musik, sprog, drama eller andet som er omdrejningspunktet. Det betyder også, at det kan være forskelligt, hvordan den enkelte afdeling vælger at anvende den udmeldte budgetramme. [3]

4 2. Alle afdelinger vil helheden og fællesskabet i dagtilbuddet. Dette betyder i praksis, at vi deler viden, erfaring og oplevelser med hinanden og kan hjælpe hinanden, når der er brug for det. Vi har også et fælles MED udvalg og et sprogudvalg, som er med til at skabe sammenhæng afdelingerne imellem. 3. Pædagogiske tiltag skal give mening for de pædagogiske ledere og personalet i de enkelte afdelinger, samtidig med at medarbejderne inddrages i processen i forhold til relevante beslutninger. Dette betyder i praksis, at indholdet i pædagogiske tiltag skal drøftes med relevante personalegrupper, så dagtilbudslederen har relevant viden at træffe beslutninger ud fra. 4. Vi arbejder proaktivt og har visioner både på det pædagogiske, personale, forældre og ledelsesmæssige plan. Dette betyder i praksis, at der skal skabes plads til vildskab og nytænkning at vi skal turde afprøve nye idéer og søge mulighederne i stedet for begrænsningerne. Vi arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn I Trøjborg dagtilbud tilstræber vi, at alle mødes positivt med en respekt og forståelse af den andens holdninger, motiver og følelser. Dette betyder ikke, at vi skal være enige, men at vi respekterer hinandens forskellige måder at opleve verdenen på. Det er vigtigt, at medarbejderne er gode rollemodeller for både børn, forældre og hinanden og at den enkelte medarbejder opfatter sig selv som en del af et læringsmiljø, hvor det at undres, spørge ind til hinanden og reflektere sammen, er en del af vores pædagogfaglige praksis. I Trøjborg dagtilbud er der plads til forskellighed dette betyder ikke, at der er plads til alt, men at vi gennem en anerkendende tilgang, vil give børnene gode vilkår for, at vokse op som den de er; med selvværd, troen på sig selv, tillid og mod til at møde livet, med de udfordringer det bringer med sig. Vi vil udvikle de potentialer, det enkelte barn har. Oplever vi et barn i vanskeligheder, ser vi på den kontekst barnet er i hos os er det aldrig barnet der er problemet, men den verden vi har konstrueret omkring barnet, vi skal ændre på. Vi skal som fag professionelle blive klogere på, hvad vi skal gøre anderledes for at barnet kan udvikle sig og vi skal bruge hinanden til at få et mere nuanceret blik. Læreplaner De enkelte institutioner har hver især udarbejdet en læreplan som beskriver, hvordan der arbejdes med de 6 temaer og udsatte børn. Udviklingsplanen er den overordnede ramme for Trøjborg dagtilbud og de pædagogiske ledere har ansvaret for at udfylde rammen i de enkelte enheder. Læringsforståelse I Trøjborg dagtilbud deler vi Århus Kommunes læringsforståelse, som går ud på, at læring kan foregå på alle tidspunkter og i alle situationer, når det giver mening for den enkelte. Et vigtigt omdrejningspunkt for os, i forhold til læring, er de relationer barnet indgår i, når de bedste læringsmuligheder er til stede. Læringsmiljøer, hvor barnet sammen med den voksne udforsker verden, frem for, at det altid er den [4]

5 voksne som har svaret. Barnet skal være aktør i sit eget liv, forstået på den måde; at barnet skal være medbestemmende på det, barnet selv kan bestemme. Det er med til at skabe en robusthed hos barnet at opleve medbestemmelse, små succeser, at der er nogle, som tror på at jeg kan og nogle der ser, hører og anerkender mig, som den jeg er. Læring er noget som foregår inde i den enkelte og derfor er vores vigtigste opgave at skabe gode læringsmiljøer for både børn og voksne. DE PÆDAGOGISKE STRATEGIER Strategi for læring og udvikling Sprogets betydning for barnets udviklingsmuligheder Bedre viden 0-18 år Status/Sammenhæng Vores sprogvejleder har været gennem et kompetenceforløb sammen med de andre sprogvejledere i område Randersvej. Efter forløbet er endt, har sprogvejlederen fået et samarbejde med de 2 sprogvejledere, der er i Skovvang dagtilbud. Her mødes vores sprogvejledere 3 gange om året eller efter behov og deler viden. Vi har i 2013 oprettet en gruppe af sprogansvarlige; 1 pædagog fra hver afdeling og dagtilbudslederen som mødes 4 gange årligt og deler viden. Når vi ser på tegnene fra vores sidste LUP, kan vi se, at der er behov for mere viden, og fokus på: At børnene bruger sproget i konflikter. Giver vi børnene mulighed for at fordybe sig i billede og skriftsprog. Dilemmaer i sproget hvad er acceptabelt og hvordan kan vi arbejde med det? Vi kan se, at børn der har svært ved at indgå i samspil med andre ofte har mangel på sproglige kompetencer og det bliver en væsentlig faktor i den sociale og personlige udvikling for barnet. Vores opgave er, i samarbejde med forældrene at give børnene det sproglige fundament, så de kan indgå i samspil med andre. Mål: At vi i Trøjborg dagtilbud bestræber os på, at give alle børn muligheder for at være i forskellige læringsmiljøer/sprogmiljøer, der gør dem sproglige kompetente. Indikatorer/tegn: At barnet kan benævne sig selv og egne initiativer. At børnene viser interesse for skrift og billedsprog. At børnene udtrykker sig gennem musik, rim og remser. At børnene leger med sproget og eksperimenterer med forskellige udtryksformer (fabulerer, dramatiserer m.m.) [5]

6 At børnene bruger sproget i konflikter. At Pædagoger og medhjælpere benævner barnets og egne initiativer. At pædagogerne beskriver læringsmiljøerne. At pædagoger og medhjælpere finder nye sprogmiljøer. At afdelingerne og skolen deler viden om sproglige læringsmiljøer med hinanden. Evalueringsplan: Der evalueres, når der laves sprogvurderinger/skriftlig status på det enkelte barn. Der evalueres på sprogmøder i dagtilbuddet. (august måned) Der evalueres i den enkelte afdeling til forældresamtaler. Evaluering: Der evalueres ved brug af Status og udviklingsmaterialet, Tras og skriftlig status i vuggestuerne. Den pædagogiske leder laver en status til sommerferien. Det kan være ud fra praksisfortællinger eller evalueringsguide, når der arbejdes med projekter, hvor det sproglige fokus indgår. (se bilag) Der kan også evalueres via Marte Meo og videooptagelser. Ydelser Tiltag: Vi har nedsat en gruppe af sprogansvarlige, som sammen med sprogvejlederen og dagtilbudslederen mødes 4 gange om året. Her vil der være fokus på, hvilke sprogmiljøer der tilbydes børnene i de forskellige afdelinger og de sprogansvarlige skal give ideer videre til hinanden. Viden deling på sprogmøder om de udfordringer pædagogerne møder i sprogarbejdet. Eks. konflikthåndtering, dilemmaer i sproget m.m. I den enkelte institution arbejdes der med, at dokumentere arbejdet med sprog og udtryksformer bl.a. via praksisfortællinger, SMTTE og video (Marte Meo) Sprogvurdering af alle børn, når de er 3,3 år. Sprogstatus af alle børn, der er i vuggestuer. Tras Struktur og organisering: På sprogmøder arbejdes der med fremlæggelse af pædagogisk praksis, i forhold til emnet. Dette foregår på tværs af institutionerne, så der kommer en faglig videndeling. sprogvejlederen kommer rundt til institutionerne og giver sparring til det pædagogiske personale, så der bliver mulighed for refleksion og nytænkning dette skal så vidt det er muligt ske indenfor normal arbejdstid. Der arbejdes i den enkelte afdeling med at inddrage forældrene i sprogarbejdet. Ressourcer Sprogvejlederen får tildelt 1 time pr. uge, som lægges i en pulje. Der prioriteres tid til refleksion og dokumentation. Der prioriteres tid til sprogmøder 2 gange pr. halve år. De pædagogiske ledere prioriterer tid til processen i den enkelte institution. Der prioriteres tid og økonomi til at pædagoger kommer på sprogpakkekurser. [6]

7 Strategi for rummelighed Fællesskaber for alle/øget inklusion Status/sammenhæng: Vi er begyndt at gøre os erfaringer med at bruge nogle enkelte metoder til at se på børn, som falder ud af fællesskaber. Forskningen fortæller os, at det vigtigste for et barn, er at være med i fællesskabet og derfor er vi efter at have hørt Jens Andersen, blevet opmærksomme på at Det skal være mere sikkert, at sidde yderst på bænken. Vi skal være opmærksomme på dem der sidder i midten og skubber. Vi er opmærksomme på, at det er konteksten barnet er i, der er det interessante, når vi skal gentænke vores pædagogiske praksis. Elementer fra Marte Meo, sansemotorik (TRAS MO) og LP modellen er måder vi på ny kan se på barnet, når det vi gør ikke længere virker. Vi vil som noget nyt give børnene mulighed for at indgå i helt nye fællesskaber og har derfor skabt et kulturværksted, som giver børnene en ny mulighed for at opdage sig selv, i et nyt fællesskab på tværs af afdelinger i dagtilbuddet. Vi har 1 pædagog som er i gang med at uddanne sig til Marte Meo terapeut og det er tanken, at der skal være en pædagog i hver afdeling som kan være med til at implementere metoden/tænkningen. Når børn skal støttes i de sociale kompetencer, er en vej at gå, at bruge Det tredje fælles som indgangsvinklen og det vil vi arbejde videre på. Vi vil også arbejde på at få mere viden om sansemotorikken som en vej ind i fællesskaber. Mål: At give barnet mulighed for at udvikle rummelighed over for sig selv og andre gennem troen på eget selvværd. At det enkelte barn har venner. At barnet får erfaringer med at være i nye fællesskaber. At barnet anvender et anerkendende sprog. At barnet benævner egne og andres følelser. At barnet er glad for at komme i dagtilbuddet. At barnet møder andre positivt med smil og invitation til leg. At barnet eksperimenterer og tror på egne initiativer. At de voksne spejler barnet anerkendende og møder barnet med en ydmyghed om at forstå barnet. Evalueringsplan: Der evalueres efter skema som har fokus både på børne- og voksen perspektiv. Se bilag om evaluering. Der evalueres efter LP modellen, når den tages i brug. Vi kan hurtigt se om det vi ændrer giver en effekt. Evaluering: Dokumentationsformerne er efter eget valg. Der kan bruges iagttagelsesskemaer, video, praksisfortællinger, LP modellen, SUS eller andet. Ydelser: [7]

8 Tiltag Der arbejdes med at reflektere over pædagogisk praksis på refleksionsmøder. Der arbejdes med at tilrettelægge pædagogikken omkring det fælles tredje, når børn skal støttes i fællesskabet. Alle medarbejdere kommer på besøg i praksis, i en anden afdeling for at blive inspireret til det pædagogiske arbejde med børns fællesskaber. Organisation: Struktur og organisering: Der etableres et fælles kulturværksted, hvor Ulla som er pædagog har børn på tværs af afdelinger og arbejder med bearbejdelse af Byvandringer og andre kreative processer. Ulla er ansat 20 timer og bruger noget af tiden på at besøge vuggestuerne og lave legepladsvandringer i egen afdeling. De pædagogiske ledere sikrer at der arbejdes med elementer fra Marte Meo og LP modellen og sansemotorik. De pædagogiske lederes opgave er at få emnet på refleksionsmøder. DTL sikrer, at det er på som punkt på lederteammøder, så der også bliver arbejdet med det på ledelsesniveau. Ressourcer: Der skal sættes tid af på personalemøder. Tid til at lave dokumentation. Tid til refleksion. Økonomi til det tekniske udstyr. (video, digitalkamera, m.m.) Tid til at mødes i forskellige fora. Økonomi til at etablere det fælles værksted. Strategi for Trivsel og sundhed Bedre viden om Sansemotorik i det pædagogiske arbejde. Status/sammenhæng: Vi kunne kalde det Bedre viden 0-18 år, da det er gennem samarbejdet i lokaldistriktet at vores fokus de næste år bliver: Bedre viden om Sansemotorik i det pædagogiske arbejde. Der er i dag børn som har svært ved at sidde stille, børn der har svært ved at lære og børn bliver diagnosticeret som aldrig før og hvad kan vi gøre ved det? I denne forbindelse er vi blevet nysgerrige på, om det er noget andet vi skal gøre, når vi tænker krop og bevægelse og har vi den viden på området, vi har brug for, så vi kan støtte alle børn til fordybelse og en god trivsel. Vi bruger skoven som en del af den pædagogiske hverdag og vil gerne blive klogere på, om vi kan bruge den på en ny måde eller med en ny bevidsthed. [8]

9 Mål: At skabe rammer for alle børn, så de bliver sansemotorisk udfordret og dermed i stand til at kunne indgå i fællesskaber, fordybe sig og være i ro. Indikatorer/tegn: Barnet kan fordybe sig i over tid. Barnet kan være i ro. (være afslappet) Barnet deltager i bevægelseslege. Barnet eksperimenterer med kroppen. Barnet mærker sin egen krop. Fryser, sveder, pulsen op osv Barnet kan benævne sin egen krop. Barnet er motorisk sikker på sin krop. Evalueringsplan: Alle institutioner har fokus på dette emne og reflekterer på dialogmøder/personalemøder/udviklingsmøder. Der laves praksisfortællinger i løbet af året. De pædagogiske ledere deler viden gennem fortælling på lederteammøderne. Evaluering: Der laves dokumentation efter eget valg i løbet af året, som bringes i spil på fællesmøder og til pædagogfaglige møder i institutionerne. Ydelser Tiltag: De voksne får viden om sansemotorik. Der skabes læringsmiljøer, der både fremmer bevægelse og afslapning/ro. Den voksnes rolle er at være en inspirerende og aktiv medspiller. Den voksne sætter bevægelseslege i gang, når det er nødvendigt. Der er jævnligt ture til skoven og vandet, så der kan eksperimenteres med andre elementer, end dem der er i institutionen. Institutionernes fysiske rammer opgraderes, så der er noget der inspirerer de 3 sanser; Føle, Syn og balance. Organisering: Det er den pædagogiske leder, der står for implementeringen i den enkelte institution. Der deles viden og refleksioner på møder i dagtilbuddet. Ressourcer: Der prioriteres økonomi til at lave inspirerende legepladser og bevægelsesrum i de enkelte institutioner. Der sættes tid af til refleksion på møder. Tid til indsamling af data. Tid og økonomi til læring om ny viden. Overgange i et 0-18 års perspektiv/bedre viden år. [9]

10 Status/sammenhænge: Vi er i gang med at justere og tænke nyt ind i overgangen til skole og SFO og i den forbindelse har vi inddraget inklusionsvejlederne i 0-18 års perspektivet, så de kan være med til at se på, hvad der kunne være godt at gøre i forbindelse med overgange. Vi er i gang med at justere overleveringsskema og vi har fået et samarbejde omkring den viden der kommer frem på skolens klassekonference for 0. klasserne, så vi kan blive klogere på egen og skolens praksis. Vi har også indgået et nyt samarbejde omkring Sansemotorik og sprogets betydning i vores samarbejde om at skabe trivsel og udvikling for børnene, så vi når Byrådets beslutning om 95% målsætningen. I eget dagtilbud har vi sat fokus på overgangen fra hjem til dagtilbud, hvor alle afdelinger i fremtiden, får alle forældre til at skrive en kort biografi af barnet og nogle ord om familiens værdier. Dette skrift skal bruges som indgangsvinkel til både, at få viden om barnet og familien, men også som et udgangspunkt for at tale om hvilke forventninger vi har til hinanden. Vi er også gået i gang med at videregive viden i overgange fra vuggestue til børnehave, via skriftlig status og udviklingsmateriale. Mål: At medarbejderne får viden, der giver mulighed for at tilrettelægge den pædagogiske praksis, så børnene får de bedste muligheder for at trives og udvikles. Indikatorer/tegn: At det pædagogiske personale går i dialog med familierne om forventningsafstemning om den fælles opgave. At det pædagogiske personale får et bedre kendskab til sansemotorik og tilrettelægger aktiviteter, så denne del tilgodeses. At det pædagogiske personale deler viden. At personalet bruger hinanden i et 0-18 års perspektiv. Ydelser/Tiltag: Fælles oplæg til pædagoger og lærere, der arbejder med kommende og nuværende skolebørn. Kompetenceudvikling i forhold til viden om sansemotorik. Fokus på det sansemotoriske ved børn, der er ved at falde ud af fællesskaber. Viden til forældre om den sansemotoriske betydning. Evalueringsplan: Der evalueres i forældreråd og bestyrelse. Der evalueres via SUS materiale, med ekstra fokus på den motoriske del.(tras MO) Der evalueres i lokaldistriktet på møder. Evaluering: Den pædagogiske leder vælger selv, hvilken måde der evalueres på, det kan være på refleksionsmøder, med fokus på SUS materiale, TRAS eller andet. Vi evaluerer på lederteammøde, i forhold til at gøre status. Organisering: Det er i Lokaldistriktet(skoleleder, dagtilbudsleder, Sfo, inklusionsvejlederne m.m) der tages initiativ til at skabe rammer for kompetenceløft m.m. De pædagogiske ledere skal være med til at sætte fokus i egen afdeling. [10]

11 DTL dagsordensætter det i lederteamet. Ressourcer: Tid til mødeaktivitet og forberedelse. Økonomi og tid til kompetenceudvikling. Strategi for It i det pædagogiske arbejde Status/sammenhæng: Computere har de sidste år været tilgængelig i det pædagogiske arbejde, hvor pædagoger sammen med børnene har søgt viden i arbejdet med forskellige projekter. Tiden er nu kommet, hvor vi er nødt til at tage stilling til, hvordan Ipad skal anvendes i det pædagogiske arbejde, så alle børn får kendskab til denne nye teknologi og de muligheder der ligger heri. Mål: At Ipad bliver anvendt i det pædagogiske arbejde som en del af den palet børnene skal have kendskab til i gennem deres vuggestue/børnehave tid. Indikatorer/Tegn: At pædagogerne bruger Ipad sammen med børnene. At pædagogerne arbejder reflekteret med, hvad det er børnene skal have ud af at anvende Ipad. At pædagogerne finder nye måder at arbejde på. eks.vis med børn der har brug for støtte til læring. At alle børn har kendskab til, hvordan og hvad Ipad kan bruges til. Ydelser/Tiltag; Indkøb af Ipad til alle afdelinger. Oplæg fra Søren Gundelach om, hvilke programmer der er læring i og hvilke apps der er gode at arbejde med. Interessegruppe, (1 fra hver afdeling) der kan mødes og dele viden og erfaringer. Oplæg og besøg hos nogle som er længere i arbejdet med It. Evaluering: Vi evaluerer løbende på refleksionsmøder i de enkelte afdelinger og i ledelsesteamet. Interessegruppen evaluerer efter ca. 1 år. Evalueringsplan: De pædagogiske ledere har ansvaret for at der evalueres i egen afdeling. DTL evaluerer med Interessegruppen. Organisering: Der skabes rammer til møder og til at sætte det på dagsordenen. Ressourcer: Det kræver økonomi at indkøbe udstyr. Tid til møder. [11]

12 Strategi for forældresamarbejde Status/sammenhæng: Når vi gør status kan vi se, at vi er på vej, men vi har ikke nået vores mål alle steder og der, hvor målet er nået skal der arbejdes med at få det til at blive ved med at fungere. Vi har flere steder fået skabt en kultur, hvor servicen overfor forældrene har været for høj og vi har ikke fået afstemt forventningerne med forældrene om, hvilke krav vi stiller til dem og omvendt, hvilke krav de kan stille til os. Derfor vil vores mål være det samme som i sidste udviklingsplan, dog vil der være nogle andre tiltag. I bestyrelse og forældreråd vil emnet Forældreinddragelse i fællesskabet være et omdrejningspunkt de kommende år og bestyrelsen har som noget nyt været med til at nedfælde visionen for dagtilbuddet. Denne vision skal der arbejdes med i bestyrelse og forældreråd, så der kommer fokus fra flere sider, da vi har brug for hinanden til at løse den opgave det er, at få børn til at trives og udvikles. Mål: At få skabt en kultur, hvor forældrene og det pædagogiske personale er sparringspartnere og samarbejder, både om det enkelte barn, men også om børnegruppens fælles vuggestue/børnehaveliv, så alle børn trives og udvikles. Indikatorer/tegn: At forældre spørger personalet, når de undrer sig over den pædagogiske praksis eller andet. At personalet spørger forældrene, når der er noget de undrer sig over i forhold til barnet og familien. At alle bakker op om de pædagogiske tiltag, der er i børnehaven/vuggestuen. At forældrene tager ansvar for at børnene kommer til tiden, når der er ture/aktiviteter. At medarbejderne kommunikerer anerkendende med forældrene og tør at gøre den indre dialog til den ydre. At forældre tager ansvar i forhold til bestyrelses og forældrerådsarbejde. Forældrene er aktive og taler med hinanden og hinandens børn, når de er i dagtilbuddet. Evalueringsplan: Der evalueres løbende efter de tiltag vi sætter i værk. Emnet er på dagsordenen på bestyrelsesmøder og i forældreråd. Evaluering: Brugertilfredshedsundersøgelse og efterfølgende dialog med forældrene i de enkelte afdelinger. Ydelser Tiltag: Der afholdes Temaaftener for forældre i den enkelte afdeling, hvor formålet er at være i dialog med forældrene om det at være forældre og have børn i et fællesskab. Status og udviklingssamtaler. Der arbejdes ud fra materialet på forskellige måder i de forskellige institutioner og videndeles m.h.p., at opkvalificere materialet. Fælles forældrefolder om de udfordringer, der er i børnelivet. Bestyrelsen arbejder med visionen for dagtilbuddet. Organisation: [12]

13 De pædagogiske ledere har ansvaret for evalueringsprocessen i den enkelte afdeling, når der er valg til forældrerådene. De skal også skabe rammer for at personalet kan få mulighed for at øve og udvikle sig i kommunikationsteknikker. Procesledelse skal på som et punkt på lederteammøderne. Lederteamet laver en fælles forældreinformation som en netversion. Ressourcer: Tid på møder. Tid til arbejdet med forældresamtaler eller Status og udviklingsmaterialet. De ledelsesmæssige strategier Strategi for er ledelse Status/sammenhæng: Når vi ser på status af de indikatorer vi har sat os: Vi har en meget lille udskiftning af medarbejdere. Der hvor udskiftningen sker, er når unge pædagogmedhjælpere vil læse videre, ellers er det få udskiftninger vi har haft. Udskiftningerne i øjeblikket sker i de fleste tilfælde, hvor ældre medarbejdere vælger at gå fra på efterløn eller pension. De vikarer vi har inde i dagtilbuddet i længere vikariater ønsker også at blive i vores dagtilbud. Alle pædagogiske ledere arbejder med processer og det kan være forskelligt, hvad der er valgt at arbejde med. Refleksion af pædagogens praksis har været omdrejningspunkt for alle og vi må erkende, at dette er en proces, som er tidskrævende og ikke fungerer optimalt i alle afdelinger. Da det har krævet mere nogle steder end andre, at få tid til at reflektere over den pædagogiske praksis, er det ikke alle pædagogiske ledere, der har opnået egne mål og det arbejdes der videre med. Der er mange andre mål som er nået og vi begynder at kunne høste erfaringer og dele viden i forhold til de afdelinger, hvor det fungerer. Sygefraværet er steget og det skyldes blandt andet, at der har været flere langtidssygemeldte pga. flere forskellige operationer. Ellers har det været almindelig sygdom, som har ramt personalet. Når vi oplever bekymrende sygefravær indkaldes der til samtale og dagtilbudslederen er ofte med i sådanne forløb, som er meget sjældne. Vi kan se, at det er svært at få tid til ledelse, da der er mange huller, der skal lukkes pga manglende ressourcer. Vi har fortsat fokus på, at de pædagogiske ledere har tid til personaleledelse, da det er vigtigt for os, at der er tid til sparring og refleksion over pædagogisk praksis. Der arbejdes stadig flere steder med at få personalet til at sætte egen praksis på spil og det er ikke blevet en naturlig del endnu. Mål: At skabe rammer, så de pædagogiske ledere har tid til at udøve ledelse gennem refleksive og strategiske processer, hvor den enkelte medarbejder udvikler sin pædagogiske praksis og dermed det gode børneliv. Indikatorer/tegn. At Trøjborg dagtilbud er et sted, hvor medarbejdere bliver og nye gerne vil arbejde. At de pædagogiske ledere arbejder procesorienteret. At de pædagogiske ledere når de mål de sætter sig, i de enkelte institutioner. At sygefraværet nedbringes. At medarbejderne er glade for at komme på arbejde. At den pædagogiske praksis udvikles og nye tiltag afprøves. At viden bliver delt på tværs af afdelingerne i dagtilbuddet og på faglige refleksionsmøder med personalet. [13]

14 At pædagogerne forsker i børns liv og deres egen pædagogiske praksis. At pædagogerne sætter sig selv på spil og fremlægger egne projekter. Ydelser/tiltag De pædagogiske ledere fremlægger på lederteammøderne, hvad de er optaget af lige nu, så der sættes fokus på procesledelse. De pædagogiske ledere skaber rammer, så det pædagogiske personale kan udvikle på den pædagogiske praksis, både som enkeltperson men også i fællesskabet. Besøg i andre afdelinger og refleksion over egen praksis sættes på dagsordenen i den enkelte afdeling. Evalueringsplan: Der evalueres på lederteammøder 1 gang om året; status med hvor langt vi er og er der noget vi ikke kommer omkring. Evaluering: Vi evaluerer efter fremlæggelse af procesledelse på lederteammøderne og til ledersparring DTL/pædagogisk leder. Organisation: Der laves MUS med personalet i den enkelte afdeling. Der laves aftale om LUS-samtaler med de 6 pædagogiske ledere. (med henblik på kompetenceudvikling) og GRUS i teamet. Ressourcer: Tid til planlægning for de pædagogiske ledere. Tid til lederteammøder. Tid til den enkelte leder. Strategi for ledelsesteamet Status/sammenhænge: Vi er i den situation, at vores ledelsesteam står over for den udfordring at 3 af de pædagogiske ledere har valgt at sige deres lederstilling fra. Dette betyder, at vi står med et nyt lederteam, hvor halvdelen er nye, når vi når sommeren Opgaven for det nye team er først og fremmest at lære hinanden at kende, da det er gennem gode relationer, vi kan udvikle sammen. Samtidig bliver det en opgave, at få Fællesskaber for alle til at udvikle sig i dagtilbuddet og her tænkes både på børn, personale og forældre. Når vi ser på status af de tegn vi gerne ville se, er det ikke alle der er nået lige langt og derfor vil der være mange tegn som går igen. Vi vil sætte fokus på den enkelte leders udfordringer og give hinanden nuancer og nye perspektiver på opgaven. På denne måde kan vi også øve hinanden i, at stille de oprigtig nysgerrige spørgsmål. Mål: At teamets medlemmer bidrager til at gøre hinanden bedre og dermed forfiner deres personlige og faglige ledelsesstil. Indikatorer/tegn: At alle bidrager i dialoger på teammøder. At alle kommunikerer anerkendende og har mod til at udfordre og forstyrre hinanden. At vi spejler hinanden. At vi spørger undersøgende ind til den anden. [14]

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Barndommen et fundament for resten af livet. En god barndom er tryg og er præget af trivsel, udvikling og livsglæde. I den gode barndom er grænsen imellem leg og læring der ikke.

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Formål Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Når vi skal sikre børn og unges læring, dannelse og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed og et godt forældresamarbejde, kræver det et godt, tillidsfuld

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan 2014-2016 Kontaktoplysninger Institution: Veddelev børnehus Roskilde Nordøst Telefon: 46314955 1 Mail: bhveddelev@roskilde.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Uddannelse og organisatorisk placering

Uddannelse og organisatorisk placering Uddannelse og organisatorisk placering (aftaleholder) Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt med ledelsesuddannelse da områdelederen skal lede

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Børn og Unge. Åbyhøj den 29. december 2014. revideret den 6. marts 2015. Åbyhøj Dagtilbud

Børn og Unge. Åbyhøj den 29. december 2014. revideret den 6. marts 2015. Åbyhøj Dagtilbud Børn og Unge Åbyhøj den 29. december 2014 revideret den 6. marts 2015 Åbyhøj Dagtilbud Lokal Udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere