Tydelig start og slut - positiv ledelse. Tykning af foretrukne fortællinger. Adskille følelse, tanke og handling. Sociale historier, Kat-kassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tydelig start og slut - positiv ledelse. Tykning af foretrukne fortællinger. Adskille følelse, tanke og handling. Sociale historier, Kat-kassen"

Transkript

1 BEHANDLINGSTILGANG TANKER OM UDVIKLING PÆDAGOGISKE METODER Kerneopgaven: Læring Trivsel Udvikling LEVEDE VÆRDIER VÆRDIER Værdier: Individuelle hensyn Nærvær Tillid Ansvarlighed Anerkendelse HIMMELEV modellen KERNEOPGAVEN Levede værdier: Vi sætter barnet i centrum Vi skaber et tilpas forenklet miljø Vi retter på omgivelserne ikke på barnet Vi stiller os til rådighed for barnets udvikling Vi gør os fortjent til barnets opmærksomhed Vi skaber samarbejde og tillidsfulde relationer Vi allierer os med barnet imod problemet Vi ved, alle gør det bedste, de kan Vi fortæller foretrukne fortællinger Vi ser problemet som problemet Vi ser og anerkender initiativer Vi ser mennesket som aktivt handlende i eget liv Pædagogiske metoder: Tilpas forenkling Marte Meo Fokus på initiativer Benævne Tydelig start og slut - positiv ledelse Kognitive metoder Adskille følelse, tanke og handling Psykoedukation Sociale historier, Kat-kassen Narrative metoder Fokus på færdigheder Tykning af foretrukne fortællinger Eksternalisering Tydelig og genkendelig struktur Visualisering Rutiner Dagsprogrammer Tanker om udvikling: Udvikling sker gennem tillidsfulde relationer Identitet genskabes hele tiden af de historier, vi selv og andre fortæller om os Udvikling sker gennem træning af færdigheder i den nærmeste udviklingszone og de historier, der kan fortælles af barnet og andre om dette Man vokser af anerkendelse Alle kan lære Barnet er unikt og skal forstås og mødes på egne præmisser Livsduelighed opnås gennem deltagelse i betydningsfulde fællesskaber 1

2 Indledning På Himmelev ønsker vi, at der er en tæt sammenhæng mellem den opgave, vi skal løse, vores værdigrundlag og de teorier og metoder, vi anvender. Behandlingstilgangen på Himmelev består derfor af et integrerende blik på sammenhængen mellem kerneopgave, værdier, teorier og metoder. I det praktiske arbejde på Himmelev yder alle ansatte en indsats i forhold til kerneopgaven. Når et barn undervises, når maden serveres, når vagtplaner lægges vil måden det bliver gjort på trække på særlige værdier, teorier og metoder. På den måde vil kerneopgave, værdier, teorier og metoder være til stede i alle dagligdags aktiviteter på Himmelev. I dette papir er hver enkelt cirkel i værdiskiven på forsiden beskrevet hver for sig, men den endelige integrering ligger i det daglige arbejde for os allesammen. I den kommende tid skal der arbejdes med oplægget i de forskellige personalegrupper og oplægges brugbarhed i praksis skal testes. Det er håbet, at denne beskrivelse af de grundlæggende elementer i behandlingstilgangen kan blive et hjælperedskab i hverdagen når der skal laves behandlingsplanlægning, undervises, drages omsorg, skrives oplæg og udvikles metoder, løses konflikter og bedrives ledelse. På den måde bliver begreberne til nytte og ikke kun til pynt. Himmelevs historie og bærende idé Ethvert barn ses som et unikt individ, der skal mødes med positive relationer, nysgerrighed og den rette individuelle indsats. Sådan så Sofie Madsen på "de særlige børn", som hun kaldte dem, da hun i 1926 grundlagde institutionen Himmelev. Tillidsfulde relationer i et tilpas forenklet miljø Det er stadig den bærende tankegang på Himmelev: vi møder barnet med tilbuddet om positive og tillidsfulde relationer og tager udgangspunkt i hver enkelt barns ressourcer og interesser. Herudfra tilrettelægger vi et tilpas forenklet miljø omkring barnet. Her indtænker vi hele miljøet på Himmelev: alt fra måltider til boligindretning, kommunikationsform, relationer, undervisningsmateriale og fritidsaktiviteter. Vi tilpasser løbende disse rammer omkring barnet, så vi hele tiden samlet set skaber det mest udviklingsstøttende miljø. Sammenhængende tilbud Vi arbejder systematisk med at sikre den bedste sammenhæng mellem barnets forskellige miljøer - både internt på Himmelev, men også mellem barnets familie og Himmelev. Vi indgår i et tæt samarbejdet med barnets familie om dette. Deltagelse i det omgivende samfund Vi prioriterer højt, at barnet deltager i det omgivende samfund med tilpasset pædagogisk støtte. 2

3 Nogle børn modtager dele af deres undervisningstilbud på den lokale folkeskole. Andre går i ungdomsskole, til fritidstilbud, bruger biblioteket, køber ind, tager offentlige transportmidler, til konfirmationsforberedelse m.m. På den måde trænes børnenes færdigheder både i et mere beskyttet miljø indenfor institutionens rammer, men også i det miljø, hvor børnene skal bruge de erhvervede færdigheder. Kerneopgaven Himmelev tilpasser miljøer, der skaber udvikling, læring og trivsel for barnet og den unge; individuelt og i fællesskaber. Værdier Individuelle hensyn Nærvær Tillid Ansvarlighed Anerkendelse Himmelevs værdier i praksis Vi sætter barnet i centrum Vi skaber et tilpas forenklet miljø Vi retter på omgivelserne - ikke på barnet Vi stiller os til rådighed for barnets udvikling Vi gør os fortjent til barnets opmærksomhed Vi skaber samarbejde og tillidsfulde relationer Vi allierer os med barnet imod problemet Vi ved alle gør det bedste, de kan Vi fortæller foretrukne fortællinger Vi ser problemet som problemet Vi ser og anerkender initiativer Vi ser mennesket som aktivt handlende i eget liv Autismeforståelse Vi arbejder udfra Socialstyrelsens definition af autisme: Autisme er en sammensat funktionsnedsættelse, som forekommer i forskellige grader og former. Autisme indvirker på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation i det hele taget alle de situationer og sammenhænge, som mennesker med autisme befinder sig i. Udfordringerne varierer fra person til person, alt efter livsfaser og omgivelser. Autisme kendetegnes ved en anderledes og ofte forsinket udvikling på områderne socialt samspil, social kommunikation, adfærd og interesser. Det betyder bl.a., at mennesker med autisme kan have vanskeligt ved at leve sig ind i eller forestille sig, hvad andre mennesker tænker 3

4 og føler. De kan have svært ved at læse, hvorfor andre handler, som de gør; derfor er det ofte svært for dem at indgå i sociale situationer, og de ender ofte i misforståelser. De har det ofte svært med visse lyde og lugte. Problemer med følesansen kan desuden gøre det svært i forhold til at have tøj på, komme i bad, få vasket hår m.v. Funktionsnedsættelsen har derfor meget stor indflydelse på barnets, den unges og den voksnes kommunikation og samspil med omgivelserne. Syn på menneskelig udvikling I tilrettelæggelsen af miljøet omkring børnene tager vi udgangspunkt i dette syn på udvikling: Udvikling sker gennem tillidsfulde relationer Identitet genskabes hele tiden af de historier, vi selv og andre fortæller om os Udvikling sker gennem træning af færdigheder i den nærmeste udviklingszone og de historier, der kan fortælles af barnet og andre om dette Man vokser af anerkendelse Alle kan lære Barnet er unikt og skal forstås og mødes på egne præmisser Livsduelighed opnås gennem deltagelse i betydningsfulde fællesskaber Teoretisk benytter vi os af teorier inden for den socialkonstruktivistiske tankegang (kognitiv og narrativ tilgang), udviklingspsykologiske teorier og kommunikationsteori. Fra hver enkelt tilgang har vi udvalgt tankegange og metoder, som er særligt relevante for målgruppen børn og unge med autisme. De udviklingspsykologiske teorier bidrager med fokus på relationsdannelsens betydning for barnets udvikling og på tilrettelæggelse af læringsprocesser. Det narrative perspektiv giver os begreber for at sætte barnets egen handlekraft og intention i højsædet. Samtidig sætter tilgangen fokus på sprogets og fortællingers betydning for et menneskes handlemuligheder. Med de kognitive og neuropsykologiske teorier får vi viden om barnets kognitive og kommunikative udvikling. Marte Meo metoden bidrager med et minutiøst fokus på barnets initiativ og på et anerkendende samspil mellem barn og voksen. Man har metodeansvar, når man benytter flere forskellige teorier Behandlingstilgangen på Himmelev er inspireret af flere forskellige psykologiske teorier. Det er nødvendigt, fordi hverdagen byder på komplekse problemstillinger, der ikke nødvendigvis kan indfanges af en enkelt teori. Når komplekse problemer skal løses, veksler vi mellem at bruge enten den kognitive, narrative, udviklingspsykologiske tilgang afhængig af, hvilken tilgang, der byder ind med brugbar forståelse af situationen. Andre gange oplever vi, at metoderne integreres og på den måde løser et konkret problem. Når man anvender flere teorier i en institutioner, kan man tale om, at institutionen og medarbejderne har metodeansvar, hvilket vil sige, at man som professionel praktiker og institution er forpligtet på at kunne formulere overvejelser over, hvorfor man i en given situation handlede, som man gjorde, hvad resultet blev, samt hvilke andre veje, man kunne have valgt eller vil kunne vælge i fremtiden (Tøfting s.17). Derfor gennemgåes i det følgende hovedprincipperne i de teoretiske tilgange, vi benytter på Himmelev. 4

5 Kognitiv tilgang Region Sjællands Socialafdeling har udarbejdet en liste med definitioner af fagligt anerkendte begreber. Herfra citeres: "Kognitiv tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på sammenhængen og den gensidige påvirkning mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Formålet er at ændre tanke eller handling og derved opnå mere positive følelser." Den kognitive tilgang arbejder med struktureringsmetoder, der har til formål at lette forståelsen af egne og andres tanker, følelser, krop og adfærd. Den bygger på antagelsen om, at vores tanker har afgørende betydning for, hvad vi kommer til at føle, hvilke kropslige fornemmelse, vi har, og for hvordan vi handler. Det kaldes den kognitive diamant. Når man arbejder kognitivt vil man undersøge tanker, følelser og handlinger hver for sig. På den måde får man viden om, hvordan de gensidigt påvirker hinanden og idéer til, hvor forandring kan startes. Hvis man kan identificere destruktive tankeog handlingsmønstre, kan man søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive. Hvis mennesker føler sig kede af det, vrede, håbløse eller andet, vil man med en kognitiv tilgang lægge op til, at følelserne kan ændres ved, at personen foretager ændrede handlinger. Handlingerne skal være så overkommelige, at der er stor chance for, at personen vil lykkes med dem. Disse handlinger kan man efterfølgende reflektere over. Herved ændres både handlinger og tanker. Når handlinger og tanker ændres, påvirker det vores følelsmæssige reaktioner. På den måde vil man med en kognitiv tilgang arbejde med problematiske følelser ved at eksperimentere med nye handlinger og træne sig i nye tanker på baggrund af sådanne handlinger, som igen fører til en anden følelsesmæssig oplevelse. Kognitiv tilgang på Himmelev Når vi på Himmelev arbejder kognitivt benytter vi os primært af tre forskellige strategier: Psykoedukation På Himmelev undervises børn og unge i autisme og de vanskeligheder, der kan knytte sig til diagnosen. Børnene undervises også i strategier til håndtering af stress og svære følelsestilstande. Dette gøres ved at styrke deres forståelse af sammenhængskraften mellem følelser, tanker, handling og krop. Børnene lærer i denne process, at finde frem til en erkendelse af egne ressourcer og vanskeligheder, der gør dem bedre i stand til at sætte egne mål for deres udvikling. Udforskning og indsigt På Himmelev arbejder vi sammen med børnene om at udforske uhensigtsmæssige adfærdsmønstre for at kunne nuancere børnenes forståelse og dermed udvide deres handlemuligheder. Vi arbejder f.eks. med negative automatiske tanker hos barnet ved at den voksne lægger mærke til, at barnet ofte kommer ind i de samme automatiske og 5

6 negative tankebaner. Tankerne kan identificeres af de voksne, og den voksne kan forklare og uddybe motiver og tanker. På den måde hjælpes barnet til en mere nuanceret forståelse af situationen. Gradvis kan der ske en ændring i retning af mere udviklende fortolkningsmuligheder af konkrete samspilssituationer, der over tid kan blive til nye internaliserede opfattelser af sig selv og andre. Dette arbejde kan kun gøres, når barnet indgår i en tryg relation til den voksne, bl.a. fordi barnet i en stresset tilstand ikke vil kunne tage imod nye verbale alternative fortolkningsmuligheder af vanskelige samspilssituationer. Træning af sociale færdigheder og problemløsningsstrategier Der planlægges træningsaktiviter under medindragelse af børnene, der har til formål at øve sociale færdigheder og problemløsningsstrategier. Efterfølgende reflekterer barn og voksen sammen over oplevelserne. At træne sociale færdigheder er et særligt vigtigt arbejdspunkt for mennesker med autisme. I arbejdet kan indgå brugen af KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning), sociale historier m.m. Barnets læring foregår på den måde som en vekselvirkning mellem undervisning, fælles undersøgelse, refleksion og handling. Det er vigtigt, at den planlagte træning af nye handlemåder er overkommelig for barnet. Med Vygotskys begreb skal man sikre sig, at opgaven er tilrettelagt indenfor barnets nærmeste udviklingszone. Dermed vil træningen få den effekt, at barnet får en anden erfaring end den, dét havde forventet og umiddelbart frygtet. Gentagne oplevelser i samme retning kan være med til at nuancere fastlåste tanker og udvikle børnenes evne til at mentalisere, dvs at forstå ydre adfærd som udtryk for indre tanker, følelser, intentioner, behov og grunde. Fordelen ved at udvikle børnenes mentaliseringsevne bliver, at de lettere kan lære egne følelser, tanker og antagelser at kende og dermed lettere får adgang til at forstå baggrunden for egne og andres adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol, styrker selvbevidsthed og fornemmelsen af identitet. Børnene lærer derved alternative strategier til at regulere svære følelser og bliver bedre rustet til at danne meningsfulde vedvarende relationer. TEACCH TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren) er et struktureret undervisnings- og behandlingskoncept, der er udviklet i USA, til mennesker med autisme. Metoden består af følgende elementer: 1) Teoretisk forståelse af autisme og udvikling er nødvendig for det pædagogiske arbejde. 2) Den enkelte elev skal beskrives som et helt og unikt menneske, hvortil knyttes individuelle undervisningsplaner og strategier i samarbejde med hjemmet. 3) Arbejde med alternativ mening dvs give den enkelte de værktøjer (visualisering gennem farvekoder, piktogrammer, guidesystemer, samspilshjælp gennem sociale historier m.m.), der støtter eleven i hverdagen. 4) Autisme er et livslangt handicap, men alligevel skal der arbejdes med udvikling, der øger personens selvstændighed og potentielle handlemuligheder. 5) Undervisning er en dynamisk proces. Der skal konstant arbejdes på nye løsninger. TEACCH på Himmelev På Himmelev benytter vi en del af elementerne fra TEACCH, f.eks. dag- og ugeskemaer, faste rutiner, piktogrammer, strimler, billeder, huskesedler på skrift, Time Timer. 6

7 Undervisningen i skolen benytter sig i en vis udstrækning af TEACCH elementer, når der arbejdes skiftevis ved fællesborde og enkeltmandsborde, og når der bruges særlige kasser til børnenes selvstændige arbejde med undervisningsmaterialer. Narrativ tilgang Narrativ tilgang defineres i notatet fra Socialafdelingen i Region Sjælland således: "Narrativ tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på de fortællinger, som den enkelte fortæller om sig selv eller som fortælles om personen. Formålet er at se nye muligheder i personens liv." Den narrative tilgang tager udgangspunkt i antagelsen om, at et menneskes identitet skabes gennem fortællinger. Det kan både være fortællinger, som personen selv fortæller om sig selv, og dem som andre fortæller. Fortællingerne hjælper til at sortere og fortolke de mange indtryk, vi møder i vores hverdag. Udfra den sortering og fortolkning foretager vi vores handlinger. Den narrative tilgang antager, at mennesker udvikler sig ved at få flere fortællinger om sig selv og sit liv. I den narrative tilgang siger man, at mennesker trives, når de kan leve i overensstemmelse med deres foretrukne fortællinger. En narrativ pædagogisk tilgang vil derfor fokusere på at hjælpe børnene med at få flere fortællinger om sig selv og til i så stor udstrækning som muligt at leve i overensstemmelse med deres foretrukne fortællinger. Narrativ tilgang på Himmelev Til at nå disse mål findes forskellige narrative redskaber. På Himmelev har vi særligt valgt at have fokus på alternative fortællinger, færdigheder, eksternalisering, intentionsspotning og bevidning. Færdigheder og alternative fortællinger Når identitet blandt andet skabes af de historier, andre fortæller om os, bliver det særligt vigtigt for et pædagogisk behandlingssted som Himmelev at have fokus på det sprog, vi bruger om børnene og deres vanskeligheder. Sprog kan enten pege på nye muligheder eller det kan give fornemmelsen af fastlåsthed og begrænsning. Hvis mennesker møder vanskeligheder eller problemer i deres liv, sådan som børnene på Himmelev ofte gør. Vil en narrativ tilgang fokusere på, hvilke fortællinger der for tiden er i spil omkring barnet: hvad fortæller barnet selv om dét, der sker og hvad fortæller de voksne. Den voksne vil holde med øje alternative fortællinger til den problematiske. Det gør vi blandt andet ved at fokusere på de færdigheder, vi ser børnene tage i brug. Færdighederne kan navngives og tematiseres og danne udgangspunkt for en alternativ og mere fortrukken fortælling om barnet. Dette arbejde kan både udføres sammen med barnet eller blandt de voksne, som vil kunne begynde at fortælle historier om, hvad der lykkes for barnet. Ifølge den narrative tilgang vil sådanne alternative fortællinger potentielt kunne påvirke de problematiske handlinger. Eksternalisering Pædagogisk benytter vi os af et eksternaliserende sprogbrug. Overvejelserne bag dette rummer centrale elementer fra den narrative tilgang. Her ser man nemlig ikke problemer 7

8 som noget, der bor inde i mennesket, men som noget der skabes imellem mennesker og i bestemte kontekster. I den narrative tilgang siger man, at det er ikke personen der er problemet, det er problemet der er problemet. Denne måde at se på problemer på er ret anderledes end vores almindelige dagligdags forståelse af problemer. I dagligsproget ses problemer ofte som en del af og ofte endda en afgørende del af personen: han er aggressiv, er doven, er udspekuleret, er autist m.m. I narrativ terapeutisk praksis arbejder man med denne tilgang ved hjælp af metoden eksternalisering: at lægge udenfor. Det gør man bl.a. ved at tilskrive problemerne et eget liv eller en karakter, så de fremstår personliggjorte eller som ret malende metaforer: adhdmonstret, Sneaky Pooh og lignende. På Himmelev har vi valgt at arbejde med et ikke alt for metaforfyldt og livagtigt sprog, når vi eksternaliserer problemer. Det er vores erfaring, at børn med autisme kan komme til at opleve metaforer som reelle konkrete monstre eller personer, hvilket kan lede til andre uhensigtsmæssige konsekvenser. Vi benytter os derfor primært i stedet for af et eksternaliserende sprogbrug. Her gør vi problemer til navneord ved at sætte -en, -et eller - hed bagved, eller alternativt omtaler problemer som det. Et eksempel kunne være i stedet for er du sur, er det surheden eller problemer med at skifte aktivitet kan blive kaldt "afslutningsproblemet". Et eksternaliserende sprogbrug er med til at lette presset af skyld og skam ved et problem, det kan bidrage til kreativitet i problemløsningen, og det øger fokus på konteksten, problemet optræder i, frem for primært at fokusere på barnet. Det introducerer også at barnet kan have en holdning til problemet og ofte ønsker sig noget andet end det problematiske. Intentionsspotning Den narrative tilgang er også kendetegnet ved at have et særligt blik for menneskers intentioner. Slagordet her er mennesker handler udfra grunde ikke udfra årsager. Tanken med dette udsagn er, at mennesker handler ud fra de ønsker, intentioner og forhåbninger de har til fremtiden snarere end at være bestemt af begivenheder i fortiden. Denne pointe er med til at sætte spot på dét, barnet VIL og komme mere væk fra tankegangen om, hvad barnet ER. På Himmelev viser det sig ved, at vi leder efter barnets gode grund til at gøre, som det gør. På den måde bliver vi bragt mere skulder ved skulder med barnet. Fra denne position kan vi solidarisk med barnet analysere, hvordan problemet for tiden huserer i dets liv, hvilken effekt det har, hvad barnet synes om det, og hvor vi ser eventuelle undtagelser fra problemet. Disse undtagelser kan navngives og danne udgangspunkt for alternative fortællinger. Bevidning Bevidning er en særlig feedbackform, der er udviklet i den narrative terapi. I bevidningen fortæller en tilskuer til en terapeutisk samtale om, hvordan personen er blevet berørt af at have overværet samtalen. Bevidning kan være en meget bekræftende oplevelse. Vi bruger det på Himmelev primært blandt medarbejderne og ikke overfor børnene. I bevidningen giver man feedback til sin kollega ud fra en bestemt opskrift: 1. hvad har jeg hæftet mig ved i det jeg har set dig gøre/sige, 2. hvad kunne være en metafor for det, 3. hvorfor har jeg hæftet mig ved netop dette hvad minder det mig om i mit eget arbejdsliv 4. hvor har det bragt mig hen at se/høre dig gøre det. 8

9 Udviklingspsykologiske teorier Udviklingspsykologiske teoretikere som f.eks. Stern, Winnicott og Vygotsky bidrager med sammenhængende teoretiske bud på, hvordan barnet udvikler sig gennem relationen til den voksne. Relationen har afgørende betydning for udviklingen af barnets evne til at danne relationer, udvikling af tænkning, forestillingsevne og kommunikation. Stern om affektiv afstemning - den sociale dans Stern byggede sine udviklingspsykologiske teorier på studier af spædbørn. Sterns observationer viste, at barnet udvikler sig når det bliver mødt af omsorgspersoner med rette intensitet, timing og form. Gennem dette sampil udvikler barnet sin fornemmelse af sig selv og sine kognitive og kommunikative færdigheder. Sterns vigtigste pointe er, at barnets udvikling foregår i samspillet med dets omsorgspersoner, idet barnet ud af det konkrete samspil med tætte omsorgspersoner udvikler generelle antagelser om sig selv og verden. Kvaliteten af relationen mellem barn og voksen er afgørende for barnets personlighedsudvikling, og viser sig ved, at den voksne relaterer sig til barnet gennem, det Stern kaldte affektiv afstemning eller den sociale dans. Her oplever barnet sig mødt og fulgt af en person, der lever sig ind i dets indre tilstand og viser sin indlevelse ved at give barnet et passende "svar". Sådan et svar hjælper barnet på vej enten ved at aflede fra noget ubehagligt, ved at forlænge noget behageligt eller ved at dele barnets koncentration og opmærksomhed om et fælles tredje. Hvis barnet ikke bliver mødt på denne måde af sine centrale omsorgspersoner, vil det påvirke barnets opfattelse af sig selv og andre, men også dets kognitive og kommunikative færdigheder. Winnicott om at rumme og lege Winnicott og andre objektrelationsteoretikere, som eksempelvis Bion teoretiserer også om, hvordan relationen mellem barnet og omsorgspersonen udvikler barnet. De mener, at de tætte omsorgspersoner hjælper barnet til at håndtere sit eget følelsesliv ved, at den voksne tilbyder sit eget psykiske "apparat" som en hjælp til at rumme (containe) barnets følelser. Omsorgspersonen skal rumme følelsen og give den tilbage til barnet i en håndterbar form. Afhængig af barnets udviklingsniveau skal den voksne gøre en større eller mindre del af det psykiske arbejde: et lille barn har brug for at få følelsen tilbage i ret færdig form, mens et større barn vil kunne nøjes med en hånd på skulderen eller et velvalgt stikord og derefter kunne komme videre. I containingprocessen foregår både en konkret her-og-nu håndtering af for voldsomme følelser, men samtidig sker der en proces, hvor barnet bliver oplært til på længere sigt selv at håndtere sit eget følelsesliv. Den voksne fremmer på denne måde barnets udvikling fordi ufordøjede eller uhåndterlige følelser og kropslige fornemmelser er skræmmende og udviklingshæmmende for barnet, mens tilpas fordøjede følelser og fornemmelser giver barnet mulighed for at træne håndtering af følelser og tanker og dermed til udvikling. Vygotsky om zonen for nærmeste udvikling Vygotsky er kendt for sit begreb om "zonen for nærmeste udvikling". Med dette begreb teoretiserer Vygotsky over, hvordan det lykkes barnet at lære nyt. Det gør det ved at 9

10 opholde sig i sin zone for nærmeste udvikling. Zonen er karakteriseret ved, at barnet endnu ikke har tilegnet sig de færdigheder, der kræves i situationen. Men samtidig er barnet så tæt på at kunne, så det med støtte fra et trygt og støttende miljø kan træne færdighederne og efterhånden tilegne sig dem, så barnet kan praktisere dem uden de støttende omgivelser. Udviklingspsykologien på Himmelev De udviklingspsykologiske forhold omkring tætte relationer mellem barn og voksen har betydning for alle børn. Men for børn med autisme kan det være forhold, som generelt kan være forbundet med vanskeligheder, og som bliver aktualiseret af at barnet skal flytte ind i et institutionsmiljø. På Himmelev inddrager vi de udviklingspsykologiske pointer om, at barnets udvikling sker i en relation til primære voksne, ved at sørge for at organisere os med så få voksne som muligt omkring børnene. Kontakten er karakteriseret ved, at vi anstrenger os for at afstemme den voksnes input, så det bliver udviklingsfremmende for barnet. Det viser sig også ved, at det primære behandlingsmæssige fokus i starten af et barns ophold på Himmelev er opbygningen af relationer. Det samme gør sig gældende, når vi i svære perioder for barnet, vægter relationen til barnet over eksempelvis at følge en stramt tilrettelagt struktur eller at indfri krav, hvis dette er en fordel for barnet. Legens betydning for barnets udvikling På Himmelev er vi inspireret af Winnicott, når vi lægger vægt på legens betydning for barnets udvikling. Legen rummer både motoriske, intellektuelle og følelsesmæssige elementer, der bakker op om barnets udvikling. Samtidig giver legen glæde og sjov i dagligdagen. Vi leger både frit og vi træner struktureret leg med børnene. I legene hjælper vi barnet med at udvikle de indre processer som tænkning, sanser, følelser og fantasi. Vi strukturerer forløb, laver sociale historier og bruger piktogrammer og kommunikative hjælpemidler i legene. Legene træner fælles opmærksomhed, engagement, evnen til at indgå i fantasilege, evnen til at bygge bro mellem ideer. Vi træner også genkendelse af de følelser, legen vækker i børnene og de voksne. Udvikling tager afsæt i det barnet i forvejen kan Børnene på Himmelev er bredt sammensat i alder og funktionsniveau. Med udgangspunkt i Sterns tanker om personlighedsudviklingen og Vygotskys tanker om zonen for nærmeste udvikling kan vi planlægge et pædagogisk behandlings-og træningsforløb til udvikling af barnets sociale og komunikative færdigheder. Vi ved, at barnet udvikler sig ved at tage afsæt i det, som det i forvejen mestrer. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau og ikke i på forhånd givne udviklingsstadier, som barnet "burde" befinde sig i. Herudfra kan vi planlægge, hvad et næste hensigtsmæssigt skridt kan være for barnet, så barnet kan udvikle sig i sin egen udviklingstakt. Marte meo er en metode til udvikling af samspil 10

11 Marte meo er en metode, hvor man ved hjælp af videooptagelser analyserer samspillet mellem mennesker. Observationen skal afdække hvilke elementer, der skal arbejdes med for at skabe et samspil, der virker støttende for barnets udvikling. Hvis samspillet mellem barn og voksen ikke er afstemt i forhold til barnets niveau og behov for støtte, vil barnet opleve sig ikke forstået. Marte meo metoden blev præsenteret i Danmark på Sikon i 1994 af hollandske Maria Aarts. Maria Aarts udviklede metoden sidst i 1970'erne under sit arbejde med børn med autisme. Metoden har sit teoretiske tilhørsforhold i den moderne udviklingspsykologi, blandt andet Stern. Marte meo betyder ved egen kraft. Metoden er ressourceorienteret og har sit værdisæt i den humanistiske tankegang, hvor mennesket betragtes som søgende efter at opnå et meningsfuldt samspil med andre. Adfærdsproblemer ses som en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil. Det er altid den voksne, der har ansvaret for at søge den udviklingsstøttende kommunikation. Der bygges på det menneskesyn, at vi mennesker lærer mest af at se, hvilke konkrete samspil, der skaber udvikling. Derfor analyseres og fremhæves elementer, hvor samspillet mellem barn og voksen fungerer udviklingsfremmende. Marte meo på Himmelev Vi har mange gode erfaringer med at filme og analysere videooptagelser med børn og voksne i samspil, med det formål at finde nye muligheder i en problematisk situation. Marte meo forløbene har både været koncentreret omkring enkelte medarbejderes samspil med et barn, men vi har også benyttet metoden til hele personalegrupper for at udvide alles kendskab til barnets behov og dermed medarbejdernes opgave i den udviklingsstøttende kommunikation. På Himmelev har vi arbejdet med Marte meo siden Det betyder, at principperne er blevet en del af de voksnes måde at italesætte kommunikative strategier i det daglige samspil, hvor vi bruger begreber som benævne, bekræfte, guide, positiv ledelse, klar start og slut, vente, tage tur, den sociale dans osv. På den måde bliver marte meo også en tilgang til arbejdet med relationen og ikke udelukkende en metode til observation af samspil. Tilpas forenkling På Himmelev tilrettelægger vi miljøet, så barnet kan befinde sig i sin nærmeste udviklingszone. I tilrettelæggelsen af den behandlings- og undervisningsmæssige hverdag indtænker vi så mange faktorer som muligt. Det er forskelligt fra barn til barn, hvilke faktorer, der har størst betydning, når vi skal ramme den nærmeste udviklingszone. Men generelt har vi særligt fokus på faktorerne: relationen til voksne, relationen til andre børn, fysiske rammer og kommunikation. Vi forsøger at skabe et miljø, der er tilpas forenklet omkring barnet. Det vil sige et miljø, der hverken er 11

12 for enkelt eller for komplekst - men tilpas udfordrende, så barnet så meget som muligt befinder sig i sin zone for nærmeste udvikling. Som et planlægnings og reflektionsredskab i denne proces har vi udviklet og beskrevet den "pædagogiske mixerpult". Pædagogiske metoder: I det foregående er gennemgået de mest anvendte psykologiske teorier og tilgange og de pædagogiske metoder, der er afledt heraf. De pædagogiske metoder findes her i en samlet form: Tilpas forenkling Marte meo Fokus på initiativer Benævne Tydelig start og slut - positiv ledelse Kognitive metoder Analyse af sammenhænge mellem følelse, tanke og handling Fokus på ressourcer Visualisering Narrative metoder Fokus på færdigheder Tykning af foretrukne fortællinger Eksternalisering Tydelig og genkendelig struktur Visualisering Dagsprogrammer Rutiner Litteraturliste: Gunilla Lindqvist (red): Vygotsky om læring som udviklingsvilkår, 2004 Leif Tøfting Kongsgaard: Multiteoretisk praksis i socialt arbejde Michael White: Kort over narrative landskaber Jytte Birk Sørensen: Marte Meo metodens teori og praksis Charlotte Ryhl: Autismespektrumforstyrrelser - et psykologisk overblik, 2012 Theo Peeters: Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Socialstyrelsen: Vidensnotat om autisme. mennesker-med-autisme-sociale-indsatser-der-virker) Daniel Stern: Barnets interpersonelle univers Donald W. Winnitcott: Leg og virkelighed Knud Illeris (red): Tekster om læring, 2012 Helle Lund: Den pædagogiske mixerpult, Social udvikling 6, 2014 Anette Holmgren (red): Fra terapi til pædagogik. En brugsbog i narrativ praksis Tony Attwood: Aspergers syndrom Tony Attwood: Å utforske følelser Region Sjælland Socialafdeling: Katalog over anerkendte faglige begreber Peter Fonagy: Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling

13 13

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Praktikbeskrivelse. Levuk STU Milnersvej 39A 3400 Hillerød Tlf: 72 62 39 13 www.levuk.dk

Praktikbeskrivelse. Levuk STU Milnersvej 39A 3400 Hillerød Tlf: 72 62 39 13 www.levuk.dk Pædagoguddannelsen 2014 LBK nr 936 af 25/08/2014 Gældende fra 21.1.2016 Levuk STU Milnersvej 39A 3400 Hillerød Tlf: 72 62 39 13 www.levuk.dk Velkommen til din praktik på Levuk STU. Levuk STU er en særligt

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Autismecenter. -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser

Autismecenter. -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser Autismecenter -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser Autismecenteret er fysisk placeret på Arresø Skole, Kregme i Halsnæs Kommune. Autismecenteret er et heldagstilbud og dækker dermed

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere