Tydelig start og slut - positiv ledelse. Tykning af foretrukne fortællinger. Adskille følelse, tanke og handling. Sociale historier, Kat-kassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tydelig start og slut - positiv ledelse. Tykning af foretrukne fortællinger. Adskille følelse, tanke og handling. Sociale historier, Kat-kassen"

Transkript

1 BEHANDLINGSTILGANG TANKER OM UDVIKLING PÆDAGOGISKE METODER Kerneopgaven: Læring Trivsel Udvikling LEVEDE VÆRDIER VÆRDIER Værdier: Individuelle hensyn Nærvær Tillid Ansvarlighed Anerkendelse HIMMELEV modellen KERNEOPGAVEN Levede værdier: Vi sætter barnet i centrum Vi skaber et tilpas forenklet miljø Vi retter på omgivelserne ikke på barnet Vi stiller os til rådighed for barnets udvikling Vi gør os fortjent til barnets opmærksomhed Vi skaber samarbejde og tillidsfulde relationer Vi allierer os med barnet imod problemet Vi ved, alle gør det bedste, de kan Vi fortæller foretrukne fortællinger Vi ser problemet som problemet Vi ser og anerkender initiativer Vi ser mennesket som aktivt handlende i eget liv Pædagogiske metoder: Tilpas forenkling Marte Meo Fokus på initiativer Benævne Tydelig start og slut - positiv ledelse Kognitive metoder Adskille følelse, tanke og handling Psykoedukation Sociale historier, Kat-kassen Narrative metoder Fokus på færdigheder Tykning af foretrukne fortællinger Eksternalisering Tydelig og genkendelig struktur Visualisering Rutiner Dagsprogrammer Tanker om udvikling: Udvikling sker gennem tillidsfulde relationer Identitet genskabes hele tiden af de historier, vi selv og andre fortæller om os Udvikling sker gennem træning af færdigheder i den nærmeste udviklingszone og de historier, der kan fortælles af barnet og andre om dette Man vokser af anerkendelse Alle kan lære Barnet er unikt og skal forstås og mødes på egne præmisser Livsduelighed opnås gennem deltagelse i betydningsfulde fællesskaber 1

2 Indledning På Himmelev ønsker vi, at der er en tæt sammenhæng mellem den opgave, vi skal løse, vores værdigrundlag og de teorier og metoder, vi anvender. Behandlingstilgangen på Himmelev består derfor af et integrerende blik på sammenhængen mellem kerneopgave, værdier, teorier og metoder. I det praktiske arbejde på Himmelev yder alle ansatte en indsats i forhold til kerneopgaven. Når et barn undervises, når maden serveres, når vagtplaner lægges vil måden det bliver gjort på trække på særlige værdier, teorier og metoder. På den måde vil kerneopgave, værdier, teorier og metoder være til stede i alle dagligdags aktiviteter på Himmelev. I dette papir er hver enkelt cirkel i værdiskiven på forsiden beskrevet hver for sig, men den endelige integrering ligger i det daglige arbejde for os allesammen. I den kommende tid skal der arbejdes med oplægget i de forskellige personalegrupper og oplægges brugbarhed i praksis skal testes. Det er håbet, at denne beskrivelse af de grundlæggende elementer i behandlingstilgangen kan blive et hjælperedskab i hverdagen når der skal laves behandlingsplanlægning, undervises, drages omsorg, skrives oplæg og udvikles metoder, løses konflikter og bedrives ledelse. På den måde bliver begreberne til nytte og ikke kun til pynt. Himmelevs historie og bærende idé Ethvert barn ses som et unikt individ, der skal mødes med positive relationer, nysgerrighed og den rette individuelle indsats. Sådan så Sofie Madsen på "de særlige børn", som hun kaldte dem, da hun i 1926 grundlagde institutionen Himmelev. Tillidsfulde relationer i et tilpas forenklet miljø Det er stadig den bærende tankegang på Himmelev: vi møder barnet med tilbuddet om positive og tillidsfulde relationer og tager udgangspunkt i hver enkelt barns ressourcer og interesser. Herudfra tilrettelægger vi et tilpas forenklet miljø omkring barnet. Her indtænker vi hele miljøet på Himmelev: alt fra måltider til boligindretning, kommunikationsform, relationer, undervisningsmateriale og fritidsaktiviteter. Vi tilpasser løbende disse rammer omkring barnet, så vi hele tiden samlet set skaber det mest udviklingsstøttende miljø. Sammenhængende tilbud Vi arbejder systematisk med at sikre den bedste sammenhæng mellem barnets forskellige miljøer - både internt på Himmelev, men også mellem barnets familie og Himmelev. Vi indgår i et tæt samarbejdet med barnets familie om dette. Deltagelse i det omgivende samfund Vi prioriterer højt, at barnet deltager i det omgivende samfund med tilpasset pædagogisk støtte. 2

3 Nogle børn modtager dele af deres undervisningstilbud på den lokale folkeskole. Andre går i ungdomsskole, til fritidstilbud, bruger biblioteket, køber ind, tager offentlige transportmidler, til konfirmationsforberedelse m.m. På den måde trænes børnenes færdigheder både i et mere beskyttet miljø indenfor institutionens rammer, men også i det miljø, hvor børnene skal bruge de erhvervede færdigheder. Kerneopgaven Himmelev tilpasser miljøer, der skaber udvikling, læring og trivsel for barnet og den unge; individuelt og i fællesskaber. Værdier Individuelle hensyn Nærvær Tillid Ansvarlighed Anerkendelse Himmelevs værdier i praksis Vi sætter barnet i centrum Vi skaber et tilpas forenklet miljø Vi retter på omgivelserne - ikke på barnet Vi stiller os til rådighed for barnets udvikling Vi gør os fortjent til barnets opmærksomhed Vi skaber samarbejde og tillidsfulde relationer Vi allierer os med barnet imod problemet Vi ved alle gør det bedste, de kan Vi fortæller foretrukne fortællinger Vi ser problemet som problemet Vi ser og anerkender initiativer Vi ser mennesket som aktivt handlende i eget liv Autismeforståelse Vi arbejder udfra Socialstyrelsens definition af autisme: Autisme er en sammensat funktionsnedsættelse, som forekommer i forskellige grader og former. Autisme indvirker på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation i det hele taget alle de situationer og sammenhænge, som mennesker med autisme befinder sig i. Udfordringerne varierer fra person til person, alt efter livsfaser og omgivelser. Autisme kendetegnes ved en anderledes og ofte forsinket udvikling på områderne socialt samspil, social kommunikation, adfærd og interesser. Det betyder bl.a., at mennesker med autisme kan have vanskeligt ved at leve sig ind i eller forestille sig, hvad andre mennesker tænker 3

4 og føler. De kan have svært ved at læse, hvorfor andre handler, som de gør; derfor er det ofte svært for dem at indgå i sociale situationer, og de ender ofte i misforståelser. De har det ofte svært med visse lyde og lugte. Problemer med følesansen kan desuden gøre det svært i forhold til at have tøj på, komme i bad, få vasket hår m.v. Funktionsnedsættelsen har derfor meget stor indflydelse på barnets, den unges og den voksnes kommunikation og samspil med omgivelserne. Syn på menneskelig udvikling I tilrettelæggelsen af miljøet omkring børnene tager vi udgangspunkt i dette syn på udvikling: Udvikling sker gennem tillidsfulde relationer Identitet genskabes hele tiden af de historier, vi selv og andre fortæller om os Udvikling sker gennem træning af færdigheder i den nærmeste udviklingszone og de historier, der kan fortælles af barnet og andre om dette Man vokser af anerkendelse Alle kan lære Barnet er unikt og skal forstås og mødes på egne præmisser Livsduelighed opnås gennem deltagelse i betydningsfulde fællesskaber Teoretisk benytter vi os af teorier inden for den socialkonstruktivistiske tankegang (kognitiv og narrativ tilgang), udviklingspsykologiske teorier og kommunikationsteori. Fra hver enkelt tilgang har vi udvalgt tankegange og metoder, som er særligt relevante for målgruppen børn og unge med autisme. De udviklingspsykologiske teorier bidrager med fokus på relationsdannelsens betydning for barnets udvikling og på tilrettelæggelse af læringsprocesser. Det narrative perspektiv giver os begreber for at sætte barnets egen handlekraft og intention i højsædet. Samtidig sætter tilgangen fokus på sprogets og fortællingers betydning for et menneskes handlemuligheder. Med de kognitive og neuropsykologiske teorier får vi viden om barnets kognitive og kommunikative udvikling. Marte Meo metoden bidrager med et minutiøst fokus på barnets initiativ og på et anerkendende samspil mellem barn og voksen. Man har metodeansvar, når man benytter flere forskellige teorier Behandlingstilgangen på Himmelev er inspireret af flere forskellige psykologiske teorier. Det er nødvendigt, fordi hverdagen byder på komplekse problemstillinger, der ikke nødvendigvis kan indfanges af en enkelt teori. Når komplekse problemer skal løses, veksler vi mellem at bruge enten den kognitive, narrative, udviklingspsykologiske tilgang afhængig af, hvilken tilgang, der byder ind med brugbar forståelse af situationen. Andre gange oplever vi, at metoderne integreres og på den måde løser et konkret problem. Når man anvender flere teorier i en institutioner, kan man tale om, at institutionen og medarbejderne har metodeansvar, hvilket vil sige, at man som professionel praktiker og institution er forpligtet på at kunne formulere overvejelser over, hvorfor man i en given situation handlede, som man gjorde, hvad resultet blev, samt hvilke andre veje, man kunne have valgt eller vil kunne vælge i fremtiden (Tøfting s.17). Derfor gennemgåes i det følgende hovedprincipperne i de teoretiske tilgange, vi benytter på Himmelev. 4

5 Kognitiv tilgang Region Sjællands Socialafdeling har udarbejdet en liste med definitioner af fagligt anerkendte begreber. Herfra citeres: "Kognitiv tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på sammenhængen og den gensidige påvirkning mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Formålet er at ændre tanke eller handling og derved opnå mere positive følelser." Den kognitive tilgang arbejder med struktureringsmetoder, der har til formål at lette forståelsen af egne og andres tanker, følelser, krop og adfærd. Den bygger på antagelsen om, at vores tanker har afgørende betydning for, hvad vi kommer til at føle, hvilke kropslige fornemmelse, vi har, og for hvordan vi handler. Det kaldes den kognitive diamant. Når man arbejder kognitivt vil man undersøge tanker, følelser og handlinger hver for sig. På den måde får man viden om, hvordan de gensidigt påvirker hinanden og idéer til, hvor forandring kan startes. Hvis man kan identificere destruktive tankeog handlingsmønstre, kan man søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive. Hvis mennesker føler sig kede af det, vrede, håbløse eller andet, vil man med en kognitiv tilgang lægge op til, at følelserne kan ændres ved, at personen foretager ændrede handlinger. Handlingerne skal være så overkommelige, at der er stor chance for, at personen vil lykkes med dem. Disse handlinger kan man efterfølgende reflektere over. Herved ændres både handlinger og tanker. Når handlinger og tanker ændres, påvirker det vores følelsmæssige reaktioner. På den måde vil man med en kognitiv tilgang arbejde med problematiske følelser ved at eksperimentere med nye handlinger og træne sig i nye tanker på baggrund af sådanne handlinger, som igen fører til en anden følelsesmæssig oplevelse. Kognitiv tilgang på Himmelev Når vi på Himmelev arbejder kognitivt benytter vi os primært af tre forskellige strategier: Psykoedukation På Himmelev undervises børn og unge i autisme og de vanskeligheder, der kan knytte sig til diagnosen. Børnene undervises også i strategier til håndtering af stress og svære følelsestilstande. Dette gøres ved at styrke deres forståelse af sammenhængskraften mellem følelser, tanker, handling og krop. Børnene lærer i denne process, at finde frem til en erkendelse af egne ressourcer og vanskeligheder, der gør dem bedre i stand til at sætte egne mål for deres udvikling. Udforskning og indsigt På Himmelev arbejder vi sammen med børnene om at udforske uhensigtsmæssige adfærdsmønstre for at kunne nuancere børnenes forståelse og dermed udvide deres handlemuligheder. Vi arbejder f.eks. med negative automatiske tanker hos barnet ved at den voksne lægger mærke til, at barnet ofte kommer ind i de samme automatiske og 5

6 negative tankebaner. Tankerne kan identificeres af de voksne, og den voksne kan forklare og uddybe motiver og tanker. På den måde hjælpes barnet til en mere nuanceret forståelse af situationen. Gradvis kan der ske en ændring i retning af mere udviklende fortolkningsmuligheder af konkrete samspilssituationer, der over tid kan blive til nye internaliserede opfattelser af sig selv og andre. Dette arbejde kan kun gøres, når barnet indgår i en tryg relation til den voksne, bl.a. fordi barnet i en stresset tilstand ikke vil kunne tage imod nye verbale alternative fortolkningsmuligheder af vanskelige samspilssituationer. Træning af sociale færdigheder og problemløsningsstrategier Der planlægges træningsaktiviter under medindragelse af børnene, der har til formål at øve sociale færdigheder og problemløsningsstrategier. Efterfølgende reflekterer barn og voksen sammen over oplevelserne. At træne sociale færdigheder er et særligt vigtigt arbejdspunkt for mennesker med autisme. I arbejdet kan indgå brugen af KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning), sociale historier m.m. Barnets læring foregår på den måde som en vekselvirkning mellem undervisning, fælles undersøgelse, refleksion og handling. Det er vigtigt, at den planlagte træning af nye handlemåder er overkommelig for barnet. Med Vygotskys begreb skal man sikre sig, at opgaven er tilrettelagt indenfor barnets nærmeste udviklingszone. Dermed vil træningen få den effekt, at barnet får en anden erfaring end den, dét havde forventet og umiddelbart frygtet. Gentagne oplevelser i samme retning kan være med til at nuancere fastlåste tanker og udvikle børnenes evne til at mentalisere, dvs at forstå ydre adfærd som udtryk for indre tanker, følelser, intentioner, behov og grunde. Fordelen ved at udvikle børnenes mentaliseringsevne bliver, at de lettere kan lære egne følelser, tanker og antagelser at kende og dermed lettere får adgang til at forstå baggrunden for egne og andres adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol, styrker selvbevidsthed og fornemmelsen af identitet. Børnene lærer derved alternative strategier til at regulere svære følelser og bliver bedre rustet til at danne meningsfulde vedvarende relationer. TEACCH TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren) er et struktureret undervisnings- og behandlingskoncept, der er udviklet i USA, til mennesker med autisme. Metoden består af følgende elementer: 1) Teoretisk forståelse af autisme og udvikling er nødvendig for det pædagogiske arbejde. 2) Den enkelte elev skal beskrives som et helt og unikt menneske, hvortil knyttes individuelle undervisningsplaner og strategier i samarbejde med hjemmet. 3) Arbejde med alternativ mening dvs give den enkelte de værktøjer (visualisering gennem farvekoder, piktogrammer, guidesystemer, samspilshjælp gennem sociale historier m.m.), der støtter eleven i hverdagen. 4) Autisme er et livslangt handicap, men alligevel skal der arbejdes med udvikling, der øger personens selvstændighed og potentielle handlemuligheder. 5) Undervisning er en dynamisk proces. Der skal konstant arbejdes på nye løsninger. TEACCH på Himmelev På Himmelev benytter vi en del af elementerne fra TEACCH, f.eks. dag- og ugeskemaer, faste rutiner, piktogrammer, strimler, billeder, huskesedler på skrift, Time Timer. 6

7 Undervisningen i skolen benytter sig i en vis udstrækning af TEACCH elementer, når der arbejdes skiftevis ved fællesborde og enkeltmandsborde, og når der bruges særlige kasser til børnenes selvstændige arbejde med undervisningsmaterialer. Narrativ tilgang Narrativ tilgang defineres i notatet fra Socialafdelingen i Region Sjælland således: "Narrativ tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på de fortællinger, som den enkelte fortæller om sig selv eller som fortælles om personen. Formålet er at se nye muligheder i personens liv." Den narrative tilgang tager udgangspunkt i antagelsen om, at et menneskes identitet skabes gennem fortællinger. Det kan både være fortællinger, som personen selv fortæller om sig selv, og dem som andre fortæller. Fortællingerne hjælper til at sortere og fortolke de mange indtryk, vi møder i vores hverdag. Udfra den sortering og fortolkning foretager vi vores handlinger. Den narrative tilgang antager, at mennesker udvikler sig ved at få flere fortællinger om sig selv og sit liv. I den narrative tilgang siger man, at mennesker trives, når de kan leve i overensstemmelse med deres foretrukne fortællinger. En narrativ pædagogisk tilgang vil derfor fokusere på at hjælpe børnene med at få flere fortællinger om sig selv og til i så stor udstrækning som muligt at leve i overensstemmelse med deres foretrukne fortællinger. Narrativ tilgang på Himmelev Til at nå disse mål findes forskellige narrative redskaber. På Himmelev har vi særligt valgt at have fokus på alternative fortællinger, færdigheder, eksternalisering, intentionsspotning og bevidning. Færdigheder og alternative fortællinger Når identitet blandt andet skabes af de historier, andre fortæller om os, bliver det særligt vigtigt for et pædagogisk behandlingssted som Himmelev at have fokus på det sprog, vi bruger om børnene og deres vanskeligheder. Sprog kan enten pege på nye muligheder eller det kan give fornemmelsen af fastlåsthed og begrænsning. Hvis mennesker møder vanskeligheder eller problemer i deres liv, sådan som børnene på Himmelev ofte gør. Vil en narrativ tilgang fokusere på, hvilke fortællinger der for tiden er i spil omkring barnet: hvad fortæller barnet selv om dét, der sker og hvad fortæller de voksne. Den voksne vil holde med øje alternative fortællinger til den problematiske. Det gør vi blandt andet ved at fokusere på de færdigheder, vi ser børnene tage i brug. Færdighederne kan navngives og tematiseres og danne udgangspunkt for en alternativ og mere fortrukken fortælling om barnet. Dette arbejde kan både udføres sammen med barnet eller blandt de voksne, som vil kunne begynde at fortælle historier om, hvad der lykkes for barnet. Ifølge den narrative tilgang vil sådanne alternative fortællinger potentielt kunne påvirke de problematiske handlinger. Eksternalisering Pædagogisk benytter vi os af et eksternaliserende sprogbrug. Overvejelserne bag dette rummer centrale elementer fra den narrative tilgang. Her ser man nemlig ikke problemer 7

8 som noget, der bor inde i mennesket, men som noget der skabes imellem mennesker og i bestemte kontekster. I den narrative tilgang siger man, at det er ikke personen der er problemet, det er problemet der er problemet. Denne måde at se på problemer på er ret anderledes end vores almindelige dagligdags forståelse af problemer. I dagligsproget ses problemer ofte som en del af og ofte endda en afgørende del af personen: han er aggressiv, er doven, er udspekuleret, er autist m.m. I narrativ terapeutisk praksis arbejder man med denne tilgang ved hjælp af metoden eksternalisering: at lægge udenfor. Det gør man bl.a. ved at tilskrive problemerne et eget liv eller en karakter, så de fremstår personliggjorte eller som ret malende metaforer: adhdmonstret, Sneaky Pooh og lignende. På Himmelev har vi valgt at arbejde med et ikke alt for metaforfyldt og livagtigt sprog, når vi eksternaliserer problemer. Det er vores erfaring, at børn med autisme kan komme til at opleve metaforer som reelle konkrete monstre eller personer, hvilket kan lede til andre uhensigtsmæssige konsekvenser. Vi benytter os derfor primært i stedet for af et eksternaliserende sprogbrug. Her gør vi problemer til navneord ved at sætte -en, -et eller - hed bagved, eller alternativt omtaler problemer som det. Et eksempel kunne være i stedet for er du sur, er det surheden eller problemer med at skifte aktivitet kan blive kaldt "afslutningsproblemet". Et eksternaliserende sprogbrug er med til at lette presset af skyld og skam ved et problem, det kan bidrage til kreativitet i problemløsningen, og det øger fokus på konteksten, problemet optræder i, frem for primært at fokusere på barnet. Det introducerer også at barnet kan have en holdning til problemet og ofte ønsker sig noget andet end det problematiske. Intentionsspotning Den narrative tilgang er også kendetegnet ved at have et særligt blik for menneskers intentioner. Slagordet her er mennesker handler udfra grunde ikke udfra årsager. Tanken med dette udsagn er, at mennesker handler ud fra de ønsker, intentioner og forhåbninger de har til fremtiden snarere end at være bestemt af begivenheder i fortiden. Denne pointe er med til at sætte spot på dét, barnet VIL og komme mere væk fra tankegangen om, hvad barnet ER. På Himmelev viser det sig ved, at vi leder efter barnets gode grund til at gøre, som det gør. På den måde bliver vi bragt mere skulder ved skulder med barnet. Fra denne position kan vi solidarisk med barnet analysere, hvordan problemet for tiden huserer i dets liv, hvilken effekt det har, hvad barnet synes om det, og hvor vi ser eventuelle undtagelser fra problemet. Disse undtagelser kan navngives og danne udgangspunkt for alternative fortællinger. Bevidning Bevidning er en særlig feedbackform, der er udviklet i den narrative terapi. I bevidningen fortæller en tilskuer til en terapeutisk samtale om, hvordan personen er blevet berørt af at have overværet samtalen. Bevidning kan være en meget bekræftende oplevelse. Vi bruger det på Himmelev primært blandt medarbejderne og ikke overfor børnene. I bevidningen giver man feedback til sin kollega ud fra en bestemt opskrift: 1. hvad har jeg hæftet mig ved i det jeg har set dig gøre/sige, 2. hvad kunne være en metafor for det, 3. hvorfor har jeg hæftet mig ved netop dette hvad minder det mig om i mit eget arbejdsliv 4. hvor har det bragt mig hen at se/høre dig gøre det. 8

9 Udviklingspsykologiske teorier Udviklingspsykologiske teoretikere som f.eks. Stern, Winnicott og Vygotsky bidrager med sammenhængende teoretiske bud på, hvordan barnet udvikler sig gennem relationen til den voksne. Relationen har afgørende betydning for udviklingen af barnets evne til at danne relationer, udvikling af tænkning, forestillingsevne og kommunikation. Stern om affektiv afstemning - den sociale dans Stern byggede sine udviklingspsykologiske teorier på studier af spædbørn. Sterns observationer viste, at barnet udvikler sig når det bliver mødt af omsorgspersoner med rette intensitet, timing og form. Gennem dette sampil udvikler barnet sin fornemmelse af sig selv og sine kognitive og kommunikative færdigheder. Sterns vigtigste pointe er, at barnets udvikling foregår i samspillet med dets omsorgspersoner, idet barnet ud af det konkrete samspil med tætte omsorgspersoner udvikler generelle antagelser om sig selv og verden. Kvaliteten af relationen mellem barn og voksen er afgørende for barnets personlighedsudvikling, og viser sig ved, at den voksne relaterer sig til barnet gennem, det Stern kaldte affektiv afstemning eller den sociale dans. Her oplever barnet sig mødt og fulgt af en person, der lever sig ind i dets indre tilstand og viser sin indlevelse ved at give barnet et passende "svar". Sådan et svar hjælper barnet på vej enten ved at aflede fra noget ubehagligt, ved at forlænge noget behageligt eller ved at dele barnets koncentration og opmærksomhed om et fælles tredje. Hvis barnet ikke bliver mødt på denne måde af sine centrale omsorgspersoner, vil det påvirke barnets opfattelse af sig selv og andre, men også dets kognitive og kommunikative færdigheder. Winnicott om at rumme og lege Winnicott og andre objektrelationsteoretikere, som eksempelvis Bion teoretiserer også om, hvordan relationen mellem barnet og omsorgspersonen udvikler barnet. De mener, at de tætte omsorgspersoner hjælper barnet til at håndtere sit eget følelsesliv ved, at den voksne tilbyder sit eget psykiske "apparat" som en hjælp til at rumme (containe) barnets følelser. Omsorgspersonen skal rumme følelsen og give den tilbage til barnet i en håndterbar form. Afhængig af barnets udviklingsniveau skal den voksne gøre en større eller mindre del af det psykiske arbejde: et lille barn har brug for at få følelsen tilbage i ret færdig form, mens et større barn vil kunne nøjes med en hånd på skulderen eller et velvalgt stikord og derefter kunne komme videre. I containingprocessen foregår både en konkret her-og-nu håndtering af for voldsomme følelser, men samtidig sker der en proces, hvor barnet bliver oplært til på længere sigt selv at håndtere sit eget følelsesliv. Den voksne fremmer på denne måde barnets udvikling fordi ufordøjede eller uhåndterlige følelser og kropslige fornemmelser er skræmmende og udviklingshæmmende for barnet, mens tilpas fordøjede følelser og fornemmelser giver barnet mulighed for at træne håndtering af følelser og tanker og dermed til udvikling. Vygotsky om zonen for nærmeste udvikling Vygotsky er kendt for sit begreb om "zonen for nærmeste udvikling". Med dette begreb teoretiserer Vygotsky over, hvordan det lykkes barnet at lære nyt. Det gør det ved at 9

10 opholde sig i sin zone for nærmeste udvikling. Zonen er karakteriseret ved, at barnet endnu ikke har tilegnet sig de færdigheder, der kræves i situationen. Men samtidig er barnet så tæt på at kunne, så det med støtte fra et trygt og støttende miljø kan træne færdighederne og efterhånden tilegne sig dem, så barnet kan praktisere dem uden de støttende omgivelser. Udviklingspsykologien på Himmelev De udviklingspsykologiske forhold omkring tætte relationer mellem barn og voksen har betydning for alle børn. Men for børn med autisme kan det være forhold, som generelt kan være forbundet med vanskeligheder, og som bliver aktualiseret af at barnet skal flytte ind i et institutionsmiljø. På Himmelev inddrager vi de udviklingspsykologiske pointer om, at barnets udvikling sker i en relation til primære voksne, ved at sørge for at organisere os med så få voksne som muligt omkring børnene. Kontakten er karakteriseret ved, at vi anstrenger os for at afstemme den voksnes input, så det bliver udviklingsfremmende for barnet. Det viser sig også ved, at det primære behandlingsmæssige fokus i starten af et barns ophold på Himmelev er opbygningen af relationer. Det samme gør sig gældende, når vi i svære perioder for barnet, vægter relationen til barnet over eksempelvis at følge en stramt tilrettelagt struktur eller at indfri krav, hvis dette er en fordel for barnet. Legens betydning for barnets udvikling På Himmelev er vi inspireret af Winnicott, når vi lægger vægt på legens betydning for barnets udvikling. Legen rummer både motoriske, intellektuelle og følelsesmæssige elementer, der bakker op om barnets udvikling. Samtidig giver legen glæde og sjov i dagligdagen. Vi leger både frit og vi træner struktureret leg med børnene. I legene hjælper vi barnet med at udvikle de indre processer som tænkning, sanser, følelser og fantasi. Vi strukturerer forløb, laver sociale historier og bruger piktogrammer og kommunikative hjælpemidler i legene. Legene træner fælles opmærksomhed, engagement, evnen til at indgå i fantasilege, evnen til at bygge bro mellem ideer. Vi træner også genkendelse af de følelser, legen vækker i børnene og de voksne. Udvikling tager afsæt i det barnet i forvejen kan Børnene på Himmelev er bredt sammensat i alder og funktionsniveau. Med udgangspunkt i Sterns tanker om personlighedsudviklingen og Vygotskys tanker om zonen for nærmeste udvikling kan vi planlægge et pædagogisk behandlings-og træningsforløb til udvikling af barnets sociale og komunikative færdigheder. Vi ved, at barnet udvikler sig ved at tage afsæt i det, som det i forvejen mestrer. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau og ikke i på forhånd givne udviklingsstadier, som barnet "burde" befinde sig i. Herudfra kan vi planlægge, hvad et næste hensigtsmæssigt skridt kan være for barnet, så barnet kan udvikle sig i sin egen udviklingstakt. Marte meo er en metode til udvikling af samspil 10

11 Marte meo er en metode, hvor man ved hjælp af videooptagelser analyserer samspillet mellem mennesker. Observationen skal afdække hvilke elementer, der skal arbejdes med for at skabe et samspil, der virker støttende for barnets udvikling. Hvis samspillet mellem barn og voksen ikke er afstemt i forhold til barnets niveau og behov for støtte, vil barnet opleve sig ikke forstået. Marte meo metoden blev præsenteret i Danmark på Sikon i 1994 af hollandske Maria Aarts. Maria Aarts udviklede metoden sidst i 1970'erne under sit arbejde med børn med autisme. Metoden har sit teoretiske tilhørsforhold i den moderne udviklingspsykologi, blandt andet Stern. Marte meo betyder ved egen kraft. Metoden er ressourceorienteret og har sit værdisæt i den humanistiske tankegang, hvor mennesket betragtes som søgende efter at opnå et meningsfuldt samspil med andre. Adfærdsproblemer ses som en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil. Det er altid den voksne, der har ansvaret for at søge den udviklingsstøttende kommunikation. Der bygges på det menneskesyn, at vi mennesker lærer mest af at se, hvilke konkrete samspil, der skaber udvikling. Derfor analyseres og fremhæves elementer, hvor samspillet mellem barn og voksen fungerer udviklingsfremmende. Marte meo på Himmelev Vi har mange gode erfaringer med at filme og analysere videooptagelser med børn og voksne i samspil, med det formål at finde nye muligheder i en problematisk situation. Marte meo forløbene har både været koncentreret omkring enkelte medarbejderes samspil med et barn, men vi har også benyttet metoden til hele personalegrupper for at udvide alles kendskab til barnets behov og dermed medarbejdernes opgave i den udviklingsstøttende kommunikation. På Himmelev har vi arbejdet med Marte meo siden Det betyder, at principperne er blevet en del af de voksnes måde at italesætte kommunikative strategier i det daglige samspil, hvor vi bruger begreber som benævne, bekræfte, guide, positiv ledelse, klar start og slut, vente, tage tur, den sociale dans osv. På den måde bliver marte meo også en tilgang til arbejdet med relationen og ikke udelukkende en metode til observation af samspil. Tilpas forenkling På Himmelev tilrettelægger vi miljøet, så barnet kan befinde sig i sin nærmeste udviklingszone. I tilrettelæggelsen af den behandlings- og undervisningsmæssige hverdag indtænker vi så mange faktorer som muligt. Det er forskelligt fra barn til barn, hvilke faktorer, der har størst betydning, når vi skal ramme den nærmeste udviklingszone. Men generelt har vi særligt fokus på faktorerne: relationen til voksne, relationen til andre børn, fysiske rammer og kommunikation. Vi forsøger at skabe et miljø, der er tilpas forenklet omkring barnet. Det vil sige et miljø, der hverken er 11

12 for enkelt eller for komplekst - men tilpas udfordrende, så barnet så meget som muligt befinder sig i sin zone for nærmeste udvikling. Som et planlægnings og reflektionsredskab i denne proces har vi udviklet og beskrevet den "pædagogiske mixerpult". Pædagogiske metoder: I det foregående er gennemgået de mest anvendte psykologiske teorier og tilgange og de pædagogiske metoder, der er afledt heraf. De pædagogiske metoder findes her i en samlet form: Tilpas forenkling Marte meo Fokus på initiativer Benævne Tydelig start og slut - positiv ledelse Kognitive metoder Analyse af sammenhænge mellem følelse, tanke og handling Fokus på ressourcer Visualisering Narrative metoder Fokus på færdigheder Tykning af foretrukne fortællinger Eksternalisering Tydelig og genkendelig struktur Visualisering Dagsprogrammer Rutiner Litteraturliste: Gunilla Lindqvist (red): Vygotsky om læring som udviklingsvilkår, 2004 Leif Tøfting Kongsgaard: Multiteoretisk praksis i socialt arbejde Michael White: Kort over narrative landskaber Jytte Birk Sørensen: Marte Meo metodens teori og praksis Charlotte Ryhl: Autismespektrumforstyrrelser - et psykologisk overblik, 2012 Theo Peeters: Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Socialstyrelsen: Vidensnotat om autisme. mennesker-med-autisme-sociale-indsatser-der-virker) Daniel Stern: Barnets interpersonelle univers Donald W. Winnitcott: Leg og virkelighed Knud Illeris (red): Tekster om læring, 2012 Helle Lund: Den pædagogiske mixerpult, Social udvikling 6, 2014 Anette Holmgren (red): Fra terapi til pædagogik. En brugsbog i narrativ praksis Tony Attwood: Aspergers syndrom Tony Attwood: Å utforske følelser Region Sjælland Socialafdeling: Katalog over anerkendte faglige begreber Peter Fonagy: Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling

13 13

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Marte Meo-metoden. Indhold

Marte Meo-metoden. Indhold Marte Meo-metoden Indhold Marte Meo ved egen kraft... 2 Definition på Marte Meo... 2 Hvordan arbejder vi med Marte Meo?... 4 Hvad er et initiativ?... 5 Elementernes betydning for barnets udvikling... 5

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Wings triade. Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen.

Wings triade. Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Wings triade De grundlæggende kriterier for en autisme-diagnose udgøres af en triade af funktionsforstyrrelser. De tre kriterier er: Kvalitative afvigelser i sproglig og ikke-sproglig kommunikation Kvalitative

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Metode- beskrivelse

Pædagogisk Metode- beskrivelse Pædagogisk Metode- beskrivelse Side 1 af 9 Indledning Faglig tilgang Pædagogiske metoder - KRAP o Beskrivelse o Valg o Implementering o Redskaber o Effekt - Neuropædagogik o Beskrivelse o Valg o Implementering

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere