Artikler om mariologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikler om mariologi"

Transkript

1 Artikler om mariologi Jakob Munck

2 - 2 -

3 ARTIKLER OM MARIOLOGI *** HVAD ER MARIOLOGI? *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER! *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI *** KATOLICISME, PROTESTANTISME OG MARIOLOGI *** HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? *** MARIOLOGI OG KALD *** MARIOLOGI OG KULTUR *** OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE *** SÅDAN FÅR DU ET GODT JOB! *** MARIOLOGI OG MARKEDSFØRING *** MARIOLOGI OG LEDELSE *** MARIOLOGISK ORDLISTE

4 *** HVAD ER MARIOLOGI? Mariologi er en ideologi, en spiritualitet, et verdenssyn og en menneskeopfattelse, som er inspireret af den største ikon og det største ideal, vi kender fra den europæiske kulturhistorie, nemlig Jomfru Maria. Mariologien er ikke en religion og det er ikke noget man skal tro på. Faktisk kan man bruge mariologien og få succes med det, helt uden at tro på noget som helst. Men forudsætningen er naturligvis, at man følger de idealer - de fire aksiomer - som den mariologiske model tager sit udgangspunkt i. Mariologien virker kun, hvis man bruger den! De fire dynamikker, som også kan kaldes for grundsætninger eller aksiomer for, hvordan et menneske fungerer, er viden, vilje, etik og spiritualitet. De fire dynamikker skal forstås sådan: 1. Viden Der er tre faktorer, som bestemmer et menneskes tanker og adfærd, det drejer sig om arv, miljø og den frie vilje. Den frie vilje er - i mariologien - virkelig fri, og udtrykket dækker ikke blot over en særlig form for betingning, hvor mennesket har lært at sige: "jeg har en fri vilje". Uanset om mennesket siger sådan eller ej, så har dette menneske nemlig en fri vilje, og det er kun ved at tage denne vilje alvorligt, at man kan forstå og forandre sit liv. Den frie vilje er ikke det samme som en tilfældighedsgenerator, for der er et formål - en intention - bag de afgørelser, som den frie vilje træffer. Derfor er det vigtigt at forstå, at den frie vilje er afhængig af information. Den person, som vælger at afholde sin sommerferie i Spanien, har et valg mellem forskellige destinationer, og han har ikke været tvunget til at vælge netop Spanien. Det er altså et udtryk for hans frie vilje, at han beslutter sig for at tage til Spanien, og det er ikke udtryk for en tilfældighed. Han har nemlig en begrundelse for, at han har valgt netop dette land. Det drejer sig måske om at priserne er lave, vejret er behageligt eller at han kender nogle venner, som også afholder deres ferie på dette sted. Den frie viljes afgørelser er bestemt af den viden, som det pågældende menneske er i besiddelse af, og dermed er det ikke svært at forstå, at man kan præge et menneske i afgørende grad, ved at sikre sig kontrollen over den information, som dette menneske modtager. Dette er indholdet i den form for massepsykologi, som vi ser anvendt i både krigstid og fredstid. Det handler om at kontrollere de informationer, som offentligheden har, for det er dem, som skaber deres holdninger. Får vi at vide, at vi er truet af terror eller af fremmede magter, så er vi villige til at reducere vores frihed og at ofre de nødvendige midler, for at vi kan beskytte os selv. Får vi på et andet tidspunkt at vide, at alt er godt og trygt, så tror vi på, at vi kan - 4 -

5 udvide den personlige frihed og at bruge flere midler til uddannelse og personlig velfærd, frem for på landets forsvar. Tilsvarende gælder det for mennesker i deres privatliv, at det de vælger at tro og at gøre, har en snæver forbindelse til det, de mener at vide. Det handler ikke om, hvorvidt den information de har til rådighed er rigtig eller forkert, det handler om hvorvidt de tror på den. At forstå et menneskes adfærd forudsætter derfor, at vi kender den information, som dette menneske tror på. Og man tror naturligvis ikke på alt. Man kan have megen viden, som man ikke har tillid til, og denne viden har naturligvis ikke den samme betydning, som den viden, man er overbevist om, er sand. Ønsker vi at forandre et menneskes adfærd, er udgangspunktet derfor ikke - som nogle psykologer tror - at begynde at grave i dette menneskes påstående "ubevidste" drifter og tilbøjeligheder, men derimod at forholde sig til det, som dette menneske har lært. Det kan være, at det ikke umiddelbart er muligt at få adgang til den viden, som et menneske bygger sine synspunkter og handlinger på, for ofte forsøger disse mennesker at skjule denne viden. Men den eksisterer altid. Og lige så sikkert, som det er, at denne viden eksisterer, er det også, at man kan påvirke det pågældende menneske og ændre dets adfærd ved at forholde sig positivt eller kritisk til denne viden. Mariologien er en lære, som tager sit udgangspunkt i den opfattelse, at mennesket handler rationelt og fornuftigt, altså ud fra det vidensmæssige perspektiv, som det pågældende menneske har. Er den viden man har falsk, så vil de handlingsmæssige konsekvenser, som denne viden fører til, formentlig være skadelige eller unyttige. Men er denne viden rigtig, så er der mulighed for at de handlinger, som den fører frem til, også fører frem til det mål, som man søger at nå. Viden er derfor nøglen til både det gode og det dårlige. Ønsker man at ændre sit eget liv - eller et andet menneskes liv - så er den viden, som har ført til dette liv, den afgørende faktor at få belyst. For det er her, at forandringerne skal starte, hvis dette menneskes liv skal ændres. Forandring kræver ny viden og det kan være svært at udskifte den gamle viden med den nye, for den gamle viden kan være meget rodfæstet og være baseret på virkelige livserfaringer. Men selv om en viden er baseret på erfaringer, kan den godt være forkert. Det gælder nemlig, hvis disse erfaringer er tolket ensidigt eller forkert, hvorved konklusionen af denne erfaringsproces også vil blive forkert. Men indlæring af ny viden er - i princippet - altid muligt og når mennesker lærer megen ny viden på kort tid, vil deres omgivelser ofte blive forskrækkede over, hvor hurtigt forandringerne kommer. Det er det, som sker, når mennesker konverterer fra én religion til en anden, eller når de fundamentale magtforhold i et land skifter, f.eks. fordi man har tabt en krig

6 Kunsten at have med mennesker at gøre er i høj grad identisk med kunsten at kunne formidle sit eget vidensbillede og at forandre den viden, som disse mennesker tidligere har støttet sig til. Nogle gange kalder man dette for manipulation, men ordet er ikke altid rigtigt valgt, for det har en negativ klang. Og kommunikation er - som udgangspunkt - ikke noget negativt. Det handler om at påvirke hinanden og om at skabe fællesskab og forandring. Det er der altid brug for. 2. Vilje Det er mariologiens opfattelse, at mennesket har en fri vilje. Ikke kun at det bilder sig ind, at have en fri vilje, eller at det hævder overfor dets omgivelser, at det har denne vilje. Men også at den rent faktisk eksisterer. Mariologi står derfor i modsætning til det, man sædvanligvis forstår ved begrebet "psykologi", i hvert fald hvis denne videnskab defineres sådan, som det gøres i Gyldendals store danske Encyklopædi (2013). Her står der at psykologi er: "læren eller videnskaben om organismers psyke eller om det mentale livs foreteelser, som det kommer til udtryk i menneskers tanker, følelser, behov, erindringer, holdninger, fantasi, drømme, handling, adfærd og praktisk virksomhed såvel som disse foreteelsers forbindelser til deres biologiske grundlag og kulturelle, samfundsmæssige og sociale påvirkninger og betingelser." Bemærk at der i denne definition ikke nævnes et ord om den frie vilje, men at det til gengæld hævdes, at menneskets tanker, følelser og handlinger har "forbindelse til deres biologiske grundlag og kulturelle. betingelser". Dermed menes det samme, som man sædvanligvis læser i mere afkortede definitioner af psykologien, hvor denne defineres som "læren om menneskets tanker og adfærd, som de bestemmes af deres arv og miljø". Det som gør, at mariologien adskiller sig fra psykologien, er at man i sidstnævnte videnskab ikke anderkender den objektive eksistens af menneskets frie vilje. Netop derfor er denne vilje ikke nævnt i Gyldendals definition. Psykologer er normalt ikke så ærlige, at de åbent fornægter eksistensen af den frie vilje, for de ved, at det ville skabe forundring. Men de ignorerer denne vilje og regner den ikke for at være en relevant forklaringsfaktor til forståelse af menneskets adfærd. Mennesker er - ifølge psykologien - nemlig en slags biologisk maskine, hvis handlinger er bestemt af dets gener og de sociale påvirkninger, som de har været udsat for. Det er derfor studiet af disse objektive faktorer, som er psykologiens væsen. Det er derfor man regner psykologien for at være en videnskab, fordi den bruger den samme metode som fysikken. Og i fysikken er der heller ikke nogen fri vilje

7 Det skal indrømmes, at der er mange former for psykologi og jeg vil ikke udelukke, at der findes psykologer, som - både i teori og i praksis - tror på den frie vilje. Men det er enkelttilfælde, som ikke tilhører de dominerende skoler. De fleste psykologer hævder, at de selv tror på den frie vilje, men ikke desto mindre er denne vilje totalt fraværende i de teorier, som de anvender. Og dermed også i deres praksis, som i alt overvejende grad handler om at ændre patienternes miljø gennem forskellige former for samtaleterapi. Vi mariologer kalder den videnskabelige (= deterministiske) psykologi for robotpsykologi. Simpelthen fordi den har et billede af mennesket, som værende en robot. Gør denne robot ikke, som dens ejer ønsker, så må den repareres. Og netop den samme opgave er psykologerne sat til at løse i det moderne velfærdssamfund, hvor stadig færre tror på Gud, men hvor troen på psykologi er større end nogen sinde før. Alle interesserer sig for denne tankegang, som anses for at være løsningen på alle former for adfærdsproblemer, og som folk tror indeholder opskriften på, hvordan man skaber bedre mennesker. Det handler om at programmere disse mennesker på en ny måde, så de bedre passer til samfundets ønsker. Det skal indrømmes, at der ikke findes noget videnskabeligt bevis på, at den frie vilje eksisterer. Den frie vilje er i sig selv i modstrid med videnskabens tankegang, for i videnskaben har alle fænomener en årsag, og dermed har alle menneskets tanker og handlinger også en årsag, og denne årsag har en tidligere årsag, som igen har en tidligere årsag. Seriel kausalitet kalder man det. Der eksisterer altså en endeløs kæde af årsager og virkninger og kunsten er at finde sammenhængen mellem disse årsager og virkninger. I fysikken handler det om at finde ud af, hvorfor atomerne bevæger sig som de gør, i astronomien drejer det sig om at finde ud af, hvordan universet blev skabt og i psykologien drejer det sig om at finde ud af, hvorfor et menneske handler, som det gør. Alle steder leder man efter objektive årsager, for man er sikker på at de eksisterer. Problemet er bare, at det gør de ikke altid i psykologien. For mariologien er tingene helt anderledes. Udgangspunktet er ikke, at man skal bedrive empirisk videnskab, og formålet med at fremme den mariologiske tankegang er ikke, at man skal konkurrere med psykologerne, eller at man skal lave en bedre psykologi end den, som andre har opfundet. Formålet med mariologien er at lære mennesker at forstå sig selv og andre på en bedre måde, og at anvende denne forståelse til at skabe forandring, således at mennesker bliver mere sunde, mere produktive og mere lykkelige. Og det grundlæggende redskab til at skabe denne forandring er troen på menneskets egen frie vilje. For mariologien er det udgangspunktet for det sande menneskebillede, at man har en fri vilje. For, hvis ikke mennesket havde en fri vilje, så ville det heller ikke have et moralsk ansvar for sine egne handlinger, og dermed ville der ikke være nogen forskel mellem godt og ondt. Det var den konklusion, som Martin Luther drog i sin bog om "De servo arbitrio" (Den trælbundne vilje) fra 1525 og den her præsenterede determinisme harmonerer godt med den moderne genetisk baserede psykologi og dens - 7 -

8 påstand om at man kan finde gener for alting, herunder kriminalitet, politisk overbevisning, seksuelle vaner og ægteskabelig lykke. Forskellen mellem mennesker skyldes ikke moral eller det at disse mennesker har truffet forskellige beslutninger, som har haft konsekvenser for deres liv. Forskellene er medfødte og de kan ikke laves om. Til gengæld har mennesket selv ikke noget ansvar for, hvordan dets liv udfolder sig og i det ideelle samfund er alle borgere derfor lige, uanset hvem de er og hvad de har bedrevet. Ingen har ansvar for noget og derfor bør alle behandles ens. Mariologi er ikke det samme som katolsk tro, men det er heller ikke det samme som lutheranisme. Det afgørende for det mariologiske menneskesyn er det, at mennesket har en fri vilje og at vi dermed har ansvar for vore egne handlinger. Vi er i stand til at gøre godt eller ondt, og det er os selv, som vælger. Om Gud eksisterer, er i denne forbindelse ligegyldigt, men hvis han gør, så er det han dømmer os for ikke det, som vi er blevet tvunget til at gøre, men udelukkende det, som vi selv - med vores frie vilje - har valgt at gøre. Mariologi er altså et alternativ til psykologien, som hævder at være en videnskab, fordi den ikke anerkender den frie viljes betydning, og fordi den derved kan påstå, at den er i stand til at forudsige menneskers handlinger på samme måde som en fysiker kan forudsige elektronernes bevægelser. Robotpsykologien opfatter mennesket som en biologisk maskine, og man hører derfor ikke psykologer omtale begrebet "ånd" i anden sammenhæng end som udtryk for et menneskets subjektive oplevelse af dets egen identitet. At ånden skulle eksistere i virkeligheden, er - iflg. robotpsykologien - lige så usandsynligt, som at den frie vilje skulle eksistere. Robotter har nemlig hverken en ånd eller fri vilje, og derfor vil den terapeutiske psykologi altid tage sit udgangspunkt i forsøget på at ændre menneskers miljø, enten ved at "tale dem til fornuft" eller ved at få dem til at ændre deres sociale miljø. Forskellene mellem mariologi og psykologi har konsekvenser for alting. I mariologien er der f.eks. videre rammer for, hvad som er normalt, end der er i psykologien. Mariologien har ikke fokus på såkaldte "psykiske sygdomme", som - efter mariologiens opfattelse - ofte er en rationel form for adfærd, set ud fra patientens eget synspunkt. Derfor kan psykiske sygdomme forsvinde lige så hurtigt, som de opstod. Når patienten ikke længere har nogen fordel af at være syg, så forsvinder hans symptomer. Dette sker f.eks. i krigstid, hvor ressourcerne til det psykiatriske behandlingssystem skæres ned og hvor antallet af psykisk syge derfor falder til nær nul. Det som kaldes for psykisk sygdom, kan altså - set ud fra mariologiens perspektiv - i mange tilfælde fjernes gennem en simpel viljesbeslutning, som en patient kan tage, hvis han ser en rationel grund til at gøre det. Hvis det liv, som han tilbydes som rask er bedre end det liv, som tilbydes han tilbydes som syg, så sandsynligheden for at han bliver rask i væsentlig grad blive forsøget. For psykisk sygdom er et valg, og det er - 8 -

9 helbredelse også. Den, som tror på den frie viljes eksistens, vil i højere grad tillægge denne frie vilje en praktisk betydning, og det er netop det, som mariologien stræber imod. Ikke for at vinde en teoretisk diskussion med robotpsykologiens tilhængere, men fordi at troen på den frie viljes realitet åbner vejen til forandring. Det handler om at forvandle trælbundne viljer til frie viljer og dermed om at lave robotter om til levende mennesker. Det ser mariologien som sin vigtigste opgave. 3. Etik I lutheranismen mener man, at mennesket er ondt og i den deterministiske psykologi mener man, at mennesket er styret af arv og miljø, og at det derfor - som andre robotter - ikke har noget moralsk ansvar. Men i mariologien ser det anderledes ud, for her anses mennesket for: 1. At have en fri vilje. 2. At ønske det gode for sig selv og sine medmennesker. Lad os med det samme slå fast, at ingen af disse synspunkter kan bevises at være sande, lige så lidt som vores modstandere kan bevise sandheden i deres synspunkter. I sidste ende handler det om tro, for den mariologiske påstand om at mennesket er godt har i sidste ende sin rod i religionen, lige så vel som vore modstanderes tro på at mennesket er en levende dæmon, også har sin rod i en anden form for religion. Det, som vi vil kalde for dæmonisme. Når jeg mener, at den mariologiske opfattelse af mennesket som værende etisk ansvarligt, er mere rigtig end den modsatte holdning, så er det fordi at mennesket altid har levet i familier, grupper og i samfund. Grundlaget for disse sociale konstruktioner har altid været den fælles vilje til at beskytte hinanden for at opnå et behageligt liv. Hvis mennesket - som udgangspunkt - ønskede ondt for sine medmennesker, så ville det ikke have haft sociale evner, for ingen kan eller vil samarbejde med mennesker, som ønsker at gøre skade. Tilsvarende mener jeg også at den holdning, at mennesket er en robot er forkert. Ganske vist kan man altid finde en årsag til en given tanke eller adfærd, og denne årsag har en tidligere årsag, som har en tidligere årsag osv. Men hvis vi tror på, at disse årsager er biologisk tvingende mekanismer, som gør at et menneske kun kan handle på én måde, så betyder det, at mennesket ikke adskiller sig fra en maskine. Så er mennesket ikke levende, men blot en biologisk robot. Og det tror vi ikke. Vi mener, at mennesket er levende, og at der er en forskel mellem robotten og det levende menneske, og at denne forskel gør, at mennesket har en moral. Vi ønsker at gøre det gode og at undgå det onde, men vi er også - til tider - villige til at gøre det onde, hvis dette er den eneste mulighed for at kunne opnå det gode. Både krig og vold kan være nødvendigt, men kun hvis der ikke er andre muligheder for at skabe fred og rimelige leveforhold for os selv og vore medmennesker. Til forskel fra vore intellektuelle modstandere (tilhængerne af lutheranisme og robotpsykologi), så mener vi, at det etiske spiller en meget stor rolle for et menneskes - 9 -

10 tanker og handlinger. Det, at udsætter et menneske - eller hans familie og venner - for uretfærdighed, er meget skadeligt og denne skadevirkning begrænser sig ikke til de fysiske skader, som uretfærdigheden medfører. Det handler også om den meget ubehagelige følelse af, at noget ondt er sket mod et menneske, som dette menneske ikke fortjener, og denne følelse er særdeles ubehagelig. Ingen tortur er værre end den, som består i at se sine kære lide, og denne sataniske viden har været praktiseret såvel ved Jesu korsfæstelse som i mange af de moderne krige. Det er ikke nok at slå mennesker ihjel, det handler om at ydmyge dem og om at påføre deres venner og familie et rædselsbillede, som de aldrig glemmer. Og dette kan naturligvis kun lade sig gøre fordi at mennesket - fra naturens side - ønsker det gode for sig selv eller andre. Når det gode ikke sker alligevel, er det fordi der er modsatrettede interesser, som gør, at det gode for den ene part er ondt for den anden. En af de ting, som mariologien lægger vægt på er det spirituelle. Nogle mennesker vil tolke dette som en tro på Guds eksistens, medens andre vil mene, at det åndelige har en mere uspecifik karakter. Måske er der flere guder? Måske bliver vi alle til guder, når vi er døde? Måske er det åndlige ikke personligt, men handler om en slags fælles vibrationer? Der er mange muligheder, og ingen kan bevise, at den ene teori er mere rigtig end de andre. Det handler om tro, og kulturhistorien har vist, at alle verdens civilisationer har haft en spiritualitet. Det gælder også i det land, som vi selv lever i, hvor en bestemt religion (den evangelisk-lutherske) er indskrevet i grundloven. Også her har vi en form for spiritualitet, som kan virke meget sekulariseret, men som alligevel har opbakning fra befolkningens store flertal. Det, som gør en forskel mellem mariologien og visse andre spiritualiteter, er det universalistiske. Det er mariologiens påstand, at hvis Gud og himmelen eksisterer, så kan alle mennesker blive optaget, uanset hvilken religion de måtte være tilhængere af. Den ene religion er ikke mere sand end de andre, og det gode samfund er derfor det, hvor hvert menneske har friheden til at tro og praktisere sin egen religion. Dette naturligvis under forudsætning af, at man ikke indskrænker andre menneskers ret til det samme. Mariologien har ikke nogen formel teologi, ingen dogmer og ingen lære om at man skal leve på den ene eller anden måde. Alle mennesker kan blive frelst, uanset hvad de tror på, og det, som gør forskellen mellem den gode og den mindre gode spiritualitet, har ikke så meget at gøre med spiritualiteten i sig selv, men snarere med de mennesker, som dyrker den. Da mariologien ser etikken som noget centralt, så tror vi naturligvis på de almindelige etiske grundsætninger, som man kan finde i alle kulturer og religioner. Det handler om, at man ikke må stjæle, ikke slå ihjel og at man skal være mod andre, som man ønsker at disse skal være mod en selv. Hvordan dette praktiseres i livets forskellige situationer, det siger mariologien intet om. Det må hvert enkelt menneske selv afgøre ved hjælp af sin egen samvittighed og forstand. Ikke sådan forstået, at samvittigheden

11 altid giver det rigtige svar, for det gør den ikke. Men når den kombineres med den sunde fornuft, så kommer vi så langt, som det er muligt. Mere kan vi ikke forlange. 4. Spiritualitet Den helt afgørende forskel mellem mariologien og dens lutherske og mekanistiske modstandere er spørgsmålet om sjælen. Hvis mennesket er ondt, så må dets sjæl også være ond, og hvis mennesket ikke har en fri vilje, så har det heller ikke nogen sjæl. Netop derfor er det afgørende for mariologien, at fastholde den sikre overbevisning om, at mennesket har en sjæl. Vi kan ikke beskrive denne sjæl med objektive termer, men vi ved, at den eksisterer. Den er ikke en del af den fysiske krop, men den lever i og sammen med den fysiske krop. Lige så lidt som alle andre kan mariologien sige noget sikkert om karakteren af den menneskelige sjæl, men det vi med sikkerhed ved, er at den ikke indtil videre har ladet sig beskrive objektivt. Og alting tyder på, at dette heller ikke i fremtiden vil være muligt, for hvis mennesket skulle kunne beskrive og forstå sin egen sjæl, så måtte det betyde, at vi var i besiddelse af en anden og endnu højere form for åndelig intelligens, som kunne forstå denne sjæl. For ingen intelligens kan fuldt ud forstå sig selv af den simple årsag, at det kræver større "regnemæssige ressourcer" at forstå et fænomen, end dette fænomen selv har til rådighed. En klog mand kan forstå en dum mand, men det omvendte kan ikke lade sig gøre. Hvis forståelsen og beskrivelsen af det åndelige skal være fuldkommen, så vil det kræve en større intelligens at skabe denne forståelse, end den intelligens, som det åndelige selv består af. Det lyder måske lidt snørklet, men det er ren logik. Det gælder derfor også for computere, at ingen computer kan forudsige en andens adfærd, uden at være mere avanceret og kompleks end denne anden. Derfor vil vi aldrig komme til at forstå vores egen sjæl. Det er heller ikke mariologiens opgave at forsøge at beskrive det åndelige, lige så lidt som det er dens opgave at fremkomme med profetiske standpunkter om livet efter døden. At et sådant liv eksisterer, er der grund til at håbe på. Men hvad dette liv går ud på, hvordan det former sig og hvad der sker med vores sjæl etc., kan vi kun gætte om. Nogle tror på et paradis og/eller et helvede, andre tror på muligheden af en mere tidsbestemt straf for de jordiske synder, som (efter romerkirkens mening) vil blive tilbragt i skærsilden. Atter andre mener, at menneskets sjæl bliver inkarneret i et nyt legeme, og at livet derved fortsætter i nye former. Det er ikke mariologiens opgave at tage stilling til disse spørgsmål, og hvert menneske må have sin egen opfattelse og hvis han ønsker det forsøge at overbevise andre om dens sandhed. Men det, som er uafviseligt i den mariologiske lære, er troen på mennesket, som et levende væsen, og dermed på det åndelige, som værende det, der adskiller os fra maskinerne og fra vore afdøde forfædre. I terapeutisk sammenhæng har den mariologiske lære om åndens realitet stor betydning. Den gør, at mariologiens tilhængere ikke mener at det er spild af tid at

12 bede, og det gør, at de mange mennesker, som dyrker en form for meditation, har en større virkelighed at forholde sig til end blot det, som findes i den fysiske verden. Mariologien ser mennesket, som et åndeligt væsen. Mennesket er en krop og en ånd, og begge disse instanser spiller en rolle for vort liv og vores velbefindende. Menneskets værdi er derfor ikke begrænset til dets fysiske brugsværdi, eller til prisen på de kemikalier, som dets krop er bygget af. Menneskets personlighed og dets værdi er udsprunget af det faktum, at hver enkelt person er helt forskellig fra alle andre, og at dette menneske derfor ikke kan erstattes eller kopieres. At sætte sig ind i mariologien, er det samme som at sætte sig ind i menneskelivets mysterier, og derfor kan man næppe forestille sig en mere meningsfuld aktivitet. For uden viden om os selv og vore medskabninger, vil vi famle rundt i verden som blinde mennesker i en urskov. Hvad vi får ud af livet, vil bero på tilfældigheder, og vores muligheder for at gøre godt for os selv og andre, vil være meget begrænsede. Derfor bør vi alle prise mariologien, som vore forfædre opfandt og udviklede, for at lære os at få den rigtige tilgang til os selv og vore medmennesker. Mariologien er ikke død, den udvikler sig hele tiden. Den indeholder nogle vigtige sandheder om den menneskelige tilværelse, men den danner kun en ramme. At lære mennesker at kende kræver mere end blot det at studere mariologien. Mennesket kan meningsfuldt beskrives ud fra dets viden, vilje, etik og spiritualitet, men hver af disse dynamikker er uhyre komplekse. Studiet af mariologien er det samme, som studiet af mennesket. Visse ting kan vi lære og forstå ud fra de naturvidenskabelige lovmæssigheder, men andet kan vi ikke forstå. Kald det bare mysterier, og lad os så huske den danske videnskabsmand Niels Steensens ( ) ord, som passer perfekt på mariologien: "Skønt er det vi ser, skønnere er det vi forstår, skønnest af alt er det vi ikke fatter

13 *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER! Lad os slå fast, at Jomfru Maria ikke er statsminister i Danmark, og at hun heller aldrig bliver det. For det første fordi hun er død for mange år siden, og for det andet fordi Jomfru Maria, som vi kender hende fra bibelen og fra den kristne kunst, slet ikke var nogen politikertype. Hun var en klog og modig kvinde, hun var en kærlig mor og en god ægtefælle, men ambitioner om at gøre karriere som leder eller politiker, kan man ikke beskylde hende for at have haft. Og godt for det. For Maria ville formentlig slet ikke være kynisk nok til at kunne udfylde en traditionel lederrolle, og hun ville nok heller ikke have haft den nødvendige evne til at abstrahere fra de nære forhold og at tænke i større og mere abstrakte baner, som en statsminister er nødt til at gøre. Hun ville sikkert heller ikke være taktisk nok og villig til at bruge de sanktioner, som en leder nu engang er nødt til at bruge. Nej, Maria var ingen ledertype, men hun udfyldte til fulde rollen som ægtefælle for Josef og som moder for Jesus, hvilket formentlig ikke altid har været helt let. Hun var tydeligvis i besiddelse af en række vidunderlige egenskaber, som gjorde, at hun kunne leve det liv som hun levede og opfostre en søn af det format, som historien viste. Men Maria var heller ingen almindelig kvinde, hun var noget særligt. Og hendes egenskaber var også helt særlige. Selv om vi ved, at Maria hverken var eller ville være politiker, så forhindrer det os ikke i at stille spørgsmålet, hvordan et samfund - f.eks. vores eget - ville have set ud, hvis det var skabt på baggrund af Marias værdier. Disse ideer handler om viden, vilje, etik og spiritualitet, og de har deres udgangspunkt i troen på, at mennesket har en fri vilje, og at vi dermed har ansvar for vores eget liv. De mariologiske ideer udgør ikke en stramt defineret idelogi, og de fører ikke til noget bestemt politisk program. Men de danner et grundlag for den mariologiske tænkning, og denne tænkning peger ud mod det virkelige liv. Mariologien har et menneskesyn og derfor er der en sammenhæng mellem mariologi og samfundsforståelse. Mariologiens formål er at bidrage til at skabe et samfund, hvor mennesker er lykkelige. Det mariologiske menneskesyn er anderledes end det, som vi møder i den traditionelle psykologi og i den lutherske kristendom. Den store forskel er, at mariologien er moralsk og den tror på den frie vilje. For Marias venner er det indlysende, at mennesket - dybest set - er godt og at vi derfor søger at gøre det gode. Også selv om det ikke altid lykkes for os. Det er også indlysende, at mennesket har en fri vilje, og at vi derfor har ansvar for vore egne handlinger. Ikke kun når vi gør noget godt, men også når vi fejler og gør det onde. Mariologisk pædagogik er derfor orienteret mod konsekvenser. Den, som gør det gode, skal præmieres og den, som gør det onde, skal straffes. Det er rigtigt, at vi går ind for tilgivelse, men denne tilgivelse står ikke i modsætning til

14 retfærdigheden og til den grundlæggende lære om, at menneskers adfærd har konsekvenser; også for dem selv. Der er ingen modsætning mellem tilgivelse og straf. Det onde skal straffes, men derefter skal det tilgives. Den omvendte rækkefølge duer ikke. Men hvad er egentlig forbindelsen mellem de mariologiske værdier og det, som vi i hverdagssproget kaldet for "politik"? For at finde svar på dette spørgsmål vil jeg gennemgå hver af mariologiens fire dynamikker og se, hvad hver af dem kan have at gøre med strukturen og kulturen i det samfund, som mariologien stræber mod. * Viden Mariologien går ind for viden og dermed også for uddannelse, så det mariologiske samfund er et, hvor alle borgere har de bedste muligheder for at uddanne sig, ikke kun i tekniske fag, men også i humanistiske. Det handler om at kunne beherske et antal grundlæggende faglige færdigheder inden for læsning, skrivning, matematik og fysik. Men det handler også om at have historisk forståelse og kulturforståelse, ikke kun for sin egen kultur og historie, men også for andre lande, som indgår i det globale fællesskab. Nationalisme ligger mariologien fjernt. Mariologien er international, lige som alle filosofiens og religionernes sandheder er det. At være dannet - set i mariologisk perspektiv - er det samme som at have en viden, som ikke kun relaterer sig til ens eget sprogområde. Der findes andre kulturer, andre måder at forstå historien, andre religioner og andre værdisæt end det, som anvendes i det land, som man selv er vokset op i. Hvis ikke eleverne forstår dette, så er de modtagelige for den giftige sæd i deres sind, som fører til racisme, fordomme og krig. Det er netop det, som mariologien søger at undgå. Det, som i særlig grad adskiller den nuværende vidensformidling i skole og massemedier med det, som kan kaldes for mariologisk, er det overordnede formål. For mariologien er det - som nævnt - ikke et legitimt mål at uddanne mennesker til fordomme, racisme eller had mod andre kulturer, heller ikke selv om man mener at have bedre militære styrker end disse og derfor kan tillade sig at provokere. Men mariologien stræber ikke mod militær overlegenhed, den stræber mod fred, og da krige altid begynder i menneskers hoveder, som regel som et sæt negative fordomme mod fjenden, ser mariologien det som sin opgave at komme denne uvidenhed til livs. Det handler om at erstatte provinsialisme med en universalistisk tilgang til den verden vi lever i. Ikke sådan forstået at man ikke vil ære sin egen kultur og sin egen religion, men sådan forstået at det er et overordnet formål med undervisningen at udrydde fordomme mod andre folkeslag. Det handler om at give eleverne indsigt i det, som er anderledes, og at give dem en forståelse for hvorfor andre mennesker er som de er og tænker som de tænker. Det handler om at gøre det fremmede forståeligt og at gøre det spændende, og dermed om at åbne op for nysgerrigheden og for den store verden, som ligger åben for alle, som vil

15 Da viden kommer af forskelighed, er det afgørende, at borgeren får adgang til forskellige informationskilder, som ikke kun er forskellige i deres måde at formidle, men som også har forskellige synsvinkler. Det handler om ikke at ensrette informationsstrømmen, for viden og klogskab kommer af at have adgang til forskellige former for viden. Ikke en viden, som big brother først har sorteret og censureret, for denne viden hører fortiden til. For fremtidens samfundsborgere handler det om at kunne leve med forskellighed, ikke kun i detaljen, men også i det principelle, for kun ud fra forskellighed kan mennesker udvide deres horisont. Det gør ikke noget, at man er forvirret, for denne forvirring fører til forøget tankeaktivitet og til skabelsen af et mere modent synspunkt. Information, modsigelse og debat, det er den måde man lærer på. Mariologisk set er der desværre noget galt med den måde, som den danske stat i dag styrer nyhedsformidlingen. Her i landet er det staten, og dermed det politiske flertal, som bestemmer indholdet i skolernes undervisning og i de store nyhedsmedier. Dermed kan en unødvendig ensretning og uønsket fordummelse ikke undgås, og det er et problem. Danskerne plejer at beundre USA, men hvordan blev USA den stat, som de er i dag? Det gjorde de gennem en urokkelig respekt for ytringsfriheden og en principiel holdning om at staten ikke skal styre hverken skolevæsen eller nyhedsformidling. For al snak om demokrati er jo uden indhold, hvis de institutioner, som formidler den viden, som mennesker tænker ud fra, er kontrolleret af den politiske ledelse. Så er forskellen mellem demokrati og diktatur reelt udvisket. * Vilje Begrebet vilje spiller en stor rolle i mariologien, fordi det grundlæggende menneskesyn bygger på den opfattelse, at mennesket har en fri vilje, og dermed at det har ansvar for sine egne handlinger. Moral er altså ikke kun en frase i den mariologiske tænkning, det er virkelighed. Mariologien tror på den frie vilje, og ud fra denne opfattelse giver det sig selv, at mennesket har et personligt ansvar for sine egne handlinger. Visse psykologer hævder, at menneskets adfærd er bestemt alene af dets arv og miljø, men det afviser mariologien. Hvis dette var tilfældet, så ville det være meningsløst at tale om etik, for hvordan skulle man kunne give mennesker ansvaret for handlinger, som de ikke selv har besluttet sig for at udføre? Det ville jo svare til at man satte en robot i fængsel, fordi den havde gjort noget forkert! Hvis mennesket var en biologisk robot, så ville den fri vilje være en illusion og dermed ville al tale om at handlinger kunne være "gode" eller "onde", være uden mening. For ingen kan gøre noget, hverken godt eller ondt, uden at have en fri vilje. Den deterministiske psykologi, som gerne taler om fri vilje, men som ikke tror på den, er derfor i modstrid med den mariologiske lære om at mennesket er en levende organisme, ikke en maskine. Og det samme gælder for den lutherske lære om at

16 menneskets adfærd er "trælbundet" og altid ond. Ikke alene er denne lære selvmodsigende, da man ikke både kan være trælbunden i sin vilje og ond på samme tid. De to ting strider mod hinanden. Men begge dele er også forkerte, i hvert fald i forhold til det menneskebillede, som studiet af Jomfru Maria har lært os. Når vi ekstrapolerer, altså drager konsekvensen af den deterministiske psykologis menneskesyn, så er konsekvenserne store. For det første må et samfund, som udelukkende består af onde mennesker, naturligvis indrettes på en særlig måde, så denne ondskab bliver holdt nede. Det betyder, at der skal være et omfattende lovsystem og en effektiv politistyrke til at kunne kontrollere samfundets borgere. For tilhængerne af det deterministiske og dæmonistiske menneskesyn mener, at de afgørelser som staten træffer, af en eller anden årsag, er moralsk bedre end dem, som de enkelte borgere træffer. Dette kommer måske af den lutherske tiltro til at tallets fyrster var "Guds repræsentanter" og at de derfor skulle have uindskrænket magt til at kontrollere deres underordnede. Og den samme holdning gør sig gældende for lutheranismen og den moderne robotpsykologis tilhængere, som ikke finder noget forkert i at indskrænke borgernes fysiske og intellektuelle frihed i en sådan grad, at hver enkelt borger kan overvåges og kontrolleres ned til mindste deltalje af de fungerende politimyndigheder. I mariologien ser man mennesker som værende frie, og deres dybeste intentioner som værende positive og til gavn for dem selv og andre. Derfor er det private initiativ en positiv ting i mariologisk filosofi, og de beslutninger, som den enkelte træffer for sig selv og sin egen familie, vil - som udgangspunkt - være bedre end dem, man bliver påtvunget ovenfra. I ældre katolsk terminologi kaldes dette for "subsidiaritet", idet man mener, at det gode samfund er det, hvor der er kortest afstand mellem det menneske, som træffer beslutningerne og de mennesker, som disse beslutninger påvirker. Det afgørende er, at mennesker er forskellige og at det, som er godt for den ene, ikke nødvendigvis er godt for andre. Beslutninger, som træffes af statslige organer, har som regel en bindende konsekvens for alle landets borgere, men det er ikke ønskeligt at have alt for mange love, som er bindende for alle. Det er bedre at have få fælles love, og at give de lokale styrende organer - i sidste ende familierne og det enkelte menneske - retten til at føre disse love ud i praksis. Det skal være muligt at leve, som man selv ønsker det, så længe man ikke derved forulemper andre eller begrænser andre menneskers frihed til at leve, som de ønsker det. I mariologien er målet ikke kontrol eller falsk lighed, men frihed og mulighed for selvrealisering. Mariologien er en frihedsideologi, og derfor er den ikke formynderisk. Det handler ikke om, at "kloge mennesker" skal bestemme hvordan andre skal leve deres liv, men om at alle mennesker selv skal styre deres liv. Og dette personlige ansvar har naturligvis nogle konsekvenser, nemlig det, at man også har ansvaret for ting, som man gør forkert. Hvis man gerne vil havde ros og ære for det, man gør rigtigt, så må man også indstille sig på at bære ansvaret for det, man gør forkert. Det voluminøse katalog af offerretorik, som lutheranismen og robotpsykologien har ført med sig, skal derfor afskaffes

17 Det er naturligvis ikke sådan at mennesker frit kan beslutte sig for hvad som helst, for der vil altid være grænser, som er sat af tiden, naturlovene og af menneskers arv og miljø. Lad os lige slå dette fast: Det er ikke sådan at mariologien ikke anerkender betydningen af arv og miljø, det gør vi. Det handler om hvorvidt arv og miljø er de eneste forklaringer på menneskets adfærd. Det tror vi nemlig ikke på. Livet udvikler sig som en dialektisk vekselvirkning mellem frihed og nødvendighed. Noget kan lade sig gøre og andet kan ikke lade sig gøre. Jeg kan f.eks. ikke skrue tiden tilbage, og jeg kan ikke tale kinesisk eller flyve som en fugl. Men inden for de rammer, som er sat af nødvendigheden, altså af arv, miljø og naturlove, så har jeg den fuldkomne frihed til at vælge, hvad jeg vil gøre. Det eneste, som begrænser mig, er en eventuel mangel på viden, og dermed kommer vi tilbage til det første punkt i vores gennemgang af mariologiens samfundssyn. Mennesker kan ikke bruge deres frie vilje, hvis de ikke har den nødvendige viden til at træffe de rigtige beslutninger. Uddannelse er derfor afgørende for et menneske, for uden denne erhvervede viden, bliver han ikke i stand til at udnytte sit personlige potentiale. Den, som ikke kender verden og som ikke forstår sig selv, vil altid have begrænsede muligheder, så al form for aktivitet, som gør mennesker klogere, er også med til at gøre dem mere frie. Og dermed også mere lykkelige. * Etik I modsætning til lutheranismen og robotpsykologien har mariologien en etik. Den handler ikke kun om, hvad man mener, at andre bør gøre, men også om hvilke normer hvert enkelt menneske er moralsk forpligtet til selv at overholde. Her gælder naturligvis etikkens grundlov, at man skal gøre mod andre, som man ønsker at disse gør mod én selv. Men ud over dette, så gælder også en række mere konkrete adfærdsregulativer, som siger, at man ikke må stjæle, ikke lyve, ikke slå ihjel og ikke bryde andres ægteskab. Ingen af disse regler er absolutte, for man kan altid finde undtagelser og særlige situationer, hvor man alligevel bør gøre, som reglen ellers siger, man ikke må. Men det er lettere at orientere sig i den etiske jungle, hvis man har nogle enkle principper at tage sit udgangspunkt i. Og ud over disse principper, så gælder det også, at man altid skal bruge sin sunde fornuft og at man skal lytte til sin samvittighed. Der findes ingen enkel formel, som giver det rigtige svar på alle livets spørgsmål, heller ikke når det drejer sig om etik. Men de nævnte regler, kombineret med lidt sund fornuft, kan føre et langt stykke frem mod målet. Men eksisterer der overhovedet etiske problemer, altså ud over det, at mennesker er onde mod hinanden? Mange vil sige, at i det praktiske liv er det sjældent manglen på regler eller moralske principper, som får folk til at gøre det onde. Problemet er snarere deres almindelige egoisme. Desværre er der alt for mange mennesker, som ikke respekterer de etiske værdier, som værende relevante. De handler, som de selv har gavn af, og så tænker de ikke mere over det

18 I den senlutherske kultur er retssystemet derfor indrettet på baggrund af den positivistiske retsfilosofi, som siger, at det ikke er rettens opgave at tage stilling til godt og ondt, men udelukkende at dømme om en handling er i overensstemmelse med den gældende lovgivning eller ej. Om den pågældende lovgivning er fornuftig og moralsk forsvarlig, er dommerne helt uvedkommende, for det er et politisk spørgsmål. Retssystemet har som formål at føre politikkernes vilje ud i livet, og det som domstolen regner for at være "sandheden", er derfor udelukkende bestemt af, hvad disse politikere har vedtaget. Den for determinismen karakteristiske forkastelse af det etiske, giver sig udtryk i, at de straffe som gives for diverse forbrydelser, er små og meget lidt skræmmende. Dødsstraf eksisterer ikke, heller ikke selv om man har myrdet 76 uskyldige unge mennesker, som Anders Breivik gjorde det. Man straffer ikke straffer forbrydelser på en sådan måde, at det virker afskrækkende på andre forbrydere og antallet af kriminelle, som vender tilbage til kriminaliteten efter at have udstået deres straf, er derfor meget høj. I de kriminelles egen retorik hører man ofte det udtryk, at når de er blevet løsladt fra en fængselsdom, så har de "betalt prisen". Dermed mener de tilsyneladende, at det moralske spørgsmål er afsluttet. Enhver forbrydelse har en pris og når denne pris er betalt, så "har man betalt regningen" og behøver ikke mere at bekymre sig om den skade, som man har forvoldt og de ofre, som lider under denne skade. I den robotpsykologiske retsforståelse er et menneske i virkeligheden aldrig selv ansvarlig for de handlinger, som han udfører, for enten er disse handlinger et resultat af hans "trælbundne vilje" eller også er de et udtryk for hans dårlige sociale baggrund. Ingen forbryder har et personligt ansvar, for de handlinger som han udfører, for de er ikke udtryk for hans frie viljes afgørelser. Han er uskyldig i det, som han har gjort, og straffen er derfor altid uretfærdig, også selv om den har en ren symbolsk karakter. Den manglende erkendelse af det etiske, som værende en objektivt eksisterende størrelse, gør at mennesket i den trælbundne kultur - som regel - ikke har de store problemer med samvittigheden. Måske fortæller den, at man han har gjort noget forkert, men hvis forstanden samtidig siger, at "man er uskyldig indtil man er blevet dømt", så er der ingen grund til at bekymre sig. Og når man så er blevet dømt, så har man jo - efter udstået straf - "betalt prisen" og så er man i hvert fald uskyldig igen. Hvis samvittigheden alligevel giver problemer, så er løsningen - som robotpsykologien ser det - at give det pågældende menneske nogle piller, som gør ham mindre sensitiv. Men piller har desværre nogle bivirkninger, så heller ikke denne løsning er perfekt. Al fortrængning er dårlig, og den bedste løsning på samvittighedens problem, er at snakke med en præst, en psykolog eller et andet menneske. Forudsætningen for at

19 dette kan lade sig gøre, er imidlertid, at den hjælpende person eksisterer og at det af samvittigheden plagede menneske erkender skylden som en realitet. Teorien om at vores vilje er trælbunden eller misforståede former for kristendom, som hævder at "Jesus har betalt regningen for vore synder", er udelukkende til skade. Hvis Gud eksisterer, og hvis han ønsker det gode for menneskene, så bør han straks afskaffe disse former for falsk religion. Men indtil det sker, må vi selv bruge vores forstand, som siger os, at ingen synd kan være ude af verden, hvis den ikke er indrømmet og sonet. At synde er at opbygge en gæld, enten til samfundet eller til et eller flere mennesker, og denne gæld skal betales, for at skylden kan forsvinde. Om man vælger at kalde dette for aflad eller for erstatning, er ganske ligegyldigt. Gælden skal betales, hvis man vil være fri. Mariologisk set er skriftemålet det bedste lægemiddel, som eksisterer og heldigvis er vi i den situation, at alle kristne - katolikker og protestanter - har adgang til dette skriftemål. Men for at skriftemålet giver mening, skal der være en forudgående syndsbevidsthed hos det angrende menneske, og vi er derfor endnu en gang tilbage behovet for oplysning. I det mariologiske samfund er undervisningen af samfundets borgere i etik noget vigtigt, således at den etiske dagsorden ikke sættes af formiddagsbladenes journalister, men af mennesker selv. Det handler om at skabe en sådan etisk oplysning, at mennesker gør en ære ud af at vise respekt for de fattige, de gamle og de svage. Borgerne må ikke kunne gemme sig bag en falsk tro på at det etiske er "politikernes ansvar", for det passer ikke. Politikerne er ansvarlige for deres egen etik, og ikke for borgernes. Borgeren er fuldt ud selv ansvarlige for deres egne handlinger, og de må selv betale prisen for det, som de gør forkert. Det, at man handler "som loven siger", er i mange tilfælde kun en dårlig undskyldning for at gøre det onde, så loven er ingen undskyldning. Ansvaret er altid personligt. * Spiritualitet Karakteristisk for det mariologisk prægede samfund er interessen for det spirituelle. Denne interesse giver sig udtryk i, at religionerne trives og at mennesker interesserer sig for hinandens spirituelle præferencer. Disse ligger i konkurrence med hinanden, men denne konkurrence er fredelig og indbefatter ikke vold, trusler eller andre uciviliserede midler. Det er værd at understrege, at der findes forskellige niveauer af spiritualitet. Det vigtigste af disse niveauer er det grundlæggende, som styrer de moralske normer, som samfundet bygger på. Det drejer sig om troen på, at der er forskel på sandt og falsk, godt og ondt, menneske og Gud. Det er også troen på, at der findes sandheder, som er højere end andre. Der findes et sandhedernes hierarki. Politiske ideologier og teologisk polemik står lavt i dette sandhedernes hierarki, fordi forståelsen af de problemer, som diskuteres i denne sammenhæng, i høj grad er afhængig af problemernes sproglige iklædning. Det man diskuterer, er altså ikke substansen, men

20 den sproglige formulering af denne substans, og dermed bliver debatten subjektiv og mindre interessant. Spiritualiteten er en central del af den mariologiske kultur, og forståelsen af mennesket som værende en krop og en sjæl er helt grundlæggende. Tanken om, at mennesket skulle være en biologisk maskine, er helt uforenelig med mariologiens lære, men det betyder ikke, at mennesker, som tror på dette, skal udsættes for diskrimination. Alle skal naturligvis have lov til at tro, som de vil. Men det gør ikke alle former for tro lige sande. Sandhederne har - som sagt - et hierarki. Noget er mere sandt end andet og andet er slet ikke sandt. Spiritualiteten handler om mere end det åndelige. Det drejer sig også om kultur, litteratur og kunst, og de regler, der gælder for det spirituelle liv, skal derfor også gælde for kunsten og kulturen som helhed. Ingen statslig instans skal bestemme, hvad som er godt og hvad som er dårligt for det, som er vigtigere end alt andet, er friheden og forskelligheden. I det mariologiske samfund gælder det om at skabe grobund for alle former for kreativitet, og ikke kun det, som politisk udvalgte eksperter mener er godt. Kunsten skal trives frit, og publikum må selv afgøre, hvad de vil støtte og hvad de vil forkaste. Det gør de ved at købe det gode og ignorere resten, men dermed har man naturligvis ikke vedtaget, at det som sælger bedst også er det kvalitetsmæssigt bedste. I kunstnerisk sammenhæng er kvalitet nemlig ikke et objektivt begreb. Hvad, som er godt og hvad som er dårligt, vil der altid være forskellige meninger om. Og hvem som har ret er slet ikke vigtigt. Det handler om respekt for det enkelte menneskes egen bedømmelse, og for dette menneskes ret til selv at bestemme, hvad han vil bruge sine penge til. Ingen skal være tvunget til at støtte en spiritualitet, en religion eller en form for kunst, som de ikke bryder sig om, heller ikke selv om såkaldte eksperter siger, at den ene spiritualitet, religion eller kunst er bedre end de andre. For sådanne udsagn er jo udtryk for subjektivitet. Hvad der er sandt og falsk, godt og dårligt, må hver enkelt selv afgøre og alle sandheder om dette befinder sig meget lavt i sandhedernes hierarki. De er alt andet end objektive. * Afslutning Denne artikel er kort, og den har derfor kun behandlet de mest grundlæggende karakteristika, som gælder for det mariologisk inspirerede samfund. Det afgørende er, at dette samfund - i modsætning til det vi kender - hviler på den antagelse, at mennesker har virkeligt ansvar for deres egne handlinger. Derfor er formålet med al politik at skubbe beslutninger så langt ned i hierarkiet, at de bliver truffet af dem, som de rent faktisk vedrører. Politik skal - så vidt muligt - være lokal, og der skal gælde så få påtvungne regler som muligt. Det betyder ikke, at staten skal nedlægges, eller at der ikke vil være statslige og overstatslige organer, regler og institutioner. Det må der nødvendigvis være, for i al

Hvad er mariologi? Jakob Munck

Hvad er mariologi? Jakob Munck Hvad er mariologi? Jakob Munck - 2 - HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING... - 4 - *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 6 - *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER... - 15 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 21 - ***

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Maria ikon og spiritualitet

Maria ikon og spiritualitet Maria ikon og spiritualitet Jakob Munck Indhold *** Indledning...- 4 - *** Hvad er mariologi?...- 5 - *** Maria...- 6 - ** Hvem er Maria?...- 6 - ** Det horisontale og det vertikale Mariabillede...- 10

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Mariologisk Psykologi

Mariologisk Psykologi Mariologisk Psykologi Jakob Munck - 2 - MARIOLOGISK PSYKOLOGI *** INDLEDNING... - 5 - *** Den mariologiske model... - 8 - *** Marias egenskaber... - 9 - *** Egenskaber og ikoner... - 11 - *** Afslutning

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Lad Gud være i fred 26-02-2011 1. Lad Gud være i fred 26-02-2011 2

Lad Gud være i fred 26-02-2011 1. Lad Gud være i fred 26-02-2011 2 Egoet og verden er vores fælles skema... 3 Lyset og glæden... 4 Martha og Maria.... 8 Hvornår får vi fred?... 10 Troen... 13 Julen er enden på alle ofre.... 15 Der er ingenting at se. Maria.... 18 De,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Åndsvidenskab for advokater

Åndsvidenskab for advokater 1 Åndsvidenskab for advokater Geoffrey Hodson www.visdomsnettet.dk 2 Åndsvidenskab for advokater Af Geoffrey Hodson Fra The Theosophist (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Alt er underlagt

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere