Yogyakarta-principperne Dansk version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Yogyakarta-principperne Dansk version"

Transkript

1 Yogyakarta-principperne Dansk version Tina Thranesen Den danske videnbank om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme Denne danske oversættelse af principperne er foretaget af Tina Thranesen og er ikke en officiel oversættelse. Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske version. Princippernes hjemmeside: Den originale engelske version kan hentes på denne adresse: Principperne er udviklet af en gruppe af menneskerettighedseksperter fra forskellige regioner og med forskellige baggrunde herunder dommere, akademikere, en tidligere FN højkommissær for menneskerettigheder, FN særlige procedurer, medlemmer af traktatfæstede organer, NGO'er og andre. Principperne blev enstemmigt vedtaget under et internationalt seminar ved Gadjah Mada University i Yogyakarta, Indonesien den november 2006 af 29 fremtrædende eksperter fra 25 lande med forskellig relevant baggrund og ekspertise vedrørende forhold om menneskerettighedslove, seksuel orientering og kønsidentitet. Den 26. marts 2007 blev principperne præsenteret i Geneve i forlængelse af FN's Menneskerettighedsrådsmøde. Den 6. januar Tina Thranesen. Den danske videnbank om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme Yogyakarta-principperne Principper om anvendelsen af international menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering og kønsidentitet. Den engelske version er den autoritative tekst. Officielle oversættelser er tilgængelige på arabisk, kinesisk, fransk, Russisk og spansk. Marts 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion til Yogyakarta-principperne... 2 Fordord Princip 1. Retten til at nyde godt af de universelle menneskerettigheder... 5 Princip 2. Retten til lighed og ikke-diskrimination... 5 Princip 3. Retten til anerkendelse for loven... 6 Princip 4. Retten til liv... 6 Princip 5. Retten til personlig sikkerhed... 7 Princip 6. Retten til privatlivets fred... 7 Princip 7. Retten til frihed mod vilkårlig frihedsberøvelse... 8 Princip 8. Retten til en retfærdig rettergang... 8 Princip 9. Retten til behandling med menneskeheden under tilbageholdelsen... 9

2 Side 2 af 23. Princip 10. Retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf... 9 Princip 11. Retten til beskyttelse mod alle former for udnyttelse og menneskehandel Princip 12. Retten til arbejde Princip 13. Retten til social sikkerhed og andre sociale beskyttelsesforanstaltninger Princip 14. Retten til en tilstrækkelig levestandard Princip 15. Retten til en passende bolig Princip 16. Retten til uddannelse Princip 17. Retten til den højest opnåelige sundhedstilstand Princip 18. Retten til beskyttelse mod medicinsk misbrug Princip 19. Retten til menings- og ytringsfrihed Princip 20. Retten til fri fredelige forsamlinger og foreningsfrihed Princip 21. Retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed Princip 22. Retten til fri bevægelighed Princip 23. Retten til at søge asyl Princip 24. Retten til at stifte familie Princip 25. Retten til at deltage i det offentlige liv Princip 26. Retten til at deltage i kulturlivet Princip 27. Retten at fremme menneskerettighederne Princip 28. Retten til en effektiv retsmidler og erstatningsmuligheder Princip 29. Ansvarlighed Yderligere anbefalinger Bilag Noter kun note nr. 1 og 2 hører til de originale principper Introduktion til Yogyakarta-principperne Alle mennesker er født frie og lige i værdighed med samme rettigheder. Alle menneskerettigheder er universelle, indbyrdes afhængige, udelelige og indbyrdes forbundne. Seksuel orientering [1] og kønsidentitet [2] er integreret i enhver persons værdighed og menneskelighed og må ikke være årsag til diskrimination eller overgreb. Mange landvindinger er opnået i retning af at sikre, at folk af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter kan leve med lige værdighed og respekt, som alle personer har ret. Mange stater har nu love og forfatninger, der sikrer retten til lighed og ikke-diskrimination uden forskel på grund af køn, seksuel orientering eller kønsidentitet. Ikke desto mindre, så er der grund til alvorlig bekymring og en styrket og koordineret indsats mod menneskerettighedskrænkelser rettet mod personer på grund af deres reelle eller oplevede seksuelle orientering eller kønsidentitet. Krænkelserne omfatter udenretslige drab, tortur og mishandling, seksuelle overgreb og voldtægt, krænkelse af privatlivets fred, vilkårlig tilbageholdelse, nægtelse af beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, og grov forskelsbehandling i forhold til at få det fulde udbytte af andre menneskerettigheder. Disse krænkelser forstærkes ofte af oplevelsen af andre former for vold, had, diskrimination og udstødelse, såsom dem baseret på race, alder, religion, handicap, eller økonomisk, social eller anden status. Mange stater og samfund forsøger ved hjælp af skikke, love og vold at tvinge enkeltpersoner til bestemte normer for køn og seksuel orientering og at kontrollere, hvordan de oplever personlige relationer og identificerer sig selv. Politiets holdning til seksualitet er stadig en betydelig årsag til den fortsatte kønsbaserede vold og kønsdiskrimination.

3 Side 3 af 23. Det internationale system har gjort store fremskridt i retning af ligestilling mellem kønnene og beskyttelse mod vold i samfundet og i familien. Desuden har de vigtigste menneskerettighedsinstrumenter i FN bekræftet staternes forpligtelse til at sikre en effektiv beskyttelse af alle personer mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Imidlertid har den internationale reaktion på menneskerettighedskrænkelser på grund af seksuel orientering og kønsidentitet været spredte og usammenhængende. For at afhjælpe disse mangler er det nødvendigt med en sammenhængende forståelse af det samlede system af international menneskerettighedslovgivning og dets anvendelse i relation til seksuel orientering og kønsidentitet. Det er afgørende at samle og tydeliggøre statslige forpligtelser i henhold til eksisterende international menneskerettighedslovgivning med henblik på at fremme og beskytte alle menneskerettigheder for alle personer på grundlag af lighed og uden forskelsbehandling. The International Commission of Jurists [3] og the International Service for Human Rights [4], har på vegne af en koalition af menneskerettighedsorganisationer gennemført et projekt med udvikling af et sæt internationale retsprincipper om anvendelse af folkeretten ved krænkelser af menneskerettighederne på grund af seksuel orientering og kønsidentitet for at skabe større klarhed og sammenhæng i staternes menneskeretlige forpligtelser. En gruppe af menneskerettighedseksperter har udarbejdet, udviklet, drøftet og præciseret disse principper. Efter et ekspertmøde afholdt på Gadjah Mada University i Yogyakarta, Indonesien den november 2006 har 29 fremtrædende eksperter fra 25 lande med forskellig relevant baggrund og ekspertise vedrørende forhold om menneskerettighedslove enstemmigt vedtaget Yogyakartaprincipperne om anvendelse af international menneskerettighedslove i forbindelse med seksuel orientering og kønsidentitet. Ordføreren ved mødet, professor Michael O'Flaherty har leveret store bidrag til udarbejdelse og revision af Yogyakarta-principperne. Hans engagement og utrættelige indsats har været afgørende for et vellykket resultat af processen. Yogyakarta-principperne anviser en bred vifte af menneskerettighedsstandarder og deres anvendelse ved spørgsmål om seksuel orientering og kønsidentitet. Principperne bekræfter den primære forpligtelse til at gennemføre menneskerettighederne. Hvert princip ledsages af detaljerede henstillinger til stater. Eksperterne understreger også, at alle aktører har et ansvar for at fremme og beskytte menneskerettighederne. Yderligere anbefalinger er stilet til andre aktører, herunder FN's menneskerettighedssystem, nationale menneskerettighedsinstitutioner, medierne, ikke-statslige organisationer og bidragydere. Eksperterne er enige om, at Yogyakarta-principperne afspejler den eksisterende tilstand af international lovgivning i relation til menneskerettigheder i forbindelse med spørgsmål om seksuel orientering og kønsidentitet. De erkender også, at staterne kan blive pålagt yderligere forpligtelser i takt med udviklingen af menneskerettighedslovgivningen. Yogyakarta-principperne bekræfter bindende internationale juridiske standarder, som alle stater skal overholde. De lover en anderledes fremtid, hvor alle mennesker er født frie og lige i værdighed med ret til at få opfyldt denne værdifulde fødselsret. Sonia Onufer Correa Medforperson Vitit Muntarbhorn Medforperson Vi, det internationale panel af eksperter i international menneskerettighedslovgivning og i seksuel orientering og kønsidentitet

4 FORORD Tina Thranesen Side 4 af 23. MINDER OM, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed med samme rettigheder, og at enhver er berettiget til at få det fulde udbytte af menneskerettighederne uden forskelsbehandling af nogen art, så som, race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden status. ER FORUROLIGET OVER, at vold, chikane, diskrimination, udstødelse, stigmatisering og fordomme er rettet mod personer i alle regioner i verden på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, at disse overgreb forstærkes af forskelsbehandling på grund, herunder køn, race, alder, religion, handicap, sundhed og økonomisk status, og at en sådan vold, chikane, diskrimination, udstødelse, stigmatisering og fordomme underminere integriteten og værdigheden hos dem, der udsættes for disse overgreb, kan svække deres følelse af selvværd og af at tilhøre deres samfund, og føre til, at mange skjuler eller undertrykker deres identitet og lever i frygt og usynlighed. ER KLAR OVER at historisk set, har mennesker oplevet sådanne menneskerettighedskrænkelser, fordi de er eller formodes at være lesbiske, bøsser eller biseksuelle, på grund af deres samtykkende seksuelle samliv med personer af samme køn, eller fordi de er eller formodes at være transkønnede eller interkønnede eller tilhører sociale grupper, der i bestemte samfund identificeres ved deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. FORSTÅR, at seksuel orientering henviser til den enkelte persons evne til dyb, følelsesmæssig og seksuel tiltrækning til og intime og seksuelle relationer til personer af et andet eller samme køn eller til mere end ét køn. FORSTÅR, at "kønsidentitet henviser til den enkelte persons individuelle og dybtfølte indre forståelse af sit køn - som måske, måske ikke stemmer overens med det ved fødslen tildelte køn - herunder af den personlige opfattelse af kroppen (som eventuelt - hvis det er frivilligt - kan involvere ændringer af kroppens udseende eller funktion ad medicinsk, kirurgisk eller anden vej) og af andre måder, kønnet kommer til udtryk på, herunder påklædning, tale og manerer. OBSERVERER, at international menneskerettighedslovgivning bekræfter, at alle personer uanset seksuel orientering eller kønsidentitet har ret til at få det fulde udbytte af alle menneskerettigheder, at anvendelsen af de eksisterende menneskerettigheder bør tage hensyn til de særlige situationer og oplevelser af menneskers forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, og at barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, og at et barn, der er i stand til at danne personlige synspunkter har ret til frit at udtrykke disse, idet sådanne synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. KONSTATERER, at den internationale menneskerettighedslovgivning pålægger et absolut forbud mod forskelsbehandling med hensyn til at få det fulde udbytte af alle civile, kulturelle, økonomiske, politiske og sociale menneskerettigheder, at respekten for seksuelle rettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet er en integreret del af realiseringen af ligestilling mellem mænd og kvinder, og at staterne skal træffe foranstaltninger til at forsøge at fjerne fordomme og sædvaner baseret på idéen om det ene køns underlegenhed eller overlegenhed eller om stereotypiske roller for mænd og kvinder, og bemærker endvidere, at det internationale samfund har anerkendt personers ret til uden tvang, diskrimination og vold frit og ansvarligt at træffe beslutninger vedrørende deres seksualitet herunder seksuel og reproduktiv sundhed. ANERKENDER, at der er en betydelig værdi ved systematisk at formulere international menneskerettighedslovgivning, som er relevante for personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteters liv og oplevelser.

5 Side 5 af 23. ERKENDER, at denne formuleringen afhænger af den aktuelle status for den internationale menneskerettighedslovgivning og kræver en regelmæssig revision for at tage hensyn til udviklingen i lovgivningen og dens anvendelse over tid og i forskellige regioner og lande i forhold til personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteters liv og oplevelser. HAR EFTER EKSPERTERNES MØDE I YOGYAKARTA, INDONESIEN FRA DEN 6. TIL 9. NOVEMBER 2006 VEDTAGET DISSE PRINCIPPER: Princip 1. Retten til at nyde godt af de universelle menneskerettigheder Alle mennesker er født frie og lige i værdighed med lige rettigheder. Mennesker af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter er berettiget til at få det fulde udbytte af alle menneskerettigheder. A. Inkludere principperne i alle de universelle, indbyrdes forbundne, indbyrdes afhængige og udelelige menneskerettigheder i deres nationale forfatninger eller anden relevant lovgivning og sikre den praktiske gennemførelse af det universelle udbytte af alle menneskerettigheder. B. Ændre enhver lovgivning, herunder straffeloven, for at sikre dens overensstemmelse med det universelle udbytte af alle menneskerettigheder. C. Gennemføre programmer for undervisning og folkeoplysning for at fremme og styrke alle personers fulde udbytte af alle menneskerettigheder for, uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. D. Integrere en pluralistisk tilgang i statens politik og beslutningstagning, der anerkender og bekræfter forbundenheden og udeleligheden af alle aspekter af den menneskelige identitet, herunder seksuel orientering og kønsidentitet. Princip 2. Retten til lighed og ikke-diskrimination Alle har ret til det fulde udbytte af alle menneskerettigheder uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Alle har ret til lighed for loven og lige beskyttelse af loven uden en sådan forskelsbehandling uanset om et andet menneskes ret påvirkes derved. Lovgivningen skal forbyde enhver sådan forskelsbehandling og garantere alle en lige og effektiv beskyttelse mod enhver forskelsbehandling. Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet inkluderer enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet, som har til formål eller virker til at ophæve eller svække lighed for loven eller lige beskyttelse af loven, eller anerkendelse, udbytte eller virke lige vilkår i forhold til alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet kan være og bliver ofte forstærket af forskelsbehandling af andre grunde, herunder på grund af køn, race, alder, religion, handicap, sundhed og økonomisk status. A. Inkludere principperne om lighed og ikke-diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i deres nationale forfatninger eller anden relevant lovgivning, hvis det endnu ikke er sket, bl.a. ved hjælp af ændringsforslag og fortolkning, og sikre en effektiv gennemførelse af disse principper. B. Ophæve strafferetlige og andre lovbestemmelser, der forbyder, eller har den virkning, at ansatte forbydes samtykkende seksuel aktivitet blandt personer af samme køn, der er over den seksuelle lavalder, og sikre samme seksuelle lavalder for seksuel aktivitet mellem personer af samme køn og af forskelligt køn. C. Vedtager relevante lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger for at forbyde og afskaffe diskrimination i den offentlige og private sfære på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet.

6 Side 6 af 23. D. Træffe passende foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig forfremmelse af personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, som måtte være nødvendige for at sikre sådanne grupper eller enkeltpersoner lige udbytte eller udøvelse af menneskerettigheder. Sådanne foranstaltninger må ikke anses for at være diskriminerende. E. I alle deres svar på diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, skal der tages hensyn til den måde, hvorpå en sådan diskrimination kan krydses med andre former for diskrimination. F. Træffe alle passende forholdsregler, herunder programmer for uddannelse, med henblik på at afskaffe skadelige eller diskriminerende holdninger eller adfærd, som er relateret til idéen om underlegenhed eller overlegenhed af enhver seksuel orientering eller kønsidentitet eller kønsudtryk. Princip 3. Retten til anerkendelse for loven Enhver har ret til overalt at blive anerkendt som en person for loven. Personer med forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter skal nyde rets- og handleevne [5] i alle aspekter af livet. Enhver persons selvdefinerede seksuelle orientering og kønsidentitet er en integreret del af deres personlighed og et af de mest grundlæggende aspekter af selvbestemmelse, værdighed og frihed. Ingen skal tvinges til at gennemgå medicinske behandling, herunder kønsskifteoperation, sterilisering eller hormonbehandling, som et krav for juridisk anerkendelse af deres kønsidentitet. Ingen status, såsom ægteskab eller forældreskab, kan påberåbes for at forhindre den juridiske anerkendelse af en persons kønsidentitet. Ingen må underkastes pres for at skjule, undertrykke eller benægte deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. A. Sikre, at alle personer indrømmes retsevne [6] i civile sager uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, og mulighed for at gøre brug af denne evne, herunder lige ret til at indgå kontrakter og til at administrere, eje, erhverve (herunder gennem arv), administrere, nyde og råde over ejendom. B. Træffe alle fornødne lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til fuldt ud at respektere og juridisk anerkende hver enkelt persons selvdefinerede kønsidentitet. C. Træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at der findes fremgangsmåder, hvorved alle statsligt udstedte identitetspapirer, som angiver en persons køn herunder fødselsattester, pas, valgkort og andre dokumenter afspejler personens dybfølte, selvdefinerede kønsidentitet. D. Sikre, at sådanne procedurer er effektive, retfærdige og ikke-diskriminerende, og respekterer den pågældende persons værdighed og privatliv. E. Sikre, at ændringer i identitetsdokumenter anerkendes i alle sammenhænge, hvor identifikation eller opdeling af personer efter køn er påkrævet ved lov eller politik. F. Iværksætte målrettede programmer for at yde social støtte til alle personer, der gennemgår kønsskifte. Princip 4. Retten til liv Enhver har ret til livet. Ingen må vilkårligt berøves livet, ej heller med henvisning til hensynet til seksuel orientering eller kønsidentitet. Dødsstraffen må ikke idømmes nogen person på grundlag af samtykket seksuel aktivitet blandt personer, der er over den seksuelle lavalder, eller på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. A. Ophæve alle former for kriminalisering, der har til formål eller til følge at forbyde samtykket seksuel aktivitet blandt personer af samme køn, der er over den seksuelle lavalder, og indtil sådanne bestemmelser ophæves, aldrig anvende dødsstraf mod nogen person dømt efter dem.

7 Side 7 af 23. B. Ophæve dødsdomme og løslade dem, der afventer henrettelse for forbrydelser i forbindelse med samtykket seksuel aktivitet blandt personer, der er over den seksuelle lavalder. C. Standse alle statsstøttede eller statsligt tolererede angreb på mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og sikre, at alle sådanne angreb, uanset om de forøves af embedsmænd, enkeltpersoner eller grupper, bliver grundigt undersøgt, og at de ansvarlige, når relevant bevismateriale er fundet, retsforfølges og straffes behørigt. Princip 5. Retten til personlig sikkerhed Alle, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet, har ret til personlig sikkerhed og til statens beskyttelse mod vold eller legemsbeskadigelse, uanset om den forøves af embedsmænd, enkeltpersoner eller grupper. A. Iværksætte alle nødvendige politiindsatser og andre foranstaltninger til forebyggelse og beskyttelse mod alle former for vold og chikane relateret til seksuel orientering og kønsidentitet. B. Træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger til at indføre passende strafferetlige sanktioner for vold, trusler om vold, opfordring til vold og relateret chikane baseret på seksuel orientering eller kønsidentitet mod en person eller gruppe af personer i alle livets forhold, herunder familie. C. Træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet må fremføres som begrundelse for, undskyldning eller formildnende omstændighed for sådan vold. D. Sikre, at sådanne voldshandlinger bliver kraftigt efterforsket, og at de ansvarlige retsforfølges og straffes behørigt, når eventuelt bevismateriale er fundet, og at ofrene sikres passende retsmidler og klagemuligheder, herunder kompensation. E. Iværksætte oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed samt aktuelle og potentielle voldsmænd for at bekæmpe de fordomme, der ligger til grund for vold i relation til seksuel orientering og kønsidentitet. Princip 6. Retten til privatlivets fred Alle, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet, har ret til at nyde privatlivets fred uden vilkårlig eller ulovlig indblanding, herunder også hensynet til deres familie, hjem eller korrespondance samt til beskyttelse mod ulovlig angreb på deres ære og omdømme. Retten til privatlivets fred omfatter sædvanligvis også valget om at videregive eller ikke at videregive oplysninger om ens seksuelle orientering eller kønsidentitet, samt beslutninger og valg både hvad angår ens egen krop og samtykket seksuelle og andre relationer med andre. sikre enhver person retten til at nyde den private sfære, intime beslutninger og menneskelige relationer, herunder samtykket seksuel aktivitet blandt personer, der er over seksuelle lavalder, uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet og uden vilkårlig indblanding. B. Ophæve alle love, som kriminaliserer samtykket seksuel aktivitet blandt personer af samme køn, der er over den seksuelle lavalder, og sikre samme seksuelle lavalder for seksuel aktivitet mellem personer af samme køn og af forskelligt køn. C. Sikre, at straffelov og andre retsforskrifter i ikke anvendes de facto til at kriminalisere samtykket seksuel aktivitet blandt personer af samme køn, der er over den seksuelle lavalder. D. Ophæve enhver lov, der forbyder eller kriminaliserer personers kønsudtryk, herunder deres påklædning, tale eller manerer, eller som nægter at personer mulighed for at ændre deres krop som et middel til at udtrykke deres kønsidentitet.

8 Side 8 af 23. E. Løslade alle, der er varetægtsfængslede eller fængslet på grundlag af en straffedom, hvis deres fængslingen er relateret til samtykket6 seksuel aktivitet blandt personer, der er over den seksuelle lavalder, eller er relateret til kønsidentitet. F. Sikre retten for alle personer til frit at vælge, hvornår, til hvem og hvordan disse vil videregive oplysninger vedrørende deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og beskytte alle personer mod vilkårlig eller uønsket afsløring eller trussel om offentliggørelse af sådanne oplysninger af andre. Princip 7. Retten til frihed mod vilkårlig frihedsberøvelse Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse eller tilbageholdelse. Anholdelse eller anden frihedsberøvelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, hvad enten det er i henhold til en retskendelse eller anden måde, er vilkårlig. Alle frihedsberøvede personer har på grundlag af lighed, uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, ret til at blive gjort bekendt med grunden til frihedsberøvelsen og arten af eventuel sigtelse, og skal ufortøvet stilles for en dommer for at afgøre lovligheden af frihedsberøvelsen, uanset om de tiltales for en lovovertrædelse eller ej. sikre, at seksuel orientering eller kønsidentitet under ingen omstændigheder kan danne grundlag for anholdelse eller fængsling, herunder afskaffelse af vagt formulerede strafferetlige bestemmelser, der indbyder til diskriminerende anvendelse eller på anden måde giver mulighed for fængsling baseret på fordomme. B. Træffe alle fornødne lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at alle anholdte personer, uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, har ret til på grundlag af lighed, at blive underrettet om grundene til anholdelsen og arten af enhver sigtelse mod dem, og uanset om de sigtes eller ej, ufortøvet at blive stillet for en dommer for at afgøre lovligheden af anholdelsen. C. Gennemføre programmer for uddannelse og bevidstgørende undervisning af politi og andet retshåndhævende personale om vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse baseret på en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet. D. Vedligeholde præcise og ajourførte fortegnelser over alle anholdelser og fængslinger med angivelse af dato, sted og årsagen til tilbageholdelsen, og sikre et uafhængigt tilsyn med alle afsoningssteder af personer, der har tilstrækkeligt mandat og er udrustet til at identificere anholdelser og fængslinger, der kan være motiveret af seksuel orientering eller kønsidentitet. Princip 8. Retten til en retfærdig rettergang Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang ved en kompetent, uafhængig og upartisk domstol oprettet ved lov, og fastsættelsen af deres rettigheder og forpligtelser i en samling af love, og at enhver kriminel sigtelse mod dem sker uden fordomme eller diskrimination på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet. forbyde og eliminere skadelig behandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet i alle faser af den retslige proces, civile sager og straffesager og alle andre retlige og administrative procedurer, som fastsætter rettigheder og forpligtelser, for at sikre, at ingen parter, vidner, advokater eller beslutningstageres troværdighed eller karakter er forudindtaget på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. B. Træffe alle nødvendige og rimelige foranstaltninger til at beskytte personer mod retsforfølgning eller civile retssager, der er motiveret helt eller delvist af fordomme vedrørende seksuel orientering eller kønsidentitet. C. Gennemføre programmer for uddannelse og bevidstgørende undervisning af dommere, retspersonale, anklagere, advokater og andre vedrørende internationale

9 Side 9 af 23. menneskerettighedsstandarder og principper om lighed og ikke-forskelsbehandling, herunder i relation til seksuel orientering og kønsidentitet. Princip 9. Retten til human behandling under tilbageholdelse Enhver, der er berøvet friheden, skal behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed. Seksuel orientering og kønsidentitet er en integreret del af enhver persons værdighed. A. Sikre, at tilbageholdte personer ikke marginaliseres yderligere på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet eller udsættes for risiko for vold, mishandling eller fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug. B. Sørge for tilstrækkelig adgang til lægehjælp og rådgivning hensigtsmæssigt at behovene hos dem i forvaring, anerkender nogen særlige behov hos personer på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, herunder med hensyn til reproduktiv sundhed, adgang til hiv/aids-oplysning og terapi og adgang til hormonel eller anden behandling samt kønsskiftebehandlinger, hvor ønskede. C. Sikre, at alle indsatte så vidt muligt deltager i beslutninger om stedet for anbringelsen passer til deres seksuelle orientering og kønsidentitet. D. Sørge for, at beskyttelsesforanstaltninger for alle indsatte, der er sårbare over for vold eller misbrug på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk, er på plads, og, så vidt det er praktisk muligt, sikre, at disse beskyttelsesforanstaltninger ikke indebærer større indskrænkning af deres rettigheder, end for de øvrige indsatte i fængsler. E. Sikre, at ægteskabelige besøg, hvor det er tilladt, tildeles på lige fod til alle fængslede og tilbageholdte, uanset kønnet på deres partner. F. Sørg for uafhængig overvågning af fængsler fra staten såvel som ikke-statslige organisationer, herunder organisationer, der arbejder på områderne seksuel orientering og kønsidentitet. G. Gennemføre programmer for uddannelse og bevidstgørelse af fængselspersonale og alle andre embedsmænd i den offentlige og private sektor, som er beskæftiget i fængsler, angående internationale menneskerettighedsstandarder og principperne om lighed og ikkeforskelsbehandling, herunder i relation til seksuel orientering og kønsidentitet. Princip 10. Retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Enhver har ret til at være fri for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, herunder af grunde relateret til seksuel orientering eller kønsidentitet. A. Træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til forebyggelse og beskyttelse mod tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som begået af grunde relateret til offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet, og tilskynde til sådanne retsakter. B. Træffe alle rimelige foranstaltninger for at identificere ofre for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der blev begået af grunde relateret til seksuel orientering eller kønsidentitet, og tilbyde passende retsmidler herunder klagemuligheder og erstatning, og, hvor det er relevant, medicinsk og psykologisk støtte. C. Gennemføre programmer for uddannelse og bevidstgørelse af politi, fængselspersonale og alle andre embedsmænd i den offentlige og private sektor, som er i stand til at begå eller for at forhindre sådanne handlinger.

10 Side 10 af 23. Princip 11. Retten til beskyttelse mod alle former for udnyttelse og menneskehandel Enhver har ret til beskyttelse mod menneskehandel og alle former for udnyttelse, herunder men ikke begrænset til seksuel udnyttelse på grund af faktisk eller opfattet seksuel orientering eller kønsidentitet. Foranstaltninger til at forhindre menneskehandel skal omfatte de faktorer, der øger sårbarheden, herunder forskellige former for ulighed og diskrimination på grund af faktisk eller opfattet seksuel orientering eller kønsidentitet, eller måden disse eller andre identiteter udtrykkes på. Disse foranstaltninger må ikke være i strid med menneskerettighederne for personer i risiko for at blive ofre for menneskehandel. A. Træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger af forebyggende og beskyttende karakter vedrørende handel med og alle former for udnyttelse af mennesker herunder, men ikke begrænset til seksuel udnyttelse på grund af faktisk eller opfattet seksuel orientering eller køn identitet. B. Sikre, at sådan lovgivning eller foranstaltning ikke kriminaliserer den stigmatiserende adfærd eller på anden måde forværrer situationen for dem, som er sårbare over for sådan praksis. C. Indføre retsprincipper, uddannelsesmæssige og sociale foranstaltninger, tjenester og programmer som kan modvirke faktorer, der øger sårbarheden over for menneskehandel og alle former for udnyttelse herunder, men ikke begrænset til seksuel udnyttelse på grund af faktisk eller opfattet seksuelle orientering eller kønsidentitet, inklusiv faktorer som social udstødelse, diskrimination, afvisning af familier eller kulturelle fællesskaber, mangel på økonomisk uafhængighed, hjemløshed, diskriminerende sociale holdninger, der fører til lavt selvværd og manglende beskyttelse mod forskelsbehandling i adgangen til bolig, beskæftigelse og sociale ydelser. Princip 12. Retten til arbejde Enhver har ret til et anstændigt og produktivt arbejde, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. fjerne og forbyde diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i offentlig og privat beskæftigelse herunder i forbindelse med erhvervsuddannelse, ansættelse, forfremmelse, afskedigelse, ansættelsesvilkår og aflønning. B. Fjerne enhver forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet for at sikre lige beskæftigelse og avancementsmuligheder på alle områder i det offentlige, herunder tjeneste i politiet og militæret, og sørge for passende programmer for uddannelse og bevidstgørelse til at imødegå diskriminerende holdninger. Princip 13. Retten til social sikkerhed og andre sociale beskyttelsesforanstaltninger Enhver har ret til social tryghed og andre sociale beskyttelsesforanstaltninger uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. sikre lige adgang uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, til social sikring og andre sociale beskyttelsesforanstaltninger, herunder pensionsydelser, forældreorlov, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygesikring eller pleje eller ydelser (herunder kropsændringer relaterende til kønsidentitet), anden social forsikring, familieydelser, begravelseshjælp, pensioner og hjælp og støtte i forbindelse med tab af ægtefælle eller partner som følge af sygdom eller død.

11 Side 11 af 23. B. Sikre, at børn ikke udsættes for nogen form for forskelsbehandling inden for det sociale sikringssystem eller i levering af sociale ydelser eller sundhedsydelser på grund af deres eller et medlem af deres families seksuelle orientering eller kønsidentitet, C. Tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre adgang til strategier og programmer vedrørende reduktion af fattigdom uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Princip 14. Retten til en tilstrækkelig levestandard Enhver har ret til en tilstrækkelig levestandard, herunder tilstrækkelig mad, rent drikkevand, hygiejne og tøj og til løbende forbedring af deres levevilkår uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. sikre lige adgang til tilstrækkelig mad, rent drikkevand, hygiejne og tøj uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Princip 15. Retten til en passende bolig Enhver har ret til en passende bolig, herunder beskyttelse mod udsættelse uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. sikre garanti mod opsigelse og adgang til overkommelig, beboelig, tilgængelig, kulturelt passende og sikker bolig, herunder herberger og andre indkvarteringsmuligheder i nødsituationer uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet eller ægteskabelig eller familiemæssig status. B. Træffe alle fornødne lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at forbyde udsættelser, der ikke er i overensstemmelse med deres internationale menneskerettighedsforpligtelser og sikre, at der findes tilstrækkelige og effektive juridiske eller andre passende retsmidler tilgængelige for enhver person, der anmelder sig udsat for ulovlig udsættelse eller er i fare for at blive det, herunder ret til genhusning, som omfatter ret til andet jordareal af bedre eller samme kvalitet og passende bolig, uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet eller ægteskabelig eller familiemæssig stilling. C. Sikre lige rettigheder til at eje og arve jord og bolig uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. D. Etablere sociale programmer herunder støtteprogrammer til at tage sig af forhold, der vedrører seksuel orientering og kønsidentitet, som øger risikoen for hjemløshed, især for børn og unge, herunder social udstødelse, vold i hjemmet og andre former for vold, diskrimination, manglende økonomisk uafhængighed, og afvisning af familier eller kulturelle fællesskaber, samt at fremme ordninger til støtte og sikkerhed i nabolaget. E. Tilbyde uddannelse- og bevidstgørelsesprogrammer til at sikre, at alle relevante organer er særlig opmærksomme på behovene hos dem, der risikere at miste deres hjem eller social forringelse som følge af seksuel orientering eller kønsidentitet. Princip 16. Retten til uddannelse Enhver har ret til uddannelse uden forskelsbehandling på grundlag af og med hensyntagen til deres seksuelle orientering og kønsidentitet. sikre lige adgang til uddannelse og ligebehandling af studerende, medarbejdere og lærere inden for uddannelsessystemet, uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

12 Side 12 af 23. B. Sikre, at undervisningen er tilpasset udviklingen af de enkelte studerendes personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen for udnyttelse af deres fulde potentiale, og imødekommer behovene hos de studerende af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. C. Sikre, at undervisningen følger udviklingen med respekt for menneskerettighederne og det enkelte barns forældre og familiemedlemmer, kulturel identitet, sprog og værdier i en ånd af forståelse, fred, tolerance og lighed under hensyntagen til og respekt for forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. D. Sikre, at undervisningsmetoder, læseplaner og ressourcer tjener til at øge forståelsen for og respekt for bl.a. diverse seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, herunder de særlige behov hos elever, deres forældre og familiemedlemmer i forbindelse med disse grunde. E. Sikre, at love og politikker giver tilstrækkelig beskyttelse til studerende, administrative medarbejdere og lærere med forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter mod alle former for social udstødelse og vold inden for skolens miljø, herunder mobning og chikane. F. Sikre, at studerende, der udsættes for en sådan udstødelse eller vold, ikke marginaliseres eller isoleres i bestræbelse på beskyttelse, og at deres interesser bliver identificeret og respekteret med en demokratisk tilgang. G. Tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til at sikre, at disciplinen i uddannelsesinstitutioner administreres i overensstemmelse med menneskelig værdighed uden diskrimination eller straf på grundlag af en elevs seksuelle orientering eller kønsidentitet eller måde at udtrykke dem på. H. Sikre, at alle har adgang til muligheder og ressourcer til livslang læring uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, herunder også voksne, der allerede har lidt sådanne former for diskrimination i uddannelsessystemet. Princip 17. Retten til den højest opnåelige sundhedstilstand Enhver har ret til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Seksuel og reproduktiv sundhed er et grundlæggende aspekt af denne ret. sikre nydelse af retten til den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. B. Træffe alle fornødne lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at alle personer har adgang til sundhedsfaciliteter, varer og tjenesteydelser, herunder i relation til seksuel og reproduktiv sundhed og til deres egne journaler uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. C. Sikre, at sundhedsfaciliteter, varer og tjenesteydelser er designet til at forbedre sundhedstilstanden for og reagere på behovene hos alle personer uden forskelsbehandling på grund af og under hensyntagen til seksuel orientering og kønsidentitet, og at journalerne i denne henseende behandles med fortrolighed. D. Udvikle og gennemføre programmer til at bekæmpe forskelsbehandling, fordomme og andre sociale faktorer, der underminerer sundheden for personer på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. E. Sikre, at alle personer er informeret og bemyndiget til at træffe deres egne beslutninger om medicinsk behandling og pleje på grundlag af reelt informeret samtykke uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. F. Sørge for, at alle behandlingsprogrammer og tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, uddannelse, forebyggelse, pleje og respekt for mangfoldigheden af seksuelle

13 Side 13 af 23. orienteringer og kønsidentiteter er tilgængelige på samme vilkår for alle og uden forskelsbehandling. G. Lette adgangen til kompetent, ikke-diskriminerende behandling, pleje og støtte for dem, der søger kropsmodificeringer i relation til kønsskifte. H. Sikre, at alle udbydere af sundhedstjenester behandler klienter og deres partnere uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet herunder med hensyn til at anerkende dem som pårørende. I. Vedtage de politikker og programmer for uddannelse og undervisning, der er nødvendige for at gøre det muligt for personer, der arbejder i sundhedssektoren at levere de højest opnåelige sundhedsydelser til alle personer med fuld respekt for hver enkelt persons seksuelle orientering og kønsidentitet. Princip 18. Retten til beskyttelse mod medicinsk misbrug Ingen person må tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning eller fratages nogen behandling på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Uanset eventuelle klassificeringer til det modsatte, er en persons seksuelle orientering og kønsidentitet ikke i sig selv medicinsk betinget, og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. A. Træffer alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre fuld beskyttelse mod skadelige medicinske behandlinger baseret på seksuel orientering eller kønsidentitet herunder på grundlag af stereotyper, uanset om de er kulturelt bestemte eller af anden årsag, vedrørende adfærd, fysisk fremtoning eller opfattede kønsnormer. B. Træffe alle fornødne lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at ingen børn udsættes for irreversibel ændring af deres krop ved medicinske behandlinger i forsøg på at gennemtvinge en kønsidentitet uden fuldt, frit og informeret samtykke fra barnet under hensyn til dets alder og modenhed og styret af princippet om, at der i alle forhold vedrørende børn, skal barnets tarv komme i første række. C. Etablering af mekanismer til beskyttelse af børn, så ingen børn risikerer eller udsættes for medicinsk mishandling. D. Sikre beskyttelsen af personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter mod uetiske eller ufrivillige medicinske behandlinger eller forsøg, herunder i relation til vacciner, behandlinger eller microbicider [7] til HIV/AIDS eller andre sygdomme. E. Gennemgå og ændre eventuelle sundhedsbaserede bestemmelser og programmer, herunder dem af udviklingsbistandsprogrammer, som kan fremme, lette eller på anden måde gøre sådanne misbrug mulige. F. Sørge for, at enhver medicinsk eller psykologisk behandling eller rådgivning ikke eksplicit eller implicit behandler seksuel orientering og kønsidentitet som medicinske tilstande, som skal behandles, helbredes eller undertrykkes. Princip 19. Retten til menings- og ytringsfrihed Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Dette omfatter at give udtryk for sin identitet eller personlighed gennem tale, adfærd, påklædning, kropslige karakteristika, valg af navn og enhver anden måde, samt frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker af enhver art herunder i relation til menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet via ethvert medie og uanset landegrænser. sikre det fulde udbytte af menings- og ytringsfriheden med samtidig respekt for andres rettigheder og friheder og uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller

14 Side 14 af 23. kønsidentitet, herunder modtagelse og formidling af information og ideer om seksuel orientering og kønsidentitet og relateret fortalervirksomhed for juridiske rettigheder, udgivelse af materialer, radioudsendelser, afholdelse af eller deltagelse i konferencer og formidling af og adgang til sikker-sex information. B. Sikre, at produktion og organiseringen af stats-regulerede medier er pluralistisk og ikkediskriminerende med respekt for forhold vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet, og at personalerekruttering og reklamering af politik fra sådanne organisationer ikke diskriminerer på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. C. Tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre det fulde udbytte af retten til at give udtryk for sin identitet eller personlighed gennem tale, adfærd, påklædning, kropslige karakteristika, valg af navn og enhver anden måde. D. Sikre, at begreberne den offentlige orden, den offentlige sædelighed, den offentlige sundhed og den offentlige sikkerhed ikke anvendes til at begrænse på en diskriminerende måde over for retten til menings- og ytringsfrihed i relation til forskellige seksuelle orienteringer eller kønsidentiteter. E. Sikre, at udøvelsen af retten til fri menings- og ytringsfrihed ikke krænker rettigheder og friheder for personer af forskellige seksuelle orienteringer og køn identiteter. F. Sørge for, at alle personer, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet har lige adgang til information og ideer og til at deltage i den offentlige debat. Princip 20. Retten til fri fredelige forsamlinger og foreningsfrihed Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og foreningsfrihed, herunder med henblik på fredelige demonstrationer, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Personer skal uden forskelsbehandling kunne stifte og få erkendt foreninger vedrørende seksuel orientering eller kønsidentitet, og foreninger, der formidler information til eller om personer med forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, skal have let adgang til at kommunikere indbyrdes og advokere for disse personers rettigheder. sikre retten til fredeligt at organisere, forene, samle og advokadere vedrørende forhold om seksuel orientering og kønsidentitet, og til at få sådanne sammenslutninger og grupper juridisk anerkendelse uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. B. Især sikre, at begreberne den offentlige orden, den offentlige sædelighed, den offentlige sundhed og den offentlige sikkerhed ikke anvendes til at begrænse retten til fredelige forsamlinger og foreningsfrihed udelukkende på grund af afvisning af forskellige seksuelle orienteringer eller kønsidentiteter. C. Under ingen omstændigheder hindre udøvelsen af retten til fredelige forsamlinger og foreningsfrihed med grunde relateret til seksuel orientering eller kønsidentitet, og sikre en tilstrækkelig politimæssig og anden fysisk beskyttelse mod vold eller chikane ydes til personer, der udøver disse rettigheder. D. Tilbyde uddannelse og bevidstgørende programmer til retshåndhævende myndigheder og andre relevante embedsmænd for at sætte dem i stand til at yde en sådan beskyttelse. E. Sikre, at regler, der oplyser informationer om frivillige foreninger og grupper, ikke i praksis har diskriminerende virkninger for foreninger og grupper som vedrører forhold om seksuel orientering eller kønsidentitet eller for deres medlemmer. Princip 21. Retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Disse rettigheder kan ikke påberåbes af staten til at retfærdiggøre love, politikker eller

15 Side 15 af 23. praksis, som ikke giver lige beskyttelse af loven, eller som forskelsbehandler på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

16 Side 16 af 23. sikre personer uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet retten til alene eller i forening med andre at have og praktisere religiøse og ikke-religiøse overbevisninger, at være fri for indblanding i deres tro og at være fri for tvungen indførelse i eller pålæggelse af tro. B. Sørge for, at det at udtrykke, praktisere og fremme forskellige meninger, overbevisninger og tro med relation til forhold af seksuel orientering eller kønsidentitet ikke sker på en måde, der er uforenelig med menneskerettighederne. Princip 22. Retten til fri bevægelighed Alle, der opholder sig lovligt i en stat har ret til fri bevægelighed og ophold inden for statens grænser, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Seksuel orientering og kønsidentitet kan aldrig påberåbes for at begrænse eller forhindre en persons indrejse, udrejse fra eller at vende tilbage til eller fra nogen stat herunder den pågældendes egen stat. sikre, at retten til fri bevægelighed og ophold er sikret uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Princip 23. Retten til at søge asyl Enhver har ret til at søge og få asyl i andre lande mod forfølgelse herunder forfølgelse i forbindelse med seksuel orientering eller kønsidentitet. En stat kan ikke afvise, udvise eller udlevere en person til en stat, hvor denne person kan stå over for en velbegrundet frygt for tortur, forfølgelse eller enhver anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. A. Gennemgå, ændre og vedtage lovgivning for at sikre, at en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet er accepteret som en begrundelse for anerkendelse af flygtningestatus og asyl. B. Sikre, at ingen politik eller praksis diskriminerer asylansøgere på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. C. Sikre, at ingen personer afvises, udvises eller udleveres til en stat, hvor denne person kan stå over for en velbegrundet frygt for tortur, forfølgelse eller enhver anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf på grundlag af den pågældende persons seksuel orientering eller kønsidentitet. Princip 24. Retten til at stifte familie Enhver har ret til at stifte familie uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Familier findes i forskellige former. Ingen familie må udsættes for diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet af nogen af sine familiemedlemmer. sikre retten til at stifte familie, herunder gennem adgang til adoption eller kunstig befrugtning (herunder donorinsemination) uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. B. Sikre, at love og politikker anerkender mangfoldigheden af familieformer, herunder dem der ikke er defineret gennem afstamning eller ægteskab, og træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at ingen familie bliver udsat for diskrimination på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet af et af dets medlemmer inklusiv med hensyn til familierelateret social velfærd og andre offentlige ydelser, beskæftigelse og indvandring.

17 Side 17 af 23. C. Træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at i alle handlinger eller beslutninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal der udvises særlig hensynet til barnets tarv, og barnets, et familiemedlems eller en anden persons seksuelle orientering eller kønsidentitet må ikke betragtes som uforenelig med sådanne interesser. D. I alle handlinger eller beslutninger vedrørende børn, skal det sikres, at et barn, der er i stand til at danne personlige synspunkter, får lov til at udøve retten til frit at udtrykke disse synspunkter, og at sådanne synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. E. Træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at i de stater, der anerkender homoseksuelle ægteskaber eller registrerede partnerskaber, skal rettigheder, privilegier, forpligtelse eller fordele, der er til rådighed for gifte af forskellige køn eller registrerede partnerskaber også er tilgængelige for gifte af samme køn eller registrerede partnerskaber. F. Træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for at sikre, at enhver forpligtelse, ret, privilegium eller fordel, der er til rådighed for ugifte partnere af forskellige køn også er tilgængelige for ugifte partnere af samme køn. g) Sikre, at ægteskaber og andre retligt anerkendte partnerskaber kun kan indgås med det frie og fulde samtykke fra de kommende ægtefæller eller partnere. Princip 25. Retten til at deltage i det offentlige liv Enhver borger har ret til at deltage i varetagelsen af offentlige anliggender herunder ret til at stille op til valg, deltage i formuleringen af politikker, der påvirker deres velfærd, ret til lige adgang til alle niveauer af den offentlige service og til ansættelse i det offentlige funktioner herunder gøre tjeneste i politiet og militæret uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. A. Gennemgå, ændre og vedtage lovgivning for at sikre det fulde udbytte af retten til at deltage i det offentlige og politiske liv og forhold på alle niveauer af det offentlige og have beskæftigelse i offentlige funktioner herunder tjeneste i politiet og militæret uden forskelsbehandling på grund af og med fuld respekt for enhver persons seksuelle orientering og kønsidentitet. B. Træffe alle passende foranstaltninger for at fjerne stereotyper og fordomme om seksuel orientering og kønsidentitet, som forhindrer eller begrænser deltagelse i det offentlige liv. C. Sørge, at enhver person har ret til at deltage i udformningen af politikker, der påvirker deres velfærd uden forskelsbehandling på grund af og med fuld respekt for deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Princip 26. Retten til at deltage i kulturlivet Enhver har ret til frit at deltage i det kulturelle liv uanset seksuel orientering eller kønsidentitet, og gennem deltagelse i kulturelle aktiviteter at give udtryk for mangfoldigheden af seksuel orientering og kønsidentitet. sikre alle personer mulighed for deltagelse i det kulturelle liv uanset og med fuld respekt for deres seksuelle orienteringer og køn identiteter. B. Fremme dialog og gensidig respekt mellem fortalere for de forskellige kulturelle grupper, som findes inden for staten, herunder blandt grupper der har forskellige synspunkter om forhold vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet i overensstemmelse med og respekt for menneskerettighederne, der refereres til i disse principper.

18 Side 18 af 23. Princip 27. Retten at fremme menneskerettighederne Enhver har ret, individuelt og i fællesskab med andre, for at fremme beskyttelsen og gennemførelse af menneskerettigheder på nationalt og internationalt plan uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Det omfatter aktiviteter rettet mod at fremme og beskytte rettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter og ret til at udvikle og diskutere nye menneskerettighedsnormer og advokadere for deres accept. sikre et gunstigt miljø for aktiviteter rettet mod at fremme, beskytte og gennemføre menneskerettigheder herunder rettigheder, der er relevante i forhold til seksuel orientering og kønsidentitet. B. Træffe alle passende foranstaltninger til bekæmpelse af handlinger eller kampagner rettet mod menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder forhold vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet, og mod dem, der angriber menneskerettighedsforkæmpere for forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. C. Sikre, at menneskerettighedsforkæmpere, uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og uanset de menneskerettighedsspørgsmål, de advokaderer for, nyder ikkediskriminerende adgang til at deltage i og kommunikere med nationale og internationale menneskerettighedsorganisationer og organer. D. Sikre beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med forhold vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet, mod vold, trusler, gengældelse, reel eller juridisk diskrimination, pression eller andre vilkårlige handling begået af staten eller af ikke-statslige aktører, som reaktion på deres aktiviteter på menneskerettighedsområdet. Den samme beskyttelse bør menneskerettighedsforkæmpere sikres, uanset deres arbejdsområde, mod en sådan behandling begrundet i deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. E. Støtte anerkendelse og akkreditering af organisationer, der fremmer og beskytter menneskerettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter på nationalt og internationalt plan. Princip 28. Retten til effektive retsmidler og erstatningsmuligheder Ethvert offer for en krænkelse af menneskerettighederne, herunder af en overtrædelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, har retten til effektive, tilstrækkelige og relevante retsmidler. Foranstaltninger, der træffes med henblik på at yde erstatning til eller sikrer tilstrækkelig fremme af, personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter er en integreret retten til effektive retsmidler og klagemuligheder. A. Etablere de nødvendige juridiske procedurer, herunder gennem en revision af lovgivning og politikker, for at sikre, at ofre for menneskerettighedskrænkelser på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet har adgang til fuld erstatning gennem tilbagegivelse, erstatning, rehabilitering, tilfredshed, garanti for ikke-gentagelse, og/eller på en hvilken som helst anden relevant måde. B. Sikre, at retsmidler håndhæves og gennemføres rettidigt. C. Sikre, at effektive institutioner og standarder for levering af retsmidler og klagemuligheder er etableret, og at alt personale er uddannet i spørgsmål om krænkelser af menneskerettighederne på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. D. Sikre, at alle personer har adgang til alle nødvendige oplysninger om de processer, der er nødvendige, for at søge retsmidler og klagemuligheder. E. Sikre, at den finansielle støtte ydes til dem, der ikke har råd til omkostningerne ved at sikre klageadgang, og at alle andre hindringer for sikring sådan erstatning, økonomisk eller på anden måde, er fjernet.

19 Side 19 af 23. F. Sikre uddannelse og bevidstgørelse programmer, herunder foranstaltninger med henblik på lærere og studerende på alle niveauer af offentlig uddannelse, på faglige organer, og mod potentielle overtrædere af menneskerettighederne, at fremme respekten for og tilslutning til internationale menneskerettighedsstandarder i overensstemmelse med disse principper, samt at imødegå diskriminerende holdninger på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Princip 29. Ansvarlighed Enhver, hvis menneskerettigheder krænkes, herunder de i disse principper omhandlede, har ret til at få de direkte eller indirekte ansvarlige for overtrædelsen, uanset om de er embedsmænd eller ej, draget til ansvar for deres handlinger på en måde, som er afpasset efter alvorligheden i overtrædelsen. Der bør ikke være straffrihed for gerningsmænd til menneskerettighedskrænkelser med relation til seksuel orientering eller kønsidentitet. A. Etablere passende, tilgængelige og effektive strafferetlige, civilretlige, administrative og andre procedurer samt overvågningsmekanismer til at sikre, at de skyldige i menneskerettighedskrænkelser relateret til seksuel orientering eller kønsidentitet drages til ansvar. B. Sikre, at alle beskyldninger om forbrydelser begået på baggrund af offerets faktiske eller formodede seksuelle orientering eller kønsidentitet, herunder forbrydelser beskrevet i disse principper, omgående undersøges grundigt, og at de ansvarlige, når der er fremskaffet behørig dokumentation, retsforfølges og straffes behørigt. C. Etablere uafhængige og effektive institutioner og procedurer til at overvåge formulering og håndhævelse af love og politikker til at sikre afskaffelse af diskrimination relateret til seksuel orientering eller kønsidentitet. D. Fjerne enhver forhindring, som modvirker, at ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne baseret på seksuel orientering eller kønsidentitet bliver holdt ansvarlig. Yderligere anbefalinger Alle medlemmer af samfundet og af det internationale samfund har et medansvar for gennemførelse af menneskerettighederne. Vi anbefaler derfor, at: A. De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder støtter disse principper, fremmer deres gennemførelse på verdensplan, og integrerer dem i arbejdet i Kontoret for Højkommissær for Menneskerettigheder, herunder på feltniveau. B. De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd tilslutter sig disse principper og realitetsbehandler krænkelser af menneskerettighederne på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, med henblik på at fremme staters overholdelse af disse principper. C. De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission særlige procedurer er behørigt opmærksomme på menneskerettighedskrænkelser på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, og integrerer disse principper i gennemførelsen af deres respektive mandater. D. De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd anerkender og akkreditere ikke-statslige organisationer, hvis mål er at fremme og beskytte menneskerettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, i overensstemmelse med sin resolution 1996/31. E. De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission og traktatorganer integrerer effektivt og kraftfuldt disse principper i gennemførelsen af deres respektive mandater, herunder deres retspraksis og gennemgangen af nationale rapporter, og i givet fald, vedtager generelle kommentarer eller andre forklarende tekster om anvendelsen af menneskerettighedslove i relation til personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

20 Side 20 af 23. F. Verdenssundhedsorganisationen WHO og UNAIDS udarbejder retningslinjer for tilvejebringelse af passende sundhedsservice og pleje, der svarer til de sundhedsmæssige behov, som personer i forbindelse med deres seksuelle orientering eller kønsidentitet behøver med fuld respekt for deres menneskerettigheder og værdighed. G. FN højkommissær for flygtninge integrerer disse principper i indsatsen for at beskytte personer, som oplever, eller har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, og sikrer, at ingen person diskrimineres på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet i forhold til modtagelsen af humanitær bistand eller andre tjenester eller bestemmelse af flygtningestatus. H. Regionale og subregionale mellemstatslige organisationer med en forpligtelse over for menneskerettigheder, samt regionale traktatfæstede menneskerettighedsorganer, sikrer, at fremme af disse principper er en integreret del af gennemførelsen af de mandater og deres forskellige menneskerettighedsmekanismer, procedurer og andre arrangementer og initiativer. I. Regionale menneskerettighedsdomstole integrerer effektivt og kraftfuldt de principper, der er relevante for de menneskerettighedstraktater de fortolker i deres udvikling af retspraksis vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet. J. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for menneskerettigheder på nationalt, regionalt og internationalt plan, fremmer respekt for disse principper inden for rammerne af deres særlige mandater. K. Humanitære organisationer integrerer disse principper i eventuelle humanitære eller hjælpeoperationer, og afstår fra at diskriminere personer på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet i leveringen af bistand og andre tjenester. L. Nationale menneskerettighedsinstitutioner fremmer respekt for disse principper hos statslige og ikke-statslige aktører, og integrerer i deres arbejde fremme og beskyttelse af menneskerettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer eller kønsidentiteter. M. Faglige organisationer, herunder på det medicinske, strafferetlige eller civilretlige område og uddannelsessektorer reviderer deres praksis og retningslinjer for at sikre, at de kraftigt fremmer gennemførelsen af disse principper. N. Kommercielle organisationer anerkender og reagerer på den vigtige rolle, de har i både at sikre respekt for disse principper med hensyn til deres egne arbejdsstyrker og fremme disse principper nationalt og internationalt. O. Massemedierne undgår brug af stereotyper i forhold til seksuel orientering og kønsidentitet, fremmer tolerance og accept af forskelligheden af menneskers seksuelle orientering og kønsidentitet og øger bevidstheden omkring disse spørgsmål. P. Statslige og private bidragsydere yder økonomisk bistand til ikke-statslige og andre organisationer for at fremme og beskytte menneskerettighederne for personer af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. Disse principper og anbefalinger afspejler anvendelsen af internationale menneskerettighedslove i forhold til personers liv og deres oplevelser af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, og intet heri bør fortolkes som en begrænsning eller på nogen måde begrænse rettigheder og friheder for sådanne personer, som anerkendes i international, regional eller national lov eller standarder. BILAG Underskrivere af Yogyakarta-principperne Philip Alston (Australien), FN's særlige rapportør vedrørende udenretslige, summariske og vilkårlige henrettelser og professor i retsvidenskab, New York University School of Law, USA

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER!

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! Den 3. marts 2013. RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Kendskabet til transkønnede er mangelfuldt og bygger ofte på forældede, fordomsfulde og fejlagtige opfattelser og holdninger. Det betyder,

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Børnekonventionen. www.visdomsnettet.dk

Børnekonventionen. www.visdomsnettet.dk 1 Børnekonventionen www.visdomsnettet.dk 2 Børnekonventionen Her kan man læse hele FN s konvention om barnets rettigheder, som i daglig tale kaldes Børnekonventionen. De i denne konvention deltagende stater,

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention P a g e 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Præambel De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet; i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet Europarådets Traktatserie nr. 210 Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet Istanbul, d. 11. maj 2011 www.coe.int/conventionviolence The official languages

Læs mere

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune Samarbejde indgås imellem: Skole: Kontaktperson: Telefon: Mail: Samarbejdsaktør: Kontaktperson: Telefon: Mail: Tidspunkt og omfang for samarbejdet:

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem

EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem 1. Mål for retningslinjerne Vedtagelsen af retningslinjer vedrørende vold mod kvinder er udtryk for

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol

FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol 1 FN s konvention om rettigheder for personer med handicap Præambel De i denne konvention deltagende stater, som a) erindrer

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct.

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct. Kódex správania Kódex správania ode of Conduct Eettiset ohjeet Etikos kodeksas Kodeks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex iska tisk Verhaltenskodex regelsæt regler Etisk regelsæt Eettiset

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. del Bilag 172 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager I ønsket om at tilslutte sig bestræbelserne

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd De Forenede Nationer KONVENTION om rettigheder for personer med handicap Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F, 4. sal 1260 København K tlf.: 33 11 10

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU 1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Ifs Etikpolitik - hovedprincipper

Ifs Etikpolitik - hovedprincipper Ifs Etikpolitik - hovedprincipper Etikpolitiken er besluttet af styrene i If-koncernet og gælder fra 1. januar 2013. Den revideres årligt. 1 FORORD... 1 2 IFS GRUNDLÆGGENDE ETISKE PRINCIPPER... 1 3 LOVE

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere