HELHED I BØRN OG UNGES LIV

Transkript

1 HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen. Den røde tråd Ringkøbing Kommune ønsker at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0 til 18 år. Der skal være en rød tråd i det liv, de oplever i kommunens institutioner. Forudsætningen for at dette kan ske er, at alle, der har med børn og unge at gøre i Ringkøbing Kommune, samarbejder om opgaven og har et fælles pædagogisk sprog. Vi skal bruge de samme ord om de samme begreber og i øvrigt mene det samme med dem. Helhed i børn og unges liv hviler på fælles holdninger og værdier. Det er vigtigt, at den enkelte sundhedsplejerske, dagplejer, pædagog, lærer m.fl. sætter sin daglige praksis i forhold hertil. På denne baggrund udvikler vi til stadighed den pædagogiske indsats, dels i den enkelte institution og dels på tværs af institutioner og traditionelle faggrænser. Vi arbejder med at udvikle en kultur, hvor vi gennem tæt samarbejde og koordinering mellem børn og unges mange lærings- og udviklingsmiljøer, lærer af hinandens erfaringer og bruger hinandens viden og kompetencer. Sammen med forældrene har vi ansvaret for, at alle børn og unge får optimale udviklingsmuligheder. For at opnå dette udvikles der et tæt distriktssamarbejde mellem Sundhedsplejen, Dagplejen, daginstitutioner og skoler. Fælles syn på barnet og de voksnes rolle Helhed i børn og unges liv baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om - at hvert enkelt barn har krav på respekt og på at føle sig set. - at børn har lyst til og behov for at udforske verden og tage den i besiddelse. - at børn er født med mangesidig intelligens, som udvikles gennem brug. - at det pædagogiske arbejde skal sikre alle børn en alsidig udvikling. - at det pædagogiske arbejde skal tage udgangspunkt i børns stærke sider. - at børns selvværd udvikles gennem succesoplevelser i hverdagen. - at børn skal have hjælp til at indgå i sociale fællesskaber. - at børn skal have hjælp til at knytte kontakter og drage omsorg for andre. - at forældrene er de vigtigste voksne for barnet. - at forældrene er hovedansvarlige for barnets liv, udvikling og opvækst.

2 - at de professionelle respekterer og støtter forældrene i denne rolle. - at de voksne omkring børnene skal være synlige, ansvarlige, ærlige og kompetente. - at de voksne omkring børnene skal fremstå som forbilleder/rollemodeller. - at de voksne omkring børnene skal bidrage til, at de bliver deltagere i eget liv. Mangesidig intelligens De pædagogiske medarbejdere i Ringkøbing Kommune arbejder ud fra tanker om mangesidig intelligens. Det medfører, at alle i deres daglige arbejde med børn medtænker følgende, når det handler om at udvikle deres læring, ressourcer og kompetencer. Personlig intelligens Kan vise sig ved, at barnet hviler i sig selv, har selverkendelse, kender sine egne stærke og svage sider, har et rigt indre liv, har en veludviklet intuition, kan have stærke meninger om ting, holder af at arbejde alene. Social intelligens Kan vise sig ved, at barnet kan begå sig på mange arenaer, er åben overfor nye kontakter, fungerer godt sammen med andre, kan læse andres behov og ønsker, tager hensyn, er god til at kommunikere, kan tilsidesætte egne behov, forstår verden gennem menneskelige relationer. Rumlig intelligens Kan vise sig ved, at barnet er god til at finde rundt, kan orientere sig ud fra kort, er forudseende i situationer, der ændrer sig, er god til at genkende detaljer og skaffe sig et klart billede af ting, elsker at tegne og skabe, har en stærk visuel præget opfattelse. Kropslig intelligens Kan vise sig ved, at barnet har kontrol over sin krop, motorik og sin koordination, er god til at anvende redskaber, har god balanceevne, er glad for at skabe ting med hænderne, glædes ved dans, sport og drama, søger motoriske og kropslige udfordringer, har et godt kendskab til kropslige muligheder og begrænsninger. Musikalsk intelligens Kan vise sig ved, at barnet har rytmesans, er god til at skelne mellem lyde og toner, kan holde toner og takt, husker melodier, kan lide at være i nuet, søger stemtheden, har skabertrang, er poetisk, elsker rim og remser, kan lide at spille et instrument, kan gå med et musikstykke inde i hovedet. Sproglig intelligens Kan vise sig ved, at barnet elsker historier, nyder at lege med ord, kombinerer ord og begreber, læser og skriver godt, kan lide at læse, deltager gerne i diskussioner og hører på forelæsninger, går op i sætningsbygning, grammatik og retstavning. Logisk/matematisk intelligens Kan vise sig ved, at barnet synes om abstrakt tænkning, kan lide at konstruere, kan se logiske og numeriske mønstre, kan lide spil, kan håndtere indviklede ræsonnementer, elsker "hjernevridning" og computerspil, elsker matematik og problemløsningsopgaver.

3 Naturalistisk intelligens Kan vise sig ved at barnet er lydhør overfor naturen og tager ansvar for planter og dyr. På en naturlig måde er barnet aktivt og igangsættende i naturen. Barnet er god til at få øje på ting i naturen og fordybe sig deri. Magter at identificere og organisere samt er forudsigelig. Laver eksperimenter og kan lide at ordne og sætte i system. Udgangspunkt i barnets styrkesider Børn lærer gennem samvær med andre børn, med forældre, med familie og med mere perifere voksne. Ved at iagttage, lytte, efterligne og eksperimentere, ofte i leg, tager de verden til sig samtidig med, at de påvirker den. Der arbejdes i dagpleje, i daginstitutioner og på skoler bevidst med opbygningen af inspirerende læringsmiljøer, der understøtter stimuleringen af børnenes mangesidige intelligens. Gennem positiv kontakt, som sætter fokus på hensigtsmæssig adfærd, fremmes forståelsen for det enkelte barn, og den voksnes grænser og holdninger tydeliggøres. Dermed bliver vort engagement og vore handlinger bragt i overensstemmelse med det, vi siger og mener. Det er væsentlig for børns udvikling, at de mødes af voksne, der er opmærksomme på deres følelser og behov. Børns opfattelse af sig selv skabes i mødet med nære voksne, der forstår og respekterer deres måde at udtrykke sig på. Alle børn er født med lige ret Det er vigtigt at tage udgangspunkt i børns styrkesider og foretrukne læringsstil(e), idet alle børn er født med lige ret til at udvikle de evner og anlæg, de har. Alle børn er forskellige og enestående Nøglen til at identificere styrkesiderne hos det enkelte barn ligger blandt andet i erkendelsen af, at børn lærer og udvikler sig i forskelligt tempo, på mange forskellige måder og ad mange forskellige kanaler. Intelligenserne arbejder i samspil med hinanden Intelligenserne er afhængige af hinanden. Kun ved at finde styrkesiderne kan man bruge dem til udvikle eller styrke svage områder indenfor den enkelte intelligens eller intelligenserne imellem. Læringsstile Læring finder sted direkte og indirekte. Både når barnet er alene, og når det er sammen med andre. Det sker f.eks. gennem leg, undervisning og andre pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og situationer. Alle mennesker har deres personlige måde at lære på (læringsstile). Det er forskelligt fra barn til barn, hvor udtalt læringsstilen/læringsstilene er i den ene eller den anden retning. De fleste børn er fleksible og vil være i stand til at lære på mange måder.

4 Optimale læringsstile kan med fordel søges imødekommet, når børn sættes i gang med at erhverve nye færdigheder og/eller ny viden. Nogle børns præferencer er så stærke, at de vil have direkte vanskeligt ved at lære, hvis ikke deres specielle læringsstil(e) tilgodeses. Når et barn arbejder med sin personlige læringsstil, skal det være opmærksom på, at det ikke forstyrrer andre, og at det bliver klogere end før. Det er endvidere vigtigt at sikre, at børn kommer til at arbejde med andre end deres stærke præferencer. Både for ikke at blive fastlåst i en bestem læringsstrategi, og fordi præferencerne vil ændre sig livet igennem. Den personlige læringsstil udgøres af en række biologiske, udviklingsmæssige og miljømæssige forhold. At finde og arbejde med individuelle læringsstile er derfor en vigtig del af Helhed i børn og unges liv. Eksempler på læringsstile er, at man lærer bedst ved - at se - at lytte - at stå op - at røre ved - at tage notater - at skrive ordene - at tegne billeder - at være fysisk involveret - at være med i en fælles proces Mange lærer bedst, når de kender detaljerne. Først derefter kan de forstå helheden. Det kaldes for analytisk læring. Andre lærer bedst, når de kender helheden. Først derefter kan de arbejde med detaljerne. Det kaldes holistisk læring. De fleste børn er holister i begyndelsen af deres liv. Først op igennem skolegangen ændres læringsstilen, fordi de ofte bliver undervist analytisk. Udviklingsplaner Som et væsentligt led i arbejdet med at skabe helhed og sammenhæng i børn og unges opvækst og udvikling tilbydes alle børn individuelle udviklingsplaner. Forældre kan således frit vælge, om der skal udarbejdes en udviklingsplan for deres barn. Udviklingsplanen kan være tilrettelagt på flere måder, men uanset hvordan, skal indholdet belyse, hvad barnet kan (har lært), hvilke mål der er sat for det videre arbejde, samt hvilke konkrete handlinger der sikrer barnet en sammenhængende udvikling. Udviklingsplanen er som udgangspunkt forældrenes, og det er dem, der beslutter, om dens oplysninger må videregives ved overgangen fra en institution til en anden. I dagligdagen opbevares den af praktiske grunde af dagplejen/daginstitutionen/skolen.

5 Spørgsmål og svar Helhed i børn og unges liv kan ikke beskrives fyldestgørende på nogle få sider. Forældre og andre, der har spørgsmål til Helhed i børn og unges liv, er derfor velkomne til at kontakte kommunens institutioner og skoler for at få mere at vide. Man er også velkommen til at henvende sig på Børne- og Kulturforvaltningen i samme ærinde, tlf