NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.
|
|
- Olivia Bundgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer. Her har danske rederier og virksomheder længe været langt fremme, fx med verdens største og mest klimavenlige containerskib, som har sat nye standarder. Motorteknologi er en væsentlig faktor for at opnå miljø- og energimæssige fordele. Dette kræver forskning og udvikling. MAN Diesel, Aalborg Industries og A. P. Møller Mærsk deltager således i et stort EU-projekt med partnere fra andre europæiske lande. Men der er behov for en forstærke indsats, herunder at få flere rederier, virksomheder og forskningsinstitutioner med. Sigtet er udvikling af miljø- og klimaeffektive skibe og udstyr. SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø Tlf Fax CVR-nr EAN-nr sfs@dma.dk ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. Miljø- og klimaeffektivitet Visionen er at nedbringe emissioner fra transport med skib ved udvikling af miljø- og energieffektive maritime teknologier og systemer. Den klimamæssige side sigter på at nedbringe drivhusgasser, herunder især CO2 og den miljømæssige på SOX (svovl), NOX (kvælstof) og partikler. Indsatsen sker på fire områder: Effektive energianlæg for skibe, herunder videreudvikling af eksisterende teknologier, anvendelse af naturgas og brændselsceller m.v. Effektiv og optimeret fremdrift af skibe, herunder skrogformer, propellere og skrogmaling. Effektiv operation og vedligehold af skibe. Optimerede transportkæder. På disse områder er der et betydeligt potentiale gennem forskning, udvikling, demonstration og innovation af nye teknologier.
2 2/6 Operation og vedligehold er helt afgørende for udnyttelse af teknologier, hvilket kræver et forøget fokus på uddannelse og træning. På samme måde er skibet kun en del af den samlede transportkæde. Reduktionsmål Det er ikke muligt at opstille et entydigt, meningsfuldt mål for forbruget af brændstof på tværs af skibstyper. En væsentlig grund hertil er, at transport med skib afspejler mange forskellige transportbehov. Den maksimale mulighed for at udnytte nye og forbedrede teknologier er ved nybygninger, men det er til en vis grad også muligt at installere nye teknologier i eksisterende skibe - retrofitte. Opstilling af reduktionsmål må tage udgangspunkt i: Skibstyper, der opererer under samme betingelser, herunder fart. Der skal være nye og forbedrede teknologier til rådighed. Nye og forbedrede teknologier skal være rentable. Udvikling af teknologier afhænger af de krav, der stilles til emissioner, herunder fra IMO og EU m.v. Med udnyttelse af konstruktive og operative tiltag samt ved optimering af transportkæden anslås det for nybygninger at være muligt at opnå reduktioner på op til 30 % i CO2 for visse skibstyper, inden for en tiårig horisont. For SOX, NOX og partikler vil det inden for samme periode være muligt at opnå reduktioner på 90 %. Det er ikke muligt at anlægge generelle reduktionsmål for det samlede transportarbejde med skib, hvor emissionerne er meget forskellige for de enkelte segmenter. Her kan peges på forhold som forskydninger i flådens alder og i transportopgaverne til søs, afskibernes krav til hastighed samt fordelingen af transportopgaven på skib, vej, jernbane og fly. Samtidig vil ønsket om at få en større del af transportopgaverne udført på skib i sig selv medføre behov for flere skibe. For at nå målet om at nedbringe emissionerne må der samarbejdes. Dette vil ske under overskriften Green Ship of the Future. Indhold af Green Ship of the Future Følgende centrale elementer indgår i samarbejdet:
3 3/6 Partnere Der er tale om følgende: Virksomheder Erhvervsorganisationer Forsknings-, uddannelses- og vidensformidlingsinstitutioner Offentlige myndigheder Omfang Der må trækkes på hele kæden fra forskning til innovation med: Forskning Udvikling Demonstration Innovation Uddannelse Projekter Der etableres samarbejder inden for 4 områder, der eksemplificeres af allerede igangsatte projekter: Energianlæg, fx videreudvikling af systemer til genanvendelse af varmeenergien i udstødningsgassen samt fremdrivningsanlæg bestående af kombinerede gas- og dampturbiner. Fremdrift, fx anvendelse af avancerede beregningsprogrammer til optimering af skrog, propellere og ror til hyppigst forekommende dybgang og fart. Operation og vedligehold, fx minimering af brændstofforbruget ved at optimere dybgang og fart for en given rute og ankomsttidspunkt og ved at monitorere begroningen af skrog og propellere. Transportkæder Projekternes modenhed set i forhold til det endelige produkt/serviceydelse afspejles i inddelingen i forskning, udvikling, demonstration og innovation. For innovationen er det virksomhederne, der er de centrale. Men det er vigtigt, at der sikres vidensoverførsel mellem de enkelte faser og deltagere. Som en mere horisontal indsats under de 4 områder kan peges på forslaget til en til strategisk forskningsprogram for transport, herunder for maritime teknologier. Dette program er under udarbejdelse af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Transportministeriet og Søfartsstyrelsen som led i regeringens arbejde med strategisk forskning FORSK Der vil blive taget stilling til finansieringen heraf som led i finansloven for Organisering
4 4/6 Dansk Center for Maritim Teknologi er det naturlige omdrejningspunkt for Green Ship of the Future. Centret blev dannet i 2006 i et samarbejde mellem FORCE Technology og DTU med finansiering fra Den Danske Maritime Fond i en femårig periode. Centrale opgaver for DCMT er: Etablering af netværk mellem forskning, vidensformidling og virksomheder Etablering af konkrete projekter Følge behovet for nye teknologiske tiltag på det maritime område Inspirator og netværkskontakt for ingeniørstuderende Udstillingsvindue for dansk maritim industri (forslag til ny opgave) Et Advisory Board med repræsentanter fra de involverede parter samt Den Danske Maritime Fond og Søfartsstyrelsen følger arbejdet. Der er allerede igangsat ni projekter med udgangspunkt i DCMT s kerneområder sikkerhed, miljø og operation. Green Ship of the Future skal således ses som en udvidelse af centrets arbejde på miljø- og klimaområdet. Under Green Ship of the Future er der følgende arbejdsopgaver: Formulering af grundlaget for nye projekter Under DCMT samarbejdet dannes der arbejdsgrupper hertil. Igangsætte konkrete projekter Projekterne dække forskning, udvikling, demonstration og innovation. Implementering af nye teknologier. I dette tilfælde er DCMT s rolle rent registreringsmæssigt. Sigtet med registreringen er at vise, at der er projekter på området. Sådanne projekter vil som hovedregel foregå på et kommercielt grundlag mellem virksomhederne. For alle projekttyper skal de enkelte deltageres rettigheder/behov for hemmeligholdelse respekteres. Men det er vigtigt, at samarbejdet medfører en vidensspredning og udvikling 1. Samtidig skal Green Ship of the Future betragtes som en åben invitation til alle, der kan bidrage med at nedbringe skibsfartens emissioner. 1 De nævnte forhold gælder selvsagt også for andre projekter under DCMT.
5 5/6 Green Ship of the Future kan således opfattes som en paraply for samarbejdet omkring de pågældende projekter. Drøftelserne omkring Green Ship of the Future har vist, at der er et behov for at udvide DCMT s aktiviteter, så Centret bliver et udstillingsvindue over de projekter, der foregår i den danske maritime industri. Dette er et væsentligt element i profileringen af den danske maritime industri og skabelsen af konkrete samarbejder. Klimatopmødet i København COP15 Det nedsatte Klimakonsortium har som opgave at styrke kendskabet til og skabe størst mulig opmærksomhed omkring danske virksomheders klimavenlige produkter og teknologier frem mod klimatopmødet. Her skal der også spilles projekter ind fra dansk maritim industri gennem Green Ship of the Future arbejdet. For tiden overvejes 7 demonstrationsprojekter, jfr. bilag 1, hvoraf 4 vedrører klima og 3 miljø. Implementering Det er et centralt element for Green Ship of the Future, at det er de rigtige projekter, som formuleres og iværksættes. Dette kræver en aktiv deltagelse af de involverede parter og indebærer følgende forhold: En udvidelse af DCMT s ressourcer for bedre at blive i stand til at bringe partnere sammen i projektgrupper, udarbejde oplæg på baggrund af diskussioner i grupperne, være opsøgende i forhold til tilsvarende arbejder i udlandet, følge internationale tendenser og sørge for det praktiske arbejde i forbindelse med mødeafholdelse m.v. Den centrale indgang er her at trække på netværk i Danmark og udlandet, primært gennem danske partnere 2, således at der ikke opstår dobbeltarbejde. Den Danske Maritime Fond vil blive ansøgt om udvidelsen af DCMT s ressourcer. Overvejelser i DCMT s advisory board omkring organisering af DCMT s rolle i forhold til de fire områder i den maritime strategi for forskning, udvikling, demonstration og innovation. En maritim platform for forskning, udvikling, demonstration og innovation involverer såvel en faglig som en organisatorisk side. Det faglige grundlag er formuleret i Søfartsstyrelsens publikation fra november 2007 om Maritim energi- og miljøteknologi som 2 Herunder DTU, FORCE Technology, erhvervsorganisationer, Europas Maritime Udviklingscenter, Skibsteknisk Selskab og Søfartsstyrelsen.
6 6/6 spidskompetence. Men den organisatoriske forankring mangler. Det vil blive taget op med advisory boarded, om boarded har mulighed for at påtage sig denne rolle. De nævnte spørgsmål vil blive taget op på boardets næste møde. Finansiering Finansiering vil afhænge af projekternes karakter. Af finansieringsmuligheder ud over egne midler fra de involverede parter kan peges på: Den Danske Maritime Fond Innovationskonsortier 3 under Forsknings- og Innovationsstyrelsen Som led i Videnskabsministeriets arbejde med FORSK2015 arbejdes med at indpasse det maritime område i et samlet program for strategisk transportforskning. Der vil blive taget bevillingsmæssig stilling under finanslovsforhandlingerne for Et sådant program vil stille krav om, at der formuleres de rigtige projekter, jfr. ovenfor. Dette er igen en understregning af behovet for en platform med såvel en faglig som organisatorisk forankring. EU s rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling Bilag: Liste af 7. april 2008 over nuværende projekter under Green Ship of the Future 3 Innovationskonsortier er konkrete samarbejdsprojekter mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter. Projekter tager afsæt i konkrete udviklingsbehov hos virksomhederne, men resultaterne skal være generiske, dvs. kunne anvendes i andre virksomheder. Et innovationskonsortium skal bestå af mindst 2 virksomheder, en forskningsinstitution og et teknologisk serviceinstitut. På det maritime område kan der peges på SeaSense innovationskonsortiet.
Green Ship of the Future
Green Ship of the Future Green Ship of the Future Åbent samarbejde. Initieret af virksomheder der har samarbejdet i årtier. Projekt har været undervejs i mere end halvandet år. DCMT og Søfartsstyrelsen
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler
Læs mereForskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status
Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status Den Blå Konference 4. december 2009 Ved Mogens Schrøder Bech Søfartsstyrelsen Disposition Maritim sundheds- og sikkerhedsforskning
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereTil høringsparter og interessenter
Til høringsparter og interessenter Udkast til ny bekendtgørelse om teknisk forskrift om mindre fartøjer, der medtager op til 12 passagerer samt ny Besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer og
Læs mereFRA MILJØ TIL MILLION
Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?
Læs mereNOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede
NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereMaritimt Brancheudviklingscenter
1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som
Læs mereVækstforums møde den 24. marts 2009 - bilag til pkt. 4. Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser
Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser handlingsplan august 2008 Visionen Visionen er at skabe center hvor kompetencer i fiskeriet knyttes sammen så synergier opstår med henblik
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mere1. Hvad er en vision?
1. Hvad er en vision? EFQM definition: Vision = Erklæring som beskriver, hvorledes virksomheden ønsker at fremstå og blive opfattet i fremtiden. Visionen er det ønskede og forestillede billede, som vi
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereVedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget
Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter
Læs mereKick-off: Status. Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) Formål Handling Hvornår. Handlingsplan / Luftvisionen
Handlingsplan / Luftvisionen Kick-off: Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) 1. Kontrakt om sekretariat for styregruppen. 2. Sikre god opstart, klar forankring og styring
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereNærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?
Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereSkibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO
Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereAktiviteterne. - Energi i Transport. - Køretøjsteknologi
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 Aktiviteterne - Energi i Transport - Køretøjsteknologi Hvad I skal høre om: Hvem deltager og tilbyder assistance fra TINV i de to aktiviteter Hvad
Læs mereMedarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed
Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed Flere levedygtige opstartsvirksomheder fra DTU DTU ønsker, at der etableres nye levedygtige virksomheder baseret på viden og teknologi fra DTU. Det
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereBeskrivelse af Arbejdstilsynet
7.11.2005 BHD/ALW Beskrivelse af Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for
Læs mereDet Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)
Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereNaturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Læs mereDen Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000 kr. 1.600.000 kr.
Bilag 21b Indstillingsskema til vækstforum Oprindelig ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000
Læs mereJ.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:
Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereForstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning
Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs mereVi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer
Det vil vi i 2015 I Randers Kommune er hovedopgaven på arbejdsmarkedsområdet at få nedbragt antallet af borgere på offentlig ydelse og øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det betyder at vi skal
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereNotat vedrørende stillingen som kommunikationskonsulent INSERO HORSENS. Cecilie Højland Strøbech
Notat vedrørende stillingen som kommunikationskonsulent i INSERO HORSENS Cecilie Højland Strøbech Insero skaber fremtidens vækst og udvikling inden for energi og kommunikationsteknologi Insero Horsens
Læs mereLNG Flydende Natur Gas
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereINDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium
INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM Industriens Kompositlaboratorium 1 Nye muligheder indenfor kompositmaterialer Industriens Kompositlaboratorium (IKL) er et spændende nyt samarbejde mellem FORCE Technology,
Læs mereVindkraft til Skibsfart
Vindkraft til Skibsfart Af fhv. overingeniør Erik Somer I over 2000 år har vindkraft været det dominerende fremdriftsmiddel for skibe, men i løbet af de sidste 200 år er fossile brændsler blevet den alt
Læs mere1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011
1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereSponsor- og funding muligheder - i dag og i morgen
Sponsor- og funding muligheder - i dag og i morgen Søren Houmøller Civilingeniør, E*MBA Ejer, direktør, 1 st Mile InnovaKonsnetværket Dansk Lys, 23. april 2014 Hvem er jeg? Direktør og ejer, 1st Mile Har
Læs mereIndspil til regeringens vækstteam. Regionerne satser på. blå. styrkepositioner
Indspil til regeringens vækstteam Regionerne satser på blå styrkepositioner Regioner satser på blå styrkepositioner Danske Regioner 2012 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI, Danske Regioner ISBN Tryk: 978-87-7723-791-1
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om
Læs mereNærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.
1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereTRANSPORTENS INNOVATIONSNETVÆRK. Lars Overgaard, Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport
PROGRAM 13.00 Velkomst Katia Knipschildt Østergaard, Direktør, Dansk Erhverv 13.10 Introduktion til Transportens Innovationsnetværk Lars Overgaard, Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport 13.25
Læs mereMaritime aktiviteter
Introduktion til Maritime aktiviteter i Transportens Innovationsnetværk Maritim Forskerdag d. 4. maj 2010 Katrine Bjerregaard TINV / EMUC & John Koch Nielsen TINV / FORCE Technology FORMÅL Transportens
Læs mereVedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.
København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster
Læs mereHvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet
Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet v/ Michael Vihlmann Jensen, Danske Maritime Emissionskonference 22. november 2011 1 Danske Maritime er en brancheorganisation for dansk forankrede
Læs mereNye færger til nye tider
Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen
Læs mereBeskyt miljøet og bundlinjen
23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereOPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6
OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven
Læs mereWorkshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning
Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Udviklingsgruppen for intelligent energi omkostningseffektivisering under Innovationsnetværket VE Net inviterer til workshop.
Læs mereOpdateret Projektbeskrivelse
Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereKlimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune
Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereAt lære er at leve. Branding af Odense - erfaringer 2006 2011. Mads Graves Direktør, Udvikling Odense / Fyn
At lære er at leve. Branding af Odense - erfaringer 2006 2011 Mads Graves Direktør, Udvikling Odense / Fyn ÅR 1805, ODENSE = HC ANDERSENS FØDEBY ÅR 1905, ODENSE = HC ANDERSENS FØDEBY ÅR 2005, ODENSE =
Læs mereAktivitetsplan 2016-2017
Aktivitetsplan 2016-2017 December 2015 OVERSIGT: AKTIVITETER 2016-17 INTERESSEVARETAGELSE OG POLICY Rådgive om input til arbejdsprogrammer og det strategiske program med henblik på aftryk. Tidlig information
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen
2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og
Læs mereBudgetaftalen 2013. Årsmødet 19.-20. november 2012 På Hotel Maribo Søpark
Budgetaftalen 2013 Årsmødet 19.-20. november 2012 På Hotel Maribo Søpark Budget 2013 Nu runder budgettet i Region Sjælland 17 mia. kr. Budgetloven indebærer sanktioner ved mer-og mindre forbrug. Ikke samme
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereCenterchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Jobprofil Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 1. Indledning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) ønsker at ansætte en centerchef med reference til direktionen. Dette notat
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mere