Sundheds- og Psykiatriudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundheds- og Psykiatriudvalget"

Transkript

1 Sundheds- og Psykiatriudvalget Referat Dato 05. februar 2015 Mødetidspunkt 16:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Bo og Naboskab Møn, Topasvænget 7-12, 4780 Stege Kim Petersen, Mette Høgh Christiansen, Brit Skovgaard, Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Ingen Bemærkninger Mødested: Bo og Naboskab Møn, Topasvænget 7-12, 4780 Stege.kl Ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh deltager i mødet under behandling af sag nr. 2 og 3. kl. ca Dialogmøde med bruger- og pårørende organisationer

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Midtvejsevaluering af projekt "Ung mor på vej" Orientering om "Familie på vej" - et nyt tilbud til kommende forældre Dialogmøde med bruger- og pårørende organisationer på Bo og Naboskabsområdet Midtvejsevaluering af projekt "Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune" Midtvejsevaluering af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Orientering om evaluering af tværkommunalt hjerneskadeprojekt Forslag til nyt fælles navn for Kastaniehuset og Bøgehuset Orientering fra formanden Fremtidige kontraktvilkår for regionale funktioner på Vordingborg Kommunes sundhedscentre - LUKKET SAG Eventuelt...17 Bilagsoversigt...18 Underskriftsside...19

3 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Sundheds- og Psykiatriudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udsendt til Sundheds- og Psykiatriudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Midtvejsevaluering af projekt "Ung mor på vej" Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedsloven 119 om forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedslovens om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Resumé Det tidligere Sundhedsudvalg udmøntede i 2012 en sundhedspulje til tværgående sundhedsfremmende projekter. I 2013 besluttede udvalget at støtte projektet Styrket ung mor indsats i Sundhedsplejen. Projektet var oprindeligt toårigt og havde sin opstart i januar Projektet blev forlænget med endnu 2 år og forventes afsluttet med udgangen af Projekttilbuddene er løbende blevet udviklet i hele projektperioden. Projektets hovedformål er: At fremme sundhed og trivsel hos spæd- og småbørn og deres mødre At styrke mødres forældrekompetence At skabe netværk for unge mødre Sagsfremstilling Sundhedsplejen er godt i gang med de udvidede tilbud til unge mødre under 24 år. Mødregruppen hedder nu, efter anbefaling fra mødrene selv, Smil og Småfolk (tidligere kaldet Torsdagshøjskolen). Vi erstattede for et år siden eftermiddags-caféen med en forlængelse af selve mødregruppe-forløbet i alle 3 områder (Stege, Præstø, Vordingborg). Grupperne kører nu 8 måneder i stedet for 6 måneder. Hermed har vi opnået større deltagelse, den fungerende netværksdannelse kan fortsætte, og den sociale isolation mindskes. Det er lykkedes at fastholde flere mødre og børn og komme et spadestik dybere på flere områder, fx omkring vold i familien/parforholdet og børneopdragelse. Mødrene deler åbent gode og svære ting og bliver mere motiverede for den nødvendige støtte. Grupperne rummer aktuelt både mødre med tidligere misbrug (hash, ryge-heroin), hjerneskade og hukommelsesproblematikker, spiseforstyrrelse, social fobi, fattig social/mental baggrund og rummer også ressourcestærke mødre nogle uden job eller uddannelse og andre med. I Vordingborg er grupperne på aktive mødre, i Præstø og Stege på 5-8. Der starter nyt hold to gange om året. I januar 2015 er der dog ikke startet hold i Stege, da der kun var to interesserede. De er tilbudt deltagelse i Vordingborg-gruppen. Det har de ikke ønsket. Mødre under 24 år har fået mulighed for en mentor-ordning. Det er også et tilbud for dem, der ikke ønsker gruppeforløbet. Mentorordningen har bl.a. medvirket til, at et aktivt udeliv med spædbarn er blevet til virkelighed, at en mor med anden etnisk baggrund fik støtte til at få sit barn i pasningsordning og selv kunne komme i gang med et uddannelsesforløb, at opdragelsesmæssige problematikker i en familie blev tydelige og ændringer kunne ske, og at en mor har fået støtte til at håndtere kontakt med statsforvaltningen. Ung mor på vej kan tilbyde individuelle Marte Meo forløb (videooptagelser) til de mødre, der selv ønsker en forandring i samspillet med barnet. Forældre i individuelle forløb har fået specifik viden og redskaber til fx at putte barnet til søvn og undgå uoverensstemmelser mellem forældre. Der har været tre individuelle forløb på ½ år. De 3 grupper i kommunen modtager ligeledes undervisning i det gode samspil. Det sker via filmoptagelser i gruppen. Dette medvirker blandt andet til, at mødrene sammen får set og afmystificeret, hvad Marte Meo metoden kan hjælpe med. Tilbagemeldingerne har været, at her fik de noget de altid vil kunne huske og bruge på flere områder. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Aktiviteten/kontakten via Facebook, som er opsøgende og med udveksling af info, har fundet et niveau som kommunikationsredskab, hvor der også stadig bliver linket til relevante budskaber typisk fra Sundhedsstyrelsen og samarbejdspartnere såsom tandplejen, fysioterapeuter, kost- og motionsvejlederen, naturvejlederen, talepædagog og jobcentret. Resten af 2015 fortsætter det 8 måneders gruppeforløb, hvor vi ser mødrene styrke deres evne til egenomsorg og empati. De lærer at søge støtte og vejledning, hvis de er i tvivl. Erfaringen viser, at arbejdet med mentor-ordning og Marte Meo er effektfuldt. Derfor vil der fremadrettet arbejdes med at gøre tilbuddene mere kendte og attraktive for de unge forældre. Vi fastholder ligeledes Outdoor moms - aktiviteten og øger det til ca. én gang om måneden. Mødrene evaluerer efter hver mødegang, og der udvikles herigennem fortsat på tilbuddets indhold. Bilag: 1 Åben Projektbeskrivelse "Ung mor på vej" 11292/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering om "Familie på vej" - et nyt tilbud til kommende forældre Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Resumé På baggrund af de gode erfaringer, der blev gjort i det netop afsluttede satspuljeprojekt En god start sammen, er der udviklet et nyt driftstilbud i Sundhedsplejen, som hedder Familie på vej. Hovedformålet er ligeledes her at styrke forældrenes evne til at varetage barnets behov for tryghed, pleje og omsorg. Sagsfremstilling Sundhedsplejen har netop afsluttet det 4 årige satspuljeprojekt En god start sammen. Hovedformålet var at styrke forældres evne til at varetage barnets behov for tryghed, pleje og omsorg og dermed barnets sundhed, at handle til barnets bedste, samt at skabe netværk i lokalsamfundet. Projektet har resulteret i et nyt og lærerigt samarbejde med bl.a. jordmødre og psykologer fra PPR og Forebyggelse. En god start sammen var et forældrekursus, der strakte sig fra 8 uger inden barnets fødsel til barnet blev 2½ år. 317 forældre har påbegyndt kurset og 163 har gennemført hele forløbet. Generelle tilbagemeldinger fra forældre viser en oplevelse af mere ro og tryghed i forældrerollen og en styrkelse af forældreskabet. I evalueringen (se bilag) ses en tendens til, at kurset forebygger skilsmisse. Ligeledes fandt vi en øget tilknytnings-score mellem barn og forælder efter deltagelse i forløbet. Udover deltagelse i forældregrupperne var der mulighed for tilmelding til fire forskellige temaværksteder hen over perioden; fx madværksted og førstehjælp. Sundhedsplejen har på baggrund af 3½ års erfaring med projektet udviklet et kommunalt tilbud til kommende forældrepar kaldet Familie på vej. I samarbejde med Sundhedsstyrelsen startede driftstilbuddet allerede i de sidste måneder af projektperioden. Formålet med forældregrupperne er dels at styrke forældrenes handlekompetencer gennem en positiv og anerkendende tilgang til den almene viden på området, med inddragelse af det, deltagerne allerede selv kan og ved. Forældrene får konkrete redskaber som bidrager til at styrke relationer og følelsesmæssige bånd mellem forældre og barn. Ligeledes ønsker Sundhedsplejen fortsat at medvirke til udvikling af gode netværk til styrkelse af familiernes robusthed. Det er vores erfaring, at fædre i lige så høj grad som mødre har glæde af netværket, og at de støtter hinanden i forældrerollen. Forældregrupperne starter op i samarbejde med jordmødre fra henholdsvis Næstved og Nykøbing F. sygehuse. De to første mødegange er således under graviditeten i form af fødselsforberedelse. Efterfølgende er der seks mødegange fra barnet er ca. 5 uger til 1½ år. Der er planlagt 11 holdstarter om året og med et max. antal på 10 forældre par pr. hold. Der er stor tilslutning til forældregrupperne, og på de 7 hold, vi har etableret siden august, er der i alt 56 forældre. Der er en gennemgående sundhedsplejerske som gruppeleder på alle holdene, og herudover deltager en anden fagperson fx psykolog, tandplejer eller fysioterapeut. Møderække og indhold ses i vedlagte bilag. Ressourcerne i Sundhedsplejen er fundet ved at ophøre med tilbud om graviditetstilbud til alle 1. gangs gravide, der gives et hjemmebesøg mindre mellem 4 og 8 måneder, og det generelle tilbud om 1½ års besøg er ophørt. Der gives naturligvis fortsat behovsbesøg i det omfang, det er nødvendigt. Herudover etablerer sundhedsplejersker ikke længere almene mødregrupper men faciliterer, at mødrene selv danner netværksgrupper. Udover undervisningsforløbene fortsætter Sundhedsplejen med at tilbyde tre temaværksteder. Det er: 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Førstehjælp til forældre med børn under 3 år, og det tilbydes fire gange årligt. Det afholdes på Sundhedscenteret i Vordingborg af Dansk folkehjælp Motorikværksted til børn mellem 8 og 10 måneder, som afholdes fire gange årligt af en fysioterapeut PPR og Forebyggelse afholder temaeftermiddage om børn og selvværd omhandlende de 3 årige. Dette tilbydes to gange årligt. Sundhedsplejens opgave er her primært at organisere og rekruttere til tilbuddene Bilag: 1 Åben Tidslinje oversigt for besøg og undervisning 11905/15 2 Åben Manual, Familie på vej.pdf 11895/15 3 Åben Afsluttende evalueringsrapport 11894/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Dialogmøde med bruger- og pårørende organisationer på Bo og Naboskabsområdet Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Resumé For at imødekomme bruger- og pårørendeorganisationer på Psykiatri og Handicapområdet og understøtte løbende udvikling af Vordingborg Kommunes handicappolitik, er det besluttet, at brugerog pårørende organisationer med relevans, én gang om året inviteres til et dialogmøde. Denne gang inviteres bruger- og pårørende organisationer på Bo og Naboskabsområdet. Sagsfremstilling Som et led i udviklingen af Vordingborg Kommunes arbejde på Psykiatri og Handicap, afholdes der én gang årligt dialogmøde med relevante bruger- og pårørendeorganisationer. Formålet med dialogmøderne er en løbende, gensidig drøftelse med interessenter med fokus på samarbejdet om forbedring af Psykiatri og Handicapområdet i Vordingborg Kommune. Dialogmødet med Bruger - og Pårørende på Naboskabsområdet i Vordingborg Kommune holdes torsdag den 5. februar 2015 kl på Bo og Naboskab Møn, Topasvænget 5-12 i Stege. Der vil i alt være 6-8 deltagere til dialogmødet, henholdsvis pårørende fra kommunens Bo og Naboskaber, LEV Vordingborg og DH- Vordingborg. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget og Bruger og Pårørende på Naboskabsområdet drøfter samarbejdet og forbedring af Psykiatri og Handicapområdet i Vordingborg Kommune Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Dialog om: Motion, sund kost, gå tur i frisk luft, ønske om individuelle handleplaner der er synlige for vikarer. Der er mange vikarer. Overgang barn unge voksen. Der ønskes et kommunikationssystem der svarer til Skoleintra. Der mangler genoptræningsplaner ved udskrivning fra sygehusene. Det er et problem at de enkelte beslutningskommuner kan beslutte forskellige niveauer. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Midtvejsevaluering af projekt "Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune" Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Servicelovens 101 om behandling af stofmisbrug. Sundhedslovens 120 om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedslovens 141 om behandling for alkoholmisbrug. Sundhedslovens 142 om lægelig behandling for stofmisbrug. Resumé Det tidligere Sundhedsudvalg udmøntede i 2012 en sundhedspulje til tværgående sundhedsfremmende projekter. I 2013 besluttede udvalget at støtte projektet Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune i Center for Rusmidler. Projektet forventes afsluttet med udgangen af Projektets hovedformål er: at øge indsatsen og prioriteringen af forebyggelse til børn og unge at øge fokusset på Ungeafdelingens forebyggende indsats at motivere de unge til egen refleksion over egen sundhed at motivere de unge til egen refleksion over brug af rusmidler Sagsfremstilling Center for Rusmidler (CfR) har i det forløbne år med udgangspunkt i nævnte projekt bl.a. udarbejdet to rapporter og afprøvet en række aktiviteter. Konkrete resultater: Der er lavet en intern analyse af Facebooks anvendelighed i forebyggelsesarbejdet Forebyggelse af unge i Vordingborg Kommune indeholdende analyse af sociale mediers betydning for forebyggelsesindsatsen samt anbefalinger om konkrete fremtidige tiltag i CfR Oprettelse af CfR Facebook-side målrettet unge Organisationstilpasning i Ungeafdelingen så den organisatoriske platform matcher de kommende udfordringer og opgaver i unge- og forebyggelsesindsatsen Udarbejdelse af strategi for unge- og forebyggelsen i CfR En fælles, effektiv rusmiddelindsats Strategien er bl.a. baseret på en kortlægning af CfR s omgivelser samt deres behov for assistance i forbindelse med rusmiddelproblematikker. Strategien indeholder en række målsætninger, der implementeres i form af en række eksekveringsprojekter, der alle tager afsæt i kommunens nye sundhedspolitik samt anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og KL (bilag 1) I forlængelse af strategiudviklingen er der ydermere opnået følgende resultater: o I samarbejde med VUC, sekundært ZBC, er der påbegyndt udvikling af nøglepersonuddannelse til undervisere og vejledere på ungdomsuddannelserne. o Der er påbegyndt indgåelse af standardiserede samarbejdsaftaler med flere af kommunens øvrige institutioner, herunder Sundhedsplejen og Børne- og Familieforvaltningen (bilag 2) 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget o Der nedsættes en referencegruppe med deltagere fra en række uddannelsesinstitutioner. Referencegruppen skal komme med input til unge- og forebyggelsesindsatsens fremtidige aktiviteter samt teste ideer, kommende kampagner m.v. Kulturelle og holdningsmæssige resultater i CFR: Unge- og forebyggelsesindsatsen ser i dag sine omgivelser, herunder kommunens øvrige indsatser og forvaltninger samt de enkelte uddannelsesinstitutioner, som afgørende i arbejdet med at nå den unge og dennes pårørende. Ud fra en holdning om at møde den unge, hvor den unge er, er det afgørende, at CfR s tilbud og indsatser er synlige, hvor de unge opholder sig. CfR vil i fremtiden arbejde med kapacitetsopbygning hos omgivelserne. Ud fra en work smart tilgang vil det altid overvejes nøje, hvordan eksempelvis uddannelsesinstitutionerne eller ungdomsskolerne kan inddrages og klædes på til at medvirke i det forebyggende arbejde. Aktiviteter i den resterende del af indsatsperioden: I 2015 arbejdes videre med følgende indsatsområder, der er angivet som målsætninger i strategien En fælles, effektiv rusmiddelindsats : Indskrivning af rusmidler i udskolingssamtale samt i folkeskolernes læseplan (SSP) Udvikling af standardsamarbejdskoncept Implementering af chatfunktion til unge / pårørende Udvikling af en række oplysnings- og informationstiltag målrettet forældre og pårørende Vidensdeling gennem Facebook sider, herunder Gennemsnitlig Ung Bilag: 1 Åben Bilag 1 Strategi Unge og forebyggelse 11092/15 2 Åben Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem Sudnhedsplejen og CFR 11071/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Midtvejsevaluering af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Resumé Vordingborg Kommune arbejder systematisk med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. En national midtvejsevaluering viser, at det også gælder en stor del af landets øvrige kommuner. Sagsfremstilling Center for Interventionsforskning har netop udsendt en midtvejsevaluering af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Evalueringsrapporten beskriver status på nationalt og regionalt niveau. 97 kommuner har udfyldt spørgeskema om organisering, forankring og arbejdet med forebyggelsespakkerne. 10 kommuner har ydermere deltaget i en kvalitativ interviewundersøgelse, heriblandt Vordingborg Kommune. Kortlægningen gentages i Den løbende kortlægning giver værdifuld viden om, hvordan det kommunale arbejde med forebyggelsespakkerne udvikler sig over tid. Kortlægningen viser, at kommunerne overordnet set vurderer forebyggelsespakkerne positivt, og at der arbejdes seriøst med implementeringen af anbefalingerne i kommunerne. Her er Vordingborg Kommune helt i tråd med de andre kommuner i regionen og landet. Vordingborg Kommune har siden 2013 arbejdet systematisk med Forebyggelsespakkerne. Afdeling for Sundhed har i samarbejde med kommunens øvrige fagområder har løbende gennemgået, drøftet og indledt justeringer af kommunens forebyggelsesindsatser på baggrund af pakkerne. Det er en dynamisk proces, der tager afsæt i relevante og konkrete indsatser i de enkelte fagområder. Direktionen besluttede i 2014 følgende model for et fortsat arbejde med og implementering af Forebyggelsespakkerne i kommunens kerneydelser: Styring Den samlede chefgruppe er ansvarlig for processen. Konkrete styringsredskaber defineres lokalt i de enkelte afdelinger. Proces Afdeling for Sundhed sikrer kendskab til evidensbaserede forebyggelsesanbefalinger bredt i organisationen. De enkelte afdelinger/områder prioriterer egne forebyggelsesindsatser og Afdeling for Sundhed står til rådighed med rådgivning og understøtter nye processer, hvor de efterspørges. Afrapportering Status og afrapportering sker til Chefgruppen en gang årligt. Vordingborg Kommunes organisering af arbejdet er på linje med mange andre kommuner i landet. Rapporten skriver: Alle kommuner, vi har talt med, har placeret hovedansvaret for forebyggelsespakkerne i en sundhedsafdeling eller stab, som allerede har ansvar for at arbejde med sundhedspolitik og borgerrettet forebyggelse, i kombination med andre opgaver. De understreger alle behovet for at samarbejde på tværs af den kommunale organisation. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Erfaringen er også her, at den tværgående forankring og det fælles ansvar for projektet er med til at sikre fremdrift og positivitet i arbejdet med at integrere effektive forebyggelsestiltag i de mange kommunale kerneopgaver. Bilag: 1 Åben Midtvejsrapport forebyggelsespakker.pdf 11933/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering om evaluering af tværkommunalt hjerneskadeprojekt Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedsloven, Psykiatriloven, Serviceloven, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Sygedagpengeloven, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om folkeskolen, Lov om specialundervisning for voksne, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Dagtilbudsloven. Resumé Efter tre år med statslige puljemidler til øget indsats overfor borgere med erhvervet hjerneskade er det femkommunale samarbejdsprojekt blevet evalueret. De væsentligste resultater er et gennemgående kompetenceløft, forankring af hjerneskadekoordinatorer og implementering af nye samarbejdsstrukturer i kommunerne og på tværs af sektorer. Sagsfremstilling Med kommunalreformen blev hjerneskaderehabilitering efter udskrivelse fra sygehus et kommunalt ansvar, og kommunerne har siden arbejdet med at udvikle området. I juni 2013 udgav Sundhedsstyrelsen sit forløbsprogram for en sammenhængende senhjerneskadeindsats på tværs af sektorerne, og der blev udmøntet en pulje på 150 mio. kr. på landsplan til styrkelse af samarbejdet. Kommunerne blev opfordret til at samarbejde på tværs af kommunegrænser, fordi indsatsen kræver en specialiseringsgrad, som den enkelte kommune ikke kan løfte alene. Derfor indsendte Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe og Næstved Kommuner enslydende ansøgninger med henblik på et projektsamarbejde. De fem kommuner fik til sammen bevilget 8 mio. kr. Projektet har understøttet målrettede, tidsbestemte og tværfaglige rehabiliteringsindsatser med henblik på, at den enkelte borger med erhvervet hjerneskade kan genvinde selvhjulpenhed og livskvalitet samt - i tilfælde, der omfatter børn og unge opfylde et udviklingspotentiale. Rehabilitering efter erhvervet hjerneskade rummer flere forskellige dimensioner: Der kan være behov for yderligere udredning, fysisk genoptræning, personlig pleje, pædagogisk støtte, hjælpemidler, boligændringer, afklaring af forsørgelsesgrundlag og mulighed for tilbagevenden til arbejde. Det samlede forløb involverer ofte flere forskellige bevillingskonti og sagsbehandlere og mange udførende medarbejdere i det kommunale system. Projektets overordnede mål har været at give borgeren et individuelt tilpasset, sammenhængende forløb af høj kvalitet. Det kræver en koordineret plan for bevillinger, ydelser og opfølgning samt en klar rollefordeling. Projektet er forløbet som planlagt og har, i alle fem kommuner og på tværs af aktører, medført et løft af håndteringen på senhjerneskadeområdet. De væsentligste resultater er: Alle fem kommuner har implementeret en hjerneskadekoordinator, som varetager koordinationsopgaver på tværs både på borgerniveau og i forhold til udvikling af tilbuddene. Kontakten til borgere og pårørende er i alle kommuner styrket i kraft af hjerneskadekoordinatorens funktion som kontaktperson. Der er etableret et tværkommunalt koordinatorforum som betyder, at koordineringen af komplicerede sager er blevet styrket. Desuden understøttes kendskabet og adgangen til indsatser og tilbud på tværs af kommunegrænserne. Ca. 800 medarbejdere fra de fem kommuner har fået et kompetenceløft gennem kurserne Fokus og udviklingsperspektiv i visitationen, Vellykket beskæftigelsesindsats for personer med erhvervet hjerneskade i alderen år, Helhed og sammenhæng i 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget rehabiliteringen af den senhjerneskade borger, Børn og unge med erhvervet hjerneskade og Neurorehabilitering af senhjerneskade. Det ledelsesmæssige perspektiv på området er styrket via fælles, strategisk workshop. Der er etableret koordinerende fora for hjerneskaderehabiliteringen internt i kommunerne med deltagelse af visitatorer på sundheds- og socialområdet, sagsbehandlere/socialrådgivere fra beskæftigelsesområdet, Videnscenter for specialpædagogik (VISP) samt terapeuter fra genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. På ledelsesniveau er interne styregrupper implementeret. Der er udarbejdet et overblikskatalog Ydelser ved rehabilitering af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade, der understøtter visitationen. En oplysningsfolder om kommunernes hjerneskadekoordinering og kontaktoplysninger er produceret og distribueret til alle relevante interessenter i de fem kommuner. Projektet har ligeledes udviklet bedre pårørendetilbud i alle kommuner. Resultaterne skal ses på baggrund af to omfattende analyserapporter, der i projektperioden er udarbejdet med henblik på at identificere de væsentligste udviklingspotentialer på henholdsvis voksen- og børneområdet. Det femkommunale projekt er ultimo 2014 evalueret af KL s konsulentvirksomhed (KLK). Undersøgelsen er først og fremmest kvalitativ og bygger på interviews med kommuners interne hjerneskadefora og det tværgående koordinatorforum. Herudover er enkelte patienter/pårørende interviewet på med henblik på casebeskrivelser. Overordnet konkluderer evalueringen, at projektets målsætning om kapacitetsopbygning er indfriet, ligesom det er lykkes at forankre koordinatorfunktionen i alle fem kommuner. Projektets målsætninger om kvalitet og effektivitet er sværere at følge op på, da det på grund af områdets kompleksitet ikke er lykkedes at formulere en fyldestgørende baseline for sundhedsfaglig effekt og omkostningseffektivitet. Det er derfor ikke er muligt at evaluere validt på disse parametre, men vigtigt at pointere, at der er bagvedliggende evidens for at satse på koordinering og uddannelse. Evalueringens kvalitative interviews med brugere indikerer, at der overvejende er tilfredshed med den tilbudte, koordinerede rehabilitering. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. Beslutning i Socialudvalget den Godkendt. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen, Mikael Smed Godkendt. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nyt fælles navn for Kastaniehuset og Bøgehuset Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Sagsfremstilling Tilbuddet Bøgehuset under Socialpsykiatrien Vordingborg, lukkede som skærmet tilbud pr. 1. juli 2014 grundet underbelægning. Bøgehuset og Kastaniehuset blev lagt sammen og har siden 1. juli 2014 fungeret som et tilbud. På personalemødet på Kastanie/Bøgehuset den 9. december 2014 blev der drøftet forskellige forslag til det nye navn for Kastaniehuset og Bøgehuset. Det forslag som har vundet indpas hos flertallet i Bøge/Kastaniehuset er Færgegaardsvej. Der er enighed om at dette forslag giver god mening, bl.a. fordi de to andre afdelinger i døgn - og dagtilbudsområdet er benævnt ved deres vejnavn. Dette vil betyde at det samlede bo og dagtilbud i socialpsykiatrien bliver følgende: Center for Socialpsykiatri - Platanvej (Platanvej 41) Center for Socialpsykiatri - Grønsalen (Grønsalen 1) Center for Socialpsykiatri - Færgegaardsvej (Færgegaardsvej 15 D og E Det giver også mulighed for at signalere, at der er Socialpsykiatri på Oringe halvøen, og derigennem tydeliggøre vores arbejde og samarbejde. Indstilling Administrationen indstiller, at forslaget godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering fra formanden Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed/Afdeling for Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Sagsfremstilling a) Indbydelse til STU og keramikudvidelse Den 16.februar 2015 kl afholder Vordingborg Sociale Virksomhed indvielse af deres nye STU og keramikværksted. Indbydelsen er vedhæftet. b) Infomøde 18 for frivillige: Onsdag den 18. februar 2015 er Sundheds- og Psykiatriudvalget vært ved en informationsaften om digital ansøgning til 18-midler for de frivillige sociale foreninger. Mødet afholdes i kantinen på Vordingborg Rådhus kl Her kan foreningerne høre lidt om fokusområdet for 18-midlerne og få hjælp til at sende en digital ansøgning. Invitationen er vedhæftet. c) Årshjul 2015: Årshjulet skal give udvalget et overblik over sager og processer i Årshjulet opdateres på hvert udvalgsmøde. Bilag: 1 Åben Invitation til infomøde ang. 18-midler.docx 12183/15 2 Åben Indvielse STU 2015.pdf 12180/15 3 Åben Årshjul for Sundheds- og Psykiatriudvalget /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Udvalget ønsker desuden at deltage ved Social- og sundhedspolitisk Forum (KL) den maj

17 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Fremtidige kontraktvilkår for regionale funktioner på Vordingborg Kommunes sundhedscentre - LUKKET SAG Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Eventuelt Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Sagsfremstilling. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Sundhedspolitisk forum (KL s sociale temamøde) den maj

19 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Bilagsoversigt 2. Midtvejsevaluering af projekt "Ung mor på vej" 1. Projektbeskrivelse "Ung mor på vej" (11292/15) 3. Orientering om "Familie på vej" - et nyt tilbud til kommende forældre 1. Tidslinje oversigt for besøg og undervisning (11905/15) 2. Manual, Familie på vej.pdf (11895/15) 3. Afsluttende evalueringsrapport (11894/15) 5. Midtvejsevaluering af projekt "Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune" 1. Bilag 1 Strategi Unge og forebyggelse (11092/15) 2. Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem Sudnhedsplejen og CFR (11071/15) 6. Midtvejsevaluering af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker 1. Midtvejsrapport forebyggelsespakker.pdf (11933/15) 9. Orientering fra formanden 1. Invitation til infomøde ang. 18-midler.docx (12183/15) 2. Indvielse STU 2015.pdf (12180/15) 3. Årshjul for Sundheds- og Psykiatriudvalget 2015 (10659/15) 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Underskriftsside Kim Petersen Mette Høgh Christiansen Brit Skovgaard Kirsten Overgaard Vibe Bøgvad 19

21 Bilag: 2.1. Projektbeskrivelse "Ung mor på vej" Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11292/15

22 Ung mor på vej PROJEKTBESKRIVELSE

23 UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Ung mor på vej. Projektbeskrivelse Udarbejdet af projektansvarlig sundhedsplejerske Marianne Willert og ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh. Januar 2014 Baggrund Sundhedsudvalget ønsker fortsat via Sundhedspuljen bl.a. at styrke den tidlige indsats i forhold til udsatte spæd- og småbørn. Ligeledes har udvalget en særlig opmærksomhed på indsatsen for de unge mødre. Sundhedsplejen har gennem de sidste 6 år, de sidste 2 år med midler fra sundhedspuljen, haft særlig fokus på de unge mødre, og der er taget særlige initiativer for at støtte de unge gravide og unge mødre. Der laves fortsat mødregrupper for de unge mødre under 24 år, og dette tilbud blev i 2012 harmoniseret således, at tilbuddet bliver mere ensrettet i Vordingborg, Stege og Præstø. Dette tilbud er udover at være netværksskabende også et læringsmiljø, med undervisning fra sundhedsplejen og diverse samarbejdspartnere. Se bilag1. Gennem det afsluttede projektet Projekt Ung Mor bryd den sociale arv, et projekt der var forankret i Jobcenteret, blev det tydeligt for Sundhedsplejen, at ikke mindst de sårbare unge mødre har behov for og efterspørger mere støtte og hjælp til at vælge en sundere livsstil. For de sårbare mødre er der ofte ikke et naturligt netværk eller rollemodeller i hverdagen, der kan udfordre eller stimulere til fx fysisk aktivitet eller kostændringer. I Sundhedsplejen oplever vi, at vi, qua vores faglige tilgang, har en unik mulighed for at få en positiv og naturlig kontakt med de unge mødre. Ved at styrke og udbygge den allerede eksisterende tidlige indsats for denne målgruppe, vil vi i langt højere grad kunne hjælpe dem på vej. Visionen i Vordingborg Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik beskriver bl.a. at den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets og forældrenes egne ressourcer gennem lokale aktiviteter der støtter omsorg, opdragelse m.m. Ligeledes nævnes det i de politiske mål, at omsorg, tryghed og trivsel skal opleves af både børn og forældre, og der skal skabes bedre vilkår for fremme af sunde kost- og motionsvaner. Sundhedspolitikken fra 2011 nævner vores sundhedsprofil, der vidner om markant social ulighed i sundhed, der nødvendiggør et større fokus på de mest udsatte borgere. Sundhedspolitikken har som indsatsområder i årene bl.a. mere sundhed i hverdagen og flere og bedre tilbud til de mest udsatte. Projektet harmonerer fint med Sundhedsplejens eksisterende tilbud for de unge mødre og vil give en rød tråd i den forebyggende indsats for denne sårbare gruppe. Gennem dette projekt Ung mor på vej ønsker vi at kunne tilbyde et trygt, længere og tættere forløb og enten ved deltagelse i gruppeforløb og/eller ved brug af mentor-ordning/marte meo give den unge mor mulighed for at arbejde med de områder af livet, der vil styrke hendes moderskab, personlige udvikling og sundhed.! 2/! 10

24 UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Formål Projektet har 3. hovedformål: 1) at styrke mødres forældrekompetance 2) at skabe netværk for unge mødre 3) at fremme sundhed og trivsel hos spæd- og småbørn samt deres mødre Delmål: - Styrke samspillet og tilknytning mellem mor og barn - Skabe bevidsthed om sammenhæng mellem værdier og valg - Skabe støttende netværk og styrke sociale kompetencer. - Skabe bevidsthed om muligheder for sunde valg - Bryde barriere i forhold til at lave fysiske aktiviteter, tage ansvar for egen sundhed, psykisk og fysisk - At mødrene oplever at det også er en styrke at bede om hjælp (benytte kommunens tilbud fx familierådgivningen) - At mødrene bliver bevidst om det ansvar og de muligheder der ligger i tilgangen til samværet/opdragelsen/samspillet med sit barn. Målgruppe Unge mødre under 24 år og deres børn. Projektperiode Projektet var oprindeligt toårigt og havde sin opstart i januar Projektet blev forlænget med endnu 2 år og forventes afsluttet med udgangen af Organisering af projektet, status og evaluering Projektet er organiseret og ledes i Sundhedsplejen. Den fungerende styregruppe består af projektansvarlig sundhedsplejerske og ledende sundhedsplejerske, der er ansvarlig for organisering, koordinering og en beskrivelse af rammerne for aktiviteterne. Styregruppen mødes i forbindelse med opstart, årlige evalueringer og ved projektets slutevaluering. Der er herudover en arbejdsgruppe bestående af 3 sundhedsplejersker, der leder grupperne lokalt. De er ansvarlige for at planlægning af aktiviteter og systematisering af opgaverne til højskolerne samt facebook. Desuden står de for løbende evaluering via logbøger. Deltagerne evaluerer tilbuddet efter 6 og 8 mdr. Sundhedsudvalget orienteres og inddrages ved afvigelse. Der laves status efter første år og slutevaluering ultimo 2015.! 3/! 10

25 UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Projektets resultat-mål og succeskriterier - At den unge mor oplever en større handlefrihed i eget liv og føler sig styrket i moderskabet. - At mor oplever et positivt samspil med sit barn. - At mor oplever succes i forhold til at prøve nyt (arbejde med vaner, overbevisninger og forhindringer). - At den unge mor oplever at samvær med andre er med til at give læring og udvikling, hvilket giver hende endnu større platform at handle ud fra. - At den unge mor viser parathed og arbejder med mål for egen udvikling (uge-opgave) - At fysisk aktivitet kommer på dagsordenen, også i praksis. - At den unge mor gennem sin ny viden og handlekompetencer formår at lave ændringer mod en sundere kost og mere fysisk aktivitet. - At den unge mor er blevet bevidst om egne styrker og værdier, og kan reflektere over andres (barnets, partnerens/ familiemedlemmers). Projektets indhold og aktiviteter Projektet vil fremover indeholde et to strenget tilbud: 1- Gruppeforløb med ugentlige møder af 2 timer i en 8 måneders periode. Der oprettes en facebook gruppe til hvert hold. 2- Tre former for individuelle forløb, når der er behov for en ekstra indsats. * Ekstra hjemmebesøg af egen sundhedsplejerske * Mentor forløb * Marte Meo forløb Højskolerne/Gruppeforløbet: Sundhedsplejen har den erfaring at højskolerne er en god platform at operere ud fra. Der skabes trygt og rummeligt fora, hvor tanker og meninger kan udveksles. Da vi her har hele 80% af unge mødre på barsel som deltagere, og fra 1 del af projektet og lignende projekter i egen og andre kommuner ved vi, at disse mødre efterlyser et sted, hvor de kan mødes og fortsat finde støtte i forhold til at mestre livet som ung mor. At forlænge det eksisterende tilbud fra 6 til 8 måneder vil gøre at flere mødre har mulighed for at benytte tilbuddet og har et sted at mødes under størstedelen af deres barsel. Grupperne har opstart 2 gange om året (jan+aug). De ekstra 2 mdr. i kendt gruppe med gennemgående sundhedsplejersker har 4 konkrete hensigter:! 4/! 10

26 UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE 1. At bevare mødested/forum for de unge mødre og deres børn, hvor der tales om/ drøftes de ting, der optager de unge mødre aktuelt. Der vil være lege/tumle område for børnene. Med kendskab til målgruppen vil sundhedsplejerskerne inspirere til diskussioner ved at tage bestemte sundhedsrelaterede emner op ligesom der vil være oplæg fra samarbejdspartner. Derudover vil der i løbet af de 2 timer hver uge som gruppen er samlet, være mulighed for, at en fagperson har en individuel (sundheds)samtale med en mor, der måtte have behov for dette. 2. Oplæg og undervisning af sagsbehandler fra jobcentret kobles systematisk på gruppen således at denne person også når til at aftale/udføre første samtale med de unge mødre, som er på dagpenge og som skal støttes for at komme i gang med uddannelse, aktivering eller job efter endt barsel. Også med fokus på at der er en tid efter barslen. 3. Skal være et aktivt mødested på den måde, at der tilrettelægges diverse aktiviteter Ud af huset med fokus på krop, kost og motion. 4. At give mulighed for at fædre kan deltage til visse aktiviteter, da fædres rolle spiller ind på hele familiens sundhed og trivsel. I de ekstra måneder er der fortsat samarbejde med sundhedspersonale, PPR og Forebyggelse og Jobcenter. Ekstra hjemmebesøg: Dette tilbydes i det omfang der er behov for mere individuel sundhedsfaglig rådgivning. Mentorordning Mentorordningen er tænkt som personlig støtte for den unge mor i forhold til uddannelse, job, økonomi, familiesituation, moderrolle, kost, motion, ensomhed, at sætte grænser (for barn, partner, venner, forbrug) m.m. Det er suverænt den unge mor og mentor der aftaler, hvad deres samarbejde skal gå ud på. Op til 5 deltagere af gangen tilbydes en mentorordning med 1 ½ times mentorstøtte pr. uge, svarende til et ugentligt hjemmebesøg. Kommunale mentorer: Mentorer rekrutteres blandt sundhedsplejersker, men ønsket er på længere sigt stadig at de kan rekrutteres bredt i kommunalt regi, både hvad angår uddannelser/kompetencer og forankring i forvaltninger. Mentorerne bliver i praksis ambassadører for helhedsorienteret tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i kommunen. Vi er dog stødt på forhindringer som dobbelt job. Mentorerne søger viden hos hinanden og opfatter hinanden som kolleger på tværs af faggrænser, sektorer og forvaltninger. Det betyder i praksis, at mentorerne som fagpersoner får en bredere viden, større kendskab til den kommunale virksomhed generelt, og de kender specifikt mere til hinandens fagområder og arbejdsbetingelser. Projektet køber desuden mentortimer hos privatpraktiserende coach. Mentorerne får stillet max 1 ½ time pr uge til rådighed, hvor de frikøbes fra deres faste arbejdssted.! 5/! 10

27 Marte Meo Er en udviklingsstøttende metode til de mødre/familier, der har behov for hjælp og støtte til mestring af forældreskabet. Ved hjælp af videooptagelser af hverdagssituationer har metoden fokus på barnets signaler og udvikling og kan støtte mor/forældre til at blive opmærksomme på hvordan de styrker samspillet med deres barn. Metoden anvendes eksempelvis til urolige spædbørn, børn med spise eller søvnproblemer, håndtering af konflikter. En Marte Meo terapeut-uddannet sundhedsplejerske vil analysere optagelserne og give tilbagemelding til mor( og far) og viser med videoklip, hvor der er positivt kommunikation og samspil. Den unge mor og far vil så få et arbejdspunkt, som hun/de skal arbejde med til næste gang. Fra optagelse til optagelse kan mor og far sammen med terapeut følge udviklingen i samspillet mellem barn og forældre. Der laves videooptagelser og tilbagemeldningen hos en famile, de antal gange der er brug for de UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Metoder og værktøjer i hele projektet Vi bruger: * Ung lærer af ung -metoden * Gruppecoaching (Reinhard Stelter) * Aktive vurderinger * Du bestemmer -metoden * Teorien om mestring (Antonowsky) * Små skridt (Per Brændgaard) * Viden om sociale kompetencer * Viden om gruppeforløb (fx Casper Aaen) * Noget om ændring af vaner/mønstre (fx NLP) * Noget om rollemodeller og spejling (Susan Hart) * Viden om kost, energi og læring * Teori omkring motivation (deres børn er stor motivation for at de får lyst til at ændre tanker, handlinger og vaner/mønstrer) * Case-beskrivelser til dialog med mødrene den gode historie * Dilemma spørgsmål * Marte Meo Tidsplan Der opstarter nye grupper hvert halve år i Præstø, Stege og Vordingborg. Det betyder, at der i de 3 byer er overlap af 2 hold 4 måneder om året (feb+marts/aug+sept). Hvis der ikke er nok til at starte nyt hold i en af byerne ( min 4 ) tilbydes mødre deltagelse i en af de andre byer hvis nødvendig med kørsel betalt. De øvrige individuelle tilbud tilbydes efter behov. Et mentorforløb vil max strække sig over et par måneder med op til 5 møder. Et Marte Meo forløb er ligeledes et afgrænset forløb over ca. 2 mdr. Kommunikationsplan Der er løbende behov for information til alle de samarbejdspartnere, der kan have interesse i og mulighed for at bidrage med deres faglighed i projektet. Der vil måske være samarbejdspartnere, der vil kunne bidrage med timer, der lønnes i eget område, og der vil være nøglepersoner der vil blive aflønnet med timeløn.! 6/! 10

28 Sundhedsplejen har allerede et tværfagligt netværk, hvor denne kommunikation vil kunne foregå. Herudover er der Intranet og nyhedsaviser og lokalaviser. De unge mødre vil oftest blive informeret af egen sundhedsplejerske. Der laves en folder om tilbuddet som sundhedsplejersker og andre samarbejdspartnere udleverer til de unge mødre. Lederen af Sundhedsplejen og den projektansvarlige vil være ansvarlig for informationen og får på visse områder praktisk hjælp af kommunikationsmedarbejderen i Sundhed. UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Risikoanalyse Vi ser allerede nu at en del unge familier har fravalgt deltagelse i projektet En god start sammen som er et generelt tilbud for alle, der får børn. Vi ser det ikke som at Ung mor på vej har været en slags konkurrent til dette projekt. Og vi må forholde os til, at der også fremover vil være en del af de helt unge der ikke magter at deltage i forældreuddannelsesprogrammet Familie på vej (implementeringen af En god start sammen, som er sundhedsplejens tilbud til alle familier fra 2014) og netop denne gruppe vil måske således have mere glæde af forlængelsen af højskolen. Ligeledes er der mødre der har stor glæde af begge tilbud. Opfølgning Der vil halvårligt være status på de afholdte aktiviteter, og der føres logbog af gruppeledere/ projektansvarlig. Forankring og drift Projektet vil naturligt kunne blive en del af Sundhedsplejens tilbud og drift, såfremt der findes ressourcer til det. Evaluering Der vil løbende være evaluering af de enkelte aktiviteter og antal brugere af tilbuddene. Der vil midtvejs (efter et år, dvs. ca. jan 2015) være evaluering ud fra formål/succeskriterier og resultater. Budget og ressourcer Budget ramme: kr. årligt i 2014 og 2015 Forbrug: Projektansvarlig: 4 timer pr. uge til planlægning, koordinering, opfølgning og andre administrative opgaver. Evt. øvrige timer vil som nu afholdes i Sundhedsplejen budget.! 7/! 10

29 3 forlængede højskoler: 3x2 medarbejdere i 4 timer hver uge = 24 timer om ugen I to måneder: 24 t x9= 216 timer Møder i arbejdsgruppe: 3 personer x 4 t. = 12 t.pr år Mentorordning: 4 mentorer i hver 2 time = 8 time. Koordinering og supervision kr. årligt Marte Meo: 1 Marte Meo terapeut 5 timer om ugen. Højskoler og mentorordning vil tilbydes i ca. 46 uger pr. år (fratrukket ferieperioder) Løn i alt for 21½ time i 46 uger er ca kr. Forplejning på Højskolerne, fødevarer til undervisningsbrug, aktiviteter, øvrige materialer og befordring til mødre. I alt ca kr. Befordring til medarbejder kr. Udgifter til ekstra hjemmebesøg samt øvrig administration og opfølgning afholdes af Sundhedsplejens drift midler. UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE! 8/! 10

30 UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Dato: den 1. januar 2014 Marianne Willert og Fogh Sundhedsplejen Vordingborg Kommune Langgade Stege Vibeke! 9/! 10

31 UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE! 10/! 10

32 Bilag: 3.1. Tidslinje oversigt for besøg og undervisning Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11905/15

33 Hjemmebesøg, Familie på vej og Temaværksteder Gang 1: Familier er forskellige, sanser og mælk Etableringsb esøg, 14 dage efter fødsel Gang 3 (5 uger): Søvn og gråd Gang 4 (3 mdr.): Rutiner og udvikling 4-6 mdr. besøg Gang 6 (7 mdr.): Kommunikat ion, konflikter og opdragelse Gang 7 (12 mdr.): Værdier, udvikling og den søde tand Gang 8 (18 mdr.): Leg, sprog, forældreskab og selvværd uger 4 uger m før før d r. termin Gang 2: Fødsel termin og den spæde kontakt 33 års besøg7 mdr.1212 FØDSEL Barselsbesøg, 5 dage efter fødsel 2. besøg, 4 uger efter fødsel 4-6 uger efter fødsel 3 mdr. 4,5-5 mdr mdr. 12 mdr 18 mdr Motorik Førstehjælp 8 mdr. værksted. besøg 2 mdr. besøg Gang 5 (4,5 mdr.): Motorik, turtagning og børnesygdomme Aldersgr.: 8-10 mdr. For familier med børn i alderen 0-3 år. Psykolog værksted: Selvværd/selvtil lid, konflikter Aldersgruppe:3 år

34 Bilag: 3.2. Manual, Familie på vej.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11895/15

35 Familie på vej Familie på vej Manual

36 2

37 Undervisningsmanual til Familie på vej Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Til underviserne... 4 Hvad er Familie på vej?... 5 Formål... 5 Målgruppe... 6 Grundlæggende tanker... 6 Vægt på sundhedsfremme og forebyggelsestænkningen... 6 Relationer mellem forældre og barn... 6 Netværk og social kapital... 7 Koncept... 7 Tænkningen bag... 9 Udfordringer...10 Programmet...11 Pædagogiske virkemidler...11 Metode...12 Handlekompetence...12 Anvendt teori...12 Generelle løsningsfokuserede holdepunkter, der kan understøtte undervisningen...13 Den kognitive tilgang...14 Relevant litteratur...16 Manual til mødegange...17 Mødegang 1:...18 Mødegang 2:...23 Mødegang 3:...25 Mødegang 4:...34 Mødegang 5:...37 Mødegang 6:...41 Mødegang 7:...44 Mødegang 8:

38 Introduktion Familie på vej er en tilpasset version af satspuljeprojektet En god start sammen (Satspulje, Sundhedsstyrelsen: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, 2010). Familie på vej er udarbejdet på baggrund af telefon- og fokusgruppeinterviews med forældre, der har deltaget i En god start sammen, undervisererfaringer, samt samarbejdsparternes praktiske rammer for gennemførelse af en lokal model i drift. Familie på vej - modellen og denne manual tager således udgangspunkt i materialet til En god start sammen, men er tilpasset Vordingborg Kommune. Til underviserne Den første del af manualen er ment som baggrundsmateriale for dig som underviser. Den indeholder de grundlæggende tanker bag forældreforløbet og rammerne for undervisningen. Anden del er specifik ift. den enkelte mødegang. Ved hver mødegang er der anført noter/fokus fra underviserne i En god start sammen. Disse er ment som inspiration og kan anvendes efter behov. For et ensartet tilbud om forældreforløb gennem hele kommunen, uafhængigt af den enkelte underviser, er der nogle afgørende elementer: Forældrene er sammensat på hold efter termin. Det er afgørende for forældrenes udbytte, at de berørte emner er umiddelbart relevante for deres hverdag. Den grundlæggende ide bag forældreforløbet, denne manual, skal følges. Undgå specifikke råd (ift. konkrete situationer i den enkelte familie) og vejledning i undervisningen brug eksemplerne/forældrenes erfaringer som udgangspunkt i snakken om emnerne på et højere plan, som alle får glæde af. Det er vigtigt, at I bruger forældrenes erfaringer, jer selv, jeres viden og jeres personlighed i undervisningen. De rammer, der er afsat ift. metode og indhold, kræver muligvis, at I gør noget andet, end I plejer. Brug dette materiale og evt. henvisningerne til relevant faglitteratur. Baggrunden og tankegangen skal være éns, men selve udførelsen kan godt foregå på forskellige måder afhængig af underviser og forældresammensætning. God fornøjelse med Familie på vej. 4

39 Hvad er Familie på vej? Det er et voksenpædagogisk tilbud med et forløb, der strækker sig over ca.1,5 år. Familie på vej bygger på tre søjler, der ligger bag hele modellen og indholdet i de 8 undervisningsgange: Tilknytningens betydning for barnets udvikling. Vigtigheden af at indgå i forskellige former for netværk, og gøre brug af hinandens erfaringer. Viden kan være med til at understøtte forældrenes handlinger i en positiv og ressourceorienteret retning. Gennem det tværfaglige gruppeforløb skabes et anerkendende lærings- og udviklingsrum. Det gælder også, selv om man har børn i forvejen. Den nye forældreidentitet kan afstedkomme følelser og reaktioner, der kan skabe usikkerhed og udfordringer. Baggrunden herfor er, at forældre i dag hyppigt oplever, at deres livsform ændres markant i forbindelse med, at de bliver forældre. Formålet med Familie på vej er: Formål at styrke forældrenes evne til at varetage spædbarnets behov for tryghed, pleje og omsorg og dermed barnets sundhed, at handle sammen til barnets bedste samt at skabe netværk i lokalområdet (Sundhedsstyrelsen 2010). Det skal ske ved, at forældrene erhverver sig grundlæggende kompetencer i forhold til tryg tilknytning til barnet, om samspil mellem forældre og barn og om, hvilke faktorer der har betydning for at forebygge mistrivsel og uhensigtsmæssige levevaner, (Sundhedsstyrelsen 2010). Forløbet skal medvirke til at: 1. Forældrene får inspiration med hensyn til at blive og være en familie (værdier, holdninger og roller). 2. Forældrene tilegner sig øget konkret viden om spædbørn og vigtigheden af forældre-barn tilknytning. 3. Forældrene arbejder med deres selvopfattelse samt egne værdier og holdninger til børneopdragelse, og hvordan det skal være i deres familie. 4. Forældrene får, gennem tilbuddet, relationer til andre forældre i lokalområdet, som kan bidrage til at udvide deres sociale netværk, hvis de har behov herfor. 5

40 5. Forløbet vil, gennem faktuel viden og faktabaseret kundskab til forældre, øge forældrenes kendskab til børns udvikling og give forældrene en forståelse for det gode samspil. 6. Fokusere på specifikke sider af det at være forældre og formidle praktiske tag med hjem tips til at ændre på mere sammensatte forældreroller og øve indflydelse på barnets adfærd. 7. Stimulere samspillet forældrene imellem, så de er opmærksomme på hinanden som par. Målgruppe Målgruppen er alle kommende forældre. Familie på vej er et alment sundhedsfremmende, forebyggende og kompetenceudviklende forløb. Familie på vej er beregnet til at kunne rumme alle forældre, både de forældre, der er velfungerende og skal have barn for første gang, og de forældre, som ikke har så mange ressourcer. Målgruppen er også flergangsforældre. Målgruppen inkluderer både mænd og kvinder. Det forudsættes, at forældrene kan tale og forstå dansk. Grundlæggende tanker Vægt på sundhedsfremme og forebyggelsestænkningen Det skal gøres helt klart, at gruppeforløbet er et lærings- og udviklingsrum, hvor forældrene kan øve sig i det, som de gerne vil blive bedre til, og drøfte de mange handlemuligheder, de har som forældre. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i sundhedsfremme med en anerkendende og positiv tilgang til forældrene. Målet med dette er at styrke forældrenes handlekompetence, fx ved at lægge vægt på alt det, forældrene allerede kan og ved. Det er også understreget gennem hele forløbet, at det er helt OK at prøve sig frem, og at både intuition og sund fornuft er godt at benytte sig af, når man er småbørnsforælder. Dele af konceptet inddrager også forebyggelse. Grundtanken i konceptet er forebyggende vha. dialog, refleksion og eventuelle handlemuligheder (ved fx ulykker i hjemmet og ruskevold ). Det gøres på en sådan måde, at der er plads til det særlige, som skal kunne rummes og udforskes under forløbet. Er der behov for mere indgribende tilbud, tages der stilling til, om disse kan rummes i kombination med Familie på vej. Relationer mellem forældre og barn 6

41 Forløbet skal give forældrene konkrete redskaber til at håndtere svære situationer, når de opstår, samt gøre det nemmere for dem at søge hjælp, hvis de har brug for det. Forældrene skal, med hjælp fra underviserne, arbejde sammen på at skabe en harmonisk, social, fysisk og ikke mindst følelsesmæssig ramme for forældreskabet. Gennem undervisningen skal forældrene blive bevidste om: Hvordan deres egen opvækst påvirker deres forhold til eget barn Hvilke forventninger, de har til hinanden, samt Få et realistisk billede af, hvordan fremtiden med et lille barn vil forme sig Netværk og social kapital Gode og støttende netværk kan være af stor betydning for barnets og familiens positive udvikling og mulighed for at håndtere udfordringer. Udviklingen af netværk med udgangspunkt i det fælles barnet er derfor en vigtig komponent i undervisningen (Plate 2000). Det at støtte etableringen af netværk forudsætter, at underviseren har fokus på både inkluderende og ekskluderende processer i forældregruppen. Netværk dannes på en mangfoldighed af måder (interesser, kemi, beskæftigelse mv.). Gode netværk, der er med til at øge den sociale kapital, kræver, at underviseren kan understøtte dannelsen af disse ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang, således, at der ikke opstår undergrupper med udgangspunkt i f.eks. sociale forskelle. Stærke netværk vil øge sammenhængskraften lokalt til gavn for forældre og børn, hvis det skaber relationer baseret på tillid, således, at den enkelte for adgang til de ressourcer, der findes i netværket. Underviseren skal forsøge at inspirere til dannelse af netværk, hvor alle bidrager og profiterer af fællesskabet. Eventuelle situationer, hvor sym- og antipatier opstår mellem forældrene i gruppen, skal håndteres på en etisk ordentlig måde, så alle får glæde af forløbet. For nogle af forældrene vil det måske være første gang, de involverer sig i et socialt netværk med de positive og negative erfaringer, dét kan føre med sig. Koncept Relation og tilknytning mellem forældre og barn er et af de områder forløbet har til hensigt at styrke. En undersøgelse i Danmark (Diderichsen 2007) viste netop, at kvinder i Danmark ser ud til at have et mere afvisende tilknytningsmønster (målt med Adult Attachment Interview (AAI)), end det er set i udenlandske undersøgelser. Der er udgangspunkt i, at: Negative mønstre skabes i samspillet og skal derfor løses i samspillet. Gennem kvalificering af samspillet kan vi forbedre barnets evne til kontakt og tilknytning og derigennem medvirke til en sundere selvudvikling (Bach 2010). 7

42 Deraf følgende karakteristika for forløbet: 1. I Familie på vej er forældrene aktører i deres eget liv. Vi søger, at de gennem forløbet får styrket deres personlige ressourcer, så de derigennem kan se forskellige muligheder for sig selv som forældre og opdragere. 2. Familie på vej er et netværk, hvor forældrene kan lære, udveksle erfaringer, skabe netværk og øve sig i det som er svært, så de ikke automatisk overfører egne eventuelle negative handlemønstre til det kommende forældreskab. 3. Der skal være klare rammer omkring undervisningen og fortroligheden blandt forældrene på det enkelte hold. Alle skal føle sig trygge ved, at indholdet ikke refereres over køledisken i supermarkedet. 4. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i den almene viden om sundhed, sundhedsfremme, udvikling mv., og det skal sikres, at der er plads til de problemstillinger, som er vigtige for forældrene. 5. Under forløbet formidles idéer og viden om, at en stærk tilknytning mellem forældre og barn virker udviklende, stimulerende og forebyggende i forhold til børnenes sundhed og udvikling. 6. Forløbet skal give forældrene konkrete redskaber til at støtte deres barns sundhed og udvikling. 7. Forældrene skal sammen arbejde på at skabe en brugbar social, videnbaseret og ikke mindst følelsesmæssig ramme for forældreskabet. 8. Forældrene skal konkretisere deres visioner og få dem afspejlet i realistiske overvejelser og handlemåder. En af forløbets styrker er, at forældrene kender hinanden i en lang periode og får muligheder for at deltage i et forløb, som vokser med forældrenes udfordringer, efterhånden som barnets behov forandres. En anden fordel er, at begge forældre kan deltage, og at de også vil møde småbørnsfamilier fra lokalområdet og på den måde udvikle deres sociale netværk. Hovedvægten ligger på at skabe gode relationer mellem forældre og barn. Derudover lægges der vægt på at give forældrene en jordnær viden om børns behov og udvikling. Limen, som skal holde sammen på de mangfoldige og forskellige forældregrupper er, at de er i en fælles livssituation. De venter barn og får efter en tid deres barn og vil gennem de første 18 måneder af barnets liv have børnene og deres sunde udvikling i bred forstand som centralt samlingspunkt. 8

43 Tænkningen bag For at sikre et optimalt udbytte for forældrene og skabe klarhed hos underviserne, om hvordan de skal gribe undervisningen an, skal undervisningen tage udgangspunkt i en række principper. Der skal fokuseres på ressourcer. Forløbet/undervisningen er rettet mod begge køn. Forløbet skal være med til at skabe afklaring om forældrenes relation til deres barn. Forløbet skal være med til at skabe afklaring om forældrenes roller og indbyrdes relationer på de områder, der har betydning for barnet. Relationen og den følelsesmæssige tilknytning mellem forældrene og barnet skal vægtes højt. Et fokuspunkt er derfor, hvordan forældrene kan have en god og tydelig kontakt med barnet. Forældrenes egne perspektiver skal inddrages, når det er relevant. Dvs. oplæg afbrydes/startes af åbne spørgsmål til forældrene - indenfor emnet. Forældrene betragtes som kompetente. Set ud fra den betragtning, at alle gør deres bedste ud fra de ressourcer og præmisser, vi hver især har, at alle har deres gode grunde til at gøre, som de gør. Forældrene er to selvstændige personer, hvis forskellige oplevelser og synspunkter skal ses og respekteres. Samtidig er det vigtigt at sætte fokus på, at de nu skal have en ny fælles fremtid resten af deres liv, nemlig som forældrepar. Fokus er endvidere, at det er sjovt, udviklende og en glæde at have børn. 9

44 Udfordringer Udfordring At finde og motivere tilstrækkeligt mange forældre til grupperne. De skal melde sig nogle måneder inden fødslen, så timing i opgaveløsningen og tværfagligt samarbejde skal lykkes. Håndtering af grupperne, som suppleres med spædbørn, der med deres forskellige behov vil være en pædagogisk udfordring. Familier fraflytter, og familier kommer til og personale vil skifte. Forløbet skal gennemføres med høj kvalitet på trods af denne turbulens. Et forholdsmæssigt kompliceret og langstrakt forløb med mange samarbejdspartnere, som både kræver ledelse på tværs og sikkerhed i koordination og administration. At gennemføre programmet inden for tidsrammen og samtidigt sikre, at der er en rimelig pause og at forældrenes ønsker integreres i programmet. Tidspunktet på dagen. Søskende. Det er en lang tidsperiode 18 mdr. at holde ved for forældre med småbørn. Fokus Familierne skal møde tilbuddet flere steder og flere gange: Praktiserende læge, 2-3 jordemoderkonsultationer gennem graviditeten, sundhedsplejens hjemmeside og evt. kontakt med sundhedsplejen. En grundindstilling om, at holdene er forskellige og ikke alle emner fylder lige meget på de forskellige hold fleksibilitet i undervisningen. Hver enkel mødegang kan stå alene og følger barnets udvikling - uafhængig af forudgående undervisning. En fælles manual med grundprincipper og metode alle underviser ud fra. Dette letter processen ved personaleskift eller ved behov for vikardækning. Der eksisterer et etableret tværfagligt samarbejde fra projektperioden. Detaljer i koordinationen og administrationen af tilbuddet i drift planlægges inden projektperiodens ophør. Manualen angiver en realistisk tidsramme og en forholdsmæssig prioritering af emnerne. Fremtidige undervisere i Familie på vej observerer undervisere i En god start sammen i praksis, og får mulighed for faglig sparring/supervision som led i introduktionen til Familie på vej Mange tidspunkter er afprøvet i projektperioden. Størst fremmøde fås ved tidspunktet kl Enkelte familier har ikke mulighed for at få passet ældre søskende. Her deltager den ene forældre med baby. Der ligges stor vægt på den sociale netværksdannelse. Tværfaglig variation sikrer alsidig og interessant undervisning. Der sendes huske -sms før hver mødegang og udleveres en samlet oversigt ved forløbets start. 10

45 Programmet Rammesætningen for de 8 mødegange kan se således ud: 1. Velkomst 2. Viden et kort oplæg, der er så enkelt i sit budskab, at det kan afbrydes med spørgsmål og debat. 3. Aktiviteter ideer til måder at være sammen med sit barn på. 4. Øvelse hvor forældrene opfordres til at gøre noget konkret sammen med deres børn, eller visning af billeder/filmklip. 5. Demonstration hvor underviserne viser konkret, hvad man kan gøre, og giver tips og ideer til at tage med hjem og afprøve. 6. Gensidig udveksling og støtte hvem har hvilke ressourcer, der kan bruges til hvad. 7. Til overvejelse refleksionspunkter, der kan tages med hjem og evt. følges op på næste gang. 8. Afrunding kort om næste gang. Temaer kan være relevante for nogle forældre, men på forskellige måder gennem forløbet. Det er ikke sikkert, at alle de nævnte punkter er med hver gang. Derudover kan den røde tråd i de 8 mødegange være, at emnerne, der behandles, ses i lyset af relationer, tilknytning, netværk, social kapital og ikke mindst viden om barnets udvikling. Pædagogiske virkemidler Konceptet er udviklet således, at det fungerer omkring en række virkemidler, der skal sikre, at forældre med forskellige læringsstile og forudsætninger kan få udbytte af det. 1. Organiserede dialoger synliggørelse af holdninger og ressourcer, fællesgørelse og udforsken. 2. Mundtlig formidling viden og individuelle handlemuligheder - handlemuligheder, der er fælles i familien. 3. Skriftlig formidling viden og individuelle handlemuligheder - handlemuligheder, der er fælles i familien. 4. Illustration fotos, filmklip, tavleskema. 11

46 5. Praktisk demonstration fagpersoner eller forældre viser rent konkret, hvad man kan gøre i forskellige situationer. 6. Opgaver individuelle, fælles og kønsopdelte. 7. Netværksdannelse understøttelse af initiativer til netværksdannelse. 8. Børnenes tilstedeværelse kan være med til at gøre forløbet til et levende pædagogisk læringsrum, hvor børnene er til stede og nye ting kan afprøves på stedet. Metode Handlekompetence Begrebet Handlekompetence udspringer af, at ift. Familie på vej, er sundhed en ressource. Det er målet, at forældrene oparbejder et handleberedskab, der giver dem mulighed for at foretage valg og fravalg. Forløbet skal styrke forældrenes oplevede og faktiske muligheder for at handle, samt en evne til at vurdere, om der skal foretages en handling. Meningsfulde (for den enkelte), bevidste handlinger, søger at skabe en forandring til en ny og bedre situation i modsætning til vaner, der ikke søger forandring og derfor ikke nye overvejelser og refleksioner. Undervisningen i Familie på vej skal belyse alle valg og skabe grobund for refleksion, der kan medføre bevidste handlinger. Vores følelser har betydning for evnen til at tage beslutninger. Det skal derfor pointeres over for forældrene, at som en del af bevidste og meningsfulde valg, skal de lytte til deres: Fornemmelse og intuition Humør eller temperament Evne til empati/indlevelse Anvendt teori Teorierne i Aktive Vurderinger, Marte Meo og Løsningsfokuserede samtaler anvendes generelt gennem hele forløbet. Aktive Vurderinger og Marte Meo anvendes praktisk i undervisningen bl.a. ved brugen af 4 hjørner, På linje og filmoptagelser. Teorien fra Løsningsfokuserede samtaler anvendes i typen/udformningen af spørgsmål til forældrene, måden hvorpå forældrenes udfordringer drøftes samt den grundlæggende indgangsvinkel til forældreskabet: Løsningsfokuseret udvikling med base i forældrenes eksisterende ressourcer. 12

47 Forældrene skal drøfte fordele og ulemper ved den valgte adfærd. Forældrene udvikler idéer og holdninger ud fra udvekslingen af relevant viden. Der skal være plads til refleksion og undervisningen baseres på forældrenes oplevelse af, hvad der er vigtigt uanset om det lykkes at få forældrene til at ændre adfærd! For at fremme frekvensen af konsekvente handlinger hos forældrene skal de kende konsekvenserne bag alternativer og foretage et frivilligt valg. Spørg derfor ind til årsagerne: Hvordan kom du frem til den beslutning? Generelle løsningsfokuserede holdepunkter, der kan understøtte undervisningen Tag udgangspunkt i forældrenes situation/erfaring, når det er muligt. o Eks.: Lad en flergangsmor fortælle kort om tidligere fødsel (fra veer/vandafgang). Noter stikord på tavlen undervejs. Flet derefter teorien ind i hendes erfaringer vha. de noterede stikord. o Eks.: Hvordan ser I forskellen mellem selvtillid og selvværd? Flet derefter teorien på forældrenes svar ved brug af deres formuleringer og eksempler. Åbne spørgsmål: Forældrene er eksperter i eget liv! Spørg ind til forældrenes holdninger, tanker, følelser og overvejelser kontrol og ansvar ligger hos forældrene. Normalisering: Forældre kan tit føle, at deres situation er ekstraordinær. Normaliser med naturlige og overbevisende kommentarer, der ikke bagatelliserer. Det hjælper til at afklare, hvad det er, forældrene ønsker at ændre. Undervisning i de svære situationer (fx ved en overbevisning om at brugen af time-outs er godt): o Antag, at forældrene har gode grunde til at tænke og handle, som de gør. o Tilsidesæt egen vurdering og accepter forældrenes overbevisning, der ligger bag handlingen. o Spørg ind til, hvad der, efter forældrenes opfattelse, er bedst for familien/barnet i situationer, hvor de ville bruge timeouts hvad kunne de ønske? o Hør og reflekter sprogbrug. 13

48 o Antag, at forældrene er kompetente og spørg ind til, hvad det er, der sker, som fortæller dem, at det er godt for familien/barnet at bruge time-outs? o Hvis vi spurgte barnet, om hvordan barnet oplever time-outs. Hvad ville han/hun sige? o Hvad tror du, dit barn føler under time-outs? o Er der noget, du kunne tænke at gøre anderledes, i forløbet op til brug af en evt. timeout? Hvad ville det betyde for dig/familien/barnet? Situationsafklaring: Reflektere, udforske, genoverveje, sætte ord på. o På hvilken måde er det en udfordring for dig? o Hvad er det vigtigste for dig at ændre? o Hvilken forskel ville det betyde for dig? Påpeg forældrenes styrker og tidligere succeser anerkendelse med indirekte komplimenter: o Hvordan er det lykkedes dig at være så rolig? o Hvis Barnets navn kunne tale, hvad tror du, han/hun ville sige, når jeg spurgte: Hvad du/i gør for at være en god Mor/Far? Ift. forskellige hverdagssituationer (putning, gråd, spisesituation, samspil). Den kognitive tilgang Først og fremmest henvises der til det 4-dages kursus i den kognitive tilgang tilbudt i sommer/efterår Se derudover litteraturlisten for forslag til relevant faglig litteratur. Målet med Kognitiv tilgang: At reducere overdrevne emotionelle reaktioner og selvundertrykkende adfærd...ved at modificere forvrængede tanker og bagvedliggende maladaptive antagelser. Der opereres med seks grundfølelser: Vrede, ked af det, angst, væmmelse, overraskelse og glæde. I undervisningen anvendes ikke en hel diamant relevante og brugbare elementer inddrages i undervisningen. Tilgangen bruges som baggrundsviden og redskab. Yderligere materiale (fra kursus) findes her: O:\Social og Sundhed\Sundhed\Forebyggelse Sundhed\Sundhedspleje\Fælles\Familie på vej\materiale og dokumenter\undervisningsmateriale 14

49 Fremgangsmåde: Afdæk situationen: Hvornår, hvor, hvad, hvem Trigger: Hvor i situationen skete der noget inde i dig? Hvad? Diamant: Ikke i fast rækkefølge. o Genkald tankerne i situationen o Genkald følelser i situationen o Genkald kropsreaktionerne i situationen o Genkald adfærd i situationen udførelse, ord, toneleje Skalering af følelser Central følelse der fylder mest (ikke nødvendigvis skaleret højest) Omstrukturering af tanken 15

50 Relevant litteratur Adolfson, Helen m. fl.: Børn og adfærd. Psykologisk Forlag A/S 2099 Amning en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2009 Andersen, Dines og Hestbæk, Anne-Dorthe: Ansvar og værdier. Socialforskningsinstituttet 2000 Bach, Allan: Mønsterbrydning i et ICDP-perspektiv. I Mønsterbrud i opbrud. Dafolo Forlag Brodén, Magareta Berg: Graviditeten muligheder. Akedemisk forlag. København 2004 Colson, Suzanne: An introduction to Biological Nurturing. Hale 2010 Christensen, Else: Det 3-årige barn. Rapport nr. 3 fra forløbsundersøgelsen af børn født i Socialforskningsinstituttet 2000 De Jong, Peter et al.: Løsningsfokuserede Samtaler. Hans Reitzels Forlag 2006 Dencik, Lars et al.: Familie og børn i en opbrudstid. Hans Reitzels Forlag Diderichsen, Agnete: Den psykologiske arv et tilknytningsteoretisk empirisk forskningsprojekt af førstegangsgravide kvinder. DPU s Forlag 2007 Ejrnæs, Morten: Faglighed og tværfaglighed. Akademisk Forlag 2004 Hansen, Mogens: Børns opmærksomhed. Gyldendal. København 2002 Hardt, Susan: Den følsomme hjerne. Hans Reitzels Forlag. København 2009 Hardt, Susan: Hjerne, samhørighed, personlighed. Hans Reitzels Forlag 2006 Krag-Müller, Grethe: Ka selv vil selv. Men du må hjælpe mig! Aschehoug. København 2003 Madsen, Sven Aage: Fædres tilknytning til spædbørn. Hans Reitzels Forlag. København 2002 Nielsen, Alva Albæk: Børnehavens betydning for børns udvikling en forskningsoversigt. SFI. Det nationale forskningscenter for Velfærd. København 2009 Pantley, Elisabeth: Sov igennem uden gråd. Hvordan man nænsomt hjælper sit barn til at sove igennem. Forlaget Aronsen. København 2006 Plate, Christin: Sociale netværk Et sundhedsfremmende perspektiv. Munksgaard, 2000 Poulsen, Annette: Aktive vurderinger. En sundhedspædagogisk metode til værdiafklaring. Komiteen for Sundhedsoplysning 2010 Saugstad, Tone & Mac-Zagal, Ruth: Sundhedspædagogik for praktikere. 2. udgave3. oplag Munksgaard 2005 Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer et dialektiskperspektiv. Akademisk Forlag. København 2005 Smith, Lars: Tilknytning og børns udvikling. Akademisk Forlag. København 2003 Stern, Daniel m. fl.: Moderskabskonstellationen. Hans Reitzels Forlag. København 1999 Stern, Daniel: Et spædbarns dagbog. Hans Reitzels Forlag. København 2005 Sundhedsstyrelsen. Børn og unges sundhed. Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. Center for forebyggelse 2008 Thorning, Marion: Børns søvn. Gyldendal. København 2002 Thorning, Marion: Lær at løse konflikter. Frydenlund 2009 Thorning, Marion: Mens tid er Konfliktløsning mellem børn og forældre. Frydenlund. København 2005 Tinleff, Henrik: Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen 1. Kognitivt Forlag, København, Danmark 2008 Tinleff, Henrik: Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen 2. Kognitivt Forlag, København, Danmark 2008 Wistoft, Karen: Sundhedspædagogik viden og værdier. Hans Reitzels Forlag

51 Manual til mødegange

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til nye tiltag og reduktioner (1,5% puljen) I hele 1.000 kr. - 2016 priser 2016 2017 2018 2019 Sundheds- og Psykiatriudvalget

Forslag til nye tiltag og reduktioner (1,5% puljen) I hele 1.000 kr. - 2016 priser 2016 2017 2018 2019 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nye tiltag og reduktioner (1,5% puljen) I hele 1.000 kr. - 2016 priser 2016 2017 2018 2019 Sundheds- og Psykiatriudvalget Reduktionsforslag 1 Forlængelse af statusundersøgelsesintervallet -150-150

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Socialudvalget. Referat. Fanefjordcentret, Fanefjord Haven 1, 4792 Askeby

Socialudvalget. Referat. Fanefjordcentret, Fanefjord Haven 1, 4792 Askeby Socialudvalget Refer Do 03. februar 2015 Mødetidspunkt 14:30 Sluttidspunkt 17:00 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger Fanefjordcentret, Fanefjord Haven 1, 4792 Askeby Heino Hahn, Vibe Bøgvad, Jørn Elo

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning Baggrund for strateginotatet side 3

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: Mandag den 04-02-2008 Mødested: Mødelokale 1, Kløvervænget Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:10 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget,

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er implementeringsmanualen?... 3 De tre faser i implementeringsprocessen... 3 Forberedelsesfase... 4 Ledelse...

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 8 Kommissorium og forretningsorden 3 9 Skabelon for samarbejdsaftale med a-kasser

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. marts 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring Fraværende: Anne-Grethe Sveistrup, Kurt Alling Nielsen, Lars Peter Christensen, Marian Aagaard, Hansi Petersen og Axel Rene

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere