Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Transkript

1 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen

2 Vigtige ændringer i nyere tid 1937 Kommunerne kunne oprette særundervisning 1958 Kommunerne skulle tilbyde særundervisning 1980 Særforsorgens udlægning 1990 Enhedsbekendtgørelsen 1994 Salamanca erklæringen 2000 Takstændringen 2007 Strukturreformen

3 Det store spørgsmål Hvordan skal den specialpædagogiske indsats organiseres? Så tæt ved det almene system, som muligt? I et så specialiseret system, som muligt? Hvad ved vi om, hvad der virker bedst med hensyn til det faglige, det sociale og livskvalitet? Stort set intet indtil 26. marts 2009

4 Vi stræber mod: Lige muligheder for alle Nærhedsprincippet Mindste indgrebsprincippet En så inkluderende indsats som muligt de store danske ideologer, Bank Mikkelsen, Hansen og Hansen - og en økonomisk optimal løsning Men praksis er meget forskellig og holdningerne er forskellige

5 Hvordan står det til med inklusionen andre steder? - andel elever i segregerede foranstaltninger Belgien (F) 4,0% Belgien (FL) 4,9% Tjekkiet 5,0% Danmark* 1,5% Estland 3,4% Finland 3,7% Tyskland 4,6% Island 0,9% Italien <0,5% Letland 3,6% Litauen 1,1% Holland 1,8% Norge 0,5% Polen 2,0% Sverige 1,3% UK 1,1%

6 Andel af elever i segregerede tilbud specialklasser i DK 1970: 2,39% 1972: 2,70% 1977: 2,14% 1982: 1,55% 1987: 1,57% 1992: 1,40% 1997: 1,69% 2000: 1,99% 2002: 2,04% 2005: 2,30%

7 Forklaringer på stigende andel af elever i segregerede tilbud og det er i AKT-området Stigende kemisk forurening også via medicin, vacciner mv. Stigende antal børn med skader på grund af mødres misbrug Stigende antal børn født helt ned til 24. svangerskabsuge Stigende antal børn belastet af fætter-kusineægteskaber Større udskillelse i den fleksible skole Mediers og IT s indflydelse på børn Curlingbørn uden opdragelse Adopterede børn fra øst- og sydøstlande

8 Oversidning i forskellige lande 15-årige i 2000 Frankrig 44% Belgien (FR) 43% Tyskland 36% Holland 32% Spanien 27% Belgien (FL) 27% Italien 18% Tjekkiet 5%

9 Rummelighedsfremmende faktorer (2003) Fleksibilitet i organisering af skolen Viden om undervisningsdifferentiering Skærpet løbende evaluering af progression Tidlig indsats over for læse- og matematikvanskeligheder Teamsamarbejde Viden om specialpædagogiske principper og metoder Samarbejde med dagpasningen Tolerance over for forskellighed Mulighed for støtte til det normale system Supervision fra ressourcecenteret og PPR Selvfinanciering Ledelse og delegering af ansvar til skoler og personaleteams Tilstrækkelig størrelse (samlet ressource)

10 Nysammenlagt Kommune

11 Virkeligheden for lærerne Asperger ADHD Tale Socioemotionel Udviklingshæm. Dysleksi Autisme Hørehæmmet

12 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) Fra kommunens side har man simpelthen brugt specialklasserækkerne som en affaldsspand, bl.a. som en aftrædelsesordning for lærere. Når man ikke kunne mere, så kunne man komme her. Det kæmper vi med endnu (lærer i specialklasserække) Her bruger man ikke specialundervisningstimerne som skemakit eller til vikardækning. Sådan har det ikke altid været (koordinerende specialundervisningslærer)

13 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) Lærere ser sjældent sig selv, undervisningen eller elevens relationer som en del af elevens vanskelighed (ny skoleleder) Den mest effektive indsats er, når en elev tages ud og tilbydes noget særligt i støttecenteret (faglærer) Eleven bliver måske ikke klogere af at komme ud, men får i hvert fald ro (faglærer) PPR er nogle der holder til oppe på rådhuset (ny skoleleder)

14 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) Vi har børn, der ikke kan gå til afgangsprøve og nogle, der skal have beskåret skema. Det kan ikke være rigtigt, og her skal vi blive bedre (ny skoleleder) Der skal tænkes i udvikling af børn i stedet for at sige, at du har jo behov for hjælp, og så for du 8 timer om ugen fra august til juli. Vi skal være fleksible og se på effekter (ny pædagogisk leder) Vi har et positivt syn på rummelighedstanken, så det ikke er et sparebegreb (ny pædagogisk leder) Den stigende fokus på rummelighed ligger i interessen for at spare ressourcer til specialiserede foranstaltninger (faglærer)

15 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) Det er skolens formelle holdning, at der skal arbejdes med en anerkendende kultur, men lærergruppen har ikke en fælles forståelse af dette (ressourcelærer) Når vi får nye lærere, skal vi begynde med at sende dem på kursus de aner ikke noget om specialpædagogik (skoleleder) Vi har arbejdet med handleplaner for specialundervisningselever siden 2005 eleverne? de inddrages ikke (støttecenterlærer)

16 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) Vi tror ikke ret meget på, at børn der i årevis bliver taget ud af klassen for at blive trænet med, får ret meget andet ud af det end tab af selvværd (ressourcelærer) Specialgrupperne har deres eget lokale, der støder op til den almindelige klasse, de hedder begge 7a, det betyder meget for deres identitet (faglærer) Elevplanerne er blevet er arbejdsredskab frem for bare et stykke papir. Det er rart at have fokuspunkter, så man ved, hvordan man skal målrette indsatsen (ressourcelærer)

17 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) I forhold til tidligere, hvor det jo tit var en radiatorlærer, der kom ind, betyder teamets udarbejdelse af elevplanerne, at der er en helt anden kvalitet i arbejdet (skoleleder) Vi har stor glæde af sparring fra pædagogerne fra børnepsykiatrisk og fra specialskolen i forbindelse med de børn, vi har inkluderet. Vi kan ringe og få råd, eller de kan komme ud. Der er ikke en mur af formalia. Bare vi kunne bruge PPR på samme måde (faglærer)

18 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) Jeg kan godt sige dig, at det har været et gode for den her klasse at de har haft Sine, for de har lært at forholde sig til andre og tage de der specielle hensyn de har oplevet at verden er mangfoldig (klasselærer) Der var en dreng som kom til klassen med det prædikat, at han var umulig, en dårlig kammerat og til tider ondskabsfuld overfor andre børn. Denne dreng opdagede hurtigt, at der blev taget særlige hensyn til Sine og han fulgte efter ved også at vise sig som en god kammerat overfor Sine. Han blev en af vores rigtig gode ressourcer i klassen, rent socialt, og det har han jo aldrig været før men det er han nu (klasselæreren)

19 Det, der kræves for at opnå succesfuld inklusion Det er muligt at opnå en høj grad af inklusion, men det kræver: Positive holdninger til forskelligheder Fleksibel organisering af skoler/klasser/grupper Teamsamarbejde Elevsamarbejde peer tutoring Viden om undervisningsdifferentiering og specialpædagogik, herunder kendskab til tekniske spørgsmål Fornuftig ressourceallokering Mulighed for støtte og supervision Der vil imidlertid altid være en lille andel elever, for hvem et specialiseret tilbud vil være pædagogisk og socialt optimalt

20 De nødvendige segregerede tilbud Omfatter 2 4% af en elevårgang Har en specialisering i forhold til diagnostiske kategorier Har et tværfagligt personale med specialiseret efteruddannelse og lyst til at arbejde med børn med særlige behov Har et nationalt og internationalt professionelt netværk Har en høj grad af synlighed i lokalområdet Har tilstrækkelige fysiske faciliteter Har en udadrettet konsultativ og uddannelsesmæssig funktion over for almindelige skoler