Earth Hour Når vi ændrer klimaet, ændrer vi alt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Earth Hour 2013. Når vi ændrer klimaet, ændrer vi alt"

Transkript

1 Når vi ændrer klimaet, ændrer vi alt

2 WWF Redaktør: Anne Burlund Ansvarshavende redaktør: Charlotte Brix Andersen WWF Verdensnaturfonden. Koncept og design af grafiker Karina Eg, Forsidefoto: WWF/Ringo Ma Udgivet i februar 2013 af WWF Verdensnaturfonden, København, Danmark. Enhver gengivelse eller kopiering hel eller delvis skal have angivet titel og kreditere forfatter og udgiver. All rights reserved. WWF er en af verdens største og mest erfarne uafhængige miljøbevarelsesorganisationer med mere end fem millioner støtter over hele verden og et aktivt globalt netværk i mere end 100 lande. WWF s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF arbejder for dette dels ved at bevare naturens mangfoldighed med fokus på de biologisk rigeste naturtyper på jorden, dels ved at sikre, at naturens ressourcer udnyttes på en bæredygtig måde og endeligt ved at bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi. Earth Hour verdens største klimakampagne Orkaner, hedebølger, skybrud og højere temperaturer. Klimaudfordringerne er en af vor tids største udfordringer, der kræver handling nu og her. Earth Hour kulminerer 23. marts, hvor millioner af mennesker og tusindvis af byer verden over slukker lyset i en time for at sende et signal til politikerne om, at det er nu, vi skal handle for at stoppe den globale opvarmning ikke blot den ene time, men hele året rundt. WWF og Codan samarbejder om Earth Hour i Danmark for at sætte fokus på klimaforandringerne og vende den negative udvikling.

3 INDHOLD Kapitel 1: Har klimapolitikken flyttet sig i 2012? Af John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden 7 Kapitel 2: Hvordan har vejret opført sig? Af Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet 17 Kapitel 3: Arktis og klimaforandringerne rekordernes år Af Eva Garde, arktisk biolog i WWF Verdensnaturfonden og Morten Langer, forsker på GEUS 25 Kapitel 4: Klimaforandringerne i havet omkring Danmark Af Katherine Richardson, professor på Center for Makroøkologi, Evolution and Klima, Københavns Universitet og Peter Rask Møller, Staten Naturhistoriske Museum 35 Kapitel 5: Klimatilpasning er kommet i fokus Af Dorte Eckhoff, nordisk CSR-chef i forsikringsselskabet Codan og Susanne Krawack, chefkonsulent i tænketanken CONCITO 42 Kapitel 6: Grønne erhvervspotentialer, vækst og beskæftigelse Af Hanne Jersild, klima- og energirådgiver i WWF Verdensnaturfonden 48 Kapitel 7: Klimatrends FREMTIDENS bæredygtige liv Af Kirsten Poulsen og Anne Holten Lindholm, hhv. direktør og fremtidsforsker i Firstmove 56 Side 3

4 Lizette Kabré Lizette Kabré Gitte Seeberg Klimavinduet står åbent i 2013 FN s klimapanel (IPCC) udgiver i slutningen af året sin femte tilstandsrapport. Ifølge FN s tidligere klimachef Yvo de Boer vil rapporten blive chokerende læsning, der kommer til at skræmme alle fra vid og sans. Men det er vigtigt at holde fast i, at vi stadig kan gøre noget og holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Det vil kræve, at verdens udslip af drivhusgasser topper i løbet af cirka tre år kan blive et vigtigt år, hvor vi kan sikre fremdrift på klimaområdet både i Danmark og globalt. Men det kræver ambitiøse politiske beslutninger. Og dét kræver, at vi ude i virksomhederne og som borgere er med til at presse på for at få beslutningerne, så vi kan stoppe klimaforandringerne. Herhjemme har vi taget hul på debatten om regeringens udkast til Danmarks første klimalov. Vi har mulig-hed for at gøre den til verdens mest ambitiøse ved at tænke klimaet ind i hele samfundsudviklingen lige fra energirenovering af vores bygninger til øgede miljø- og klimahensyn i landbruget. Klimaloven skal sikre, at vi får omstillet vores energiforsyning til 100 procent vedvarende energikilder senest 2050, og en klimakommission skal hjælpe med at sikre, at vi når målene, og regeringen får den rette rådgivning undervejs. Med verdens mest ambitiøse klimalov kan vi inspirere resten af verden ved at vise, at det rent faktisk kan lade sige gøre. Kun ved hjælp af en fælles og stærk indsats kan vi undgå de store naturkatastrofer, vi har udsigt til allerede i dette århundrede. Det vil derfor have stor betydning, hvis USA endelig melder sig ind i klimakampen, som en af verdens største CO2-udledere. Og noget kunne tyde på, at der er grund til optimisme. I sin indsættelsestale i januar sagde præsident Obama: Vi vil reagere på truslerne om klimaforandringerne i bevidsthed om, at fejler vi, vil det være et svigt over for vores børn og kommende generationer. Jeanette Fangel Løgstrup Læs mere om Earth Hour verdens største klimakampagne på For sjette år i træk ruller verdens største klimakampagne Earth Hour over kloden den 23. marts, hvor millioner af mennesker slukker lyset i en time og opfordrer verdens ledere til at gøre noget for at stoppe klimaforandringerne. Codan og WWF har siden 2011 samarbejdet om den danske Earth Hour kampagne og udgi-ver denne rapport for at sætte klimaforandringerne på dagsordenen op til den globale Earth Hour event. Rapporten gør status over, hvordan klimaforandringerne har påvirket det globale vejr, økosystemerne i Arktis og vores danske havnatur i Vi sætter også fokus på, hvordan vi kan tilpasse vores boliger og hverdag til et voldsommere klima. En ud af fem danskere har for eksempel oplevet skader på deres bolig som følge af ekstremt vejr som storm eller skybrud. Men vi ser også fremad på den internationale klimapolitik, hvordan danske virksomheder kan fremme væksten inden for grøn teknologi og energi, og hvilke klimatrends, der snart vil præge danskerne. Der er lagt op til fornyet klimadebat i 2013, fire år efter det store klimatopmøde i København i Og der er mulighed for, at der kan ske reelle fremskridt. Ét er dog sikkert ingen kan løfte opgaven alene. Kun igennem en fælles indsats kan vi skabe de resultater for klimaet, som kommende generationer har stærkt brug for. Og Danmark skal inspirere til, hvordan vi kan gøre det. Gitte Seeberg Jeanette Fangel Løgstrup Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Director Corporate Communications & CSR i Codan Side 4

5 rapportens hovedanbefalinger Hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader, kræver det, at verdens udslip af drivhusgasser skal toppe i løbet af de næste 3-5 år. Vi fremsætter nedenfor en række anbefalinger, der er nødvendige for at bremse klimaforandringerne og beskytte natur og mennesker mod de konsekvenser af klimaforandringerne, vi allerede ser i dag, og som vil påvirke fremtidige generationer. Folketinget bør vedtage en ambitiøs klimalov. Klimahensyn skal tænkes ind i hele samfundsudviklingen, og der skal være langsigtede og stabile rammer for virksomhedernes investeringer i den grønne omstilling. Klimaloven skal være inspirationskilde for andre lande, så vi kan vise, hvordan de kan gå samme vej mod en fremtid på 100 procent vedvarende energikilder. Folketinget bør vedtage initiativer, der reducerer udslippet af drivhusgasser. Som opfølgning på energiforliget fra 2012, bør der vedtages initiativer, som bringer udledningerne af drivhusgasser fra transporten og landbruget ned, og som sikrer regeringens mål om 40 procent reduktion af Danmarks samlede udslip i 2020 opfyldes. Folketinget bør vedtage en langsigtet strategi for forskningsmidler. Der bør vedtages en strategi frem mod 2020 om stabile offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration. Samtidig bør midlerne firedobles frem mod 2020 for at understøtte udviklingen af de innovative løsninger, der er nødvendige for den grønne omstilling. Regeringen bør udvikle tiltag, der styrker finansiering og kapitaltilførsel til grønne teknologivirksomheder. Det er i dag en væsentlig barriere og omkostningstung investering for mange grønne teknologivirksomheder ikke mindst de nye at bringe deres produkter fra demonstrationsfase til kommercialisering. Danmark bør arbejde for, at EU går foran i den internationale klimaindsats. Der skal skabes en dynamo af EU-lande, der går i spidsen for en revision af EU s linje i de internationale klimaforhandlinger og presser på for, at EU selv udvikler ambitiøse klimaplaner. En ambitiøs EU-politik vil skabe efterspørgsel efter dansk grøn teknologi og kompetencer. Danmark bør være en klar stemme for ambitiøse EU-mål frem mod 2030 og Danmark bør tage initiativ til klubber af klimavillige lande. Danmark bør tage initiativ til at øge det internationale klimasamarbejde i form af klubber af lande, der er villige til at gå videre end andre fx gennem omfattende energibesparelser, stop for udbygning af kulkraft eller en stærk satsning på at udbygge vindenergi. Side 5

6 Danmark bør samarbejde med vores nabolande om stabil energiforsyning. Danmark har i fællesskab med Norge og Sverige mulighed for at opbygge et energisystem baseret på vedvarende energi. Men det kræver, at el-linjerne mellem Danmark og især Norge udbygges, så den ideelle kombination af vindenergi og vandkraft kan udnyttes mere effektivt end i dag. Det kræver også nye politiske initiativer om styring af markedsmekanismer for energipriser, så det bedre kan betale sig at bygge vindmølleparker. Landene i Arktis bør sikre, at der ikke fiskes i nye isfri dele af Arktis før omfattende bestandsanalyser af vigtige fiskearter er foretaget, og biologisk rådgivning er tilvejebragt på et videnskabeligt grundlag. Der bør fast-lægges nationale og internationale aftaler og reguleringer for at sikre et bæredygtigt fiskeri i disse områder. Landene i Arktis bør indgå internationale aftaler om standarder for olieog gasindustrien og shipping. Det bør gøres for at sikre et rent Arktis, hvor risiko for oliespild og oliekatastrofer minimeres, og hvor påvirkningen af arter af seismiske undersøgelser, øget skibstrafik og dertilhørende støj og forurening kortlægges. Der er behov for en national helhedsplan på klimatilpasningsområdet. Miljøministeriet, kommunerne, spildevandsselskaberne og forsikringsselskaberne har et fælles ansvar og må derfor arbejde tæt sammen. Der er behov for en national helhedsplan, der indtænker løsninger på tværs af kommunegrænser og aktører. Kun derigennem kan man optimere investeringer i nye løsninger og samtidig sikre, at vandet bliver ledt derhen, hvor det ikke gør skade. Kommunerne bør se klimatilpasning som en mulighed for byudvikling. Traditionelt er afledning af spildevand og regnvand foregået under jorden i kloakker, og alt vand er blevet blandet sammen og renset på store anlæg. Med de øgede regnmængder er der behov for flere og nye løsninger. Kommunerne må tænke i kreative løsninger, som kan være med til at skabe mere attraktive områder, for eksempel etablering af skaterbaner eller nye naturområder, der også kan fungere som regnvandsbassiner. steve Morello/ wwf canon Side 6

7 foto ENB, Courtesy IISD Kapitel 1: Har klimapolitikken flyttet sig i 2012? Af John Nordbo, klimachef i WWF Verdensnaturfonden

8 Succeshistorierne står ikke i kø, når man skal berette om udviklingen i den globale klimapolitik i Men der er dog nogle. Vedvarende energi vinder frem. Klodens skove ryddes ikke i samme hast som tidligere. Og Danmark fik en ny energipolitik med ambitiøse klimamål. Ellers blev 2012 et år, hvor klimaet viste tænder, mens politikerne sad på deres hænder. I 2009 satte lederne fra de fleste af verdens lande som mål, at den globale temperaturstigning skulle holdes på under 2 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen. Året efter blev målsætningen gjort til det officielle mål for forhandlingerne under FN s klimakonvention, idet en gruppe lande dog arbejder for, at temperaturstigningen bør holdes helt nede på 1,5 grader. Det er især de små ø-stater og en række fattige lande, der kæmper for en skærpelse af målsætningen. Kurven skal knækkes Der er ikke meget at give af. Kloden er allerede blevet 0,8 grader varmere, og det er ikke muligt med ét at stoppe brugen af fossile brændsler. Et blik på kurven over det globale udslip af CO2 fra forbruget af kul, olie og gas viser, at det endnu ikke er lykkedes at bremse udviklingen (se figur 1.1). I 2011 steg udslippet med 3 procent, hvilket er samme hast som i de seneste ti år. De foreløbige tal for 2012 tyder på en stigning på næsten samme niveau (2,6 procent). Figur 1.1 Udslippet af CO2 fra verdens brug af fossile brændsler I tallene indgår udslip af CO2 fra verdens forbrug af kul, olie og gas til energiformål samt CO2-udslip fra cementproduktion. Disse udledninger udgør tilsammen mere end 70 procent af det globale udslip af drivhusgasser. MILLIARDER TON CO2/ÅR Vækstrate ,0% per år Vækstrate ,1% per år Vækstrate ,0% per år Vækstrate ,6% per år Kilde: Global Carbon Budget 2012, Global Cabon Project ÅR Side 8

9 EKSTREMT VEJR VIL BLIVE DET NORMALE FN s klimaprogram, UNEP, har regnet på, hvad der skal til for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Hvis målet skal nås, bør kurven over det globale udslip knækkes hurtigt. Som det ses af figur 1.2 lå det globale udslip af alle drivhusgasser i 2010 på omkring 49 milliarder ton CO2-ækvavivalenter. I 2020 bør udslippet være godt 11 procent lavere, nemlig 44 milliarder ton. Men hvis vi fortsætter som hidtil, vil udslippet i 2020 i stedet nå op på 58 milliarder ton. I november 2012 kom Verdensbanken med sin hidtil kraftigste advarsel mod at lade stå til. Rapporten Turn Down the Heat ser nærmere på, hvad der vil ske, hvis den globale temperaturstigning bliver 4 grader. Det er nemlig, hvad vi må forvente, hvis der ikke skrues kraftigt op for klimaindsatsen verden over. En 4 graders temperaturstigning vil med rapportens ord være ødelæggende og resultere i oversvømmelse af kystnære byer, trusler mod den globale fødevareproduktion, hidtil usete hedebølger og udtalt mangel på vand i mange regioner, flere kraftige tropiske cykloner, uddøen af klodens koralrev og uoprettelige tab af biodiversitet. Ekstremt vejr vil blive det normale. Det vil gå mest ud over de fattige lande, men alle lande vil blive ramt hårdt. I Middelhavsområdet vil man for eksempel kunne opleve temperaturstigninger om sommeren på hele 9 grader et temperaturniveau, som man i dag finder i den libyske ørken. Analysen fik Verdensbankens leder, amerikaneren Jim Yong Kim, til at erklære: Det er mit håb, at denne rapport vil chokere os til at handle. Han understregede, at en temperaturstigning på 4 grader kan og skal undgås. Side 9 Figur 1.2 Scenarier for det globale udslip af drivhusgasser fra 2010 til 2020 De blå/grønne tunger viser scenarier for, hvordan drivhusgasudslippet bør udvikle sig, hvis der skal være en god chance for at holde den globale temperaturstigning under 2 eller 1,5 grader. I 2020 er middelværdien af drivhusgasudslippet i disse scenarier på 44 milliarder ton. Den stiplede linje viser en business -as-usual fremskrivning af udslippet, som i 2020 vil nå op på 58 milliarder ton. CO2-udslippet er opgjort i Gt, dvs. milliarder ton CO2. Udslip af andre drivhusgasser er omregnet til CO2-ækvavivalenter. Kilde: The Emission Gap Report 2012, UNEP Den årlige globale udledning af drivhusgasser (mia.tonco 2e ) Skal toppe i Derefter kraftigt fald C scenarier 0 1,5 C scenarier ÅR 2 C scenarier

10 Store lande har fået mere styr på skovrydningen Det er ikke alle kurver, der peger i den forkerte retning. Det ser faktisk ud til, at kurven over udslip af CO2, som stammer fra rydning af skov i klodens tropiske egne, er knækket. Hidtil har man regnet med, at helt op til en femtedel af det globale CO2-udslip stammede fra rydning af skov for at gøre plads til landbrug, omlægning til plantager eller anden ikke-bæredygtig skovdrift i udviklingslande. Men nye data tyder på, at problemet er mindre. Der er stor usikkerhed på tallene, men den langsigtede tendens viser et fald i CO2 fra skovrydning, så det nu kun udgør omkring en tiendedel af det samlede CO2-udslip. Denne udvikling stemmer med, at store skovlande som Brasilien og Indonesien i de senere år har sat hårdere ind for at håndhæve deres skovlovgivning. De to lande har også ambitiøse klimamål for 2020, og især Norge har valgt at understøtte deres klimaindsats økonomisk. Men en medvirkende faktor er også en afmatning i den globale efterspørgsel efter sojabønner ovenpå den økonomiske krise. I begge lande er der desværre stærke politiske kræfter, som arbejder imod en mere effektiv beskyttelse af skovene. Presset på jordens skove er fortsat højt Presset på klodens skove er i øvrigt fortsat højt. I latinamerikanske lande med store skovområder som Bolivia, Columbia og Ecuador rapporteres om, at skovrydningen er taget til på grund af kvægdrift, omlægning til plantager og mineraludvinding. Også i Afrika er der fortsat store problemer. Figur 1.3 Lande med de største udledninger af CO2 fra fossile brændsler Vækstrater De fire største udledere står tilsammen for 62 procent af det globale udslip. Kina alene står for 28 procent, USA for 16 procent, mens EU har 11 procent og Indien 7 procent. I tallene indgår udslip af CO2 fra verdens forbrug af kul, olie og gas til energiformål samt CO2-udslip fra cementproduktion. Optag eller udslip af CO2 fra skove eller anden vegetation indgår ikke. Kilde: Global Carbon Budget 2012, Global Cabon Project. MILLIARDER TON CO2 /ÅR ÅR Kina 9.9% USA -1.8% EU -2.8% Indien 7.5% Side 10

11 CO2-udledningerne fra Kina er tæt på niveauet i EU Ser man nærmere på, hvad der trækker det globale udslip af drivhusgasser op, så er det især udviklingen i Kina. I de seneste ti år er CO2-udledningen steget med næsten ti procent om året nogenlunde samme takt som den økonomiske vækst. Også den relativt høje økonomiske vækst i Indien har fået CO2-kurven til at brække opad, idet der dog er langt op til niveauet i Kina, selv om de to lande har næsten lige store befolkninger (se figur 1.3). Når det gælder CO2-udslip, har Kina på få år lagt markant afstand til USA, som er den næststørste udleder. Det placerer et stort ansvar hos den nye kinesiske ledelse, og der spekuleres i, om et kursskifte vil kunne forventes i de kommende år. I de seneste fem år har Kina satset kraftigt på energibesparelser og vedvarende energi. Kina er i dag det land i verden, der producerer mest vedvarende energi. Kina er også begyndt at eksperimentere med regionale markeder for CO2-udslip svarende til EU s kvotehandelssystem. Men der er endnu ikke tegn på, at Kina vil sætte et år på, hvornår landets udslip af drivhusgasser skal toppe. Det er ellers ved at være på høje tide. Udslippet per indbygger er nu næsten på højde med den gennemsnitlige EU-borgers. Det er imidlertid værd at bemærke, at kinesernes udslip fortsat er et stykke under halvdelen af den gennemsnitlige amerikaners. En ny virkelighed den vedvarende energi tager over Siden 2010 har vedvarende energi udgjort omkring halvdelen af investeringerne i ny elproduktionskapacitet. I EU bygges ikke mange traditionelle kraftværker for tiden. Vind og sol udgjorde i % af den ny kapacitet. På globalt plan blev 2012 også et godt år for den vedvarende energi med tocifrede vækstrater for vind og sol. Foreløbige tal tyder på, at der blev bygget 15 procent mere vindkraft end året før. For vind var væksten størst i Kina og USA. Det var i USA, der blev etableret flest solcelleanlæg. Trods de pæne vækstrater er det fortsat under 10 procent af den globale energiforsyning, der kommer fra moderne vedvarende energianlæg, mens omkring 80 procent kommer fra afbrænding af fossile brændsler. Læs mere om Danmarks grønne erhvervspotentialer i kapitel 6. Side 11

12 Klimaet er endnu ikke kommet på dagsordnen i USA USA blev hårdt ramt af ekstremt vejr i Sommeren blev den varmeste, siden moderne målinger begyndte i 1895, og halvdelen af landet blev ramt af tørke, som straks fik priserne på fødevarer til at stige. Men selv om det var temmelig konservative stater, som det gik ud over, så fik det ikke den republikanske præsidentkandidat til at tage klimaproblemet alvorligt. Mitt Romney gav tværtimod udtryk for tvivl om den globale opvarmning er menneskeskabt, ligesom han tog stærk afstand fra en øget klimaindsats. Barack Obama undlod også konsekvent at bringe emnet op i de store TV-debatter. I stedet udtalte han sin støtte til øget udvinding af olie og gas. USA hårdt ramt af ekstremt vejr i 2012 Valgkampen markerede som sådan et markant tilbageskridt i forhold til præsidentvalget i 2008, hvor både Obama og McCain klart erklærede deres vilje til at prioritere klimaet højt. Men efter valgnederlaget dengang slog mange republikanerne ind på en stærk klimaskeptisk kurs, og det præger fortsat amerikansk politik, hvor Obama kun har formået at få gennemført få klimatiltag nye krav til bilers brændstofeffektivitet og krav til CO2-udslip for nye kraftværker, som gør det vanskeligt at bygge kulkraftværker. I valgkampens slutfase fik superstormen Sandy bragt klimaet på banen. Netop den slags hændelser, hvor tropiske orkaner ender som voldsomme storme langs Østkysten af USA forventer nogle forskere, at der kommer flere af efterhånden, som isen smelter over Arktis, hvilket påvirker jetstrømmene på den nordlige halvkugle. Sandy forvoldte skader for mere end 50 milliarder dollars og vil dermed blive en af de allerdyreste katastrofer i amerikansk historie. Sandy fik den republikanske guvernør i New Jersey, Chris Christie, til at erklære klimaforandringerne for en realitet, men der er lang vej igen til at store dele af det republikanske parti er blevet overbevist om, at klimaproblemet skal tages alvorligt. Da republikanerne sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus, vil det fortsat være meget vanskeligt for Obama at føre en aktiv klimapolitik. United States Coast Guard/Patrick Kelley Side 12

13 Nogle forskere forventer, at der vil komme flere ekstreme vejrhændelser i fremtiden, herunder tropiske orkaner og skypumper, i takt med, at isen smelter over Arktis, der påvirker jetstrømmene på den nordlige halvkugle. Albrecht G. Schaefer / WWF

14 Små skridt frem men dyb intern splittelse i EU Klimapolitisk kom EU ud af 2012 som et såret dyr. På den positive side tæller, at der blev vedtaget et direktiv om energieffektivitet, som pålægger medlemsstaterne at gennemføre energirenoveringer af dele af bygningsmassen, ligesom energiselskaber bliver forpligtet til at hjælpe kunderne med at spare på energien. Direktivet lever imidlertid ikke fuldt ud op til den målsætning om 20 procents forbedring af energieffektiviteten i 2020, som Det Europæiske Råd tidligere har fastlagt. co2 kvote prisen på kvoter faldt til lavt niveau 2012 Prisen på CO2-kvoter i EU faldt i 2012 til et niveau på omkring 50 kroner per ton. Det åbenbarede, at kvotehandelssystemet, som ellers har været flagskibet i EU s klimaindsats, er i dyb krise. Med de nuværende regler vil der være alt for mange kvoter til salg, og dermed sender systemet ikke de signaler, der er nødvendige for at drive investeringerne over mod vedvarende energi og sikre omstilling af EU s energisystem. Usikkerhed vil råde så længe, politikerne ikke griber ind ved at fjerne kvoter fra EU s kvotehandelssystem eller indfører mindstepriser. Men det kan blive vanskeligt, for Polen forventes at stemme imod. Landet har i de seneste år vist sig at være indædt modstander af en aktiv europæisk klimapolitik. Polen har flere gange nedlagt veto i EU s ministerråd mod, at der udvikles planer for en langsigtet klima- og energipolitik frem mod 2030, ligesom man har blokeret for, at EU kunne komme med udspil i de internationale klimaforhandlinger. Danmark bliver et udstillingsvindue Et af de mest positive klimapolitiske indslag i 2012 var det danske energiforlig. Med opbakning fra alle partier i Folketinget bortset fra Liberal Alliance har Danmark nu sat kurs mod, at halvdelen af elforsyningen i 2020 skal komme fra vind, ligesom der satses kraftigere på energibesparelser og øget brug af biogas og biomasse i energiforsyningen. Danmark har tiltrukket sig opmærksomhed fra udlandet Energiforliget vil bringe Danmark et langt stykke ad vejen til at leve op til regeringens målsætning om at reducere det danske udslip af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i Men der udestår endnu at finde tiltag, som kan skære de sidste fem til seks procentpoint af udslippet. Det betyder, at der også skal gribes ind over for udledningerne fra landbrug og transport. Politiske forhandlinger forventes at starte i foråret, ligesom der er planer om vedtagelse af en klimalov efter britisk forbillede i det næste folketingsår. (Se fakaboks om klimaloven i kapitel 6.) Det brede energiforlig og den ambitiøse danske klimamålsætning har tiltrukket sig opmærksomhed fra udlandet. Politikere, erhvervsorganisationer og græsrødder kommer til landet for at studere, hvordan det lykkes at opretholde et velfærdssamfund og samtidig knække kurven over CO2-udslippet. Danmark er blevet et forbillede, og klimaindsatsen har langt større effekt end de millioner ton CO2, som atmosfæren spares for i udslip fra danske kilder. Hele landet er også blevet et udstillingsvindue for de mange danske virksomheder, der lever af at sælge løsninger på klimaproblemet. Side 14

15 COP18 blev en parentes i historien Man hører ofte, at det er FN s skyld, at der ikke sker mere på klimaområdet. Det er fundamentalt forkert. FN er det medlemslandene, der bestemmer, og det er reelt lande som USA, Canada, Rusland og Polen, for ikke at nævne OPEC-landene, der trækker i håndbremsen og ikke ønsker forpligtende og ambitiøse beslutninger fra de årlige møder i FN s klimakonvention. Det viste sig også tydeligt på COP18 i Doha. Klimatopmødet løste ikke den grundlæggende opgave, som det skulle, nemlig at sikre mål for finansieringen af den internationale klimaindsats i de kommende år. På COP15 i København i 2009 blev det aftalt, at de rige lande ville bidrage med 30 milliarder dollars for treårs perioden , og at den internationale klimafinansiering skulle øges til 100 milliarder dollars årligt i Det var derfor essentielt, at der på COP18 blev aftalt mål for, hvor meget der skal gives i finansiering i 2013, og hvordan stigningstakten frem mod 2020 skal være. Det lykkedes ikke. Kun EU-Kommissionen og en håndfuld EU-lande, herunder Danmark, gav tilsagn om klimafinansiering på mindst samme niveau som i de seneste tre år. Det betyder, at de rige lande endnu engang er løbet fra et løfte i de internationale klimaforhandlinger, hvilket bestemt ikke gør det nemmere, når der i de kommende år skal forhandles med udviklingslandene om en forstærket og endnu mere forpligtende indsats for at reducere udslippet af drivhusgasser. foto ENB, Courtesy IISD Side 15

16 2013 I 2007 kom en serie rapporter fra FN s klimapanel (IPCC), som tilsammen kaldes Den Fjerde Tilstandsrapport. Det var disse rapporter, som for alvor satte gang i den globale klimadebat, og som førte til, at en bred kreds af lande sluttede op om 2 graders målsætningen. I kommer Den Femte Tilstandsrapport fra klimapanelet. Det bliver spændende læsning. Klimavidenskaben har udviklet sig meget siden Men det bliver næppe hyggelæsning. Der er ikke meget, som tyder på, at klimaproblemet skal tages mindre alvorligt i dag end i Tværtimod. Afsmeltningen af Grønlands indlandsis og havisen i Arktis foregår hurtigere, end forskere forventede dengang, og udviklingen i det globale udslip af drivhusgasser følger stort set kurven for det worst case scenario, som forskerne fremlagde i Den Fjerde Tilstandsrapport og det på trods af, at verden har oplevet en økonomisk krise, som faktisk fik CO2-udslippet til at falde i et enkelt år, 2009 (se figur 1.1). 5. tilstandsrapport bliver spændende læsning Danmark er af de lande, der har de allerbedste forudsætninger for at være med til at dreje udviklingen i en retning, som gør det muligt at leve op til 2 graders målsætningen. Danmarks eget klimamål flugter med anbefalingerne fra FN s klimapanel, og det brede energiforlig leverer en stor del af det, der skal til for at indfri målet. Og Danmark har et erhvervsliv som i højere grad end i noget andet land er begyndt at levere løsninger på klimaproblemet i form af vedvarende energianlæg, energibesparende udstyr og sammenhængende energisystemer. Men Danmark bør ikke læne sig selvtilfreds tilbage. Vores gode forudsætninger bør udnyttes som afsæt til at tage yderligere skridt i Blandt andet bør regeringen fremlægge et forslag til klimalov, hvor klimahensyn i hele samfundet indtænkes og sættes i system, ligesom der bør vedtages initiativer, som bringer udledningerne af drivhusgasseer fra transporten og landbruget under kontrol, og som sikrer opfyldelse af regeringens mål om 40 procent reduktion af Danmarks samlede udslip i Derudover bør Danmark sætte ind på igen at gøre EU til en ledende kraft i den internationale klimaindsats og tage initiativ til øget internationalt klimasamarbejde i form af klubber af lande, der på forskellige områder er villige til at gå videre end andre, for eksempel lande der vil realisere potentialet i omfattende energibesparelser. Side 16

17 Andrew S. Wright / WWF-Canada Kapitel 2: Hvordan har vejret opført sig? Af Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

18 2012 bød ligesom de forrige år på en række vejr- og klimabegivenheder i form af varmerekorder, kulde, meget nedbør og lange tørkeperioder med skovbrande. Hændelser som i flere tilfælde har kostet menneskeliv og haft store økonomiske omkostninger. I dette kapitel gennemgås nogle af de vigtigste vejrhændelser rundt om i verden, og det diskuteres, hvorvidt disse kan relateres til mere langsigtede menneskeskabte klimaændringer. Den globale middeltemperatur Globalt set var 2012 det cirka tiende varmeste år siden systematiske målinger begyndte sidst i 1800-tallet. Cirka antyder her, at der findes forskellige observationsdata og matematiske metoder til at beregne den globale middeltemperatur. År 2012 var cirka 0,2-0,3 grader koldere end de hidtil varmeste år, nemlig 1998, 2005, 2007 og 2010, der lå knapt 0,9 grad over temperaturen i en referenceperiode fra 1961 til I figur 2.1 sammenlignes to af de mest kendte globale temperaturkurver, nemlig GISS og HadCru4. Det er så godt som sikkert, at den generelle temperaturstigning siden midten af 1900-tallet skyldes menneskets klimapåvirkninger. Der har været meget diskussion om, hvorfor den generelle temperaturstigning ser ud til at være stoppet i det seneste årti. En række undersøgelser og klimamodelberegninger viser dog, at sådanne fluktuationer sagtens kan ske helt naturligt, altså ovenpå den generelle temperaturstigning. Figur 2.1 Ændringer i den globale temperatur. Ændringer i den globale temperatur i tiendedele grader ifølge to af de mest kendte opgørelser HADCRU4 GISS Man skal lægge ca. 14 grader til værdierne for at få temperaturen i grader celsius. Kilde: Eigil Kaas med udgangspunkt i Morice et al. (2012) og Hansen et al. (2010) ,4-0, ÅR Side 18

19 La Niña Et af de væsentlige bidrag til fluktuationer fra år til år i den globale middeltemperatur hænger sammen med det såkaldte El Niño/La Niña fænomen i den østlige, tropiske del af Stillehavet. I nogle år medfører naturlige vekselvirkninger mellem atmosfæren og oceanet, at der eksponeres relativt varmt (El Niño) eller koldt (La Niña) vand over et stort område ved havoverfladen. Dette fører efterfølgende til høje atmosfæriske temperaturer også globalt samt en række andre følgevirkninger over store dele af kloden. Der er ingen tvivl om, at 2012 var relativt kølig, fordi den første del af året var præget af en relativt svag La Niña situation et helt naturligt klimafænomen. Arktisk havis Set i et globalt klimaperspektiv var den rekordlave udbredelse af havis i det arktiske område i sommeren 2012 den største og mest betydningsfulde enkeltbegivenhed, hvilket kapitel 3 ser nærmere på. Set fra en klimafysisk vinkel er rekorden og de tilsvarende rekorder i de foregående år alvorlige. Den meget lille mængde sommerhavis medfører, at vores planet modtager mere energi fra solen, fordi mindre lys reflekteres af isen og af sneen på isen. Dermed stiger temperaturen mere, end den ellers ville have gjort, og der smelter derfor mere is. Altså en forstærkende feedback. Der ser nu ud til, at der kun går nogle få år før al havis i Arktis smelter væk hver sommer måske lige bortset fra området lige nord for Grønland og Ellesmere Island. Klimaet i Arktis udviser meget store naturlige variationer typisk hen over flere årtier. Disse har hverken noget med tiltagende drivhuseffekt eller solens påvirkning at gøre. De sker i høj grad i forbindelse med variationer i havstrømmene i Atlanterhavet. At det voldsomme fald i havisen sker netop nu, kan derfor være en kombination af sådanne naturlige variationer og menneskets klimapåvirkning. Selv om man kun har få informationer om ismængden før satellitæraen, er ændringerne dog nu så omfattende, at de ligger uden for det, man har set de sidste hundrede år. klimaændringerne kan ske før end hidtil beregnet Det måske mest foruroligende problem med den hastigt aftagende mængde havis er, at processen kommer langt tidligere og generelt går hurtigere end forudsagt af de globale klimamodeller, der anvendes til at lave klimafremskrivninger i for eksempel FN s klimapanel (IPCC). Det betyder, at en relativt vigtig forstærkende feedback tilsyneladende ikke er kraftigt nok i disse modeller, og det betyder igen, at klimaændringerne kan ske før end hidtil beregnet. antarktisk havis Måske lidt upåagtet har havisen omkring Antarktis sat den modsatte rekord: I slutningen af september, det vil sige i slutningen af den antarktiske vinter, var havisarealet rekordstort. Man kunne derfor fristes til at mene, at det vi ser blot er et skift, så den sydlige halvkugle afkøles, mens den nordlige opvarmes. Men så enkel er sagen ikke, for de antarktiske hav- og lufttemperaturer stiger generelt om end meget mindre end i Arktis. Det er altså ikke temperaturfald, der giver øget havisudbredelse, som man ellers umiddelbart kunne tro. Meget tyder derimod på, at ændringen hænger sammen med tiltagende vinde fra vest mod øst. De stærke vinde giver dels øget afkøling af overfladelaget i havet om efteråret, men de medfører også, at atmosfæren trækker ekstra meget i isen og havet imod østlige retninger, altså med uret set fra punkt over Antarktis. Jordens rotation medfører, at isen (og havet) ikke blot bevæger sig ekstra hurtigt mod øst, men at den også får en betydelig hastighedskomponent mod nord, altså væk fra Antarktis. Dermed kan det areal, der er isdækket, forøges som følge af forøgede vinde. Side 19

20 Set fra et globalt energiperspektiv har den forøgede vinterhavis i Antarktis ikke så stor effekt som tabet af sommeris i Arktis. Dette skyldes, at havisen omkring Antarktis normalt smelter næsten helt væk om sommeren, hvor solen skinner. Den strålingseffekt, man ser i Arktis, er derfor ikke lige så vigtig i Antarktis, hvor der jo er mere eller mindre mørkt på de årstider, hvor der rent faktisk er havis. Figur 2.2 Klimabegivenheder 2012 Kilde: Eigil Kaas Nogle klimabegivenheder i Ved slutningen af året og i starten af 2013 begyndte en voldsom hedebølge i Australien. ALASKA: Rekort kold januar CANADA: Hidtil værmeste sommer. GRØNLAND: Ekstrem varme i juli. ARKTISK HAVIS: Hidtil mindste udbredelse ved sommerminimum. UK: Næstvådeste år RUSLAND: Næstvarmeste sommer, der er målt. EURASIEN: Meget kold januar,februar med mere end 650 dødsofre i Mongoliet og det nordøstlige Kina USA: Tørt forår og efterfølgende ekstrem tørke i hele vækstsæsonen. ORKANEN SANDY: Kostede mere end 130 livet og voldte store skader. EUROPA: Tørt forår med efterfølgende tørke mange steder. SYDVESTKINA: Tørke i vinter og forår. EL NINO/SYDLIG OSCILLATION: Først kølig fase, efterfulgt af normale temperaturforhold resten af året. ØVRE AMAZONAS: Usædvanlig kraftig regn ANTARKTISK HAVIS: Rekordstor udbredelse i september SAHEL: Ekstrem våd monsun bl.a. med oversvømmelser og ødelagt landbrugsland Tørke og hedebølger Nordamerika blev i 2012 ramt af den alvorligste tørke siden 1956 efter en snefattig vinter. Ved udgangen af vækstsæsonen var der moderat til ekstrem tørke i næsten totredjedele af staterne i USA med økonomiske omkostninger på mange milliarder dollars. Også andre områder i verden havde slem sommertørke: Dele af det vestlige Rusland og det vestlige Sibirien og Sydøsteuropa inklusiv dele af Middelhavsregionen. Ligeledes var der meget alvorlig tørke i det nordlige Brasilien samt i den australske vinter (maj-september). Rusland havde som helhed den næstvarmeste sommer, der er målt, efter rekordåret Side 20

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere