Fra ufaglært til faglært

Transkript

1 Fra ufaglært til faglært - de ufaglærtes (30-65årige) forudsætninger for et uddannelsesløft VEU konference i en reformtid Odense, Peter Plougmann Director, Deloitte Consulting

2 Udfordringen Potentiel mangel på faglærte indenfor mange delarbejdsmarkeder er en reel risiko om få år. Tilgangen af unge er for lille og faldende Tilgangen af voksne, via de mange eksisterende spor,er fortsat ikke tilstrækkelig Overudbud af ufaglærte, tillærte og faglærte med forældede kompetence 2014 Deloitte

3 Initiativeovervejelser Ufaglærte skal kunne overtage faglærtes opgaver. Behov for VEU-indsats for øget funktionel fleksibilitet og substitution. Faglærte skal have muligheder for videreuddannelse på erhvervsakademi niveau. VEU-institutioner skal forbedre deres konkurrencesituation i forhold til beskæftigede. Nye kommunikations- og motivationsformer overfor virksomhederne Deloitte

4 Motivation for virksomhederne Elementer til en business case Plus Flere faglærte giver øget fleksibilitet Refusion Minus Højere løn til faglærte end til ufaglærte Løn til beskæftigede under uddannelse AUB Overblik over kompetencepool /-gab Vikarproblematik

5 Motivation for beskæftigede Elementer til en business case Plus Større beskæftigelsessikkerhed (via jobskift) Højere lønindplacering Minus Evnt. selvbetaling Tilbage på skolebænken Faglig stolthed Bedre arbejdsliv

6 Barrierer for voksen og efteruddannelse Økonomi uklar Manglende motivation Medarbejderne mangler kompetencer til læring Bemanding og praktiske forhold Manglende kendskab til mulighed for efteruddannelse Manglende strategisk kobling mellem vækst og VEU Differentieret målgruppe med forskellige uddannelsesbehov 2014 Deloitte

7 De ufaglærte og deres bagage Gruppen af ufaglærte er ikke en homogen gruppe, Forskelle i gruppen af ufaglærte gør det relevant at foretage en segmentering på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft. 7

8 Hovedresultater af analyse Gruppen af ufaglærte er ikke en homogen gruppe Mange ufaglærte har klaret sig godt trods krisen Ikke alle ufaglærte står lige godt ift. et uddannelsesløft Rigtig mange ufaglærte har dog gode forudsætninger for at afkorte et uddannelsesløft til faglært niveau. De ufaglærtes forudsætninger varierer ud fra geografi og brancher Ledige (i Profil 2) er i stort omfang reelt kun underbeskæftigede 8

9 9 De ufaglærte der indgår i analysen: Figur A: De ufaglærtes køn Analysen arbejder med ufaglærte, som: - Pr er mellem år -Har grundskole eller en gymnasial uddannelse som -højeste uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. - Ved udgangen af november 2012 er i beskæftigelse eller ledige (indgår i arbejdsstyrken). Se uddybning i Baggrundsrapporten 42,9% Mænd 57,1% Figur B: De ufaglærtes alder Kvinder N= Procent ufaglærte opfylder de relevante kriterier for analysen årige årige årige årige årige årige årige Aldersgruppe Sammenlignet med den øvrige befolkning er der blandt de ufaglærte en overvægt af mænd, personer over 46 år. N= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre

10 10 De ufaglærte mange har klaret sig godt! 54 pct. har arbejdet i samme branche fra Figur 1.1 Antal år de ufaglærte har arbejdet i samme branche fra Næsten 70 pct. har ikke været ledig fra Figur 1.2 De ufaglærtes gennemsnitlige bruttoledighed fra pct. af de ufaglærte har deltaget i en eller flere AMU-aktiviteter fra Figur 1.3 De ufaglærtes AMU-aktivitet fra Procent ,1 Procent ,7 Procent , ,3 5,8 10,0 15,2 13,6 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år n= Antal år ,3 1,6 >80 pct. Over 60 pct. under 80 pct. 3,5 Over 40 pct. under 60 pct. 6,6 Over 20 pct. under 40 pct. 19,3 Under 20 pct. Ikke ledig Genmsnt. ledighed n= ,6 0 dage under 2 dage 12,0 over 2 dage under 5 dage 10,6 over 5 dage under 9 dage 9,1 9,2 over 9 dage under 18 dage over 18 dage Antal dage på AMU n= pct. har i et eller flere år arbejdet over ufaglært niveau fra Figur 1.4 I hvilken grad de ufaglærte har arbejdet over ufaglært niveau fra Procent 35,9 25 pct. har en studentereksamen Figur 1.5 De ufaglærtes højest fuldførte uddannelse 25% ,0 10,0 12,5 5,8 14,8 Grad af arbejde over niveau 75% Grundskolen Studentereksamen n= Har ikke arbejdet over niveau Lidt over niveau Noget over niveau En del over niveau Overvejende over niveau Udelukkende over niveau n= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre

11 Uoplyst Offentlig admin. Socialområdet Sundhedsvæsen Vidensservice mv. Hotel og rest. Transport Bygge og anlæg Handel Service mv. Metalindustri Anden fremstilling Fødevarefremstilling Landbrug mv. De ufaglærte fordelt på brancher Ufaglærte i industri er et mindretal af de ufaglærte Service (privat og offentlig) er klart dominerende Omkring 10 pct. har overvejende ansættelse inden for vidensservice mv. Antal ufaglærte Figur 2.3 De ufaglærte inddelt efter den branche de overvejende har været ansat i fra Primære branche 11 n= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre

12 De regionale brancher og uddannelser Der er betydelige regionale forskelle på de brancher, som de ufaglærte primært har været ansat i ( ). Hovedstadsområdet en stor andel af ufaglærte inden for vidensservice mv. og hotel- og restaurationsbranchen. Syddanmark og Midt- og Nordjylland har mange ufaglærte inden for de forskellige fremstillingsindustrier De ufaglærte inddelt efter den branche de overvejende har været ansat i fra , særskilt for regioner. Alle ufaglærte Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Forsyning mv. Handel Bygge og anlæg Primære branche Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Transport I Region Sjælland er bygge- og anlægsbranchen dominerende Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. Uoplyst 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 12

13 Hvordan vurderer vi bagagen? Hvad vi har gjort Den enkelte ufaglærtes udfald på hver af de seks parametre samles og indplacerer den ufaglærte i tre profiler, som udtrykker deres forudsætninger for et uddannelsesløft De ufaglærte bliver målt på seks parametre, som indfanger deres bagage i form af beskæftigelses og uddannelseshistorik fra : 1) Grad af ledighed 2) Antal år i samme branche 3) Arbejdet over ufaglært niveau 4) Deltaget i opkvalificering (AMU) 5) Studentereksamen eller ej 6) EUD-grundforløb eller ej Profil 1 meget gode forudsætninger for et uddannelsesløft: Ufaglærte, som har en stor bagage og derfor meget gode forudsætninger for merit og kan afkorte meget af deres vej til faglært niveau. Profil 2 gode forudsætninger for et uddannelsesløft: Ufaglærte, som har en del relevant bagage. De har stadig gode forudsætninger for et uddannelsesløft, og kan afkorte noget af deres vej til faglært niveau. Profil 3 uden/mindre forudsætninger for et uddannelsesløft: Ufaglærte, som har ingen eller kun en mindre brugbar bagage. Det vil derfor kræve en stor indsats at løfte Profil 3 til faglært niveau. 13

14 De ufaglærte fordelt i tre profiler De fleste ufaglærte har en del relevant bagage, som kan give merit, men få scorer højt på alle seks parametre Profil Procent Profil 1- Meget gode forudsætninger 3,0 Profil 2- Gode forudsætninger Relativ megen AMU Job i samme branche 83,1 Profil 3- Mindre/uden 13,9 forudsætninger Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre n=

15 Profilerne fordelt på kommuner Figur 2.2 Den kommunale andel af ufaglærte inden for de tre profiler. Ufaglærte med de relativt bedste forudsætninger er centreret på de midtjyske kommuner Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre Note: Landets 98 kommuner er inden for hvert af de tre profiler inddelt i fem lige store grupper. Fx dækker Meget lav over de 20 kommuner, som har den laveste andel ufaglærte inden for hvert profil. 15

16 Alle ufaglærte Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Service mv. Handel Bygge og anlæg Transport Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. Uoplyst Der er store forskelle på fordelingen af de tre profiler inden for de primære brancher Videnservice, sundhedsvæsen og offentlig administration har en særlig høj andel af ufaglærte med gode forudsætninger Figur 2.5 De ufaglærte inddelt i tre profiler på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft til faglært niveau, særskilt for deres primære branche 100% 3,0 1,1 2,7 2,9 2,8 2,2 3,7 0,7 4,8 2,4 3,5 2,2 2,5 4,1 0,0 10,1 80% 60% 40% 83,1 87,8 87,8 88,2 87,2 78,1 83,4 80,5 86,0 74,9 90,2 90,6 80,3 86,0 89,9 Profil 1 Profil 2 20% Profil 3 0% 13,9 11,1 9,5 8,9 10,0 19,7 12,9 18,8 9,2 22,7 6,2 7,2 17,2 10,0 Primære brancher n= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 16

17 Alle Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Forsyning mv. Handel Bygge og anlæg Transport 17 Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. AMU aktiviteten for ufaglærte i Profil 2 Over halvdelen af alle ufaglærte i målgruppen har i perioden været på voksen - og efteruddannelse (VEU). AMU er den alt dominerende aktivitet Blandt de ufaglærte (i Profil 2), som har været på AMU-kurser, er der meget stor spredning i omfanget heraf. Procent Figur 3.1 Andelen, som har deltaget i en eller flere AMU-aktiviteter, særskilt for den branche de overvejende har været ansat i fra ,8 55,8 66,7 58,5 67,7 50,8 40,5 59,2 62,5 36,5 34,1 51,2 32,3 Ansatte inden for industri og transport er flittigste brugere af AMU (60 pct +) ,6 Branche Kun 18 pct. af de ansatte inden for videnservice mv. deltaget i en AMU-aktivitet. De ufaglærte i videnservice deltager i stedet i videregående efteruddannelsesaktiviteter. Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre n=

18 Alle Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Service mv. Handel Bygge og anlæg Transport Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. AMU-omfanget for ufaglærte i Profil 2 Der er store forskelle i hvilket omfang de ufaglærte har været på AMU-kurser inden for hver branche i den femårige periode ( ). Figur 3.2 Omfanget og relevans af de ufaglærtes AMU-aktivitet, særskilt for den branche de overvejende har været ansat i fra Dage på AMUkurser 18,0 16,0 14,0 Ufaglærte fra industrien har været flest dage på AMU, 12,0 10,0 6,9 7,9 9,3 6,9 2,4 Ufaglærte fra transport og bygge- og anlæg har haft de mest relevante kurser De ansatte inden for rengøring og anden operationel service har været på længere AMUforløb. 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 11,7 4,9 0,7 3,7 6,5 2,4 1,7 3,4 3,7 4,1 4,4 2,3 2,6 5,6 2,7 1,7 1,7 0,8 6,1 6,4 5,4 4,9 2,3 3,1 2,2 1,6 4,1 5,6 2,2 1,2 3,5 3,1 6,5 2,3 1,2 Branche Brancherelevant Fælles Ikke-brancherelevant n= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 18

19 19 Ledighed i Profil 2 Knap 24 pct. af de ufaglærte i Profil 2 har været ledighedsberørte fra Figur 4.1 De ufaglærtes ledighedstendens fra , særskilt for profil 2 37 pct. eller knap af de ledighedsberørte er kun ledige i ganske kort tid og er reelt underbeskæftigede. Procent 100% 90% 80% 8,6 14,9 Ledighedsdefinitioner: Underbeskæftigede er ufaglærte, som hver gang de bliver ledige hurtigt finder tilbage i beskæftigelse. 70% 60% 50% Underbeskæftiget Ledighedsberørt Ikke været ledig En ufaglært underbeskæftiget har i ledighedsperioden på årsbasis sammenlagt årlig ledighedsgrad på under 20 pct. Har den ufaglærte en eller flere gange haft længere ledighed er vedkommende kategoriseret 40% 30% 20% 10% 0% 76,5 Profil 2 Ledighedstendens n= som ledighedsberørt. Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre

20 Opmærksomhedspunkter Konsekvenser for et alment kompetenceløft som uddannelsesstrategi Hvad er mulighederne for at udnytte ressourcerne bedst for flest Hvordan skal der prioriteres de forskellige grupper imellem Er der områder hvor ufaglærte og faglærte har fælles delarbejdsmarkeder Er der områder som ikke er ordentlig uddannelsesdækket eller som ikke behøver at blive dækket af uddannelse 20