Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundvandsressourcen. Nettonedbør"

Transkript

1 Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen af Danmarks fremtidige vandindvindingsmuligheder. Et redskab til at vurdere disse forhold kan være en beregningsmodel, som er i stand til at simulere det hydrologiske kredsløb. På GEUS er der de senere år blevet arbejdet på at opstille en model for hele landet, den såkaldte Nationale Vandressourcemodel (DK-modellen). Det overordnede formål med DK-modellen har været at udvikle og etablere en landsdækkende vandressource model som kan anvendes til at vurdere Danmarks samlede drikkevandsressource herunder ressourcens tidslige variation og regionale fordeling. Arbejdet med modelopstillingen er stadig i gang, hvorfor det endnu ikke er muligt at komme med et estimat for Danmarks samlede vandressource og dens fordeling. På grundlag af DK-modellen er det imidlertid muligt at vise tal for nettonedbøren bestemt forskellige steder i landet. Nettonedbøren kan ikke bruges til direkte at bestemme størrelsen af grundvandsdannelsen, idet grundvandsdannelsen udover størrelsen af nettonedbøren også vil afhænge af et områdes hydrogeologiske forhold. Variationen i nettonedbøren kan dog give et billede af variationen i grundvandsdannelsen. En anden mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nettonedbøren hen over året gør at grundvandsstanden ligeledes varierer naturligt hen over året med maksimum omkring april måned og minimum omkring oktober. På få år kan grundvandsstanden dog ændre sig betydeligt i forhold til den normale årsvariation, enten som følge af ændringer i nedbørsmængden eller i grundvandsoppumpningen eller en kombination af ændringer i begge forhold. Nettonedbør Nettonedbøren er den del af nedbøren som ikke fordamper enten direkte fra overfladen eller via planternes transpiration. En del af nettonedbøren strømmer af til vandløbene enten i form af overfladisk afstrømning eller som drænvandsafstrømning (især af betydning i lerjorde), mens resten siver ned i jorden og danner grundvand. I DK-modellen bestemmes nettonedbøren ved at opstille en simpel vandbalance for rodzonen, hvor nedbøren ud fra vandindholdet i rodzonen fordeles mellem nettonedbør og aktuel fordampning. Den styrende parameter i beregningen udgøres af markkapaciteten som afhænger af vegetationstype samt jordart. Som inddata anvendes døgnværdier for nedbør og potentiel fordampning fra det landsdækkende 4x4 km klimagrid. Klimagriddata kommer for perioden fra Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter Foulum, mens data fra 1997 og frem kommer fra Danmarks Meteorologiske Institut. Afhængig af arealanvendelse, jordart og terrænkote opnås forskellige nettonedbørsserier. Der skelnes således mellem skov, vådbundsområde, højt- og lavtliggende åbent land med enten sand- eller lerjord. I Jylland hvor der i forbindelse med landbrugsjorde er et stort vandingsbehov medregnes markvanding som et ekstra tilskud til nedbøren. På figur 6.1 ses den gennemsnitlige årlige nedbør, nettonedbør og aktuel fordampning for perioden bestemt 4 forskellige steder i landet sammenholdt med værdierne for Kombinationen af sandede jorde og en større nedbørsmængde i det vestlige Jylland i forhold til Øerne resulterer i en stor nettonedbør for de to områder i Jylland. På Øerne giver de lerede jorde en forholdsmæssig stor fordampning og sammenholdt med en mindre nedbørsmængde 81

2 resulterer dette i en mindre mængde nettonedbør. Disse forhold bevirker sammen med den ofte betydelige mængde drænvandsafstrømning for lerjorde, at grundvandsdannelsen er væsentlig større i Vestjylland end i den østlige del af landet. Sammenlignet med årene ses 1999 at have været et nedbørsrigt år, hvilket også har resulteret i en nettonedbørsmængde over gennemsnittet. På figur 6.2 ses variationen i nettonedbøren hen over året for 1999 sammenlignet med den gennemsnitlige værdi for årene Midtjylland - Karup 12 Nordsjælland - Villingerød mm/år 6 4 mm/år Nedbør Aktuel fordampning Nettonedbør Nedbør Aktuel fordampning Nettonedbør 12 Sønderjylland - Bjerndrup 12 Sydøstfyn - Vejstrup mm/år 6 4 mm/år Nedbør Aktuel fordampning Nettonedbør Nedbør Aktuel fordampning Nettonedbør Figur 6.1 Den gennemsnitlige årlige nedbør, aktuel fordampning og nettonedbør for perioden bestemt vha. den Nationale Vandressource model for 4 forskellige steder i landet sammenholdt med værdier for

3 12 Midtjylland - Karup 12 Nordsjælland - Villingerød Nettonedbør (mm/md.) Nettonedbør (mm/md.) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 12 Sønderjylland - Bjerndrup 12 Sydøstfyn - Vejstrup Nettonedbør (mm/md.) Nettonedbør (mm/md.) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 6.2 Årsvariation i nettonedbør for 1999 sammenholdt med den gennemsnitlige værdi for Langt hovedparten af nettonedbørsmængden genereres i vinterhalvåret, hvor nedbørsmængden er forholdsvis stor og den aktuelle fordampning lille. Generelt for de 4 områder gælder, at der i 1999 i forhold til årene er dannet en stor mængde nettonedbør i årets første måneder, mens mængden af nettonedbør i årets sidste måneder udviser store udsving i forhold til de gennemsnitlige værdier. Grundvandspotentiale I dette års amtslige rapportering præsenteres en lang række tidsserier over variationerne i grundvandsstandens niveau i overvågningsområderne i perioden Enkelte amter behandler desuden tidsserier over grundvandsstanden som går længere tilbage i tiden, f.eks. præsenterer Sønderjylland og Viborg amter pejleserier som er påbegyndt i starten af 198 erne. Pejleserierne afspejler generelt fire situationer: (1) terrænnære grundvandsmagasiner med hurtig og markant respons på nedbørs- og klimaforhold, (2) dybere magasiner med afdæmpet, forsinket og/eller begrænset respons på år til år variationer i nedbørsforhold, (3) vandindvindingsstrategien for en nærliggende boring eller kildeplads, og (4) korttids- og sæsonbetingede oppumpninger, f.eks. markvandinger. Figur 6.3 og figur 6.4 viser variationen i grundvandstanden over en længere årrække for 4 udvalgte repræsentative pejlestationer fra GEUS s nationale pejlestationsnet og er eksempler på situation (1). Også i Viborg Amt (2) og Ribe Amt (2) ses gode eksempler på situation (1). Bl.a. i Nordsjælland haves eksempler på situation (2) (Frederiksborg Amt, 2; GEUS, 1996). Københavns Amt (2) og Vestsjællands Amt (2) præsenterer nogle illustrative eksempler på situation (3). I Fyns Amt (2) og Sønderjylland (2) ses eksempler på situation (4). 83

4 47,5 Midtjylland - Karup 47, Vandstand (kote) 46,5 46, 45,5 45, 44, , Sønderjylland - Bjerndrup 18,5 Vandstand (kote) 18, 17,5 17, Figur 6.3 Grundvandstand for for to jyske pejlestationer fra det GEUS s nationale pejlestationsnet (Karup i Midtjylland og Bjerndrup i Sønderjylland). I overvågningsperioden har der været målt store variationer i grundvandstanden. I 1994 og 1995 var grundvandstanden høj, på niveau med den højeste grundvandstand registreret i den forudgående 2-årige periode. De meget nedbørsfattige vintre 1995/96 og 1996/97 betød at grundvandstanden faldt til et niveau svarende til det laveste målte i den forudgående 2-årige periode. Både 1998 og 1999 var for landet som helhed nedbørsrige år, f.eks. var nedbøren på Fyn i begge disse år omkring 95 mm pr. år mod en normalnedbør på 76 mm (Fyns Amt, 2). De våde år 1998 og 1999 har betydet at grundvandsstanden mange steder er tilbage på samme høje niveau som i og i begyndelsen af 198 erne. Nedbørsrige år, med deraf følgende mindre behov for markvanding, har en særlig gunstig effekt på grundvandsressourcens størrelse i det syd- og vestjyske område, hvor oppumpning til markvanding visse steder udgør mere end halvdelen af den samlede grundvandsindvinding (se næste afsnit). 84

5 7, Nordsjælland - Villingerød 6,5 Vandstand (kote) 6, 5,5 5, Sydøstfyn - Vejstrup 28 Vandstand (kote) Figur 6.4 Grundvandstand for to pejlestationer på øerne fra GEUS s pejlestationsnet (Vejstrup på Sydfyn og Villingerød i Nordsjælland). Generelle nationale tendenser i vandindvindingens påvirkning af grundvandsstanden kan ikke drages ud fra de relativt få pejleboringer der indgår i overvågningsprogrammet. Ændringer i grundvandsstanden i den enkelte pejleboring er helt afhængig af oppumpningsstrategien for nærliggende pumpeboringer. Men informationer om ændringer i grundvandsstanden omkring kildepladser er meget værdifuld i den regionale og lokale forvaltning af grundvands- og overfladevandsressourcer. Nedbørsregistreringen er begyndt for mange år siden. I figur 6.5 ses en opgørelse over vinternedbøren i København de sidste godt 1 år for at illustrere variationer i grundvandsdannelsen. Mens nedbøren er præget af klimaet er grundvandsspejlet også præget af vandindvindingen. I figur 6.5 er vist vandspejlskurver for to boringer hvor konsekvensen af lav nedbør og deraf følgende stor indvinding til vanding i 197'erne er tydeligt. En tilsvarende udvikling ses i slutningen af 198'erne og første del af 199'erne. 85

6 Vinternedbør (mm) Vinternedbør år for år Vinternedbør København og Grundvandsstand Sydsjælland og Sønderjylland Vinternedbør 3-års glidende middel Grundvandsstand (kote) Grundvandsstand i Sønderjylland 3-års glidende middel Grundvandsstand på Sydsjælland 3-års glidende middel Figur 6.5 Grundvandsstanden er nu igen normal efter rigelig nedbør i vintrene Baggrundskurven viser nedbøren i København i en årrække, mens de optrukne kurver viser udviklingen i grundvandsstanden to steder i landet. I mange grundvandsovervågningsområder pejles grundvandsstanden 2-4 gange om året, hvilket ofte er tilstrækkeligt til vurdering af de overordnede udviklingstendenser. Men til en nøjere forståelse og vurdering af samspillet i enkelte områder mellem klima, geologi og grundvandsdannelse er hyppigere pejlinger nødvendige, ofte vil der være behov for mindst 12 årlige pejlinger. Brugen af automatisk registrering af grundvandsstanden med dataloggere, med f.eks. én måling i døgnet, vinder dog stadig større udbredelse, også i grundvandsovervågningsområderne. Udover at tjene som en metode til overvågning af den kvantitative udvikling i grundvandsressourcens størrelse, udgør tidsserier over variationer i grundvandsstanden i forskellige grundvandsmagasiner et meget vigtigt datainput til grundvandsmodeller. Der vil i de kommende år blive opstillet mange grundvandsmodeller i forbindelse med arbejdet med den zoneopdelte beskyttelse af de danske grundvandsressourcer (Miljøstyrelsen, 2). Tidsserier over variationer i grundvandsstanden kan også være et nyttigt redskab i analysen af ændringer i geokemiske forhold, især nitrat- og redoxforhold, i lokale områder (Århus Amt, 2; Nordjylland Amt, 2). Vandindvinding Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 99% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. To steder (Haraldsted Sø nord for Ringsted og Christiansø) anvendes også en beskeden mængde overfladevand i vandforsyningen. Drikkevandsforsyningen i Danmark er bygget op omkring en decentral struktur med almene vandforsyninger, heraf er 175 offentlige fællesanlæg (Vandforsyningsstatistik, 1998). Derudover findes en række lokale vandforsyninger til bl.a. institutioner, industri, markvanding, sportspladser, gartneri og dambrug samt såkaldte enkelt-vandforsyninger som hver forsyner 1-9 til husstande. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner opgør i årets overvågningsrapporter de indvundne grundvandsmængder i 1999 i følgende kategorier: 86

7 1. offentlige almene vandværker, 2. private almene vandværker, 3. små ikke almene anlæg (1-9 hustande), 4. institutioner med egen indvinding, 5. erhverv/industri med egen indvinding, 6. oppumpning af vand til markvanding og gartneri, 7. oppumpning af vand til dambrug, 8. oppumpning ved grundvandssænkninger, 9. oppumpning fra afværgeboringer, 1. eventuel anden indvinding. De indvundne vandmængder fra kategorierne 3., 8., 9. og 1 er ofte skønnede. Flere amter gør desuden opmærksom på, at der også kan ligge skøn til grund for den samlede markvandingsmængde, da der ofte mangler indberetninger om aktuel markvanding fra en mindre del af de givne tilladelser. Desuden skal det bemærkes at kategorierne ikke er helt entydige, f.eks. forsynes mange industrier fra almene vandværker. Indvinding af overfladevand er også indberettet opdelt på ovenstående kategorier, men er her præsenteret som en samlet indvinding af overfladevand for hvert amt. Indvinding af overfladevand er dog ikke oplyst af alle amter, hvorfor opgørelsen kun er et udtryk for størrelsesordenen af anvendelsen af overflade vand på landsplan. Overfladevand anvendes hovedsageligt til vanding og kun en forsvindende del anvendes til drikkevand. Den almene vandforsyning og oppumpning af grundvand til markvanding og gartneri tegner sig for 8% af grundvandsindvindingen i Danmark (figur 6.6). I bilag 6.1 er vandindvindingen opgjort på de 1 grundvandskategorier samt overfladevand for hvert amt. Anden indvinding Afværgeboringer Grundvandssænkninger Dambrug Overfladevand Markvanding og gartneri Offentlige almene vandværker Erhverv og Industri m.v. Institutioner Små anlæg 1-9 husstande Private almene vandværker Figur 6.6 Indvundne vandmængder i Danmark i 1999 fordelt på 11 forbrugskategorier På grundlag af amtsrapporter og indberettede data er der foretaget en opgørelse for hele landet på fire hovedkategorier (tabel 6.1 og figur 6.7): 1. Almene vandværker: offentlige og private enkeltanlæg. 2. Erhvervsvanding: markvanding, gartneri og dambrug. 3. Industri mv.: erhverv, industri, institutioner, afværgepumpninger, grundvandssænkninger, enkeltindvindinger til husholdninger og anden grundvandsindvinding. 4. Overfladevand. 87

8 Grundvandsindvinding Vandværker Erhvervsvanding Industri mv. Overfladevand mio. m 3 / år Kbh. og Fr:berg K. København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland 2,481 39,938 42,3 4,3 31,555 18,768 4,7 37,379 18,74 21,625 25,72 27,682 49,64 22,45 39,253,,21,9,544 i.o.,74,1 3,487 2,381 4,159 2,146 53,538 4,163 7,68 21,944 7,722 1) 6,973 2,381 2,632,151 2,378,435 1,892 1,98 2,131 15,91 11,437 5,725 5,912 1,976 i.o. i.o. 1,3,24 5,444 1,896,5 2,543 1,725,229 i.o. 3,3 1,297,353,2 I alt på landsplan 42, ,911 87,635 18,37 1) Heraf 6,7 mio. m 3 pr. år fra oppumpning i forbindelse med større anlægsaktiviteter. Tabel 6.1 Grundvandsindvinding i 1999 fordelt på 4 hovedkategorier baseret på amternes grundvandsrapporter for 1999 samt indberettede data til GEUS. Den samlede grundvandsindvinding i Danmark var i 1999 på 683 mio. m 3. (i.o.= ingen oplysninger) Vandindvinding i Danmark, hovedgrupper mio. m 3 /år Almene vandværker Erhvervsvanding og dambrug Virksomheder med egen indvinding Overfladevand til alle formål Figur 6.7 Vandindvinding i Danmark (mill. m 3 /år) fordelt på indvindingskategorier baseret på indberetninger til GEUS og oplysninger fra amternes overvågningsrapporter for perioden Der er ingen opgørelse af indvinding af overfladevand før

9 Det er ikke alle amter som indberetter indvindingsdata for samtlige kategorier til GEUS på elektronisk form. Tallene i tabel 6.1 og bilag 6.1 er derfor baseret på såvel amternes rapporter som de elektronisk indberettede indvindingsdata. I figur 6.7 er vist vandindvindingen opgjort på fire hovedkategorier for perioden Den totale grundvandsindvinding i 1999 var på 683 mill. m 3, og indvindingen af overfladevand var på over 18 mill. m 3. Faldet i de almene vandværkers vandindvinding er fortsat i Denne indvinding er faldet med 34% fra 1989 til Den våde sommer i 1999 har betydet at vandindvindingen til markvanding og gartneri er faldet igen i I 1999 har vandforbruget til markvanding og gartneri været 16% lavere end i 1998, hvor forbruget var det laveste i 1 år. Virksomhedsindvindingen er steget med 9% fra 1998 til Afværgepumpninger og større anlægsprojekter udgør en ikke ubetydelig del af denne grundvandsindvinding. F.eks. udgør grundvandssænkninger i forbindelse med metrobyggeriet i København 7,6% af den samlede virksomhedsindvinding på landsplan. Og den samlede oppumpning af grundvand ved grundvandssænkninger og afværgeprojekter udgør 17% af virksomhedsindvindingen. Enkelte amter opgør fordelingen af vandværker efter indvindingstilladelser i årets grundvandsrapporter. Men datagrundlaget er endnu for begrænset til at der kan foretages en national sammenstilling. Der henvises til GEUS (1996 og 1997). Også datagrundlaget med hensyn til grundvandsindvindingen fra forskellige magasintyper og indvindingsdybder er endnu for sparsomt til en landsdækkende sammenstilling og vurdering. Sammenfatning om grundvandsressourcen Den Nationale Vandressourcemodel (DK-modellen) bruges nu til at beregne nettonedbøren og dermed få et billede af grundvandsdannelsen i forskellige dele af landet. Grundvandspejleprogrammet benyttes til at få et billede af variationerne i grundvandsressourcen, naturligt betingede og menneskeintroducerede. Endelig indberettes den årlige vandindvinding til GEUS én gang om året. Disse tre faktorer vil i fremtiden være vigtige værktøjer til vurdering og beskyttelse af grundvandsressourcen. Efter et par meget tørre vintre er grundvandsstanden nu normal. Samtidig har våde forsomre i 1998 og 1999 medført at vandindvindingen til erhvervsvanding har været den laveste i mange år Den samlede vandindvinding på almene vandværker udgjorde i millioner m 3 mod 64 millioner m 3 i 1989, et fald på næsten 35%. Indvindingen til erhvervsvanding var i 1999 på 173 millioner m 3 mod 453 millioner m 3 i 1992, hvor den var højest i nyere tid. Indvindingen til erhvervsvanding forventes at stige igen i år 2. 89

10 9

11

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandspotentiale Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted

Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 4. juli 2014 Tilladelse og vilkår Billund Kommune

Læs mere

Peter Bjerregård Jørgensen Bogholdervej 13 6623 Vorbasse. Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 8. juli 2014

Peter Bjerregård Jørgensen Bogholdervej 13 6623 Vorbasse. Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 8. juli 2014 Peter Bjerregård Jørgensen Bogholdervej 13 6623 Vorbasse Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 8. juli 2014 Tilladelse og vilkår. Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding

Læs mere

Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen

Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Lisbeth Flindt Jørgensen, GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Klima, Energi og Bygningsministeriet ATV Vintermøde 215. Vingstedcentret,1.-11.

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 16.000 m³ grundvand pr. år til markvanding

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

6.1 Boringer i umættet zone

6.1 Boringer i umættet zone Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet

Læs mere

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til vask af sand-, sten- og grusmaterialer

Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til vask af sand-, sten- og grusmaterialer Hans Martin Risgaard Højmark Skovbrynet 1 C 8960 Randers SØ Miljø og Teknik Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1644 jan.hansen@randers.dk www.randers.dk 05-08-2015 / 13.02.01-K08-3-15

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043.

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043. TEKNIK OG MILJØ GLADE GROENSAGER A/S Søndergade 61 5450 Otterup Sendt pr. mail: mk@gladegroensager.dk Dato: 4. december 2013 Sagsnr. 480-2013-12130 Dok.nr. 480-2013-165935 8217 Indvinding af grundvand

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) HYDROLOGI Generelt og i Danmark Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Forskningsinstitution

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding TEKNIK OG MILJØ SØGÅRD ANDELSBRUG AMBA Blåbjergvej 1 7280 Sønder Felding E-mail: sa79@firma.tele.dk Att.: Ole Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding Byggeri,

Læs mere

Vandindvindingstilladelse

Vandindvindingstilladelse Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Boderne Vandværk Bodernevej 28 B 3720 Aakirkeby Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 1. januar 2016 J. nr. 13.02.01G01-0028 Vandindvindingstilladelse

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandspotentiale Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk TEKNIK OG MILJØ Knud Rahbek Paarupvej 38 6933 Kibæk Email: hoejlyst@mail.tele.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf. 9628 806 bjgtg@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 13.02.01-P19-20-14

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Fokuspunkt 2005 Fokuspunkt Overvågningsområdernes grundvandstypologi I vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2004 "Basisanalyse del 1" er opstillet

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk lering Tornby Smålyng Albæk Skerping Thisted Drastrup Råkilde Nykøbing Gislum Grundvandsovervågning Opstillede ler Ingen Konceptuel geologisk Hydrologisk Stoftransport Skive Viborg Klosterhede

Læs mere

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Vandforsyning og grundvandsbeskyttelsesplan Planen er gældende i perioden 2011 til 2021 ophæver og erstatter

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vandforbrugsprognose. Ringsted Kommune. Notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Vandforbrugsprognose. Ringsted Kommune. Notat. 1 Indledning Ringsted Kommune Vandforbrugsprognose Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Nuværende vandforbrug 2 2.1

Læs mere

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden AMK-Øst Maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland AMK-Øst 23. maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet

Læs mere