Juni Skoleparken 1 renoveres for 378 mill. kr. Læs fra side 2. Skal møbler erstattes af almene boliger Læs fra side 10

Transkript

1 Juni ÅRGANG Skoleparken 1 renoveres for 378 mill. kr. Læs fra side 2 Regnvandet i Kildeparken 1 skal direkte i jorden Læs fra side 6 Skal møbler erstattes af almene boliger Læs fra side 10

2 Foto: Kaj Bonne Mortensen. Om 378,5 millioner kr. genopstår Skoleparken 1 Til oktober 2015 skal beboerne i Skoleparken 1 stemme om renovering af de 248 boliger, som er plagede af skimmelsvamp, bygningsskader, fugt, vandskader. Også de tekniske installationer har kendt bedre dage. Lars Ulrik Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen, forventer et ja og en afslutning på renoveringen i En ordentlig mundfuld. 248 boliger i Skoleparken 1 skal renoveres fra kælder til kvist både udvendigt og indvendigt. Pris i runde tal 378,5 millioner kroner. Planerne om renovering har været flere år undervejs, samtidig med at behovet for, at der skulle ske noget, steg. En tilstandsrapport fra 2012 viste blandt andet betydelige fugtskader, vandskader og skimmelsvamp samt skader både i tagene og i selve bygningerne. De tekniske installationer havde også kendt bedre dage. Skoleparken 1 er opført i i gasbeton. Men ville det ikke være billigere at jævne Skoleparken 1 med jorden og bygge nye boliger? Lars Ulrik Hansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Skoleparken 1, er hurtig med svaret: Dyrere at bygge nyt Nej. Muligheden er politisk ikke til stede. Dels koster det rigtig mange penge at rive ejendommene ned og køre brokkerne væk. Dels vil et nybyggeri også være dyrt samtidig med, at det hele skal finansieres igen. Et nybyggeri vil også være dyrere end den omfattende renovering, forklarer Lars Ulrik Hansen om en af de dyreste renoveringer inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Men helt undgå stigninger i huslejen kan beboerne i Skoleparken 1 ikke. Stigningen i forbindelse med renoveringen er anslået til at ligge omkring 150 kroner per kvadratmeter om året. En bolig på 80 kvadratmeter med en månedlig leje på kroner vil stige til kroner. Selv om planerne for renovering af Skoleparken 1 er langt fremme, så har beboerne endnu ikke sagt endeligt ja til den omfattende renovering. Det sker på et beboermøde mandag 19. oktober 2015, hvor alle undersøgelser er omarbejdet til konkrete tiltag, der skal føres ud i livet. Og det er her beboerne stemmer, om renoveringen skal gennemføres. Jeg forventer, at det bliver et ja til renovering. Siger vi ikke ja, så skal vi i gang med at lappe rundt omkring. Og her er der ingen muligheder for at få 2 BOLIGBLADET JUNI 2015

3 økonomisk støtte fra Landsbyggefonden eller boligselskabets dispositionsfond. Et nej vil betyde en voldsom stigning i huslejen, konstaterer Lars Ulrik Hansen. Forløb og lige nu Siden 2012 er beboerne blevet løbende informeret om renoveringen gennem nyhedsbreve, afdelingens blad ParkNyt og på informationsmøder. Det seneste blev holdt mandag 27. april 2015, hvor økonomien omkring renoveringen blev gennemgået. Det samme var tilfældet med ejendommens tilstand, og hvad der skal ske både indvendigt og udvendigt. Der blev også nedsat en række fokusgrupper, hvor beboerne kunne melde sig til, fordi afdelingsbestyrelsen gerne vil inddrage de øvrige beboere. Der blev nedsat fokusgrupper, som skal se på køkken og bad, udearealerne, tilvalg og genhusning, fortæller Lars Ulrik Hansen, der glad kunne konstatere, at rigtig mange af beboerne meldte sig. Fokusgrupperne skal komme med input til hele projektet frem til oktober I første omgang i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag. Derefter holder fokusgrupperne en pause for igen at blive aktive i forbindelse med renoveringen. Flot fremmøde 47 procent eller 117 ud af de 248 berørte boliger i Skoleparken 1 mødte frem. Omsat i antal deltagere var 190 beboere og 13 pårørende. I alt 203, og det er afdelingsbestyrelsens ganske tilfreds med. Det samme er tilfældet med den generelt positive stemning på informationsmødet. Der var mange spørgsmål på informationsmødet lige fra, hvad der ville ske med gulvtæpperne, nyere badeværelser over krav til entreprenørerne om at anvende danske arbejdsvilkår og aflønning videre til stigningen i huslejen. Til at give svar var direktør Jesper Loose Smith fra Arbejdernes Boligselskab, Merete Nielsen fra det rådgivende ingeniørfirma Wissenberg A/S og Torben Juul fra ZESO Architects. Afdelingsbestyrelsens formand, Lars Ulrik Hansen, var aftenens vært. Genhuses i Skoleparken 1 Arbejdet med at bringe Skoleparken 1 op til nutidig standard tager tid. Både planlægning og projekteringsarbejde er omfattende og i løbet af 2016 starter renoveringen i en enkelt blok for at høste erfaringer til resten af renoveringen. Der bliver ikke tale om samtidig BOLIGBLADET JUNI 2015 Lars Ulrik Hansen er formand for afdelingsbestyrelsen. genhusning på en gang af alle 248 boliger, mens arbejdet står på i 2017 og Vi planlægger at tage op til 60 boliger ad gangen og vil forsøge at genhuse alle i boliger i Skoleparken 1. Siden 1. februar 2015 har der været lukket for indflytning i Skoleparken 1, fordi boligerne skal bruges til genhusning. Der er et stykke tid til, at renoveringen starter, så alle ledige boliger lejes ud på en korttidskontrakt, dog fortsætter udlejning af Triumfvej 47, fortæller Lars Ulrik Hansen. Han understreger, at det ikke er muligt at blive i boligen under renovering. Mandag 21. september 2015 holdes der informationsmøde om genhusningen. Skoleparken 1 kender til genhusning Inspektør Jens Bielefeldt og Jørgen Børsen, der bor i Skoleparken 1. fra sager med skimmelrenovering, hvor man har genhuset internt i afdelingen. Beboerne kender også til omfanget af en renoveringssag da et tidligere beboerhotel og en række et-værelses boliger på Triumfvej 47 blev bygget om til toværelses boliger. Vi ser frem til at få renoveret vores boliger i Skoleparken 1, også selv om der går nogle år inden de sidste arbejder er udført og alle boliger igen står klar til beboerne. Jeg tror, at vi når frem til midten af 2019, inden vi kan sætte et kryds i rubrikken renoveringen afsluttet i forbindelse med et års gennemgangen, siger Lars Ulrik Hansen. > 3

4 Der var debat om renoveringen af Skoleparken 1, der til oktober 2015 endeligt skal godkendes af beboerne i de skavankramte boliger. Kort om Skoleparken 1 Skoleparken 1 er opført i og består af rækkehuse, kædehuse og altanganghuse. Et såkaldt haveboligområde. Bebyggelsen blev præmieret af Gladsaxe Kommune i Der var oprindeligt 266 boliger i Skoleparken 1. Et beboerhotel og en række mindre boliger er senere ombygget til familieboliger. Husene er opført med bærende ydermure af gasbeton, der er påført en grov puds. Etageadskillelserne er støbte. Tagene er af træ og dækket med sort asfaltpap med skiferislag. De udvendige træpartier, der er af ru pløjede brædder, såvel alle vinduer er oprindeligt behandlet med mørk solignum. Havemurerne er færdigstøbte betonelementer. Du kan på htt:// se en film om Skoleparken samt om Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Filmen er fra først i 1950 erne. Problemer i Skoleparken 1 Ydervægge har ringe isoleringsevne. Der er utætheder ved tag og fundament. Tagene er nedslidte og utidssvarende isoleret. Altanerne på havesiderne har betonskader og en uheldig konstruktion, så kraftige regnskyl kan forårsage vandskader i boligerne. Vinduerne er mange steder utætte og nedslidte. Især mod syd og vest. I mange boliger har gulvene fugtskader og terrændækkene revner og sætter sig. Ventilationen af boligerne er utilstrækkelig til at sikre et godt indeklima. Rørinstallationerne er de oprindelige og trænger til udskiftning. Mange køkkener er de oprindelige. De er nedslidte og utidssvarende. Mange baderum er ligeledes nedslidte og utidssvarende. Betonkonstruktioner i kældernedgange og støttemure i terræn er meget nedbrudte. Drænene omkring bygningerne er slidt op. Afhjælpning af problemerne i Skoleparken 1 Ydervæggene efterisoleres og pudses. Tagene efterisoleres og der bygges nye sternkanter. Altaner på haveside brydes ned og der oplægges nye altanplader. Vinduer og lette facader udskiftes. Der etableres ny boligventilation. Rørinstallationerne udskiftet i fornødent omfang. El-installationer i boliger udskiftes. Køkkener udskiftes. Baderum renoveres. Betonkonstruktioner i kældernedgange og støttemure i terræn renoveres. Nye dræn og faskiner etableres. Terrændæk i stueplan skiftes. Der kan også blive tale om andre mindre ombygninger i boliger. 4 BOLIGBLADET JUNI 2015

5 Masser af inspiration til hverdagens arbejde Ejendomsfunktionærer fra Arbejdernes Boligselskab rev et par timer ud af kalenderen og tog til inspirationsmøde i Torveparken. Mange påstår, at de får gode ideer, mens de er i styrtebad. Men vi kan ikke altid stå under bruseren og vente på, at de gode ideer dukker op. Et langt og varmt bad skulle også være skadeligt for huden. Men inspiration skal der til, og den var der masser af tirsdag 5. maj 2015 i Torveparken på Åstedvej. Her mødtes ejendomsfunktionærerne fra Arbejdernes Boligselskab i et par timer for at udveksle ideer og få inspiration til brug i det daglige arbejde. Lokalt islæt For at der ikke skulle blive tale om indavl, så havde ejendomsfunktionærerne i Torveparken, der havde taget initiativet, inviteret repræsentanter fra Bolind, Maskincenter Roskilde og Planteskolen Peter Hansens Have, frø- og løgfirmaet Prodana til at deltage i inspirationsdagen. Det lokale islæt var repræsentanter fra Gladsaxe Kommunes affaldskontor, fra Vand og Klima samt fra Klimaklar, der også handler om bæredygtighed. Grillet lokkemad Lokkemad skal der næsten altid til. Midt i materialegården i Torveparken var der grillede pølser samt fornuftige drikkevarer. Bolind fortalte om og viste eksempler på den nye LED-belysning og solceller. Frø- og løgfirmaet Prodana havde udlagt blomsterløg i Torveparken med maskine. Her var det muligt både at høre om pris og samtidig se resultatet. Planteskole Peter Hansens Have fortalte om sjældne træer og buske. Ejendomsfunktionærerne bakkede op om inspirationsmødet i Torveparken. God gang i inspirationen Og for de maskininteresserede fortalte Maskincenter Roskilde om levering og vedligeholdelse af traktorer og maskiner. Maskincentret vedligeholder maskiner i flere afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Der var masser af spørgsmål og lige så mange svar. Kort sagt; der var god gang i inspirationen. BOLIGBLADET JUNI

6 Vandet vender tilbage til rødderne Beboerne i Kildeparken 1 har sagt ja til lokal afledning af regnvand. Projektet koster 8,1 millioner kr. uden at huslejen stiger. Nordvand sender tilslutningsafgiften på 7,9 millioner kr. retur. Forskellen dækkes af tidligere henlæggelser. Arbejdet går snart i gang. Nu vender vandet direkte tilbage til både græsrødder, blomsterløg, træer og buske i Kildeparken 1. Beboerne sagde i maj 2015 ja til at et omfattende projekt om at sende regnvandet direkte i jorden frem for i kloakerne. Prisen for projektet er på 8,1 millioner kroner, men Nordvand som driver kloakerne sender 7,9 millioner kroner retur til Kildeparken 1. Det er tidligere betalte tilslutningsafgifter for regnvand. Forskellen på lidt under kroner dækkes af penge, som Kildeparken 1 har henlagt til forbedringer m.v. Derfor stiger huslejen ikke på grund af projektet, som med teknikersprog kaldes LAR lokal afledning af regnvand. Arbejdet går i gang i juni 2015 og ventes afsluttet i juni-juli Kildeparken 1 har 380 boliger. To konkurrenter Beboerne har sagt ja til projektet. Desværre kom der ikke så mange til afdelingsmødet, men jeg tror, at beboerne har følt sig godt oplyste, blandt andet fordi vi ugen før beboermødet holdt åbent hus, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål, fortæller Kjell Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen i Kildeparken 1. I beboermødet deltog 78 beboere, som repræsenterede 49 lejemål. Der var to konkurrenter, som af- 6 BOLIGBLADET JUNI 2015

7 delingsmødet var oppe mod. Kraftigt regnvejr og fodbold i fjernsynet kombineret med, at hele projektet ikke giver en huslejestigning, fortæller Kjell Hansen, der også har aftalt med entreprenøren Hoffmann A/S, at beboere til enhver tid er velkommen til at komme forbi skurvognene og stille spørgsmål. Dræn og grøfter Nu er det ikke sådan, at regnvandet fra tagene i Kildeparken bare skal løbe oven på jorden, indtil det finder et passende sted at forsvinde. Der bliver gravet dræn og anlagt nedsivningssteder i form af lavninger og grøfte, som kan modtage regnvandet, som der åbenbart ikke bliver mindre af i fremtiden. Andre steder skal der bygges volde, som både skal fungere som afskærmning og til at holde regnvandet tilbage. Omkring de nye anlæg bliver der sået forskellige græsarter, stauder, buske og træer. Vandet bliver ledt væk fra bygningerne. Der bliver både fældet træer og nye bliver plantet. En legeplads, som næsten aldrig bliver brugt, omlægges til en frugthave med æbletræer, blommer m.v. så beboerne kan plukke et æble eller en blomme, når træerne begynder at bære frugt. Åbent hus For at alle kunne få et godt kendskab til projektet så blev der holdt åbent hus onsdag 6. maj 2015 i selskabslokalerne i Kildeparken 1, hvor det var muligt at studere projektet nærmere og for at kunne stille spørgsmål til en af de rådgivere, som har været med til at udarbejde projektet. Lidt over 60 beboere benyttede sig af muligheden for at få mere at vide, da vi holdt åbent hus, fortæller afdelingsbestyrelsens formand Kjell Hansen. Allerede i maj 2014 sagde beboerne i Kildeparken ja til at arbejde videre med den lokale afledning af regnvandet ud fra et skitseprojekt og udarbejdelse af et egentligt udbudsmateriale. Det har været sendt i udbud hos fem forskellige entreprenører. På beboermøde i maj 2014 blev der nedsat en følgegruppe af beboere. Gruppen er stadig aktiv. Også nabobebyggelsen Kildevænget gennemfører et tilsvarende projekt, som gennemføres sideløbende med projektet i Kildeparken. Det er den samme entreprenør Hoffmann A/S som står for begge arbejder. Som Kjell Hansen siger, så er der ingen grund til at have to byggeledelser, hvilket giver en besparelse både for Kildevænget og for Kildeparken 1. BOLIGBLADET JUNI 2015 Kjell Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen, gennemgår forslaget til lokal afledning af regnvand i Kildeparken 1. Beboerne stemte ja til forslaget om, at regnvandet skal vende tilbage til rødderne. Hver bolig har to stemmer. Beboerne er altid velkomne til at stille spørgsmål, når arbejdet er gået i gang. Her bliver der fortalt om nedsivning. 7

8 AB-festen 2015 Dans, sækkepibemusik og underholdning 150 beboere havde valgt at deltage i AB-festen 2015 på Grønnemose Skole. 150 beboere fra mange af afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab havde valgt at deltage i AB-festen, som boligselskabets Fritidsudvalg de seneste 26 år har stået som arrangør af. I 2015 blev AB-festen holdt lørdag 11. april i festsalen i Grønnemose Skole. Langt de fleste deltagere ankom med busser lidt i kl. 18 som planlagt. Her bød Fritidsudvalget velkommen med en velkomstdrink. Festsalen var rigtig flot pyntet, og bordene var sat i vifteform, så der blev plads til at der kunne være optræden og dans ind i mellem. Det viste sig at være en rigtig god idé. Forretten var serveret ved bordene med hvidvin til. Efter forretten var der en middag med lækkerier. Så blev der serveret kaffe og te med dejlig chokolade og slik. Fritidsudvalget havde et par overraskelser i ærmet. Da kaffen var serveret og alle så veltilfredse ud, kom der ind af døren en ung mand spillende på en sækkepibe Det var David Murphys, som optrådte med de kendte numre fra Skotland, han er englænder med skotske gener. Rigtigt godt indslag, og det var en overraskelse for alle, det havde der ikke stået noget om i programmet, fortæller Palle Juul Nielsen, formand for Fritidsudvalget. Efterfølgende kom der endnu en overraskelse, som heller ikke var programsat nemlig Sanne Kofoed, der optrådte mellem de vifteformede borde, så alle kunne se, med skuespil, sang og alle facetter af underholdning. Hun optrådte 45 minutter. Mange var begejstret, men der var også nogle, som ikke var helt tilfredse. Sjovt nok var det, at det var kvinderne, der var mest begejstret. Festen forløb efterfølgende rigtigt med dans, vi havde et firemandsorkester som kaldte sig K.N. musik, som spillede til fyldte dansegulve. Busserne holdt klar uden for kl og Fritidsudvalget takkede af med et farvel og kom godt hjem, kan Palle Juul Nielsen berette fra AB-festen BOLIGBLADET JUNI 2015

9 Nyt rejsehold skal styrke tryghedsindsatsen i de udsatte boligområder Den bedste viden skal sættes i spil, når det brænder på i de udsatte boligområder. Derfor opretter minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, nu et rejsehold. De almene boligområder er generelt et trygt og godt sted at bo. I forhold til de udsatte almene boligområder er der dog en udfordring i forhold til at bevare trygheden. Fra tid til anden sker det, at en lille gruppe rødder sætter en utryghedsskabende dagsorden, eksempelvis ved chikane af beboere og ordensmagten. Det skaber utryghed. Med et rejsehold tilbyder ministeriet nu hurtig adgang til den bedste viden om alt fra lovgivning til hvilke tryghedsindsatser, der er særligt virkningsfulde til at løse de lokale tryghedsproblemer. Klart signal Med rejseholdet sender vi et klart signal til kommuner og boligorganisationer om, at vi er klar til at rykke ud med vejledning og sparring om tryghedsindsatsen, hvis de ønsker det. Vi vil ikke acceptere, at en lille gruppe rødder skaber utryghed, og derfor skal vi både sætte hurtigt ind, men også sikre, at de gode kræfter på stedet ikke mangler opbakning, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Han siger videre: Samtidig er rejseholdet den direkte linje tilbage til mig, så vi hele tiden kan være på forkant med de regler og midler, der skal til, for at de udsatte boligområder kan blive endnu tryggere steder at bo. En del af boligaftalen Rejseholdet er en direkte udløber af boligaftalen, og der er nu sammensat en stærk enhed, der skal agere som effektiv sparringspartner for kommuner og boligorganisationer i deres tryghedsindsatser i udsatte boligområder. Enheden består af en række eksperter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Landsbyggefonden og BOLIGBLADET JUNI 2015 Center for Boligsocial Udvikling. De tilknyttede medarbejdere på rejseholdet har solide erfaringer og faglig dyb viden om virkningsfulde tryghedsindsatser. Rejseholdet sidder med et overblik og en viden, som kan være til stor nytte i en tilspidset situation. Det handler ikke om, at vi kommer og fortæller folk, SenSommerFestival i Stationsparken Husk at sætte et stort kryds i kalenderen ud for lørdag 5. september Krydset gælder, at SensSommerFestival 2015 holdes i Stationsparken. Festivalen arrangeres af Fritidsudvalget, som sender en brochure ud til alle beboere i Arbej- Merit betød svendeprøve efter et halvt år Fakta om rejseholdet Som led i boligaftalen af 28.november 2014 skal der etableres et rejsehold af velkvalificerede medarbejdere fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Landbyggefonden og Center for Boligsocial Udvikling. Formålet med rejseholdet er klart. Enheden skal give kvalificeret vejledning og sparring til kommuner og boligorganisationer om, hvilke tryghedsindsatser, der er særligt effektive og virkningsfulde, når det kommer til at løse akut opstået uro i de udsatte boligområder. hvad de skal gøre rejseholdet er et tilbud, som jeg håber, at man vil tage godt imod i de udsatte boligområder, siger Carsten Hansen. dernes Boligselskab om festivalen. Der bliver blandt andet holdt kræmmermarked, og der er underholdning og gode legemuligheder for både børn og voksne. Stationsparken ligger på adresserne Vadbro 8-88, 3-35, 2860 Søborg Uddannelsen til ejendomsservicetekniker varer alt efter tidligere uddannelse op til tre år og tre måneder, men 49-årige Robert W. Christensen, der er varmemesterafløser i Vadbro og Buddingeparken, klarede det på et halvt år på baggrund af en tidligere uddannelse som blikkenslager samt en lang række relevante kurser. Så der var indbudt til svendegilde onsdag 8. april 2015 i Selskabslokalerne i Høje Gladsaxe, hvor kolleger og beboere mødte frem for at sige til lykke. Svendeprøven blev antaget med ros, og Robert W. Christensen scorede et hav af 7- og 10-taller i enkeltfagene, kunne driftschef Henning Juul Hovmand fortælle, da han i en tale ønskede den nybagte svend til lykke med svendebrevet og konstaterede, at det var godt gået. 9

10 Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015 Alle foto fra Repræsentantskabets møde er taget af Kaj Bonne Mortensen. Skal møbler erstattes af almene boliger I området ved Søborg Møbelfabrik skal der bygges 160 nye boliger. Dem lægger Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe billet ind på for at bygge, sagde Ryno Scheil på Repræsentantskabets møde. Stadig færre flytter fra de attraktive boliger i ABG. Ryno Scheil er godt tilfreds med Gladsaxe Kommunes nye by- og boligpolitik. Især politikken om almene boliger, hvor byrådet vil fastholde fordelingen mellem de forskellige boligtyper og så de almene boliger, som udgør 33 procent af alle boliger i Gladsaxe Kommune. Vi kan se, der er planer om at bygge 160 nye boliger i området ved Søborg Møbelfabrik. Og her vil vi gerne deltage med at opføre almene boliger, sagde Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Attraktive boliger Ønsket om at være med til at bygge almene boliger på området ved Søborg Møbelfabrik var en del af den mundtlige beretning, som Ryno Scheil aflagde på Repræsentantskabets møde mandag 16. marts Han betegnede samarbejdet med Gladsaxe Kommune som rigtig godt. Endnu en gang blev det slået fast, at Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har attraktive boliger, som mange er skrevet op til. Fraflytningsprocenten er faldet fra ti til otte procent. Antallet af udsættelser er også faldet. Fra 18 i 2013 til kun seks i En af årsagerne kan være, at boligselskabet udsender indbetalingskort hver måned, hvor boligstøtten allerede er fratrukket. Også de store renoveringer af ejendommene i boligselskabet spiller ind for at fastholde boligerne som attraktive. Derfor er der sat ind med individuelle forbedringer, tilstandsvurdering, helhedsplaner, energimærker, energiforsøg, lokal afledning af regnvand og meget mere, konstaterede Ryno Scheil. Store opgaver Af de store opgaver nævnte formanden Skoleparken 1, hvor 275 boliger skal renoveres for et foreløbigt anslået beløb på 378 millioner kroner. Renoveringen starter i 2017 og vil vare mellem halvandet og to år. Renovering støttes af Landsbyggefonden og af boligselskabets dispositionsfond. Vi kan ikke rive Skoleparken 1 ned. Selv om det umiddelbart kunne lyde for- 10 BOLIGBLADET JUNI 2015

11 nuftigt. Byggeriet er præmieret af Gladsaxe Kommune og er bevaringsværdigt. Skoleparken 1 er opført i 1953 som et midlertidigt byggeri, der skulle rives ned efter 30 år. Så det er nærmest opført direkte på jorden. Og det er problemet i dag, konstaterede Ryno Scheil. Effektiv administration I det seneste boligforlig er der sat fokus på den almene boligsektors effektivisering. Kigger vi på vores udgifter til administration, så ligger vores administrationsomkostninger 12 procent under andre sammenlignelige boligselskaber. Når det gælder den lokale service, som er vores varmemesterkontorer, har vi oplevelsen af, at vi har en rigtig god beboerservice, som er meget værdsat af vore beboere, sagde Ryno Scheil. Formanden nævnte videre, at der vil komme mere fokus på dette i de kommende år. Blandt andet med gode dialoger i alle boligselskabets beboerdemokratiske organer. Vi har udfordringer Repræsentantskabet godkender boligselskabets regnskab, mens afdelingernes regnskab godkendes af selskabets bestyrelse efter en forudgående godkendelse enten af et afdelingsmøde eller af afdelingsbestyrelsen. Alt efter hvilken procedure der er besluttet i hver enkelt afdeling. Alle har godkendt regnskabet på nær Søborgparken, som mener, at fordelingsnøglen mellem dem og deres samdriftsafdelinger ikke er korrekt. Der har gennem et år været en dialog mellem boligselskabets administration og afdelingsbestyrelsen om spørgsmålet. Gennem det seneste halve år har administrationen rykket for et svar fra afdelingsbestyrelsen, men uden held. Lige før fristen for godkendelse udløb midt i februar 2015, meddelte afdelingsbestyrelsen, at den ikke kunne godkende regnskabet, fortalte Ryno Scheil. Han nævnte også, at bestyrelsen for boligselskabet efter en orientering fra administrationen, at fordelingsnøglen var den rigtige for alle parter. Efter lovgivningen skal det fremsendes til kommunen til endelige afgørelse. Ryno Scheil betegnede situationen som ærgerlig. at afdelingsbestyrelsen efter råd fra Lejernes Landsorganisation (LLO) havde valgt ikke at underskrive regnskabet, fordi man har et problem med beregningen af fordelingstallene mellem afdelingen, ejerforeningen samt tre andre afdelinger. Årsagen til den manglende godkendelse af regnskabet er, at Søborgparkens afdelingsbestyrelse vil have kommunen til at gennemgå selve problemet. Også i Egeparken 1 havde vi et lignende problem, hvor vi endte i Østre Landsret, hvor vi dog tabte. Vi anser det som en dialog mellem parterne, hvor bølgerne godt kan gå lidt højt, mente Peter Lawrence Brooker, som benyttede lejligheden til at rose boligselskabets beretning som rigtig flot. Ejendomsfunktionærer på nettet Peter Lawrence Brooker havde et spørgsmål om billeder af ejendomsfunktionærerne på boligselskabets hjemmeside. Peter Brooker pegede på synliggørelse af ejendomsfunktionærerne. Måske også med et id-kort. Vi har attraktive boliger, som mange er skrevet op til. Blandt andet for at bekæmpe tricktyverier, hvor gerningsmændene påstår, at de kommer fra boligselskabet. De fleste ved nok, hvornår de selv har bestilt håndværkere m.v. gennem varmemesterkontoret. Er en beboer i tvivl om, hvem det er, der påstår, at de kommer fra boligselskabet, så ring til varmemesterkontoret. Der er også et mobilnummer, sagde Ryno Scheil. Om billeder af ejendomsfunktionærerne og id-kort var et spørgsmål, der skulle vendes med Ejendomsfunktionærernes Klub. Bestyrelsens beretning både den mundtlige og skriftlige blev enstemmigt godkendt. Gang i debatten Mira Olsen fra Søborgparken fortalte, BOLIGBLADET JUNI

12 Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015 Alle skal være med Et godt fremmøde til Repræsentantskabets møde i marts Dog savner vi unge og yngre. Beboerdemokratiet er under stadig udvikling. Kig os bare over skulderen, lød opfordringen fra Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab. Uden varsel går brandalarmen i gang. Lyden går gennem marv og ben. Flere holder sig for ørene. Er alarmen falsk, eller skal vi tage den alvorlig? En hurtig stafet konstaterer, at det er en falsk alarm. Men hellere en gang for meget end en gang for lidt. Alarmen nulstilles. Et møde i Repræsentantskabet i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe byder altid på pauser i forhandlingerne, men ved mødet mandag 16. marts 2015 var der to ufrivillige afbrydelser, fordi brandalarmen var så venlig at starte to gange. Godt fremmøde Repræsentantskabet holdt ordinært møde mandag 16. marts 2015, hvor der både var beretning ved formanden Ryno Scheil, regnskab, beretning fra flere udvalg, valg af bestyrelse og suppleanter samt et indslag om hvordan vi får flere unge og yngre til at gå ind i arbejdet som beboerdemokrater. Mødet blev holdt i den store sal på Grønnemose Skole, hvor 106 repræsentanter fra boligselskabets 47 afdelinger er mødt frem. Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab, konstaterer, at det er et godt fremmøde, som mange andre boligselskaber med god grund kan være misundelige over. Alligevel savner både Ryno Scheil og den øvrige bestyrelse for boligselskabet, at flere unge og yngre beboere ville gå ind i arbejdet som beboerdemokrater. Ikke nok med det. Han vil gerne have, at mange flere beboere ville interessere sig for de mange muligheder, som beboerne har som lejere i et alment boligselskab. Flere end de andre Arbejdernes Boligselskab har de unge og yngre som beboere, men ser dem ikke som deltagere i beboerdemokratiet. Hvad kan der gøres for at ændre på det? Det havde Katja Lindblad fra Boligkontoret Danmark flere bud på, som et oplæg til en konference lørdag 7. november Hvorfor er det kun de andre, der skal bestemme, står der på bagsiden af Boligbladet. Og vi mener det. Derfor arbejder vi i bestyrelsen hele tiden på at udvikle beboerdemokratiet. Det er en invitation til alle beboere om at få indflydelse. Vi har udviklet det beboervenlige budget, som giver beboere og beboerdemokratiet en bedre indgang til behandlingen af budgettet, konstaterede Ryno Scheil i den mundtlige beretning. Ryno Scheil pegede samtidig på, at der hele tiden arbejdes på at gøre hjemmesiden endnu bedre, så den bliver en hel naturlig del af arbejdet i afdelingsbestyrelsen. Der havde været to konferencer for afdelingsbestyrelsernes medlemmer samt et møde for afdelingsbestyrelsernes formænd. Ind under huden på demokratiet Som en del af de stadig forbedrede muligheder for at komme endnu mere ind under huden på beboerdemokratiet, er udgivelsen af en pjece om rammerne for samarbejdet i afdelingsbestyrelsen samt årshjulet, som viser årets gang i en afdelingsbestyrelse; hvem gør hvad og hvornår. Alle skal være med i beboerdemokratiet, lød opfodringen fra Ryno Scheil, der ikke havde det mindste imod at blive kigget over skulderen. 12 BOLIGBLADET JUNI 2015

13 En dejlig aften og en god festival 2014 Vi kunne godt have været flere til AB-Festen i april Måske var det fordi den lå for tæt på påsken. Men de tilmeldte havde en dejlig aften med god mad og god musik. Omvendt kunne vi glæde os over, at Sensommerfestivalen lørdag 6. september 2014 i Skoleparken havde stor tilstrømning også til loppemarkedet. Samme dags aften holdt Skoleparken 60 års jubilæum, hvor Fritidsudvalget stillede mandskab til rådighed, fortalte Palle Juul Nielsen på Repræsentantskabets møde om Fritidsudvalgets arbejde. Palle Juul Nielsen er formand for Fritidsudvalget. Fritidsudvalget holdt i februar 2015 en fritidskonference med temaet fundraising, hvor en veloplagt Dennis Hørmann fortalte om fundraising; hvordan man finder frem til relevante fonde samt hvordan man skal søge om midler. Der var 27 deltagere. Fritidsudvalget administrerer på vegne af boligselskabets bestyrelse tilskud til fritidsaktiviteter i afdelingerne. Udvalget havde modtaget fire ansøgninger og gav tilskud i tre tilfælde. Tim Lilja Frederiksen fra Egeparken 1 spurgte, hvorfor det ikke var muligt at tilmelde sig via ejendomskontoret. Den nuværende praksis ved tilmelding virkede besværlig. En ændring kunne måske lokke flere deltagere til. Palle Nielsen lovede at se på muligheden for at ændre på proceduren ved tilmelding til AB-Festen Senere på dagsordenen var der valg til Fritidsudvalget. Her blev Bent Johansson og Claus Rydstrøm genvalgt. Som suppleanter valgtes Mette Petersen, Torben Jensen og Kristine Lytje. Store tal og en lille stigning Der jongleres med store tal, når både regnskab og budget bliver gennemgået og efterfølgende godkendt på Repræsentantskabets møder. Mødet i marts 2015 var ingen undtagelse, hvor direktør Jesper Loose Smith præsenterede både regnskabet for 2013/2014 og budgettet 2015/2016. Regnskabet skal godkendes, hvilket også blev, hvorimod budgettet fremlægges til orientering. Umiddelbart bliver det lidt dyrere at bo i Arbejdernes Boligselskab, fordi administrationsbidraget stiger fra 1. oktober 2015 med 1,66 procent fra de nuværende kroner om året til kroner for et enkelt lejemål. En stigning på 60 kroner eller fem kroner om måneden. Det er første gang i flere år, at administrationsbidraget stiger. Det bedste er, at regnskabet balancer mellem indtægter og udgifter. Så det bedste ville være et stort rundt nul i overskud, men vi kom ud med et overskud på kroner, lød det fra Jesper Loose Smith, da han gennemgik regnskabet. I runde tal var der indtægter på 54,5 millioner kroner og udgifter på 53,9 millioner kroner, så overskud blev på kroner. I alt har Arbejdernes Boligselskab aktiver på 416 millioner kroner. BOLIGBLADET JUNI 2015 Jesper Loose Smith, direktør for Arbejdernes Boligselskab, gennemgik både regnskab og budget. Boligselskabet havde et overskud på kr. 13

14 Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015 Repræsentantskabets møde blev holdt i festsalen på Grønnemose Skole Bedre rammer for mægling mellem beboere Når beboere begynder at chikanere hinanden kan det være svært for afdelingsbestyrelsen at finde en løsning. Derfor bliver der behov for professionel mægling. Det sker, at beboere bliver uenige. Og engang imellem ryger de i totterne på hinanden. Både med voldsomme ord og med fysiske handlinger og chikane. I langt de fleste tilfælde bliver der fundet en løsning, som begge parter kan leve med. Men der er situationer, hvor beboerne er så stærkt uenige, at en løsning, for at komme videre for at forlige dem, er meget vanskelig at finde. Kørt op i en spids Det var baggrunden for, at afdelingsbestyrelsen i Egeparken 1 stillede forslag til Repræsentantskabet om, at boligselskabet skulle undersøge mulighederne for, at der i en forsøgsperiode blev stillet professionel mægling til rådighed i en afdeling, som afdelingen ikke selv kan løse. Peter Lawrence Brooker, formand i Egeparken 1, nævnte eksempler på konflikter, der var kørt op i en spids. Krænkende råb efter andre. Spytklatter på dørhåndtag. To eksempler på chikane. Forslaget kom aldrig til behandling på Repræsentantskabets møde, da afdelingen trak forslaget, fordi bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab var i gang med tilsvarende planer om professionel mægling. I er ikke alene Egeparken 1 er ikke alene om at have sådanne problemer med beboere, som chikanerer hinanden. Derfor ser vi po- sitivt på forslaget, og vi har i bestyrelsen stor forståelse for problemet. Boligselskabets administration har længe haft et ønske om at forbedre rammerne for behandling af klager og herunder professionel mægling. Vi skal finde en professionel mægler, som også har forståelse for den almene boligsektor samt beboerdemokratiet. Når det er sket, skal der udarbejdes en rammeaftale, så afdelingsbestyrelserne kan se, hvad det koster, fortalte Ryno Scheil. Han nævnte samtidig, at der ved besættelse af en stilling som sagsbehandler/sekretær i inspektørfunktionen ville blive lagt vægt på en person, som havde kendskab til mægling. 14 BOLIGBLADET JUNI 2015

15 Kredsudvalget følger hele tiden med - hele tiden! Umiddelbart lyder det langhåret: Kredsudvalget. Men Kredsudvalget er det store forum, hvor der arbejdes på tværs af afdelingerne i Arbejdernes Boligselskab. Kredsudvalget følger også med i de tiltag, der sker både politisk, i lovgivningen og i andre boligselskaber inden for Boligselskabernes Landsforening. Specielt Kreds 9, som Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er en del af. Kredsudvalget har 20 medlemmer, hvoraf 10 vælges af Repræsentantskabet, som også vælger fem suppleanter. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab udpeger 10 medlemmer og fem suppleanter. Valgene gælder for to år. Majbrit Jørming, der er formand for Kredsudvalget, fortalte om Kredsudvalgets arbejde på Repræsentantskabets møde mandag 16. marts På møderne orienteres fra administrationen og fra afdelingerne, hvilket giver en god forståelse for, hvad der rører sig i afdelingerne. Emnerne bliver debatteret, både store og små. Flere emner tages op som temaer, fortalte Majbrit Jørming. Som eksempler på resultater nævnte Majbrit Jørming den nye brochure Traditionen tro. Sådan skal det være. Et af de sidste punkter på Repræsentantskabets møde er lodtrækningen om kroner blandt de tilstedeværende afdelinger. I år var det Dorte Andresen, som nyvalgt første suppleant til boligselskabets bestyrelse, som skulle finde årets vinder. Men inden det skete, stod Majbrit Jørming fra Stengårdsparken som repræsentant for vinderne i 2014 frem for at fortælle, hvad afdelingen havde brugt de ekstra kroner til. Vi har købt en hjertestarter, som er hængt op et centralt sted i afdelingen. Og vi har besluttet os til at købe to mere, fortalte Majbrit Jørming. Så stak Dorte Andresen hånden ned i den blå bærepose med ABG-logo. Og op trak hun afdeling 13, som er Stationsparken 1. Rammer for samarbejde, der populært sagt er en hvem gør hvad med tilhørende årshjul. Kredsudvalgets store ønske om en årlig konference for afdelingsbestyrelserne var opfyldt. Det samme var tilfældet med et møde for afdelingsbestyrelsernes formænd. Kredsudvalget har nedsat en række udvalg; Kommuneudvalget, IT-udvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Klima- og Erfaringsudvalget. Klima- og Miljøudvalget har arbejdet med lokal afledning af regnvand og KlimaKlar. En kommende opgave bliver energirenovering af byggeriet, som er opført i slutningen af 1940 erne frem til starten af 1960 erne. Også til Kredsudvalget var der valg på dagsordenen. Her blev Kim Hansen, Hans-Jørgen Jørgensen. Henry Simonsen, Aase Schack Simonsen og Pernille Simonsen valgt. Suppleanter blev Johnny Vilhelmsen, Inge Binder, Steen Løfqvist og Mogens Bentsen. Kredsudvalget har nedsat en række udvalg, som arbejder inden for forskellige områder. Specielt har Klima- og Miljøudvalget arbejdet med lokal afledning af regnvand og KlimaKlar. En kommende opgave bliver energirenovering af bygninger, fortalte Majbritt Jørming. Lodtrækningspenge brugt til hjertestarter BOLIGBLADET JUNI

16 Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015 Ramt af fordomme også om de Skal de almene boligselskaber have frivillige til definerede opgaver eller til at gå ind i afdelingsbestyrelserne eller organisationsbestyrelserne, skal arbejdet give en mening, siger udviklingschef Katja Lindblad fra Boligkontoret Danmark. Opgave: Hvorfor skal vi have unge med i bestyrelser og til det frivillige arbejde? Hvad tror I, er den primære årsag til, at der ikke er mange unge i beboerdemokratiet i dag? Hvad har I gjort hos jer, for at få flere unge til at være med i beboerdemokratiet eller som frivillige i afdelingen? Hvad er det vi kan, som er unikt at være med til som frivillig både i beboerdemokratiet og generelt i afdelingen? Svarene vil jeg gerne høre lørdag 7. november 2015 på konferencen for medlemmer af afdelingsbestyrelserne inden for Arbejdernes Boligselskab, Katja Lindblad holdt oplæg om De unge beboerdemokrater hvor er de henne? Og hvordan får vi flere frivillige? 16 BOLIGBLADET JUNI 2015

17 andre lød opgaven fra Katja Lindblad, der er udviklingschef i Boligkontoret Danmark. Det har hun været siden Katja Lindblad var gæst på Repræsentantskabets møde i marts 2015, hvor hun i sit oplæg talte om De unge beboerdemokrater hvor er de henne? Og hvordan får vi flere frivillige? Er det kun for ældre Undersøgelsen, som Boligselskabernes Landsforening gennemførte i 2012, viste, at 62 procent af alle formænd i afdelingsbestyrelser er mænd. 77 procent er over 50 år. 69 procent er ikke på de sociale medier. En enkelt formand var under 30 år. Kun fire procent af afdelingsbestyrelsernes medlemmer var under 30 år. Bestyrelsen har fordomme om de unge. De unge har fordomme om bestyrelserne. Antagelser trumfer virkelighed. Det kræver konkrete eksempler, før antagelserne trumfes. Den oplevet virkelighed tæller. Hvordan man tror det er, sådan bliver antagelsen, fortalte Katja Lindblad om antagelser versus realiteter. Unge vil gerne være med Hun konstaterede, at unge gerne udfører frivilligt arbejde på hospice og hos Ungdommens Røde Kors. Skal de almene boligselskaber have frivillige til definerede opgaver eller til at gå ind i afdelingsbestyrelserne eller organisationsbestyrelserne, skal arbejdet give en mening. Men hvad fortæller vi dem: Det handler om bestyrelse som bestemmer ting. Der er så mange regler. Vi kan heller ikke altid selv finde ud af det. Der er mange møder, og de ligger ofte om aftenen. Vi hygger os og vi får altid kage, lød det fra Katja Lindblad. Hun konstaterede også, hvad andre gjorde for at få frivillige med i arbejdet og som havde en indgangsvinkel. Her citerede hun fra Ungdommens Røde Kors: Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Frivillige i hele landet udgør kernen i Ungdommens Røde Kors. Vær med. BOLIGBLADET JUNI 2015 Tælle, tælle, tælle og igen kontroltælle. Stemmeudvalget i arbejde på Repræsentantskabets møde. - og så videre til valgene Dirigenten Erik Andersen kigger over brillerne og konstaterer, at Repræsentantskabet er nået til punktet valg til organisationsbestyrelsen. Der skal vælges fem medlemmer. Et enkelt medlem, Steen Pedersen modtager ikke genvalg. Så giver dirigenten ordet til formand Ryno Scheil. Steen Pedersen er stoppet som formand for afdelingsbestyrelsen i Torveparken og har derfor valgt at træde ud af boligselskabets bestyrelse. Vi har i bestyrelsen kigget os omkring for at finde en kandidat, og vi peger på Kjell Hansen fra Kildeparken 1, som i øvrigt står over for to større projekter med lokal afledning af regnvand samt energirenovering, fortalte Ryno Scheil, der føjede til, at de fire øvrige medlemmer af bestyrelsen, som var på valg, modtog genvalg. Der var tale om Erik Bengtsson, Lars Ulrik Hansen, Majbrit Jørming og Palle Juul Nielsen. Det kom der midt under opstillingen af kandidater en del debat ud af. Nogle mente, at bestyrelsen ville diktere, hvem der skulle vælges. Andre pegede på, at det var rimeligt, at bestyrelsen havde kigget sig omkring efter kandidater. Andet ville være uansvarligt. Dirigenten konstaterede, at det stadig var muligt at opstille andre kandidater end de allerede nævnte. Hvilket han bad Repræsentantskabet bemærke. Så kom der gang i opstillingen. Repræsentanterne skulle efter dirigenten flere gange havde efterlyst flere kandidater - stemme om, hvem de gerne så i bestyrelsen. Ud over de fire nuværende bestyrelsesmedlemmer samt Kjell Hansen opstillede Pernille Kaldal, Borreparken, og Dorte Andresen, Pileparken 1. Afstemningen, som er skriftlig, gav genvalg til Majbrit Jørming med 88 stemmer, Lars Ulrik Hansen fik 85 stemmer, Erik Bengtson fik 84 stemmer, Palle Juul Nielsen fik 77 stemmer, og Kjell Hansen fik 60 stemmer. Pernille Kaldal fik 55 stemmer og Dorte Andresen fik 41 stemmer. De to sidstnævnte opnåede ikke valg. Det gjorde de til gengæld, da de stillede op som suppleanter til boligselskabets bestyrelse. Der skulle vælges fire suppleanter. Her er valgene også skriftlige. Resultatet blev, at Dorte Andresen fik 87 stemmer, Johnny Vilhelmsen fik 84 stemmer, Pernille Kaldal fik 80 stemmer, Peter Brooker, 43 stemmer. Selv om der kun var fire opstillede, skulle Repræsentantskabet gennem en skriftlig afstemning for at afgøre rækkefølgen blandt suppelanterne. I alt deltog 104 repræsentanter i afstemningerne. 17

18 Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015 Et par gange var der afstemning, så stemmekortene kom i brug. Her ved afstemningen om at købe syv ejendomme fri af hjemfaldspligten. Farvel til hjemfaldspligten - en besparelse på 171 mio. kr. Syv afdelinger i Arbejdernes Boligselskab slipper med 41 mio. kr. Det giver en stigning i huslejen startende med to kroner pr. kvadratmeter om året for at ende med fire kroner om tre år. 212 millioner kroner blev til kun 41 millioner kroner. Men der er ikke tale om et tab. Tværtimod er det en samlet besparelse på 171 millioner kroner, som nu kommer beboerne i syv boligafdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe til gode. De syv afdelinger er Hulegårdsparken, Vadgårdsparken, Høje Gladsaxe, Kiplingeparken, Moseparken, Punkthuset 6.,7. og 8. etage samt Punkthuset 4., 5. og 9. etage. De syv boligafdelinger ligger på arealer, som flere kommuner har solgt for år tilbage med den betingelse, at kommunerne kunne købe grundene tilbage til den oprindelige salgspris. Det kaldes tilbagefaldspligt. Det er gennem forhandlinger mellem Boligselskabernes Landsforening og kommuner hovedsagelig i hovedstadsområdet, at beløbet for de syv boligafdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab er bragt ned fra de 212 millioner kroner til 41,3 millioner kroner. De 41,3 millioner kroner skal nu betales til kommunerne. Pengene kommer fra 30-årige fastforrentede lån, hvor den samlede ydelse er 2,1 millioner kroner om året. Lånene optages i de afdelinger, som er omfattet af hjemfaldspligten. Og det vil give huslejestigninger startende med to kroner pr. kvadratmeter om året for at ende på fire kroner om tre år. Herefter følger huslejestigningen inflationen. Forslaget om at købe de syv afdelinger fri fra den kommunale hjemfaldspligt var stillet af bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab. Repræsentantskabet sagde enstemmigt ja til forslaget. De berørte boligafdelinger bliver orienteret om afviklingen af hjemfaldspligten og huslejestigningerne. Det er ikke kun de syv boligafdelinger i Arbejdernes Boligselskab, som nu køber sig ud af hjemfaldspligt. Det gør en lang række andre boligselskaber også. Oprindeligt skulle der betales 9,5 milliarder kroner for at slippe. Beløbet blev forhandlet ned til 1,4 milliarder kroner. 18 BOLIGBLADET JUNI 2015

19 Minister til kamp mod indbrud Boligminister Carsten Hansen sætter med kortlægning af internationale erfaringer og tre pilotprojekter spot på indbrudssikring. Selvom kurven for indbrud er knækket i Danmark, har danskerne stadig langt større risiko for at blive udsat for indbrud end vores naboer. I 2014 var der indbrud i mere end danske hjem, og der er derfor al mulig grund til at arbejde målrettet for at forebygge indbrud. Folk skal være trygge i deres eget hjem, og selvom vi ikke kan stoppe alle indbrud, så kan vi gøre det langt sværere for tyvene at komme ind, og det gør en forskel. Vi ved fra Holland, at man kan stoppe en stor del af indbruddene med bedre sikring af boligerne, og nu sætter vi gang i et projekt, der skal samle alle de gode erfaringer fra udlandet og afprøve det i tre almene boligområder, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Udenlandske erfaringer Danmark har flere indbrud pr. indbygger end Tyskland, Norge og Sverige til sammen. Alene i forhold til Norge har vi seks gange så mange indbrud per indbygger, så der er god grund til lade os inspirere af de udenlandske erfaringer på området og få prøvet de mest succesfulde indsatser af i en dansk sammenhæng. Derfor har ministeriet netop indgået kontrakt med NIRAS, der nu skal i gang med at kortlægge de udenlandske erfaringer på indbrudsområdet og samle disse i en brugervenlig og anvendelsesorienteret værktøjskasse, som skal ligge klar den 1. juli Tre pilotprojekter Med afsæt i undersøgelsen skal der efterfølgende gennemføres tre pilotprojekter i forbindelse med en renovering af en række almene boligområder, der har oplevet problemer med indbrud. Indsatsen mod indbrud i danske hjem kræver et langt sejt træk, men jeg er overbevist om, at vi kan få nedbragt antallet af indbrud markant, og når vi renoverer boliger, er det helt oplagt at tænke indbrudssikring med. Det vil ikke bare være godt for de borgere, der slipper for at deres hjem bliver endevendt af tyve det vil også øge trygheden i de boligområder, vi bor og færdes i, siger Carsten Hansen. Indsats mod indbrud Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indgik tidligere på året en kontrakt med NIRAS om få gennemført en undersøgelse af udenlandske erfaringer med indbrudsforebyggelse samt en gennemførsel af tre indbrudsforebyggende pilotprojekter i forbindelse med renovering af et alment byggeri. Tidsperioden for den samlede opgave er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter finansierer opgaven med kr. fra en forsøgspulje for Opgaven har været sendt i udbud og ministeriet har udvalgt NIRAS som leverandør til opgaven. Værktøjskasse Resultaterne fra undersøgelsen af udenlandske erfaringer med indbrudsforebyggelse munder ud i en værktøjskasse der offentliggøres i juli Værktøjskassen vil bl.a. indeholde en oversigt over hvilke tekniske og fysiske indbrudsforebyggende foranstaltninger, der er særligt virkningsfulde i forhold til indbrudsforebyggelse og med prisoversigt. Anden del af opgaven består i en gennemførsel af tre pilotprojekter, hvor en række indbrudsforebyggende tiltag afprøves i praksis. De almene boligområder, hvor de tre pilotprojekter skal igangsættes, er endnu ikke udpeget. Dette skal ministeriet gøre i samarbejde med Landsbyggefonden og en række boligorganisationer. Der skal være tale om boligområder, der står over for en renovering, og som har oplevet særlige problemer med indbrud. Folk skal være trygge i deres eget hjem, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Den hollandske model for indbrudsforebyggelse Holland indførte i 1999 krav i lovgivningen om indbrudssikring af nye beboelsesbygninger. I det hollandske byggereglement er der her med lovændringen indført krav til at benytte bestemte byggematerialer herunder døre og vinduer, der har en indbrudstid på minimum tre minutter. I det hollandske bygningsreglement stilles der blandt andet konkret krav til den tekniske sikring af selve boligen, for eksempel indbrudssikre låse, vinduer, vinduesrammer, døre og dørrammer. BOLIGBLADET JUNI

20 Ny viden og boligpolitik Kredskonference gav ny viden til beboerdemokrater fra de københavnske omegnskommuner. En mere klar beboerdemokratisk stemme skulle gerne være resultatet. Tekst og foto: Martin Krabbe Sædvanlige boligforeningsskel var nedbrudt, da 237 beboerdemokrater fra de københavnske omegnskommuner mødtes for at få tanket ny viden og diskutere boligpolitik. Mødet fandt sted på Konventum i Helsingør i dagene 6. og 7. marts 2015, og var det årlige møde for beboervalgte kredsrepræsentanter i Boligselskabernes Landsforenings 9. Kreds. Kredsen dækker så forskellige kommuner som Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre. Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk. Og selvom der i almen boligforstand er langt fra Brøndby og Hvidovre, hvor almene boliger udgør procent til Gentofte, hvor tallet ligger på 3-4 procent, så var der alligevel noget at være fælles om. De mange renoveringer Et af emnerne for konferencen var renoveringer, hvilket for tiden er et tema i mange boligorganisationer. For en nyvalgt beboerdemokrat kan det være en voldsom opgave pludselig at skulle være med til at træffe store økonomiske og tekniske beslutninger, som samtidig påvirker det sociale liv i den afdeling, man beboer. Lars-Jørgen Pedersen fra Herlev almennyttige Boligselskab er en af dem, der har været med til at arrangere konferencen: Renoveringer er et stort og kompliceret område, at man faktisk næsten ikke kan rumme det. Og de her bestyrelsesmedlemmer bruger deres fritid på alligevel at prøve at forstå det. Så konferencen her skal gerne hjælpe bestyrelsesmedlemmerne til bedre at kunne håndtere de her enorme emner. Vi prøver at oplyse om de ting, som er vigtigst, og som man skal tage højde for, mens sådan en renovering står på. Vi er beboernes tillidsmænd, og det er et ansvar, som vi tager alvorligt. Iris Gausbo, kredsformand, BL s 9. Kreds. Beboernes tillidsmand Det er imidlertid ikke kun de nære ting, som kredsrepræsentanten skal beskæftige sig med. Helt overordnet udgør de kredsvalgte også en væsentlig del af BL s politiske stemme og skal som sådan stå for en stor del af kontakten til de offentlige myndigheder. Derfor er det hensigtsmæssigt at give en samlet Find din kredsrepræsentant! BL s kredse mødes en gang om året for at få ny viden og diskutere boligpolitik. 20 BOLIGBLADET JUNI 2015