Vi skal til stadighed fastholde de ambitioner, til trods for at vi har færre midler til rådighed. Vi vil derfor arbejde mod

Transkript

1 FURESØ - FATTIG OG FANTASTISK - Målsætninger og strategier for LEAN i det grønne Baggrund - derfor Løbende besparelser og effektiviseringer er og bliver en kendsgerning for Furesø Kommune. Derfor kan vi lige så godt være på forkant med kravet om udvikling og effektivisering og bruge det som en mulighed til at være mere kreative i vores måde at tænke løsningsmuligheder på. Det er pålagt driften at spare 2 millioner i indeværende budgetår. Det vil på nogle områder uundgåeligt have konsekvenser i form af serviceforringelser, men på andre områder kan og vil vi få meget godt ud af mindre. Dette notat peger på forslag til besparelser på driften for 2011 og stiller forslag til mål og strategier for løbende fremadrettet at optimere og effektivisere planlægning og drift. Vision - og hva så? "Når forandringens vinde blæser, er der dem der bygger læhegn og dem der bygger vindmøller." (kinesisk ordsprog). Vi vil bygge vindmøller. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor vi automatisk ser på en opgave ud fra følgende vinkel: Hvordan bliver den løst bedst, billigst og mest effektivt? Dette kræver løsninger her og nu. Men det kræver også en villighed til at investere i mere langsigtede tiltag, der vil sikre mere hensigtsmæssige arbejdsgange og fremtidige besparelser. Det betyder, at der skal stilles større krav til planlægning, tilsyn samt overdragelse til driften af nyanlæg, det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde skal løbende forbedres og opgaverne skal til stadighed anskues mere kreativt. Ifølge Kommuneplanen skal byerne være oplevelsesrige, levende, attraktive mødesteder med fokus på større kreativitet og højere kvalitet i byen. Fornyelse af byrum, herunder indretning af torve, pladser og friarealer til forskellige aktiviteter skal omfatte en arkitektonisk holdning og det grønne element men også det blå skal især prioriteres. Vi skal til stadighed fastholde de ambitioner, til trods for at vi har færre midler til rådighed. Vi vil derfor arbejde mod mere kvalitet fremfor kvantitet i nyplantninger og vedligehold af grønne områder. større fokus på bynatur, bæredygtighed og grønne oplevelser i byen. arbejde mod mere multifunktionelle byrum, der kan favne flere funktioner og aktiviter. effektivisering af arbejdsgange og tværfagligt samarbejde. 1

2 Besparelser Der peges på besparelser for 2011 på følgende områder. Besparelserne og konsekvenserne deraf beskrives nærmere i det efterfølgende. Besparelse for 2011: Område Besparelse for 2011 % i forhold til budget 2010 Lønsummen kr. 3% Grønne områder kr. 41% Vedligeholdelse i øvrigt kr. 33% Biler og maskiner % er for besparelser på længere sigt: For at imødegå nedskæringer også de kommende år, arbejdes der fremadrettet på at foretage forbedringer og effektiviseringer i arbejdsgang og procedurer. Dette i form af følgende: Udarbejde et katalog med retningslinier i at effektuere nogle generelle redskaber til LEAN i det grønne. Retningslinierne skal henvende sig til planlæggere og driftfolk og skal sikre en fælles forståelsesramme for planlægning og drift af det grønne. Arbejde mere intensivt på at koordinere anlæg med drift således at anlæggene bliver udført så det kræver minimal pleje efterfølgende. Sikre procedure for tilsyn og kvalitetessikring af nyanlæg samt overdragelse af projekter til driften. Arbejde på, at der ved anlæg kalkuleres med afledte driftsmidler i anlægssummerne. Sikre udarbejdelse af plejeplaner samt kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder ved nyanlæg. Arbejde mod en mere hensigtsmæssig og effektiv opgaveløsning og et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med optimal udnyttelse af de faglige kompetencer der er til rådighed. Udbrede en arbejdsform med selvstyrende og medbestemmende grupper til hele Driftsgården. Arbejde på, at det tværsektorielle og og faglige arbejdsmiljø omfatter samtlige ansatte på Driftsgården. 2

3 LØNSUMMEN Besparelse ca kr. (3%) ÆNDRET ØKONOMISTYRING De øgede udgifter til vintervedligeholdelsen 2010 og 2011 betyder, at Driftsgården er nødsaget til at reducere arbejdsstyrken med 2 mand for at holde lønbudgettet i Reductionen i mandskabet betyder, at der bliver udført ca færre timers arbejde end i Derudover er der er som følge af vintervedligeholdelsen oparbejdet 7000 afspadseringstimer. Det skønnes, at der i 2011 kan afspadseres ca timer, dertil kommer de 3000 timer der skal spares. I alt vil der således ca. blive udført 8000 timers mindre arbejde i 2011 end i Målet er at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau på trods af færre mandetimer til at udføre arbejdet. Servicepakken til institutionerne tilpasses og harmoniseres så institutionerne får samme ydelse i syd som i nord. Institutionerne inddrages i processen. Fejemaskiner anvendes på flere typer arealer, hvor det kan erstatte fejning. Der anskaffes større skraldespande hvor det er hensigtsmæssigt, det betyder færre tømninger. Det er vigtigt, at skraldespandene tømmes så borgeren ikke kommer til fyldte spande, så det hidtidige interval på daglig/ugentlig tømninger fastholdes. Kørselsruter omlægges, så der køres så lidt som muligt. Affald langs vejene opsamles med færre intervaller ca. 10 gange pr år. Der må derfor forventes mere synligt affald langs vejene. Opgradering af kvaliteten af retableringer der udføres af fremmede ledningsejere (påtaler) så Driftsgården ikke skal efterreparere. 3

4 GRØNNE OMRÅDER Besparelse ca kr. (41%) VEDLIGEHOLDELSE AF NATUR- GRUSSTIER Natur og grusstier vil blive renoveret i mindre grad end i dag og totalrenovering strækkes over en længere tidshorisont. En reduktion i vedligeholdelsen vil betyde, at jævnheden på stierne forværres og tilgængeligheden og fremkommeligheden på stierne forringes, hvilket på længere sigt vil give problemer for gående, cyklende og kørestolsbrugere. Der vil være tale om en servicereduktion på området, der vil være synlig for borgerne, og der må forventes flere borgerhenvendelser. Målet er, at besparelsen og den efterfølgende serviceforringelse skal berøre færrest mulige borgere. Vedligeholdelsesarbejderne prioriteres, således at dem der har det største antal brugere er dem der vedligeholdes mest, mens udkantsområder nedprioriteres. NATURPLEJE Der spares på naturplejen, så der foretages færre slåninger, tyndinger og fældninger og der genplantes kun i det omfang der er midler til det. Færre midler vil betyde, at der skal prioriteres i indsatsen for naturpleje. Flere arealer vil blive plejet mindre og uden pleje er der risiko for, at arealer med tiden vil gå i succession og springe i skov. Manglende naturpleje vil betyde, at der bliver færre af de meget værdifulde lysåbne overdrevsarealer, der har en særlig værdifuld flora og fauna. Udsigten til søerne vil forsvinde over årene. Kun de mest værdifulde arealer og naturtyper plejes i samarbejde med Natur og Miljø. Indsatsen prioriteres og der udarbejdes plejeplaner til driften. 4

5 VEDLIGEHOLDELSE I ØVRIGT Besparelse ca kr. (33%) REDUCERET GRÆSKLIPNING Det foreslås, at græsarealerne i stor stil nytænkes og omlægges, således at størstedelen af de klippede græsarealer omlægges til naturgræs i mere eller mindre grad alt afhængig af lokaliteten og om arealerne benyttes til ophold, som f.eks. Kumbelhaven. Dette arbejde udføres efter en samlet plan, der opstiller principper for løsninger, der sætter fokus på æstetik, samt de biologiske og miljømæssige gevinster ved omlægningen. Større naturarealer som Nørreskov Park, der i dag slås 1. gang årligt så det ikke springer i skov, vil fremover kun blive slået hver 2. eller 3. år. Når f.eks brugsplænegræs (klippes 16 gange pr. år på alle arealer) omlægges til naturgræs (klippes 1 gang pr. år på alle arealer) vil det medføre, at der bliver mere natur i byen, større biodiversitet, større biofaktor 1 samt et bedre bymiljø med renere luft, som følge af, at øget biomasse renser luften mere. Derudover vil brændstofforbruget til græsslåmaskinerne blive kraftigt reduceret og dermed mindskes CO 2 udledningen også. Den negative konsekvens er, at mange borgere er vant til et bestemt udtryk og plejeniveau, derfor må der forventes borgerhenvendelser, når frekvensen af græsslåninger nedsættes og klippede græsarealer med brugsplænegræs omlægges til naturgræs. Indsatsen indebærer derfor, at der arbejdes med oplysning og formidling til borgerne om hensigten og gevinsterne ved omlægning af græsarealer til naturgræs. På sigt er målet, at flere græsarealer og vejrabatter skal rumme en rig og varieret blomstring med mange forskellige urter. Der vil gå en årrække, før disse værdifulde arter indfinder sig og det er derfor vigtigt, at omlægningen til naturgræs undervejs i denne process ser tilsigtet og planlagt ud. Målet er ligeledes at forsøge at påvirke borgernes måske hidtidige opfattelse af, hvad der er smukke omgivelser ved oplysning og formidling. (se faktaboks). Der ses på hvilken type græs, der er på følgende arealer; Parker Grønne arealer Vejrabatter Midterrabatter Overskudsarealer Der ses på hvilke områder der med fordel kan omlægges til naturgræs og der udarbejdes principielle løsninger for de forskellige områder, således at der skabes en helhed der signalerer, at omlægningen er planlagt og tilsigtet. Dette gøres bl.a ved at arbejde med interessante og bevidste slåninger, der sætter fokus på kontrasten mellem det klippede og det uklippede (se referencefotos s.7). Omlægningen formidles til borgerne via hjemmeside og artikel i avisen, ikke mindst for at imødegå forventede borgerhenvendelser. Der fokuseres på gevinsterne og der stræbes efter mere langsigtede ændringer af borgernes natursyn og opfattelse af, hvad der er smukke grønne områder i byen. 5

6 FAKTABOKS det får vi ved at klippe græsset mindre Mere natur i byen Større biodiversitet Mindre brændstofforbrug Større biofaktor1 Renere luft 1 Større grønne arealer der klippes til brugsplæne kræver mange resurser at vedligeholde. Disse arealer kan med stor fordel omlægges til naturgræs, enten helt eller delvist. Se referencefotos næste side. Vejkanterne er potentielt vigtige natursammenhængsområder for tørbundsnatur, dvs. for konkurrencesvage planter og fauna tilknyttet overdrev. Af dyr tænkes især på insekter som græshopper og sommerfugle samt firben og mus. (Anna Bodil Hald, Dansk Naturfredningsforening) Et vejrabatareal som ovenstående tv. kan med fordel nøjes med at blive klippet én gang årligt. Herved vil der på sigt være mange flere urter og biodiversiteten øges med 25% (billede th.). Der klippes et spor på 1 m langs vejen, for at forhindre græsset i at falde ud på kørebanen. 1 En biofaktor eller biofladefaktor er et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse. Forskellige belægninger og beplantningstyper har forskellig biologisk aktivitet - og dermed forskellig biofaktor. Typisk vil biofaktoren være højest ved modne biotoper som den frit voksede skov, hvor mange af vores kultiverede landskabstyper ikke mindst i landbruget vil have en lavere biofaktor. Tilsvarende vil det typiske mønster i byerne være, at jo tættere bebyggelse og jo mere trafik (jo mere kulturtryk), jo lavere vil biofaktoren være. Men det behøver ikke at være sådan. Selv i den tætteste bydannelse er der masser af muligheder for at opretholde en biologisk aktivitet. Gennem inddragelse af tagflader, facader og bagmure, samt ved at gøre overfladebelægningerne åbne for vegetation og vandgennemstrømning er det muligt at opnå høje biofaktor-værdier selv i den allertætteste bydannelse. Det kræver blot en systematisk indsats. 6

7 Der arbejdes med kontraster mellem klippet og uklippet græs for at opnå visuelle og interessante virkninger, der får området til at se planlagt og ikke uplejet ud. Referencebilleder. 7

8 BYTRÆER Træer er et vigtigt element i landskabet og i byrummet. De skaber oplevelser, struktur og variation og er med til at danne forbindelseslinier mellem de grønne områder og byerne. De er samtidig meget vigtige for dyrelivet.træerne er også med til at opsuge vand fra jorden og afgive det igen ved fordampning til luften. Hermed mindskes vandafstrømningen. Desuden skaber de læ, mikroklimaet forbedres, CO 2 omdannes til ilt og luften renses ved at binde støvpartikler bl.a. fra bilers udstødning. Det er derfor vigtigt, at vi værner om vores træer, både af biologiske, fysiologiske, og æstetiske grunde. Byens gadetræer består af fuldkronede træer og formbeskårede træer. For at træerne bidrager forskønnende til byrummet, er det en forudsætning, at de er plantet under optimale vækstbetingelser, der sikrer træernes trivsel også på lang sigt. Træer skal sikres en lang levetid og det er meget vigtigt, at midler til dette prioriteres, så der i fremtiden ikke er unødige omkostninger forbundet ved, at træer i utide skal fældes og erstattes. Det er til enhver tid bedre at have ét stort fuldkronet træ, der i sig selv er en værdifuld biotop, end det er at have mange træer, der ikke udvikler sig godt. Der skal derfor sættes intensivt fokus på, at træer er en omkostningsfyldt og værdifuld investering og denne investering skal der værnes om. Her og nu indebærer de kommende besparelser, at der må gøres tiltag som følgende; Fuldkronede gadetræer, der er syge eller mistrives og ikke er i god vækst, fældes og genplantes kun i det omfang, der er resurser til optimale væksbetingelser. Det er meget omkostningsfyldt at formbeskære træer og derfor laves der en prioriteret plan for hvilke træer der fortsat er råd til at formbeskære og hvilke der bliver nødt til at vokse sig til fuldkronede træer. Denne plan forelægges til politisk godkendelse. Træer plantet på private arealer beskæres uden undtagelse ikke. Såfremt udviklingen fortsætter og der fortsat ikke prioteres midler til bytræer vil konsekvensen være, at der kommer færre træer i bybilledet, end der er i dag. Til gengæld vil dem der er, være smukke og af en kvalitet, der bidrager positivt til gadebilledet. Dette forudsætter dog, at der sikres en procedure for fagligt tilsyn ved nyanlæg af projekter udført af eksterne entreprenører. For at sikre optimal udnyttelse af de økonomiske midler også på sigt, er målet, at der i kommunen kun skal være træer, der når sit fulde vækstpotentiale og sikres en lang levetid, så de derved bidrager optimalt til forskønnelse af byrummene. Der skal være kvalitet fremfor kvantitet hellere ét sundt fuldkronet træ end 10 træer, der som følge af besparelse eller fraværende fagligt tilsyn ved eksternt udførte nyanlæg, mistrives og har en kort levealder som følge heraf. Nye træer skal sikres optimale vækstbetingelser (plads og vækstmedie) i planlægningsfasen og ved godkendelse af nyanlæg. Hvis dette ikke kan opfyldes, skal der ikke plantes. Endvidere skal træerne sikres beskyttelse mod salt og/el. der sikres økonomi til mere miljørigtig glatførebekæmpelse, der ikke skader træerne. Indsatsen prioriteres eventuelt. På sigt er det en mere bæredygtig investering økonomisk, miljømæssigt og æstetisk. 8

9 Der skal sikres økonomiske midler til fagligt korrekte plantninger, samt et fagligt tilsyn i planlægningsfasen af eksterne nyanlæg (plantninger). Dertil skal der arbejdes for en bedre procedure for overdragelse til driften og der skal sikres afledte driftmidler ved nyanlæg, så plantninger sikres hensigtsmæssig pleje. Der findes mange eksempler i Kommunen på, at det i planlægningen af byrum og p-pladser ikke er prioriteret at bruge plads og resurser på at give optimale vækstbetingelser til træerne. Som her hvor der er placeret både træer og belysningsarmaturer på et meget lille areal. Træerne mistrives og bliver aldrig smukke, fuldkronede træer. Både arbejde og resurser er spildt, foruden de år det tager for nye træer at vokse op. Disse billeder viser eksempler på plantninger, hvor træerne har fået tilstrækkeligt store plantehuller. Dette kan også gøres under belægning. Det koster mere ved anlæg, men er billigere på lang sigt og man får smukke træer, der giver karakter til byrummet. 9

10 REDUCERET KLIPNING AF HÆKKE Det er karakteristisk for Furesø Kommune, at der er en entydig anvendelse af klippede bøgehække, uanset karakteren af de omgivelser de er anvendt i. Klippede bøgehække og pur kræver en høj grad af vedligehold, såfremt de skal fremstå velplejet og som de er tænkt. Dette er omkostningsfyldt og derudover bidrager de mange bøgehække ikke til øget bynatur. Mange hække er unødigt høje eller brede og nogle hække er anvendt uhensigtsmæssigt i forhold til fysiske og/el. æstiske forhold, hvilket besværliggør og fordyrer vedligeholdelsen. Det foreslås derfor, at nogle hække reduceres i højde eller bredde og hække der har en uhensigtsmæssig eller overflødig placering, æstetisk eller fysisk, fjernes. Dette gøres kun i overenstemmelse med eventuelle gældende lokalplaner. Ændring eller fjernelse af hække på skoler og institutioner vil ske i samråd med ledelsen på det enkelte sted. Til at begynde med, vil der komme færre og mere ensartede hække, men på sigt er der mulighed og potentiale for at skabe en mere varieret og driftsvenlig anvendelse af hække, såfremt der fokuseres på målet på længere sigt. Dette vil øge biodiversiteten, skabe flere oplevelser og optimere og effektivisere driftsomkostningerne. Det er målet på længere sigt at skabe en større variation i anvendelsen af hække til gavn for øget bynatur, større biodiversitet og flere oplevelser i byen. Derudover skal der ved plantevalget være fokus på, at dette er optimalt og driftsvenligt, hvorved omkostningerne til pleje og vedligehold vil minimeres. Der foretages løbende en faglig vurdering af den enkelte hæk, herunder dens æstetiske og funktionelle anvendelse. På baggrund af denne, foretages en reduction eller bortskaffelse af hækken. Fremadrettet arbejdes der for bedre planlægning og tilsyn af nyanlæg. Dette omfatter, at der sikres et fagligt tilsyn i planlægningsfasen og ved godkendelse af projekter. Dette tilsyn skal fokusere på korrekt anvendelse og placering af hække, så de ikke kræver for meget pleje og derved unødigt fordyrer eller besværliggører driften på længere sigt. Der skal fokuseres på anvendelse af stærke og driftsikre hækplanter, der i højere grad er uklippede. 10

11 Hække langs Lillevangsvej Et stramt arkitektonisk beplantingselement, som denne klippede bøgehæk langs Lillevangsvej på kanten mellem by og åbent land, virker både funktionelt og æstetisk umotiveret. Hækkene bidrager ikke forskønnende til vejarealet og træerne vil træde mere i karakter såfremt de står frit. Et beplantningselement som dette bør plantes i mere tætte, bymæssige områder. Hækkene bør fjernes, så der ikke bruges resurser på at vedligeholde dem. 11

12 HJØRNEAREALER OG BEDE I ØVRIGT Små hjørnearealer og bede med beplantning kræver pleje for at fremstå smukke og vedligeholdt. Besparelsen betyder, at det vil være nødvendigt at undlade at udskifte evt. udgåede planter og derudover må plantningerne opretholdes ved minimal indsats. Det kan ikke undgås at skulle acceptere en lavere standard for plantningernes prydværdi. Det er målet på længere sigt at prioritere de økonomiske midler der er til rådighed således, at der kommer færre men bedre små hjørnearelaer og bede. Hellere få spændende arealer end mange kedelige overskudsarealer, der er omkostningsfyldte at vedligeholde. Disse laves til spændende og artdiverse grønne oaser, der kan give den forbipasserende en særlig grøn oplevelse i byen. Her arbejdes der med spændende beplantninger og belægninger med fokus på oplevelse og bynatur. For at målet kan nås, skal det prioriteres i forvaltningen og midler hertil skal afsættes. Der foretages en gradvis omlægning og nedlægning af bede med fokus på målsætningen. Indsatsen koncentreres om de arealer, hvor der færdes flest mennesker. 12

13 UKRUDTSBEKÆMPELSE I dag foregår ukrudtsbekæmpelse langs med kantsten og fortove på alle hovedfærdselsårer og de vigtigste fordelingsveje og veje og stier, der indgår i skolevejssystemet, men også på nogen boligveje. For at bekæmpelsen skal have en positiv effekt, skal arealerne behandles 10 gange årligt. Bekæmpelsen i kommunen er ikke blevet ensrettet efter sammenlægningen, og derfor er prioritering af hvor der bekæmpes ikke nødvendigvis logisk. For at sikre, at bekæmpelsen er mulig med de ressourcer der er til råde, samt opnå ensartethed i hele kommunen foreslås det, at der kun bekæmpes på de efter Furesø Kommunes Vej- og Trafikplan nævnte primær trafikveje, sekundær trafikveje samt på offentlige arealer med et højt besøgstal, som bymidter, kulturinstitutioner, idrætsanlæg, parkeringsarealer, ved buslæskærme. Det vil umiddelbart være en besparelse, at grundejerne pålægges en større andel af ukrudtsbekæmpelsen. Det må dog forventes, at tiltaget medfører øgede udgifter til påtaler og vedligehold af belægninger på de strækninger, hvor grundejere overtager renholdelsen. Ukrudt der gror for voldsomt, kan nedsætte levetiden på belægninger. Der må indvidere forventes en del borgerhenvendelser, idet borgerne er vant til det er en opgave, der påhviler kommunen. Målet på længere sigt er, at flere vedligeholdelsesopgaver overdrages til grundejerforeningerne og at borgernes forventning til serviceniveauet nedjusteres. Den enkelte borger får mere ansvar for at bidrage til vedligeholdelse af udearealer. For at ændre borgernes forventning til serviceniveauet, bør der informeres via hjemmeside og aviser, hvilket ansvar der påhviler grundejerne. Dette oplysningsarbejde bør ske 2 gange årligt og løbende fremefter. Det første år bør der udsendes information til samtlige grundejerforeninger i kommunen, der bliver ramt af ændringen. Det må påregnes, at der overføres nogle af de sparede midler til administrativt arbejde, der skal oplyse om grundejernes forpligtelser samt opfølgende arbejde. Dette forventes dog at være væsentligt mindre, end de midler der bruges på ukrudtsbekæmpelsen. Muligheden for pesticidbekæmpelse af ukrudt undersøges. 13

14 Ukrudtsbekæmpelse: Forslag til dampnings og brændingsruter. 14

15 INVENTAR Det foreslås, at anskaffelse, udskiftning og renovering af byinventar som borde, bænke, skraldespande, cykelstativer mv. minimeres. Der ses overordnet på, om der er borde og bænke i bymiljøet som er overflødige og med tiden kan undværes, så der ikke skal bruges midler på at udskifte og vedligeholde. Over en årrække vil der blive mindre byinventar, da det ikke er ønskeligt, at det fremstår misligholdt og derfor hellere fjernes. Målet er, at byinventar placeres hensigtsmæssigt i forhold til pleje og vedligehold af de omkringliggende arealer for at effektivisere renhold og minimere omkostningerne. Desuden skal behovet for byinventar løbende og nøje overvejes, så der ikke er mere inventar end højest nødvendigt, men kun i forhold til et reelt behov. Indsatsen for besparelsen skal prioriteres, således at det vurderes, hvor der er det største og mest reelle behov for byinventar. Denne vurdering foretages løbende. Hensigtsmæssig placering af byinventar i forhold til renhold skal sikres ved fagligt tilsyn i planlægningsfasen. Dette tilsyn skal tage hensyn til at byinventaret placeres hensigtsmæssigt i forhold til den fremtidige drift af de tilstødende arealer. 15

16 BILER OG MASKINER Besparelse ca kr. (7%) BESPARELSE PÅ NYANSKAFFELSER Der spares på nyanskaffelser af biler og maskiner. Furesø Kommune har som langsigtet mål at basere sig 100 % på vedvarende energi og at reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale virksomhed med 2 % om året frem til En besparelse på nyanskaffelse af en gradvis mere miljøvenlig bil/maskinpark, vil øge gennemsnitsalderen og dermed vil presset øges på reservedels og brændstofkontoen. Der vil gå længere tid inden gamle forurenende motorer udskiftes og dermed bliver tidshorisonten for nedsættelse af CO 2 -udledning i henhold til klimaplan længere. Kommunens andel af CO 2 andrager dog omtrentligt kun ca. 5 % af den samlede udledning i kommunen. 16