Sognebladet. Gudstjeneste i det grønne Læs side 4 HARLEV-FRAMLEV NUMMER Fotograf: Aksel Buchard

Transkript

1 Sognebladet HARLEV-FRAMLEV NUMMER Fotograf: Aksel Buchard Gudstjeneste i det grønne Læs side 4

2 Præster Sognepræst Lea Skovsgaard Harlev Kirkevej 11, 8462 Harlev J, Tlf Træffes efter aftale, mandag undtaget. Sognepræst Vini Madsen Borum Byvej 4, 8471 Sabro, Tlf Træffes efter aftale Kirkekontor Kordegn Anna Højgård Gaden Kirkesvinget 3B, Framlev, 8462 Harlev J, Tlf Organist Jesper Thimsen Kirkesvinget 4, 8462 Harlev J, Tlf Kirkesangere Kirkesanger Aage Christensen Højbyvej 2, 8462 Harlev J, Tlf Kirkesanger Ing Elise Slot Tinbækparken 75, 8464 Galten, Tlf Harlev kirke Graver Hans-Henrik Jakobsen Purupvej 10, 8752 Østbirk, Tlf Træffes efter aftale, mandag undtaget Framlev kirke Graver Knud M. Christensen Ring Klostervej 19, 8660 Skanderborg, Tlf (privat: ) Træffes efter aftale, mandag undtaget Kirkeværge Jørgen Hansen Holmbækvej 3, 8462 Harlev J, Tlf Menighedsrådsformand Carsten B. Pedersen Snåstrupvej 4, 8462 Harlev J, Tlf Kirkeværge Anton A. Nielsen Havremarksvej 11, 8462 Harlev J, Tlf Menighedsrådsnæstformand Dorte Hansen Edelhofvej 11, 8462 Harlev J, Tlf Læs også hjemmesiden: Medarbejdere: Jørgen Hansen, Inger Marie Andersen, Aksel Buchard og Lea Skovsgaard (ansvarshavende) Tegninger: Inger Marie Andersen Fotoarbejde: Aksel Buchard Kirkekontorets åbningstider Mandag Lukket Tirsdag og Onsdag Torsdag Fredag Ændringer kan forekomme Info: Copyright på sognebladets tegninger og fotos tilhører tegneren/fotografen og bladet Tryk: Uni-Tryk, Åbyhøj Næste blad udkommer: september 2

3 Troen er et sted, hvor jeg bare kan være mig selv! Årets konfirmander har netop haft deres store dag. To solbeskinnede søndage, med glade unge mennesker, med fyldte kirker og en helt særlig forventningsfuld stemning til dagen og til fremtiden. Jeg havde selv fornøjelsen af at konfirmere 7.b og c søndag d. 8. maj. For mig er konfirmationen en kulmination på de otte måneder, hvor jeg har fået lov til at være sammen med de unge mennesker og lære dem at kende, både gennem undervisningen, konfirmandklubben og konfirmandlejren. Vi har brugt mange timer sammen, vi har talt om kristendommen, men har også haft tid til at diskutere mere alment etiske spørgsmål og ikke mindst grine og have det sjovt sammen, og på den måde er de unge kommet tættere både på hinanden og på kirken. Det er altid en lille smule vemodigt, når den sidste konfirmand har forladt kirken, og man står tilbage i et rum, hvor varmen fra de mange mennesker stadig ligger i luften. Men det er godt og trygt at vide, at konfirmanderne drager afsted til hver deres fest, til hver deres fremtid, der forhåbentlig bliver god og givende for dem alle sammen. Og det er dejligt at se, hvordan konfirmationen er en tradition, der stadig for de fleste samler hele familien og lader den unge være i centrum for en dag. På den måde fastholder vi den markering af overgang, som konfirmationen jo stadig er. Konfirmanderne er måske nok ikke voksne, men de er et godt stykke på vej til at blive formet som de hele mennesker de er, med deres egne holdninger og meninger og med deres forståelse og forholden sig til verden og deres medmennesker. Nogle mener stadig, at der er mange konfirmander, der kun bliver konfirmeret for gaverne og festen, og at det, der foregår i kirken, ikke har nogen betydning. Det er bestemt ikke min opfattelse. Jeg vil også sige, at det er meget for et ungt menneske at afgive to timer en morgen om ugen, hvor man kunne have sovet længe, for at sidde i kirken og konfirmandstuen. Nej, jeg tror faktisk, at det betyder noget for de unge, og det giver de også selv udtryk for, når man kommer tæt på dem i samtalen. Jeg vil fortælle en lille historie fra undervisningen, som jeg af min konfirmand Christian Dam Hansen, har fået lov til at gengive her i bladet. Den siger meget fint, hvor reflekterede de unge egentlig er, og hvor meget troen og kristendommen faktisk betyder for dem. Jeg ville i år prøve noget helt nyt med mine konfirmander. Jeg har ladet mig fortælle, at mange lærer bedst, mens de bevæger sig. Så jeg tænkte, at jeg ville indføre en gammel kristen tradition i min konfirmandundervisning, nemlig pilgrimsvandringen. Normalt tager en sådan vandring op til flere måneder, men vi havde kun halvanden time, og det i den smukke natur omkring Gl. Harlev. Konfirmanderne skulle på turen gøre forskellige ting. De skulle bl.a. gå to og to og tale om forskellige emner. Et af de emner, jeg havde valgt, at de skulle tale om, var, hvorfor de gerne ville konfirmeres. Jeg gik forrest og bag mig gik min konfirmand Christian og talt med en af de andre drenge. Christian bliver stillet spørgsmålet Nå, men hvorfor vil du så gerne konfirmeres og han svarer; fordi jeg tror, og derefter bliver han spurgt; men, hvad er tro egentlig for dig? Og her kommer så den sætning, som man ikke kan lære på nogen skolebænk, men som jeg tror, man kun kan opleve som en gave, man modtager; Troen er et sted, hvor jeg bare kan være mig selv. Og han uddyber det ved at sige, at det ligesom er et sted, han går ind, hvis han er ked af det eller vred eller bare glad, og være sammen med Gud. Det er så smukt, fint og meget reflekteret at kunne sige de ord i en alder af fjorten år, hvor alle ellers tilskriver hjernens funktion som værende under ombygning. Jo, der rører sig meget i de unge, og de har brug for at italesætte det, for at det skal blive konkret for dem, og for at troen kan udvikle sig og bære meget godt med sig. Derfor er konfirmationsforberedelse i syvende klasse efter min mening så vigtig en del af de unges identitetsdannelse. Jeg glæder mig allerede nu til at møde næste års konfirmander og få mange gode og frugtbare oplevelser med dem. Med det vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig sommer. Lea Skovsgaard 3

4 Pinse under bøgen friluftsgudstjeneste i Tilst 2. pinsedag den 13. juni er der igen i år friluftsgudstjeneste fra kl for alle sogne i Århus Vestre Provsti. Den fælles gudstjeneste under åben himmel er i år på Bøgepladsen, 100 m øst for Tilst Kirke (Bysmedevej 57, 8381 Tilst), hyggeligt omkranset af hæk og samlet om den store bøg med kirken i baggrunden. Her medvirker alle præster, kirketjenere, kordegne og organister ved provstiets kirker, og i pinsens ånd deltager i år også den lokale assyriske og den sydsudanske menighed, ligesom alle kirkernes børnekor, voksenkor og sangere samles i ét stort fælleskor. Med forventet over 500 kirkegængere og støtte af blæsere er der lagt op til, at pinsens budskab virkelig bliver sunget ud, og at det kan blive en fest- dag med varme, nærhed og fællesskab. Prædikant er i år sognepræst Lea Skovsgaard, Harlev-Framlev, mens altergangen ledes af sognepræst Carsten Harder, Åby. Efter gudstjenesten er der fælles frokost i det grønne. Tag selv mad med eller køb på stedet drikkevarer og pølser fra grillen, som Hasle FDF holder varm. Tag gerne tæppe eller klapstol med. NB: Nogle sogne arrangerer fælles bus til gudstjenesten få info på dit lokale kirkekontor. (I tilfælde af meget dårligt vejr flytter vi ind i Tilst Kirke.) For udvalget Provst Esben Andersen Konfirmationerne i maj Desværre nåede vi ikke at få fotos af konfirmationsholdene i maj med i bladet, men de kan ses på vores hjemmeside. Venlig hilsen Redaktionen 4

5 Rosendag i præstegårdshaven! Man siger at tredje gang er lykkens gang, og det håber vi i sandhed bliver tilfældet for denne tredje rosendag. De sidste to år har det været et forrygende uvejr, men i år håber vi på solskin og smukt udsprungne roser! Rosendagen bliver i år tirsdag d. 28. juni kl Vi begynder med en andagt i Harlev kirke og går derefter i præstegårdshaven og ser roser og andet godt. Her vil rosengartner Knud Pedersen sige noget om planterne og graver Hans Henrik Jakobsen, der til dagligt passer haven, vil også være villig til at svare på spørgsmål. Efter havevandringen vil der blive serveret en kop kaffe i konfirmandstuen, og vi vil slutte aftenen med en sang eller to. Vi håber at mange har lyst til at deltage i rosendagen igen i år. 5

6 Lørdage med Luther Professor Viggo Mortensen Professor Martin Schwarz Lausten Lektor Bo Kristian Holm Den sidste højskoledag finder sted i Brabrand Sognegård 5. november, ligeledes kl Foredragsholder er Martin Schwarz Lausten, indtil for nylig professor i Kirkehistorie ved Københavns Universitet. Han har skrevet en række bøger om Reformationen og andre kirkehistoriske emner, bl.a. Martin Luther, munk, oprører, reformator. Traditionen med en lørdagshøjskole fortsætter i et samarbejde mellem menighedsrådene i Brabrand, Åby og Harlev-Framlev. I dette efterår er temaet Martin Luther, og vi har fået tre kapaciteter på emnet til at holde foredrag: Vi lægger ud lørdag den 17. september i Åby Sognegård, hvor Viggo Mortensen, professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, stiller spørgsmålet: Er der noget at fejre? 2017 er det 500 år siden, Luther med sit opslag af en række teser satte gang i den lutherske reformation. Jubilæet skal selvfølgelig fejres. Men hvad er der at fejre? Er der noget, der gør danskerne stolte over at være lutheranere? Den lutherske reformation begynder i en universitetsprofessors og munks ængstede samvittighed. Ud af en protest mod og et opgør med nogle af den tids åndelige udskejelser vokser en række nye kirker, der afgørende præger også den politiske udvikling i Europa. Nu lever vi i en global og multireligiøs virkelighed. Hvad er lutherdommens muligheder i en fremtidig global kirke? 1. oktober får højskolen besøg af Bo Kristian Holm, lektor ved Aarhus Universitet, hvis foredrag har titlen Mellem opgør og opbyggelighed, Luthers teologi i overblik. Den lutherske reformation bygger på Luthers teologi, men Luthers teologi står ikke stille. Den udvikler sig i takt med de udfordringer, Luther møder. Når man henviser til Luthers teologi er det derfor vigtigt at vide, om det er den unge eller den gamle Luther, der er tale om. Foredraget vil give et overblik over de forskellige faser i Luthers teologi, så det bliver muligt at se både forskellene og det, der binder det hele sammen. De to nævnte dage finder sted i Åby Sognegård kl Foredraget kunne have overskriften Hvad ville Luther? : Hvad gik Luthers reformation egentlig ud på? Hvad var det, han ville? Og hvorfor blev modsætningen mellem ham og den romerskkatolske kirke så ubønhørlig og endte med hans dødsdom? I foredraget belyses Luthers nye opfattelse af kristendommen, hans personlige forhold, og de følger, som opgøret fik for både kirke og verdsligt samfund. Der foretages også et strejftog til den dramatiske lutherske reformation i Danmark. De tre højskoledage koster i alt 200 kr. at deltage i, inklusive et let traktement. Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på bankkonto reg. nr konto senest den 1. september. I begyndelsen af juni vil der være lagt små brochurer med tilmeldingsblanket. Det sker på kirkekontoret og i våbenhusene i vore to kirker. 6

7 Det Ny Kammerkor giver koncert i Harlev Kirke Tirsdag den 7. juni kl GOING TO AMERICA! Koncerten byder på en række spændende a capella værker af amerikanske komponister. Koret synger motetter af Aaron Copland, Barbers sats To be song on the water og Eric Whitacres smukke og berømte sats Sleep. Desuden kan man opleve Griegs salmer med baryton solo og Knut Nystedt. Koret synger også en række danske sange til årstiden, og korets dirigent Anders Gaden fortæller løbende om musikken. Sommerkoncert med klarinet og klaver Søndag den 14. august kl. 16. Denne august-eftermiddag kan man lytte til tonerne af klarinet og klaver i konfirmandstuen i Gl. Harlev, hvor klarinettisten Mette Lund spiller sammen med kirkens organist Jesper Thimsen. Mette har spillet jævnligt før i kirkerne, bl.a. juleaften, og denne eftermiddag skal vi høre dejlig musik for klarinet og klaver, bl.a. den smukke anden sats fra Mozarts klarinetkoncert samt musik af Brahms. Vi skal også høre et stykke,som organisten selv har skrevet - nemlig et stykke i Grieg-stil. Vel mødt denne august-eftermiddag, hvor der er fri entré. Det er gratis at deltage og alle er velkomne. 7

8 Dæmonuddrivelser! Der var for nylig premiere på en amerikansk film om dæmonuddrivelse i de danske biografer. The Rite eller Ritualet, som er filmens danske titel, er en gyserfilm, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem tro og overtro. Den handler om dæmoner, ånder, djævle og om præster eller eksorcister, der har særlige evner til at uddrive det onde af besatte mennesker. Filmen er sammen med programmer i fjernsynet om ånder og andre overnaturlige fænomener et udtryk for, at der igen er en øget interesse for det metafysiske det uforklarlige. Det er, som om emnet har en udødelighed over sig, da det dukker op på mediernes scene med jævne mellemrum. Der er altså noget ved det overnaturlige, ved ånder og dæmoner, der drager os mennesker, hvad enten det er, når vi som teenagere leger ånden i glasset, eller når vi som voksne lader os fange af programmer og film, der kredser om emnet. Filmen The Rite er derfor også helt med på tidens tendenser. Man følger i filmen en ung præst, spillet af Colin O Donoghue, der lader sig træne i at uddrive dæmonerne, og som gennem sine oplevelser erfarer, hvordan der er mere mellem himmel og jord, og hvor stor magt den åndeverden, han søger at bekæmpe, har. At der i filmen netop er fokus på præster, der agerer eksorcister, fik for kort tid siden DRs aftenshow til at invitere en præst ind i studiet for at tale om emnet. Den pågældende præst praktiserede dæmonuddrivelse i et ikke ringe omfang i forbindelse med sit job i en frikirke. Selvom journalisten ikke var særligt konfrontatorisk i sin spørgeteknik, var præsten alligevel fra starten på barrikaderne, måske fordi han godt var klar over det problematiske i den måde, han forholdt sig til især de sognebørn, der kom til ham, og som led af forskellige psykiske sygdomme. Præsten blev ved med at argumentere for sit arbejde ud fra bibelstedet, hvor Jesus siger, at der skal uddrives dæmoner i hans navn (Mark. 16,17). Han beskrev, hvordan en dæmonuddrivelse altid foregik ved håndspålæggelse og med ordene: I Jesu navn, far ud af ham. Nu er der jo gået omkring 2000 år, siden Jesus gik på vores jord, og også siden Bibels ord blev nedskrevet. På Jesus samtid kunne både fysiske og psykiske sygdomme blive opfattet som dæmonbesættelse og blev det i øvrigt ofte, ligesom man også på gammeltestamentlig tid opfattede sygdom som straf fra Gud. I det nye testamente er der adskillige eksempler på, at hvad vi i dag ved har været fysiske sygdomme, blev opfattet som dæmonbesættelse der tales for eksempel i Markusevangeliet om en, der frådede og tænderskærende bliver kastet mod jorden. Det ved man i dag efter al sandsynlighed har været et menneske, der led af epilepsi. Lykkeligvis har vi i dag en langt større viden om fysiske og psykiske sygdomme, end man havde for 2000 år siden, og det er heldigvis også de færreste, der opfatter sygdom som en straf fra Gud. Den viden skal vi naturligvis bruge, og det gælder ikke bare for læger, men egentlig også for præster, ja, for alle der arbejder med mennesker. Jeg synes, det er både skræmmende og provokerende at høre præster, der beder psykisk syge patienter om at stoppe indtaget af deres medicin og i stedet tage imod forbøn eller en decideret dæmonuddrivelse. At bekræfte et psykisk sygt menneske i, at der findes en djævlemagt, der har taget bolig i dem, kan på ingen måde hjælpe den psykisk syge med at slippe af med sin sygdom, snarere tværtimod. Og selvom præsten, der dyrker dæmonuddrivelse, gør det i Jesu Kristi navn, står det navn jo netop ikke alene. Idet man kalder den handling, der finder sted, for en dæmonuddrivelse, har man også givet det eller den onde plads og ikke en hvilken som helst plads, men en plads i det menneske, der i forvejen har det svært. Jeg tror, det kan være dybt traumatiserende at få at vide, at man går rundt med djævelen inden i sig. Jeg var for en del år siden i Pinsekirken i Århus for at opleve den amerikanske helbredelsespræst Charles Ndifon holde gudstjeneste eller seance, hvor mange syge var kommet for at blive helbredt. Der skete meget den aften. Måske var noget Gud, men jeg tror, langt det meste var menneskeværk; den rigtige musik, lys og stemning. Den for mig mest opsigtsvækkende oplevelse den aften var, da en ganske ung pige på en år gik op for at blive helbredt. Hun blev bedt om, overfor hele salen, at fortælle, hvad der var galt med hende. Hun gik med usikre skridt op på talerstolen uden at løfte blikket 8

9 ud mod de flere hundrede mennesker, der var forsamlet. Og så sagde hun lige så stille ind i mikrofonen: Jeg er skizofren. Pigen blev derefter bedt for af flere af de Charles Ndifons medhjælpere, og derefter sagde han til hende: Når du kommer hjem i aften, skal du smide din medicin ud, du er ikke syg mere, vi har drevet dæmonen ud af dig. Hvad der senere blev af den pige, ved jeg desværre ikke, men jeg husker, at jeg havde lyst til at rejse mig op og råbe Nej!. For hvordan kunne man vide, at hun ikke ville gå ud og gøre skade på sig selv eller andre, når hun lagde medicinen og var diagnosticeret med så slem en psykisk sygdom. Når dæmonuddrivelse bliver brugt på den måde, er jeg sikker på, at det skaber store problemer og får omsiggribende konsekvenser for nogle mennesker. Derfor er det heller ikke meningen, at præsten skal gå ind på psykologens eller psykiaterens banehalvdel og lade en dæmonuddrivelse være en recept til helbredelse, for så har de sidste 2000 års videnskab været forgæves. Det, præsten kan og efter min mening skal, er at bruge bønnen og troen på den treenige Gud på en positiv måde. Derfor må det vigtige være, at præsten sætter fokus på, at vi må have troen på, at Gud er med os i det gode lige såvel som i det svære, at han aldrig efterlader os og lader os være i fjendens vold. Det er efter min mening at uddrive dæmoner i Jesu navn. Lea Skovsgaard 9

10 Farvel til Sognebladets redaktion I foråret 1979 udkom det første nummer af Sognebladet for Harlev og Framlev sogne. Dengang var den ansvarshavende redaktør sognepræst Poul Børge Erbs, som sammen med Maren Bock, Jens Gram, Ebbe Rasmussen udgjorde redaktionen. Dertil kom Erik Teilmann som tegner og Ejnar Sonne Andersen og Jonna Køhn som lay-out ere. Fra foråret 1981 tiltrådte Inger-Lise Buur re- daktionen, hvor hun har virket uafbrudt indtil dette nummer af bladet, hvor hun har besluttet at stoppe. Inger-Lise har altså været med hele vejen igennem fra sort/hvid udgaverne med de mange omtaler af lokalhistoriske emner til de moderne tider med farvetryk. Hun fulgte det gamle til dørs og har været med til at lukke op for fremtiden. I et tilbageblik fortæller hun, at for lang tid siden fik nogle unge til at skrive i bladet om deres forhold til kirken. Det husker hun som en succes, og det får den nuværende redaktion til at overveje, om det vil være muligt at genbruge idéen og på den måde forsøge at holde fast i de unge, som netop er blevet konfirmeret - i en tid, hvor de bombarderes med udfordringer og indtryk fra mange sider. Tak til Inger-Lise Buur Redaktionen siger på menighedsrådets vegne tusind tak for din mangeårige indsats i Sognebladets redaktion. Som man ser af dit indlæg har det været ikke blot et langvarigt engagement, men du har været den gennemgående person, mens medlemmerne i øvrigt er skiftet ud gennem tiden. Et så langvarigt virke er imponerende, og det siger vi som sagt tak for. Vi kvitterer med buket, og ikke kun dennne afbildning, men en frisk buket. Når en frivillig indsats stopper efter så lang tid, rejser spørgsmålet sig: Hvordan finder man frivillige i det hele taget? Nogle vil måske være nervøse for at melde sig, fordi man tror, at engagementet skal være lige så omfattende! Det er slet ikke nødvendigt, for der vil altid være brug for hjælpende hænder i det kirkelige arbejde, så hvis du lyst til at give hånd, kan du henvende dig til sognepræst Lea Skovsgaard. Aksel Buchard To sogne - et menighedsråd Så er det officielt, hvad der gennem nogle år har været arbejdet med: En sammenlægning af økonomien i de to sogne, så vi udadtil fremstår som ét med fælles menighedsråd. Det skete på et åbent møde i det kommende sognehus i Framlev midt i december uden de store sværdslag, idet det blot er en formalisering af det tætte samarbejde mellem de to sogne, der har bestået i flere år. Samtlige menighedsrådsmedlemmer fortsætter uændret i hvert fald til et kommende valg. Som ny formand for det sammenlagte menighedsråd blev Carsten B. Pedersen valgt, medens Dorte Hansen blev næstformand. En række udvalg med medlemmer fra begge råd fortsætter også uændret Det samme gør de to kirkeværger, Anton A. Nielsen og Jørgen Hansen. Kontaktperson blev Aksel Buchard. 10

11 Tilbageblik Inger-Lise Buur skriver i denne artikel om 30 år med sognebladet I foråret 1981 kom jeg med i Sognebladets redaktion og har været det indtil nu, hvor jeg har valgt at træde ud. Det første nummer af sognebladet for Harlev og Framlev sogne udkom i foråret Dengang var den ansvarshavende redaktør sognepræst Poul Børge Erbs, som sammen med Maren Bock, Jens Gram og Ebbe Rasmussen udgjorde redaktionen. Meningen med at kalde bladet Sognebladet var, at der ud over kirkeligt stof skulle være plads til indlæg fra flere lokale foreninger samt meddelelser om, hvad der foregik i sognet, idet der på det tidspunkt, da bladet udkom første gang, ikke var andre lokalblade. Udover at bl.a. grundejerforeningen, spejderne, pensionisterne, ungdomsklubben og lokalrådet havde deres faste plads i bladet, kom der lokalhistoriske artikler om Harlev-Framlev. Erik Teilmann illustrerede bladet helt til 1985, hvor Birgitta Steen kom til og tegnede for os til Herefter blev Inger Marie Andersen vores tegner. De har alle gjort deres til, at bladet er noget ganske særligt med de flotte og dejlige illustrationer. Samme år, som jeg kom i redaktionen, begyndte vi med en række ungdomsartikler, hvor unge kunne skrive om deres tanker og visioner. Der kom mange gode artikler fra unge, der gerne ville skrive om bl.a. udenlandsophold efter endt skolegang og tanker, de gjorde sig om uddannelse og fremtiden i øvrigt. I 1982 begyndte vi med et fast indlæg, der hed Særligt for børn. I hvert blad var der en lille fortælling fra biblen med tegninger lavet af børn her fra byen. Udover det lavede vi en kryds og tværs konkurrence, hvor vinderen fik en bogpræmie. I 1983 kom der endnu et fast indlæg, der hed Året derude, hvor Anne Grethe Søberg skrev dejlige fabulerende artikler om årstidernes skiftende vejrs indflydelse på vores tilværelse. Dette var en stor succes. Jens Gram skrev gennem alle årene en boganmeldelse i hvert blad mange bøger er det blevet til, som man fik lyst til at læse. Jeg bidrog selv med flere artikler, og i en lang periode blev jeg Bladets udsendte medarbejder, som jeg selv kaldte mig. Jeg fik den fornøjelse at interviewe mange spændende mennesker i vores sogn og fik virkelig et indblik i, hvordan livet har formet sig for de mennesker, der har boet her i adskillige år og for fleres vedkommende er vokset op her. Da jeg er i besiddelse af samtlige sogneblade fra 1979 til nu, har jeg haft mulighed for at genlæse en del af artiklerne og har en tydelig erindring om de mennesker, jeg har talt med. I foråret 1990 overgik bladet til at blive lavet på computer, hvilket gjorde det hele meget lettere. I årevis havde P.B. Erbs siddet med saks og limbøtte og klippet og klistret bladet sammen på gulvet på sit kontor. Hvert nummer krævede dagevis af monteringsarbejde. Dette kunne nu springes fuldstændigt over, da computeren klarer det hele. Det sidste nummer med P.B. Erbs som redaktør udkom sommeren 2005, samme år som han afsluttede sit præsteembede. Vi var 3 Lone Krogsholm, Inger Marie Andersen og undertegnede der fortsatte i redaktionen med vores nye præst Lea Skovsgaard. Siden kom Aksel Buchard til. Vi blev en ny redaktion og skulle til at finde ud af, hvordan vi ville lave det nye sogneblad. Efter et par overgangsblade udkom den nye udgave af Sognebladet i Vi havde valgt et blad med flere farver, noget større format og med et lidt anderledes indhold. Da vi nu her i sognet hvert kvartal får bladet Paraplyen, som er et fælles blad for Harlev-Framlev indeholdende orienterende artikler om, hvad der foregår, både med hensyn til foreninger, klubber, arrangementer og Aarhus Byråds planer med vores område, er der ikke behov for, at Sognebladet dækker disse emner. Spejderne har fortsat et indlæg, og vi har igen børnesider. Aksel Buchard er en eminent fotograf og laver alt fotoarbejdet i bladet, bl.a. de smukke forsider samt billeder fra forskellige aktiviteter, som kirken arrangerer. Alt sammen noget der giver interesse for begivenheder og arrangementer, som Lea Skovsgaard og menighedsrådet står for. I 2009 kom Jørgen Hansen med i redaktionen. Det var et godt tiltag, idet han er journalist og har stor erfaring indenfor det felt. Jørgen Hansen og Aksel Buchard skriver mange gode og informerende indlæg til bladet, og sammen med Inger Marie Andersens fine tegninger supplerer de Lea Skovsgaards artikler på en sådan måde, at jeg synes Sognebladet fremstår som et stort plus for kirke og sogn. Ca. 120 blade er det blevet til ikke til at fatte, at jeg har været med hele vejen. Det har været 30 gode år, som jeg ser tilbage på med glæde. Det har været spændende at være med og følge den udvikling, bladet har været igennem. Inger-Lise Buur 11

12 Jonas i hvalens bug Du skal rejse til den store by Nineve sagde Gud til Jonas, og råbe ud over den, at jeg har set dens ondskab. Jonas blev bange. Gud talte til ham - og bad ham oven i købet om at tage til en fremmed by og fortælle dem, at Gud havde set deres ondskab. Så vil de da først for alvor blive onde og vrede og helt sikkert ikke lade mig slippe levende derfra, tænkte Jonas. Jonas flygtede med båd for at slippe væk fra den opgave, Gud havde givet ham. Men ude på havet sendte Gud en stærk storm. Jonas gemte sig nede i bunden af skibet. Han mærkede, hvordan skibet kastede sømændene og ham selv fra side til side i skibets indre, og nu vidste han, at man ikke kan flygte fra Guds bud. Folkene ombord på skibet bad til deres forskellige guder, men stormen fortsatte. De blev enige om at trække lod for at finde ud af,hvem der var ulykkesfuglen - og skyld i at de nu var tæt på at drukne. Loddet faldt på Jonas. Jonas indrømmede, at han var på flugt fra Gud og sagde: Kast mig i havet, så bliver det stille igen Ingen havde lyst til at kaste Jonas ud i bølgerne og være skyld i hans død, men da stormen blev værre og værre, gjorde de det til sidst. Alt blev helt stille, både havet og vinden lagde sig. Mændene på skibet forstod da, at Jonas Gud var mægtig. Jonas blev kastet over bord langt fra land. Han kunne ikke svømme, så han vidste, at han ville drukne. Men da han sank mod bunden, kom en enorm fisk imod ham. Det var en hval. Med bævende hjerte måtte Jonas se, at den kom nærmere og nærmere med sine store sylespidse tænder. Et er, at man skal dø, men at blive ædt i levende live, tænkte Jonas, er dog værre. Hurtigt åbnede hvalen sit gab og slugte Jonas. Føj, hvor var der klamt og mørkt i hvalens bug - og puh... hvor der lugtede. Jonas var i hvalens mave tre dage og tre nætter. Han bad til Gud: Herre, jeg har været i fare og lige ved at drukne, jeg har oplevet stormens rasen, og bølgerne slog ind over mig og kastede mig rundt. Vandet var så truende, og jeg blev hvirvlet ned mod havets bund - men nu, Herre, har du alligevel givet mig håb, da du lod denne hval sluge mig. Jeg beder dig om at bringe mig sikkert i land og frelse mig fra dette mørke. Så sagde Gud til hvalen, at den skulle spytte Jonas op på stranden. Og splurp... der lå Jonas på den øde strandbred. Våd og stinkende af gammel hvalfisk. Igen kom Guds ord til Jonas: Rejs til byen Nineve og råb ud over den, at den bliver ødelagt om 40 dage Denne gang adlød Jonas, for han tænkte: Tre døgn i maven på en stinkende hval - hvad kan det næste ikke blive? Alle i Nineve for sammen, da de hørte Guds ord, og derefter gjorde de alt for at blive bedre mennesker. De holdt op med at være onde ved hinanden og bad i stedet til Gud. Gud så, at de havde byttet alle deres onde handlinger ud med fred, godhed og tro på Gud og han besluttede, at han alligevel ikke ville ødelægge byen. 12

13 Fra distriktsturneringen i Gjern Spejderne i sommerferien Lørdag den 30. april var bævere og ulve til distriktsturnering i Gjern. Over 200 børn i alderen 6-10 år var samlet og havde en rigtig god dag i det dejlige vejr. Fra Harlev deltog 46 børn fordelt på ni hold. Ved en distriktsturnering konkurreres indenfor spejderarbejdet og ved hver post gives point for samarbejde, opførelse og udførelse af opgaven. Både bævere og ulve havde et hold, der kom på en flot 3. plads. Samlet blev Harlev den bedste gruppe i turneringen. En dejlig dag, hvor både de deltagende børn og de mange voksne hjælpere havde det sjovt. Sommeren nærmer sig og dermed også en pause for de ugentlige spejdermøder, - men selvfølgelig ikke fra spejderaktiviteterne. I sommerferien skal spejderne selvfølgelig på sommerlejr. Årets bedste lejr! Og hvor går årets ture så hen? Jo, Årets Bæver/Ulve sommerlejr går til Bogensholmhytten på Djursland, og har temaet: De fire årstider. De skal stå på ski i sommervarmen, på efterårsskovtur og lave andre spændende aktiviteter, som hører de forskellige årstider til. Troppen skal i år til Sverige og sejle i kano. En tur som de også har taget nogle år tilbage, og som har været en stor succes. Tropsspejderne har forberedt sig de sidste par måneder blandt andet ved at tage aktivitetsmærkerne Søspejder og Vildmarksliv, og så tager de lige en forberedelsestur til KFUM spejdernes center Houens Odde ved Kolding. I år sker der også noget helt specielt, nemlig den internationale spejderlejr, Verdensjamboreen spejdere fra, hele kloden, samles i 1½ uge, hvor man lærer en masse om de forskellige kulturer. Verdensjamboreen er noget der kun sker hver 4-5 år, og er derfor for mange en Ones in a lifetime expirence. Verdensjamboreen finder i år sted i Sverige. Fra Harlev Framlev deltager to af senior spejderne som en del af Midtjyske trop. De har en aftale med Lea om at underholde konfirmandklubben med deres oplevelse til efteråret. Ud over de forskellige lejre tager en del af de store spejdere også på kurser i løbet af sommerferien, hvor de møder andre spejdere og gode venskaber på tværs af landet opstår. God sommer! Spejderlederne 13

14 Praktiske oplysninger Udlån af kirkehus og konfirmandstue Der er mulighed for, at man i forbindelse med kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse i vore to kirker kan låne kirkehuset i Framlev og konfirmandstuen i Gl. Harlev til receptioner. Reception efter en dåb dog kun til kl Kirkehuset I Framlev retter man henvendelse om lån af kirkehuset til kordegnen på tlf Ved lån sørger man selv for rengøring af huset. Kirkehuset kan rumme 16 personer. Konfirmandstuen For at låne præstegårdens konfirmandstue i Gl. Harlev retter man henvendelse til kirkekontoret, tlf For rengøring og lån af lokalerne betales 500,- kr. I konfirmandstuen er der plads til ca. 60 mennesker ved borde. Brug kirkebilen til gudstjenesten kl Hver søndag kører en minibus gennem Harlev til gudstjenesten i Harlev eller Framlev. Kirkebilen er for alle, der gerne vil til gudstjeneste i en af vore kirker. De søndage, hvor der er kirkekaffe, kører kirkebilen fra kirken kl Fast rute Minibussen kører fra Vestervej (9.55), til Lokalcenter Næshøj (10.00), videre over Rødlundvej og Lilleringvej til Framlev Korsvej (10.10) og ned ad Gl. Stillingvej til Brugsen (10.15) og via Edelhofvej til enten Harlev eller Framlev kirke. Uden for ruten De, der bor uden for ruten, kan også komme med. De bedes blot ringe til Skovby Minibusser, tlf , senest fredag kl.16. Minibussen vil så hente dem, før den starter på sin rute gennem Harlev ester Anmeldelse af fødsel, dødsfald og kirkelige handlinger Fødsels- og faderskabsanmeldelse Hvis man er gift, skal man ikke anmelde hverken fødsel eller faderskab. Er man ugift, skal man aflevere en Omsorgs- og ansvarserklæring til kirkekontoret senest 14 dage efter barnets fødsel. Omsorgs- og ansvarserklæringen findes på personregistrering.dk eller på kirkekontoret. Dåb Når barnet skal døbes ringer man til kirkekontoret ( ) og aftaler tid og sted. Man skal bruge 2-5 faddere, som kirkekontoret skal have navne og adresser på. Navngivning uden dåb Et barn skal navngives senest seks måneder efter fødslen. Dette anmeldes til kirkekontoret. Vielse Man retter henvendelse om tid og sted for vielsen ved at ringe til præsten. Man skal også være opmærksom på, at man skal indhente en prøvelsesattest ved kommunen tidligst fire måneder inden brylluppet. Dødsfald Skal anmeldes senest to dage hverdage efter dødsfaldet til sognepræsten i afdødes bopælssogn. Begravelse/bisættelse Tidspunkt for en kirkelig begravelse/bisættelse aftales med præsten. Aftale vedrørende gravsted træffes med graveren. Gravstedsbrev ordnes ved henvendelse til kirkeværgen. Navneændring Ved navneændring kontakter man kirkekontoret ( ), der kan råde og vejlede. Udmeldelse Ønsker man ikke længere at være medlem af folkekirken, skal dette meddeles til kirkekontoret skriftligt. Derefter vil man blive tilbudt en samtale med præsten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man derefter ikke har ret til gejstlig medvirken ved eksempelvis bisættelse og begravelse. Det er derfor vigtigt at oplyse sine nærmeste pårørende om udtrædelsen af folkekirken. Ferie og friweekender Sognepræst Lea Skovsgaard Friweekend d juli og holder ferie fra d juli og Sognepræst Vini Madsen betjener embedet i den periode. En snak med præsten Har man lyst til at tale med præsten om stort eller småt, er man altid velkommen til at ringe og aftale et tidspunkt på tlf Der er mulighed for at komme ned i præstegården, men jeg kommer også meget gerne ud til samtaler og/eller hjemmealtergang. 14

15 Aktivitetskalender Dato Aktivitet Tid Sted 7. juni Koncert Harlev kirke 13. juni Friluftsgudstjeneste Ved Tilst Kirke 21. juni Gudstjeneste Lokalcenter Næshøj 28. juni Rosendag Harlev kirke og præstegårdshaven 19. juli Gudstjeneste Lokalcenter Næshøj 9.august Menighedsrådsmøde Konfirmandstuen 14. august Sommerkoncert Konfirmandstuen Menighedsrådsmøder annonceres på Kirkelige handlinger Harlev sogn Dåb: Lea Skrumsager Jønsson, Tåstrupvej Viktor Ove Pedersen, Ketting Parkvej Julie Adel Groth Lang, Nytoften William Foged Martinussen, Nytoften Christian Ladegaard Nielsen, Sydbakken Nicklas Mondrup Skov Saunte, Rødlundvej 128, Lillering Dødsfald, begravede/bisat fra kirken: Ruth Hingebjerg Jensen, Kettingvej 30 (74 år) Asger Møller Fisker, Tåstrup Byvej 3, (85 år) Framlev sogn Dåb: Gustav Buch Theilmann, Nyvangsvej Lukas Støvelbæk Christensen, Engsvinget Willia Friis, Bygmarksvej Lajla Silke Uiloq Bonde, Rødlundvej 32, Lillering Malthe Vium Mariegaard, Odense Hjalmar Eskesen Ehmsen, Kirkesvinget 2, Framlev Dødsfald, begravede/bisat fra kirken: Frida Olsen, Galten (96 år) Jens Hansen, Gammel Stillingvej 405 (89 år) Mogens Fisker, Framlev Korsvej 1 (66 år) Rene Krongaard Madsen, Acervej 8 (70 år) Carsten Fruergaard Andersen, Rugmarksvej 4 (63 år) Annelis Arnskov Hansen, Næshøjvej 41 A (85 år) Jørgen Wormark Jørgensen, Rødlundvej 238 (78 år) 15

16 Gudstjenester Dato Harlev Kirke Framlev Kirke Præst Prædikentekst Søndag d. 12. juni Pinsedag I Mandag d. 13. juni 2. pinsedag I Søndag d. 19. juni Trinitatis søndag I Søndag d. 26. juni 1. s. e. trin. I Søndag d. 3. juli 2. s. e. trin. I Søndag d. 10. juli 3. s. e. trin. I Søndag d. 17. juli 4. s. e. trin. I Søndag d. 24. juli 5. s. e. trin. I Søndag d. 31. juli 6. s. e. trin. I Søndag d. 7. aug. 7. s. e. trin. I Søndag d. 14. aug. 8. s. e. trin. I Søndag d. 21. aug. 9. s. e. trin. I Søndag d. 28. aug. 10. s. e. trin. I Søndag d. 4. sept. 11. s. e. trin. I Onsdag d. 7. sept Lea Skovsgaard Friluftsgudstjeneste i Tilst Friluftsgudstjeneste i Tilst Lea Skovsgaard Ingen Lea Skovsgaard Ingen Lea Skovsgaard Ingen Lea Skovsgaard Ingen Vini Madsen Ingen Vini Madsen Ingen Vini Madsen Ingen Vini Madsen Kirkekaffe Lea Skovsgaard Ingen Lea Skovsgaard Ingen Lea Skovsgaard Kirkekaffe Ingen Ingen Ingen Kor og kirkekaffe Spaghettigudstjeneste Lea Skovsgaard Lea Skovsgaard Lea Skovsgaard Joh. 14, Talsmanden Joh. 3, Lyset Joh. 3, 1-5 Nikodemus Luk. 16, Den rige mand og Lazarus Luk. 14, Det store festmåltid Luk. 15, 1-10 Det mistede får og den tabte mønt Luk. 6, Om at dømme andre Luk. 5, 1-11 Peters fiskefangst Matt. 5, Om vrede Luk. 19, 1-10 Zakæus Matt. 7, Om falske profeter Luk. 16, 1-9 Om den uærlige godsforvalter Luk. 19, Tempelrensningen Luk. 18, 9-14 Om farisæeren og tolderen Første Mosebog Historien om Abraham