Speciale i social-klini sk psykologi Kmbenhavns Universitet Amager Kalle Bi rck-madsen, juni Vej1 eder : Ivy Schou sboe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale i social-klini sk psykologi Kmbenhavns Universitet Amager Kalle Bi rck-madsen, juni 1986. Vej1 eder : Ivy Schou sboe"

Transkript

1 TERAPI KALLE BIRCK-MADSEN KUA 1986

2 "Der mnskes en bestemmese af terap som form for soca prakss, samt en anayse af, hvorvdt et subj ektperspektv ader sg sætte gennem denne prakssform". Specae soca-kn sk psykoog Kmbenhavns Unverstet Amager Kae B rck-madsen, jun Vej1 eder : Ivy Schou sboe

3 ~ FORORD: TERAPIREBET - SKITSE TIL EN KRITIK AF TERAPIBEHANDLINGEN. --p.- Projektet sager at begrunde noget om terapbehandngen dag såve teoretsk som praktsk. Det er også et forsng på at oparbejde og forene teor og prakss et persongt og koektvt perspektv. Og denne opgave ster sg desto stærkere, når probemet er terap og behandng den vspraktske daggdag ude som hjemme; det kan være på værtshuset, dskoteket og sportskubben; ejgheden, famen og koektvet; beboergruppen, 1 bevægesen, partet og fagforenngen; og på arbejdet - hvs man har noget af det. I L~ Projektet er det syv dee om terap og behandng fra dyr t soca smen daggdag en. En farste de om kosmos - dvs fosofen her - på den ene sde, og på den anden sde om terap som det umddebart træder een mode, samt om hvordan dsse to sder må sættes gensdg bevægese, hvs det ska gores mugt at sge noget om, hvad terap er sg sev; En -.anden de omhandende den stuaton og form - statskaptasmen - p hvor gennem v praktserer ovenstående "made". Den -tredje og fjerde de går nd på den naturge og menneskege samfundshstore, der gger bag og foregår dette mode dag;,,, Og femte de omhander særskt den hstore - teraprebet - som en særg fremmed form, som sådanne m~der kan komme stand kraft af. ; ';a L I den -s jette -P de foges dette "mrade" som det oftest udvker sg v- -- dere t -kke at bve - et-koektvt persongt mode for de nvo- verede; Og den syvende- og afsuttende de hander om hvordan s&. Som sådan sutter projektet med opstngen af en e sktse, hvor gennem konkret terapbehandng kan refekteres og bemestres gennem de nvoverede subjekters gensdge arbejdsvrksomhed overensstemmese med terapbehandngens boende må : generobrng af fremmed- bestemte soca e og psykoogske betngeser gennem negerng af egen prakss va produkton af vskraft.

4 PROBLEMFORMULERING s. I. FORORD: TERAPIREBET - SKITSE TIL EN KRITIK AF TERAPIBEHANDLINGEN S. II. INDHOLDSFORTEGNELSE S. III. INDLEDNING: KORT OM EN MEGET --- LANG HISTORIE s. VIII. KAPITEL 1: HVAD ER TERAPI? OPARBEJDNINGEN AF ET BEGREB OM GENSTANDEN FOR TERAPI S e~ qordsk knude s. 1; 1.: Et vue ud terap set som fænomen s fænomenbeskrvese af terap s. 6; - terapbestemmeser s. 7; - genstandsreference: d& som aktvteten retter sg mod s. 11; - mddereference: det som anvendes t genstanden s. 16; - erkendesesnteresse-reference: perspektvet med aktvteten s : Om knomenet -- terap som genstand for erkendese:!,~ rap som bestemt form for sevbevægese s. 31., I I 1 '- - fra fænomenbeskrvese t famomenbestemmese s den gordske knude og dens teoretske ophævese. Prak- s sform og forhodet t andre genstande: bearbejdnngs- form fra ndvdsden og reproduktonsform fra samfunds- sden s. 57; - den samfundshstorske udvkngssammen- hæng som overgrbende medum for anaysen af terap s : Etvuend terap: terap som fet s ~. - terap som form for soca prakss: prakssform s. 37; - karakterstka for den teraperede dmenson s. 38; - karakterstka for den socae dmenson s. 38; - om forhodet me1 em den teraperede dmenson og den socae dmenson s : - Terap som hstorsk udvket reatet s fra overbegreb t kategore oparbejdnng s. 44; - om forhodet meem det konkrete og det abstrakte; og om udvngsforhodet meem ament og enket s. 46; - et begreb om terap: terap som desesbemestrng s. 54. KAPITEL 2: KAPITALISMEN -- : STATSSAMFUNDSHISTORIE. OG FREPIMEDGJORT FORM FOR VERDENSHISTORIE - s : Marxsmens denttet: vdenskabeg socasme. Og - et vdenskabsfosofsk begreb herfor: daektsk - marxsme s bevdsthedsfosof? s. 65; - kke-marxstske marxsmefortoknnger s. 68; - prakssfosof s. 71; - ekskurs om menneskebegrebet hos L. S-we s. 74; - ekskurs sut s. 76; - magtbegrebet hos Marx s. 77; - magtprobemet 1: fremmedg0rese s. 78; - magtprobemet 2: staten s. 84; - magtprobemet 3: fetch s. 92; - opsummerng af Marx' magtbegreb og af den dermed forbundne samfundsh stor e- bestemmese s te-

5 2.2: M a r x s m - Marx og datden s. 104; - magtens perspektvske ophævese eer endnu en nydannese formen verdensstat s. 106; - vdenskab og deoog s. 111; - deoog s. 114; - vdenskabsbegrebet på ny s. 117; - metodoogsk opsummerng s KAPITEL 3: SAMFUNDSHISTORIEN -. SOM MENNESKELIG EKSISTENSOPRETHOLDELSE: KAPITEL 4: SAMFUNDSMÆSSIG SUBJEKTIVITET OG INDIVIDUEL SUBJEKTIVITET SOM SELVSAMPUNDSMÆSSIGG0RELSE s afgrænsnng af ~robemst.ng s. 128; - kvatatve former for det psyksk e organ sme-amverdens forhodets I hstorske udvkng s. 129; 3.1: Antropogenesen: overgangen fra naturhstore t samfundshstor e s udvkngen af manpuatansevne med mder, og ndvdua ser et socakontakt de trop ske regnskove ( f arste anayseskrdt) s. 133; - udvkngsmodsgeser steppebotopen: tobenethed og afastet brug af hænder; udvkngen af æreevnen (andet anayseskrdt) s. 134; - må-mdd e -omvendngen gennem soca værk t0jsfremstng va dets nddragese funktonsdete aktvteter den amengjorte forsorg (tredje anayseskrdt) s. 137; - udvkngen af den socae værkt0jsbrug t samfundsmssgt arbejde gennem domnansveksen af yogenesen t domnans af den samfundsmssgt-hstor sk e udvkng (fjerde anayseskrdt) s. 141; - metodsk meembemrknng: krtk af Hozkamp I s. 142; - sut på metodsk meembemrknng I s. 149; - teoretsk sutbemrknng : krtk af Hozkaw II s : Samfundsformen for menneskeg vsoprethodese: koektv og persong - sevbestemmese s samfundspoen ndvd-samfunds-forhodet s. 165; - ndvd-poen ndvd-samfnds-forhodet s. 169; - forhodet meem ndvd og samfund - en sags opsummerng; og dets perspektvske reproduktonsogk s : Terap- som koektv varetagese af persong dese: desesbemestrng s. 186; - teraps funktonee pacerng samfundsformen for vsoprethodese s. 187; - modsgesen meem sundhed og sygdom boogsk set s. 188; - naturhstorske forformer for desesbemestrng: sygdomsovervndese og sygdomsbehandng s. 192; - samfundsn~ssg betngethd, koektv soca beastnng, ndvdue overbeastnng og forbund om personge symptomer: desesbemestrng som koektv varetagese af persong dese s SAMFUNDSHISTORISKE FORMER FOR TERAPI: TVANGSOVERVINDELSE OG AFMAGTSOVERVINDELSE S : Kassesamfundsformen for terap : tvangsovervnde se s. 220.

6 I - terap vnder nye træk: tvangsovervndese som enketstående desesbemestrng gennem egn e kassebetng eser s. 226; - savesamfundets oposnng s. 229; - feudasmens oposnng s. 232; 4.2: Kapta formen for terap: afmagtsovervndese s hdtdge begrænsnnger samfundshstoreanaysen s. 241 ; - afgrænsnng af kommende genstandsfet s. 242; - kaptasmens udvkng og reprodukton s. 243; - samfundsmssge nstanser for ndvdu e1e reproduktonsprobemer under kaptasmen s. 252; - ndvdets eksstens den potske 0konom s. 255; - terap vnder nye træk: afmagtsovervndese som offentg bemestrng af prvat produceret dese s. 260; - afrundng s KAPITEL 5: TERAPIREBET SOM SÆRLIG KAPITALFORM FOR TERAPI: PSYKISK LIDEL- SESBEMESTRING s : Det psyksk es afgrænsnng som sevstændg kapta form fra samfundsform t kaptasme s. 272;,. - - samfundsform: mugheden for brudt fæesproces med konsekvensen af soaton, spatnng og ressou rcefattg restrktv osnng på den brudte fæesproces. Og psyksk desesbemestrng som ko11 ektv og persong soaton: samfundsmssg afmagt s. 272; - kassesamfundsform: koektv nderggjort fremmedbestemthed. Og psyksk desesbemstrng som socat og ndvduet fjendskab: kassemssg afmagt s. 277; - kapta formen: fordobet fremmedbestemt produkton af vsforhoden e. Og psyksk desesbemestrng som samfundsmssg og ndvdue nstrumentasme: koektv afmagt s. 284; - ogkken psyksk desesbemestrng under kaptasmen: teraprebet som personggjort afmagt og dets udvdede reproduktonsformer af koektvt sevfjendskab og samfundsmssggjort soaton s : Teraprebet som prakssform og som sevbestemmende ar- bejdsvrksomhed s. 294;,, 1 - terap rebet som prakssform: soca varetagese af afmagt gennem personggjort afmagtsbemestrng s. 294; - teraprebet som sevbestemmende arbejdsvrksomhed: sevneg erng som skrdtvs generobrng a f de samfundsmssg e vsbetngeser '(a f soca som psykoogsk art) s. 296; - om den vdere vej md det konkrete: reateten terap fænomenet s KAPITEL 6: RESTRIKTIVE TERAPEUTISKE LOGIKKER: DEN SOCIAL-ORIENTEREDE, DEN PERSON-ORIENTEREDE OG DEN PRIVAT-EKSISTENTIELLE UDVIK- LINGSBEVÆGELSE s teraprebet og udvkngen af sevbestemmese s. 301; - restrktve teraptendenser s. 304; 6.1: Den soca-orenterede udvkngsbevægese psykatren: behandng som ndespærrngsst~tte, og som et nodvendgt vsrum den samede statsge vsoprethode- sesproces s. 309;

7 - det psykatrske sygehusvæsens hstore op t dag, de afsndge som syge; anstatpsykatrens udvkng; og dennes begyndende ntegraton det somatske sygehusvæsen på den ene sde, og dstrktspsykatrske bestrtebeser på den anden sde s. 309; - psykatr som varetagese af behandngsbehovet for mennesker med psykske deser: dagnostk og behandng s. 31 6; - psykatrsk dagnostk s. 316; - psykatrsk behandng. Og psykoterap som en af fere påvrknngsmetoder s. 319; - forhodet meem psykatrsk dagnostk og behandng: et paradoks s. 320; - afsuttende om forhodet meem bmrne-, ungdoms- og vok senpsykatren s. 326; - vsoprethodese gennem terap? s. 328; - terap fænomenets terapbestemmese på ny s : Den person-orenterede udvkngsbevægese Freuds psykoanayse: terap som forandrngshjæp, og som et mugt vsrum den kaptastske overevesespro- ces s. 336; - centrae bestemmeser den psykoanaytske teor s. 339; - begrebet om massepsyken: 1. fase s. 342; - 2. fase s. 345; - massepsykens hstorske op~snng og stadfæstese s. 347; - opsummerende om psykoanaysens grundstruktur: psykoanaysen som ubegrebet tredje vrk egh edsnstans s. 349; - psykoanaysen som terapeutsk proces: person-orenteret udvkng gennem opgvese af eget samfundsmssge perspektv t forde for sg sev under betngeserne s : Den prvat-eks stent e1 e udvkngsbevægese: behandng og t e r a p behand- nqsterapeutsk båys s. 357; - terapn faton og n faton terap som vsbemestrngsmetode s. 361; - de nsttutonee rammer for terap s. 361; - forvatnngen af den terapeutske prakss s. 363; - karakteren af terapeutske probemer s : Terapbevægesen; terap som rummet for menneskeg udvkng s terap som sundhed nden for og på trods af et sygt samfund s. 369; - terap som koektv styrng s. 377; - terap som teknk t at hande nutdgt overensstemmese med sg sev og stuatonen s : Behand erbevægesen: behandng som reetaberng af "tabt" prvatforms v s : Prvat-eksstent e terapbehandng : ndre-ydre herskabskontroerende bwægesesforandrng af den teraperedes socae vsstuaton s. 398.

8 KAPITEL 7: TERAPIREBET - SKITSE TIL EN KRITIK AF TERAPIBEHAND- LINGEN s terapbehandng som deoog s. 407; - krtk af krtkken s. 408; - amengnresesduege forhod teraprebet s. 413; - A) prakssformsteor som kooperatvt udvkngsgrundag for specfk arbejdsvrksomhed s. 416; - B) fnrste modsgese teraprebet: forbund om stuatonen og forhandng om en bestemt påvrknng af den bernrte s. 419; - C) anden modsgese teraprebet: probem-oparbejdnng gennem perspektvsætten på nsnng af stuatonens probem og kooperaton om hnandens standpunkter s. 426; - D) tredje modsgese teraprebet: kooperatv probemudvkng gennem forbund om måsetnngsprocessen og forhandng om overgang dert s. 429; - perspektver teor om teraprebet s BILAG I - IV S ' LITTERATURLISTE S

9 VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sdste 80'er års hstore er hstoren om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadg "bedre" for færre. Det er også hstoren om, hvordan fertaet af ~narbejdere, og stadgt ELere margnaserede og ko ektvt udgrænsede menneskeskæbner er bevet stet famende og fremmede over for hnanden; samt stet vsrum, der ofte er så snævre og perspektvtomme, at forbund, koektv st0tte og persong sodartet a f hadets frygt for det anderedes, og af den smpe nstrumentasme af hnanden med urefekterede hævnaktoner ud det bå, eer af angsom sevdestrukton. Og endeg er det h- storen om, hvoredes ae synes at måtte kærpe for sg sev - og med sg sev - for at overeve "sammen". Hvad der dag er værende og vrkegt er kort sagt kongomeratet af venstref0jens skræmmebeder fra 70'erne. Og de ever og foder sg ud her 80'erne en stfud offentg medegans hen over de egent- gt ber~rte. Det er de skræmmebeder af potsk dscpnerng og markante ugheder, der dengang knap kunne f~es, som dag er offensven som udvkngstendenser; og hvort mdstanderne - de opbyggege kræfter - fattes. De koektvt strukturee og person- ge kræfter, der vender denne "nedadgående sos" ndhod af kommen- de menneskegt ngentng, er sn defensvtet næsten usyng. Der taes kke ængere om krse - den eves: Den eves med mennesket endeg kommet centrum som person - men dog så afmægtg som adrg f0r; med mndre det bruger kræfterne på sg sev, st nære vsrum og på at fare sg frem som prvatperson dverse gode offentg- heder af statsgt mederede prvate overevesespadser. Hvs det fagende havde drej et sg om fantas, kreatvtet, dans, sport, kropstrænng og -hygejne, fr tdstbud og aktvteter frem for behandngen af terap, så havde ovenstående dystre bede måske haft en dt anden tone. Men på ngen områder er den systematske destrukton af naturforhod og af personge v - ensomhed og soaton, fattgdom, overfadendhod, vod, stmuans og psykofarmakaforbrug, arbejdsashed, undertrykt even afhængghed af andre og andet, forurenng, krg og atomkrafttruser - sat ud af kraft; aerh0jest reatveret og ekstremt skævfordet. Kommer v derhen, hvor rockere frem for at banke svage og game damer, banker de rge;

10 så er det stadg kke godt nok - men det er en fundamenta omvendng af den nuværende repressvt ndadvendte og mod hnanden værende ogk. Nu er ovenstående dystre tone kke den gennemgående tone dette projekt - men aene dets forudsztnng. Og en forudsætnng, der toner så meget mere frem, når det drej er sg om det nuværende samfundsmæssge enketfænomen: terap og dets behandng. Det er også en forudsætnng, der har vokset sg frem af mn egen hstore, og også af de sdste par at for mange års arbejde med dette fænomen. Og det er forudsætnng er, der forhod t terapbehandngen ever en skjut tværese - undtagen når de kommer frem skanda eprægede hstor er om "upåagtsomme" overgreb på ndagte på vores statshosptaer, eer gennem den statsge offentgheds ndhodstomme bekymrng over det stg ende psykofarmakaforbrug. Dette projekt har kke sat sg for at grave ae dsse skjute forud- sætnnger frem. Men har aene været styret af nteressen at afkare, hvad terap er for et fænomen dag. Det er der kommet en ang h- store ud af. Kvanttetsmæssgt er det bevet vodsomt, at for omfattende, og kvatatvt behandes ageve at for mange spargsmå og probemer på en overfadsk måde. Hert kommer også, at projektet endnu er u færdgt - det sutter dér, hvor hvert enket konkret eksempar af terapbehandngen begynder at tage form meem de nvove- rede; og hvad projektet aene tbyder er begrundede vspraktske begreber om forudsætnnger for at gare dette et - forhåbentg - ament-duegt perspektv, der kke ægger mere ughed, fremmedhed, ' restrktvtet og repressvtet t det, der forvej en er værende forhod t terapbehandngen. Hert kommer dog også begreber t at refektere de restrktve ogkker - som en forudsætnng for be- vdst at grbe ændrendend - daggdaben, der eers ubemestret brn- g er "ramte" nd terapbehandngen. Leger j eg med tanken om td t at gare det om og gmre det mndre u- færdgt, så er det dog kke det at gare det så meget mere kortere og mere afgrænsende, som jeg ve prortere. Men aene at gare det mere æswærdgt (overhovedet! J, samt rette ae de fejbestemmeser, der Gtte være; og så bruge mn energ på at fare sutansatserne vdere frem. Og dette har sne grunde - de samme grunde som har fået det t at vokse så uhæmmet, og som t stadghed har taget magten fra mg ved at få eget v på det hvde papr: det er forsaget på at age/

11 speje teraps egen proces - terap som det er produceret, terap som det har bwæget og udvket sg, og som det bygger sg sev op gennem de nvoverede og ber~rtesvstypske og bestemte arbejdsvrksomhe- der. Det er et fors~g på kke bare at pædere for en bestemt teor og metode forhod t et bestemt fænomen - da dette atd ender op med stadfæstesen af en bot og bar persong eer gruppenwcsg menng, hvorom der kke vdes, hvorvdt og hvken grad den er amentdueg - men et forsng på at ade fænomenet sev komme t sn ret og t orde. Atså kke bare udvkngen af en ny tcrapform, men oparbejdnngen af en genstandsbestemmese af den nuværende form for samfundsmssg terapbehandng. Og hvor ud fra forskege standpunkter på behandngen af terap aene ader sg afkare mht reevans og væsentghed, samt for hvke dette har betydnng. Det skue jo gerne være med udgangspunkt den berarte - brugeren af terap, kenten eer pa- tenten - men dette er angt fra tfædet de mest udbredte og anvendte terapkoncepter. Snarere tvært md. Et sådant forsag på kke bot at bekræfte dét, der forvejen antages om terapbehandngen, e1 er at udvke en ny fks dé herom; men at ade antageser bekræfte resp. afkræfte sg sev ud fra seve sagen, kræver forudsætnnger af en vs amenhed på det socoogske som psykoogske genstandsområde, da behandngen af terap kke bare er samfundsmæssg prakss eer noget forskegt herfra, men en særg form for samfundsmæssgt arbejde og menneskeg vrksomhed. Og dsse forudsætnnger var kke t mn rådghed, da jeg startede på terapbehandngen. Det drej er sg her overhovedet om et subj ektperspektv på den menneskege samfundshstore, som jeg kke har fundet udfodet på bæredygtg måde nogen steder - og som derfor har måttet oparbejdes, samt konkretseres forhod t terapbehandngen. Seve denne op- arbejdnngsproces ve en vs grad kunne trækkes ud af projektet t forde for en præsentaton af det færdge resutat. Men den er bbehodt, det probemet om et subj ektperspektv for nærværende - og også for de sdste 100 års psykooghstore - stadg er akeshæen for et samfundsmssgt-menneskegt perspektv på fremtden nden for ae spec fkke områder. Sådanne forsag på at ade seve genstanden for specfk arbejdsvrksomhed komme t ret og orde, synes dag at være håbast umoderne; desværre også nden for en marxstsk tradton - på trods af at det marxstske hstoresyn aene ader dette probem tematsere. Det

12 umoderne kan jeg eve med - heere eve dt (dystert) end eve het med de bestående komprom sser og kompensatoner for vsfyde, som det at være "n" og tpasnngsdueg kaster af sg; men de næsten mangende forsag på hstorske genstandsanayser nden for den marxstske tradton t forde for smpe genfortænger af tradtone e genstandsbestemmeser bot med marxstsk e termer, g0r mg kam, det marxsmen så reducerer sg sev t en ubrugeg bandng af trad tonet-borgerge over fadeansatser, og for eg091 er h ermed noget andet end den d frer. Så heere den rene vare af borgergt ngentng, eer anarksmens ukompekse atng; her vdfores man kke mere end tngene af dag sg sev er sammensat på fordrej et måde. Tank en om at kunne omskrve den f~gendeange hstore og også g0re den kortere munder derfor snarere ud håbet om, at forhodet meem g enstand/teor/metode oparbejdes mere adækvat end det for nærverade er tfædet. Og endvdere også, at det prncpee oparbejdnngen af en hstorsk genstandsanayse og -bestemmese af terapbehandngen, trækkes vdere som perspektverende andre genstandsanayser og -bestemmeser; og også her gennem korrgeres og vdereudvkes. Gennemgående projektet er begrebet o m form for soca prakss - prakssform - og det er overhovedet også dette begreb, der har muggjort den (at for) ange hstore. Det er også det begreb, der har skabt probemer - de feste hvert fad - det det har gvet anednng t et ændret syn på terapbehandngen, på Marx, på samfundshstoren, på den "krtske psykoog" osv osv, end det for tden retter sg nd/hen mod. Begrebets funkton er at fasthode, at prakss atd er en konkret prakss, og at konkret prakss atd er en særg form for samfundsmæssgt arbejde og menneskeg vrksomhed. Dette er s~gtf ~ r t gennem forhod t terapbehandngen, men anaysen af andre prak- ssformer v kke adske sg prncpet fra den gennemf~rte på anden måde, end at de paradokser og gordske knuder, som hstoren om terapbehandngen sg sev ster på benene og udvker sg gennem, ndhodsmssgt må antage andre former, hvor for det også prncpet adrg bver den samme anayse. Dette er sg sev et paradoks, som kun en konkret hstorsk-ogsk anayse af den genstand, der er på tae, kan åbne op for og ~ s på e genstandsreateret måde. Og dette er også den faktske ponte bag, at hstor en om terapbehandngen starter het fra bunden af. Eer naermere: er bevet t - for det var kke sådan hstoren startede for mg.

13 Det startede med forsaget på at fnde en genstandsbestemmese af terap. Men jo mere jeg koncentrerede mg herom, jo mere ubestemt bev det, hvad terap drejede sg om. Og to forhod begyndte at aftegne sg som gennemgående frustrerngsakser. For det f~rsteafs~rer en beskæftgese med terap umddebart fere uaste spargsmå og kk e-opst ede probemer, end ~snnger der stes op som kare svar på vedefnerede probemstnger. Hvert svar på noget om, hvad terap er, synes at bæse vnden, og fanges det, bver det t en uftbobe, der brster ved at bve t noget ube- stemt andet. Men kke nok med dette, så synes en vdere beskæftgese med terap at vse, at dette bede hoder sg. Terap bver t våd sæbe en boksehandske. Og endvdere ader det t sdst t, at enhver bestræbe1 se på at trænge t bunds terap fænomenet synes at gare sg sev t skamme, det kun fge af den substans og de rea- tonsforhod, som t syneadende konsttu erer terap, ader sg afte frem yset. Det er som at bve overadt t ende~seassocatonskæder, der spontant og uden noget centrum danner sg ud fra begreberne om terap. Det er godt nok nfatonstder for terap - men ageve: Kun et bestemt -vag af en terapopfattese, som man synes yder rmeg og som stemmer overens med ens verdensanskuese m, synes at kunne gve em dt grund under fadderne. Og træffes et sadant vag - hvor det så må kabes, at betngeserne for at det er et duegt, atså har noget væsentgt med terap at gqre, forbver skjut eer uaf- karet - så stes man med den pudsghed, at vaget kke kvafce- rer een t at skene meem snart sagt ae (krtske, ant-terapeu- tske, tradtonee mm) terapopfatteser på eet punkt nær: på spargsmået om erkendesesnteresse. Og man er ge vdt: Terap kan åbenbart gares t det, man nnsker at g~re det t - nden for vsse græn- ser sevfaqeg, men det kommer anden omgang. En mstanke dukker op. Er denne "utroge frhed" brugerens eer terapfutens? Nok mere den sdstes. Og kan det være rgtgt, at også krtske terapopfatte- ser deer genstandsbestemmese med tradtone1 e? Abenbart - men det sger ve mest noget om de "krtske". Atså spargsmå nok, men kke rgtgt noget grundag for svar. Det andet karakterstkum ved behandngen af terap synes næsten at bekræfte ovenstående probem~snngsvej. Væges kke en terapopfattese - ud fra at det at væge er for udent t mekansk at bve

14 foretaget - så trækkes man sev nd en proces, der skaber ukarhed og opbrud på ae nveauer ens v: forhodet t sg sev, forhodet t andre og t verden som sådan. Næsten per automatk kommer at t drekte at berare og nvovere em. Det hee bver momentant væsentgt. Og konsekvensen er peroder af sammenrod af at er-kendt og fat, hvor ntet orenterende nyt vser sg. Intet må forbgås eer gemmes. Men peroder også a brudt af ajebkke, hvor atng ordnes et sag - for her efter at fade t hve een et mæt ajebks td. Det bver t en proces, der er ge så forpustende som perodevs ste opysende og afkarende. Men oftest er det en bandngsproces af, at noget bestemt ades tbage med noget ubestemt andet, der trækkes med - for farst senere med angsten og rusen som fogesvende skrdt for skrdt at presse sg frem som værende.. væsentge pejemrker for det vdere. Mm hvor ska man hen - og I - hvor kom man fra! Ovennævnte to karakterstka - om det ubestemte omkrng hvad terap er, og hvad det g0r med een - modsges, umddebart af det faktum, at der handes, om og med terap på bevdst måde den praktske dag- gdag, og også af at megen terap er sat utrogt faste rammer, og eventuet systematseret het ned t d fferent erngen meem små og store host, som der er forskege handeprocedurer t rådghed over for set fra terapeutens sde. Men karakterstkaene må have noget med terap at gare ageve - for havde det drejet sg om staten som genstand for anayse, eer om den punkterede cyke nede gården, så er det angt fra skkert, at dsse karakterstka var dukket frem på mn ystave samme form og med samme styrke og (mangende) ndhod. Men jeg vdste kke, hvad jeg skue gare ved dette far jeg havde en genstandsbestemmese. Så jeg arbejdede.og arbejdede vdere og frustreredes og frustreredes - med en kar overvægt af det sdste - perspektvet om at opnå en sådan. I dette arbejde ndgk ogsa en stadg rrtaton over den måde, som terap bw behandet på af snart sagt Gud og hver kvnde som mand. Bandt andet var der postuatet om, at man kke kan udtae sg om en terap form uden sev at have pravet den. Og sammenhæng hermed også dogmet om, at man ska have været Pegen- terap, far man kan fungere som terapeut. Hm - begge syntes ge ur- mege - eer var jeg stadt på noget for terap særgt? Intet svar var mugt, mange asnnger der mod t dsposton.

15 I Men ukarhederne her omkrng farte mg en årrække nd det praktske omkrng terap. Særgt kastede jeg mg over massage og heang - farst som bruger, senere som "ben-handeren. Og her var det sær hee det mangfodge v af ytrnger, der tharer os som faende, sansende og opevende vrksomhed, der kom centrum - men tbage bev de soca e betngeser for udvkngen af dette v. Kassebetngeserne sær b1 w adt tbage (note). Fokus på kassebetngeserne farte mg senere nd to projekter omkrng etaberngen af aternatve rådgvnnger, hvoraf den ene overevede - og dag overever godt som "Regnbuen" nde Studenterhuset. 1 I I Efter dsse to "svng" var der snart kke det område af terapbehandngen, som jeg kke på den ene eer anden måde havde haft fngrene r. Jo - de "hårde" terap former som fx Gestatterapen og Rebrthng gk jeg uden om. De smagte for meget af fug og ugtede for meget af fsk; men denne "dom" vedbev dog at stå uften som noget "sgende" om undertegnede. Men den genstandsbestemmese - der skue sætte det hee på pads - vedbev at ade vente på sg. Hvad jeg var endt op med var note på ~ note, små noter og store noter, samt personge erfarnger, der var ge så brudagtge som noterne. Jeg havde noget, jeg vdste noget om 1 terap - men jeg havde kke noget at ha' det. Og det hee bw mere I ogmereuho1dbart.denmestanvendtesætnng.derdenneperode... ndgk 1 mt arbejde, var "terap som det mest deoogbe ængte område, der ekssterer". Dette skue senere vse sg kke at være het ved sden af - men stadg ntet "postvt" begreb. Det kunne kke bveved med at gå sådan. Her kan man ege med, at ovenstående overvejeser over processen med terap har sn grund personge egenskaber hos mg. Og at der også her ndgår en bestemt - nærmere: forvrret - sndststand. Og det yder jo også meget pausbet. Men hvordan afgares dette, og hvad er hvad? Svaret må være kart nden for denne ogk: af den eer de, der aerede har bestemt terapbehandngen, og forhod t hvke j eg er Det er kke ykkedes mg særskt at få udfodet og præcseret, denne kropsge og sprtuee/-astske ndfadsvnke t terap projektet. Det er jeg dt ærgerg over - og har (nok mest for mn egen skyd) vagt at vedægge et e skr ft (bag 4), der tdgere er udformet som et kg nd området forbndese med en konkret "sesson" på et "Krtsk Psykoogsk Semnar" 1984.

16 et mere eer mndre typsk eer atypsk eksempar af en bestemt kategor af terapnadge ndvder. Men de "ærde" er u enge, og hvem er egentg de "ærde"? Og nden der kan snakkes om mg, så må farst dette "nye" probem afkares osv osv. Og afkares på grundag af hvad? En uendeg regres md det personge standpunkt er nteret - og kan farst stoppe ved magten t at sztte sn toknng gennem. Havde jeg også dt magt, så ve jeg nden for ogkken af ovenstående med ge så fud ret haevde, at mne overvej eser var vaesentge karakterstka ved terapbehandngen - frem for udtryk for noget sgende om mg. Men anskuet såedes (for-)bver det strden om kejserens skæg. Her er der foreabg kke andet at gare end at ade ovenstående overvejeser stå hen det uvsse. Og dette gæder også det hermed forbundne postuat om "snart sagt ae" terapop fattesers rekurs t en nteressebestemt nd fadsvnk e - en karakterstk, der kke engang er særg for terapbehandngen. I sammenhæng hermed ska bot nzvnes, at j eg kun er stadt på to tekster, der tentatvt overvnder dette. For det farste en tekst fra det tyske Autorenkoektv (73): "Psykatr og potk. Psykoterapens abstrakte potserng gennem mod-psykatren"; og for det andet en tekst af Knud Jacobsen (84), "Sygdom er v sammen om". I dsse tekster fremhæves en dobbethed terapbehandngen: på den ene sde står bruger og terapeut over for hnanden et sags asymmetrsk forhod, men på den anden sde er de også stet sammen om processen herom. Og det er også denne dobbethed af påvrknng og kooperaton, der hen ad vejen bver konsttuerende for dette projekt, det det vser sg at begge dmensoner er væsentge genstandskonst tuerende mmenter ontoogsk forstand. Probemet aktuet er aene hvordan -- der konkret arbejdes med dsse. Og forængese heraf v det også bve tydegt, at "snart sagt ae" terapopfatteser nok arbejder - forhoder sg t dsse; de kan heer kke andet, når det er ontoogske momenter - men aene arbejder reduceret gående md det restrktve hermed. Nu kan ovenstående dobbethed t at starte med ge save være en prvat - kke ament-dueg - menng om terapbehandngen som ae andre bestemmeser. Og sådan ndgk den også arbejdet med dette projekt. Den havde - kunne heer kke få - nogen særstatus.

17 Men for et års td sden kom der - af dag uransagege grunde - skred det. Den fmrste sætnng, der kke aerede skue aves om, nden den var fudfmrt, fandt vej t det hvde papr. Den ad: "Hvad er terap? Oparbejdnng af et begreb om genstanden for terap", hvket senere er bevet t kapte 1. Sætnngen var revoutonerende den forstand, at j eg havde taget mt probem på ordet: hvordan kommer j eg frem t en genstandsbestemmese, der med en eer anden grad af begrundeghed har noget med behandngen af terap at gmre. Dette ska kke gentages her - kapte 1 taer (sev efter en kzde af omskrvnnger desværre stadg med kryptsk tunge) for sg sev. Men j eq fk en genstandsbestemmese. Det bev desesbemestrng. Meget sgende for mn egen proces også - og et dgt af Brecht gk den gang også ge nd: Iagttagese Da j eg vendte tbage Var mt hår endnu kke gråt Da var j eg gad. Bjergenes strabadser gger bag os Foran os gger s1 etternes strabadser. I sammenhang med dfnne "agttagese" bev der vendt op og ned på mn opfattese af terap som en særg form for samfundsmssg prakss - atså prakssform. At anskue terapbehandngen på en sådan made var både ndysende og ukontroverse. Sevf~geg er det sådan: Men det var =e sådan, at dverse terapopfatteser præsenterede terap begrebsg form. Eer nærmere: hvad der bev præsenteret var aene en sde ved den særge form for samfundsmssgt arbejde og menneske- g vrksomhed, som terapbehandngen omfatter. Nemg påvrknngs- dmensonen, hvorved behandngen af terap bver t prob emet om en terapeuts anvendese af en psykoog sk/psykopatoogsk teor på den teraperede - eer het afståesen herfra som de ant-terapeutske behandngsop fatteser. Probemet om anvendese e1 er ej er fask. Der fnder atd en anvendese sted, men det er en proces som de nvoverede er sammen om en eer anden grad og p3 en eer anden bestemt måde, hvket netop kke g0r det t et probem om bot og bar "anvendese af noget på noget andet", så hvad der kommer t syne her er jo netop en reduceret opfattese af terapbehandngen som særg praks sform. Mn ukontrovers e1 e eer ndysende ndfadsvnke vste sg nu at væredet afgmrende som sådan, hvorfor aene en genstandsbestemmese af terapbehandngen v1 e knne opnås ved at op- -

18 XVI I arbejde denne som særg form for samfundsmssg-menneskeg prakss. Probemet forhod t en genstandsbestemmese var som sådan dette. Og en æbebekendese om at terapbehandngen "er en særg form.." måtte få praktske ben at gå på. M t "personge".probem havde fået praktske vnger - men j eg kom hermed t at have med et het andet probem at gare, end hvad jeg fandt udfodet begrebsg forstand, ge meget hvor jeg eers vendte mn snude hen. Hstoren om terapbehandngen måtte bve ang - den var som sådan kke rgtg begyndt endnu. Og efter mn genstandsbestemmese af terap som prakssform medte nzste probem sg. En sådan bestemmese er jo bot en abstrakt-amen bestemmese. Og sådan "noge" har kke sevstzndgt v; tvært md ekssterer de kun - det konkrete, som en bestemt væsentg udhzvet sde herved. Og for det andet er sådanne bestemmeser sev et hsto- rsk udvkngsprdukt. Dette rejste opgaven om en ramme, hvor nden for mn genstandsbestemmese kunne fages sn -egen hstorske be- vagese. Og samfundshstoren bev t genstand for anayse. Der er næppe andre end Marx - eer marxsmen som tradton - der har ydet bdrag t en adzkvat forståese af denne hstore. Men der er mange resterende probemer for en bestemmese af denne sn ndre udvk- ngssammenhæng tbage - og hdsg debat herom. Men da jeg havde brug for en hstorebestemmese, der o- havde noget med hstoren at gare som konkret menneskeg prakss, måtte dette bve næste opgave (kapte 2). En hstorebestemmese, der opfyder dette er et evdent, men et kke-rgtgt efterevet perspektv. Og for at opnå dette sages opgaret med den far-marxstske fosof - bevdsthedsfosofen - fart gennem nden for, hvad der ender op med at vzre en da1 ek t sk marxstsk dskurs: en prak ssfosof. Prob emet er, at på trods af stadge (vdere-)udvknger af Marx' projekt, så sker der t stadghed (også her) tbagefad t koncperngen af herskabs- og kontrovdenskab som kasse- og statsspecfkke former for vden- skab - frem for af en vdenskabeghed et duegt samfundsmssgt- menneskegt perspektv. Det må være marxsmens szrkende kke at fade tbage t sådanne statskaptastske prakssformer. Men dette kan sges at kræve noge -P amene koncepter, hvor gennem samfundshstorens forfad t menneskers udbytnng og undertrykkese af mennesker kan refekteres; samt refekteres det perspektv, der atd også er nzr- værende for afskaffesen heraf. Og konceptet samfundsform stes her -

19 centrum som grundkategor for oparbejdnngen og udvkngen af og en sådan samfundshstor eop fatte se. Med dette koncept bver det også mugt kke bare at hstorcerenormer og reger, men at kunne fremste dem deres genese - og repressve sevstændgg0rese med kassers og staters opståen. Her gennem bver det cq& mugt ament at fasthode at menneskegt v kke hver på subjekt~se "overenskcmster". Det ska - her bagefter - være mn påstand, at det også er det koncept, som Marx refekterede sn kaptasme-anayse gennem - og som forbgået ader marx smen degenerere t dén borgerge hstoreskrvnng, der forvejen er at for megen af. Men ge som mn genstandsbestemmese af terap kke fndes som abstrakt udvket form, så fndes der heer ngen abstrakt samfundshstor e. Og ska terap ses -- sn konkrete udvkng nden for samfundshstoren, så kræves en hstorsk ndhodsbestemmese af konceptet om samfundsform ud fra den naturhstore - antropogenesen - der sg sev har produceret denne dets væsentge træk. Opgaven for kapte 3 kommer t syne. Og her trækker jeg på den "krtske psykoog" for at opnå dsse ndhodsbestemmeser. Der er mdertd probemer den "krtske psykoog" - probemer, der store træk består, at det egentge subjektpan for samfundsmssg og menneskeg reprodukton er fraværende. Koncepterne om prakssform og samfundsform anvendes her t at opnå dette subjektpan - og her st~tterjeg mg sær t et tdgere arbejdsproj ekt med Jens-Peter om dette (dette arbejdsproj ekt er senere bevet t vores amen-psykoogske opgave). Igennem dette bver det mugt at begrunde, hvoredes terap sev er et hstorsk udvkngsprodukt - af såve den naturhstorske som samfundshstorske proces. Og en konkret-amen samfundsformsbestemmese af terap ader sg begrunde: terap som koektv varetagese af persong dese. Det afgarende bver forængese af henne bestemmese, at kun nden f - soma på den ene sde og på den anden sde om en modsgese meem det dende ndvd og bestemte socae betngeser. Det f~ger heraf, at - for terapbehandngen kan der taes om en modsgese meem psyke og F d fferenterngen meem psyksk e og somatske deser/sygdomme er en dfferenterng nden for den terapeutske prakssform - og på - ngen måde en amen menneskeg d fferent erng, hvad den så ofte gares t. Amen er den kun dens ophævese som specfk bestemmende d- menson ved udvkngen af den personge og koektve bestemmese. Konsekvenserne for en krtk af de mest udbredte og anvendte sygdomsteorer gger ge for: der kan kke perspektvsk tænkes sundhed nden for denne specfkke dmenson, men kun på trods af den og gennem w~-a? y- h L ~ ~ - d 2

20 XIX den. En sådan krtk prorteres dog kke kaptet. Men opgaven for kapte 4 træder frem. Det er at f~geterap -sn samfundshstorske udvkng nden for de udvkede samfundshstorske former for produkton og kooperaton, såedes at de forskege udvkede former for terap kan oparbejdes. To specfkke samfundshstorske former for terap ader sg bestemme: for det farste kassesamfundsformen for terap - tvangsovervndese som enketstående desesbemestrng gennem egne kassebetngeser - og for det andet kapta formen for terap - afmagtsovervndese som offentg bemestrng af prvat produceret dese. Og forængese heraf kommer det også t en bestemmese af den konkret-amene ogk for den terapeutske prakssform under statskaptasmen. Denne f~gesdog kke sn emprsk-ogske udvkng frem t dag. I stedet overgås der t en beskæftgese med et moment her: nerng psyksk desesbemestrng. Og kapte 5 f~gerden "psykske" desesbemestrng fra de farste samfundshstorske former og frem t dag. Tre særskt udvkede former ader sg her påv se: t samfundsformsnveau kan psyksk desesbemestrng 7 bestemmes som persong og ko11 ektv soaton; og 9, t1 kassesamfundsformsnveau som ndvduet og socat fjendskab; og t kapta formsnveau som,%amfundsmæssg og ndvd" e nstrumentasme. Her gennem vser det sg også, at de forskege begreber for "psyksk" desesbemestrng - "rasende", "gae", "afsndge" "dårer", "sygdom" og "deser" - kke er substtutter for samme grund- forhod, hvad det så ofte også nden for en marxstsk tradton gores t. Men at det er særskt specfkke former for "psyksk desesbemestrng. Mao at der gger forskeg e produktonsbetngeser t grund - hvket er det at afg~rende, hvs der ska tænkes produktvt ud over dsse former prakss. I forængese heraf præcseres des den "psyksk e" deses-udvkngsogk under kaptasmen ggjort afmagt som f~rsterestrktve f~rm,~ko&tvt sevfj endskab som anden, og endeg%amfundsmæssggjort soaton som tredje og sdste restrktve form. T den standende debat om brug eer kke brug af psykofarmaka kan det ud fra ovenstående sges, at det set kke drej er sg om et for eer mod. Men snarere at jo mere og ved- varende, og jo kraftgere at enketskæbner får ov at seje deres egen s0 daggdagens undertrykkese uden at der fra de socae koektver grbes ændrende nd g ennem prorterng af ærge ressourcer, jo mere bver psykofarmakaen en mughed for den enkete t at få "ro

er blevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII

er blevet stadig bedre for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sidste 80'er års historie er historien om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan fertaet af ~narbejdere,

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE NYE FAG

VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE NYE FAG VELOMMEN TIL DEN NYE SOLE +5 x MÅL: Ae eever ska trves og bve så dygtge, de kan! DAN S VEJEN DERTIL: En ny skoedag der er vareret, faggt udfordrende og motverende for den enkete eev Ae eever får en mere

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Få overblik over dit liv - og fokus på det vigtige

Få overblik over dit liv - og fokus på det vigtige Prs: r. 12,Fam e t Fr Bo g Net væ r g Uv Su he om o Ø Få overb over t v - og fous på et vgtge INDLEDNING Dee e-bog Lvshjuet er e ompet gue t, hvora u me é smpe øvese a få overb over t v ge u og prortere

Læs mere

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

God fornøjelse. NLP Huset 2010

God fornøjelse. NLP Huset 2010 20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen)

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen) Oversgtsvejlednng Opsætnng og prmng Indsaml følgende utensler nden Opsætnng: Én 500 ml eller 1.000 ml pose/flaske med prmngopløsnng (0,9 % NaCl med 1 E/ml tlsat heparn) Én 500 ml eller 1.000 ml pose fysologsk

Læs mere

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '""**

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '** ... - '""** e ^ TT T TS TV IF Nr. 8 August 1968-117 Årgang.r *N^ 1 1 1 I I den den løssalg Det nsprerende budskab AF MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd Gud har fra begyndelsen ment det på sn plads at anbrnge

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

der havde bevaret sil gode

der havde bevaret sil gode = 9 =_! = : =! = =r- = =1 å = = = : = E = 9= = Så for søren der røg synngen oyerlæderet på mn ene sko. Ja så er det bare om at komme afsted og få købt et par nye. Men hvor skal man dag tage hen. Ved gennemgang

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Beder-Malling Bio-Local

Beder-Malling Bio-Local = 4 4 4 4 1 - + - - =+ =+ 4 4 Beder-Mallng Bo-Local ksempel på omdannelse et selvstændgt bysamfund -3 -q < 1 1 Bltln-t[lAlll lt G B 0-10G[1 2050 rr nslnrpl på nvrulrrlru r nu suå Bysn[ruln Beder-Mallng

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

ARBEJDER ER DER. svarer. betydning, hvor. i en afstumpet og besynderlig. af historisk. interesse. af syndikalisme. Men hvad betyder det helt præcist?

ARBEJDER ER DER. svarer. betydning, hvor. i en afstumpet og besynderlig. af historisk. interesse. af syndikalisme. Men hvad betyder det helt præcist? ARBEJDER ER I ENHVER KÆMPE SIG FORSØGER DER SYNDIKALIST, EN DER AT UD betragt d klassske syndkalsme stll spørgsmålet, hvorvdt tl fnton s se tds arbejdskampe E. J. Af Hobsbawm d Hobsbawm E. J. ds d kvasrevolut,

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark Kvaltetsmapper 44 opdaterede faktaark Skema tl vrkshedsbesøg Nyt! Nem webvsnng og opdaterng af faktaark Vrkshedsmappen Nem og effektv præsentaton af jobcentrets tlbud tl vrksheder 42 jobcentres foretrukne

Læs mere

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION - Et notat om e-mal markedsførng Gem dette dokument 1/19 Den elektronske kommunkatonsrevoluton INDHOLD Den elektronske kommunkatonsrevoluton... 3 Den elektronske

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15... Marts 2010 Voers Blad Foto: Karl Svansø Iversen - Vntersolen over Krstnelund. Vnderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere sde 15... Formandsstafetten V har Voers Skole, Voers Spejdere, Voers Idrætsforenng,

Læs mere

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." ,/l, : u^ - '..' 6HN*

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW. mmmuum ;/****.** jé«# **-*» 'T^' :,.';,. ,/l, : u^ - '..' 6HN* ,! : DEN STJERNE Februar 1977 126. årgang Nummer 2 ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." f f-f - I!.,/l, : 5 u^ - m; : ;. '..' 6HN* ^ *, m: JHUNdansAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF

Læs mere

STJERNE. Nummer 12. December 1971. 120. Årgang

STJERNE. Nummer 12. December 1971. 120. Årgang STJERNE December 1971 120. Årgang Nummer 12 mange Salt Utah at manges hele Vstors baggrunden. Nummer DET INSPIRERENDE BUDSKAB AF ÆLDSTE FRANKLIN D. RICHARDS assstent tl De tolvs Råd DEI STJERNE Organ for

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

PrivatParkering. FådinegenpladsmidtiFaaborg. BilumsEjendommeopførernyparkeringskæ ldermed26pladserifaaborgcentrum.

PrivatParkering. FådinegenpladsmidtiFaaborg. BilumsEjendommeopførernyparkeringskæ ldermed26pladserifaaborgcentrum. PvaPakeng FådnegpadsmdFaabg BumsEjdommeopføenypakengskæ demed26padsefaabgcum Pos kon og Supe b ugs Kommuna e Pake ngsp adse Kommuna e Pake ngsp adse OFF TOI ET NY PKÆDER INDKØRSSRAMPE DI SPONI B TFOR EJ

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang DEN STJERNE Nr. 7 Jul 1970 119. Årgang og deres Asen Asen. Evangelets Asen. sn dets Det nsprerende budskab af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN, medlem af De Tolvs Råd. D~E~NdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117 !s I J l Nr. 7 Jul 1968 * 117 lvet. I sn vort sjælen, DEN STJERNE Det nsprerende budskab AF DELBERT L. STAPLEY af De Tolvs Råd Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 7 Jul 1968-117. Årgang

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

DEV STJERNE. Nummer. November 1975. 124. årgang 11

DEV STJERNE. Nummer. November 1975. 124. årgang 11 Nummer DEV STJERNE November 1975 124. årgang 11 WElxdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE November 1975 124. årgang Nummer 11 Det første Præsdentskab Spencer W. Kmball N. Eldon

Læs mere

Become the new MOK-intern!

Become the new MOK-intern! Nr 11 17. nov. 43. Årg. 2010/2011 ISSN 1904-3163 Become the new MOK-ntern! MOK søger en ny "ntern", som efter at have gennemført det ntensve "ntern-program", vl være blandt verdens bedste tl at MOK'e!

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

WiM. ififc K*^" «s«^f? "mi. i^* w' Ipsé^"'.#.» *%. '"':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang

WiM. ififc K*^ «s«^f? mi. i^* w' Ipsé^'.#.» *%. '':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang : '"':.'' % ml WM ffc V K*^" x* «s«^f? "m ^* w' Ipsé^"'.#.» *%. -^ DEIf(«MleSTJERafE Nummer 9 September 1969 118. Årgang I fællesskab. Krken Det nsprerende budskab AF BOYD K. PACKER, assstent tl De Tolvs

Læs mere

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U *?fâtté; Z H' ' /2/- 085"? S H Sko CU < F-3 CO CU 23 CD f'-+~ öansk vestn J(D ;3 83o~9o0, sä JCD C7 -- n CDlt med henbl -nu-lø ;=-'=:" på St Crox og St Themas! U G *~ f ~- - åuå Q ~;f>'; 6? #-=@'f'/*`?'-"å-f-

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

AALBORG UNIVERSITET 2001

AALBORG UNIVERSITET 2001 AALBORG UNIVERSITET 001 P-1 PROJEKT GRUPPE B 16 STORGRUPPE 01 DEN TEKNISK - NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE P1 projekt Aalborg Unverstet 001 Gruppe B16 AALBORG UNIVERSITET Den Teknsk-naturvdenskabelge

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Sammenhæne meem produktionsskoer o erhvervsskoer Reisterundersøese af produktionsskoeeevers uddannesesstatus før o efter deres produktionsskoeophod Udarbejdet af UN-C Bia Sammenhæne meem produktionsskoer

Læs mere

tmnndcmsae l9 1 Jli MM) Jjl mi Januar 1977 Nummer 126. årgang

tmnndcmsae l9 1 Jli MM) Jjl mi Januar 1977 Nummer 126. årgang Nummer tmnndcmsae l9 1 Jl MM) Jjl m Januar 1977 126. årgang 1 Nummer thzndansae STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Januar 1977 126. årgang 1 Det øverste Præsdentskab Spencer W.

Læs mere

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. O p t i k. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 3. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. O p t i k. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 3. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder FY0 Oblgatorsk laboratoreøvelse O p t k Hold E: Hold: D Jacob Chrstase Alevergsdato: 3. aprl 003 Morte Olese Adreas Lyder Idholdsortegelse Idholdsortegelse Forål...3 Måleresultater...4. Salelser...4. Spredelse...5.3

Læs mere

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J ~~ FUG'T --,- 4 UDK 69.022.2:628.853 69.025.1 : 628.853 FUGT OG KÆLDRE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 Kædre bruges i dag ti mere end før I game dage bev kædre fte accepterede, sevm de var

Læs mere

Jr Superfos. Dammann-Luxol ais Tune lufthavn. Asfaltentreprisen udført af Superfos Dammann-Luxol als

Jr Superfos. Dammann-Luxol ais Tune lufthavn. Asfaltentreprisen udført af Superfos Dammann-Luxol als 1. januar sammensluttes Superfos Dammann als og A/S Luxol. Det er vort hàb, at den tlld, der har været vst os, må blve over ført tl vort nye selskab: Jr Superfos Dammann-Luxol as Tune lufthavn. Asfaltentreprsen

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

N.B. S G E N E R A L F O R S A M L I N G

N.B. S G E N E R A L F O R S A M L I N G N.B. S G E N E R A L F O R S A M L N G TORDSDAG DEN 25. JANUAR AFHOLDT NB ST ARLGE GENERALFORSAMLNG pa NØRHERREDHUS. DER VAR GANSKE FNT FREMMØDE. UDOVER BESTYRELSEN VAR DER GODT 60 MEDLEMMER OG FORÆLDREREPRÆSENTANTER.

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

Vejinformation til fremtiden

Vejinformation til fremtiden 0 c 0-0. Sb I 1 0 (I) c Cl) -o Qo m s cl) CD -I 0 - CD overgangssyntern en blleder EDB - Det som er gvet og 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 1 1993 Dansk Vejtdsskrff ISSN 0011-6548 Udgvet sf Dansk Vejtdssbft

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere