RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD Borgmesterstafetten. 4 Risikostyringsnyt. 5 Markedsnyt OKTOBER 2014

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN OKTOBER 2014 INDHOLD 1 2 Leder Risikostyring med merværdi Selvsagt Når man kratter lidt i overfladen 3 Borgmesterstafetten Erik Buhl Nielsen Varde Kommune 4 Risikostyringsnyt Jagten er sat ind i Favrskov Kommune 5 Markedsnyt Slut med vandspild i fem børnehuse i Næstved Forskning af data og net Brug historikken til intelligent forebyggelse Arbejdsskadestyrelsen genoptager forkerte afgørelser Professionel kommunal overvågning Foto: Borgmester Erik Buhl Nielsen, Varde Kommune 12 Opslagstavlen

2 LEDER RISIKOSTYRING MED MERVÆRDI KALENDER 31. oktober 2014 Bestyrelsesmøde 12. november 2014 Beredskabsstyrelsens temadag, Odense 13. november 2014 Erfa-møde for kommunerne i Region Sydjylland 20. november 2014 BrandBevægelsens temadag 12. marts 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 15. april 2015 Bestyrelsesmøde 16. april 2015 Danske Risikorådgiveres generalforsamling, Comwell Hotel Aarhus april 2015 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference, Comwell Hotel Aarhus De kan noget i Favrskov! Noget, som vi andre kan lære af. I dette nummer af Risikorådgiveren kan du læse om, hvad jeg betragter som en sjælden god risikostyringsidé. Med inspiration fra Sverige har Christina Stensgaard, forsikringsadministrator i Favrskov Kommune, udviklet en kodejagt for elever i de mindre klasser til brug i efterårsferien i alle kommunens skoler. Ideen med kodejagten er, at børnene sammen med fx deres venner, forældre eller bedsteforældre skal finde en række koder på deres skoles vinduer, døre og udearealer, som tilsammen giver et hemmeligt ord. Løser de opgaven, får de en medalje og deltager i en konkurrence. Og? Tænker I måske, idet det ikke står lysende klart, hvad det har med risikostyring at gøre. Men sagen er, at skolerne i såvel Favrskov som i de fleste andre kommuner i ferieperioderne er hjemsøgt af indbrud, hærværk og nogle gange sågar ildspåsættelse. Og ønsker vi at forhindre dette, hvad gør vi da? I praksis har det vist sig både svært og dyrt at forebygge på dette område, og de fleste traditionelle sikkerhedsforanstaltninger har vist sig helt og aldeles utilstrækkelige. Det er derfor, at vi igen og igen hører om tyveri af it-udstyr, smadrede ruder og påsatte skolebrande navnlig i skoleferierne. Indbrud og hærværk, der løber op i millioner af kroner. Penge, der gjorde bedre gavn, hvis de gik til undervisningsmaterialer, ekskursioner m.v. Ideen fra Favrskov bygger på den logik, at det gælder om at skabe aktivitet og liv omkring skolen i ferierne, hvor der ikke er en naturlig kommen og gåen af elever, lærere og deres forældre. Ved at få børn og voksne til i disse mennesketomme perioder at færdes på og omkring skolens område forhindrer, eller i hvert fald besværliggør man kriminelle forehavender. For hvad kan dog være mere præventivt og billigere end en flok legende 8-årige piger og drenge? Alarmer? Hunde? Vagter? Jeg tvivler. For mig at se er hovedpointen i Favrskovs idé, at den tilfører sikkerhedstiltaget en merværdi. En traditionel sikkerhedsforanstaltning tilfører ingen merværdi. Ud over at det traditionelle tiltags effektivitet ofte er diskutabelt og dyrt og måske passer dårligt til de steder og de værdier, som det skal virke i forhold til (skoler), er det kendetegnende for traditionelle sikkerhedstiltag, at de ikke tilføjer noget til de omgivelser og de mennesker, der skal leve med tiltaget. Med kodeopgaven er ønsket både at skabe sikkerhed og aktivitet og leg til glæde for børn og voksne. Elegant! Jeg tror, at vi i fremtiden bliver tvunget til at udvikle flere af vores risikostyringstiltag i denne retning: risikostyring med merværdi. Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 SELVSAGT NÅR MAN KRATTER LIDT I OVERFLADEN... ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Bjørn Rothaus Direktør, Taktika Huset lå helt perfekt. Tæt på skole, idrætshal, boldbaner og skov. Planløsningen var ideel og tilstandsrapport uden anmærkninger. Jeg havde derfor bestilt fremvisning til dagen efter. Jeg overvejede, om jeg mon skulle slå til med det samme. Når chancen er der, skal man jo gribe den. Men jeg ville lige tjekke det med boldbanerne og idrætshallen. Var der mon meget larm derover fra? Et roligt nærmiljø var jo trods alt min vigtigste prioritet. Jeg googlede derfor løs på larm, støj, fest og andre ord kombineret med hallens navn. Eneste hit var, at en judo-klub engang havde holdt en afslutningsfest i lokalerne på første sal. Jeg begyndte så småt at overveje at kontakte banken. Sent på aftenen skulle jeg dog også lige søge lidt på vejens navn. Og så kom det. På side to i Google: Et link til en motorcykelklub med klubhus på vejen. Ikke dem med rygmærker. Men en særdeles aktiv klub med adskillige grillfester, motorcykeltræf, arbejdsdage bare inden for de sidste par måneder Men lå klubben ikke lidt længere nede ad vejen? Så måske var det bare trafikken, der kunne genere? Vi tog ja-hatten på og tog til fremvisning dagen efter. Vi spurgte uskyldigt den nydelige ejendomsmægler om eventuel støj fra naboerne. Det kendte hun ikke til. Tværtimod ville ejerne flytte til byen, da der simpelthen var for stille til dem. Men motorcykelklubben lå ikke længere nede ad vejen. Næh, deres gigantiske grill stod derimod på terrassen lige ved hegnet til husets have. Det var tydeligvis et sted, hvor der ofte var fest. Og vi forestillede os et publikum, man ikke lige bad dæmpe sig. Hans Ravnkjær Larsen Partner, Cheche Thomas Halfdan Breck Adjunkt, Professionshøjskolen Metropol Og så var der den anden nabo. En lidt spøjs og trist, stor ejendom. Ejendomsmægleren vidste ikke noget. Men da vi skulle køre igen, mødte vi en mand fra vejen, der gav klar besked. Den store ejendom husede en religiøs gruppe med daglige aktiviteter og fællesbøn én gang om ugen. Så var vejen fuldstændig blokeret af biler, der parkerede, så man ikke kunne komme ind eller ud Vi købte ikke huset. Men historien mindede mig om to ting. For det første, at man ikke kan stole på ejendomsmæglere. For det andet - værdien i risikostyring. Når man udfordrer antagelser og kratter lidt i overfladen, finder man nemlig ofte helt andre risici, end dem man ledte efter. Vi var bekymret for boldbanerne, men fandt i stedet helt andre og større risici. 2

4 BORGMESTERSTAFETTEN ERIK BUHL NIELSEN, BORGMESTER, VARDE KOMMUNE Borgmester Erik Buhl Nielsen har overtaget depechen fra Assens Kommunes borgmester, Søren Steen Andersen. Her fortæller han, hvilke udfordringer Varde Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. I Varde Kommune har man, ligesom de fleste andre kommuner, en prioriteret liste med indsatsområder, der skal tages hånd om. På listen er de tre største prioriteter sikring af skoler og daginstitutioner, arbejdsskader og erhvervsnabohjælp, fortæller borgmester Erik Buhl Nielsen. Erik Buhl Nielsen ønsker at give depechen videre til borgmester Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune. Varde Kommune har siden 2010 haft fokus på sikring af kommunens skoler. Og hvor man i årene 2010/2011 havde en skadesrate på kr. 1 mio, har man i 2013/2014 haft udgifter for kr Hertil skal nævnes at alle skoler i kommunen har en selvrisiko på kr , hvilket har dækket skader for fire ud af fem indbrud i kommunen i Én skole havde skader i forbindelse med indbrud på kr , hvorfor kommunen dækkede beløbet over selvrisikoen på kr I kommunen har man lavet sikringsgennemgange på samtlige skoler og har i alt brugt kr. 1 mio. på sikringstiltag som fx sikring af bærbare computere, sikringsskabe til opbevaring af computere og andre værdigenstande, sikring af projektorer i lofter. Kommunen fravalgte bevidst at etablere overvågningskameraer, da holdningen er, at det er en passiv løsning, og man ville hellere fokuserer på at sikre værdifulde ting i sikringsskabe på skolerne. Også daginstitutionerne har fået en sikringsgennemgang og har alle fået etableret sikringsskabe til opbevaring af IPads og andre værdigenstande. Mantraet i Varde Kommune er at forebygge og sikre fremfor at udbedre og forsikre! På arbejdsskadeområdet har man formået at reducere fraværet blandt de ansatte, og man har fokus på de bløde værdier. I forbindelse med reduceringen af arbejdsskader, begyndte man at registrere skader og besøge de enkelte institutioner for at finde ud af, hvad man kunne gøre for at forebygge skader i at opstå. Man har arbejdet en del med at få reduceret løfteskader og har indført pigsko til de ansatte, der skal ud i frostvejr med risiko for at falde på glatte veje. Kommunen har opnået en væsentlig reduktion i de udgifter man havde til forsikringspræmien på arbejdsskader i forhold til de udgifter man i dag har på udgifter til arbejdsskader. Erik Buhl Nielsen fremhæver også det gode samarbejde med politiet, som blandt andet skal hjælpe til at skabe tryghed for erhvervslivet i Varde. Vi har i samarbejde med politiet udpeget en række hotspot-områder, hvor der er mange indbrud, og som skal have særlig fokus for at komme kriminaliteten til livs. Samarbejdet er stadig nyt, og man arbejder videre med projektet om at gøre det tryggere for erhvervslivet at etablere sig i Varde Kommune. Vi overvejer i øjeblikket at lave tryghedsvandringer i områderne, men alt er stadig i sin spæde start, så vi har mange ting på tegnebrættet, fortæller borgmesteren. I forhold til fremtidige risici fortæller Erik Buhl Nielsen, at klimaet kan blive en udfordring. Dog har Varde Kommune været forskånet for store skader ved de skybrud og storme, vi har set i Danmark i de seneste år. Men vi erkender at, hvis hyppigheden af storme og skybrud tager til, vil Varde også blive ramt. Så det er et område, der har vores bevågenhed, og vi følger udviklingen tæt, afslutter Erik Buhl Nielsen. 3

5 RISIKOSTYRINGSNYT JAGTEN ER SAT IND I FAVRSKOV KOMMUNE Med inspiration fra Sverige har Favrskov Kommune udviklet en kodejagt til alle skoler i kommunen. Ideen med kodejagten er at få noget aktivitet ved skolerne midt i en ferietid, hvor skolerne ofte er nemme mål for hærværk og indbrud. Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat for Danske Risikorådgivere Alene i år har 18 af kommunens skoler været udsat for indbrud og flere private boliger er også ramt af indbrud hver uge i Favrskov Kommune. Det er derfor vigtigt, at vi gør noget, udtaler borgmester Nils Borring i pressemeddelelsen, der blev sendt ud inden efterårsferien. I perioder er offentlige bygninger i kommunen udsat for indbrud og hærværk, og specielt i ferietiden er kommunen indimellem hårdt ramt. Derfor er det godt at vænne både børn og voksne til at holde øje med stederne og kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt. Idéen med kodejagten er en del af den samlede kriminalpræventive indsats for at dæmme op for indbruddene i Favrskov Kommune. Kommunen arbejder sammen med Østjyllands Politi om at få nedbragt antallet af indbrud i kommunen, og i den forbindelse har man ud over kodejagten arrangeret to borgermøder, hvor politiet vil fortælle, hvordan man kan undgå indbrud i private hjem. sko le r e d a ll e k u rn e ja g t v p å ko d d fy ld t e n ko så i å g u r og ar u ka n d e lta g e r du h fe ri e n d å N rs u. D rå e. e I e ft mmun e d a lj e ko v K o n fi n m i Fa v rs o n, få r d u e ra fb il le tte r. g up re n ce k in g e n o m b io kn lo d træ te re, be ds er fo ræ ld nn Ta g di ne el le r go de ve r, de re fo ræ ld og fi nd 16 ko og i hå nd en br yd e ko de n d. n så du ka he m m el ig e or t fi nd e de nkur kfå en ko D u ka n on på bi bl iote up re ncek n be tj en te de i erne st id. åb ni ng ku po n e fy ld te de n ud iote ke rn du er på bi bl A fl ev få r i ug e 43 ni ng st id, så je. se ne st åb sm ed al tj en te gt be ja n de i de n ko kt en fi overra ti l al le de ja gt go d ko m m un e Ri gt ig skov Ko fra Fa vr t o d e ja g e re p å: Læ s m v rs ko v.d k / k a w w w.f Ud over skolerne er også alle lokale køreskoler blevet inddraget, for at få dem til at ligge vejen forbi skolerne uden for skolens åbningstid og i skoleferierne, hvor skolerne ofte står tomme. Kommunen har modtaget positive tilbagemeldinger fra køreskolerne; jeg kommer og lyser på jer, lyder det fra én af køreskolerne. Ligeledes er hundeluftere og løbere blevet opfordret til at slå et slag forbi skolerne i ferietiden. Aktivitet midt i en ferietid Kodejagten i uge 42 var for alle børn, dog fik eleverne i klasse allerede i uge 41 en konkurrencekupon med hjem, så de i løbet af efterårsferien, sammen med deres forældre, venner eller bedsteforældre, kunne gå rundt ved deres skole og finde 16 koder. Derudover var det muligt selv at printe en konkurrencekupon på eller afhente en på det lokale bibliotek. Alle som udfyldte og afleverede en konkurrencekupon på biblioteket i betjeningstiden fik en kodejagtsmedalje og deltog i lodtrækningen om biografbilletter. Bibliotekerne har meldt tilbage at medaljeoverrækkelserne har været et hit blandt børnene. Her efter efterårsferien kan vi konstatere, at kodejagten er gået rigtig godt, for der har hverken været indbrud eller hærværk på skolerne i Favrskov Kommune. 660 medaljer er blevet uddelt til de børn, der har deltaget, og der er blevt trukket lod om fire gavekort til biografen. Vi har været glade for, at så mange børn og voksne har støttet op om tiltaget og overvejer at lave lignende aktiviteter i fremtiden, fortæller Christina Stensgaard, forsikringsadministrator i Favrskov Kommune. Her ses de 16 koder som var fordelt rundt i skolens vinduer se om du kan finde det hemmelige ord! 4

6 MARKEDSNYT SLUT MED VANDSPILD I FEM BØRNEHUSE I NÆSTVED Miljøbevidst serviceleder kom med godt forslag til kommunens ansvarlige på området. Af Beth Werner Journalist FreelanceFyn Kontaktoplysninger Næstved Kommune Steen Nedergaard Jensen risikostyrings- og arbejdsmiljøchef Tlf stjen@naestved.dk Dantaet a/s Tage Laurup Salgsdirektør Tlf dantaet@dantaet.dk Ole Lassen, serviceleder på fem af Næstved Kommunes daginstitutioner ser om ikke rødt, så næsten, hvis der står en vandhane og drypper eller et toilet der løber. Ja, det har jeg det rigtig dårligt med, for det er jo unødvendigt spild af dyrebare ressourcer, understreger Ole Lassen. I modsætning til for et lille års tiden, hvor Ole Lassen fysisk måtte tjekke de fem børnehuse for eksempelvis dryppende vandhaner inde som ude, tikker der i dag en sms alarm ind på hans telefon, hvis vandforbruget overstiger en given grænse. Grænseværdien i de nyinstallerede læksikringssystemer i de fem institutioner har Ole Lassen selv sat, og den er indtil videre lav. Det er den, fordi jeg gerne vil adviseres ved selv den mindste uregelmæssighed i vandforbruget, forklarer han. Han smiler lidt, når han genkalder sig episoder, hvor han har haft personlet i røret med besked om, at der er lukket for vandet. Når jeg siger, ja, det ved jeg da godt, undrer de sig og spørger hvor ved du det fra? Heldigvis er der en udbredt miljøbevidsthed blandet personalet, så de tager en alarm og den efterfølgende procedure, dels med at finde frem til, hvad der udløste alarmen og dels få genstartet systemet, alvorligt, understreger Ole Lassen. Vandskade i privatboligen satte nogle tanker i gang Da Ole Lassen på tidspunkt havde en vandskade i sit eget hjem, blev han meget opsat på at finde ud af, hvordan han kunne forebygge både vandspild og følgevirkninger. Jeg fik installeret et lille og enkelt overvågningssystem. Det gav tryghed og efterfølgende kom jeg til at tænke på, at den slags overvågning burde vi da også have i vores fem børnehuse. Og måske ikke mindst, fordi vi for trekvart år siden havde en stor vandskade i et af husene. Der var en utæthed i et rør under gulvet på en af stuerne. Og det var først da døren ind til stuen begyndte at binde, at vi blev klar over at der måtte være vand under gulvet, fortæller Ole Lassen. Gik til den ansvarlige og forslog overvågningssystemer Den ansvarlige på området, Steen Nedergaard Jensen, risikostyrings- og arbejdsmiljøchef i Næstved Kommune nikkede ja til Ole Lassens forslag. Og de fem børnehuse, ved Diget, ved Volden, Grøften, Nøddehegnet og Egehuset har alle i dag installeret elektroniske læksikringsanlæg, der døgnet rundt overvåger vandstrømmen i brugsvandsinstallationerne. Det er virkelig en rar følelse at vågne om morgenen og vide, at det ikke drypper nogen steder. Og at vi aldrig vil komme til at opleve en vandskade i det omfang, som de utætte rør under gulvet i Diget udviklede sig til. Vi kunne ikke bruge huset i de tre måneder, det tog at affugte og udbedre skaderne, husker Ole Lassen. 5

7 Havde vi haft et læksikringsanlæg installeret i dette børnehus, ville det have sparet os for en masse besvær og udgifter i forbindelse med vandskaden for et lille års tiden, siger Ole Lassen Stort efterslæb på bygningsvedligeholdelse Børnehuset ved Diget er dog ikke den eneste kommunale bygning, som har været udsat for vandskader. Uheldet har været ude både på nogle skoler samt i forskellige kommunale udlejningsejendomme, siger Steen Nedergaard Jensen. Han mener i øvrigt, at mange vandskader kunne undgåes, hvis kommunerne løbende havde vedligeholdt bygningsmassen, men desværre er der i mange kommuner, inklusiv vores, et større efterslæb på den konto. Heldigvis har kommunerne de senere år fået rigtig meget fokus på risikostyring, og i langt de fleste kommuner er der lagt helt konkrete tidsplaner for sikring af de kommunale bygninger. I Næstved Kommune, som råder over i alt 300 bygninger, taler vi om ca. 100 bygninger, der skal have installeret læksikringsanlæg. Vi er gået gang, blandt andet er flere af vores skoler og Rådhuset sikret, og jeg regner med, at vi i de kommende år vil installere omkring 10 anlæg årligt, fortæller Steen Nedergaard Jensenog tilføjer: Det er selvfølgelig nok en udgift, men den er relativt hurtigt tjent hjem. I 6

8 MARKEDSNYT FORSIKRING AF DATA OG NET (Cyber risk) Hacking truer i høj grad danske virksomheder, og op til flere virksomheder har allerede stiftet bekendtskab med fjendtlige angreb på deres systemer. Af Tine Olsen Willis Kontaktoplysninger Willis Klaus Stubkjær Andersen Tlf.: ksa@willis.dk Tine Olsen Tlf.: tio@willis.dk Truslen fra cyberspace er aktuel og reel, idet alle virksomheder i dag er afhængige af interne og eksterne systemer, hvor data i stigende omfang transporteres via et netværk eller internettet. Og virksomheders netværk, systemer og ikke mindst data er blevet et attraktivt mål for hackere i hele verden. Virksomheder, virksomhedens ledelse og riskmanagers bør derfor ikke undervurdere de risici, der følger med, når man bevæger sig i en verden bestående af moderne teknologi. Hacking rammer alle virksomheder Mange er, fejlagtigt, af det indtryk, at hacking kun rammer virksomheder med internethandel eller store velkendte virksomheder, såsom SONY, men dette er ikke korrekt. Selvfølgelig er store virksomheder oplagte mål, men på det seneste har vi set, at hacking i høj grad rammer mindre og mellemstore virksomheder. Og i flere af tilfældene er det hverken lykkedes at finde frem til hvem der står bag hackingen, eller hvordan de er kommet ind i virksomhedens systemer. De få offentligt kendte tilfælde af hacking-angreb i Danmark er ikke et udtryk for, at de danske virksomheder ikke oplever den slags kriminalitet, men derimod et udtryk for, at sagerne så vidt muligt håndteres i al fortrolighed. I november 2012 hackede gruppen Anonymous angiveligt CPR.registeret og en større dansk it-virksomhed. Samtidig gav de følgende meddelelse Sikkerheden i Danmark er en joke, det viser vi jer nu. Og der kan vist ikke være tvivl om, at danske virksomheder bør øge fokus på deres it-sikkerhed. Risikostyring ifht. cyberrisk It-sikkerhed i de danske virksomheder bør medtages i virksomhedens generelle risikostyring. Der bør altid være en it-ansvarlig og en it-politik, som giver medarbejderne retningslinjer i forhold til håndteringen af it og data. Den it-ansvarlige skal sørge for, at antivirus, firewalls og andre sikkerhedsforanstaltninger er opdaterede. Hvis en virksomhed iagttager ovenstående, er virksomheden allerede et skridt på vejen i kampen mod hacking, men hvis uheldet er ude, eller man bliver udpeget som mål for en eller flere hackeres kriminelle handlinger, så er der praktisk talt næsten intet, der kan stoppe dem. Derfor bør alle virksomheder overveje at tegne en Data- og Netforsikring, som kan afdække risikoen ved et hacking angreb og/eller ved opbevaring af data. 7

9 Hvad dækker en Data- og Netforsikring forsikring? En Data- og Netforsikring giver en ekstra sikkerhed for virksomheden, idet forsikringen bl.a. dækker tab som følge af hacking, hvor udefrakommende pludseligt trænger ind i virksomhedens systemer og forårsager skade. En Cyberforsikring består i princippet af to dele; en ansvarsdel og en første parts risiko. Ansvarsdelen er den, der dækker det erstatningsansvar en virksomhed kan ifalde over for tredjemand, f.eks. pga. tab(bortkomst) af persondata eller fordi virksomheden har overført en virus til en anden virksomhed. Nye love og regler kræver, at man skal have ekstra sikkerhed, når man gemmer persondata, og det kræves samtidig, at virksomheden skal notificere alle, der er påvirket af et sikkerhedsbrud inden for 48 timer. Omkostninger til den slags notifikation dækkes af forsikringen. Desuden dækkes også sagsomkostninger og forligsomkostninger, når der bliver rejst sag mod virksomheden med påstand om erstatning i sådanne sager. Førsteparts risikoen giver derimod dækning for det tab virksomheden selv lider. Det kan f.eks. være et driftstab i den periode, hvor virksomheden er nede pga. hackingen, kompensation for tab af indtægter, der ikke kan generes via internettet pga. forstyrrelser på internettet, som følge af hacking, eller udgifter til genetablering af data eller systemer efter hændelsen. Desuden kan forsikringen også dække det beløb virksomheden betaler, såfremt denne er udsat for Cyberafpresning, samt udgifter til PR firma, it-eksperter og advokatbistand. Forsikringen er et særligt produkt, som kan tilpasses den konkrete virksomheds behov, således man alene køber den dækning virksomheden har behov for. 8

10 MARKEDSNYT BRUG HISTORIKKEN TIL INTELLIGENT FOREBYGGELSE Winston Churchill har udtalt: "Jo længere tilbage du kan se, desto længere fremad ser du sandsynligvis". Udfordringen for både politikere og risikorådgivere er at gemme, finde og udvælge de historiske data, som gør det muligt at navigere fornuftigt og sikkert ind i fremtiden. Af Allan Lundbjerg Nielsen InsuBiz Kontaktoplysninger InsuBiz Allan Lundbjerg Nielsen Tlf ani@inzu.biz Københavns Kommunes database over skader og forsikringsforhold på bygninger går i visse tilfælde helt tilbage til Disse data har man gjort flittig brug af i forbindelse med en ekstra pulje, som blev øremærket til at forebygge skader på kommunens ejendomme. Vores data er basis for nogle særdeles interessante statistikker, som giver os overblik over, i hvilke områder, hvilke bygninger er mest udsatte for skader samt hvilke typer skader, der er tale om, fortæller Lasse Brody Mortensen, teamkoordinator i kommunen. I en tid hvor års regnskyl nærmer sig normal efterårskost, har også Københavns Kommune mærket effekten af de klimamæssige forandringer. Både sidste års Bodil og Allan, men også den endnu unavngivne hændelse den 31. august Hurtig og smidig registrering af alle skader er essentielt for Københavns Kommune, idet det i situationen er vigtigt at kunne informere topledelse og politikere om skadesbilledet samt sætte ind med her og nu tiltag. På den lange bane handler det om at opsamle data om skader, for historikken er kommunens instrument til effektivt at forebygge, at skader kan gentage sig. Og netop det element rummer også en vigtig læring om, hvorvidt den seneste forebyggende foranstaltning har gjort en forskel eller om man blot har ledt problemet et andet sted hen. For som Lasse udtaler, man kan ikke på nogen måde teste en given foranstaltning mod en års hændelse, så det er først når det næste skybrud raser, at vi finder ud af, om vi har løst problemet. Eller not! Opsamling af data i struktureret form år efter år er en af risikokoordinatorens vigtigste opgave. Københavns Kommune har indset vigtigheden af, at de tager ejerskab til den it-løsning, der opsamler disse data og dermed altid har fuld adgang til alle data hos dem selv. Til det formål har Københavns Kommune købt InsuBiz-løsningen gennem deres forsikringsmægler Factor Insurance Brokers, og herigennem benytter man Capita Insurance Service til at forestå den faktiske skadebehandling. Kommunen har altid adgang til det fulde sæt af data, og kan dermed fokusere på den opgave der ligger i at arbejde fremadrettet med intelligente data. 9

11 MARKEDSNYT ARBEJDSSKADESTYRELSEN GENOPTAGER FORKERTE AFGØRELSER Arbejdsskadestyrelsen undersøger for tiden et stort antal sager, som de skadelidte har søgt genoptaget på grund af mulige fejl i afgørelserne. Af Linda Chas Madsen Capita Kontaktoplysninger Capita Linda Chas Madsen Tlf linda.madsen@ capitaeurope.eu Hvilke sager Baggrunden er kammeradvokatens undersøgelse om Arbejdsskadestyrelsens praksis om midlertidigt tab af erhvervsevne og afslag på tab af erhvervsevne. Kammeradvokaten fandt, at Arbejdsskadestyrelsen i mange tilfælde ikke gav gode begrundelser og vurderede årslønnen forkert med den virkning, at de skadelidte måske fik for lidt i erstatning for tab af erhvervsevne. Pressen opfattede undersøgelsen sådan, at Arbejdsskadestyrelsen generelt vurderede mange sager forkert. Personer, som mente, at deres arbejdsskadesag generelt var afgjort forkert, blev derfor opfordret til at søge sagerne genoptaget. Hvor mange sager I de første 6 uger efter undersøgelsens offentliggørelse den , modtog Arbejdsskadestyrelsen 651 anmodninger om genoptagelse, hvoraf kun 275 sager handlede om tab af erhvervsevne. 386 af sagerne var ulykkessager. Desuden modtog de cirka 150 anmodninger i sager, som var afgjort af Ankestyrelsen og derfor skulle behandles der. Fagforbundene oplyste på et møde i Arbejdsskadestyrelsen, at de løbende havde klaget over forkerte afgørelser. Nu ville de dog også i deres medlemsblade opfordre medlemmerne til at søge genoptagelse, hvis de mente, at afgørelserne var forkerte. Det er derfor usikkert, hvor stort et antal sager, der kan forventes genoptaget. Hvad er risikoen Der er en vis risiko for den skadelidte ved at søge sagen genoptaget. Arbejdsskadestyrelsen kan frit vurdere hele sagen og ændre afgørelsen til ugunst for skadelidte. Den erstatning, som den skadelidte har fået udbetalt i god tro, skal dog ikke tilbagebetales. Negative afgørelser får altså kun betydning for eventuel fremtidig erstatning. Ved genoptagelse vil det dog være naturligt også at undersøge spørgsmålet om anerkendelse i lyset af den skærpede fortolkning efter Højesteretsdom U H og Ankestyrelsens principafgørelse U Arbejdsskadestyrelsen ansætter nu flere sagsbehandlere, optimerer intern undervisning og har to sæt øjne på alle afgørelser om tab af erhvervsevne for at undgå fremtidige fejl. Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling af disse sager om genoptagelse betales på normal vis af forsikringsselskaberne. 10

12 MARKEDSNYT PROFESSIONEL KOMMUNAL VIDEOOVERVÅGNING I 2007 skulle Middelfart Kommune etablere videoovervågning til kommunens anlæg herunder skoler, ældrecentre mv. I søgen efter leverandør til opgaven besøgte man blandt andre Fredericia og Kolding kommune for at hente inspiration. Valget af leverandør faldt på SCANVIEW A/S, hvilket var begrundet i virksomhedens erfaring med kommunale videoovervågningsløsninger. Af Thomas Lindevang Scanview A/S Kontaktoplysninger Scanview A/S Thomas Lindevang Tlf tl@scanview.dk Desuden foretog man sammen en længerevarende test af Dallmeier recordere samt forskellige varianter af kameraer for derved at få dokumentation for en løsning med høj kvalitet. Med Dallmeier recordere har kommunen mulighed for at integrere tidligere indkøbte analoge kameraer med nye IP Kameraer, således at man kan skabe en hybrid overgangsperiode. Løsningen var en kombination af centrale og decentrale servere samt med central hardwareovervågning og management. En løsning hvor software management systemet er leveret uden fordyrende licenskrav. Et software management system, som samtidig kan integrere 3. parts kameraer. Skitsen nedenfor illustrerer løsningen, der blev leveret til Middelfart Kommune: Udover løsningen af behov for overvågning af Middelfart Kommunes bygningsmasse, var der også behov for at skabe integration imellem adgangskontrolsystemer, alarmsystemer og videoovervågningssystemerne til nye åbne biblioteker. Gjensidige Forsikring varslede i 2006 prisstigninger, på vor løsøreforsikring. Det kom sig af, at vi havde mange indbrud, hvor der primært blev stjålet PC ere. Da så Folketinget skulle vedtage en ny lov om videoovervågning, tænkte jeg, at det nu var tiden til at se på videoovervågning som en løsning. Scanview A/S vandt muligheden for at lave 3 prøveopstillinger, og jeg søgte herefter en principiel godkendelse ved økonomiudvalget. Hovedindholdet for ansøgningen var følgende: at der opsættes videokameraer for at mindske indbrud, hærværk m.m. i de kommunale bygninger, institutioner m.v., at retningslinierne for TV- og videoovervågning i Middelfart Kommune og den interne instruks med regler godkendes at der gives tilskud til opsætning. Økonomiudvalget godkendte ovennævnte i juni 2007, og vi gik i gang med at få opstillet forskellige anlæg på institutionerne og i dag er vi oppe på at have 32 anlæg. De små institutioner får typisk tilbudt at blive koblet på de centrale servere, som vi har på Rådhuset. Dette sker via et veludbygget fibernetværk rundt i hele kommunen. Større institutioner får egen server, men er stadig på netværket. Jeg og vor IT-afd. kan holde øje med alle anlæg, og jeg har købt et såkaldt P-view-system som holder øje med, at alle rekordere og kameraer er fuldt funktionelle. Vi mener, at løsningen har været medvirkende til et fald i vores omkostninger på indbrud, fortæller Erlin Bohsen, risikokoordinator i Middelfart Kommune 11

13 OPSLAGSTAVELEN TEMADAG 2014 Reportage fra Danske Risikorådgiveres temadag 2014 kommer i næste udgave af Risikorådgiveren fredag den 28. november. ARRANGEMENTSKALENDEREN Tjek hjemmesiden for flere aktiviteter, erfamøder, seminarer mv. arrangementer SÆT KRYDS X Risikostyringskonferencen bliver næste år afholdt den april 2015 på Comwell Aarhus 12

14 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE