Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 1 af 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 1 af 26"

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 1 af 26

2 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 2 af 26 Bedre kvalitet og samarbejde Opfølgning på evaluering af kommunalreformen Juni 2013

3 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 3 af 26 Kapitel 1 1. Bedre kvalitet og samarbejde Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne større, og der blev etableret fem nye regioner. Evalueringen af kommunalreformen viser, at de nu større kommunale og regionale enheder har en god faglig og økonomisk bæredygtighed. Regeringen vil fortsat lægge til grund, at den offentlige sektor i Danmark i enestående grad er decentralt organiseret. Den borgernære offentlige service til borgere og virksomheder skal som udgangspunkt varetages af kommuner og regioner. Kommunerne skal fortsat være hovedindgangen til den offentlige service, mens regionerne har en central rolle i at sikre et moderne sygehusvæsen og i forhold til regional udvikling. Men evalueringen og den gennemførte offentlige høring viser, at der er udvalgte områder, hvor den nuværende opgaveløsning ikke hænger godt nok sammen. Og hvor der derfor er behov for at justere i forhold til det, der blev besluttet med kommunalreformens gennemførelse. Det er regeringens mål, at borgerne og virksomhederne møder en smidig og effektiv offentlig sektor. Den offentlige sektor skal opleves som sammenhængende med gnidningsfrie overgange, når man bevæger sig mellem myndigheder. Det forudsætter et tæt og velfungerende samarbejde mellem kommuner, regioner og stat. Derfor fremlægger regeringen et udspil om opfølgning på evalueringen af kommunalreformen med følgende fokusområder: Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenet En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Faglighed og effektivitet på miljøområdet En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats Mere frihed i regionernes styre Forslagene holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Regeringen vil dog søge satspuljepartiernes tilslutning til at afsætte 10 mio. kr. årligt fra satspuljen til en ny national koordinationsstruktur på social- og specialundervisningsområdet. Regeringen vil drøfte udspillet med Folketingets partier og efterfølgende med KL og Danske Regioner. 1

4 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 4 af 26 Kapitel 1 Bedre kvalitet og samarbejde Centrale initiativer i regeringens udspil om opfølgning på evalueringen af kommunalreformen Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenet Styrkelse af sundhedsaftalerne Øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen Fokus på indsatsen for mennesker med hjerneskade Videreudvikling af finansieringssystemerne En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Sikring af den mest specialiserede sociale indsats Fokus på indsatsen for mennesker med svære spiseforstyrrelser Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud Sikring og udvikling af den mest specialiserede undervisningsindsats Revision af takstregler skal understøtte effektiv drift Faglighed og effektivitet på miljøområdet Godkendelser til råstofindvinding flyttes fra kommunerne til regionerne Godkendelser af affaldsdeponeringsanlæg flyttes fra kommunerne til staten Vurdering af grundvandskortlægning efter 2015 En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats Ny regional vækst- og udviklingsstrategi Effektiv anvendelse af erhvervsudviklingsmidler Resultatorienterede regionale vækstpartnerskaber Inddragelse af regionerne på ungdomsuddannelsesområdet Mere frihed i regionernes styre Mulighed for frit at nedsætte stående udvalg Friere rammer for opgavevaretagelse med private og for andre offentlige myndigheder. 2

5 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 5 af 26 Kapitel 2 Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenet 2. Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenet Kommunalreformen betød en ny organisering af sundhedsvæsenet. Kommunerne fik ansvaret for en række tilbud tæt på borgeren på forebyggelses- og genoptræningsområdet. Det gav kommunerne mulighed for at varetage disse opgaver i tæt sammenhæng med bl.a. den sociale og beskæftigelsesrettede indsats for borgeren. Regionerne fik ansvaret for sygehusbehandling og praksissektoren. Evalueringen af kommunalreformen viser, at den nuværende opgavefordeling i sundhedsvæsenet grundlæggende fungerer godt men at der på en række områder er behov for at styrke indsatsen og samarbejdet på tværs af sektorer. Regeringen har derfor fremlagt et samlet sundhedspolitisk udspil med en ny kurs for sundhedsvæsenet Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen. Udspillet følger bl.a. op på anbefalingerne fra evalueringen af kommunalreformen om at styrke samarbejdet på tværs af de kommunale sundhedstilbud, sygehuse og praktiserende læger. Den enkelte borger skal møde et sundhedsvæsen, der hænger sammen og tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer. Regeringens mål er, at den enkelte dansker skal forblive mest mulig borger og blive mindst mulig patient. Et vigtigt element i det sundhedspolitiske udspil er en styrkelse af sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner. På genoptræningsområdet peger evalueringen også på et behov for at sikre øget faglighed i den kommunale indsats, herunder bl.a. ved genoptræning og rehabilitering af mennesker med komplekse og omfattende hjerneskader. Regeringen vil derfor gennemføre en række nye initiativer på området. Regeringen vil desuden arbejde videre med honoreringssystemerne på sundhedsområdet, så de i højere grad understøtter korte og effektive behandlingsforløb. 3

6 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 6 af 26 Kapitel 2 Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenet Styrkelse af sundhedsaftalerne Med kommunalreformen blev der indført krav om, at regioner og kommuner skal indgå sundhedsaftaler om samarbejde og koordination af opgaver på sundhedsområdet. Evalueringen peger på, at der er et behov for at styrke sundhedsaftalerne, så de i endnu højere grad understøtter sammenhængende patientforløb og sætter retningen for samarbejdet mellem kommuner og regioner. Regeringen vil Styrke sundhedsaftalerne. 5 sundhedsaftaler i stedet for 98 én i hver region med afsæt i konkrete målsætninger, som aftales mellem regioner og kommuner. Fastsætte nye obligatoriske indsatsområder for sundhedsaftalerne med fokus rettet mod personer med kronisk sygdom, patientrettet forebyggelse og sundheds-it. Det indgår derfor i regeringens sundhedspolitiske udspil, at regeringen vil nytænke sundhedsaftalerne, så der fremadrettet bliver tale om 5 sundhedsaftaler én for hver region frem for 98. I særlige tilfælde kan den enkelte kommune aftale yderligere elementer med regionen. Fx i form af lokale spydspidsprojekter. Regeringen vil fastsætte nye obligatoriske indsatsområder for sundhedsaftalerne med fokus på udfordringen med flere kronikere, patientrettet forebyggelse og sundheds-it. Der skal endvidere udvikles nationale indikatorer for sundhedsaftalernes obligatoriske indsatsområder. Med fem sundhedsaftaler med konkrete målsætninger og nye obligatoriske indsatsområder bliver rammerne for samarbejdet om patienterne på tværs af kommuner, sygehuse og praktiserende læger væsentligt styrket. 4

7 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 7 af 26 Kapitel 2 Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenet Øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen Evalueringen af kommunalreformen viser, at sygehusenes genoptræningsplaner ikke giver en tilstrækkelig præcis beskrivelse af borgernes behov til brug for den kommunale rehabiliteringsindsats. Samtidig er der også stor variation i, hvor hurtigt genoptræningen påbegyndes i kommunerne. Regeringen vil derfor gennemføre en række initiativer, som skal løfte indsatsen på området bl.a. ved at skærpe sygehusenes kompetencer. Regeringen vil Udvikle et stratificeringsredskab, som skal danne grundlag for en målretning af genoptrænings- og rehabiliteringstilbuddene i forhold til borgerens behov. Styrke sygehusenes kompetence til at beskrive genoptrænings- og rehabiliteringsbehovet for gruppen af borgere med meget omfattende og komplekse rehabiliteringsbehov samt mulighed for at fastsætte en tidsfrist for, hvornår indsatsen skal påbegyndes. Udarbejde visitationsretningslinjer og sundhedsfaglige kvalitetskriterier for rehabiliteringsindsatsen for borgere med meget komplekse rehabiliteringsbehov. Følge udviklingen på genoptræningsområdet bl.a. med fokus på ventetider. Målrettede genoptræningsplaner og en styrket rolle for sygehusene En effektiv rehabiliteringsindsats kræver, at kommunerne kender borgerens behov, så de ved, hvor de skal sætte ind. Genoptræningsplanerne fra sygehusene sikrer i dag ikke i tilstrækkelig grad den fornødne kommunikation mellem sygehusene og kommunerne. De beskriver således typisk kun de fysiske genoptræningsbehov, selv om borgeren også kan have behov for træning af mentale og kognitive problematikker. Samtidig peger evalueringen også på, at der er grupper med simple genoptræningsbehov, hvor genoptræningsplanerne i dag er unødigt detaljerede. Regeringen vil derfor sikre, at der udvikles et redskab til at inddele patienter i forskellige grupper på baggrund af, om de har mere eller mindre komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, samt hvor omfattende behovene er (stratificering). Stratificeringsredskabet udvikles af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med KL og Danske Regioner. Stratificeringsredskabet skal skabe grundlag for en målretning af genoptræningsplanerne i forhold til borgerens behov: Planerne forenkles for borgere med enkle genoptræningsbehov. Planerne udvides for borgere med mere komplekse rehabiliteringsbehov, således sygehuset skal beskrive det samlede rehabiliteringsbehov (inkl. kognitive og mentale problematikker), herunder fx ved brug af neurofaglig ekspertise. For borgere med særligt komplekse og omfattende rehabiliteringsbehov efter nærmere afgrænsning får sygehuset mulighed for at beskrive metode, omfang og karakter af den indsats, som kommunerne skal yde. 5

8 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 8 af 26 Kapitel 2 Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenet Sygehuset får mulighed for at fastsætte en tidsfrist for, hvornår genoptræningseller rehabiliteringsindsatsen i kommunen skal påbegyndes, når der foreligger et sundhedsfagligt begrundet behov for hurtig iværksættelse af indsatsen. Den styrkede rolle for sygehusene vil særligt være relevant på hjerneskadeområdet, hvor mange borgere har omfattende og komplekse rehabiliteringsbehov, og hvor behovet for hurtig iværksættelse af genoptræningsindsatsen ofte er afgørende, jf. boks 2.1. Regeringen vil endvidere igangsætte et udredningsarbejde i Sundhedsstyrelsen, som skal afklare, hvor snitfladen mellem ambulant genoptræning i sygehusregi og genoptræning i kommunerne bør lægges med fokus på mennesker med komplekse og omfattende rehabiliteringsbehov. Boks 2.1 Fokus på mennesker med erhvervet hjerneskade Mennesker med erhvervet hjerneskade er en patientgruppe, der kan have et meget komplekst og omfattende rehabiliteringsbehov, og hvor sygehusene derfor nu får mulighed for at beskrive metode, omfang og karakter af den rehabiliteringsindsats, som kommunen skal yde. Det komplekse indebærer, at der ikke alene er tale om fysisk genoptræning, som kan varetages af fysio- og ergoterapeuter. Mennesker med erhvervet hjerneskade har således ofte også behov for rehabiliterende indsatser efter bl.a. social- og specialundervisningslovgivningen, som sigter mod at afhjælpe problemer med fx tale og hukommelse. Disse indsatser varetages fx af specialiserede lærere, pædagoger og psykologer. Sygehusene vil fremover skulle udarbejde mere omfattende genoptræningsplaner for denne patientgruppe, som også omfatter mentale og kognitive problematikker og dermed forudsætter en neuropsykologisk udredning på sygehuset. De mere omfattende genoptræningsplaner kan støtte kommunerne i deres udredning og visitation til rehabiliterende indsatser. Dette sammen med sygehusets nye mulighed for at fastsætte en tidsfrist for genoptræningens opstart vil særligt være relevant for mennesker med hjerneskader, da en hurtig igangsættelse af den rigtige indsats ofte kan være afgørende for, om borgeren kan genvinde sit funktionsniveau. Visitationsretningslinjer Regeringen vil sikre, at der udarbejdes visitationsretningslinjer, som kommunerne kan støtte sig til, når de skal anvise borgere med særligt komplekse og omfattende rehabiliteringsbehov. Det skal understøtte, at borgerne henvises til et tilbud, der har de rette faglige kompetencer. Retningslinjerne udarbejdes af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i samarbejde med KL og Danske Regioner. Faglig planlægning af den specialiserede indsats i kommunerne Regeringen vil igangsætte et arbejde med at fastlægge fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier for den specialiserede genoptrænings- og rehabiliteringsindsats for mennesker med meget omfattende og komplekse rehabiliteringsbehov, herunder hjerneskadeområdet. Med udgangspunkt i kvalitetskriterierne gennemføres en faglig planlægning af tilbudsstrukturen på hjerneskadeområdet, der fastlægger et hensigtsmæssigt antal af 6

9 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 9 af 26 Kapitel 2 Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenet specialiserede hjerneskadetilbud i hver region. Hermed sikres øget faglig bæredygtighed og gennemsigtighed i tilbuddene, samt at alle kommuner har de fagligt nødvendige tilbud. Planlægningen gennemføres i regi af den nye nationale koordinationsstruktur på socialområdet, jf. kapitel 3. Løbende overvågning Regeringen vil nøje følge udviklingen på genoptræningsområdet, bl.a. ventetider og indsatsen i forhold til de forskellige grupper. Videreudvikling af finansieringssystemerne Ressourcerne i sundhedsvæsenet skal anvendes på den bedst mulige måde, så der opnås mest mulig sundhed for pengene. Med kommunalreformen blev der fastsat en kommunal medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Ordningen er blevet revideret pr. 1. januar 2012 og vil blive evalueret, når reglerne har virket en periode. Regeringen vil Evaluere den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen, når de nyligt reviderede regler har virket en periode. Undersøge mulighederne for i højere grad at fokusere på patienternes samlede behandlingsforløb frem for at honorere den enkelte kontakt. Evalueringen af kommunalreformen peger også på, at honoreringssystemerne i sundhedsvæsenet i dag ikke tilskynder tilstrækkeligt til fokus på kvalitet og sammenhængende forløb. Samme konklusion indgår i afrapporteringen fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet, hvor der også præsenteres konkrete tiltag, der understøtter en mere sammenhængende og effektiv patientbehandling. Regeringens mål er, at finansieringssystemet skal understøtte en sammenhængende og effektiv patientbehandling. Det indgår derfor også i regeringens sundhedspolitiske udspil, at fokus i honoreringen skal flyttes fra at honorere den enkelte kontakt til i højere grad at fokusere på patienternes samlede behandlingsforløb. Dette vil indgå i den fremadrettede udvikling af DRGsystemet. 7

10 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 10 af 26 Kapitel 3 En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 3. En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Kommunalreformen skabte en ny organisering på det specialiserede sociale område. Hvor opgaverne før var delt mellem amter og kommuner, blev ansvaret for borgerens sociale indsats samlet i kommunerne. Samme organisering går igen på specialundervisningsområdet, hvor kommunerne overtog de amtslige specialskoler og fik mulighed for at overtage kommunikationscentrene. Dog blev ansvaret for at drive og udvikle indsatsen på de enkelte meget specialiserede undervisningstilbud overført til regionerne. Målet med samlingen af ansvaret i kommunen var at sætte borgeren i centrum, så hjælpen til borgeren blev forankret ét sted. Evalueringen viser, at der siden kommunalreformen er sket en gradvis bevægelse hen i mod øget inklusion af borgere i den enkelte kommunes tilbud i nærmiljøet. Det har været tilsigtet ud fra et ønske om, at borgere med handicap og særlige behov så vidt muligt ikke skal isoleres fra familier og netværk. Men der har også været kritik af, at kommunerne ikke gør nok brug af specialiseret viden, og at der derfor kan være sket en uhensigtsmæssig afspecialisering. Evalueringen af kommunalreformen udtrykker også bekymring for, om særlige faglige miljøer går tabt. Samtidig peger evalueringen på, at der mangler et nationalt overblik over specialiseret viden på området samt over udbuddet af højt specialiserede tilbud. Regeringens mål er at sikre, at de fornødne specialiserede tilbud og kompetencer er til rådighed, og at vidensgrundlaget udvikles til gavn for kvaliteten. Regeringen vil derfor give staten en øget rolle i forhold til at understøtte og koordinere den mest specialiserede indsats og vidensudvikling på både social- og specialundervisningsområdet. Samtidig får kommunerne mulighed for at overtage de mest specialiserede undervisningstilbud, så de kan drives i sammenhæng med kommunernes øvrige indsatser på social- og undervisningsområdet. Kommunerne vil fremover kun kunne overtage regionale tilbud hvert fjerde år. 8

11 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 11 af 26 Kapitel 3 En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Sikring af den mest specialiserede sociale indsats Regeringen vil Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den højt specialiserede sociale indsats på so- cialområdet i regi af Socialstyrelsen. Regeringen vil give Socialstyrelsen en ny rolle med at sikre en faglig planlægning af den meget specialiserede indsats på det sociale område. Målet er, at kommunerne har adgang til de fornødne specialiserede tilbud og kompetencer og at tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Et væsentligt element i en faglig planlægning på socialområdet er derfor en tæt og løbende inddragelse af kommunerne og regionerne i, hvordan indsatserne tilrettelægges. Planlægningen indebærer en ny dialogbaseret koordinationsstruktur, som bliver en national overbygning på de rammeaftaler, der hvert år indgås mellem kommunerne i en region og regionen. Der har i evalueringen bl.a. været peget på indsatsen for mennesker med svære spiseforstyrrelser og mennesker med komplekse hjerneskader som områder, hvor der er behov for øget planlægning af den specialiserede indsats. Disse områder vil være nogle af de første målgrupper, som vil være i fokus for planlægningen. Give Socialstyrelsen kompetence til i helt særlige tilfælde at fastlægge en tilbudsstruktur på et område. Lette kommunernes etableringsomkostninger ved oprettelse af højt specialiserede tilbud gennem en ny lånepulje. Give kommunerne friere rammer for at understøtte driften af specialiserede tilbud gennem særlige finansieringsordninger og etableringstilskud. Udarbejde nationale retningslinjer for den specialiserede rehabiliteringsindsats for mennesker med svære spiseforstyrrelser. Sikre et styrket fagligt grundlag for den højt specialiserede indsats. Centrale udmeldinger om indsatser og målgrupper Socialstyrelsen får kompetence til at udpege målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning mellem kommunerne for at sikre udbuddet af specialiserede indsatser og videreudvikle viden på området. For hver region skal kommunerne afrapportere i fællesskab til Socialstyrelsen, hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen på de centralt udmeldte områder. Socialstyrelsens behandling af afrapporteringerne skal ske i en dialog med kommunerne om deres løsningsforslag. Kommunerne vil 9

12 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 12 af 26 Kapitel 3 En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov således fortsat have det fulde ansvar for at sikre de fornødne tilbud til deres borgere. Supplerende beføjelser til Socialstyrelsen Hvis dialogen med kommunerne ikke er tilstrækkelig, får Socialstyrelsen mulighed for at pålægge kommunerne at foretage en fornyet behandling af afrapporteringen for det konkrete fokusområde. Desuden kan Socialstyrelsen undtagelsesvist pålægge en kommune eller region et driftsansvar og hermed fastlægge en tilbudsstruktur på et område: Hvis Socialstyrelsen identificerer et behov for en særlig indsats, der ikke bliver løftet, og der derfor er behov for at oprette et nyt tilbud. Hvor et konkret tilbud, som løfter en helt særlig indsats, der ikke kan løftes på anden vis, er lukningstruet. Hvor der er en række små tilbud til en målgruppe, som hver for sig ikke er fagligt bæredygtige. Her kan en kommune eller region pålægges, at samle tilbuddene med henblik på en konsolidering. Samtidig vil andre kommuner og regioner ikke kunne oprette nye tilbud i forhold til denne bestemte målgruppe. Socialstyrelsen vil skulle genoverveje pålæg om driftsansvar efter en periode for at sikre fleksibilitet i tilbudsstrukturen. Styrket fagligt grundlag for den højt specialiserede indsats Den nationale koordinationsstruktur er inspireret af sundhedsvæsenets specialeplanlægning med respekt for de væsentlige forskelle, der er mellem socialområdet og sundhedsområdet. Socialstyrelsen får med den nationale koordinationsstruktur til opgave at skabe et nationalt overblik over den specialiserede indsats samt en systematisk vidensopbygning om indsatsen for de målgrupper, der har behov for en højt specialiseret indsats. Det skal i kombination med relevante faglige forløbsbeskrivelser give Socialstyrelsen et styrket grundlag for dialogen med kommunerne om den specialiserede indsats. Regeringen vil desuden igangsætte udarbejdelsen af nationale retningslinjer for behandling, rehabilitering og organisering af den specialiserede indsats for svære spiseforstyrrelser, jf. boks 3.1. Regeringen vil søge satspuljepartiernes tilslutning til at prioritere 10 mio. kr. årligt fra satspuljen til den nationale koordinationsstruktur og opgaven med vidensopbygning på området. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) vil endvidere blive anmodet om i at undersøge organiseringen af indsatsen for følgende konkrete målgrupper: Særligt skadede spæd- og småbørn Mennesker med sjældne diagnoser med komplekse behov Mennesker med sjældne og komplekse kommunikationsbehov Mennesker med svære spiseforstyrrelser Mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade Incitament til at drive og udvikle tilbud I evalueringen peges der på, at de enkelte kommuner har begrænset incitament til at oprette og udvikle nye meget specialiserede tilbud. Det skyldes, at det kan være risikabelt for en kommune at påtage sig opgaven, når der ikke er sikkerhed for efterspørgslen. Regeringens mål er en dynamisk tilbudsstruktur, der tilpasser sig udviklingen i behovet for specialiserede indsatser. 10

13 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 13 af 26 Kapitel 3 En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Regeringen vil derfor etablere en lånepulje, som skal bidrage til at lette kommunernes etableringsomkostninger ved opbygning af nye højt specialiserede tilbud på socialområdet. Puljen afgrænses til tilbud, som koordineres i rammeaftalerne. For at sikre drift og udvikling af tilbud og indsatser til små målgrupper skal kommunerne have mulighed for at fravige takstreglerne og etablere særlige finansieringsordninger lokalt. Det kan fx være abonnementsordninger og forpligtende købsaftaler. Hermed mindskes den enkelte kommunes økonomiske risiko ved at påtage sig driften af tilbuddet. Boks 3.1 Fokus på mennesker med svære spiseforstyrrelser Mennesker med svære spiseforstyrrelser har ofte behov for langvarig lægefaglig behandling og samtidig eller efterfølgende en social rehabiliteringsindsats. En mindre del af patientgruppen vil i den forbindelse have behov for et opfølgende særligt specialiseret rehabiliteringstilbud i form af et intensivt døgntilbud, hvor medarbejderne har specifikke kompetencer og viden om rehabilitering af personer med svære spiseforstyrrelser. Regeringen vil igangsætte udarbejdelsen af nationale retningslinjer for behandling, rehabilitering og organisering af den specialiserede indsats for svære spiseforstyrrelser. Sammen med den nye nationale koordinationsstruktur vil dette give mulighed for at planlægge kapaciteten af specialiserede sociale rehabiliteringstilbud til mennesker med svære spiseforstyrrelser, så det sikres, at der er det fornødne udbud af særligt specialiserede tilbud. Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud Med kommunalreformen overgik en række amtslige sociale tilbud til regionerne. Der blev samtidig indført den ordning, at beliggenhedskommunen kunne vælge at overtage dem. Kommunerne har vist stor interesse for at drive de tidligere amtslige tilbud. Regionerne driver således i dag kun ca. 5 pct. af de eksisterende sociale tilbud. Da de regionale tilbud hvert år kan overtages af beliggenhedskommunen, kan regionerne ikke vide sig sikre på tidsperspektivet for varetagelsen af driftsopgaven. Det kan begrænse mulighederne for langsigtet planlægning af drift og udvikling. Regeringen vil give de regionale tilbud en længere planlægningshorisont end tilfældet i dag. Regeringen vil derfor justere kommunernes muligheder for at overtage regionale tilbud, således det fremover kun kan ske hvert fjerde år. Det vil give de regionale tilbud større sikkerhed for fremtidig placering og dermed et bedre grundlag for planlægning og investeringer. Regeringen vil Ændre beliggenhedskommunernes muligheder for at overtage regionernes sociale tilbud, således det kun kan ske hvert fjerde år (én gang i hver valgperiode). 11

14 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 14 af 26 Kapitel 3 En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Sikring og udvikling af den specialiserede indsats på specialundervisningsområdet Med kommunalreformen blev en række specialiserede undervisningstilbud videreført med status som lands- og landsdelsdækkende tilbud. Tilbuddene er målrettet mennesker med kommunikationshandicap, fx blinde og døve, og mennesker med sammensatte og komplekse handicap. Regionerne fik ansvaret for syv af disse tilbud, som ikke kan overtages af beliggenhedskommunerne. Københavns Kommune driver to af tilbuddene. Undervisningstilbuddene har igennem mange år oplevet faldende elevtal. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne inkluderer eleverne i egne tilbud i nærmiljøet, således eleverne kan blive boende hjemme. Samtidig får døve børn i dag indopereret avancerede høreapparater, som giver dem mulighed for at opfatte lyd (cochlear implant), og har derfor i overvejende grad ikke behov for tegnsprogsundervisning. Tilbuddene vil i fremtiden have en væsentlig rolle med at understøtte kommunernes indsats i nærmiljøet med rådgivning, efteruddannelse og vidensudvikling. Evalueringen peger i den forbindelse på, at den specialiserede rådgivning og vidensudvikling på området i højere grad bør koordineres nationalt på tværs af tilbuddene i sammenhæng med VISO s specialrådgivningsfunktion, jf. boks 3.2. Regeringens mål er at styrke udviklingen af viden og vidensmiljøer på området. Samtidig skal der fortsat være specialiserede undervisningstilbud til den lille gruppe af elever med komplicerede og sammensatte vanskeligheder. Det forudsætter øget national koordination og bedre synergi med de kommunalt drevne specialundervisningstilbud. Regeringen vil Etablere en national koordinationsstruktur for de meget specialiserede undervisningstilbud. Overføre ansvaret for rådgivningsydelser til VISO. VISO får ansvar for vidensudvikling på det specialiserede undervisningsområde. Overføre forsyningsansvaret for de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til kommunerne, således organiseringen tilnærmes strukturen på det specialiserede socialområde. Give regionerne en forsyningspligt, således regionerne fortsat kan drive tilbuddet, hvis kommunen ønsker det. National koordinationsstruktur De specialiserede undervisningstilbud indgår i den nationale koordinationsstruktur på socialområdet i regi af Socialstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. Det skal sikre, at der også på dette område fortsat er det fornødne udbud af tilbud for målgrupper med behov for en specialiseret indsats. Koordinationsstrukturen kan også omfatte særligt specialiserede indsatser uden for de nuværende lands- og landsdelsdækkende tilbud, herunder fx på kommunikationscentre. 12

15 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 15 af 26 Kapitel 3 En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Et samlet ansvar for specialrådgivning og vidensudvikling For at sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på området overtager VISO ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Ydelserne skal tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, således der fortsat er en tilknytning til praksis. Det indebærer også en ny rolle for VISO med at koordinere vidensudvikling omkring den mest specialiserede indsats på området. Samtidig styrkes VISO s kobling til det faglige miljø på specialundervisningsområdet. Sammen med den nationale koordinationsstruktur skal samlingen af specialrådgivningen i VISO understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden på området. Med henblik på at harmonisere strukturen med socialområdet overføres forsyningsansvaret for de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til kommunerne. Det skal give kommunerne bedre muligheder for at sikre faglig og driftsmæssig synergi med kommunens øvrige tilbud på specialundervisningsområdet. Regionerne får en forsyningspligt, således regionerne fortsat kan drive tilbuddene, hvis kommunerne ønsker det. Boks 3.2 VISO Den nationale Videns- og Specialrådgivnings Organisation (VISO) blev i forbindelse med kommunalreformen oprettet som en støttefunktion for kommuner og borgere i vanskelige enkeltsager. VISO yder vejledende specialrådgivning til kommuner, institutioner, borgere mv. i komplicerede enkeltsager på social- og specialundervisningsområdet. VISO kan også bistå kommuner og borgere med udredning i specielle og komplicerede sager på socialområdet. VISO s ydelser varetages af et landsdækkende netværk af specialister, der er ansat i kommunale, regionale og private tilbud. Det er også VISO s opgave at indsamle, udvikle og formidle viden på det sociale område med henblik på at understøtte opgaverne med specialrådgivning og udredning. Revision af takstregler skal understøtte effektiv drift Den enkelte kommune kan ikke drive tilbud til alle målgrupper. Derfor er der med kommunalreformen indført en markedslignende ramme, hvor kommunerne kan købe og sælge tilbud til hinanden eller købe tilbud hos regionerne og private leverandører. Markedet understøttes af regler om afregning på baggrund af omkostningsbaserede takster. Takstfinansieringen understøtter en dynamik i udviklingen af tilbuddene på området. Driftsherren har således et incitament til at tilpasse og udvikle tilbuddet i forhold til behovene i kommunerne. Evalueringen har imidlertid også vist, at markedet ikke altid fungerer efter hensigten. Taksterne sikrer således ikke i dag gennemsigtighed omkring pris og indhold, 13

16 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 16 af 26 Kapitel 3 En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov hvilket gør det svært som køber at sammenligne de forskellige muligheder for tilbud til borgeren og vælge det mest effektive. Samtidig har driftsherrer altid mulighed for at finansiere underskud ved at hæve taksterne. Det betyder, at incitamentet til at drive tilbud effektivt og tilpasse kapacitet mindskes i de tilfælde, hvor driftsherren kun finansierer få af pladserne. Regeringen ønsker et gennemsigtigt marked med et udbud af effektivt drevne tilbud. Regeringen vil Revidere takstreglerne på det sociale område for at øge sammenligneligheden og incitamenterne til at drive tilbuddene effektivt. Regeringen vil revidere de nuværende regler for beregning af takster på det sociale område. Der skal fremover være fælles regler om beregning af takster for kommunale, regionale og private tilbud. Det vil give større sammenlignelighed. Taksterne skal i højere grad fastsættes ved beskrivelse af grundydelse og ydelsesenheder eventuelt kombineret i ydelsespakker. Det skaber øget gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem tilbud, da beskrivelsen i højere grad end i dag afspejler, hvad der reelt købes og leveres. Takstændringen skal samtidig forbedre incitamenterne til at drive tilbuddene effektivt og sikre en afdæmpet takstudvikling. Kommunale og regionale driftsherrer får således adgang til at beholde overskud på op til 5 pct. af budgettet lokalt. Samtidig kan underskud på 5 pct. af budgettet fremover ikke indregnes i taksten for tilbuddet. 14

17 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 17 af 26 Kapitel 4 Faglighed og effektivitet på miljøområdet 4. Faglighed og effektivitet på miljøområdet Kommunalreformen medførte en ny fordeling af opgaverne på natur- og miljøområdet. Kommunerne fik ansvaret for langt de fleste af opgaverne. Opgaver, som var særligt teknisk komplicerede, blev placeret i staten, mens opgaver med råstofplanlægning og jordforurening blev placeret i regionerne. Evalueringen af kommunalreformen har vist, at der i årene efter reformen har været udfordringer for kommunerne med at løfte opgaverne. Men evalueringen har også vist, at de fleste af udfordringerne bedst håndteres inden for den nuværende opgavefordeling. Der er således i de seneste år igangsat en række initiativer, jf. boks 4.1 og 4.2, hvis fulde effekter det endnu er for tidligt at vurdere. Boks 4.1 Godkendelse og tilsyn af husdyrbrug Kommunerne har haft udfordringer med at administrere den nye lovgivning for husdyrbrug. Sagsbehandlingen i kommunerne voksede i en periode, uden afviklingen af sagerne fulgte med i samme tempo. Fra 2008 og frem er der iværksat tiltag for at nedbringe sagspuklen og sagsbehandlingstiden i kommunerne. Sigtet er en klarere regulering og bedre værktøjer til sagsbehandlingen. Boks 4.2 Vand- og naturplaner Med aftalen om kommunernes økonomi for 2013 blev regeringen og KL enige om, at kommunerne i de kommende år skal styrke indsatsen i forhold til de beskyttede naturtyper og vandmiljøet. Der er nedsat en myndighedsgruppe, der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen. Regeringen og KL blev med aftalen enige om at afsætte 106 mio. kr. årligt til kommunernes vand- og naturindsats frem mod Evalueringen har imidlertid også vist, at der inden for enkelte miljøopgaver ikke er en klar opgavefordeling mellem kommunerne og staten. Uklarhederne kan føre til tvister og dobbelt sagsbehandling. Regeringens mål er en klar ansvarsfordeling samt bedst muligt kvalitet og en effektiv udnyttelse af ressourcerne på natur- og miljøområdet inden for de givne økonomiske rammer. Regeringen vurderer derfor, at der er behov for at justere opgavesnittene vedrørende råstofindvinding og affaldsdeponeringsanlæg. Det skal understøtte øget faglighed og effektivitet i indsatsen. Regeringen vil endvidere nedsætte et udvalg, som skal vurdere de relevante hensyn ved en eventuel vedligeholdelse af grundvandskortlægningen. Udvalget skal bl.a. vurdere, hvorvidt en eventuel kortlægning efter 2015 kan varetages af regionerne. 15

18 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 18 af 26 Kapitel 4 Faglighed og effektivitet på miljøområdet Godkendelser til råstofindvinding flyttes fra kommunerne til regionerne Råstoffer som sand, grus, sten, tørv, ler og kalk er nødvendige for mange aktiviteter i samfundet såsom byggeri, anlæg og industriproduktion. Opgaven med at kortlægge og planlægge indvinding af råstoffer ligger i dag i regionerne, mens det er kommunerne, som giver den konkrete tilladelse til at indvinde råstoffer. Denne opgavefordeling er uhensigtsmæssig, bl.a. fordi grænsen mellem den regionale planlægningskompetence og den kommunale tilladelseskompetence kan være vanskelig at trække. Samtidigt er der så få årlige ansøgninger om indvinding på landsplan, at kommunerne ikke har mulighed for at opbygge og sikre kompetencer på råstofområdet. Regeringen vil samle kompetencen til at kortlægge, planlægge og udstede godkendelser i regionerne. Regeringen vil Flytte kompetencen til at udstede godkendelser til råstofindvinding fra kommunerne til regionerne. Samlingen af opgaverne vil betyde, at virksomhederne kun skal i kontakt med én myndighed, og vil medføre en klar ansvarsfordeling på området. Flytningen skal samtidig øge kvaliteten i sagsbehandlingen, ved at flere sager behandles samme sted. Det vil også understøtte en mere ensartet og smidig sagsbehandling. Idet kommunerne er myndighed for en stor del af de områder, der skal indgå i en vurdering efter råstofloven, vil kommunerne være en central høringspart, og der vil være behov for et tæt samarbejde mellem kommuner og regioner i sager om råstoffer. Godkendelser af affaldsdeponeringsanlæg flyttes fra kommunerne til staten Kompetencerne til at godkende og føre tilsyn med affaldsdeponeringsanlæg er i dag delt. Kommunerne er ansvarlige for at godkende nye affaldsdeponeringsanlæg og ændringer på affaldsdeponeringsanlæg, mens staten fører tilsyn med affaldsdeponeringsanlæggene. Den delte myndighedskompetence er uhensigtsmæssig. Det skyldes for det første, at det kan være vanskeligt for kommunerne at følge med i statens tilsynsaktiviteter og virksomhedernes egenkontrol. For det andet kan der være uenighed mellem staten og en kommune i vurderingen af, om anlægsændringer og udvidelser på eksisterende anlæg udløser krav om kommunal tillægsgodkendelse. For det tredje kan de kommunale sagsbehandlere have svært ved at opbygge og vedligeholde de særlige miljømæssige 16

19 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 19 af 26 Kapitel 4 Faglighed og effektivitet på miljøområdet kompetencer, som kræves i behandlingen af affaldsdeponeringsanlæg, da der kun findes ét til to affaldsdeponeringsanlæg pr. kommune. Regeringen vil derfor samle opgaverne med affaldsdeponeringsanlæg i staten. Regeringen vil Samle opgaverne med affaldsdeponeringsanlæg ved at flytte godkendelseskompetencen for affaldsdeponeringsanlæg fra kommunerne til staten. Samlingen af sager i staten skal skabe en klar ansvarsfordeling, således tvister mellem staten og kommuner kan undgås, og kommunerne vil ikke længere skulle godkende egne og fælleskommunale anlæg. Samlingen vil også medføre større ensartethed og faglig bæredygtighed i behandlingen af sager. Sagsbehandlerne vil således opnå mere erfaring og rutine, når alle sager samles ét sted. Det vil samtidigt medføre en bedre ressourceudnyttelse, da kun én myndighed skal tilegne sig og vedligeholde viden på området. For borgere og virksomheder vil samlingen betyde, at de fremover kun skal forholde sig til én miljømyndighed. 17

20 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 20 af 26 Kapitel 5 En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats 5. En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats Med kommunalreformen skulle udviklingen af de lokale og regionale vækstbetingelser i hele landet styrkes. Målet var at skabe en mere sammenhængende og enkel struktur, som kunne sikre virksomhederne en hurtig og effektiv sagsbehandling i forhold til de spørgsmål og problemer, de støder på i deres dagligdag. Kommunerne fik ansvaret for den lokale erhvervsfremme både i form af konkret information, vejledning og målrettede udviklingsaktiviteter. Regionerne fik med oprettelsen af de regionale vækstfora ansvaret for den regionale erhvervsudvikling. Staten skulle fortsat lægge de overordnede politiske linjer for vækstpolitikken. Desuden fik regionerne til opgave at udarbejde regionale udviklingsplaner ( RUP ), der har til formål at fremme den samlede regionale udvikling på tværs af sektorer. Med Vækstplan.dk har regeringen sat en ambitiøs dagsorden om at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne for igen at få gang i beskæftigelsen. Her er kommunernes og regionernes indsats for erhvervsudvikling en vigtig del af den samlede indsats. Evalueringen af kommunalreformen viser, at det langt hen ad vejen er lykkedes at indfri målet om en énstreget og mere sammenhængende indsats på erhvervsområdet. Kommunerne har samlet set styrket deres indsats på området siden 2007, dog med betydelige variationer. Vækstforas indsats har samtidig skabt en mere professionel erhvervsudviklingsindsats og et stærkere regionalt ejerskab. Evalueringen har dog også peget på nogle udfordringer på området. Der er bl.a. behov for at styrke gennemslagskraften af indsatsen samt sikre, at midlerne på området anvendes mest effektivt med fokus på resultater. Det forudsætter bl.a. en styrket evalueringsindsats. Regeringens mål er at sikre en sammenhængende og resultatorienteret udviklingsindsats for vækst, erhvervsudvikling og regional udvikling. 18

21 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 21 af 26 Kapitel 5 En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats Ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionerne skal i dag i den regionale udviklingsplan beskrive den ønskelige fremtidige udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. Evalueringen af kommunalreformen peger på, at den regionale udviklingsplan indholdsmæssigt har levet op til lovgivningen, men ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft. Regeringen vil Samle den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i én strategi. Regeringen vil derfor samle den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en ny regional vækstog udviklingsstrategi. Målet er i endnu højere grad at skabe fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Strategien skal som den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi gør i dag berøre en række emner af betydning for vækst og udvikling, herunder de regionale vækstvilkår, erhvervsudviklingsindsatsen, uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen, infrastruktur, udvikling i yderområder, samarbejde med nabolande om udviklingsmæssige emner samt kultur. Strategien kan derudover bl.a. adressere større byers betydning for væksten, klimatilpasning og kollektiv trafik mv. Den nye strategi skal styrke ejerskabet i kommuner og regioner til arbejdet med vækst og udvikling. Kommunerne skal forholde sig til strategien i relevante kommunale strategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen. De regionale vækstfora udarbejder et udkast til strategi, som regionsrådet udbygger på relevante områder, som fx udvikling af uddannelsesområdet, kollektiv trafik, kultur etc. Det er vigtigt, at strategien bliver udarbejdet på et fælles evidensbaseret grundlag. Den samlede strategi skal efter en offentlig høring færdiggøres og godkendes i regionsrådet. Strategien skal udarbejdes hvert fjerde år. Den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi indarbejdes i lov om erhvervsfremme. 19

22 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 22 af 26 Kapitel 5 En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats Boks 5.1 Den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien Den regionale udviklingsplan skal i dag på baggrund af en helhedsvurdering beskrive den ønskelige fremtidige udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inklusive turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, på tværs af sektorområder. Den regionale udviklingsplan afskiller sig fra de øvrige plantyper ved, at den ikke er arealregulerende. De regionale vækstfora skal i dag inden for de nationale erhvervs- og vækstpolitiske rammer udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen. Erhvervsudviklingsstrategien skal tage udgangspunkt i områdets vækstvilkår og erhvervsmæssige styrker og svagheder, således der kan opstilles realistiske, men ambitiøse, målsætninger og indsatsområder. Strategien skal bl.a. have fokus på yderområderne. Effektiv anvendelse af erhvervsudviklingsmidler Det er vigtigt at få mest mulig gavn af de skattekroner, der bruges på at skabe vækst og beskæftigelse. Dette gælder både for kommunernes, regionernes og statens indsats. Regeringen vil Drøfte med kommunerne, at en større andel af midlerne til erhvervsudvikling anvendes direkte til erhvervsservice og -udvikling. Give Danmarks Vækstråd til opgave at fremme en ensartet evalueringspraksis. I dag anvendes kun ca. 60 pct. af de kommunale midler på området til direkte erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter. Resten går til politik- og strategiudvikling, administrations- og organisationsudvikling mv. Regeringen vil drøfte med KL, hvordan det kan sikres, at en større andel af midlerne anvendes direkte til erhvervsservice- og udvikling. Samtidig peger evalueringen også på, at det fortsat er en udfordring at få et klart billede af resultaterne af vækstforaenes indsatser. Regeringen vil derfor give Danmarks Vækstråd til opgave at udarbejde en fælles ramme for evalueringen og sikre grundlaget for en stærk evalueringspraksis. Det skal gøre det nemmere at sammenligne resultaterne på tværs af vækstfora og bygge videre på de opnåede erfaringer. Dette vil på sigt være med til at skabe et bedre grundlag for at prioritere, hvilke projekter der skal igangsættes, og det forventes dermed også at forøge effekten af midlerne. 20

23 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 23 af 26 Kapitel 5 En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsats Resultatorienterede regionale vækstpartnerskaber De regionale vækstpartnerskaber, som regeringen indgår med de regionale vækstfora, har til formål at styrke sammenhængen mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Regeringen vil Videreføre de regionale vækstpartnerskaber med de regionale vækstfora efter Fokusere på at gøre vækstpartnerskaberne mere resultatorienterede. Regeringen lægger vægt på, at de regionale vækstpartnerskaber bliver mere resultatorienterede. Det indebærer kortere og mere konkrete partnerskaber med fokus på fx opfølgning på arbejdet i en række vækstteams. Regeringen vil videreføre vækstpartnerskaberne efter 2013 og herved yderligere styrke sammenhængen mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Målet er at skabe synergi, og at de offentlige midler på området anvendes omkostningseffektivt og resultatorienteret. Endvidere får Danmarks Vækstråd til opgave at følge op på vækstpartnerskaberne, herunder følge fremdriften i partnerskaberne og foreslå nye emner, der kan sættes fokus på. Inddragelse af regioner på ungdomsuddannelsesområdet Med de kommende års faldende ungdomsårgange er det vigtigt at sikre det rette udbud af ungdomsuddannelser i hele landet, så den samlede kapacitet udnyttes bedst muligt. Evalueringen af kommunalreformen har peget på, at det i den forbindelse er relevant at inddrage regionernes viden i kapacitetsplanlægningen på området med henblik på at understøtte et tilstrækkeligt og varieret udbud i regionen. Regeringen vil Præcisere, at regionerne skal inddrages ved beslutning om, at eksisterende uddannelsessteder nedlægges. Regionsrådet har i dag til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med de selvejende uddannelsesinstitutioner. Regeringen vil præcisere over for institutionerne, at regionerne også skal inddrages af de uddannelsesansvarlige institutioner ved beslutning om, at eksisterende uddannelsessteder nedlægges. 21

24 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 24 af 26 Kapitel 6 Mere frihed i det regionale styre 6. Mere frihed i det regionale styre Regionernes styreform, som blev indført med kommunalreformen, er det fleksible forretningsudvalgsstyre. Og det vurderes i evalueringen, at det er en generelt velfungerende styreform. Samtidig er der i evalueringen identificeret nogle områder, hvor regionerne er undergivet uhensigtsmæssige begrænsninger i deres virke. Regeringens mål er at forenkle regionernes styreform samt øge regionernes mulighed for at indgå i samarbejder med den private sektor og udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Regeringen vil Give regionerne mulighed for at nedsætte stående udvalg uden forudgående godkendelse fra økonomi- og indenrigsministeren og med mulighed for at yde vederlag inden for de eksisterende økonomiske rammer. Give regionerne adgang til at deltage i selskaber mv. på sundhedsområdet såfremt de ikke indskrænker regionernes beføjelser uden forudgående godkendelse af sundhedsministeren. Give regionerne samme muligheder som kommunerne for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, som de kan løse selv. Det fleksible forretningsudvalgsstyre indebærer i dag, at regionsrådet nedsætter et forretningsudvalg. Hvis regionerne vil nedsætte stående udvalg, kræver det en dispensation fra økonomi- og indenrigsministeren. Regeringen vil give regionerne adgang til fremover frit at nedsætte stående udvalg både med og uden del i den umiddelbare forvaltning af regionernes anliggender. Samtidig bortfalder bestemmelsen om, at der kun kan ydes vederlag til medlemmer af særlige udvalg, når disse har en midlertidig karakter. Regionerne skal desuden have bedre muligheder for at indgå i samarbejder med andre aktører, såvel private som offentlige, og udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Efter sundhedsloven kan et regionsråd med sundhedsministerens godkendelse indgå i samarbejder med offentlige myndigheder og private virksomheder om løsning af bestemte opgaver efter sundhedsloven. Regeringen vil lempe reglerne på området, således regionernes deltagelse i selskaber mv. omfattet af sundhedsloven, og som ikke indebærer indskrænkning i regionernes beføjelser, ikke længere kræver forudgående ministergodkendelse. Efter lov nr. 548 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber kan kommuner udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, som kommunen kan løse for sig selv. Regeringen vil sidestille regionerne med kommunerne, således regionerne fremover får tilsvarende muligheder som kommunerne. 22

25 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 25 af 26 Bedre kvalitet og samarbejde Opfølgning på evaluering af kommunalreformen 2012/13 : 35 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Tlf. : ISBN Elektronisk publikation Design af omslag e-types & India Foto Istockphoto Tryk Rosendahl Schultz Grafisk A/S Web Publikationen kan hentes på T RY K S A G 4

26 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 1 - Side 26 af 26

27 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 1 af 12 Politisk Sekretariat Kongens Vænge Hillerød Direkte Web Til: Forretningsudvalgets medlemmer Dato: 7. juni 2013 Opfølgning på evaluering af kommunalreformen Den 1. marts 2013 blev regeringens evaluering af kommunalreformen offentliggjort. Danske Regioner bad den 5. marts om regionernes bemærkninger med henblik på afgivelse af høringssvar på regionernes vegne. Høringsfristen var på grund af påsken kort og Region Hovedstadens bemærkninger blev derfor afgivet administrativt den 15. marts. Administrationens høringssvar tog sit udgangspunkt i regionsrådets behandling i marts 2012 af 3 oplæg fra Danske Regioner om den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenet, psykiatrien og det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Danske Regioners oplæg var foranlediget af regeringens beslutning om nedsættelse af et udvalg til evaluering af kommunalreformen. Regionsrådet besluttede følgende vedrørende de tre oplæg: Regionsrådet tiltræder hovedlinjerne i oplægget fra Danske Regioner, og anbefaler samtidig, at der etableres et praktisk samarbejde med kommunerne om de fælles opgaver. Regeringen har nu offentliggjort sin opfølgning på evaluering af kommunalreformen. Regeringen lægger op til mindre justeringer i opgavefordelingen på enkelte områder: Sundhedsaftalerne gøres mere ensartede Sygehusenes rolle i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen styrkes Ansvaret for råstofindvinding flyttes til regionerne Grundvandskortlægning overvejes flyttet til regionerne efter 2015 Regionale sociale tilbud og specialundervisningstilbud kan kun hjemtages hvert 4 år Regionernes synspunkter om, at forsyningsansvaret på det højt specialiserede socialområde bør ligge i regionerne er ikke imødekommet. Der lægges i stedet op til, at regionernes hidtidige forsyningsansvar på det specialiserede special-

28 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 2 af 12 undervisningsområde, fx Geelsgårdsskolen, overgår til kommunerne efter samme model som på socialområdet. Til gengæld lægges der op til en statslig koordinering af de mest specialiserede tilbud på det sociale område, på specialundervisningsområdet, på spiseforstyrrelsesområdet og på hjerneskadeområdet for at sikre et tilstrækkeligt tilbud på landsplan. På det regionale udviklingsområde lægges der op til, at RUP en og den regionale erhvervs-udviklingsstrategi skal samles i én strategi. På styrelsesområdet får regionerne mulighed for at nedsætte stående udvalg uden at skulle søge dispensation i Økonomi- og Indenrigsministeriet. I det følgende redegøres for, hvordan regeringens forslag til justering af kommunalreformen forholder sig til de synspunkter, som regionen har gjort gældende i forhold til evalueringen og administrationens vurdering af opfølgningens forslag. Side 2

29 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 3 af 12 Regeringens forslag Regionernes styrelsesforhold Regeringen foreslår 1. Regionerne får mulighed for at nedsætte stående udvalg uden forudgående godkendelse fra økonomi- og indenrigsministeren og med mulighed for at yde vederlag inden for de eksisterende økonomiske rammer. 2. Regionerne skal have adgang til at deltage i selskaber mv. på sundhedsområdet uden forudgående godkendelse af sundhedsministeren. 3. Regionerne skal have samme muligheder som kommunerne for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, som regionerne selv kan løse. Region Hovedstadens bemærkninger Regionernes styrelsesforhold Region Hovedstadens bemærkninger til evalueringen Ad 1: Det er positivt, at der lægges op til samme frihed som kommunerne har i forhold til udvalgsstruktur. Men der er ved uændret økonomisk ramme for vederlæggelse et misforhold i relation til opgave-størrelse og opgavetyngde, når der sammenlignes med kommunernes muligheder for at vederlægge udvalgsarbejde. Ad 2: En ophævelse af godkendelses-kravet vil gøre fremtidige samarbejder lettere. Ad 3: Det er positivt, at regionerne får samme mulighed som kommunerne for at løse opgaver for andre myndigheder. En udnyttelse af denne adgang i praksis vil dog forudsætte, at begrænsningen, hvorefter der kun må udføres opgaver, som ligger under tærskelværdien for udbud efter EU-reglerne, lempes.

30 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 4 af 12 Regeringens forslag Sundhedsområdet Regeringen foreslår 1. Fremadrettet bliver der 5 sundhedsaftaler en for hver region og ikke en for hver kommune. Der fastsættes nye obligatoriske indsatsområder for sundhedsaftalerne - kronisk sygdom, patientrettet forebyggelse og sundheds-it - og udvikles nationale indikatorer for de obligatoriske indsatsområder. Region Hovedstadens bemærkninger Sundhedsområdet Region Hovedstadens bemærkninger til evalueringen Ad 1: Regionen støtter forslaget om én sundhedsaftale for hver region. Det anbefales, at sundhedsaftalerne også styrker kompetence-udviklingsfeltet for at sikre den faglige bæredygtighed i et sammenhængende sundhedsvæsen. Her kan regionerne bidrage til at øge fagligheden på tværs af sektorer. -og til opfølgningen Administrationen vurderer at det kan være en fordel med kun én sundhedsaftale for hver region, idet det vil understøtte en fælles og ensartet service til regionens borgere. Skal der udarbejdes tillægsaftaler for hver kommune, hvilket kan ske i særlige tilfælde, vil det svare til regionens nuværende sundhedsaftalemodel. 2. For at sikre øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen udvikles et redskab til at inddele patienter i forskellige grupper på baggrund af, om de har mere eller mindre komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, samt hvor omfattende behovene er. Redskabet bliver et såkaldt stratificeringsredskab, i princippet svarende til triagering i akut-modtagelserne. Dette redskab skal skabe grundlag for en målretning af genoptræningsplanerne i forhold til borgerens behov. Ad 2: Regionen bakker op om fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier for den specialiserede indsats, men opfordrer til, at der laves fælles kvalitetskriterier for hele målgruppen og ikke kun for patienter med de mest komplekse genoptræningsbehov. -og til opfølgningen Administrationen vurderer at det vil være hensigtmæssigt med bedre fælles stratificeringsredskaber og at den udvidede kompetence til sygehusene i højere grad vil kunne sikre borgerne den rehabiliteringsindsats, som de konkret har behov for. 3. Regeringen vil styrke sygehusenes kompetence til at beskrive genoptræningsog rehabiliterings-behovet for gruppen af borgere med meget omfattende og komplekse rehabiliteringsbehov, samt give mulighed for at fastsætte en tidsfrist for,

31 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 5 af 12 hvornår indsatsen skal påbegyndes. 4. Der skal udarbejdes visitationsretningslinjer og sundhedsfaglige kvalitetskriterier for rehabiliteringsindsatsen for borgere med meget komplekse rehabiliteringsbehov. 5. Med udgangspunkt i kvalitetskriterierne fastlægges et hensigtsmæssigt antal specialiserede hjerneskadetilbud i hver region med det formål at sikre øget faglig bæredygtighed og gennemsigtighed i tilbuddene. 6. Regeringen vil evaluere den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen og undersøge mulighederne for i højere grad at fokusere på patienternes samlede behandlingsforløb frem for at honorere den enkelte kontakt med sundhedsvæsenet. Ad 6: Regionerne har i forbindelse med rapporten fra Incitamentsudvalget fra maj 2013 udtalt ønske om, at regionerne afkobles fra den kommunale medfinansiering, således at den alene bliver et anliggende mellem staten og kommunerne.

32 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 6 af 12 Regeringens forslag Det specialiserede socialområde Regeringen foreslår 1. Det er her tanken at give Socialstyrelsen en koordinerende rolle på landsplan til sikring af, at de fornødne specialiserede tilbud er til rådighed. Der tænkes her bl.a. på tilbud til personer med svære spisesforstyrrelser og mennesker med komplekse hjerneskader. Der vil således komme en national overbygning på de rammeaftaler, som kommuner og region indgår på dette område. Region Hovedstadens bemærkninger Det specialiserede socialområde Region Hovedstadens bemærkninger til evalueringen Ad 1: Regionen har tilsluttet sig Danske Regioners synspunkt om at den foreslåede model for en national koordinationsstruktur ikke vil være tilstrækkelig til at sikre fagligheden og udbuddet af indsatser på det højt specialiserede socialområde. Koordinationsmodellen tager først hånd om problemerne, når specialiseret viden er ved at forsvinde. Regionen har derfor tilsluttet sig Danske Regioners synspunkt om, at forsyningsansvaret for det højt specialiserede socialområde bør placeres i regionerne. Drift og udvikling af højt specialiserede tilbud forudsætter et tilstrækkeligt stort geografisk og befolkningsmæssigt grundlag. -og til opfølgningen Administrationen konstaterer, at regionernes forslag om at overtage forsyningsansvaret for nogle af de grupper, som har behov for højt specialiserede tilbud, blandt andet skadede spædbørn, mennesker med sjældne diagnoser, mennesker med en kompleks hjerneskade, mennesker med komplekse kommunikationshandicap, eller en svær spiseforstyrrelse, ikke imødekommes. Dette til trods for, at disse grupper har behov for den mest specialiserede hjælp, og for tilbud, hvor sammenhængen til den lægefaglige indsats skal være til stede. For så vidt angår Socialstyrelsens koordinering af de specialiserede tilbud på landsplan bemærkes det, at koordineringen ikke fuldt ud kan sidestilles med den specialeplanlægning, som effektueres på det sundhedsmæssige område. Socialstyrelsens koordinering vil i stedet bygge ovenpå

33 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 7 af 12 regionens rammeaftale med kommunerne. 2. For at give regionerne en længere planlægningshorisont for driften af de regionale sociale tilbud, vil beliggenhedskommunen fremover kun kunne overtage dem hvert 4 år. 3. Ny lånepulje til kommunernes etableringsomkostninger ved oprettelse af højt specialiserede tilbud. 4. VISO får ansvaret for vidensudvikling på det specialiserede undervisningsområde og får overført ansvaret for rådgivningsydelser. 5. Revision af takstreglerne, der skal understøtte effektiv drift Ad 2: En længere planlægningshorisont for regionerne, når kommunal hjemtagning kun kan finde sted hvert 4 de år vil være hensigtsmæssig, når regionen ikke overtager forsyningansvaret. Ad 3: Etablering af lånepulje regionerne bør have samme mulighed. Ad 4: Ens takstregler for kommuner, regioner og private leverandører vil være fornuftigt. Det må dog afklares, hvordan en model med overskud og underskud på 5 % uden efterregulering næste år kan harmonere med at driften på området skal hvile i sig selv.

34 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 8 af 12 Regeringens forslag Specialundervisningsområdet den specialiserede indsats Regeringen foreslår 1. De specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud på dette område skal fremover indgå i en national koordinationsstruktur i regi af VISO (Den statslige Videns- og Specialrådgivnings Organisation) for at sikre et tilstrækkeligt tilbud. 2. Kommunerne overtager forsyningsansvaret, men således at regionerne fortsat kan drive tilbuddene, hvis kommunerne ønsker det. Region Hovedstadens bemærkninger Specialundervisningsområdet den specialiserede indsats Region Hovedstadens bemærkninger til evalueringen Ad 1 og 2: Regionen mener, at de samme argumenter som for tilbuddene på det specialiserede socialområde gør sig gældende for en regional placering af forsyningsansvaret for de specialiserede tilbud på specialundervisningsområdet. Det er regionerne, der har det geografiske og befolkningsmæssige grundlag til at kunne stå for rationel drift og kvalitetsudvikling af det højt specialiserede område. Hertil kommer synergieffekten af regionernes tilknytning til sundhedsvæsenet. -og til opfølgningen Kommunernes overtagelse af forsyningsansvaret for de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud betyder konkret, at Geelsgårdskolen kan hjemtages af Lyngby Taarbæk kommune.

35 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 9 af 12 Regeringens forslag Det regionale udviklingsområde RUP en og den regionale erhvervsudvikling Regeringen foreslår 1. Regeringen vil samle den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i én strategi. 2. Regeringen vil give Danmarks Vækstråd til opgave at fremme en ensartet evalueringspraksis. 3. Regeringen vil videreføre de regionale vækstpartnerskaber med de regionale vækstfora efter 2013 og fokusere på at gøre vækstpartnerskaberne mere resultatorienterede. Region Hovedstadens bemærkninger Det regionale udviklingsområde RUP en og den regionale erhvervsudvikling Region Hovedstadens bemærkninger til evalueringen Ad 1: Regionen har vurderet, at en samling i én strategi vil give større klarhed og entydighed på det regionale udviklingsområde. Regionen har endvidere peget på behovet for at styrke RUP en, så den bliver en forpligtende regional strategi, fx gennem forpligtende partnerskaber med kommuner og andre aktører. -og til opfølgningen Der lægges op til, at den nye samlede vækst- og udviklingsstrategi lovgivningsmæssigt placeres under Lov om erhvervsfremme. Det fremgår dog ikke af opfølgningen, om bevillingskompetencen på området øvrig regional udvikling dermed også placeres under Lov om erhvervsfremme og således under inddragelse af Vækstforum. Det vil i givet fald betyde, at regionen ikke længere har mulighed for selv at være projektejer. Det er administrationens vurdering, at det er centralt, at denne mulighed ikke bortfalder på området. Ad 2: En ensartet national evalueringspraksis af vækstfora ernes indsats vil være hensigtsmæssig. Ad 3: Administrationen vurderer, at opfølgningens forslag om videreførelse af de regionale vækstpartnerskaber med fokus på resultatorienterede partnerskaber er fornuftigt. Administrationen påpeger, at partnerskabsaftalerne må være præget af gensidighed. Aftalerne bør ikke udvikle sig således, at de mest anvendes af staten til at forpligte regionerne på medfinansiering af statslige initiativer, mens det er svært at få staten til at forpligte sig på regionale fyrtårnssatsninger.

36 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 10 af 12 Regeringens forslag Ungdomsuddannelsesområdet Regeringen foreslår 1. Regeringen vil præcisere, at regionerne skal inddrages ved beslutning om, at eksisterende uddannelsessteder nedlægges. Region Hovedstadens bemærkninger Ungdomsuddannelsesområdet Region Hovedstadens bemærkninger til evalueringen Ad 1: regionen har vurderet, at høringsret for regionen ved nedlæggelse af undervisningstilbud for unge vil være positivt i forhold til at sikre tilstrækkelig kapacitet og uddannelsesdækning. -og til opfølgningen Uddannelsesdækningen på ungdomsuddannelsesområdet er afgørende for at kunne nå de nationale uddannelsespolitiske målsætninger. Derfor bør regionsrådet inddrages ved enhver åbning, lukning og fusion af uddannelsessteder.

37 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 11 af 12 Regeringens forslag Miljøområdet Regeringen foreslår 1. Godkendelse af, at råstofindvinding flyttes fra kommunerne til regionerne. Region Hovedstadens bemærkninger Miljøområdet Region Hovedstadens bemærkninger til evalueringen Ad 1: Regionen har anbefalet, at regionerne overtager ansvaret for gravetilladelser for at skabe sammenhæng til råstofplanlægningen af hensyn til borgeres og virksomheders muligheder for at planlægge efter, hvor længe, der kan graves efter råstoffer i bestemte områder. Regionen har også peget på muligheden af at give regionerne styrkede muligheder for rækkefølgeplanlægning og for at fastlægge retningslinjer for efterbehandling i råstofplanerne, jf. drøftelser i arbejdsgruppe mellem regionerne og Naturstyrelsen. -og til opfølgningen En samling af råstofopgaven i regionerne vil sikre, at der er et tilstrækkeligt volumen i opgaven til, at der kan opbygges kompetencer på området, hvorved kvaliteten og ensartetheden i sagsbehandlingen kan forøges. Der vil være behov for et tæt samarbejde mellem kommunerne og regionen i sager om råstoffer. Et væsentligt opmærksomhedspunkt vil være den økonomiske opgørelse i forbindelse med overførsel af opgaverne fra kommunerne. 2. Vurdering af grundvandskortlægning efter Ad 2: Der vil utvivlsomt - også efter afslutning af den gebyrfinansierede grundvandskortlægning - være opgaver forbundet med vedligeholdelse af kortlægningen og de tilhørende myndighedsopgaver. Det er vigtigt, at en eventuel overdragelse af opgaven til regionerne kan forberedes i god tid. -og til opfølgningen Beskyttelse af grundvandsressourcerne har

38 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Regeringens evaluering af kommunalreformen Bilag 2 - Side 12 af 12 højeste prioritet i forbindelse med regionens prioritering af oprydningsindsatsen ift. jordforurening. Administrationen vurderer, at der vil være en synergi i samlingen af kortlægningsindsatsen i forhold til grundvandsressourcerne og indsatsen mod jordforurening. Endvidere skal det bemærkes, at oplægget til friere rammer for opgavevaretagelse med private og for andre offentlige myndigheder også kan have perspektiver for miljøadministrationen.

39 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden Regionalt vækstpartnerskab 2013 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden 22. maj 2013 Dansk økonomi er fortsat udfordret. Der investeres ikke nok i danske virksomheder, og der bliver ikke skabt tilstrækkeligt med nye private arbejdspladser. Dette skyldes ikke kun den internationale økonomiske krise, men også at Danmark ikke er tilstrækkelig konkurrencedygtig. Regeringen har senest med Vækstplan DK taget et vigtigt skridt i retning af at forbedre konkurrenceevnen ved at sænke virksomhedernes omkostningsniveau og gennem en række initiativer at styrke produktiviteten. Samtidig styrker regeringens vækstplaner udviklingsmulighederne på større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Vækstforum Hovedstaden har ligeledes med sin erhvervsudviklingsstrategi "Nordens grønne innovative vækstmotor" taget en række initiativer for at fremme ny vækst og jobskabelse i regionen, fx ved at fremme innovation og talent- og kompetenceudvikling samt understøtte erhvervsklynger og vækstiværksættere med international konkurrencekraft. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om, at den nationale og den regionale indsats for vækst og nye private arbejdspladser skal ses i sammenhæng, og at der er behov for bedre koordination både mellem de enkelte vækstfora og mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Derved opnås størst mulig effekt af de midler, der anvendes på området. På den baggrund indgik parterne i forsommeren 2012 en aftale om et regionalt vækstpartnerskab og har bl.a. som led i udmøntningen af aftalen udarbejdet en fælles klyngestrategi, ligesom Vækstforum Hovedstaden har bidraget med indspil til arbejdet i regeringens vækstteams, til strategien for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i Danmark og til evalueringen af kommunalreformen på området for regional udvikling. Hertil kommer initiativer, som fortsat er under udmøntning. Det gælder fx udarbejdelsen af en Hovedstadsstrategi, en vækststrategi for Femern Bælt og et tættere samarbejde mellem videregående uddannelser og erhvervslivet. Samtidig er koordination og samarbejde på tværs af vækstfora styrket på en række områder, fx indsatsen i regi af Copenhagen Capacity og partnerskabet for sundheds- og sygehusinnovation. Parterne vil med denne aftale særligt sætte fokus på initiativer, der følger op på evalueringen af kommunalreformen og arbejdet i vækstteams mv. Parterne er på den baggrund enige om en række initiativer inden for tre indsatsområder: 1. Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv. 2. Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen 3. Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination 1

40 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden Parterne vil med inddragelse af Danmarks Vækstråd løbende overvåge fremdriften i aftalen om vækstpartnerskabet, der gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer. 1. Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv. Regeringen har som led i arbejdet med ny erhvervs- og vækstpolitik nedsat vækstteams på otte større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Vækstteams har fået til opgave at foretage et servicetjek af vækstvilkårene på de enkelte erhvervsområder. Arbejdet skal munde ud i konkrete bud på, hvordan vækstmulighederne for virksomhederne kan styrkes. På baggrund af anbefalingerne vil regeringen fremlægge konkrete vækstplaner på de enkelte erhvervsområder. Der er nedsat vækstteams for Det Blå Danmark, kreative erhverv design, vand, bio og miljøløsninger, sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi samt IKT og digital vækst. Parterne er enige om at iværksætte nedenstående konkrete initiativer, der følger op på arbejdet i vækstteams og de foreløbigt fremlagte vækstplaner, og som er aktuelle i forhold til Vækstforum Hovedstadens arbejde med at udmønte sin erhvervsudviklingsstrategi. De kommende vækstplaner kan danne grundlag for yderligere konkrete samarbejdsprojekter mellem Vækstforum og regeringen, herunder eksempelvis om indsatsen på turismeområdet og fremme af vækstpotentialerne på IKT-området. a) Nye sundheds- og velfærdsløsninger Flere ældre og patienter med livsstils- og kroniske sygdomme aktualiserer behovet for at udvikle nye effektive sundheds- og velfærdsteknologier, der kan imødekomme borgernes behov for behandling, pleje og omsorg og samtidig afhjælpe presset på de offentlige budgetter. Det er samtidig en udvikling, som vi har gode muligheder for at omsætte til gavn for vækst og jobskabelse i Danmark. Vi har mange virksomheder, der står stærkt inden for bl.a. udvikling af lægemidler, bioteknologi, medicinsk udstyr og hjælpemidler. Regeringen fremlægger i maj måned en vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, der vil skabe rammerne for, at Danmark i de kommende år står godt rustet til at omsætte de globale vækstmuligheder på sundheds- og velfærdsområdet til gavn for vækst og jobskabelse herhjemme. Vækstforum Hovedstaden har i sin erhvervsudviklingsstrategi ligeledes fokus på at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i ny velfærds- og sundhedsteknologi. Vækstforum ser bl.a. Region Hovedstadens omfattende hospitalsvirksomhed som en katalysator for offentlig-privat samspil om innovation og udvikling af nye løsninger og teknologier, fx i tilknytning til de nye hospitalsbyggerier. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Markedsudvikling og intelligent offentlig efterspørgsel. Parterne ønsker at fremme etablering af flere offentligt-private samarbejder om udvikling af nye velfærdsteknologiske løsninger, fx på kroniker- og ældreområdet med deltagelse af danske og internationale virksomheder. Region Hovedstaden 2

41 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden og Københavns Kommune har igangsat et arbejde med henblik på at skabe et konkret samarbejdsgrundlag, som kan føre til igangsættelse af fælles innovationsprojekter i 2014 med inddragelse af virksomheder, videninstitutioner og investorer. Ligeledes undersøges mulighederne for at styrke medarbejderdreven innovation. Inden for rammerne af arbejdet føres endvidere drøftelser med internationale investorer, som ser Danmark som et attraktivt land for udvikling og test af nye velfærdsteknologier med globalt potentiale. Øvrige kommuner i regionen, nationale og internationale virksomheder og større investorer vil blive inddraget i såvel udviklingen af samarbejdsgrundlaget såvel som etablering af konkrete innovationsprojekter med henblik på at sikre sammenhæng og kritisk masse i indsatsen. Regeringen vil deltage i dialog om udviklingen af samarbejdsgrundlaget og bistå Region Hovedstaden og Københavns Kommune i det indledende udredningsarbejde, herunder fx yde faglig bistand vedrørende udvikling af forretningsmodeller for udviklingsaktiviteterne, herunder udbudsmodeller for offentlig-private innovationssamarbejder. Der sættes bl.a. fokus på problemstillinger vedrørende offentlige myndigheders risikostyring, virksomhedernes barrierer for og incitamenter til at deltage i innovationssamarbejder med det offentlige, kontraktformer mv. ligesom konkrete innovationsprojekters sammenhæng med nationale aktiviteter og infrastrukturen på området, herunder i regi af National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, afklares. Hospitalsbyggerier. De kommende års hospitalsbyggerier giver gode muligheder for styrket offentlig-privat samarbejde om nye produkter og løsninger, der både kan forbedre sundhedssystemet og give nye eksportmuligheder. Parterne ønsker i efteråret 2013 at drøfte muligheder indenfor bl.a.: o Udvikling af nye løsninger inden for velfærds- og sundhedsteknologi o Udvikling af værktøjer, metoder og teknologier til øget ressourceeffektivitet og større bæredygtighed, herunder minimering af affald og øget genanvendelse, reduktion af affald til specialbehandling og deponi, udfasning af farlige kemikalier, produkter og materialer, systemer til lokal spildevandsrensning og genbrug af sekundavand. o Helt nye logistisksystemer med mere effektivt, sikkert og sammenhængende flow af både materialer, medicin og patienter på tværs af hospitaler og afdelinger. Udvikling og kommercialisering af innovative bio- og medicotekniske løsninger. Hvis Danmark skal bevare og videreudvikle sin styrkeposition inden for sundheds- og velfærdsområdet, er der behov for at få omsat mere af den sundhedsvidenskabelige forskning i konkrete løsninger, både i eksisterende og nye virksomheder. De større offentlige forskningsinstitutioner har etableret særlige enheder for teknologioverførsel, som skal hjælpe forskere med at spotte og patentere lovende opfindelser, bistå med den videre 3

42 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden markedsmodning, indgå aftaler om salg af patenter og licenser med erhvervslivet på institutionernes vegne. En styrket indsats på området forudsætter at disse enheder stærke kompetencer indenfor både forskning og kommercialisering, samt tilstrækkelig med kritisk masse. På det sundhedsvidenskabelige område, er det desuden centralt, at universiteterne og sygehusene har et tæt samarbejde om teknologioverførselsenheder på regionalt plan. Regeringen vil, i samarbejde med universiteterne, regioner og erhvervsliv, foretage en analyse af organiseringen af teknologioverførselsområdet med henblik på at understøtte bedre rammer for kommercialiseringsindsatsen. I den sammenhæng er parterne enige om at lade sig inspirere af gode erfaringer i regionerne, fx fra projektet Copenhagen Spin Outs, der er en fælles satsning imellem det akademiske forskningsmiljø og industrien med fokus på innovation og kommercialisering af bioteknologisk forskning i hovedstadsområdet. Dansk deltagelse i EU-programmer for videnopbygning og innovation. Regeringen arbejder for at fremme dansk deltagelse i et eventuelt Knowledge and Innovation Community (KIC) for sund levevis og aktiv aldring. Et KIC er et offentlig-privat partnerskab med fokus på aktiviteter inden for forskning, innovation, uddannelse og entreprenørskab, og udbydes af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Regeringens opbakning til dansk deltagelse i et evt. KIC vil bl.a. ske i løbende forhandlinger i Ministerråds- og Kommissionsregi. Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil invitere de regionale vækstfora og andre relevante parter til at drøfte mulighederne for at indgå i processen med at fremme etableringen af et KIC på området og til at sikre dansk deltagelse heri. b) World Design Capital og forretningsudvikling i kreative erhverv Danmark har en række erhvervsmæssige styrker inden for design og kreative erhverv. Dansk design og arkitektur er kendt verden over, og den danske modeog beklædningsbranche har de senere år øget omsætningen markant. Samtidig ses en stigende international efterspørgsel efter livsstils- og designprodukter samt en øget efterspørgsel efter kreativt, digitalt indhold til brug på smartphones, tablets mv. Desuden er der stigende fokus på, hvordan design og kreative erhverv kan bidrage til innovation og vækst i produktions- og servicevirksomheder i det øvrige erhvervsliv. Regeringen har i februar 2013 fremlagt sin vækstplan for kreative erhverv design. Vækstplanen indeholder en række initiativer, som bl.a. skal styrke de kreative erhvervs forretningsmæssige kompetencer og adgang til finansiering, samt positionere Danmark som et internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke væksten i de kreative erhverv og på designområdet. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: 4

43 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden Forundersøgelse vedrørende Danmark som World Design Capital i Regeringen og Vækstforum Hovedstaden vil afsøge perspektiverne i, at Danmark i 2018 bliver vært for den store internationale designbegivenhed World Design Capital. Der etableres i samarbejde med Markedsføringskonsortiet for arkitektur, mode og design en projektgruppe med repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Vækstforum Hovedstaden, Syddansk Vækstforum og andre relevante aktører. I forbindelse med projektgruppens arbejde vil deltagerne drøfte finansiering af såvel forundersøgelsen som en egentlig ansøgning vedr. Danmark som World Design Capital. Udbredelse af professionelle forretningsudviklingsforløb for iværksættere. Professionel sparring og udviklingsforløb kan styrke de kreative virksomheders forretningsmæssige fokus og gøre dem attraktive for investorer. Regeringen vil styrke de kreative erhvervs adgang til Proof-of- Business sparringsforløb samt udvikle et landsdækkende acceleratorprogram for virksomheder i de kreative erhverv. Erhvervs- og Vækstministeriet vil sammen med Vækstforum Hovedstaden og andre relevante aktører i hovedstadsregionen aftale, hvordan Proof-of-Business og acceleratorforløb udbredes til de kreative erhverv i Region Hovedstaden, herunder hvordan indsatsen kan finansieres og markedsføres. Styrke væksten i de digitale, kreative erhverv. De digitale, kreative erhverv har et stort vækstpotentiale, men der er behov for en indsats, der bl.a. styrker de digitale, kreative erhvervs markedsmodning, internationalisering og innovation med andre industrier. Producentforeningen, Shareplay og en række andre aktører arbejder derfor på at etablere det landsdækkende klynge-projekt Interactive Denmark, der skal skabe vækst og arbejdspladser i spilbranchen og beslægtede kreative, digitale forretningsområder. Regeringen har via Markedsmodningsfonden åbnet mulighed for, at initiativer som fx Interactive Denmark, kan søge om støtte til erhvervsrettede aktiviteter på lige fod med andre ansøgere. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at arbejde for, at Interactive Denmark etableres i løbet af 2013 med en flerårig indsats. c) Food KIC Danmark har i dag mange internationalt konkurrencedygtige fødevarevirksomheder og stærke forskningsmiljøer inden for fødevareområdet. For at fastholde og udvikle positionen som stærk aktør på de internationale markeder er det væsentligt, at danske fødevarevirksomheder og forskningsinstitutioner samarbejder tæt om at vende globale samfundsudfordringer til nye forretningsmuligheder. Det forudsætter bl.a. et tæt internationalt samarbejde. Regeringen arbejder derfor for at fremme dansk deltagelse i væsentlige europæiske initiativer, såsom KIC (Knowledge & Innovation Community). Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: 5

44 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden Dansk deltagelse i et Food KIC. Parterne vil fortsætte arbejdet for, at EIT udbyder et Knowledge and Innovation Community (KIC) med fokus på fødevarer i 2014 samt at arbejde for en stærk dansk deltagelse. Vækstforum Hovedstaden har gennem sin erhvervsudviklingsstrategi peget på etableringen af et Food KIC (EU Knowledge and Innovation Community) i Øresundsregionen som en prioriteret indsats for at sikre en forsat udvikling af en vidensintensiv fødevareklynge. Vækstforum medfinansierer Foodbest konsortiet, der arbejder for at udløse et Food KIC Call med dansk deltagelse. Konsortiet består af en række partnere i Danmark, Sverige samt partnere i fem af de stærkeste europæiske fødevarenationer/regioner. d) Vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder Danmark har en bred underskov af små og mellemstore produktionsvirksomheder. Internationale sammenligninger viser dog, at Danmark har sværere ved at skabe vækstvirksomheder end sammenlignelige lande. Det er vigtigt, at der skabes nye produktionsjob i Danmark. Automatisering samt digitalisering af virksomhedernes processer, forretningsmodeller, produkter og tjenester kan bidrage til at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen i virksomhederne. Der er dog en stor gruppe virksomheder, som ikke udnytter det vækstpotentiale, der ligger i en styrket automatisering, digitalisering mv. Der igangsættes derfor en landsdækkende indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Etablering af vækstprogram. Parterne er enige om at etablere et vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder, der udbydes via de regionale væksthuse i samarbejde med bl.a. GTS erne. Under vækstprogrammet tilbydes virksomhederne først et indledende Væksttjek, hvor der bl.a. sættes fokus på forhold, såsom fx automatisering, digitalisering, forretningsmodeller målrettet vækst, beskyttelse og kommercialisering af viden mv. Som opfølgning på væksttjekket vil virksomhederne kunne ansøge om medfinansiering til fx en konkret gennemgang af virksomhedens automatiserings- og digitaliseringspotentiale, ekstern rådgivning til beskyttelse af viden efter tysk forbillede, herunder udarbejdelse af patentansøgning mv. Endvidere kan der som led i vækstprogrammet være behov for at sætte fokus på virksomhedernes kompetencebehov. Vækstprogrammet vil blive koordineret med andre relevante indsatser, herunder det kommende program for videnbaseret innovation i SMV er (DK-SMV), jf. regeringens innovationsstrategi. e) Øget genanvendelse og ressourceeffektivitet på tværs af regioner og erhvervsområder Den stigende efterspørgsel efter ressourcer har i en årrække presset råvarepriserne op, og evnen til at genanvende er således blevet et vigtigere konkurrenceparameter. Nye grønne forretningsmodeller med fokus på re-design af 6

45 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden produkter og produktionsprocesser kan øge genanvendelse eller helt fjerne spild. Hvor der allerede er spild, viser erfaringer fra bl.a. Kalundborg og Storbritannien med industriel symbiose, at én virksomheds spildprodukt kan være en anden virksomheds ressource. Spildprodukter såsom halm, biologisk affald fra fx fødevareproduktion, dagrenovation mv., kan bl.a. være en vigtig ressource. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Udbredelse af industriel symbiose. Der er igangsat et nationalt program om mindre spild gennem industriel symbiose, hvor alle regionerne deltager. Vækstforaene skal bl.a. på basis af regionale erhvervsmæssige styrker hjælpe med at udbrede symbiosesamarbejder mellem virksomheder. Fremme af grønne forretningsmodeller. Der er etableret en Grøn Omstillingsfond. Parterne vil med afsæt heri indgå et samarbejde om et program, der kan bistå små og mellemstore virksomheder i deres udvikling, fx vedrørende re-design af produkter og produktionsprocesser. Fremme af bæredygtig biomasse. Regionale vækstfora med særlige interesser i bio-området kan foreslå deltagere til det biopanel og det partnerskab for bæredygtig biomasse, der nedsættes i regi af regeringens vækstplan for vand, bio & miljøløsninger i løbet af f) Cleantech Vækstforum Hovedstaden ønsker fortsat at styrke og udvikle hovedstadsregionens position på cleantech-området. Det er vækstforums vurdering at en ambitiøs klimapolitik og den fælles regionale klimastrategi med fokus på investeringer i klima, energi og klimatilpasning samt aktiviteterne i Copenhagen Cleantech Cluster udgør et stærkt erhvervsmæssigt potentiale. Med indsatsen udstikkes en række attraktive, langsigtede rammer for cleantech-virksomheder, som ønsker at samarbejde og investere. Det er samtidig med til at tiltrække grønne jobs til regionen. Parterne er enige om følgende konkrete initiativ: Partnerskaber om klimatilpasning. Parterne ønsker at undersøge mulighederne for at etablere partnerskaber, der kan understøtte innovation, produkt og markedsudvikling på klimatilpasningsområdet. Parterne vil endvidere sikre en løbende dialog mellem ressortministerierne og de regionale vækstfora om samarbejdsmuligheder i relation til pilotpartnerskaberne og de kommende innovationspartnerskaber, som indgår i regeringens innovationsstrategi. h) International markedsføring Hovedstadsregionen har meget at byde på for både turister, udenlandske investorer og højtuddannede udlændinge. Men det kræver en målrettet og langsigtet indsats at fastholde og styrke regionens status som attraktiv turistdestination og en god region at investere og arbejde i. Partere der derfor 7

46 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden enige om at følgende konkrete initiativer, der kan bidrage til at markedsføre hovedstadsregionens særlige styrker og kompetencer: Samarbejde om international markedsføring. Hovedstaden har et relativt stærkt internationalt brand, men der er et stort potentiale i at opnå større synergi mellem den nationale og regionale markedsføring af danske styrkepositioner. Parterne vil derfor styrke samarbejdet om markedsføringen af Region Hovedstaden. Indsatsen vil blandt andet kunne tage afsæt i arbejdet i regi af de offentlig-private markedsføringskonsortier, som fx State of Green, og i samarbejdsaftalen mellem Invest in Denmark og Copenhagen Capacity fra 1. januar 2013 om markedsføring af klynger mv, fx via det globale danske ambassadenetværk. Parterne vil særligt sætte fokus på samarbejdet om markedsføring af hovedstadsregionens styrkepositioner inden for energi, klima, vand og miljø fx i forbindelse med den danske ansøgning om værtskab for World Water Forum Markedsføringen vil tage udgangspunkt i State of Green og det kommende besøgs- og udstillingscenter House of Green i København. World Water Forum er verdens største vandbegivenhed og derfor en interessant konference med henblik på international markedsføring. Hovedstadsregionen samarbejder derfor med regeringen om at tiltrække World Water Forum til København i 2018, og parterne er enige om at bidrage med finansiel støtte til et eventuelt dansk værtskab. Prisen som Europæisk Miljøhovedstad i 2014 ses derudover som en god mulighed for international markedsføring af hele regionen, som et grønt og bæredygtigt turist- og erhvervsmål. Besøgs- og modtageapparat. Vækstforum Hovedstaden støtter initiativet Copenhagen Talent Bridge, der har til formål at etablere en regional platform for rekruttering og fastholdelse af udenlandske forskere. Københavns Kommune har i samarbejde med en række statslige myndigheder; SKAT, Statsforvaltningen, Workindenmark og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering oprettet International Citizen Service (ICS), der tilbyder udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. én indgang til myndighedsdanmark. Parterne ønsker at styrke samarbejdet omkring modtagelse og fastholdelse af internationale studerende og højtuddannet arbejdskraft yderligere. Det er vigtigt, at opgavefordelingen mellem de statslige, regionale og kommunale myndigheder opleves som let og smidig, hvilket der sættes fokus på i evaluering af de fire ICS, som forventes at foreligge i løbet af sommeren

47 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden Derudover er der behov for at styrke samarbejdet mellem parterne omkring en række nye initiativer i forhold til campusmiljø for internationale studerende. Det drejer sig fx om regler for arbejde og ophold efter afsluttet uddannelse, international uddannelse til børn og unge af expat-forældre, karriererådgivning til medfølgende ægtefæller, modtagelsesservice i Kastrup Lufthavn, CPR-lovgivning, visumregler, skatteregler, grænsehindringer mellem Danmark og Sverige mv. Vækstforum Hovedstaden og Københavns Kommune vil invitere relevante ministerier og andre relevante parter til at drøfte konkrete problemstillinger, som opleves i forbindelse med tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og studerende, fx ift. ESS. 2. Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne har brug for adgang til kvalificeret arbejdskraft for at kunne skabe vækst og flere arbejdspladser. Arbejdskraftudbuddet skal derfor bedst muligt matche efterspørgslen fra virksomhederne for at bidrage til at reducere ledigheden. Erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er delt mellem en række offentlige aktører. For at styrke aktørernes indbyrdes samarbejde og den virksomhedsrettede indsats vil parterne i 2013 sætte fokus på tre forhold: Beskæftigelse i Danmark ved større anlægsprojekter Parterne vil arbejde for at understøtte udviklingen af kompetent, dansk arbejdskraft for dermed at fremme dansk beskæftigelse ved etableringen af planlagte anlægsprojekter som større sygehusbyggerier og infrastrukturprojekter, som fx Femern Bælt, metrobyggeri, jernbaner, motorveje, letbaner mv. Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalg vedrørende kvalifikationsbehov og uddannelsesinitiativer for ledige er pt. i gang med at kortlægge arbejdskraftbehovet set i lyset af de store infrastrukturinvesteringer med henblik på at kunne komme med anbefalinger om uddannelsestiltag for ledige. Parterne er enige om: Implementering af relevante initiativer fra Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalg vedrørende infrastrukturinvesteringer og kvalifikationsbehov og uddannelsesinitiativer for ledige. Efter ekspertudvalget har afgivet sin rapport og anbefalinger til regeringen, drøftes de relevante initiativer af de regionale vækstfora og de regionale beskæftigelsesråd med henblik på, hvordan man bedst muligt kan understøtte implementeringen af de relevante initiativer. Den regionale indsats kan fx bidrage til koordineret opkvalificering af arbejdsstyrken via midler fra Socialfonden. Styrket samspil mellem vækstfora og beskæftigelsesråd Der er behov for at øge samarbejdet mellem vækstfora og beskæftigelsesråd i regionerne. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: 9

48 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden Samarbejde mellem Vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Parterne er enige om, at sekretariaterne for vækstforum og beskæftigelsesregionens sekretariat i større omfang samarbejder og er i dialog om udviklingen af relevante projekter, således at opkvalificering og beskæftigelsespolitiske overvejelser i den tidlige udviklingsfase indtænkes i relevante regionale erhvervsfremmeprojekter. Vækstforum vil senest i foråret 2014 indgå en aftale med det regionale beskæftigelsesråd om et operationelt samarbejde herom. Samarbejdet kan fx omfatte en konkret strategi for samarbejdet om opkvalificeringsindsatsen og særligt styrke samspillet ift. VEU-centrene. Beskæftigelsesrådet og det regionale vækstforum vil desuden fortsat være gensidigt repræsenteret. Styrket koordination i kontakten til virksomheder Parterne er enige om at sikre større sammenhæng i den virksomhedsrettede kontakt fra offentlige erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesaktører, med henblik på at styrke koordination og større effekt i indsatsen. En række aktører anvender i dag kunde-kontaktsystemer, der gør det muligt for de offentlige aktører at få kendskab til andre offentlige aktørers kontakt til private virksomheder. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Styrket koordination og samarbejde om det virksomhedsopsøgende arbejde. Erhvervs- og Vækstministeriet vil indkalde til en drøftelse om Væksthusenes kunderegistreringssystem (CRM) for herigennem at få en viden om mulighederne i dette system, i forhold til at sikre koordination såvel i det virksomhedsopsøgende arbejde som ved registrering i forbindelse med opkvalificerings- og beskæftigelsesindsatsen. 3. Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination Evalueringen af kommunalreformen viser samlet set, at intentionerne med etableringen af de regionale vækstfora i vid udstrækning er blevet indfriet. Vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier har skabt et tydeligere strategisk fundament for de regionale indsatser for vækst og erhvervsfremme. Evalueringen af kommunalreformen peger dog også på behovet for at styrke den regionale resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination blandt statslige, regionale og lokale aktører. Derfor vil parterne i 2013 sætte fokus på tre forhold: Øget fokus på effekt Vækstforaene har generelt fået et større fokus på resultater og effekt, og der anvendes betydelige ressourcer på opfølgning og evaluering. Evalueringen af kommunalreformen peger dog på, at det fortsat er en udfordring for alle regionale vækstfora, at kvantificere og dokumentere resultaterne af vækstforas indsatser for vækst og erhvervsfremme. Vækstforum Hovedstaden har stort fokus på resultater og effekt af den regionale erhvervsfremmeindsats. En stor del af erhvervsfremmeindsatsen har i de første år efter kommunalreformen taget sigte på at udvikle og opbygge gode regionale rammebetingelser for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner og effekten heraf kan først opgøres efter en vis 10

49 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden periode. Andre projekter virker dog allerede på den korte bane. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Videreudvikle samarbejdet om evaluering og effektmåling. Parterne vil videreudvikle samarbejdet mellem de regionale vækstfora, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danmarks Statistik med henblik på løbende at kunne overvåge og dokumentere vækstforas resultatskabelse på linje med hvad der gøres i statslige indsatser. Dokumentationen kan blandt andet - hvor det er relevant ske på baggrund af allerede indsamlede CPR- og CVRnumre. Disse informationer om deltagende virksomheder og personer i regionale projekter samles i en fælles database, der vil gøre det lettere at evaluere og sammenligne effekterne på tværs af forskellige typer af indsatser. Ved at bruge CPR- og CVR-numre reduceres indrapporteringskravene fra deltagerne, da en række oplysninger kan indhentes i Danmarks Statistiks databaser. Udvikling af effektkæder frem mod strukturfondsperiode Parterne vil samarbejde om den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling med fokus på den kommende strukturfondsperiode I samarbejdet sættes i 2013 særligt fokus på at udvikle effektkæder, som de danske strukturfondsprogrammer opbygges om, samt at øge fokus på effekt i etableringsfasen ved nye projekter. Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU Parterne aftalte i 2012 at samarbejde om at styrke innovationskapacitet og forskning som udviklingsdynamo. Fra forventes flere midler til en række af EU s forsknings- og innovationsprogrammer. I forlængelse heraf og med afsæt i regeringens innovationsstrategi, vil parterne særligt samarbejde om at styrke hjemtagningen af EU-midler til forskning og innovation. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Styrke koordinationen i hjemtagningen af EU-midlerne. Med innovationsstrategien skal der etableres et styrket samarbejde, EU-DK Support, der skal understøtte den danske deltagelse i EU-programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Samarbejdet skal sikre, at danske forskere og virksomheder får velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning i deres EU-arbejde, samt at danske forskere og virksomheder får overblik over mulige EUstøttemuligheder. Parterne er enige om, at der i 2013 udarbejdes en aftale, der skal beskrive EU-DK Supports services fra Erhvervs- og Vækstministeriet samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil sammen med de rådgivende aktører, herunder de regionale vækstfora definere, hvordan EU-rådgivningen kan samtænkes i praksis. Parterne er enige om at inddrage erfaringer fra Region Hovedstadens, Københavns Universitets og Danmarks Tekniske Universitets Bruxelles-kontor samt Region Hovedstadens, Københavns Kommunes og KKR Hovedstadens planer om et styrket EU-samarbejde 11

50 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden ved implementering af aftalen. Derudover skal virksomhederne inddrages i dialogen. Koordinere statslige og regionale forsknings- og innovationsprogrammer Virksomheder, der ønsker at forske og innovere, har i dag adgang til en række programmer og ordninger i både internationalt, statsligt og regionalt regi. Der er taget en række initiativer for at modernisere og undgå overlap i disse programmer og ordninger. Der er dog behov for yderligere koordination. Denne koordination skal ske på baggrund af innovationsstrategiens målsætning om at gennemføre en forenklingspakke for alle offentlige innovationsordninger med udgangspunkt i de dertil hørende fire fælles principper. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Samarbejde om en effektiv, styrket innovationskapacitet. Parterne vil indgå konkrete aftaler om i videst muligt omfang at benytte de fire fælles principper igennem samarbejdsaftaler mellem innovationsordninger i regionalt og statsligt regi. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervs- og Vækstministeriet vil i 2013 invitere vækstfora og relevante fagministerier til dialog om udmøntningen af de fire principper og udviklingen af et nyt samlet program for videnbaseret innovation i SMV er. Parterne er ligeledes enige om at sikre en løbende dialog mellem ressortministerierne og de regionale vækstfora om samarbejdsmuligheder i relation til de kommende innovationspartnerskaber, der skal bidrage til at løse samfundsudfordringer med nationalt og globalt sigte, jf. regeringens innovationsstrategi. Regeringen vil i 2013 igangsætte fire pilotpartnerskaber, der kan sikre erfaringer med forskellige samarbejdsmodeller. Pilotpartnerskaberne igangsættes inden for klimatilpasningsløsninger, alternative vandkilder, bæredygtig og effektiv svineproduktion samt smart energy. I løbet af foråret identificeres konkrete samfundsudfordringer via INNO+ processen, der kan danne baggrund for at udpege områder, hvor der i fremtiden kan etableres innovationspartnerskaber. Udvikling, professionalisering og internationalisering af de danske klynger Parterne har som led i innovationsstrategien nedsat et Forum for klynge- og netværksindsatsen. Forummet skal understøtte klyngeudviklingen i Danmark og sikre sammenhæng og synergi mellem lokale, regionale, nationale og internationale klyngeindsatser. I dette forløb opfordres parterne til i fællesskab at have en dialog om klarere arbejdsdeling for derved at skabe grundlag for, at klyngerne opnår kritisk masse, samt for at undgå en spredt og ukoordineret indsats blandt klyngerne. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Udmøntning af strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats. Parterne vil samarbejde om at fremlægge og implementere en strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats. I forlængelse af dette vil parterne professionalisere og 12

51 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Orientering om Vækstpartnerskaber 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden sikre sammenhæng og synergi mellem lokale, regionale, nationale og internationale klyngeindsatser og innovationsnetværk. Styrke sammenhæng mellem regionale og lokale erhvervsudviklingsindsatser i landdistrikter Parterne er enige om at skabe en bedre sammenhæng mellem de regionale og de lokale udviklingsstrategier med erhvervsrettet fokus samt udnytte mulighederne for fælles projekter. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Sammenhæng i regionale og lokale udviklingsstrategier. Parterne er enige om, at de regionale vækstfora får sæde i udvælgelseskomiteen for udpegning og godkendelse af lokale aktionsgrupper og deres lokale udviklingsstrategier for ny programperiode under landdistriktsprogrammet og fiskerifondsprogrammet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forventer, at udvælgelseskomiteen nedsættes efteråret/vinter 2013/

52 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES DIGITALISERINGSSTRATEGI Bilag 1 - Side 1 af 20

53 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 2 af 20 Regionerne driver digitaliseringen af sundhedsvæsenet... 2 Ledelsesresumé... 3 Afsæt og Baggrund for strategien... 4 Det sundhedspolitiske afsæt for strategien... 4 Fællesregionale erfaringer med digitalisering... 4 Udviklingstræk i den forgangne pejlemærkeperiode... 5 Strategien som ramme for prioritering af nye pejlemærker... 6 Regionernes vision for det digitale sundhedsvæsen... 8 Seks strategiske målsætninger... 9 Vi gør det nemt for borgerne Vi gør det nemt for sundhedspersonerne Sikker og stabil drift Mest muligt ud af ressourcerne Ibrugtagning og gevinstrealisering Koordinerede storskalaforsøg Samarbejde om it og teknologi i de nye sygehusbyggerier Effektiv brug af data Sammenhængende patientforløb Partnerskab med klare aftaler Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

54 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 3 af 20 Regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier ambitionerne, og at vi allerede nu har et stærkt og forpligtende samarbejde på tværs af Danmark, som skaber mere sundhed for pengene. Nu er tiden inde til at grave et spadestik dybere og være mere ambitiøse. Og det kan vi, fordi samarbejdet igennem de sidste tre år er afprøvet og modnet. Det forpligtende fællesregionale samarbejde er garant for, at de digitale muligheder i stigende grad bliver ens, uanset hvor i landet man befinder sig. For første gang har regionerne lavet en samlet og fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Strategien tegner de store linjer for samarbejdet, og alle fem regioner er enige om at forfølge de mål, strategien udstikker. Strategien danner også ramme for nye konkrete pejlemærker, som sikrer at vi tager de nødvendige skridt for at komme i mål. Strategiens vision er at give borgere og sundhedspersoner i Danmark sammenhængende, effektive og ensartede digitale muligheder. Regionerne vil gå langt for at drive denne udvikling fremad. Men vi kan ikke gøre det på egen hånd. Hvis vi skal styrke indsatsen på tværs af sektorerne forudsætter det klare aftaler og en entydig rollefordeling i det digitale samarbejde med stat, kommuner og praktiserende læger. Regionerne vil udvikle og styrke et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse med nye og forbedrede digitale muligheder. Og vi er allerede godt på vej. Bent Hansen Formand for Danske Regioner Carl Holst Næstformand for Danske Regioner Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

55 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 4 af 20 Regionerne har vedtaget en fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Strategien udstikker en fælles og forpligtende kurs for regionernes samarbejde på sundheds-it området i perioden Strategien indeholder en vision for det digitale sundhedsvæsen og seks strategiske målsætninger. Vi vil opfylde visionen gennem fælles pejlemærker inden for hver af de seks strategiske målsætninger. Strategien kommer dermed til at danne grundlag for en efterfølgende prioritering og udvælgelse af de konkrete pejlemærker. Regionerne har denne vision for det digitale sundhedsvæsen: Seks strategiske målsætninger skal sikre, at vi realiserer visionen: Vi gør det nemt for borgerne at have en aktiv og ligeværdig rolle i patientforløbet Vi gør det nemt for sundhedspersoner at passe deres kerneopgaver Vi udvikler it-infrastrukturen for at skabe sikker og stabil drift Vi samarbejder om at få mest muligt ud af sundhedsvæsenets ressourcer Vi tager teten på at skabe sammenhængende patientforløb Vi skaber klare aftaler for det digitale samarbejde i partnerskab med stat, kommuner og praktiserende læger Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

56 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 5 af 20 Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet udspringer af en række forskellige forhold. Først og fremmest har strategien et konkret sundhedspolitisk afsæt, fordi digitalisering er et middel til at indfri en række sundhedspolitiske mål for, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig. Derudover bygger strategien videre på regionernes erfaringer med det fællesregionale samarbejde om digitalisering af sundhedsvæsenet. På de følgende sider beskrives dette nærmere samt, hvordan regionerne vil bruge strategien i det fremadrettede arbejde. I Danmark og alle andre lande er udgifterne til sundhedsvæsenet steget markant. Hver gang vi bliver rigere, stiger sundhedsudgifterne i endnu højere grad. I de sidste ti år er sundhedsudgifterne steget med cirka 40 procent, og i dag løber udgifterne på det regionale sundhedsområde op i cirka 100 milliarder kroner. Flere patienter, bedre og dyrere behandlingsmetoder og længere levetid sætter det offentlige sundhedssystem under pres. Regionerne vil som ansvarlige for sundhedsvæsenet tackle disse udfordringer ved at gå forrest og sætte en sundhedspolitisk dagsorden, hvor vi flytter ambitionerne fra at behandle mest mulig til at behandle bedst mulig. Det kalder vi for kvalitetsdagsordenen. Fokus for denne dagsorden er at igangsætte massive forandringsprocesser i sundhedsvæsenet de steder, hvor vi kan øge kvaliteten i behandlingen uden, at det koster mere. Det kan vi gøre ved at skabe mere sammenhængende og effektive patientforløb med færre fejl og større patienttilfredshed. Digitalisering rummer et stort potentiale for at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, som kan behandle bedre og billigere. Digitalisering er samtidig et vigtigt instrument til at understøtte de forandringsprocesser, som følger med kvalitetsdagsordenen. Det er derfor væsentligt, at regionerne sammen med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet griber og udnytter de digitale muligheder. I regionerne har vi længe haft fokus på digitaliseringens betydning for sundhedsvæsenet. Vi har gjort os mange erfaringer, både i den enkelte region og i fællesskab på tværs af regioner, og disse erfaringer bærer vi med ind i strategien. Siden 2010 har vi arbejdet målrettet på at opstille og gennemføre fælles pejlemærker for sundheds-it. I den periode har Regionernes Sundheds-it (RSI) været omdrejningspunktet for vores forpligtende samarbejde om sundheds-it samt arbejdet med de fælles pejlemærker. Rammerne for RSI-samarbejdet er beskrevet i en forretningsmo- Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

57 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 6 af 20 del, der opstiller spilleregler for, hvordan regionerne styrer fælles projekter og driver fælles it-systemer. Spillereglerne har sammen med en stærk ledelsesmæssig bevågenhed været med til, at regionerne har haft et konstant fokus på RSI-samarbejdets forpligtelser og fremdrift. Dette stærke samarbejde skal i fremtiden fastholdes og udbygges. Regionerne har i RSI-samarbejdet forpligtet sig til 24 fælles pejlemærker for sundheds-it, som skal gennemføres i perioden På nuværende tidspunkt (1. januar 2013) er 13 af de 24 pejlemærker gennemført. Vi forventer, at hovedparten af de resterende pejlemærker vil være gennemført ved udgangen af Dog vil enkelte pejlemærker blive forsinket. Det er en naturlig målsætning i strategien, at de forsinkede pejlemærker skal følges til dørs. Derudover vil det være oplagt at videreudvikle og forbedre nogle af de løsninger, som vi har etableret i den første pejlemærkeperiode. De 24 pejlemærker har været effektive som fælles sigtepunkter for regionernes indsats inden for sundheds-it. Pejlemærkerne har skabt klarhed over, hvad regionerne vil opnå både indadtil og udadtil. Uden en strategisk ramme har pejlemærkerne dog den svaghed, at de alle er lige vigtige. Vi har derfor brug for et værktøj til at prioritere vores indsats. I regionerne er vi nu, hvor første generation af pejlemærkerne nærmer sig sin afslutning, parate til at tegne de store linjer for vores videre samarbejde på sundheds-it området. Dette gør vi ved at fremlægge en fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Strategien er den første af sin art i fællesregionalt regi, og den er udtryk for, at vores samarbejde har nået et højere modenhedsniveau, hvor vi er parate til at tage yderligere et skridt ind i det forpligtende samarbejde. Regionerne er med strategien klar til at påtage sig sin del af ansvaret for at gennemføre digitalisering af sundhedsvæsenet på tværs af regionsgrænser og sektorer. Vi er os bevidste om, at strategien vil forpligte regionerne gensidigt over for både borgere og samarbejdsparter. En fællesregional strategi stiller forventninger til resultater, som vi i regionerne er klar til at indfri. Den forgangne pejlemærkeperiode har synliggjort en række udviklingstræk, som regionerne ønsker at adressere i strategien. For det første har borgerne en forventning om, at sundhedsvæsenet kan kommunikere digitalt med dem. Danskerne er et it-vant folkefærd, der opfatter digitale medier Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

58 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 7 af 20 som naturlige hjælpemidler i dagligdagen. Denne parathed og forventning skal vi, i regionerne, kunne udnytte og imødekomme. For det andet er der stadig større fokus på bredt at understøtte sundhedspersoners arbejdsgange på hospitalerne med it. Digitalisering på hospitalerne handler ikke kun om at kunne registrere og få adgang til data i forbindelse med fx patientadministration, journaloptag, medicinering og booking. Det handler også om at kunne understøtte processer, kommunikere og guide sundhedspersoner til at tage de rigtige valg. Perspektiverne for hospitalernes kliniske it-arbejdspladser er med andre ord vidtgående, fordi de nye digitale muligheder skal nyttiggøres i alle de arbejdsgange, hvor det kan give sundhedspersoner frihed til at fokusere på deres kerneopgaver. For det tredje har udviklingen vist, at det fællesregionale samarbejde på sundheds-it området ikke kan afgrænses til et rent internt regionalt anliggende. Det er fremover nødvendigt at supplere med et stærkere eksternt fokus, som stiller skarpt på, at vi sammen med staten, kommunerne og praksissektoren skal opstille mere ensartede og klare modeller for, hvordan digitalisering skal bidrage til at skabe øget sammenhæng i det tværsektorielle samarbejde. Det er i den forbindelse også klart, at vi i regionerne bliver stadig mere afhængig af at have en velfungerende fællesoffentlig infrastruktur, som kan binde de forskellige parters it-systemer sammen. Dette er også baggrunden for, at strategien eksplicit tager sigte på sundhedsvæsenet og ikke blot hospitalerne. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at staten, kommunerne og de praktiserende læger også har holdninger til, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal håndteres. Derfor skal denne strategi ses som et udtryk for regionernes bidrag til, hvordan vi ser, at digitalisering kan understøtte det samarbejdende sundhedsvæsen. Strategien udpeger ikke konkrete pejlemærker. I stedet udstikker strategien den overordnede kurs for de næste pejlemærkeperioder. Ambitionen for strategien er, at den skal bruges som et strategisk kompas for de to næste pejlemærkeperioder af hver tre års varighed. Det indebærer, at strategien skal være virksom for perioden I foråret 2013 vil vi formulere nye pejlemærker for perioden I 2. halvår 2015 gennemføres en midtvejsevaluering af strategien for at sikre, at den fortsat er anvendelig som strategisk ramme for den sidste pejlemærkeperiode i Det samlede forløb er afbilledet i figuren på næste side. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

59 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 8 af 20 Figur 1: Samlet forløb for strategien, herunder udarbejdelse af nye pejlemærker Implikationen af, at strategien er fælles, er, at alle fem regioner er enige om at forfølge den kurs, som visionen og de strategiske målsætninger udstikker. Heraf følger, at kommende pejlemærker har som ambition at koordinere og ensarte den regionale indsats på sundheds-it området, sådan at vi gennem pejlemærkeaktiviteterne sikrer, at vi har en fælles kurs, hvor vi alle har den nødvendige vind i sejlene og dermed den fremdrift, der sikrer, at vi når i mål til tiden. Dette gør vi, fordi vi i regionerne ønsker at forpligtige os til i samlet flok at løfte det digitale sundhedsvæsen til et højere niveau, der kommer alle borgere og sundhedspersoner til gode. Hvordan visionen og målsætningerne konkret udmøntes, afhænger af de enkelte pejlemærker. Således kan det fællesregionale og forpligtende samarbejde antage forskellige former alt afhængig af det enkelte pejlemærkes formål og samarbejdsformens afledte effekt på patientbehandlingen, personalets arbejdsgange og de samlede udgifter. Fx vil det være relevant at tage højde for de store investeringer, som regionerne har foretaget i hospitalernes nuværende kliniske it-arbejdspladser, når det skal vurderes, hvordan den kliniske it-arbejdsplads bedst videreudvikles. Nogle pejlemærker løses derfor bedst gennem vidensdeling, mens andre løses bedst ved at opstille fælles deadlines, fælles standarder, fælles funktions- og servicemål eller ved at anskaffe systemer i fællesskab. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

60 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 9 af 20 Regionernes vision for det digitale sundhedsvæsen er: Sammenhængende, effektive digitale muligheder dækker over, at regionerne ønsker at skabe effektive og sammenhængende patientforløb. Det betyder, at data skal følge borgeren gennem patientforløbet, og at sundhedspersoner skal, kunne få et hurtigt og fleksibelt overblik over disse data. Det betyder også, at de digitale muligheder skal hjælpe borgerne og de sundhedsfaglige med at træffe de rigtige valg i deres behandlingsforløb. Løsninger inden for telemedicin og telesundhed er gode eksempler i denne sammenhæng, da disse løsninger ikke blot giver adgang til data, men også hjælper borgeren og den sundhedsfaglige med at vurdere, om fx medicineringen skal sættes op eller ned, eller om borgeren skal kaldes ind til en ambulant kontrol. Ensartede digitale muligheder skal ses i relation til, at regionerne har en målsætning om at kunne tilbyde borgerne standardiserede behandlingstilbud, som er kendetegnet ved, at der ikke forekommer uønsket variation i kvaliteten. I regionerne ønsker vi at styrke forudsætningerne for at nå dette mål ved at give borgere og sundhedspersoner ensartede digitale muligheder. Dette indebærer dog ikke, at systemerne nødvendigvis altid skal være ens. Det springende punkt er snarere, at systemerne skal give lige digitale muligheder. Fx er hospitalernes kliniske it-arbejdspladser ikke ens, men de har alle samme grundlæggende digitale muligheder i relation til at itunderstøtte patientadministration, journaloptag, medicinering, booking og adgang til parakliniske data. Fremadrettet skal kravene til de digitale muligheder i den kliniske it-arbejdsplads udbygges, idet den kliniske it-arbejdsplads som før omtalt skal understøtte stadig flere arbejdsgange på hospitalerne. Med digitale muligheder forstår vi både helt nye systemer samt bedre brug af eksisterende systemer. Strategiens sigte er derfor ikke udelukkende at anskaffe nye løsninger men i lige så høj grad at sikre, at regionerne får fuldt udbytte af de eksisterende systemer. Det sikres blandt andet ved at tage systemerne fuldt i brug både i bredden og i dybden og/eller ved at videreudvikle og forbedre systemerne. Det er en underliggende præmis, at de digitale muligheder skal hjælpe sundhedsvæsenet med at kunne behandle bedre og billigere. Derfor skal de initiativer, der ud- Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

61 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 10 af 20 springer af den fælles vision, alle være præget af kvalitet, effektive arbejdsgange og optimal ressourceudnyttelse samt økonomisk bæredygtighed. Udgangspunktet for visionen er, at digitalisering skal styrke mødet mellem borgere og sundhedspersoner. Digitalisering kan styrke mødet på flere måder fx ved at frigøre tid til patienterne, give en bedre kvalitet i behandlingen eller styrke borgerens mulighed for at deltage aktivt i patientforløbet. Vi har opstillet seks konkrete målsætninger for realiseringen af visionen: Figur 2: Oversigt over vision og strategiske målsætninger Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

62 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 11 af 20 De seks målsætninger bidrager alle til realisering af visionen, og de indvirker på hinanden i forskelligt omfang fx er en sikker og stabil it-infrastruktur forudsætningen for, at borgere og sundhedspersoner kan udnytte de digitale muligheder, sådan at personalet bedre kan passe deres kerneopgaver, og borgerne kan have en mere aktiv og ligeværdig rolle i patientforløbet. Figurens streger mellem visionen og målsætningerne illustrerer pointen om, at strategiens forskellige dele er indbyrdes forbundet. De tre målsætninger om ressourceudnyttelse, it-infrastruktur og kerneopgaver handler hovedsageligt om regionernes indbyrdes samarbejde. De har det til fælles, at digitalisering skal gøre det nemt at være sundhedsperson ved dels at optimere de digitale muligheder for procesunderstøttelse og fleksibel adgang til data og dels at reducere omfanget af spildtid, dobbeltarbejde og papir. De tre målsætninger om partnerskab, borgere og sammenhængende patientforløb har overvejende et tværgående fokus på regionernes samarbejde med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Det fælles tema for disse tre målsætninger er, at digitalt samarbejde med borgere, praksissektoren, kommuner og stat er nødvendigt for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenets samlede ydelser. Vi uddyber nu de seks strategiske målsætninger. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

63 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 12 af 20 Regionerne har sammen med staten og kommunerne allerede opstillet en række ambitiøse målsætninger for det offentliges digitale kommunikation med borgerne. Fx skal op mod 80 procent af al kommunikation med borgerne i 2015 foregå via digitale kanaler. I regionerne vil vi forfølge den målsætning ved særligt at fokusere på de muligheder, det giver for at inddrage borgerne i patientforløbet. Borgernes adgang til sundhedsydelser og viden om eget helbred er vigtig for at have en sund befolkning. I regionerne ønsker vi at bruge eksisterende og nye digitale muligheder til at styrke borgerens rolle som aktiv dialogpartner for sundhedspersonalet, så det bliver nemt for borgeren at have en aktiv og ligeværdig rolle. Det gælder både i eget og/eller pårørendes patientforløb. De digitale muligheder skal være sammenhængende og understøtte, at borgeren kan være aktiv i alle dele af patientforløbet også i de dele, hvor den praktiserende læge og kommunen har ansvaret. Det skal være nemt for borgeren både som patient og pårørende at få adgang til egne data og dermed viden om egen sygdom og sundhed, så han/hun kan tage beslutninger om sygdomsforløbet på et oplyst grundlag. Borgeren vil få hjælp til dette ved at få personaliseret adgang til egne data, herunder viden om egen sygdom og sundhed. Derudover skal de digitale muligheder hjælpe borgeren til at navigere effektivt i sundhedsvæsenet, sådan at borgeren ubesværet kan finde vej i sit eget patientforløb og let få kontakt til de aktører, der er en del af forløbet. Dette vil regionerne fx understøtte med den fællesoffentlige sundhedsportal sundhed.dk, som er borgernes hovedindgang til sundhedsvæsenet på internettet. De nye digitale muligheder skal også gøre det lettere for patienter med en kronisk sygdom. Løsninger inden for telemedicin og telesundhed giver mulighed for at rykke dele af behandlingen væk fra hospitalet og ind i patientens eget hjem, så patienterne kan undgå hyppige hospitalsbesøg. Flere telemedicinske løsninger tilbyder også, at patienten selv kan måle og monitorere egne værdier. Det muliggør, at patienten får et bedre grundlag for at følge egen sygdom og gennem egen adfærd påvirke, hvordan sygdommen udvikler sig. Digitalisering skal gøre det nemt at være sundhedsperson i sundhedsvæsenet ved at give personalet frihed til at fokusere på kerneopgaverne. I regionerne vil vi med ud- Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

64 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 13 af 20 gangspunkt i best practice og i samarbejde med sundhedspersonalet udbygge og forbedre de digitale muligheder, der stilles til rådighed. Regionernes overordnede ambition er, at den kliniske it-arbejdsplads skal være sundhedspersonalets fortrukne arbejdsredskab. Den kliniske it-arbejdsplads skal godt og fleksibelt understøtte sundhedsvæsenets arbejdsgange, og den skal samtidig medvirke til at fremme større patientsikkerhed og bedre kvalitet i behandlingen. Den kliniske it-arbejdsplads kan give adgang til mange data om den enkelte patient, men den skal også give et digitalt overblik over data: Det kan både være overblik over den enkelte patient og over grupper af patienter. Det digitale overblik skal være situationsbestemt, sådan at det er nemt at stille skarpt på de data, der er relevante i den pågældende situation. Overblikket skal gøre det tydeligt for sundhedspersoner, hvilke processer, der er i gang, og hvem der har ansvar for dem. Dette giver frihed til at fokusere på kerneopgaverne og det behandlingsforløb, der er i gang, fordi sundhedspersonalet bliver fri for selv at tjekke op på patientens historik samt at indhente oplysninger, der eventuelt mangler. Den kliniske it-arbejdsplads skal dog også kunne andet end at give overblik over data. Den skal også kunne understøtte processer og guide sundhedspersoner til at tage de rigtige beslutninger fx ved at give nem adgang til viden om, hvad der vil være den bedste behandling i den aktuelle situation, samt hvor man kan opsøge specialistviden. Den kliniske it-arbejdsplads skal i den forbindelse understøtte hurtig og sikker kommunikation mellem sundhedspersoner samt mellem sundhedspersoner og borgere. Mindre spildtid foran skærmen giver også frihed til at fokusere på kerneopgaverne. Der skal være hurtige svartider, og det skal være nemt for sundhedspersoner at dokumentere observationer. Dobbeltregistrering skal nedbringes til et absolut minimum. At gøre det nemt at passe kerneopgaverne betyder også, at den kliniske itarbejdsplads ikke skal fastlåse sundhedspersonalet til et bestemt skrivebord, men i stedet gøre det muligt at bevæge sig rundt på hospitalet og have adgang til den kliniske it-arbejdsplads fra forskellige stationære pc ere og/eller mobile enheder. Adgangen til den kliniske it-arbejdsplads skal altså matche den mobilitet, som sundhedspersoner har i løbet af en almindelig arbejdsdag. På et mere overordnet plan har strategiens vision om, at sundhedspersoner skal have mere ensartede og sammenhængende digitale muligheder, den konsekvens, at regionerne skal arbejde hen mod en øget standardisering og mere dybdegående organisatorisk implementering af de systemer, som bruges i sundhedsvæsenet. Derfor vil Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

65 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 14 af 20 regionerne som en afledt konsekvens af dette opstille fælles funktions- og servicemål for de digitale arbejdsgange, som den kliniske it-arbejdsplads skal kunne understøtte. Det kan fx være mål for oppetider, krav til tværfagligheden i den kliniske itarbejdsplads, krav til bookingfunktionalitet, krav til snitflader i forhold til kommuner og praksissektoren m.m. It er allerede i dag udbredt som arbejdsredskab i sundhedsvæsenet, og det er derfor indlejret i sundhedsvæsenets opgaveløsning. Dette vil i fremtiden ikke blive mindre. Tværtimod har regionerne en ambition om helt at erstatte papirjournalen og i stedet digitalisere stadig flere arbejdsgange. En afgørende forudsætning er, at itinfrastrukturen (det vil sige datacentre, servere, netværk, pc er med mere) understøtter en stadig større og mere fleksibel brug at it, herunder digital kommunikation med borgerne. Denne udvikling indebærer også, at en sikker og stabil it-infrastruktur bliver stadig mere forretningskritisk for hospitalernes produktivitet og for patientsikkerheden. Hvis hospitalernes it ikke fungerer, er der mange af de vante arbejdsgange, der ikke længere kan gennemføres på den mest hensigtsmæssige og effektive måde. Sikker og stabil it-infrastruktur er derfor også en grundlæggende forudsætning for, at regionerne kan lykkes med strategiens øvrige målsætninger. Når regionerne udbygger og videreudvikler it-infrastrukturen, vil vi også arbejde målrettet med at konsolidere den underliggende it-infrastruktur. Vi forventer, at konsolideringen vil skabe stordriftsfordele og i bestræbelserne på at realisere disse fordele, vil vi afsøge konkrete samarbejdsmuligheder om driftsrelaterede forhold. Eksempelvis vil vi etablere en fælles styringsmodel for drift af de systemer, som går på tværs af regionerne (fx e-journal og billedindekset). Styringsmodellen skal hjælpe til, at driften af de fællesregionale løsninger håndteres ligeså professionelt som de øvrige systemer, herunder at det fællesregionale systemområde får ledelsesmæssig bevågenhed. En anden samarbejdsmulighed er at opstille fælles politikker og servicemål for itinfrastrukturen. Sidst men ikke mindst er det væsentligt, at en del af regionernes it-infrastruktur er afhængig af den nationale it-infrastruktur, som staten har ansvaret for. Det gælder fx Den Nationale Serviceplatform (NSP), som skal bruges i kommunikationen på tværs af sektorer. Hvis den nationale it-infrastruktur ikke fungerer, vil regionerne ikke kunne nå de digitale målsætninger på det tværsektorielle område. Vi kommer nærmere Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

66 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 15 af 20 ind på denne afhængighed i kapitlet om partnerskab med stat, kommuner og praktiserende læger. Regionerne vil gennem et stærkt fællesregionalt samarbejde sikre, at vi på en lang række indsatsområder får mest mulig ud af vores investeringer i sundheds-it. Dette vil vi gøre ved at lære af hinanden samt genbruge hinandens viden og løsninger. Det skal vi konkret opnå ved at fokusere på: Ibrugtagning og gevinstrealisering Koordinerede storskalaforsøg Samarbejde om it og teknologi i de nye sygehusbyggerier Effektiv anvendelse af data Regionerne vil have øget bevågenhed på ibrugtagningen af de it-systemer, der stilles til rådighed for sundhedspersoner på hospitalerne. Dette både i forhold til ibrugtagning i bredden dvs. bruges systemerne på alle relevante hospitalsafdelinger og ibrugtagning i dybden dvs. bruges alle relevante funktioner i systemerne. Regionerne vil derfor gennemføre fælles målinger af den digitale ibrugtagning på hospitalerne herunder effektmål for dette, hvor det er muligt. Det gør vi, for løbende at kunne følge fremdriften og identificere, hvor der vil være behov for særlige indsatser. Formålet er at gøre hospitalerne mere digitale og dermed papirløse i sidste ende. Vores fokus på digital ibrugtagning bunder i et stærkt ønske om at realisere de gevinster, som er forbundet med at bruge it på hospitalerne. Gevinstrealiseringen kommer imidlertid ikke af sig selv. Derfor vil vi i regionerne fokusere på digital ledelse i alle ledelsesniveauer fra topledelsen til afdelingsledelsen på det enkelte hospital. Digital ledelse stiller skarpt på at øge ledelsens kompetencer til at sikre den nødvendige sammenhæng mellem it-systemerne og arbejdsgangene samt at forankre og følge op på den efterfølgende organisatoriske implementering. Digital ledelse handler derfor i høj grad om at bruge de nye digitale muligheder til at skabe forandring og organisationsudvikling på hospitalerne. Dette handler om meget mere end blot teknik. Nøgleord er professionaliseret brugerinddragelse, bevågenhed på den organisatoriske implementering samt et vedvarende og synligt ejerskab hos ledelsen. I regionerne ved vi, at en vellykket organisatorisk implementering er vigtig for at høste gevinsterne. Derfor lægger vi mange kræfter i den organisatoriske implementering for på den måde at opbygge stærke kompetencer og erfaringer. Disse kompe- Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

67 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 16 af 20 tencer og erfaringer ønsker vi at udnytte på tværs af hospitals- og regionsgrænser. Det er især relevant ved fællesregionale initiativer som fx Det Fælles Medicinkort (FMK), og her kan fællesregionale implementerings-teams bidrage til at sikre en hurtigere og mere dybtgående implementering. Regionerne vil også arbejde for en mere hensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenets ressourcer på et andet plan. Nye digitale muligheder udspringer af innovation. Innovationskraften og de gode idéer er tæt knyttet til det lokale og de ildsjæle, der i deres dagligdag ser mulighederne for at skabe forandring og forbedring. Dette skal innovationen fortsat være, men vi vil i regionerne tage hånd om at koordinere storskalaforsøg forud for beslutning om fuld udbredelse af nye it-løsninger med henblik på at dokumentere, om de nye løsninger har de forventede effekter. Storskalaforsøgene koordineres ved, at en region iværksætter initiativet på vegne af alle fem regioner. Vi ser store muligheder i denne samarbejdsform, fordi den gør det muligt for regionerne at afprøve flere nye løsninger i stor skala. Samtidig er samarbejdsformen både fælles og forpligtende. Fælles fordi viden og erfaringer opsamles og deles. Forpligtende fordi løsningen efterfølgende udbredes til de øvrige regioner, når storskalaforsøget viser de forventede effekter. Samarbejdsformen er særlig relevant inden for telemedicin og telesundhed, hvor vi generelt savner viden om effekten. Det er vigtigt, at vi i regionerne er sikre på, at nye telemedicinske løsninger ikke ender med at blive et fordyrende supplement til den eksisterende behandlingsform og/eller forringer kvaliteten af behandlingen. Det kan vi blandt andet sikre ved at tilrettelægge storskalaforsøgene i samarbejde med forskningsmiljøer for at skaffe evidensbaseret viden om de telemedicinske løsninger. I de kommende år skal vi i regionerne investere mere end 40 milliarder kroner i en række større hospitalsbyggerier såvel barmarksbyggerier som nye tilbygninger til eksisterende hospitaler. De nye byggerier giver en unik mulighed for at tænke sundhedsvæsnets processer og ressourcer i helt nye rammer med det formål at løfte kvaliteten og effektiviteten i sygehusvæsenet. I regionerne skal vi opsamle og dele viden om sygehusbyggerierne for at sikre, at innovative og rationelle løsninger implementeres i alle byggerierne. Det er baggrunden for, at vi allerede har startet et projekt om videndeling i sygehusbyggeri, som skal sikre systematisk opsamling, deling og udvikling af viden på tværs af regionerne. Dette videndelingsprojekt skal, hvor det er hensigtsmæssigt, også være med til at skabe fællesregionale løsninger i de nye sygehusbyggerier. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

68 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 17 af 20 Mere konkret forventer regionerne i løbet af foråret 2013 at sætte en række fælles projekter i gang, der har rod i vidensdelingsarbejdet fx projekter vedr. transportteknologier, sterilgodsproduktion samt it og automatisering. Disse projekter skal gennemføres i et samarbejde mellem flere sygehusbyggerier og/eller regioner. I sundhedsvæsenet opsamles og lagres en lang række værdifulde data om processer, kvalitet, ressourceanvendelse, produktion, økonomi og patienttilfredshed. I regionerne ønsker vi at bruge digitalisering til at sammenstille de mange data på nye måder med henblik på at skabe effektiv logistik og bedre ressourceforbrug. Dette både i forhold til de rent interne processer på hospitalerne og i forhold til at sikre effektive og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Denne form for business intelligence skal målrettes de forskellige ledelsesniveauer, sådan at der fokuseres på netop de aspekter, som det pågældende ledelsesniveau kan påvirke. For patienten kan mødet med sundhedsvæsenet være overvældende og svært at overskue. Regioner, kommuner og praktiserende læger har et ansvar for at skabe sammenhæng i patientens forløb gennem sundhedsvæsenet bl.a. ved at sikre at relevant information overleveres, at unødig ventetid minimeres og at procedurer ikke gentages. Sammenhængende patientforløb er dog ikke et mål, som vi i regionerne kan nå alene, da staten, kommunerne og de praktiserende læger også har en vigtig rolle i at skabe sammenhængende patientforløb. Det skal imidlertid ikke holde os tilbage fra at give vores bud på, hvordan vi mener, at sundhedsvæsenets parter bør udnytte de digitale muligheder til at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Udover stat, kommuner og praktiserende læger er patienten selv også en yderst vigtig aktør i patientforløbet. Derfor ønsker vi i regionerne at samarbejde med patienterne, når vi fremadrettet skal vurdere, hvilke digitale muligheder der bedst kan skabe sammenhæng i patientforløbet. På et mere konkret og operationelt niveau skal sammenhængende patientforløb understøtte, at sundhedsvæsenets parter kan stå på mål for sundhedspolitiske krav til eksempelvis udredningsgarantier, pakkeforløb, rehabilitering, kronikeromsorg og effektiv akut behandling. Relevante data skal følge patienten, sådan at sundhedspersoner i hele patientforløbet hurtigt og effektivt kan danne sig et aktuelt overblik og i Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

69 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 18 af 20 samarbejde med patienten tage de rigtige beslutninger om det videre behandlingsforløb. Det skal i den forbindelse også være nemt for borgerne at få adgang til data og til at komme af med data fx skal borgerne være trygge ved, at når de én gang har oplyst data, så har både hospitalet, den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken adgang til data. For at effektivisere kommunikationen på tværs af sektorer vil regionerne afsøge en ny kurs, hvor parterne sammen undersøger mulighederne for at gå fra at sende data til i stedet at dele data. I dag er kommunikationen på tværs af sektorer kendetegnet ved at sende og modtage meddelelser mellem hinanden. Der vil fortsat være situationer, hvor den meddelelsesbaserede kommunikation er den mest effektive fx i forbindelse med udskrivninger men i regionerne ser vi gerne, at vi udforsker mulighederne for i højere grad at skabe løsninger, hvor parterne får adgang til at dele data med hinanden. Regionerne samarbejder allerede om flere tværsektorielle og tværregionale itløsninger, som har til formål at dele patientdata på tværs af flere forskellige itsystemer. Det gælder fx e-journalen og det fællesregionale billedindeks. Regionerne vil med Sundhedsjournalen arbejde for at udvide dette samarbejde til at omfatte tværsektoriel deling af alle de væsentligste patientdata. I regionerne er vi klar over, at vores vision og strategiske målsætninger er afhængige af, at der etableres velfungerende tværsektorielle it-løsninger. Uden disse løsninger er det ikke muligt for os at skabe sammenhængende og effektive patientforløb med høj kvalitet i behandlingen, hvilket igen begrænser mulighederne for at få et godt og ligeværdigt samspil med patienterne. Derfor vil vi gerne invitere staten, kommunerne og praksissektoren til sammen med os at definere fælles og ensartede rammer for det digitale samarbejde på det tværsektorielle område. Vi kan se fornuften i at en stat, fem regioner, 98 kommuner og cirka praktiserende læger finder sammen om at it-understøtte sammenhængende og effektive patientforløb. Vi vil derfor opbygge et stærkt partnerskab med sundhedsvæsenets parter, hvor vi sammen skaber klare aftaler for det digitale samarbejde herunder klare retningslinjer for styring og finansiering af fælles initiativer. Disse klare retningslinjer skal også omfatte de to fællesoffentlige organisationer MedCom og Sundhed.dk. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

70 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 19 af 20 Staten har i de senere år fået en særlig vigtig rolle som leverandør af centrale services og infrastrukturkomponenter, fx FMK, NSP og diverse indberetningsløsninger. Regionerne er afhængige af disse leverancer og skal kunne trække på dem både i den daglige drift og i forhold til udvikling af nye løsninger. I den fremtidige prioritering og videreudvikling af den nationale it-infrastruktur ønsker regionerne en dialog med staten om, hvilke fælles services og infrastrukturkomponenter der er størst behov for i sundhedsvæsenet, og hvordan disse løsninger bedst finansieres og skaffes. Regionerne går i den forbindelse også gerne i dialog om betingelserne for eventuelt at påtage sig ansvaret for at etablere og drive de pågældende services og infrastrukturkomponenter. Under alle omstændigheder vil regionerne med udgangspunkt i sundhedsvæsenets forretningsmæssige behov tage ansvaret for at synliggøre vores krav til, at nye fælles løsninger skal være gennemtestet og tilpasset til de kliniske arbejdsgange samt have oppetider og et supportniveau, der passer til et sundhedsvæsen, der arbejder døgnet rundt, året rundt. Med hensyn til statens lovgivnings- og myndighedsopgaver på sundheds-it-området bakker vi i regionerne op om en udvikling mod, at digitale løsninger i stigende grad bruges som medie til udveksling af informationer i sundhedsvæsenet. Regionerne ønsker derfor en lovgivning, som afspejler, at digital kommunikation i løbet af de sidste årtier er blevet den mest fremherskende kommunikationsform mellem sundhedsvæsenets mange aktører herunder patienten. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

71 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1 - Side 20 af 20 Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

72 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 1 af 13

73 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 2 af 13 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier mange af ambitionerne, og at vi har fået et væsentligt bedre og forpligtende samarbejde på tværs af Danmark, som kommer patienterne og sundhedspersonerne til gode. Den fællesregionale indsats omkring sundheds-it blevet mere moden og ambitiøs, hvilket afspejler sig i den strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, regionerne netop har fastlagt sammen. Strategien er brugt som rettesnor i udvælgelsen af de 15 nye pejlemærker som skal sikre, at vi konsekvent arbejder mod de seks fastlagte målsætninger for udviklingen af sundheds-it. Vi ønsker at styrke sammenhæng, effektivitet og ensartethed i sundhedsvæsenet. Fremover vil vi løbende udfordre nye og eksisterende pejlemærker på, om de til stadighed opfylder vores målsætninger i tilstrækkelig grad. I de tilfælde, hvor vi risikerer ikke at nå i mål, må vi være indstillede på at omdisponere de planlagte pejlemærker. Et gennemført pejlemærke er først rigtigt en succes, hvis det bidrager til at realisere vores strategiske målsætninger om et effektivt sundhedsvæsen med høj kvalitet for patienten. Samtidig med udarbejdelsen af strategien og lanceringen af de 15 nye pejlemærker for , arbejder regionerne også vedholdende og systematisk på at komme helt i mål med pejlemærkerne for Det nuværende fællesregionale samarbejde og de 15 nye pejlemærker demonstrerer, at både patienter og sundhedspersoner har stor gavn af den fælles indsats. Fællesskabet er med til at sørge for, at mulighederne i stigende grad bliver ens, uanset hvilken region du befinder dig i. Med de nye pejlemærker glæder vi os til at tage hul på et nyt og ambitiøst kapitel i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Jens Andersen Formand for Regionernes Sundheds-it Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

74 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 3 af 13 De 15 nye pejlemærker for sundheds-it er den konkrete realisering af seks strategiske målsætninger, som er opstillet i den fællesregionale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Pejlemærkerne er valgt på baggrund af deres evne til at indfri de seks målsætninger i strategien. I de fleste tilfælde rammer det enkelte pejlemærke flere målsætninger på én gang, hvilket fremgår af oversigten på næste side. Den fællesregionale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet strækker sig fra 2013 til De nye 15 pejlemærker løber i perioden , og det betyder, at regionerne i 2016 igangsætter et nyt sæt pejlemærker for perioden Det er ikke muligt at forudse alle relevante udviklingstræk i årene Derfor kan det blive nødvendigt at supplere de nuværende 15 pejlemærker med flere fællesregionale initiativer i takt med, at nye tendenser og uforudsete muligheder viser sig. Dertil kommer, at indspil fra nationale strategiprocesser på digitaliseringsområdet betyder, at regionerne skal gennemføre flere initiativer i perioden Det er også værd at bemærke, at pejlemærkerne ikke udgør regionernes samlede indsats omkring sundheds-it. Hver enkelt region lægger også en omfattende lokal indsats i at digitalisere stadigt flere arbejdsgange. Inden de enkelte pejlemærker startes op, gennemføres en mere dybdegående vurdering af, om de indebærer rentable investeringer. Pejlemærkerne gennemføres derfor under forudsætning af, at de giver større gevinster end udgifter. På næste side kan du se en oversigt over de 15 nye pejlemærker og deres relation til de seks målsætninger i strategien. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

75 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 4 af 13 Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

76 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 5 af 13 Dette pejlemærke dækker udbredelse og implementering af videokonferencer i voksenpsykiatrien. Initiativet skal understøtte samarbejdet mellem de psykiatriske afdelinger på sygehusene og de distriktspsykiatriske enheder samt samarbejdet mellem de psykiatriske afdelinger og kommunerne. Pejlemærket er delt op i et pilotprojekt, som involverer en kommune i hver region samt et efterfølgende projekt, der skal udbrede anvendelsen af videokonferencer på voksenpsykiatriske afdelinger og distriktspsykiatriske enheder på tværs af de fem regioner. Regionerne vil udarbejde en fælles it-standard for, hvordan fx personer, udstyr, senge, varer m.m. kan spores og identificeres på hospitalerne. En it-løsning som denne er et væsentligt delelement i de samlede bestræbelser på at optimere hospitalernes arbejdsgange, fordi viden om, hvor bestemte personer og enheder befinder sig er vigtig for at skabe effektive logistiske processer. Referencearkitekturen vil blive anvendt ved anskaffelse og implementering af nye løsninger til sporbarhed og emneidentifikation i de nye hospitalsbyggerier og på de eksisterende hospitaler. Regionerne vil skabe ensartede digitale muligheder for sundhedspersoner uanset, hvor i landet de arbejder. Dette sikres blandt andet gennem fælles funktions- og servicemål for den kliniske it-arbejdsplads. Derudover vil regionerne foretage løbende målinger af, hvordan it bruges i bredden og i dybden på hospitalerne. Som led i dette pejlemærke gennemføres såvel en international som en national måling af den kliniske it-arbejdsplads i alle fem regioner. Endelig vil regionerne løbende og systematisk overvåge ibrugtagelsen af sundheds-it på hospitalerne, og det vil give et gennemsigtigt overblik over gevinsterne. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

77 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 6 af 13 Regionerne vil gennem målinger identificere, hvilke områder i de regionale itorganisationer, som klarer sig godt, og hvor der er mulighed for forbedringer. For at udvikle regionernes it- og driftsfunktioner vil regionerne gennemføre benchmarkundersøgelser af regionernes it ud fra et fælles koncept. Herigennem opnår regionerne et grundlag for at forbedre og prioritere indsatsen inden for it. Med pejlemærket igangsættes et storskalaforsøg i Region Syddanmark med internetbaseret behandling af voksne med let til moderat depression. Disse mennesker får tilbud om en online videobaseret udrednings- og opfølgningssamtale, mens selve behandlingen foregår som hjælp til selvhjælp baseret på et behandlingsprogram, der er tilgængeligt på internettet. Behandlingen er også understøttet af skriftlig dialog med tilknyttede psykologer. Storskalaforsøget i Region Syddanmark evalueres på anvendeligheden af den tekniske løsning, på muligheden for at realisere de opstillede gevinster i business casen, samt på organisatoriske konsekvenser. Hvis evalueringen er positiv, vil regionerne udbrede løsningen til resten af landet. Formålet med pejlemærket er at anskaffe og implementere et fælles, tidssvarende og sammenhængende apotekersystem til de danske hospitalsapoteker. Løsningen skal understøtte fælles, moderne og effektive processer på de danske hospitalsapoteker, så de ansatte kan løse deres kerneopgaver samt sikre stabil leverance af lægemidler og data om lægemidler til hospitalerne. Det nye apotekersystem giver mulighed for en mere effektiv styring af medicinudgifterne på hospitalerne, og bidrager til kvalitetsarbejdet samt forsyningssikkerheden på medicinområdet. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

78 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 7 af 13 Regionerne vil på udvalgte områder give borgerne mulighed for selv at booke og ombooke aftaler med hospitalet for, at borgeren kan have en aktiv rolle i patientforløbet. Der gennemføres pilotprojekter i alle fem regioner, og efterfølgende opsamles erfaringerne. Dette skal munde ud i anbefalinger til, hvor og hvordan regionerne fremadrettet kan sætte digitale selvbetjeningsløsninger til booking i drift. Formålet med pejlemærket er at sikre ens forhold for opbevaringen af eksempelvis scanninger og medico-tekniske målinger, hvor læger og forskere har behov for at gemme data i længere tid. Hvis det viser sig nødvendigt, vil regionerne etablere et fælles arkiv til opbevaring af ældre data. Regionerne vil i samarbejde med kommunerne gennemføre national udbredelse af en telemedicinsk løsning til sårbehandling. Løsningen giver mulighed for, at en kommunal sygeplejerske tilser patientens sår i eget hjem, og tager et billede af såret. Billedet sendes derefter til lægen eller sygeplejersken på hospitalet via en webbaseret sårjournal. Behandlingen i eget hjem giver mulighed for at patienternes sår heler hurtigere, det minimerer transporten af skrøbelige patienter, og det kan mindske tidsforbruget på hospitalet. Den præhospitale patientjournal skal understøtte behandlingen af den enkelte patient, fra vagtcentralen modtager opgaven, til patienten bliver overleveret på hospitalernes fælles akutmodtagelse. Den præhospitale patientjournal giver bedre mulighed for at registrere de nødvendige oplysninger om patientens tilstand uden forsinkelse, mens behandlingen i fx ambulancen er i gang. Oplysningerne er fx vurdering af patientens tilstand, samt målinger og behandlinger foretaget af det præhospitale personale. Journalen vil hjælpe til en hurtigere diagnose og en bedre behandling ved ankomst på hospitalet. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

79 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 8 af 13 Sundhedsjournalen skal fungere som sundhedsvæsenets fælles løsning til deling af patientdata på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger. Løsningen bygger videre på første version af Sundhedsjournalen på sundhed.dk, og giver overblik over journaloplysninger, medicin, laboratoriesvar og cave (oplysninger om lægemidler, som patienten ikke må få pga. allergi eller overfølsomhed). Derudover gives der adgang til e-journal, Det Fælles Medicinkort (FMK) og laboratorieportalen. Sundhedsjournalen vil blive tilgængelig for borgere, praktiserende læger og sundhedspersoner på regionernes hospitaler. Regionerne vil opstille fælles principper for at give borgere og sundhedspersoner adgang til patientdata og kliniske data på mobile enheder som fx smartphones og tablets. I forlængelse af dette vil regionerne give borgere og sundhedspersoner mulighed for at tilgå patientdata og/eller kliniske data på mobile enheder, hvor det giver størst værdi. Hensigten er at udvikle ensartede digitale og mobile muligheder for borgere og sundhedsfaglige brugere i regionerne. Storskalaforsøget i Nordjylland evalueres på anvendeligheden af den tekniske løsning, muligheden for at realisere de opstillede gevinster i business casen, samt de organisatoriske konsekvenser. Hvis evalueringen er positiv, udbreder regionerne løsningen til hele landet. Udbredelsen forudsætter, at regioner, kommuner og almen praksis samarbejder om at give KOL-patienter en sammenhængende telemedicinsk behandling. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

80 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 9 af 13 Regionerne vil forbedre den kliniske logistik på hospitalerne ved at give et samlet overbliksbillede på fx storskærme og mobile enheder med tidstro data fra en række centrale datekilder på hospitalet (journal, medicin, laboratoriedata, radiologi m.m.). Et eksempel på dette kan være en interaktiv oversigt over alle patienter indlagt på en afdeling, præsenteret på storskærme. Dette giver personalet overblik over hvilke opgaver, der skal udføres i hvilken rækkefølge. Regionerne vil i samarbejde med kommunerne anskaffe og implementere et fælles sygesikringssystem til håndtering af administrative opgaver i praksissektoren. Det nye sygesikringssystem skal give bedre muligheder for strategisk kontrol af ydelser i praksissektoren. Det giver også mulighed for benchmarking mellem regionerne, monitorering af ydelsesmønstre og adfærd samt mulighed for et datamæssigt grundlag for forhandling af overenskomster. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

81 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 10 af 13 Som det fremgår af oversigten over pejlemærker og målsætninger på side 3, så bidrager pejlemærkerne på forskellig vis til realiseringen af de seks målsætninger i strategien. Dette beskrives nærmere i de følgende afsnit. Det er regionernes mål at nye digitale muligheder skal gøre det nemmere for borgerne at tage en aktiv og ligeværdig rolle i mødet med sundhedsvæsenet. Pejlemærket om sundhedsjournalen bidrager til denne målsætning ved at give borgerne nem adgang til egne data på sundhed.dk. Et andet eksempel er pejlemærket om, at regionerne vil give borgerne adgang til patientdata via mobile løsninger på de områder, hvor det giver størst værdi. Den digitale selvbetjeningsløsning til booking af egne aftaler er et tredje eksempel på et pejlemærke, hvor regionerne tilbyder borgerne en plads på førersædet i deres eget patientforløb. De borgere, som selv ønsker at booke tider via internettet, skal have denne mulighed. I første omgang afprøves bookingen på et udvalgt område i alle regioner. De tre telemedicinske pejlemærker drejer sig om telemedicinsk sårvurdering, internetpsykiatri og telemedicinsk løsning til KOL-patienter. Alle tre pejlemærker er eksempler på, hvordan nye digitale muligheder kan være løftestang for at involvere borgerne mere og flytte dele af behandlingen til eget hjem. Det er regionernes mål at bruge it til at gøre hverdagen nemmere for sundhedspersonerne. Fx skal sundheds-it give bedre og mere fleksibel adgang til data, færre dobbeltregistreringer og mindre papir. It skal også give beslutningsstøtte og derved hjælpe sundhedspersoner til at træffe de rigtige valg. 14 ud af de 15 pejlemærker understøtter denne målsætning. Følgende pejlemærker skal fremhæves: Den præhospitale patientjournal løfter hele akutområdet. Løsningen vil give ensartede digitale arbejdsgange og skabe sammenhæng mellem den præhospitale indsats og hospitalernes akutmodtagelser. Sundhedsjournalen giver sundhedspersoner mulighed for nemt at få adgang til data på tværs af hospitaler og sektorer. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

82 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 11 af 13 Klinisk logistik giver sundhedspersoner et mere struktureret overblik over aktuelle patienter, samtidig med at det øger patientsikkerheden. Adgang til udvalgte patientdata fra mobile enheder vil lette sundhedspersoners arbejdsgange på hospitalerne. Fælles funktions- og servicemål skal sikre, at regionernes kliniske it-arbejdspladser har et højt ensartet niveau på tværs af hospitalerne. Det er regionernes mål at styrke og udvikle it-infrastrukturen for at gøre driften endnu mere sikker og stabil. Velfungerende sundheds-it er en helt afgørende forudsætning for at skabe sammenhængende og effektive arbejdsgange på hospitalerne. Regionerne udvikler derfor it-infrastrukturen i flere af pejlemærkerne. Fx indebærer pejlemærket om telemedicinsk løsning til KOL-patienter, at der etableres en fælles itinfrastruktur for opsamling af data fra borgernes eget hjem. Derudover vil regionerne gennemføre fælles benchmarks af regionernes it for at optimere den måde, som regionerne driver deres it-organisationer på. Det er regionernes mål at blive endnu bedre til at udnytte investeringerne i sundheds-it. Pejlemærket om fælles funktions- og servicemål for den kliniske itarbejdsplads hjælper med at opfylde denne målsætning ved at følge op på, at it bliver brugt i bredden og i dybden på hospitalerne. Den brede og dybe anvendelse er afgørende for, at de investeringer, regionerne foretager, faktisk giver gevinster og bedre kvalitet på hospitalerne. Regionerne koordinerer også deres it-investeringer på en lang række områder via pejlemærkerne. Det gælder fx pejlemærkerne om internetpsykiatri og telemedicinsk behandling af KOL-patienter, hvor én region på vegne af alle fem afprøver et initiativ i stor skala. Derudover har regionerne opstillet et pejlemærke for de nye hospitalsbyggerier, hvor der fastlægges en fælles ramme for, hvordan it kan anvendes til at spore og identificere personer, udstyr, senge og varer. Netop denne type it-løsning er et væsentligt delelement for at optimere hospitalernes logistiske processer. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

83 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 12 af 13 Det er regionernes mål at tage teten i arbejdet med at udnytte de digitale muligheder til at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Sundhedsjournalen er et eksempel på et pejlemærke, hvor regionerne bruger nye digitale muligheder til at skabe sammenhænge på tværs af regioner og sektorer. Fx inviteres kommunerne indenfor til at deltage i samarbejdet omkring Sundhedsjournalen, sådan at de både får adgang til at se data og meget gerne påtager sig et ansvar for også at dele data. Målet om at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer findes også i flere af de telemedicinske pejlemærker. I de telemedicinske projekter etableres nye samarbejdsformer mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. Formålet er at tilbyde patienterne mere sammenhængende og effektive behandlingsformer. Derudover vil et nyt og mere tidssvarende sygesikringssystem give bedre mulighed for at dele data fra praksissektoren med hospitaler, kommuner og andre praktiserende læger. Det er regionernes mål at definere fælles og ensartede rammer for det digitale samarbejde sammen med stat, kommuner og praktiserende læger. Denne målsætning bliver dækket af færrest pejlemærker, om end pejlemærker som fx Sundhedsjournalen og Telemedicinsk platform for KOL-patienter spiller ind på dette område. Det er fordi, regionerne ikke alene kan opstille pejlemærker for det fællesoffentlige samarbejde på sundheds-it-området. Dette fordrer alt andet lige en dialog med de øvrige parter. Regionerne lægger op til, at dialogen tages i forbindelse med de aktuelle økonomiforhandlinger. Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

84 Punkt nr. 8 - Meddelelser - 15 nye pejlemærker fra Regionernes Sundheds-it er vedtaget REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN Bilag 2 - Side 13 af 13 Godkendt af Danske Regioners bestyrelse 17. maj

85 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden It, Medico og (IMT) Telefoni Overordnet status på drift og udvikling April 2013 Overordnet status på drift og udvikling April 2013 It, Medico og Telefoni

86 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på Overordnet status på drift og udvikling April 2013 drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) Indholdsfortegnelse 1 BASISDRIFT Svartider på top 11-systemer Kritiske hændelser Strømkapacitet Storagekapacitet HÅNDTERING AF HENVENDELSER Antal registrerede sager Håndtering af telefoniske henvendelser i Servicedesk Håndtering af telefoniske henvendelser i Klinisk Programhjælp STØRRE AKTIVITETER Driftshandleplanen Effektiv Systemadgang (ESA) It-Sundhedsplatformen Forankringsgruppe for it, medico og telefoni i byggerierne (FIMT) Medico Apparaturregistreringssystem (MARS) Fælles Medicin Kort (FMK) Fælles røntgeninformationssystem (RIS) og fælles billedarkiv (PACS) Indsats for forbedring af sagsbehandling i IMT Servicedesk... 8 Dette er 5. afrapportering vedrørende udviklingen i driften, sagshåndteringen og driftsforbedrende tiltag for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden. Terminologien i rapporten følger ITIL, der er en international best practice for levering af it-services. IMT er dannet ved sammenlægning af it-enheder med forskelle i systemunderstøttelse, dataregistrering og arbejdsgange, hvorfor datagrundlaget for rapporten ikke i alle tilfælde er fuldt dækkende og retvisende. IMT arbejder løbende på at konsolidere og forbedre datagrundlaget med henblik på at sikre højere kvalitet i rapporteringerne. Direktionen IMT

87 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på Overordnet status på drift og udvikling April 2013 drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) 1 BASISDRIFT 1.1 Svartider på top 11-systemer Svartider på top 11-systemer er pt. de mest retvisende målinger i forhold til brugernes oplevelse af systemerne. Det skal dog bemærkes, at målingerne foretages i krydsfeltet på de enkelte virksomheder og derfor ikke omfatter de forsinkelser, der måtte opstå lokalt i processen fra krydsfel- tet til brugerens pc (det kan være forsinkelser er i lokal kabling, lokalt netværksudstyr, gamle pc er mv.). Svartider på udvalgte top 11-systemer for februar til april 2013 er af hensyn til præsentationens format vedlagt som bilag (Bilag 1). Svartid er den ventetid, der er på en specifik handling i syeksempelvis den tid der går, fra brugeren har indtastet sit password, til systemet er tilgængeligt (svartid på login). I rapporteringen er der fastlagt tærskler for datatunge handlinger (15 sek.) og standardhandlinger (3 sek.), og tabellerne viser, hvor stor en andel af målingerne, der lever op til tærskelværdierne (grøn = over 95 %; gul = %; rød = under 90 %). Der bemærkes en positiv udvikling i svartid på login for EPM3. Forbedringen skyldes et selv- stemet stændigt driftsinitiativ og diverse aktiviteter i regi af Driftshandleplanen. en. Driftsinitiativet blev imer halveret fra ca. 30 sekunder i plementeret medio januar og har betydet, at login for EPM3 januar 2013 til ca. 14 sekunder i april Der arbejdes med yderligere performanceforbedringer, der forventes idriftsat i produktion inden for de næste 6 måneder. Desuden bemærkes for- bedrede svartider på Webmail, der blandt andet skyldes en forøgelse af servernes kapacitet som følge af løbende forbedringer på systemets drift. 1.2 Kritiske hændelser Med godkendelsen af IMT s Serviceaftale og Servicekatalog 16. januar 2013 blev der introducei den praktiske sagshåndte- ret nye kriterier for kritikalitet. De nye kriterier skal implementeres ring og i IMT s beredskabsplan, som forventes revideret i løbet af Rapportering i forhold til kritikalitet forventes at være indarbejdet som en del af den kommende rapportering. 1.3 Strømkapacitet Figuren viser forbrugt og ledig strømkapacitet på regionens tre primære og to sekundære datai sidste halvår af 2012 blevet frigivet kapacitet på datacentret HVH. Alle datacentrene lever dermed op til målsætningen om en udnyttelse af strømkapaciteten på maks. 90 %. Der pågår endvidere en licitationsproces med henblik på permanent udvidelse af kapaciteten på HVH for at imødekomme stigende behov til centre ultimo april Der er ved at fjerne og konsolidere udstyr eksempelvis it-sundhedsplatformen. Side 3 af 8

88 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på Overordnet status på drift og udvikling April 2013 drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) 1.4 Storagekapacitet I regi af blandt andet Driftshandleplanen en pågår der aktuelt en række konsoliderings- og effektivi- seringsinitiativer vedrørende storage. Konsolideringen skal bidrage til at optimere anvendelsen af storage og sikre kapacitet til det generelt stigende storageforbrug. Region Hovedstaden har en samlet storagekapacitet på ca TB fordelt på forskellige lagre i de tre datacentre. Den totale SAN kapacitet fordeles på 44 lagre på flere lagringsenheder. Drif- ten af lagringsenhederne til PACS og ESA håndteres af leverandørerne Agfa og NNIT. Neden- stående graf viser udviklingen i regionens samlede anvendte og ledige lagringskapacitet. Det bemærkes, at der er i foråret 2013 skabt øget lagerkapacitet. Side 4 af 8

89 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på Overordnet status på drift og udvikling April 2013 drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) 2 HÅNDTERING AF HENVENDELSER Via den fælles IMT Servicedesk kan brugerne trykke sig videre og blive stillet om til enten Servicedesk eller Klinisk Programhjælp, der håndterer spørgsmål vedrørende brugen af de kliniske it-systemer (OPUS/GS, EPM, ORBIT og MIRSK). Tabellerne viser udviklingen i nøgletal for henholdsvis Servicedesk og Klinisk Programhjælp. Indførelsen af et nyt sagsstyringssystem (forventeligt 4. kvartal 2013) forventes desuden at bidrage til en bedre opfølgning på kvaliteten af den telefoniske betjening af brugerne. IMT har netop iværksat en større indsat for at forbedre sagshåndteringen i IMT Servicedesk (se 3.8). 2.1 Antal registrerede sager Nedenstående tabel viser det totale antal registrerede sager, der håndteres af IMT og eksterne leverandører i perioden september 2012 til ultimo april Sep Okt Nov Dec Jan Feb Marts April Håndtering af telefoniske henvendelser i Servicedesk Antallet af viderestillinger til Servicedesk er faldende fra februar til april. Det skyldes blandt andet færre kald på helligdage samt erfaringsmæssigt færre kald i april grundet afholdelse restferie. Der ses en generel sammenhæng mellem faldet i antal opkald samt antal af afbrudte kald. Den gennemsnitlige ventetid ligger stabilt, mens den maksimale ventetid og antallet af afbrudte kald er faldet. Måleparametre Sep Okt Nov Dec Jan Feb Marts April Antal opkald Gennemsnitlig ventetid 0:04:08 0:04:04 0:04:17 0:03:47 00:05:21 00:05:51 00:07:07 00:05:49 Max ventetid 1:02:36 1:34:10 01:37:19 1:59:19 01:50:17 01:53:59 01:29:09 00:54:09 Antal afbrudte opkald Håndtering af telefoniske henvendelser i Klinisk Programhjælp Antallet af viderestillinger til Klinisk Programhjælp er relativt stabilt ligesom den gennemsnitlige ventetid og maksimale ventetid. Der bemærkes en svag negativ udvikling i antallet af afbrudte opkald. Måleparametre Sept Okt Nov Dec Jan Feb Marts April Antal opkald Gennemsnitlig ventetid 0:01:09 0:01:03 0:01:16 0:01:25 00:01:28 00:01:28 00:01:17 00:01:40 Maksimal ventetid 0:20:03 0:17:48 0:24:40 0:19:23 00:16:32 00:23:35 00:19:28 00:21:28 Antal afbrudte opkald Side 5 af 8

90 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på Overordnet status på drift og udvikling April 2013 drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) 3 STØRRE AKTIVITETER 3.1 Driftshandleplanen Driftshandleplanen blev etableret i januar 2012 og er planlagt til at forløbe over en årrække. Handleplanens formål er at forbedre it-infrastrukturen med henblik på mærkbar forbedret driftsstabilitet for hele regionen, samt at sikre at regionens it-infrastruktur er gearet til at håndtere den nye sundhedsplatform og regionens it-vækst i øvrigt. Skemaet giver en kort status på udvalgte projekter. Projekt LAN Konsolidering af det kablede netværk på virksomhederne WAN Konsolidering af netværket mellem hospitalerne, virksomhederne og datacentrene WLAN Konsolidering af det trådløse netværk på virksomhederne STORAGE Gennemførsel af udbud på storage-komponenter, indkøb, opsætning og migrering af data til ny løsning. DATACENTER Sikring af forsyningssikkerhed (strøm, køl mv. og konsolidering af servere) STANDARD PC Udrulning af Win7, standard image mv. UDRULNING AF NYEKLIENTER (PC ERE, TYNDE KLIENTER MV.) IT SUNDHEDSTJEK Tilstandsrapport på it-driften Status Projektet er af KD/UD blevet bevilget ekstra midler af to omgange i 2013 mhp. fremskyndelse af investeringer I virksomhedernes kablede netværk. Aktuelt er ca. 25 % af de planlagte omlægninger gennemført. Ultimo 2013 forventes yderligere ca. 30 % af de planlagte omlægninger gennemført. Projektet er i sin sidste fase, men er desværre forsinket grundet mere kompleksitet i de sidste netværksomlægninger end hidtil antaget. De udestående omlægninger af de resterende komplekse netværk har lille betydning for brugerne, men vil medfører økonomiske besparelser på netværksdriften. Projektet har allerede fjernet en række sårbarheder i netværket etableret redundans på kritiske komponenter og medført en 10 dobling af kapaciteten. Standardiseringen af det trådløse netværk er gennemført, og der er dermed skabt mulighed for forbedring af de trådløse netværk. Med blandt andet den kommende It-Sundhedsplatform er der behov for omfattende udbygning af regionens trådløse netværk i de kommende år. IMT er i gang med forberedelserne til dette arbejde. Projektet skal sikre regionens storageløsning. Udbud er gennemført og leverandør er valgt. Indkøb, opsætning og migrering gennemføres frem mod udgangen af Ud af ca servere i januar 2012 er der aktuelt konsolideret 690 servere fra lokale serverrum. Ultimo 2013 forventes der i alt at være konsolideret 950 servere. Nyetableret projekt som skal standardisere og dermed øge driftsstabiliteten af regionens mere end PCere. Det er hensigten at udrulle til ca. 1/3 af regionen i I 2013 udrulles minimum nye pc ere og fra august udrulles tynde klienter efter nærmere aftale med hospitalerne. Projektet er afsluttet. Afslutningsrapporten er drøftet i porteføljerådene og har været forelagt FU til orientering primo maj. Konklusionerne fra projektet vil dels blive håndteret gennem Driftshandleplanens videre arbejde, dels gennem diverse interne tiltag eksempelvis handlingsplanen IMT modning. Antal og aldersfordeling af regionens pc ere IMT har en målsætning om, at regionens pc er maksimalt er 4 år, da dette vil skabe en bedre brugeroplevelse og bidrage til at sikre færre nedbrud. IMT er netop blevet opmærksomme på en opstået softwarefejl i koden i Licensewatch, der anvendes til at opgøre aldersfordelingen for pc er. Derfor er nyeste data og tal for pc er ikke medtaget i denne rapportering. Der arbejdes på løsning, og IMT forventer en afklaring af problemet inden næste rapportering. 3.2 Effektiv Systemadgang (ESA) Formålet med Effektiv Systemadgang er at give klinikere nemmere, hurtigere og mere fleksibel adgang til de vigtigste kliniske it-systemer. Løsningen sikrer blandt andet single sign-on til systemerne samt fortsæt-hvor-du-slap funktionalitet kliniske brugere har siden januar 2013 haft adgang til ESA. Over en periode på 3 måneder (februar-april 2013) har 54 % af de mulige brugere anvendt ESA. IMT gør opmærksom på, at der er stor varians i anvendelsesgraden af ESA. Det vil sige, at der er brugere, som har ad- Side 6 af 8

91 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på Overordnet status på drift og udvikling April 2013 drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) gang til systemet, men ikke anvender det. Projektets oprindelige målsætning er en brugeranvendelse på 80 %. ESA optimeringstiltag vil fremtidig knyttes med implementering af andre projekter og udbredelsen af tynde klienter. Der planlægges med gennemførelse sidste halvår af Hospitalsvis anvendelse af ESA (februar april 2013) 3.3 It-Sundhedsplatformen Anskaffelse af en ny sundhedsplatform fælles for Region Hovedstaden og Region Sjælland forløber planmæssigt. Sundhedsplatformen vil afløse en stor del af de systemer, som i dag udgør Region Hovedstadens H-EPJ. Efter en grundig vurderingsfase og evaluering af systemerne offentliggjorde programmet i april 2013, hvilke tre leverandører, styregruppen har truffet beslutning om går videre til dialogrunde 2. Følgende tre leverandører er videre i processen: Cerner / CGI (tidligere Logica) Epic / NNIT IBM / Systematic Dialogrunde 2 er opstartet med afklaring og afdækning af krav og behov mellem leverandører og regionerne, og kravspecifikationen forventes klar den 21. juni Den 19. august 2013 modtages endelige tilbud fra de tre leverandører. Der indstilles til valg af leverandør medio oktober med en forventet kontraktindgåelse den 20. december Forankringsgruppe for it, medico og telefoni i byggerierne (FIMT) Arbejdet i FIMT forløber planmæssigt og har indtil videre tjent sit formål, som forum for tværgående koordinering byggerierne og IMT imellem. FIMT har været med til at sætte anvendelse af den fællesstatslige business case-model på dagsordenen, således at der i størst muligt omfang benyttes en fælles metode og tilgang til estimering af projektudgifter og gevinster på tværs af byggerierne og IMT. FIMT har fået tilvejebragt en leveranceplan for 2013, der tager afsæt i byggeriernes efterspørgsel og behov for afklaring på forskellige områder. Leveranceplanen skal sikre rettidig koordinering og spille ind til byggeriernes projektplanlægning. FIMT har på forsøgsbasis udvidet den eksisterende hand-shake-model, således at arbejdet med IMT-relaterede spørgsmål/behov i byggerierne nu kan projektorganiseres, hvor dette er relevant. Supplementet understøtter blandt andet en tættere koordinering og relation mellem byggerierne og relevante IMT-profiler. FIMT har planlagt en række bilaterale møder mellem byggerierne og IMT. Hvert byggeri er blevet tilbud 4-5 årlige møder, og mødernes formål er, at bevare fokus på byggeriernes behov og dermed skabe det bedst mulige grundlag for, at IMT kan sikre afklaring ift. byggerierne. Side 7 af 8

92 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på Overordnet status på drift og udvikling April 2013 drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) 3.5 Medico Apparaturregistreringssystem (MARS) Arbejdet med et it-system, der skal sikre ensartet registrering af de ca stk. medicoteknisk apparatur og danne basis for den daglige support samt dokumentation af anskaffelser, økonomi, vedligehold og kvalitetsaktiviteter forløber planmæssigt. Konvertering af data har dog, som varslet i sidste orientering, været en større udfordring end forventet grundet datakvalitet og datadiversitet. Derfor har det været nødvendigt at flytte implementeringen til 3. kvartal med adgang for apparaturansvarlige i de kliniske afdelinger efterfølgende i Aktuelt arbejdes der blandt andet på at modtage en ny version af systemet, der frigives af leverandøren ultimo maj. 3.6 Fælles Medicin Kort (FMK) Region Hovedstadens FMK-modul (Fælles Medicin Kort) blev lukket i april 2012 grundet identifikation af flere fejl. Projektet er blevet reformuleret og reorganiseret og har nu til formål at forbedre FMK inden for områderne patientsikkerhed, performance og brugervenlighed, med det mål at bringe FMK i anvendelse i regionen igen. I projektets første fase analyseres behovet for forbedringer, hvorefter det besluttes, hvilke forbedringer der skal implementeres før FMK igen kan anvendes i klinikken. For at imødekomme kravet om højere grad af kvalitetssikring (og dermed højere patientsikkerhed), er der etableret et testspor i projektet, der har specificeret krav til de centrale testmiljøer og testdata. I koordination med de øvrige regioner er der leveret en række fællesregionale krav til de centrale test- og undervisningsmiljøer. De endelige specifikationer er under udarbejdelse, og National Sundheds-It (NSI) forventes at etablere de nødvendige miljøer inden udgangen af december Fælles røntgeninformationssystem (RIS) og fælles billedarkiv (PACS) Det fælles røntgeninformationssystem (RIS) og fælles billedarkiv (PACS) er et flerårig projekt, der strækker sig over perioden I 2012 er der i projektet opsat hardware og foretaget systemetablering med installation og tests. Der er foretaget flytning af data, og den kliniske viewer vil blive gjort tilgængelig på en række hospitaler. De øvrige hospitaler begynder at bruge den nye viewer og RIS/PACS-systemet efterhånden som flytning af data gennemføres i I 2014 vil udvalgte billediagnostiske specialer, ud over de radiologiske, komme på RIS/PACS systemet. 3.8 Indsats for forbedring af sagsbehandling i IMT Servicedesk Den fælles IMT Servicedesk, som åbnede den 1. december 2012, skal blandt andet sikre en forbedret og ensartet service af brugerne i regionen. Servicedesken er IMT s primære kontaktflade til brugerne og modtager hver uge flere tusinde opkald. Der har igennem en periode været kritik af ventetiden i Servicedesken fra hospitaler og klinikere. Ventetiden har tidligere af flere omgange været søgt reduceret ved både kortsigtede og langsigtede indsatser. På den korte bane har tiltagene desværre ikke givet de ønskede resultater. IMT har derfor iværksat en række yderligere indsatser, der sikrer fokus på Servicedesken og dens sammenhæng til den øvrige del af organisationen. Indsatserne betyder, at der er tilført flere ressourcer til at besvare henvendelser samt et øget fokus på at forbedre processerne omkring Servicedeskens arbejde, herunder udvikle medarbejdernes kompetencer, og fokus på initiativer omkring forbedring af brugeradministrationen, selvbetjening samt sagsløsning for at forbedre svar- og løsningstider. Helt konkret skal indsatsen sikre, at 75 % af alle opkald besvares inden for 5 minutter samt sikre bedre løsningstider for sagsbehandlingen generelt. Interne målinger viser allerede nu, at antallet af afbrudte kald i IMT Servicedesk er faldet fra 41 % medio april til 18 % ultimo april. I samme periode er den gennemsnitlige ventetid næsten halveret fra 06:24 minutter til 03:44 minutter. Side 8 af 8

93 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden Nottaliste (IMT) Bilag 1 (side 1 af 3): Svartider for 11 kritiske systemer, februar 2013 Orbit LabkaII Patologi via Opus BlodInfo Web1000 WebMail GS WWbakt EPM3 Opus Notat Notat Læst CPR-søgning Login Find Lægemiddel Ny Ordination Find Patient Login Åben Dokument Åben Mappe Startside Startside Åben Kalender Ny Mail Login Login Side Patient Søgetid Patient Fototid Login Login side CPR-søgning Login Side Find Patient incl. Login Søg Fuld Liste Bestilling CPR-søgning Login Logout Peroperativ Dokumentation Find patient Login Tærskelværdi B A A B B A A A B B A B B A A A A A A A A A A B A A A B A A B Amager Hospital Bispebjerg Hospital Borgervænget Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Regionsgården Rigshospitalet Sct. Hans Gennemsnitlig svartid (sekunder) Signaturforklaring: Tærskelværdier: Fuldt acceptabel 95,0 eller flere af målingerne ligger inden for tærskelværdien A Max. 3 sek. Delvis acceptabel Mellem 90 og 95 % af målingerne ligger inden for tærskelværdien B Max 15 sek. Ikke acceptabel Mindre end 90,0% af målingerne ligger inden for tærskelværdien Kun svartider målt mandag-fredag, kl. 8-16, indgår i rapporteringen (jf. IT-Sundhedstjek). Svartider for IP-Telefoni indgår ikke i skemaet. Svartiderne for IP-Telefoni i perioden er fuldt acceptable, da 95,0 % eller flere af målingerne ligger på eller over tærskelværdien. Det er ikke aktuelt muligt at levere svartider for Mirsk. IMT arbejder på at etablere svartider for MIRSK, der afspejler svartider på samme vis som for de øvrige ti kritiske systemer.

94 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden Nottaliste (IMT) Bilag 1 (side 2 af 3): Svartider for 11 kritiske systemer, marts 2013 Orbit LabkaII Patologi via Opus BlodInfo Web1000 WebMail GS WWbakt EPM3 Opus Notat Notat Læst CPR-søgning Login Find Lægemiddel Ny Ordination Find Patient Login Åben Dokument Åben Mappe Startside Startside Åben Kalender Ny Mail Login Login Side Patient Søgetid Patient Fototid Login Login side CPR-søgning Login Side Find Patient incl. Login Søg Fuld Liste Bestilling CPR-søgning Login Logout Peroperativ Dokumentation Find patient Login Tærskelværdi B A A B B A A A B B A B B A A A A A A A A A A B A A A B A A B Amager Hospital Bispebjerg Hospital Borgervænget Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Regionsgården Rigshospitalet Sct. Hans Gennemsnitlig svartid (sekunder) Signaturforklaring: Tærskelværdier: Max. 3 sek. Max 15 sek. Fuldt acceptabel 95,0 eller flere af målingerne ligger inden for tærskelværdien A Delvis acceptabel Mellem 90 og 95 % af målingerne ligger inden for tærskelværdien B Ikke acceptabel Mindre end 90,0% af målingerne ligger inden for tærskelværdien Kun svartider målt mandag-fredag, kl. 8-16, indgår i rapporteringen (jf. IT-Sundhedstjek). Svartider for IP-Telefoni indgår ikke i skemaet. Svartiderne for IP-Telefoni i perioden er fuldt acceptable, da 95,0 % eller flere af målingerne ligger på eller over tærskelværdien. Det er ikke aktuelt muligt at levere svartider for Mirsk. IMT arbejder på at etablere svartider for MIRSK, der afspejler svartider på samme vis som for de øvrige ti kritiske systemer.

95 Punkt nr. 9 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling i It-, Medico- og Telefonivirksomheden Nottaliste (IMT) Bilag 1 (side 3 af 3): Svartider for 11 kritiske systemer, april 2013 Orbit LabkaII Patologi via Opus BlodInfo Web1000 WebMail GS WWbakt EPM3 Opus Notat Notat Læst CPR-søgning Login Find Lægemiddel Ny Ordination Find Patient Login Åben Dokument Åben Mappe Startside Startside Åben Kalender Ny Mail Login Login Side Patient Søgetid Patient Fototid Login Login side CPR-søgning Login Side Find Patient incl. Login Søg Fuld Liste Bestilling CPR-søgning Login Logout Peroperativ Dokumentation Find patient Login Tærskelværdi B A A B B A A A B B A B B A A A A A A A A A A B A A A B A A B Amager Hospital Bispebjerg Hospital Borgervænget Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Regionsgården Rigshospitalet Sct. Hans Gennemsnitlig svartid (sekunder) Signaturforklaring: Tærskelværdier: Fuldt acceptabel 95,0 eller flere af målingerne ligger inden for tærskelværdien A Max. 3 sek. Delvis acceptabel Mellem 90 og 95 % af målingerne ligger inden for tærskelværdien B Max 15 sek. Ikke acceptabel Mindre end 90,0% af målingerne ligger inden for tærskelværdien Kun svartider målt mandag-fredag, kl. 8-16, indgår i rapporteringen (jf. IT-Sundhedstjek). Svartider for IP-Telefoni indgår ikke i skemaet. Svartiderne for IP-Telefoni i perioden er fuldt acceptable, da 95,0 % eller flere af målingerne ligger på eller over tærskelværdien. Det er ikke aktuelt muligt at levere svartider for Mirsk. IMT arbejder på at etablere svartider for MIRSK, der afspejler svartider på samme vis som for de øvrige ti kritiske systemer.

96 Punkt nr Meddelelser - Innovationsinitiativer Bilag 1 - Side 1 af 3 Til: Forretningsudvalget Kort redegørelse for initiativer til fremme af innovation på det regionale udviklingsområde og forskningsområdet Baggrund På forretningsudvalgets møde d. 7. maj 2013 havde udvalget en diskussion af de udfordringer hovedstadsområdet står over for på innovationsområdet. Udvalget ønskede i den forbindelse en kort redegørelse for initiativer, der er sat i værk for at fremme innovationsevnen i Danmark, og særligt i hovedstadsregionen. Fremtidige udfordringer på innovationsområdet Der er igangsat en række initiativer på innovationsområdet siden OECD rapporten i Initiativerne skal bidrage til at styrke virksomhedernes innovationsevne. Der er dog stadig udfordringer på området, og det er samtidig vigtigt at sikre forankring og udbredelse af indsatsen. Endvidere skal det overvejes, hvordan man fremover kan øge innovationskapaciteten mere systematisk og koordineret på tværs af initiativer. Der ligger fortsat en opgave i at sikre at forskning, uddannelse, erhvervsliv og myndighed tænkes sammen, når store samfundsmæssige udfordringer skal imødekommes med innovative løsninger. Aktuel kortlægning af sammenhæng i innovationsfremmesystemet Forsknings- og Innovationsstyrelsen drøfter netop nu forslag med bl.a. regionerne om kortlægning af innovationsfremmesystemet med fokus på, hvordan de regionale og nationale innovationssystemer hænger sammen. Analysen skal bidrage til at identificere, hvilke barrierer, der findes for, at de forskellige tilbud i innovationsfremmesystemet bruges af de forskellige målgrupper. Den skal bidrage til at styrke koordinering og fælles tiltag fremover. Kortlægningen forventes færdig ultimo Nationale initiativer Regeringens innovationsstrategi Danmark løsningernes land, udviklet i 2012, skal sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Samtidig skal den bidrage til mere målrette-

97 Punkt nr Meddelelser - Innovationsinitiativer Bilag 1 - Side 2 af 3 de innovative løsninger på globale samfundsudfordringer og stille skarpt på en styrket videnudveksling mellem videninstitutioner og virksomheder. INNO+ er et væsentligt led i arbejdet med regeringens innovationsstrategi. I dialog med en bred kreds af interessenter afdækker INNO+ konkrete og markante samfundsudfordringer, hvor Danmark har et særligt potentiale for at skabe innovative løsninger. INNO+ kataloget er netop nu i høring, og det endelige katalog forventes færdig i august Region Hovedstaden har spillet ind på flere områder. Der er udarbejdet en fælles National Klyngestrategi mellem otte ministerier, de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening for, hvordan en effektiv klyngeindsats kan bidrage til, at vi får skabt fremtidens stærke konkurrencedygtige og innovative virksomheder. Endelig kan fremhæves InnovationDanmark, rådet for teknologi og innovations handleplaner, som sætter de langsigtede mål for dansk innovationspolitik inden for fire store indsatsområder samt en række tværgående indsatser. Region Hovedstadens og Vækstforums initiativer OECD rapporten påpegede, at innovation er afgørende for konkurrenceevnen. Hovedstadsområdet stod derfor med en stor udfordring, idet regionen klarede sig gennemsnitligt i forhold til forskning og kommerciel anvendelse af forskningen sammenlignet med andre metropolregioner. Region Hovedstaden har siden arbejdet i tre spor for at imødekomme denne udfordring:1) Forbedring af rammevilkår, 2) Medfinansiering af konkrete projekter og 3) Koordinering med nationale, europæiske og lokale indsatser. Vækstforum Hovedstaden har i Erhvervsstrategien sat særligt fokus på at styrke innovation og forskning. I den forbindelse er der givet midler til en lang række initiativer, der følger OECD s anbefalinger om bl.a. tiltrækning og fastholdelse af forskere på hospitaler og universiteter, flere netværk mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, flere patenter, flere beskæftigede i højteknologiske brancher og øget kvalitet i forskning og udvikling. Endelig retter initiativerne sig også mod udvikling af uddannelser og studerendes kompetencer inden for innovation/ entreprenørskab. Både virksomheder og kommuner inddrages og andre relevante parter inddrages, og initiativerne rækker ud over hovedstadsregionens grænser. Innovative kompetencer på uddannelsesområdet På uddannelsesområdet har Region Hovedstaden via udviklingsmidler støttet projekter, som fremmer innovative kompetencer hos studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser ved blandt andet at inddrage virksomheder i undervisningen. Der udvikles i projekterne fx efteruddannelse af undervisere i innovationsdidaktik og kriterier for, hvorledes innovative kompetencer kan bedømmes. Side2

98 Punkt nr Meddelelser - Innovationsinitiativer Bilag 1 - Side 3 af 3 Region Hovedstadens satsning på innovation Region Hovedstaden sætter ind på en række områder med afsæt i Innovationspolitik 2020 Nyt, Nyttigt, Nyttiggjort fra december 2012 samt etablering af Videncenter for Innovation og Forskning (VIF) med afsæt i Budgetaftale 2012 og Disse initiativer skal i sammenhæng med indsatsen på forskningsområdet øge regionens innovationskapacitet og danne grundlag for flere markante innovationsprojekter i tæt samspil med erhvervslivet, universiteter og andre aktører. I vedlagte bilag summeres kort udvalgte initiativer. Side3

99 Punkt nr Meddelelser - Innovationsinitiativer Bilag 2 - Side 1 af 3 BILAG Til: Forretningsudvalget Bilag til Kort redegørelse for initiativer til fremme af innovation på det regionale udviklingsområde og forskningsområdet Initiativer støttet af Vækstforum Hovedstaden Medico Innovation Formålet med projektet er at optimere betingelserne for innovation i den medicotekniske branche og dermed skabe grundlaget for øget vækst og konkurrencekraft. Der er tale om et triple-helix samarbejde mellem klinikere (der definerer behovene), forskere (der sikrer innovationshøjden) og virksomheder (der kommercialiserer/materialiserer innovationerne). OPALL Offentlig-Private Alliancer Formålet med projektet er at skabe udvikling og vækst gennem nye innovative samarbejder på velfærdsområdet. Det sker ved at styrke og facilitere nye innovative samspil mellem kommuner og virksomheder, hvor uddannelses- og forskningsinstitutioner inddrages. CIEL Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab Formålet med CIEL er at opbygge et førende, internationalt center for entrepreneurskab og innovation blandt de ca universitetsstuderende i hovedstadsregionen. CIEL er fysisk i Green Light House på KU s Nørre Campus. Copenhagen Spin-outs Formålet med Copenhagen Spin outs er at styrke væksten i biotekklyngen ved at understøtte Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstadens hospitaler i deres arbejde med kommercialisering forskningsresultater.

100 Punkt nr Meddelelser - Innovationsinitiativer Bilag 2 - Side 2 af 3 Initiativer på uddannelsesområdet Viden i udvikling Projektets formål er bl.a. at udvikle og afprøve værdiskabende samarbejdskoncepter mellem regionens virksomheder, KU og DTU. I den forbindelse åbnes i juni DTU Innovatorium, hvor studerende samarbejder med virksomheder om nye innovative løsninger. Gymnasiet tænkt forfra Formålet med projektet er at nytænke organiseringen og gennemførelsen af gymnasieundervisningen radikalt, så eleverne opnår nye og innovative kompetencer, der matcher behovet i dagens og fremtidens erhvervsliv. Projektet er et samarbejde mellem 6 gymnasier i regionen. Fremtidens erhvervsskole Formålet med projektet er at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt førstevalg for de unge og sikre, at flere vælger rigtigt første gang og får en kompetencegivende uddannelse. Projektet udvikler og afprøver nye innovative grundforløb på 40 uger for samlet set 260 elever. Eleverne vil på de nye grundforløb modtage undervisning og samarbejde på tværs af tekniske, merkantile og social- og sundhedsuddannelser fx gennem innovationsforløb om velfærdsteknologi. UddX Formålet med projektet er at nytænke og udvikle erhvervsrettede uddannelser, så de bliver drivere for vækst og beskæftigelse. Det sker bl.a. ved at udvikle, afprøve og evaluere i uddannelseslaboratorier samt udvikle nye uddannelsesmodeller og -veje, der understøtter arbejdsmarkedets kompetencebehov. Projektets parter går på tværs af uddannelsesniveauer og samarbejder bl.a. med Tænketanken DEA. Analyse af hovedstadsregionens fremtidige kompetencebehov Analysen kortlægger regionens fremtidige kompetencebehov baseret på efterspørgsel i regionens erhvervsmæssige styrkepositioner. Analysens resultater skal anvendes til at nytænke særligt uddannelsesområdet, men også vejlednings- og beskæftigelsestiltag. Forventes klar ultimo 2014.

101 Punkt nr Meddelelser - Innovationsinitiativer Bilag 2 - Side 3 af 3 Region Hovedstadens initiativer Pulje til fremme af offentlig-privat innovation I Budget 2013 er afsat 5 mio. kr. til fremme af offentlig-privat innovation. Status er indtil videre, at der er tildelt 2,8 mio. kr. til fire markante projekter. Derudover er der igangsat en række satsninger via VIF, som skal fremme offentlig-privat innovationssamarbejder inden for telemedicin, hygiejne, jordrensning, grønne hospitaler, mv. Innovationsvejledning og innovation i hospitalsbyggerierne Region Hovedstaden har i samarbejde mellem byggeorganisationen og VIF etableret én indgang for erhvervslivet for offentlig-private innovationssamarbejder i tilknytning til kvalitetsfondsbyggerierne. I den forbindelse er udarbejdet en vejledning og leveres rådgivning rettet mod ledere og medarbejdere samt til eksterne samarbejdspartnere. Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation Region Hovedstaden har sammen med Fornyelsesfonden, de fire andre regioner og Sundhedsministeriet oprettet et partnerskab, der skal bidrage til realisering af kvalitetsfondsbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale. Der har været to ansøgningsrunder i Partnerskabet i alt 14 bevillinger til kommercielt rettede projekter, hvor der er deltagelse fra Region Hovedstaden i 11 projekter med et samlet budget på 61 mio. kr. Innovation i ledelse og kompetenceudvikling I Region Hovedstadens lederudviklingsprogram indgår innovationsledelse som fast modul på alle niveauer. Med afsæt i Budget 2013 gennemføres to nye hold i regionens toplederforløb i innovation i samarbejde med DTU og Stanford University. Samtidig udvikles en ny innovationspilotuddannelse rettet mod medarbejderne og et innovationsmodul til regionens projektlederuddannelse. Side 3

102 Punkt nr Meddelelser - Status ultimo maj på aftale om akutjob for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side 1 af 1 Specificeret opgørelse over stillingskategorier pr Antal akutjobopslag Antal ansøgere Antal i målgruppen som er blevet ansat Læger Øvrige AC Sygeplejersker Bioanalytikere Fysio- og ergoterapeuter Øvrig sundhedsfaglig MVU Social- og sundhedsassistenter Øvrig plejepersonale, KU, KVU Pædagoger Pædagogmedhjælpere Lægesekretærer Øvrige HK Portører Køkkenpersonale Rengøringspersonale Servicepersonale Teknisk personale Øvrige I alt

103 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

104 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

105 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

106 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

107 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

108 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

109 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

110 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

111 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

112 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

113 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

114 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

115 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

116 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

117 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

118 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Sendt pr. e-post: regionh@regionh.dk Cc. Henrik Møller, henrik.moeller@regionh.dk Henvendelse fra regionsrådsmedlem Hans Toft Statsforvaltningen Hovedstaden har modtaget vedlagte henvendelse af 13. maj 2013 fra regionsrådsmedlem og borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft. Hans Toft har bedt statsforvaltningen om en vejledende udtalelse vedrørende hans habilitet ved regionsrådets b e- handling af sager, som omhandler trafikselskabet MOVIA. Statsforvaltningen skal i den anledning anmode Region Hovedstaden om en udtalelse til sagen. T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E O G R E G I O N S R Å D E T I R E G I O N h O V E D S T A D E N S t a t s f o r v a l t n i n g e n H o v e d s t a d e n B o r u p s A l l é 1 7 7, b l o k D - E 2400 K ø b e n h a v n N V J O U R N A L N R. : / S A G S B E H A N D L E R : D V V H O V D I R E K T E T E L E F O N : Statsforvaltningen skal anmode om at modtage udtalelsen inden for 6 uger. Med venlig hilsen T e l e f o n : T e l e f a x : G i r o : E A N - N r SE- N r t i l h o s t a t s f o r v a l t n i n g. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g. d k Dorien van Veelen T E L E F O N T I D : M a n d a g - o n s d a g : T o r s d a g : F r e d a g : Å B N I N G S T I D F O R P E R S O N L I G E H E N V E N D E L S E R : M a n d a g - o n s d a g : T o r s d a g : F r e d a g :

119 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

120 Punkt nr Meddelelser - Henvendelse til Statsforvaltningen fra Hans Toft om habilitet i forhold til Movias bestyrelse

121 Punkt nr Meddelelser - Fintælling efter valget til regionsrådet den 19. november 2013 Bilag 1 - Side 1 af 2

122 Punkt nr Meddelelser - Fintælling efter valget til regionsrådet den 19. november 2013 Bilag 1 - Side 2 af 2

123 Punkt nr Meddelelser - Fintælling efter valget til regionsrådet den 19. november 2013 Bilag 2 - Side 1 af 1

124 Punkt nr Meddelelser - Fintælling efter valget til regionsrådet den 19. november 2013 Bilag 3 - Side 1 af 1

125 Punkt nr Meddelelser - Udvikling i forbrug på private hospitaler Koncern Økonomi Bilag 1 - Side 1 af 5 Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: J.nr Dato: 13. maj 2013 Patienter, der viderevisiteres Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2012 og månedsfordelt Enhed for Sygehusvalg omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne om behandling indenfor en måned og hvor patienten har tilkendegivet et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til private hospitaler i hele 2012 samt i de 3 første måneder af Af grafen fremgår det, at der i marts måned 2013 er viderevisiteret behandlinger. Fordelingen i 2013 mellem omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdssygehuse og omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg

126 Punkt nr Meddelelser - Udvikling i forbrug på private hospitaler Bilag 1 - Side 2 af 5 (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) er således: Udgifterne til de omvisiterede patienter fordeler sig som det ses af diagrammet nedenfor. Det skal dog understreges, at der for 2013 fortsat kan ske ændringer, da de data der ligger til grund for diagrammet, er det faktisk afregnede. Hvilket vil sige at de regninger der endnu ikke er fremsendt Region Hovedstaden, ikke fremgår af nedenstående udgifter. Side 2

127 Punkt nr Meddelelser - Udvikling i forbrug på private hospitaler Bilag 1 - Side 3 af 5 Nedenfor ses antallet af omvisiterede i 2012 og 2013, fordelt på forventet ydelse. Som det af diagrammet, har der været en markant stigning indenfor radiologiske procedurer (MR-skanninger). Omvisiterede i 2013 fordelt på forventet ydelse Af nedenstående graf fremgår fordelt på forventet ydelse de ydelsesområder, hvor der især sker omvisitering. Side 3

128 Punkt nr Meddelelser - Udvikling i forbrug på private hospitaler Bilag 1 - Side 4 af 5 Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på nervesystemet, uden kode og operation på fordøjelsesorganer og milt udgør 91 % af de omvisiterede behandlinger i Operationer på nervesystemet vedrører hovedsagelig rygoperationer. Gruppen Uden kode anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet. Omvisiterede i 2013 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. 63 % af alle omvisiteringer stammer fra Glostrup Hospital, Hospitalerne i Nordsjælland og Herlev Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler. Side 4

129 Punkt nr Meddelelser - Udvikling i forbrug på private hospitaler Bilag 1 - Side 5 af 5 Omvisiterede i 2013 til privathospitaler Omvisiteringerne i 2013 er gået til en lang række private hospitaler. 74 % er gået til de 10 største private hospitaler. Gruppen Øvrige (26 % af de omvisiterede) fordeler sig på 77 forskellige private hospitaler/udbydere. Side 5

Bedre kvalitet og samarbejde Opfølgning på evaluering af kommunalreformen

Bedre kvalitet og samarbejde Opfølgning på evaluering af kommunalreformen Bedre kvalitet og samarbejde Opfølgning på evaluering af kommunalreformen Juni 2013 Kapitel 1 1. Bedre kvalitet og samarbejde Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne større, og der blev etableret fem

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

Evaluering af kommunalreformen

Evaluering af kommunalreformen N O T A T 26-02-2013 Evaluering af kommunalreformen Regeringen har i overensstemmelse med sit regeringsgrundlag iværksat en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner,

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Kommunaludvalget KOU Alm.del Bilag 58 Offentligt. Evaluering af kommunalreformen Marts 2013

Kommunaludvalget KOU Alm.del Bilag 58 Offentligt. Evaluering af kommunalreformen Marts 2013 m er en Kommunaludvalget 2012-13 KOU Alm.del Bilag 58 Offentligt lle side ed Vis Evaluering af kommunalreformen Marts 2013 tion ind Baggrund for evalueringen Kommunalreformen 2007 Opgavereform: væsentlige

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Hvad vil jeg komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate!

Sammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate! Sammenhængende patientforløb Fra Sukkenes Bro til Golden Gate! Sendt til høring 1. marts 2013 Fokus bl.a. på kompleks almen genoptræning Evaluering af kommunalreformen Rapporten behandles af Folketinget

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen 10-12 1216 København K Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Specialiseret vs. almen genoptræning

Specialiseret vs. almen genoptræning Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen

Læs mere

Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017

Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering af det mest specialiserede socialområde

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 12 1216 København K E-mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf. 70 11 45 45 Fax 33 30 44 49 www.hk.dk/kommunal

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater

Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Agenda» Strukturreformen i hovedtræk» Politiske mål og instrumenter» Regionernes nye ansvarsområder» Regionernes resultater» Evaluering af kommunalreformen»

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE v. Rammeaftale Sjælland National koordinationsstruktur: Socialstyrelsens rolle og centrale udmeldinger Socialstyrelsen

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.

Læs mere

Margrethe Vestager, Økonomi- og indenrigsminister Astrid Krag,Minister for sundhed og forebyggelse Karen Hækkerup,Social- og integrationsminister Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister Maglegårdsvej

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"

2. Sundhedsområdet. Aftale om strukturreform "Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,

Læs mere

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

1. Indledning ENDELIG VERSION. 1.1. Udvalgets nedsættelse Regeringen nedsatte den 9. februar 2012 et udvalg om evaluering af kommunalreformen

1. Indledning ENDELIG VERSION. 1.1. Udvalgets nedsættelse Regeringen nedsatte den 9. februar 2012 et udvalg om evaluering af kommunalreformen 1. Indledning ENDELIG VERSION 1.1. Udvalgets nedsættelse Regeringen nedsatte den 9. februar 2012 et udvalg om evaluering af kommunalreformen med det formål at undersøge muligheder for bedre at understøtte

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2016

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love 2013/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

GOP udveksling Status august 2013

GOP udveksling Status august 2013 GOP udveksling Status august 2013 DGOP modtagere (76) Konverteret til korrespondance modtagere (22) DGOP Konverteret Samlet oversigt november korrespondanc i alt e august 2012 2012 Region Hovedstaden 26

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Danske Regioner noterer, at evalueringen generelt tegner et positivt billede af den regionale opgaveløsning.

Danske Regioner noterer, at evalueringen generelt tegner et positivt billede af den regionale opgaveløsning. 05-04-2013 Sag nr. 12/102 Dokumentnr. 16427/13 Høringssvar vedr. evalueringen af kommunalreformen Hermed fremsendes Danske Regioners høringssvar til afrapportering fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016 Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse 1. Det Faglige Råd... 3 2. Aktiviteter i 2016... 4 2.1 Centrale udmeldinger... 4 2.2 Forløbsbeskrivelser... 5 2.3

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 1. marts 2013 sendt rapporten fra udvalget om evaluering af kommunalreformen i høring.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 1. marts 2013 sendt rapporten fra udvalget om evaluering af kommunalreformen i høring. 5. april 2013 Økonomi- og Indenrigsministeriet Sendt pr. e-mail til komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 1. marts 2013 sendt rapporten fra udvalget om evaluering

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

N OTAT. Lovændringerne. D en 1. ok tober Sags I D : SAG D ok. ID : LJ l. dk D irek t e

N OTAT. Lovændringerne. D en 1. ok tober Sags I D : SAG D ok. ID : LJ l. dk D irek t e N OTAT Forslag til ny lov om erhvervsfremme og æ n- dring af Lov om kommuners udførelse af o p- gaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selsk a- ber Erhvervs- og vækstministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2013-14 Fremsat den 26. marts 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service,

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Bilag 2 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Bilag 2 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Workshop om samarbejde ift. borgere med svære spiseforstyrrelser

Workshop om samarbejde ift. borgere med svære spiseforstyrrelser Workshop om samarbejde ift. borgere med svære spiseforstyrrelser INDLEDNING: FORMÅL NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR CENTRALE UDMELDINGER PROGRAM Workshoppens formål Behandling af Socialstyrelsens centrale

Læs mere

KKR N OTAT. Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014

KKR N OTAT. Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten

Læs mere

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018

Læs mere

Høringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet

Høringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet Genoptræningsgruppen, børne- ungeområdet og voksenområdet Anbefaling 9.1. Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en

Læs mere

Høringssvar over afrapporteringen fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høringssvar over afrapporteringen fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund SLCSFA Brolæggerstræde 9 1211 København K Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Kirsten Hoo-Mi Sloth Mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk

Læs mere

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6,

Læs mere

Det regionale socialområde og de otte specialområder

Det regionale socialområde og de otte specialområder Det regionale socialområde og de otte specialområder Oplæg for Kontaktforum for det regionale socialområde den 14. maj 2018 v/ Ann-Britt Wetche. Socialdirektør i Psykiatri og Social, Region Midtjylland

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog

Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog Forening 05-10-2015

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Page 1 of 6 Indkaldelse Hanne Roed Henrik Qvist Henrik Gottlieb Hansen Susanne Gaarde Nicolaj Bang Olav Nørgaard Steen Jakobsen Tilde Bork Karina Due Page 2 of 6 1-30-73-63-14 Afrapportering på Centrale

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar i forhold til udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere