Klage over gebyrer for brug af betalingskort i taxier

Transkript

1 Klage over gebyrer for brug af betalingskort i taxier 2: marts Resumé Forbrugerrådet indsendte den 13. januar 2000 en klage over Hillerød Taxa, Birkerød Taxa og Roskilde Taxas opkrævning af gebyrer på 5 kr. ved kor%ndehavers betaling med betalingskort. Dansk Taxi Forbund har repræsenteret de tre taxiselskaber i sagen. Dansk Taxi Forbund har begrundet opkrævningen af gebyret med omkostninger %l taxivognmændenes investeringer i elektroniske terminaler, som anvendes ved modtagelse af betalingskort, samt udgi)er %l e)erfølgende administra%on i forbindelse med modtagelse af betalingskort. Det er Forbrugerrådets opfa*else, at opkrævning af disse gebyrer ikke er i overensstemmelse med betalingskortlovens 20, stk. 3. Betalingskortlovens 20, stk. 3, 2. pkt., bestemmer, at sådanne gebyrer udelukkende kan opkræves hos kor%ndehaver, når betalingsmodtager selv er pålagt gebyret fra kortudsteder. Gebyret må i sådanne %lfælde ikke overs%ge det beløb, som betalingsmodtager selv skal erlægge %l kortudsteder/kor%ndløser. 2. Afgørelse Det meddeles Dansk Taxi Forbund, at opkrævningen af gebyret er i strid med betalingskortlovens 20, stk. 3. Forbundet anmodes om at orientere sine medlemmer herom. Styrelsen meddeler Hillerød Taxa, Birkerød Taxa og Roskilde Taxa påbud om at ophøre med at opkræve gebyr ved valutaindlændinges1 betaling med betalingskort, jf. betalingskortlovens 20 a, stk. 2, og 34. Endelig orienteres Færdselsstyrelsen om styrelsens afgørelse med henblik på, at 31 i bekendtgørelse nr. 420 af 4. juni 1999 om taxikørsel m.v. ændres således, at den bringes i overensstemmelse med betalingskortloven. 3. Sagsfremslling 3.1. Klagens anledning Forbrugerrådet har ved brev af 13. januar 2000 klaget over, at forbrugerne skal betale et gebyr ved betaling med betalingskort i taxier. Forbrugerrådet oplyser i deres henvendelse, at denne praksis blandt andet finder sted hos taxivognmænd i Birkerød, Hillerød og Roskilde. Det er Forbrugerrådets opfa*else, at denne praksis er i strid med betalingskortlovens 20, stk. 3, hvorfor Konkurrencestyrelsen anmodes om at gribe ind i medfør af betalingskortlovens 11, stk. 1. Konkurrencestyrelsen har på denne baggrund anmodet Birkerød Taxa, Hillerød Taxa og Roskilde Taxa om nærmere at redegøre for deres praksis i forbindelse med kundens betaling med betalingskort. Dansk Taxi Forbund har på vegne af de tre taxiselskaber indsendt en redegørelse %l Konkurrencestyrelsen den 31. januar Forbrugerrådet og Dansk Taxi Forbund er blevet hørt i forbindelse med sagsbehandlingen Sagens parter Forbrugerrådet er de danske forbrugeres interesseorganisa%on, ua5ængig af myndigheder og erhvervsliv. Forbrugerrådet varetager forbrugernes interesser over for regering, folke%ng, offentlige myndigheder og erhvervsliv. 1 af 5 Den individuelle taxivognmand er typisk %lkny*et et bes%llingskontor, som formidler ture og forestår bogholderi og administra%on, herunder e)erbehandling af taloner fra betalingskort, der er modtaget med "fluesmækker". Nogle bes%llingskontorer indgår desuden i et samarbejde, som dækker et større regionalt område, eksempelvis Fællescentralen Taxa Nordsjælland (Frederiksborg Amt), hvor

2 formidler ture og forestår bogholderi og administra%on, herunder e)erbehandling af taloner fra betalingskort, der er modtaget med "fluesmækker". Nogle bes%llingskontorer indgår desuden i et samarbejde, som dækker et større regionalt område, eksempelvis Fællescentralen Taxa Nordsjælland (Frederiksborg Amt), hvor bes%llingskontorerne Birkerød og Hillerød deltager. Birkerød Taxa er en sammenslutning af selvstændige vognmænd med 22 vogne, mens Hillerød Taxa har 34 og Roskilde Taxa har 51 vogne. Dansk Taxi Forbund er brancheorganisa%on for 64 bes%llingskontorer samt nogle få enkeltmedlemmer, som tegner sig for af taxier i Danmark Besllingskontorernes vedtagelser Erhvervet som taxivognmand er reguleret i Lov om taxikørsel, lbk. nr. 517 af 24. jun Bevilling som taxivognmand udstedes af kommunalbestyrelsen for en 10-årig periode. På baggrund af bekendtgørelse om taxikørsel m.v., bkg. nr. 420 af 4. juni 1999, fastsæ*er kommunalbestyrelsen maksimaltakster samt særlige %llæg for taxikørsel. Det fremgår af bekendtgørelsens 31, at der foruden kørsel og vente%d kun må forlanges betaling for transport af bagage, som ikke kan anbringes inden i vognen,... samt ved beny*else af betalingskort. Dansk Taxi Forbund har oplyst, at opkrævning af gebyr er en praksis, der er vedtaget for bes%llingskontoret Roskilde Taxa. Ledelsen har taget en overordnet beslutning om, at der for modtagelse af betalingskort skal opkræves et gebyr på kr. 5,00. Man har siden den 1. september 1997 opkrævet gebyr for modtagelse af Dankort. Roskilde Kommune har senest godkendt gebyrets størrelse i 1999, og det står anført i kommunens gældende takstreglement. Bestyrelsen i Fællescentralen Taxa Nordsjælland har truffet beslutning om opkrævning af gebyr for modtagelse af betalingskort. Gebyret er indført i løbet af Ifølge det oplyste har gebyrerne %l formål at dække investeringerne i elektroniske taxametre, hvori betalingskortlæseren indgår, so)ware %l overførsel af informa%oner og transak%oner %l bes%llingskontorets computer. Her%l kommer udgi)er %l bogholderi og administra%on i forbindelse med modtagelse af betalingskort. For Roskilde Taxa har omkostningerne %l investering i elektroniske taxametre samt e)erfølgende opgradering andraget ca. xx kr. pr. vogn. En terminal %l betalingskort indgår som en integreret del i de*e system. Vognmanden medbringer dog al%d en fluesmækker for det %lfælde, at terminalen er nede. Det er oplyst, at administra%on af betalingskort beløber sig %l ca. x kr. pr. uge pr. vogn, og at en vogn gennemsnitligt har xx betalinger pr. dag. På baggrund af en samlet betragtning af omkostningerne ved modtagelse og håndtering af betalingskort har man fastsat gebyret %l 5,00 kr. For Fællescentralen er omkostningerne %l taxameter med betalingskortlæser og so)ware %l overførsel af transak%onerne %l Fællescentralens administra%ve computer opgjort %l ca. xx kr. pr. vogn. Udgi)en %l fluesmækker udgør ligeledes x kr. mens omkostningerne %l administra%on m.v. andrager x kr. pr. uge pr. vogn. Opgørelsen af de samlede omkostninger ved systemet sammenholdt med modtagelse af ca. x betalingskort pr. dag pr. vogn ligger %l grund for gebyrets størrelse. For ingen af de tre bes%llingskontorer er der således tale om, at gebyret er en viderefakturering af et gebyr, som taxivognmændene selv skal betale %l danske kortudstedere eller kor%ndløsere, idet sådanne gebyrer ikke opkræves. Konkurrencestyrelsens beregninger har vist, at modtagelse af Dankort ved brug af fluesmækker beløber sig %l ca. 1,50-2,00 kr. Heri indgår udgi)er %l køb af notaer, sumbilag, porto, administra%v håndtering m.v. Udgi)erne ved elektronisk modtagelse af betalingskort er væsentlig lavere, og andrager 0,75-1,00 kr. pr. betaling, når der ses bort fra udgi)er %l kortlæser, som er en integreret del af systemet Afgrænsning af markedet Det relevante marked er markedet for betaling i forbindelse med taxikørsel. Na%onalt gælder en særlig lovgivning for betaling i taxier, ligesom der er særlig na%onal lovgivning for betalingskort. 2 af 5 Geografisk set må markedet afgrænses %l lokale områder i Danmark. Selv om taxier

3 Na%onalt gælder en særlig lovgivning for betaling i taxier, ligesom der er særlig na%onal lovgivning for betalingskort. Geografisk set må markedet afgrænses %l lokale områder i Danmark. Selv om taxier kan bevæge sig over større geografiske områder, skal maksimalpriser og -%llæg fastsæ*es af kommunalbestyrelsen, som også udsteder bevillingerne. 4. Vurdering 4.1. Betalingskortloven 20 og 20 a Med vedtagelsen af lov nr. 217 af 13. april 1999 om ændring af betalingskortloven blev 20 ændret væsentligt. Ændringen af 20 stk. 1, medførte, at der fremover skal sondres mellem fysisk og ikke-fysisk handel. Kortudsteder har nu mulighed for at opkræve gebyr for dri)en af systemet, når der er tale om ikke-fysisk handel, mens de*e fortsat ikke er %lladt for fysisk handel (herunder for sædvanlige Dankort-transak%oner). Ved lovændringen blev 20, stk. 3 indføjet som nyt stykke. "Betalingsmodtager kan opkræve gebyr for betalingstransak%onen hos kor%ndehaver, når kor%ndehaveren betaler med et betalingskort. Gebyrets størrelse må ikke overs%ge betalingsmodtagers gebyr for betalingstransak%onen %l kortudsteder". De interna%onale betalingskort har dispensa%on fra 20 i betalingskortloven for så vidt angår valutaudlændinges brug af kort i Danmark, jf. 34. Det følger af bemærkningerne %l loven, at bestemmelsen i lovens 20, stk. 3, 1. pkt., har %l formål at sikre, at betalingsmodtager kan opkræve gebyr hos kor%ndehaver, når kor%ndehaver betaler med et betalingskort, og bestemmelsen gælder, uanset hvad der a)ales mellem kortudsteder og betalingsmodtager, jf. betalingskortloven 33, stk. 1. Det fremgår af lovbemærkningerne, at man sam%dig har ønsket at sikre, at betalingsmodtager ikke opkræver for høje gebyrer hos kor%ndehaver. Derfor fastslår stk. 3, 2. pkt., at det gebyr som betalingsmodtager opkræver hos kor%ndehaveren, ikke må overs%ge betalingsmodtagerens gebyr pr. betalingstransak%on %l kortudstederen. Betalingsmodtageren kan derfor ikke overvælte andre omkostninger ved betalingssystemet på kor%ndehaveren, fx en andel af en årlig %lslutningsafgi) %l kortudstederen. Det følger af betalingskortloven 20 a, stk. 1, at der ved fastsæ*else af gebyrer ikke må anvendes urimelige priser og avancer. Et gebyr er ifølge bestemmelsens 2. punktum urimeligt, når det er højere, end hvad der ville være %lfældet under virksom konkurrence. Konkurrencestyrelsen fører %lsyn med overholdelsen af 20 og 20 a, jf. betalingskortlovens 11, stk Tidligere praksis Med ændringen af betalingskortloven blev spørgsmålet om gebyrer mellem betalingsmodtager og kor%ndehaver - i modsætning %l %dligere - nu direkte reguleret af 20, stk. 3. Afgørelser og praksis vedrørende betalingsmodtagers opkrævning af gebyrer hos kor%ndehaver er sparsom. Forbrugerstyrelsen, som administrerede den %dligere 20 i betalingskortloven har udtalt sig telefonisk om spørgsmålet. Det er Forbrugerstyrelsens opfa*else, at betalingsmodtagers opkrævning af gebyrer hos kortholder ikke var omfa*et af den %dligere 20, stk. 1, i betalingskortloven, idet loven generelt ikke indeholdt bestemmelser, der forbød opkrævning af gebyrer hos kortholderne. Forbrugerombudsmanden har ikke taget s%lling %l, om betalingsmodtager kan opkræve gebyrer hos kortholder og i givet fald, hvor store de må være. Domstolene har i 3 sager2 truffet afgørelse, der vedrørte den %dligere 20 i betalingskortloven, men ingen af sagerne vedrører nærværende problems%lling Forbrugerrådets argumenter Det er Forbrugerrådets opfa*else at der, ved taxivognmændenes opkrævning af gebyr på 5 kr. ved betaling med betalingskort, er tale om en overtrædelse af betalingskortlovens 20, stk. 3. Forbrugerrådet anfører i klagen, at det følger af bestemmelsens 2. punktum samt bemærkningerne her%l, at taxier og andre fysiske forretninger ikke kan opkræve et 3 af 5 gebyr hos forbrugeren, da PBS alene opkræver gebyrer ved betalinger foretaget

4 Forbrugerrådet anfører i klagen, at det følger af bestemmelsens 2. punktum samt bemærkningerne her%l, at taxier og andre fysiske forretninger ikke kan opkræve et gebyr hos forbrugeren, da PBS alene opkræver gebyrer ved betalinger foretaget over Interne*et Dansk Taxi Forbunds argumenter Dansk Taxi Forbund har i modsætning her%l anført, at ændringen af betalingskortlovens 20 udelukkende havde %l formål at ændre rets%lstanden for den ikke-fysiske handel. Ifølge Dansk Taxi Forbunds opfa*else gælder 20, stk. 3, og begrænsningen i gebyrernes størrelse udelukkende den ikke-fysiske handel. Ligeledes anfører Dansk Taxi Forbund, at regulering af taxivognmandens adfærd som betalingsmodtager findes i andre regelsæt. Da taxibranchen er et offentlig reguleret erhverv, må bestemmelserne i taxibekendtgørelsens kapitel 6 om takster m.v. have forrang for betalingskortloven. Dansk Taxiforbund finder derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan opkræves et gebyr ved betaling med betalingskort skal afgøres af kommunalbestyrelsen Konkurrencestyrelsens vurdering Bestemmelsen i 20, stk. 1, ops%ller en sondring mellem fysisk og ikke-fysisk handel. Det fremgår direkte af ordlyden, at bestemmelsen forbyder opkrævning af gebyrer hos betalingsmodtager, når der er tale om fysisk handel. Denne sondring genfindes ikke i stk. 3 og 4. Der kan derfor ud fra almindelige fortolkningsprincipper ikke være tvivl om, at 20, stk. 3 og 4, regulerer både fysisk og ikke fysisk handel, idet betalingskortloven som helhed regulerer begge typer af transak%oner. Hverken de specielle bemærkninger %l bestemmelsen eller lovens generelle bemærkninger giver anledning %l tvivl om, hvorvidt de nye stykker 3 og 4 skulle gælde for både den fysiske og den ikke-fysiske handel. Tilsvarende gælder med hensyn %l folke%ngsbehandlingen, idet spørgsmålet om et indskrænket anvendelsesområde for 20, stk. 3, ikke har været rejst i forbindelse med lovændringen På denne baggrund må det derfor konkluderes, at der hverken i bestemmelsens ordlyd eller i dens forarbejder er grundlag for at antage, at der skal foretages en indskrænkende fortolkning af bestemmelsens anvendelsesområde. Dansk Taxi Forbunds argument om, at 20, stk. 3 og 4, ikke finder anvendelse for den fysiske handel, må derfor afvises. Ligeledes må det afvises, at bestemmelserne i taxibekendtgørelsens kapitel 6 kan føre %l noget andet resultat, idet lov har forrang for bekendtgørelse i den retslige trinfølge. Der%l kommer, at opkrævning af gebyr for beny*else af betalingskort i forbindelse med taxikørsel må anses for urimelig, jf. betalingskortloven 20 a, stk. 1. Hvis taxivognmændene lovligt kunne opkræve et særskilt gebyr for anvendelse af kort ved betaling i taxaer, ville det på et marked med virksom konkurrence kun kunne prak%seres, hvis det var forbundet med særlige omkostninger at %lbyde kortbetaling. Konkurrencen ved betaling i taxaer er ikke fri. Der er særlig regulering af taxahonorarerne og forbrugerne har i betalingssitua%onen begrænsede valgmuligheder. Investeringerne i elektroniske taxametre kan ikke begrunde et særskilt gebyr. Disse taxametre - der kan sammenholdes med bu%kkernes elektroniske kasseterminaler - præsterer en række andre ydelser sam%dig. Den ekstra funk%on, der kny*er sig %l elektronisk kortbetaling, kan ikke %llægges væsentlig betydning, når man sam%dig tager i betragtning, at vognmanden al%d kan vælge alterna%vt at anvende en fluesmækker. Styrelsens undersøgelser viser, at omkostningerne ved en betaling med fluesmækker ikke overs%ger 2,00 kr., og de er faldende med et øget antal betalinger. Omkostningen ved elektronisk modtagelse af et betalingskort udgør 0,75-1,00 kr. Heri indgår håndteringsomkostninger og administra%on. Omkostningerne ved kontantbetaling og ved betaling med taxachecks er indregnet i de generelle priser. Der foreligger ikke nærmere beregninger over omkostningerne %l håndtering og administra%on ved disse to betalingsmetoder. Til sammenligning kan imidler%d oplyses, at det svenske Handels Utredningsins%tut har gennemført en undersøgelse af håndterings- og administra%onsomkostninger 4 af 5 ved forskellige betalingsmetoder i detailhandelen. Undersøgelsen viser, at

5 lage over gebyrer for brug af betalingskort i taxier 5 af 5 Til sammenligning kan imidler%d oplyses, at det svenske Handels Utredningsins%tut har gennemført en undersøgelse af håndterings- og administra%onsomkostninger ved forskellige betalingsmetoder i detailhandelen. Undersøgelsen viser, at modtagelse af betalingskort koster 0,90 kr., kontantbetaling koster 1,15 kr. og betaling med check koster 4,08 kr. pr. transak%on at håndtere og administrere. På et marked med virksom konkurrence ville gebyret for kortbetaling kun kunne dække meromkostningerne for betalingsmodtagere i forhold %l andre betalingsformer, idet generelle betalings- om administra%onsomkostninger vil blive indregnet i det generelle prisniveau. De beregninger der er anført ovenfor, gør det uklart, om der overhovedet foreligger ekstraomkostninger ved betaling med betalingskort i forhold %l andre betalingsformer. På den baggrund ville der ikke kunne opkræves et særskilt gebyr på 5 kr. for kortbetaling på et marked med virksom konkurrence, hvis gebyropkrævningen ellers var lovlig Konklusion På baggrund af en fortolkning af ordlyden i betalingskortlovens 20, samt bestemmelsernes forarbejder må det konkluderes, at 20, stk. 3 og 4, finder anvendelse, uanset om der er tale om fysisk eller ikke-fysisk andel. Dermed er det for begge typer transak%oners vedkommende nøje reguleret, hvornår en betalingsmodtager kan opkræve gebyrer hos en kor%ndehaver og hvilke gebyrer, der må opkræves. Betalingsmodtager kan kun opkræve det gebyr, som denne selv skal betale %l kortudsteder. Andre omkostninger ved betalingsmodtagers modtagelse af betalingskort, kan derfor ikke søges dækket gennem opkrævning af et gebyr hos kor%ndehaver. Gebyret må med andre ord ikke overs%ge det beløb, som betalingsmodtager betaler %l kortudsteder. Idet taxivognmændene ikke betaler gebyr %l kortudsteder/kor%ndløser ved modtagelse af betalingskort fra valutaindlændinge, vil der således ikke være grundlag for at pålægge kor%ndehaver et gebyr på 5 kr. %l dækning af blandt andet bogholderi og administra%on ved modtagelse af betalingskort. Hvis taxivognmændene lovligt kunne opkræve et gebyr ved modtagelse af betalingskort, ville et gebyr på 5 kr. være urimeligt. Konkurrencestyrelsen beregninger viser, at omkostningerne ved modtagelse af et betalingskort er væsentlige lavere end 5 kr. Her%l kommer at det også er uklart, om der overhovedet foreligger ekstraomkostninger ved betaling med betalingskort i forhold %l andre betalingsformer. Dansk Taxi Forbund har den 30. marts 2000 indbragt Konkurrencestyrelsens afgørelse for Konkurrenceankenævnet.