130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING"

Transkript

1 130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

2 Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 131

3 Både i Danmark og resten af verden lever de fleste mennesker i dag i byer, og andelen af bymennesker vil fortsat øges fremover. Byer giver mange fordele og samler viden, teknologi, kultur, handel og information i geografisk overskuelige enheder. Byerne er koncentrerede udbud af boliger, arbejde, service og infrastruktur, og de fungerer som knudepunkter for kommunikation, transport, energi og materialestrømme. De mange fordele kommer dog ikke uden ulemper. Når mange indbyggere samles på lidt plads, opstår trængsel og gener, samtidigt med at afstanden til naturområder og naturressourcer som drikkevand og fødevarer øges. Byer over hele verden står over for store udfordringer relateret til et voksende antal køretøjer og øget trængsel, luftforurening, overudnyttelse af ressourcer, tab af landskab og økosystemer samt sociale og boligmæssige uligheder. Det er dog også i byerne, at det særligt kan betale sig at iværksætte planer og tiltag, der kan skabe bæredygtig udvikling. Dette kapitel gennemgår nogle af byernes udfordringer med fokus på transportproblematikken og viser nogle af de nyeste ideer til, hvordan fremtidens bæredygtige løsninger skal findes. Byudviklingens udfordringer Alt tyder på, at stadig større dele af verdens befolkning vil bevæge sig fra landområder til bycentre, og en bæredygtig byudvikling er helt nødvendig for at undgå kollaps. En bæredygtig udvikling må på en gang tage hensyn til økonomiske, miljømæssige og sociale målsætninger samt medvirke til at sikre fremtidige generationers energi- og naturressourcer. Der skal således både tænkes på aktuelle løsninger og på at imødegå de fremtidige problemer, der er uløseligt knyttet til varige ændringer af arealanvendelsen, når natur eller landbrug omdannes til by. I den forbindelse er infrastruktur og transport helt centralt. En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for at et byområde kan klare sig i konkurrencen med andre byer om at tiltrække investeringer og arbejdskraft i en global økonomi. Samtidigt er mobilitet, begrænset trængsel og overkommelig rejsetid af stor økonomisk betydning, og af betydning for den livskvalitet en byregion kan tilbyde sine indbyggere. Transportmuligheder og -kvalitet er afgørende for byens sociale bæredygtighed. Trængsel og lange rejsetider giver usikkerhed og tidsspild, der kan have bredere økonomiske, sociale og sundhedsmæssige implikationer. Internationale undersøgelser har eksempelvis påvist, at en kombination af lange pendlingsafstande og stort tidsforbrug har direkte sundhedskonsekvenser. Biltrafik er et hovedproblem Hertil kommer naturligvis transportens energiforbrug og emissioner. Når det drejer sig om den olieafhængige transport (benzin og diesel), der ofte har individuel karakter, hvor hver trafikant har stor frihed til at træffe egne rutevalg, har det vist sig at være særdeles vanskeligt at reducere energiforbruget eller opnå CO 2 -neutralitet. Støj og røg udgør naturligvis et særligt stort problem i byerne, hvor trafik-, bygnings- og befolkningskoncentration betyder, at forureningen er permanent, og at mange mennesker udsættes for generne. Historiske tiltag såsom fjernelse af bly fra benzinen, reduktion af svovlindholdet i benzin og diesel 132 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

4 Transportmulighederne har afgørende betydning for den livskvalitet byboerne oplever. Grand Central Terminal New York er formentlig verdens største togstation, når det gælder antal perroner (44). Stationen er i to etager med 41 spor øverst og 26 spor nederst. Stationen er også en af verdens mest besøgte turistattraktioner. samt katalysatorer og partikelfiltre på bilerne har lettet en række problemer, men partikelkoncentrationer og NO 2 (luftvejsirritant) fra trafikken udgør dog fortsat et væsentligt sundhedsproblem, også i danske byer hvor det f.eks. skønnes, at flere tusinder dør hvert år på grund af luftforurening. Transportsystemerne er også indirekte en faktor af betydning for mulighederne for at skabe bæredygtig udvikling af byer og byregioner. Historisk har udbygningen af sporvejsnettet og senere vejnettet samt øget bilejerskab muliggjort en udvidelse af byens areal, og betydet en forøgelse af arealforbruget pr. indbygger. Ny og udvidet infrastruktur har fortsat betydning for bosætningsmulighederne og for lokaliseringen af ny byvækst og nye byarealer. Infrastrukturen lægger i sig selv beslag på væsentlige arealer, og arealforbruget til by og infrastruktur har negativ indvirkning på biodiversitet, rekreative muligheder, vandforsyning og vandafledning, der alt sammen ellers er vigtige elementer i forhold til at opnå en attraktiv byregion og bæredygtig udvikling. TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 133

5 I mange byer forværres trængslen og forureningen af, at tunge køretøjer skal levere varer til byernes forretninger. For at genere mindst muligt i åbningstiden er lastbilerne ofte tvunget til at køre ind til butikkerne i myldretiden, hvor trængslen i forvejen er på sit højeste. Mod nye byløsninger På grund af transportens store betydning for byernes økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed har samspillet mellem by- og trafikplanlægningen været genstand for omfattende forskning. Moderne designs sigter mod bæredygtige løsninger, både i lille og stor skala, og i det følgende vises eksempler på sådanne løsninger. Forskning har peget på, at byens tæthed, form, serviceniveau, hastigheder mv. har betydning for transportafstande og transportmiddelvalg. Stor tæthed og lille udstrækning fører til mindre brug af bil, og korte afstande til station/stop og højt serviceniveau fører til øget brug af kollektiv trafik. Endelig giver høje cykelhastigheder, fordi cykler og direkte cykelruter prioriteres højere i trafikken, ikke overraskende, øget cykling. Selve byens struktur peger således direkte mod løsninger der imødegår mange af de problemer, der blev skitseret i forrige afsnit. Byregioner, der gør cykling og kollektiv transport tilgængelig, attraktiv og effektiv, kan bidrage til en bæredygtig udvikling. 134 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

6 Betydningen af tilgængelighed Tidligere har byplanlægningen tilstræbt at reducere gener og risici ved i størst muligt omfang at adskille fodgængere og biltrafik og ved at prioritere stort udbud af kollektiv trafik. Der var imidlertid sjældent medtaget overvejelser om, hvor attraktive de forskellige transportformer blev, og dermed hvilke valg det kunne resultere i. Aktuelle tilgange til byplanlægning særligt i tætte centerområder arbejder derfor ofte på at påvirke valget af transportmiddel. Der arbejdes både med at sikre mulighederne for at benytte gang og cykel til og fra nye byområder, men i høj grad også mod stor tilgængelighed for den kollektive trafik, så den bliver et reelt alternativ til biltransport. Den kollektive trafiks grundlæggende problem er, at den er rutebunden og baseret på faste stationer/stop, og at det er nødvendigt også at transportere sig til og fra station/stop, hvilket forlænger rejsetiden væsentligt. Hvis den kollektive trafik skal være et konkurrencedygtigt alternativ, er der behov for korte afstande både mellem boliger og stationer/stop og mellem eksempelvis arbejdspladser og stationer/stop. Stationsnærhedsprincippet for lokalisering af intensive arealanvendelser (=kontorbyggeri), der blev indført i hovedstadsregionen i 1989, har sigtet mod dette, bl.a. for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Metroen til Ørestaden Ørestaden mellem Københavns centrum og lufthavnen er et eksempel på en nyere byplan, der har haft et væsentligt fokus på bæredygtighed, hvilket især er kommet til udtryk i samspillet mellem by og trafiksystem. I Ørestad får næsten hele det nye byområde adgang til en metrostation inden for 600 meter. Herfra afgår metro mod Københavns centrum hvert 4. minut i myldretiden. Ud over det høje serviceniveu på metroen, er bilkørslen begrænset i en række af de tætte bydele, samtidigt med at antallet af parkeringspladser er begrænset og samlet i en række P-huse, som der skal betales P-licens for at bruge. Der er mulighed for at gå og cykle både inden for bebyggelserne, langs vejene op på grønne stier adskilt fra vejene. En grundidé er, at der er nem og direkte adgang for gående og cyklende mens biltrafikkens fordele reduceres noget gennem parkeringsbegrænsninger og tilkørselsforhold. En egentligt evaluering af Ørestadens succes og betydning for bæredygtigheden foreligger ikke og må nok afvente fuld udbygning af området. Metroen i Ørestadsområdet i København er planlagt, så der er nem og direkte adgang til stationerne for gående og cyklende mens biltrafikkens reduceres via parkeringsbegrænsninger og tilkørselsforhold. TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 135

7 Fremtidens by? Masdar City i De Forenede Arabiske Emirater er et internationalt eksempel på byplanlægning i nært samspil med avanceret miljø, energi, og transportteknologi. Masdar-projektet er tænkt som en visionær totalløsning, der både skal huse en forventet byvækst og fungere som et levende laboratorium for high-tech byudvikling, baseret på bæredygtige løsninger og produkter. Et vigtigt princip er anvendelse af energikilder med 0-udledning, så byens elektricitet kommer fra en solcellepark. Det ekstremt varme klima i området har motiveret en byplan inspireret af traditionelle arabiske byer med smalle gader, der giver skygge, der sammen med en høj tæthed skaber gode muligheder for transport til fods. En høj mobilitet i byen og kvaliteten af gaderum vil opnås ved at fjerne biler og lastbiler fra gadeplan og i stedet tilbyde hurtig kollektiv trafik inden for byområdet. Brug af biler vil være begrænset til særlige zoner og ankommende i bil vil normalt skulle parkere uden for det nye byområde. Inden for byen vil en del af transporten komme til at foregå med et automatiseret system af elektriske køretøjer, der kører på et skinnenet under og over jorden (figur 1). De høje omkostninger ved projektet (ca. 22 mia. USD) gør Masdar til et lærestykke i futuristisk byplanlægning, som kan bidrage til udvikling og afprøvning af løsninger, men som det vil være vanskeligt at eftergøre andre steder i verden. To vindtårne giver vindafkøling helt til bunden af de offentlige pladser. Luften nedkøles ved vandforstøvning. De smalle gader tillader en smule sollys at trænge ned, men udhæng fra bygninger sikrer at der konstant er områder med skygge. Bygningerne får strøm fra solpaneler monteret på selve bygningen. De samme paneler skaber skygge og nedkøler taget. gade Kontrolpanel (ubemandet) Automatiseret el-køretøj med plads til fire passagerer. Automatiseret transportsystem Byen vil anvende et automatiseret system af elektriske køretøjer, nogle til passagerer og andre til transport af gods og varer. Byens gadeplan er hævet 7 meter over undergrunden, og hele transportsystemet er beliggende under gadeplanet. 3,81 meter 1,95 meter Figur 1. Den planlagte fremtidsby Masdar City får høj mobilitet i byens centrum i kraft af et hurtigt kollektivt automatiseret transportsystem baseret på elektriske køretøjer på et skinnenet 7 meter under jorden. Brug af biler vil være begrænset til særlige zoner. 136 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

8 Indikatorer for bæredygtige transporttiltag Byens transport er svær at styre, fordi den er et resultat af mange enkeltpersoner og virksomheders beslutninger og den samtidigt påvirkes af infrastrukturen og af en lang række regler og tiltag. Transporten er kompleks, og med undtagelse af helt nyopførte byer som i forrige eksempler vil den altid kun kunne designes delvist. For at følge med i, om udviklingen foregår i en bæredygtig retning, og om politik og tiltag fungerer efter hensigten, er der behov for indikatorer. Det kan være en opgørelse over, hvor der er mindst trængsel, mindst forurening, og hvor der er lavest ulykkesrisiko. Det kan også være hvorvidt byen er let at færdes i, eksempelvis en opgørelse over, om varer og personer kommer frem til tiden. Indikatorer er et tal (eller en anden målestok) for et eller andet vigtigt aspekt af trafikken. Antallet af mennesker, der bliver kørt ned hvert år, er eksempelvis en god indikator for trafiksikkerheden. På samme måde er antallet af personer, som anvender bil, tog eller cykel for at komme på arbejde, er overordnet indikator på, hvor gode vilkår de enkelte transportformer har i byen (boks 1). I de seneste år er trafikkens energiforbrug og CO 2 -udslip medtaget som vigtige indikatorer på byens trafikale bæredygtighed. En indikator kan således vise noget om et problem, men ikke alt, og tilsvarende kan en vifte af indikatorer vise meget om en bys bæredygtighed, men langt fra alt. Boks 1 Københavns Kommunes cykelregnskab Udviklingen i en række indikatorer måles år for år og sammenholdes med mål for år Går det den rette vej mod målene? MILJØMETROPOLEN - MÅL Andel, der cykler på arbejde (%) Alvorligt tilskadekomne cyklister (antal pr. år) Antal cyklister, der er trygge (%) Fremtid og udfordringer Det er i virkeligheden meget vanskeligt at opnå entydige mål for, hvorvidt den ene by har en mere bæredygtig transportstruktur end en anden by. Man skal sikre målinger af alle de vigtige punkter og opgøre data i søjler i de økonomiske, sociale og miljømæssige regnskaber. Dernæst skal man huske at sammenligne regnskaberne på tværs. Hvis eksempelvis trafikken glider hurtigt og sparer tid, ser det fint ud i den økonomiske søjle, men såfremt trafikken samtidig forbruger store mængder energi eller kun fungerer godt for de mest vel- TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 137

9 havende trafikanter, så giver det tab for både miljøet og i det sociale regnskab. Man skal ligeledes kunne sammenligne betydningen af de valgte indikatorer på tværs. Mener man eksempelvis, det er vigtigere, at luften er ren, end at alle har kort afstand til et busstoppested? Endelig skal man helst måle og anvende indikatorer på samme måde i alle byer hvilket absolut ikke er tilfældet i dag, hvor der kun findes ufuldstændige sammenligninger. Man kan derfor fortrinsvis anvende indikatorer i den enkelte by, f.eks. til at følge om de vedtagne planer faktisk medfører forbedringer. Uden indikatorer famler man i blinde under byplanlægningen. Transportplanlægningen i fremtidens bæredygtige byudvikling skal selvfølgelig består i at bevare flest mulige positive elementer og reducere flest muligt negative. De sidste årtiers vækst i trafikken har baggrund i, at befolkningen har påskønnet og udnyttet den forbedrede individuelle mobilitet. Denne individuelle mobilitet har imidlertid store miljømæssige omkostninger og medfører store gener, når den foregår i tætte byområder. Særligt er en stor del af klodens nye megabyer i højvækstlande tæt på et trafikalt sammenbrud. Mange forskere og trafikplanlæggere peger på behovet for fleksible multimodale transportløsninger, der prioriterer og udnytter fordelene i kollektiv trafik i kombination med cykel og gang, men samtidig sikrer alternative muligheder, når og hvor dette ikke rækker. Behovet for at kombinere høj mobilitet med større miljøhensyn vil præge udviklingen af byregioner, infrastruktur og service i fremtiden. Kapitlets forfattere En af kapitlets forfattere, seniorforsker Henrik Gudmundsson. 138 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

10 Megabyerne i de nye højvækstlande er tæt på at nå et trafikalt sammenbrud. Væksten skaber øget transportmængde og løfter millioner af mennesker ud af fattigdom og ind i den hastigt ekspanderende middelklasse. Den forbedrede økonomi medfører, at cykler og knallerter udskiftes med biler, hvilket naturligvis yderligere forstærker trafikproblemerne. TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 139

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front.

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 158 Offentligt Kronik: Bæredygtig bevægelse i byen København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning,

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

FORORD KOMMUNEPLAN 2015

FORORD KOMMUNEPLAN 2015 Forslag til KØBENHAVNS KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2015 FORORD De fleste af os, der bor i København, er enige om i hvert fald én ting: At København er en u almindelig dejlig by at bo i. Og rygtet har spredt sig.

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug

Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Sjællandsprojektet. - et samarbejde om planlægning for infrastruktur og byudvikling. v/ Jens Hedegaard Holbæk Kommune

Sjællandsprojektet. - et samarbejde om planlægning for infrastruktur og byudvikling. v/ Jens Hedegaard Holbæk Kommune Om Sjællandsprojektet - et samarbejde om planlægning for infrastruktur og byudvikling v/ Jens Hedegaard Holbæk Kommune Projektets baggrund: Landsplanredegørelsen 2006 Den østjyske millionby De mellemstore

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet.

Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet. Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet. Fra: Forældrebestyrelsen i Børnehuset Stakhavegård I dette høringssvar vil vi argumentere for, at Børnehuset Stakhavegård er

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013) ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling Rådhuset 1599 København V 29. september 2010 Vedr.: Høringssvar - Planstrategi 2010 Grøn vækst og livskvalitet Hermed fremsendes høringssvar

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere