Hjørring Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2014

Transkript

1 Hjørring Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2014 Plejecentre og den selvejende institution Havglimt Indledning Hjørring Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens plejecentre og Havglimt. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de i af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokus. I 2014 er det en vurdering af de initiativer, der er taget, og som giver beboerne muligheder for at leve så selvstændigt som muligt. Det drejer sig især om aktiviteter i bred og konkret forstand samt måltidet som et særskilt element og herunder om indsatsen har positive resultater for beboerne. Vi vil i den sammenhæng også vurdere, om kontaktpersonsordningen virker efter formålet. en vurdering af forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer, herunder også se på det etiske aspekt. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. De generelle og tværgående indtryk Det er, som de foregående år, vores hovedindtryk, at engagerede medarbejdere og ledelser gør deres bedste indenfor det muliges grænser for at imødekomme beboernes behov. De fremstår anerkendende og nærværende i samværet med beboerne og udviser megen rummelighed og omsorg. Beboerne giver som helhed udtryk for og indtryk af, at de er tilfredse. Det bekræftes af pårørende. Det er også vores vurdering, at de modtager den hjælp og støtte, de har behov for, og at den gives på ordentlig og fagligt forsvarlig vis. Medarbejderne arbejder målrettet for at dygtiggøre sig og udviser fleksibilitet med hensyn til at den enkeltes og hele beboergruppens trivsel. Det er ligeledes vores overordnede indtryk, at Kommunens godkendte standarder og retningslinjer efterleves. Vi kan igen konstatere, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper, om end kompleksiteten i behovene er øget. De modtager relevant hjælp med udgangspunkt i de behov, de har. 1

2 Rammerne varierer, men fælles er, at atmosfæren afspejler, at beboerne trives i dem, og at de understøtter indsatsen. Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er voksne mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der fortrinsvist udspringer af alder. Her er pladser målrettet borgere med behov, der udspringer af demenslidelser, somatiske pladser til borgere med plejekrævende behov samt midlertidige pladser. Et tilbud omlægger 10 permanente pladser til midlertidige pladser uden genoptræningssigte, og et andet omlægger også permanente pladser til midlertidige. På Havglimt udvides der med 6 pladser efter en igangværende tilbygning. På et tilbud bør der være opmærksomhed på, at de borgere, der har bopæl udenfor tilbuddet og som benytter det til socialt samvær og måltider, ikke uforvarende fratager de øvrige beboere ressourcer. På et enkelt tilbud, har vi rapporteret om opmærksomhed på, at indsatsen for beboere med særlige behov tilrettelægges på en måde, som er med til at sikre, at der ikke fragår de øvrige borgere den hjælp og støtte, de er stillet i udsigt. Det er dog vores vurdering, at dette bør have generel opmærksomhed på alle plejecentre, med udgangspunkt i den fortsat stigende kompleksitet hos beboerne. Boligforhold og fysiske rammer De fysiske rammer fremstår indbydende og anvendelige i deres form såvel ude som inde, og beboernes boliger er indrettet i overensstemmelse med deres individuelle interesser og smag. De udtrykker tilfredshed med faciliteterne, som også fremstår hjemligt indrettede. Vi har iagttaget, at flere beboere bruger fællesrummene, hvor de eksempelvis hygger sig med hinanden eller slapper af i nærheden af medarbejderne. I et af tilbuddene har man fx lavet en petanquebane til stor glæde for beboerne, mens man i et andet har planer om at etablere en sansehave. Det er således vores indtryk, at man løbende søger at tilpasse rammerne efter borgernes ønsker og behov. Et plejecenter, som har til huse i flere separate bygninger, kan forekomme uhensigtsmæssigt målgruppens kompleksitet taget i betragtning. Vi har ligeledes fået oplyst på et tilbud, at ovenlysvinduer i gangarealer medfører, at der om sommeren bliver meget varmt. Arbejdstilsynet har været inddraget i sagen, og der vil ifølge de det oplyste blive iværksat tiltag, som udbedrer forholdene. Der bør være generel opmærksomhed på, at dørene ind til medarbejdernes kontor er aflåste, når det ikke benyttes, så uvedkommende ikke har adgang til personfølsomme oplysninger og eventuel medicin. Derudover er der arbejdsstationer og åbne kontorfaciliteter, hvor man bør have opmærksomhed på, at de dokumenter, der ligger fremme, ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Det gør sig ligeledes gældende med fx kalendere. Man bør løbende vurdere, om den fornødne ro til at dokumentere er til stede. De omsorgsmæssige forhold Vi har i hovedtræk oplevet en god og rolig atmosfære. Tilgangen til beboerne er præget af respekt for og anerkendelse af den enkelte beboer. Vi får indtryk af, at der er respekt omkring og udvises omsorg for den enkeltes individuelle behov og aktuelle dagsform. Der er en god omgangstone. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med forholdene, og de oplever, at de får den hjælp og støtte, de er stillet i udsigt og har behov for. Det er i overensstemmelse med vores indtryk under besøgene. 2

3 Beboerne oplever, at medarbejderne er imødekommende og hjælpsomme. Vi iagttager, at medarbejderne er omkring og sammen med beboerne eksempelvis i forbindelse med måltidet. Medarbejdernes tilstedeværelse og ro er med til at understøtte det sociale samspil og styrke beboernes tryghedsfølelse, især i enhederne for beboere med demens. Der er generelt et bredt udbud af aktiviteter på de enkelte plejecentre. Af aktiviteter kan nævnes gymnastik, sang og musik, kortspil og ture ud af huset. Udover planlagte aktiviteter foregår der en række spontane aktiviteter, hvilket positivt påvirker livsglæden og medvirker til at bevare beboernes mentale funktioner. I forbindelse med aktiviteter inddrages frivillige og Venneforeninger. Hovedparten af beboerne oplever, at kvaliteten er i orden, om end man ofte vil opleve en samlet beboergruppe have forskellige holdninger til madens kvalitet. På et tilbud, har man dog oplevet, at beboerne spiser væsentlig mindre grøntsager nu end tidligere, hvor de var frisklavede. På et andet tilbud samles beboerne til frokost, kl.12 mod tidligere kl , hvilket giver dem mere appetit til middag og en mere rolig formiddag. Samarbejdet med pårørende er i hovedtræk tilfredsstillende fra såvel pårørendes side som medarbejdernes. Enkelte har dog givet udtryk for bekymring for normeringen om natten og travlhed, når beboere skal liftes eller have hjælp af to medarbejdere. Om denne oplevelse er reel, har ikke været muligt for os umiddelbart at vurdere. Vi har minimum et sted fået oplyst, at kontaktpersonen tager på en form for forbesøg hos beboerne i deres eget hjem inden beboere flytter på plejecentret. Det kan medvirke til øget forståelse af de vilkår og rammer kommende beboere, har levet i. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår omsorgsfulde, engagerede og fagligt velfunderede. De giver udtryk for et godt samarbejde såvel internt som på tværs af enhederne i de enkelte tilbud. Vi er dog bekendte med, at der på enkelte tilbud er udfordringer i det interne samarbejde. Det handler fx om samarbejdet imellem dag- og aftenmedarbejderne. På enkelte tilbud er der også udfordringer med hensyn til at skabe eller fastholde en ønsket kultur. Årsagerne hertil kan særligt henføres til medarbejdernes interne samarbejde, fx mellem forskellige faggrupper og erfaringsgrundlag. Hovedparten af medarbejderne er uddannede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. I et enkelt plejecenter er der ansat medarbejdere med pædagogisk uddannelse. Dertil kommer sygeplejersker og inddragelse af relevante eksterne samarbejdspartnere. Et tværfagligt samarbejde er med til at udvikle fagligheden og dermed styrke helhedsindsatsen omkring beboerne. I flere tilbud får vi oplyst, at der modtages supervision i et varieret udbud. På grund af den stadigt voksende kompleksitet hos beboerne, må det anses for at være et godt og konstruktivt fagligt forum for udvikling. Medarbejderne har gennem året været på kurser omhandlende måltid/ernæring, kollegial sparring, hjerneskade, udeliv og medicin samt opdatering af social- og sundhedshjælpernes kompetencer. Tiltag der medvirker til at kvalificere medarbejderne fagligt og øge deres viden i takt med udviklingen i borgernes mangeartede behov. Her samarbejdes med sygeplejersker, demenskoordinator, fysioterapeut og VISO i bestræbelserne på at komme så bredt som muligt omkring borgerne og på helhedsorienteret vis at imødekomme deres behov for pleje, træning, aktivitet og omsorg. Den skriftlige dokumentation 3

4 Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte borgere og det har drejet sig om døgnrytmeplaner, helhedsbeskrivelser, indsatsplaner og journalnotater. Det er vores samlede vurdering, at dokumentationen er opdateret og generelt set fyldestgørende og retningsgivende for medarbejdernes indsats og opgaveløsning for og sammen med borgerne. Vi har også kunnet konstatere, at dokumentationen afspejler en anerkendende tilgang til arbejdet med borgerne. Generelt er dokumentationen opdateret, fyldestgørende og handlingsanvisende for indsatsen. Vi har dog i flere tilbud henledt opmærksomheden på nødvendigheden af korrekt datering af det skriftlige materiale. På et tilbud har ikke alle medarbejdere adgang til dokumentationen. Med henblik på at sikre helheden i indsatsen finder vi det væsentligt, at der er et tilstrækkeligt antal medarbejdere, som har adgang til det elektroniske dokumentationssystem. Magtanvendelse Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten forekommer uundgåelig, men i begrænset omfang, i tilbuddene og de indberettes efter gældende regler på området. Det er vores indtryk, at medarbejderne arbejder forebyggende gennem en pædagogisk tilgang og et indgående kendskab til beboernes behov. Ved særlige udfordringer inddrages eksterne samarbejdspartnere som demenskonsulenter, psykiatrimedarbejdere og VISO. Der bør løbende være opmærksomhed på at have en dialog om magtgrebet herunder indgreb i selvbestemmelsesretten og de dilemmaer, som den daglige praksis medfører. I et tilbud har vi anbefalet, at truende adfærd, også verbalt, noteres, dels for at se eventuelle mønstre og dermed mulighed for at ændre praksis, og dels af hensyn til medarbejdernes trivsel. Det er vores generelle vurdering, at medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og proceduren for indberetning heraf. Om det særlige fokuspunkt Beboerne får tilbudt relevante aktiviteter både på centre målrettet dem og på plejehjemmet. Det er såvel individuelle aktiviteter og tiltag, der er målrettet flere beboere samlet. Der tages først og fremmest udgangspunkt i beboernes ønsker, interesser og livshistorie. Det er blandt andet med til at skabe nogle konstruktive rammer for aktiviteterne for den enkelte. Beboerne oplever respekt omkring deres ret til selvbestemmelse, hvilket kommer til udtryk i den daglige indsats og gennem samværet. Medarbejderne er opmærksomme på at guide og motivere og ikke overtage. Beboerne inddrages i dagligdagens gøremål som fx sammenlægning af tøj, borddækning og lignende mindre opgaver. Det er tydeligt, at de beboere, der ønsker at hjælpe til og får muligheden, nyder det. For nogle beboere kan det være med til at skabe lidt indhold og glæde i hverdagen. Det er vores vurdering, at kontaktpersonsordningen fungerer godt og er organiseret på en måde, som er med til at sikre kontinuiteten og indsatsen omkring den enkelte beboer. Langt de fleste beboere og deres pårørende er bekendte med, hvem der er kontaktperson for pågældende beboer. Vi kan dog også konstatere, at der flere steder er udfordringer i kommunikationen imellem pårørende og medarbejdere/kontaktpersonen. Anbefalinger En fortsat i høj grad af opmærksomhed på målgruppen i bred og konkret forstand, og om beboernes samlede behov kan tilgodeses, og om der i medarbejdergruppen er den fornødne faglige viden tilgængelig 4

5 her er fortsat behov for fokus på samarbejdet, herunder særlig kommunikation imellem pårørende og kontaktpersoner. Der er ligeledes behov for at få afstemt forventningerne imellem pårørende, medarbejdere og ledelse der er behov for at drøfte dilemmaer omkring indgriben i selvbestemmelsesretten, herunder magtanvendelse og dets mange aspekter, da grænsen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse er så hårfin i forhold til den skriftlige dokumentation er der forhold, som bør vies opmærksomhed, så som etik og dobbeltdokumentation. Processen Vi har i 2014 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. Vi har samlet set afviklet 15 tilsyn med starttidspunkt i tidsrummet mellem kl og på hverdage, på helligdage og i weekends. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Efter hvert tilsyn har vi forelagt rapportudkast for det pågældende bruger- pårørenderåd og haft lejlighed til at besvare spørgsmål og forklare indhold og fremgangsmåde. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, herunder de enkelte tilbuds egne politikker og værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Andre gange har vi efterfølgende, og efter aftale, kontaktet et antal pårørende telefonisk. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring 75 borgere, kontaktpersoner til andre og omkring 40 pårørende enten ved deres tilstedeværelse eller telefonisk, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkelt- 5

6 vis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget flere medarbejdere. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 210 borgere. Endelig har vi deltaget i 15 møder med bruger- pårørenderåd. Møderne er oplevet som positive og konstruktive, også i de tilfælde, hvor mødekalenderen har betydet, at der har været forholdsvis stor tidsmæssig afstand mellem tilsyn og møde. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 9. februar 2015 Aase Møller og Henning Jacobsen 6