Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Sjællands udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug i. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Erhvervsakademi Sjællands udbud af uddannelsen til jordbrugsteknolog i samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervet og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx deltager studieleder og undervisere aktivt i samarbejde med forskningsinstitutioner og repræsentanter fra erhvervet om at udvikle ny viden. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejde, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men særligt afspejles i underviserne og ledelsens inddragelse af de studerendes perspektiver på undervisningen og i den dialog, som udbudsstedet har med praktikstederne og aftagerfeltet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har dog identificeret et problem på uddannelsen i forhold til kravet om at understøtte internationalisering. På udbudsstedet er uddannelsen tilrettelagt, så det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid, men ekspertpanelet vurderer ikke, at udbudsstedet på akkrediteringstidspunktet fremmer og understøtter, at de studerende gennemfører dele af uddannelsen i udlandet. Ekspertpanelet vurderer, at dette ikke bør have betydning for den samlede vurdering, da institutionen på akkrediteringstidspunktet har gennemført et stort forberedende arbejde med at udvikle information og vejledning om mulighederne for udlandsophold og er begyndt at implementere dette. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) 4

5 Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Internationalisering (kriterium 12), fordi udbudsstedet ikke fremmer og understøtter, at de studerende gennemfører dele af uddannelsen i udlandet. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Sjællands eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af erhvervsakademiets skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af jordbrugsteknologuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug, BEK nr 712 af 06/07/2009. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Eva Lind Glerup, cand.agro. Udviklingskonsulent på Videncentret for Landbrug. Tidligere uddannelsesleder for landbrugsuddannelserne på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. Omfattende undervisningserfaring inden for svineproduktion og biologiske fag med pædagogikum fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol. Endvidere erfaring med tilrettelæggelse af undervisningsforløb, udarbejdelse af undervisningsplaner, kursusog undervisningsmateriale samt eksamensopgaver på landbrugsuddannelserne. Paul Rye Kledal, cand.oecon.agro., ph.d. i agricultural economy, landbrugstekniker. Direktør i Institute of Global Food & Farming. Omfattende undervisningserfaring som forskningsassistent og senere adjunkt ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Vejleder for speciale- og ph.d.-studerende. Involveret i flere forskningsprojekter vedrørende udvikling af økologi i et internationalt perspektiv. Kim Tang, hortonom i have og landskab. Fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere, underviser og censor på parkdiplomuddannelsen. Tidligere ansat i kommunalt regi som kommunegartner og tegnestueleder. Har deltaget i en række forsknings- og udviklingsprojekter inden for anlægsgartneri. Anne Mette Skytte, jordbrugsteknologstuderende på Dalum Landbrugsskole og Erhvervsakademiet Lillebælt. Medlem af De Studerendes Råd samt studienævnet på Dalum Landbrugsskole. Studenterrepræsentant i Jordbrugsteknologer i Danmark i forbindelse med Netværk Studerende og uddannelses- og efteruddannelsesudvalget. Kim Ladekær, cand.agro. Udviklingsdirektør i LRØ, direktør for LBR Consult A/S og praktikleder for jordbrugsteknologpraktikanter ved LRØ. Tidligere udviklingschef i Centrovice og chefkonsulent i Jysk Landbrugsrådgivning. Ekstern vejleder og vært for specialer ved Dalum Landbrugsskole og Aarhus Universitet. Har derudover censorerfaring fra agrarøkonomuddannelsen og Food Architect-uddannelsen på IBC International Business College, Kolding. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Specialkonsulent Birgitte Thomsen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: 7

8 Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra november 2011, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 8

9 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Campus Erhvervsakademi Sjælland Willemoesvej 5 (pr. 1. september: Bredahlsgade 1) 4200 Studiets struktur Jordbrugsteknolog (AK) er en toårig kort videregående uddannelse, som retter sig mod flere af jordbrugsområdets erhverv. Den er inddelt i seks moduler, der hver afsluttes med en prøve eller eksamen. Se strukturen i denne oversigt: År 1. studieår 2. studieår Modul Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 ECTS-point 30 ECTSpoinpoint 30 ECTS- 20 ECTS-point ECTS- ECTS- point point Tid Aug.-dec. Jan.-juni Aug.-nov. Nov.- Feb.- jan. april Modul 6 10 ECTSpoint Maj-juni Udprøvning Fagprojekt Virksomhedscase Studieretningsprojekt Specialeprojekt Praktikrapport Afslutningsprojekt Uddannelsen består af følgende elementer: Obligatoriske uddannelseselementer (40 ECTS-point) En studieretningsdel (40 ECTS-point) En praktikperiode (15 ECTS-point) Valgfri uddannelseselementer (15 ECTS-point) Et afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point). Uddannelsen indledes med de obligatoriske uddannelseselementer bestående af en række grundlæggende fag fælles for alle studerende. Herefter vælger den studerende sig ind på en studieretning. Den er opdelt i egentlige studieretningsfag, valgfri uddannelseselementer inden for studieretningen, praktik i virksomhed inden for valgte studieretning og til sidst afslutningsprojekt, som skrives inden for den valgte studieretning, evt. i samarbejde med praktikvirksomheden. 10

11 På landsplan findes seks forskellige studieretninger (jf. uddannelsesbekendtgørelsen), hvoraf EASJ, Campus udbyder følgende fire: Landskab og anlæg Miljø og natur Husdyrproduktion Planteproduktion Den studerende vælger studieretning ved studiestart. Uddannelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i disse studieretningsvalg allerede fra den første dag, og afhængigt af årets tilgang på de enkelte studieretninger tilrettelægges undervisningen med samlæsning i obligatoriske uddannelseselementer, hvor dette er relevant og muligt. Den øvrige undervisning og læring foregår som regel i de valgte studieretningsklasser. De centrale fagområder Der er ikke tale om ét sæt centrale fagområder for uddannelsen, da den som nævnt har forskellige studieretninger med egne centrale fagområder. De fire studieretninger, som EASJ udbyder, og deres respektive centrale fagområder er listet op nedenfor. Centrale fagområder i studieretningen landskab og anlæg Projektering og anlæg af grønne områder og urbane miljøer Drift og pleje af grønne områder og urbane miljøer. Centrale fagområder i studieretningen miljø og natur Natur, økologi og miljø Projektering og pleje Landskabs- og miljøforvaltning. Centrale fagområder i studieretningen husdyrproduktion Husdyrbiologi Husdyrproduktion og avl Produktionsplanlægning og produktionsøkonomi. Centrale fagområder i studieretningen planteproduktion Planter og jord Plantedyrkning og plantekendskab Produktionsplanlægning og produktionsøkonomi. Obligatoriske fag for alle studieretninger Alle studieretninger har fire obligatoriske fagområder, der bibringer de studerende et fælles grundlæggende vidensniveau af mere generel karakter. Det drejer sig om følgende fagområder: Globalisering Erhvervs- og virksomhedslære Ledelse og kommunikation Jordbrugets styringssystemer 11

12 Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 101 pr. 1. oktober Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1. oktober oktober oktober oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 10 Antal årsværk 8 De centrale praktiksteder Uddannelsen, og herunder praktikken, retter sig mod flere af jordbrugsområdets erhverv. Man kan endda sige, at den rækker en del ud over jordbrugsområdets erhverv, idet flere ansættelsesområder og brancher næppe længere kan betegnes som jordbrugserhverv. Det drejer sig særligt om studieretningerne Landskab og anlæg og Miljø og natur. Studieretning: Landskab og anlæg Studerende på denne studieretning er typisk i praktik inden for følgende områder: Anlægsgartnerfirmaer Kommunale parkforvaltninger Salg og rådgivning hos leverandører til branchen Entreprenørfirmaer Kirkegårde Forlystelsesparker Statens haver og parker. Studieretning: Miljø og natur Studerende på denne studieretning er typisk i praktik inden for følgende områder: Kommunale miljø- og naturforvaltninger Rådgivende ingeniørvirksomheder, som beskæftiger sig med miljøkontrol og miljøundersøgelser Miljørådgivning i landbrugets rådgivningsvirksomheder Miljøkontrol i private virksomheder. Studieretning: Husdyrproduktion hhv. Planteproduktion Studerende på disse studieretninger er typisk i praktik inden for følgende områder: Landbrugets rådgivningssektor Salg og leverandører Primærproduktionen (fx store produktioner inden for svineavl) Salg og rådgivning inden for foder og udstyr til heste Jordbrugsforskning. 12

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 11 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 37 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug, baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, og at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der er kontakt med et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsen på udbudsstedet. Udbuddet omfatter fire af uddannelsens i alt seks studieretninger, og aftagerfeltet består af et bredt felt af virksomhedstyper inden for jordbrug i såvel den private som den offentlige sektor, herunder anlægsgartnerfirmaer, entreprenører, kommunale parkforvaltninger og miljø- og naturforvaltninger, miljøkontrol og -rådgivning, landbrugets rådgivningssektor, primærproduktion inden for husdyr- og planteproduktion og salg og rådgivning inden for foder og udstyr. Udbudsstedet varetager kontakt til aftagerfeltet på en række forskellige måder. Foruden uddannelsesudvalget, der holder to ordinære møder om året, hvor uddannelsens indhold og aftagernes kompetencebehov løbende drøftes, gennemfører udbudsstedet med to-tre års mellemrum såkaldte minikonferencer med aftagerrepræsentanter. Minikonferencerne er specifikke for studieretningerne, og formålet er at drøfte, om dimittendernes kompetencer matcher virksomhedernes behov. I 2007, 2009 og 2010 gennemførte institutionen desuden flere forskellige undersøgelser med det særlige formål at afdække jordbrugserhvervenes kompetencebehov. Undersøgelserne udgør væsentlige kilder til viden om kompetencebehovene inden for fagområdet, og de indgik bl.a. i grundlaget for at udvikle en videreuddannelse til jordbrugsteknologuddannelsen på bachelorniveau, den 1½-årige professionsbacheloruddannelse i jordbrugsvirksomhed. Hvad angår udbudsstedets kontakt til dimittender, fremgik det af interview med studieleder og undervisere, at udbudsstedet fører et register over beskæftigelsessituationen for dimittender fra nyere årgange, og at udbudsstedet derigennem løbende holder sig opdateret om dimittendernes beskæftigelse og om, hvorvidt dimittenderne er i relevant beskæftigelse i forhold til deres uddannelsesbaggrund. Udbudsstedet har desuden regelmæssig kontakt til dimittenderne gennem årlige jordbrugstræf, hvortil alle dimittender fra nyere årgange inviteres. På disse træf deltager undervisere, studerende og dimittender, og ledelsen og underviserne oplyste, at der er et stort fremmøde, og at dimittender fra de nyeste årgange møder næsten fuldtalligt op. Formålet med træffene er at styrke jordbrugsteknologernes lokale faglige miljø gennem socialt og fagligt samvær, men det fremgik af interview med ledelsen og underviserne, at dimittenderne på jordbrugstræffene også kommer med input, der er med til at sikre uddannelsens forsatte relevans. Et resultat af dimittendkontakten er eksempelvis, at undervisningen i prøvetagning som metodisk redskab er blevet udvidet, fordi dimittender har vurderet, at der er behov for det.. På baggrund af interviewene er det ekspertpanelets vurdering, at udbudsstedet er velorienteret om, hvorvidt uddannelsen fører til relevant beskæftigelse, og også indhenter relevant viden fra 14

15 dimittender om deres vurdering af kompetencebehov og uddannelsens relevans. Ekspertpanelet bemærker dog, at udbudsstedet med fordel kunne sikre sig, at jordbrugstræffene også i fremtiden bidrager med viden til at sikre uddannelsens relevans, fx ved at gøre det til en eksplicit del af formålet med disse træf. Institutionen redegør for, at det på udbudsstedet er en fast rutine at tilpasse studieordningen en gang årligt inden studiestart på grundlag af den opsamlede viden om kompetencebehov. Der redegøres desuden for en lang række konkrete eksempler på justeringer i undervisningsindholdet, som er foretaget med henblik på at afspejle erhvervets udviklingstendenser og imødekomme særlige behov i erhvervet. Foruden prøvetagning, som er nævnt ovenfor, er der indført undervisning i grønne tage, liggeunderlags betydning for køers velbefindende og tilbudskalkulation. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund, at udbudsstedet anvender den viden, der indhentes, til at sikre uddannelsens fortsatte relevans. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2.B.1: Ekskursionsoversigt Bilag 2.B.2: Indlægsholderoversigt Bilag 2.B.3: Praktikkartotek Bilag 2.B.4: Forretningsorden og kommissorium for uddannelsesudvalget Bilag 2.B.5: Oversigt over medlemmer af uddannelsesudvalget Bilag 2.B.6: Eksempel på minikonference Bilag 2.B.6.2: Evaluering, landskab og anlæg, parkforvaltning 2007 Bilag 2.B.7: Program for karrieredage den november 2010 (HP PP) Bilag 2.B.7.2: Program for karrieredage den november 2010 (LA MN) Bilag 2.B.8: Program for intern karrieredag d. 27. januar 2012 Bilag 2.B.9: Evaluering for intern karrieredag d. 27. januar 2012 Bilag 2.B.10: Resume af fokusgruppe interview med aftagere Bilag 2.B.11: Forslag til samarbejdsflader med COWI A/S Bilag 2.C.1: Invitation til jordbrugstræf den 27. oktober 2011 Bilag 2.C.2: Beskæftigelsesstatistik for jordbrugsteknologer (2007). 15

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter, som bidrager med viden om udbuddets beskæftigelsesområder. Underviserne og studieleder deltager bl.a. jævnligt i konferencer og temadage, der arrangeres af brancherne og forskningsverdenen i samarbejde. De mest centrale arrangører er Det Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, Videncentret for Landbrug, DLBR Akademiet og Ingeniørforeningen, og arrangementerne udgør kilder til undervisernes viden om både nye forskningsresultater, forsøgs- og udviklingsarbejde og udviklingstendenser i brancherne. Den årlige tredages fagmesse Have & Landskab arrangeret af Skov & Landskab ved Københavns Universitet og en række af erhvervets brancheforeninger er et eksempel herpå. Messen finder sted på udbudsstedets jorder, og undervisere og studerende medvirker aktivt i gennemførelsen. Som nævnt under kriterium 2 har institutionen desuden gennemført forskellige særskilte undersøgelser af jordbrugserhvervenes udvikling og kompetencebehov, og disse undersøgelser, der bl.a. omfattede fokusgruppeinterview med repræsentanter for virksomheder og organisationer, har også givet væsentlig viden om erhvervets udvikling. Underviserne deltager desuden i årlige netværksarrangementer med de andre udbydere af uddannelsen. På konferencer, som også har deltagelse af aftagerrepræsentanter, får underviserne viden om erhvervslivets udviklingstendenser og videndeler med hinanden. I de seneste to år har der dog på flere studieretninger ikke været arrangeret sådanne konferencer. Underviserne holder sig desuden ajour med centrale tendenser fra beskæftigelsesområderne gennem læsning af relevante fagtidsskrifter og nyhedsbreve. Institutionen abonnerer på relevante fagtidsskrifter og webbaserede videnkanaler. Underviserne gennemfører desuden årligt flere studieture til udlandet med eller uden studerende, hvor programmet omfatter besøg på virksomheder og institutioner inden for fagområdet. I 2011 var der studieture til henholdsvis Irland, Tjekkiet og England. Viden indhentes også i høj grad i forbindelse med undervisningen og formidles således direkte til de studerende. I undervisningen inddrages erhvervet hyppigt gennem virksomhedsbesøg og ekskursioner og ved, at repræsentanter deltager som eksterne oplægsholdere, og herigennem hol- 16

17 des underviserne ajour om nye tendenser og metoder i erhvervet. Kontakten til og samarbejdet med erhvervet i forbindelse med uddannelsens praktikelement og de studerendes afsluttende eksamensopgaver, som typisk involverer en virksomhed som case, udgør ligeledes centrale videnkilder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 2.B.2: Indlægsholderoversigt Bilag 3.B.1: Oversigt over undervisernes deltagelse i konferencer, kongresser, etc. Bilag 3.B.2: Dagsorden af erfa-møde om Natur og Miljø,

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet holder sig ajour med ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for udbuddets beskæftigelsesområder. Underviserne og studielederen deltager bl.a. regelmæssigt i relevante konferencer og temadage, hvor der formidles ny branchespecifik viden om både forsøg, udvikling og forskning. Inden for jordbrugsområdet arrangeres konferencer og temadage typisk af brancherne og forskningsverdenen i samarbejde. De mest centrale arrangører er Det Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, Videncentret for Landbrug, DLBR Akademiet og Ingeniørforeningen. En væsentlig videnkilde er også den faglige portal turfgrass.dk, som formidler relevant faglig viden inden for de nordiske lande. Udbudsstedet deltager desuden med en repræsentant i portalens redaktionsgruppe i samarbejde med KU LIFE og en lang række brancheforeninger og institutioner. Institutionen redegør også for eksempler på konkrete samarbejdsprojekter, som har resulteret i ny viden, fx ny viden om temperaturens og lysintensitetens indvirkning på grødevækst som grundlag for at kunne optimere plejeindsatsen, i forhold til hvornår der bør skæres grøde. Dette projekt er gennemført i samarbejde med Kommune. Ekspertpanelet fremhæver, at det er særligt positivt, at underviserne deltager aktivt i samarbejde med andre relevante parter om at udvikle ny viden. Underviserne indhenter og udvikler også ny viden gennem temadage. I samarbejde med Videncenter for Svineproduktion har udbudsstedet fx deltaget i udvikling af ny viden om poltes socialisering med henblik på at kunne håndtere krav om, at alle drægtige gylte og søer fra 2013 skal være løsgående. Underviserne giver flere eksempler på, hvordan relevant forsøgs- og udviklingsviden er blevet inddraget i undervisningen. Fx er der indført undervisning i programmet AutoCAD Civil 3D, geografisk informationssystem (GIS) og de såkaldte landforsøg, og nye resultater fra forsøgs- og udviklingsprojekter anvendes også som cases i de studerendes bundne projektopgaver. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 4.A.1: Samarbejdsaftale, pilotprojekt med Kommune 18

19 Bilag 4.A.2: Program for Svinekongres 2011 Bilag 4.A.3: Program for Kvægkongres

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet holder sig ajour med ny viden fra relevante forskningsfelter. Som omtalt under kriterium 4 deltager underviserne og studielederen regelmæssigt i relevante konferencer og temadage, hvor der formidles ny branchespecifik viden om både forsøg, udvikling og forskning. Institutionen redegør for en række andre centrale videnkanaler i regi af forskningsinstitutioner, især webbaserede databaser, som underviserne anvender til at holde sig ajour om ny forskningsviden. Underviserne redegør desuden for, at der i undervisningen er en række forskningsbaserede ekskursionsmål, fx Bytræarboretet og Forsøgsgårdene ved KU LIFE, Forskningscenter Flakkebjerg og Forskningscenter Foulum ved Aarhus Universitet, DLF-TRIFOLIUMs forsøgsarealer og Dansk Miljørådgivning, som løbende deltager i udviklingsprojekter for Miljøstyrelsen, samt Videncenter for Jordforurening. Ekspertpanelet fremhæver, at det er særligt positivt, at underviserne ved udbudsstedet deltager aktivt i samarbejde med forskningsinstitutioner og repræsentanter for erhvervet om at udvikle ny viden. Institutionen redegør for forskellige eksempler på konkrete samarbejdsprojekter, hvor underviserne har deltaget i udvikling af ny forskningsviden. Et eksempel er Seedland, som er et samarbejde, der har eksisteret siden 2006, mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet om teknologisk udvikling af produktion af maltbyg og frø. Et andet eksempel er, at studieledelsen er fast medlem af et rådgivende udvalg på Park & Landskab ved Københavns Universitet. Udvalget er også en væsentlig videnkilde for både studieledelsen og underviserne, da der løbende tilgår udvalgets medlemmer information om igangværende og afsluttede forskningsprojekter og resultaterne af disse. Institutionen redegør for flere eksempler på, at ny forskningsviden er blevet inddraget i undervisningen. Der er fx i to studieretninger indført undervisning i emnet klimatilpasning, som er et forskningsområde ved KU LIFE. Den løbende aftagerkontakt viser, at emnet er relevant for de opgaver, der udføres i branchen. Mange studerende vælger at arbejde med klimaproblemstillinger i deres opgaver, og flere dimittender har fået job netop pga. de kompetencer, de har opnået gennem dette fag. Institutionen har givet lignende eksempler på inddragelse af forskningsviden i de øvrige studieretninger, fx spildevandshåndtering, dyrkning af GM-afgrøder, anvendelse af Cisge- 20

21 nese i planteforædling og genomisk selektion, herunder kønssorteret sæd og insemineringsplaner og prognoser i kvægproduktion. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 5 og følgende bilag: Bilag 2.B.1: Ekskursionsoversigt Bilag 3.B.1: Oversigt over undervisernes deltagelse i konferencer, kongresser, etc. Bilag 5.A.1: Seedland, formål, deltagere og aktivitet Bilag 5.A.2: Dagsorden for møde i det rådgivende udvalg (Skov og Landskab, KU LIFE). 21

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for jordbrugsteknologuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelseselementerne består af seks studieretninger, hvoraf den studerende vælger én (40 ECTS-point), obligatoriske studieelementer (40 ECTS-point), valgfri uddannelseselementer (15 ECTS-point), praktik (15 ECTS-point) og det afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point). I jordbrugsteknologuddannelsens bekendtgørelse er der for de seks studieretninger og for de obligatoriske studieelementer formuleret kerneområder, som i udbudsstedets studieordning er omsat til henholdsvis viden, færdigheder og kompetencer samt omfang i ECTS-point. Studieretningerne specialiserer de studerende inden for henholdsvis jordbrugsøkonomi og driftsledelse, bygninger og teknik, husdyrproduktion, planteproduktion, landskab og anlæg eller miljø og natur, og det fremgår af studieordningen for udbudsstedet, hvilke studieretninger de studerende aktuelt kan vælge. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning for landbrugsteknologuddannelsen (AK) (August 2011), side Bilag 7.A.0: Sammenhæng mellem uddannelsens fag, indhold og mål. 22

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for studieretningerne. Institutionen redegør for det faglige indhold i følgende fire fag: konstruktion, dyrefysiologi, økologi og miljølære samt kommunikation og formidling. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen redegør for det faglige indhold i fagene på tilfredsstillende vis og viser, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at de undervisnings- og arbejdsformer, der benyttes, er hensigtsmæssige for, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Der benyttes meget varierede undervisningsformer. I faget konstruktion i efteråret 2010 indgik alle emner eksempelvis i et stort projekt. De studerende arbejdede to og to sammen om gradvist at bygge indholdet op undervejs i forløbet baseret på underviserens gennemgang af emner, ekskursioner, oplægsholdere og vejledning. Slutproduktet var et projektforslag med tegningsmateriale og konstruktionsbeskrivelser, som også skulle præsenteres i klassen. I andre fag som fx dyrefysiologi og økologi og miljølære indgår også andre elementer, typisk laboratorieundervisning, ekskursioner, prøvetagning i felten, klasseundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. De studerende skriver også artikler, fremlægger resultater for hinanden i klassen og evaluerer hinanden. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, så uddannelsens elementer er hensigtsmæssigt integrerede og er med til at understøtte, at de studerende kan realisere mål for læringsudbytte. Det gælder både progressionen i uddannelsen og elementernes samspil. Alle fag på uddannelsen indeholder såkaldte bundne forudsætninger, der betyder, at den studerende skal have afsluttet bestemte opgaver for at kunne gå til næste eksamen. Dette skal sikre, at den studerende har opnået tilstrækkeligt udbytte i alle fag til at kunne fortsætte på uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning for landbrugsteknologuddannelsen (AK) (August 2011), 23

24 Bilag 7.A.0: Bilag 7.B.1: Bilag 7.B.1.2: Bilag 7.B.1.3: Bilag 7.B.2: Bilag 7.B.3: Bilag 7.B.4: side Sammenhæng mellem uddannelsens fag, indhold og mål Beskrivelse af undervisnings-/arbejdsformer i konstruktion Konstruktionsprojekt, bunden opgave Konstruktion, undervisningsforløb Beskrivelse af indhold og undervisnings-/arbejdsformer i dyrefysiologi Beskrivelse af indhold og undervisnings-/arbejdsformer i økologi og miljølære Beskrivelse af indhold og undervisnings-/arbejdsformer i kommunikation og formidling. 24

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set lever op til de formelle krav til undervisernes kompetencer. Der er knyttet syv faste undervisere til udbudsstedet. Heraf har seks undervisere en kandidat- eller mastergrad, der er relevant forhold til de fag, de underviser i. Underviserne er eksempelvis uddannet cand.agro. eller cand.hort. Hovedparten af underviserne har kendskab til erhvervet fra tidligere beskæftigelse, fx inden for gartneri, selvstændig landbrugsvirksomhed og teknisk forvaltning. Ekspertpanelet vurderer, at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen, og også allokeringen af underviserne i fagene på udbudsstedet vurderes hensigtsmæssig. Det fremgik af interview med studieledelsen og undervisere, at der jævnligt anvendes gæstelærere, især til at dække meget specialiserede fagområder. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Knap halvdelen har gennemført en formel pædagogisk uddannelse, og alle har gennemført et pædagogisk kompetenceprojekt om cooperative learning-strukturer og it i læringsrummet. I forhold til faglig ajourføring med ny viden om centrale tendenser i erhvervet og ny forskningsviden vurderer ekspertpanelet, som tidligere nævnt, at underviserne opfylder kravene på tilfredsstillende vis (se under kriterium 3 og 5). Undervisere benytter mange gode videnkilder, bl.a. løbende kontakt til lokale virksomheder. Underviserne holder sig opdateret om ny forskningsviden gennem bl.a. relevante forskningsartikler, tidsskrifter, fagblade og nyhedsbreve fra bl.a. branchens virksomheder og organisationer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og interview med ledelsen og underviserne. 25

26 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Læringsmålene for praktikken er fastlagt i studieordningen og har fokus på, at den studerende opnår viden om fagområdets praksis og kompetencer til at kombinere teori med praksis ved løsning af opgaver. Praktikken udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point og er placeret i første halvdel af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Ekspertpanelet vurderer, at institutionens vejledningsforløb for de studerende forud for praktikken er tilfredsstillende. Forberedelserne indledes allerede ved studiestart med information i forbindelse med introduktionsdagene. På 2. modul deltager de studerende i de midtvejsseminarer, som de ældre studerende gennemfører under deres praktik. Her fremlægger de ældre studerende faglige problemstillinger og deler deres erfaringer fra praktikken. De yngre studerende på 2. modul tilbydes også vejledning hos praktikkoordinatoren. På 3. modul deltager de studerende i et særligt tilrettelagt 4-timers forløb om job- og praktikpladssøgning, og på 4. modul er der mulighed for individuelle vejledningssamtaler. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis orienterer praktikvirksomhederne om praktikkens læringsmål i skriftligt vejledningsmateriale og gennem direkte kontakt til de praktikvirksomheder, som underviserne ikke allerede har introduceret til opgaven som praktiksted. Det kan skabe bedre læringsforløb for de studerende, at praktikvirksomhederne er velorienterede om læringsmålene. Et af kravene til praktikvirksomhederne er, at den studerende skal have en kontaktperson i virksomheden, der fungerer som sparringspartner for den studerende under praktikken. Udbudsstedet stiller også krav til indholdet i de opgaver, som den studerende skal beskæftige sig med under praktikopholdet. Den enkelte studerendes opgaver under praktikken bliver sammenholdt med 26

27 læringsmålene for praktikken. Forud for praktikken udarbejder den studerende i fællesskab med praktikstedet en individuel praktikaftale, som beskriver, hvilke opgaver den studerende skal beskæftige sig med. Det fremgik af interview med underviserne, at der skal foreligge en udførlig opgavebeskrivelse som en del af praktikaftalen, og at godkendelsen af aftalen afhænger af, om udbudsstedet vurdere, at læringsmålene for praktikken vil kunne opfyldes. Hver studerende får desuden tildelt en underviser som praktikvejleder. Den faglige praktikvejlederfunktion er fordelt mellem underviserne inden for de forskellige studieretninger for at sikre, at der tages hensyn til de faglige aspekter i forhold til praktikken. Intentionen er også, at det skal give underviserne grundlag for at bringe problemstillinger fra praksis ind i den teoretiske undervisning. Hvis der opstår problemer i løbet af praktikperioden, kan den studerende tage kontakt til sin vejleder på udbudsstedet. I forbindelse med praktikopholdet skal den studerende udarbejde en skriftlig rapport. Der stilles det faglige krav til praktikrapporten, at den studerende skal kunne behandle professionens begreber og metoder og det valgte emne reflektorisk og teoretisk. Den studerende skal bl.a. vælge et emne og arbejde med dette under praktikperioden, fx ved at deltage i løsningen af en opgave på praktikstedet inden for emnet. I rapporten skal den studerende behandle sammenhænge mellem teori og praksis inden for emnet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning for landbrugsteknologuddannelsen (AK) (August 2011), side Bilag 9.C.1: Praktikvejledning, studerende Bilag 9.C.2: Praktikaftale Bilag 9.D.1: Orienteringsbrev til studerende om praktikken Bilag 9.E.1: Oplæg til praktikrapport. 27

28 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer praktikken ved at stille tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne og sikre en løbende dialog mellem udbudssted og praktiksted. Udbudsstedet informerer skriftligt praktikvirksomhederne om praktikkens læringsmål og formål. Indledningsvist foretager udbudsstedets praktikkoordinator også en forventningsafstemning med praktikstederne i form af en dialog pr. telefon. Praktikkoordinatoren kender allerede en stor del af de lokale praktikvirksomheder og gennemfører derfor ikke i alle tilfælde en sådan dialog. Et af kravene til praktikvirksomheden er, at den studerende skal have en kontaktperson i virksomheden, der fungerer som sparringspartner for den studerende under praktikken. Udbudsstedet stiller også krav til indholdet i de opgaver, som den studerende skal beskæftige sig med under praktikopholdet. Forud for praktikken udarbejder den studerende i fællesskab med virksomheden en kontrakt, der indeholder en beskrivelse af de opgaver, den studerende skal arbejde med under praktikken. Kontrakten skal underskrives af virksomheden og den studerende, og gennemgås og godkendes af praktikkoordinatoren. Underviserne redegjorde under interviewet for at en godkendelse af aftalen afhænger af, om udbudsstedet vurderer, at læringsmålene for praktikken vil kunne opfyldes. Kvalitetssikringen under praktikopholdet sker primært, ved at den studerende får tildelt en underviser som praktikvejleder. Hvis der opstår problemer i løbet af praktikperioden, kan den studerende tage kontakt til denne vejleder på udbudsstedet. Under praktikken skal den studerende deltage i to møder på institutionen: dels et obligatorisk midtvejsseminar, hvor de studerende, som omtalt under kriterium 9, skal fremlægge faglige problemstillinger mv. for hinanden, de yngre studerende og praktikvejlederne, og dels en vejledningsdag om praktikrapporten og det afsluttende eksamensprojekt, som institutionen gerne ser er et sammenhængende forløb. Efter praktikken holdes igen en vejledningsdag for de studerende inden aflevering af praktikrapporten. Institutionen evaluerer efterfølgende praktikken og inddrager her både praktikvirksomhederne og de studerende. Enten gennemføres der telefoninterview med praktikvirksomheden efter en fast spørgeguide, eller der evalueres skriftligt ved hjælp af et spørgeskema. Ved begge fremgangsmåder bliver praktikvirksomheden bedt om at vurdere bl.a. kontakten til institutionen og om at komme med forslag til ændringer i forløbet. 28