Sundhedsfremme i pædagogisk praksis

Transkript

1 Bachelorgruppe nr. 27 Sundhedsfremme i pædagogisk praksis Bachelorprojekt 2014 Emne Sundhedsfremme i pædagogisk praksis med anbragte børn i alderen år på døgninstitution Forfatter Mie Sønderkær Mathiesen - 10E1A Sanne Sested Pedersen - 10E2F Vejleder Lene Kjær Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Antal anslag

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering... 2 Emnebegrundelse... 2 Problemstillinger... 3 Metode... 4 Afgrænsning... 6 Læsevejledning... 7 Begrebsdefinition... 8 Målgruppe... 8 Sundhed... 9 Trivsel... 9 Livskvalitet... 9 De tre sundhedssyn Sundhedsfremme og forebyggelse Hvorfor bevægelse og madvaner? Teori Pierre Bourdieu habitus, kapital og felt Bente Jensen - handlekompetence Aaron Antonovsky - sense of coherence Stressorer Følelsen af sammenhæng Analyse Diskussion Det naturvidenskabelige blik Det socialmedicinske blik Det humanistiske blik Handleanvisning/den pædagogiske praksis Konklusion Produktbeskrivelse Litteraturliste

3 1. Problemformulering Emnebegrundelse WHO s 1 strategierklæring Sundhed for alle i det 21. århundrede hævder, at alle har ret til sundhed (Storm 2007 side 15). De seneste år er interessen for sundhed blandt anbragte børn og unge steget blandt andet grundet et samfundsmæssigt større fokus på sundhed (Egelund et al. 2009). Undersøgelser har ifølge SFI 2 vist, at anbragte børn og unge er sundhedsmæssigt dårligere stillet på en lang række punkter sammenlignet med deres jævnaldrende ikke anbragte børn og unge. Hos anbragte børn ses en overhyppighed af en række diagnosticerede fysiske sygdomme, der kan forklares ud fra genetisk disponering, levevilkår og som resultat af nedsat psykisk sundhed. Skolebørnsundersøgelsen 3 viser desuden en social ulighed i forekomsten af overvægt og fedme, da der ses en mere end tre gange højere forekomst i den laveste socialgruppe i forhold til den højeste socialgruppe. Endvidere viser undersøgelsen, at fysisk inaktivitet 4 er stigende med faldende socialgruppe, med en procentuel forskel fra 5% i socialgruppe I til 12% i socialgruppe VI (Due og Rasmussen 2011). Fælles for anbragte børn er, at de har belastede opvækstvilkår og ofte har svært ved at handle hensigtsmæssigt i sociale relationer (Jacobsen 2006). Sammenlignet med deres jævnaldrende ses desuden en overhyppighed af emotionelle problemer, adfærdsvanskeligheder samt hyperaktivitet. Desuden oplever børn og unge dårlig mulighed for at påvirke egen livssituation 5 (Egelund et al. 2009). Ifølge Servicelovens 46 Særlig støtte til børn og unge skal børn og unge med særlige behov sikres samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Herunder kræves det af børnenes primære omsorgsgivere, at der sættes fokus på, ud fra den unges egne ressourcer, at 1 World Health Organization 2 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 3 Vil blive yderligere beskrevet i metode-afsnittet. 4 I undersøgelsen defineret som 0 timers hård fysisk aktivitet ugentligt i fritiden (Due og Rasmussen 2011). 5 Vist i et skotsk kvalitativt studie af årige børn og unge. 2

4 sikre mulighed for personlig udvikling og styrkelse af kompetencer til at indgå i sociale relationer samt forbedring af børnenes sundhed og trivsel (Servicelovens 46). Institutionsmiljøet, børn og unges habitus og sociale relationer har betydning for anbragte børn og unges kost- og bevægelsesvaner (Jacobsen 2006) og derfor bør forebyggelse og sundhedsfremme fokusere på det: [...] dynamiske samspil, der er mellem menneskelige individuelle ressourcer og deres sociale situerethed (Jensen 2008 side 53). Fordelen ved det pædagogiske arbejde er, at det udfolder sig i sociale sammenhænge, den sociale situerethed, og rummer muligheden for at skabe fælles liv for gruppen. Med dette menes, at pædagogen er medskaber af normsættelse af den menneskelige adfærd og dermed kan tillægge bestemte samværsformer særlig betydning (Jacobsen 2006). I en sundhedspædagogisk kontekst bærer pædagoger dermed på muligheden for at normsætte værdier om sundhed blandt anbragte børn og unge på døgninstitution grundet ønsket om [...] at ville noget med andres sundhed (Jacobsen 2006 side 23). Grundet anbragte børn og unges nedsatte fysiske, psykiske og sociale sundhed finder vi det væsentligt at lægge et sundhedspædagogisk fokus på netop dette område af pædagogisk praksis. Med bevidstheden om, at der generelt ses et stort fald i fysisk aktivitet blandt årige i Danmark (Jacobsen 2006) og at de institutionelle rammer, sociale relationer og børns habitus har betydning for børns kost- og bevægelsesvaner finder vi det relevant at undersøge og søge at besvare følgende problemstillinger: Problemstillinger 1. Hvad kendetegner årige anbragte børn og unges sundhed? 2. Hvordan påvirkes de anbragte børn og unges bevægelses- og kostvaner af habitus og kapital? 3. Hvilken betydning har de tre sundhedssyn for sundhedsfremme blandt disse børn og unge på døgninstitutionen? 3

5 4. Hvordan kan pædagoger gennem sundhedspædagogisk praksis udvikle de anbragte børn og unges handlekompetencer og oplevelse af sammenhæng i kontekst til sunde madvaner og øget bevægelsesglæde? 5. Hvordan kan vi udforme et æstetisk produkt i form af et spil som kan anvendes i den sundhedsfremmende pædagogiske praksis? Metode Vores skriftlige del af dette bachelorprojekt vil falde i 6 dele: redegørende, analyserende, diskuterende, handleanvisende, konkluderende og afslutningsvist perspektiverende i form af en beskrivelse af det kreative produkt. Indledningsvist vil vi definere målgruppen, som projektet omhandler. Vi vil derefter redegøre for WHO s definition af sundhed, da vi gennem opgaven vil anvende denne sundhedsdefinition. Vi vil desuden anvende Bente Jensens definition af trivsel (Jensen 2008 & Jensen 2002b), samt Peter Sandøes definition af livskvalitet (Hyldig 2008), da disse to begreber løbende vil blive anvendt i vores besvarelse af problemformuleringen. Dernæst vil vi definere det naturvidenskabelige, det socialmedicinske samt det humanistiske sundhedssyn med udgangspunkt i Caroline Jacobsens redegørelse for disse begreber (Jacobsen 2006). Vi vil derefter definere begreberne sundhedsfremme og forebyggelse med udgangspunkt i redegørelse fra ovenstående litteratur (Ibid.), Kjeld Fredens (Fredens et al 2011) samt Jette Hylding (Hyldig 2008). Dernæst vil vi inddrage Skolebørnsundersøgelsens definition af sundhedsadfærd (Due og Rasmussen 2011), hvorefter vi vil redegøre for begreberne madvaner med udgangspunkt i Helle Schmidts definition (Schmidt 2008) samt bevægelsesglæde med udgangspunkt i Grethe Sandholms (Sandholm 2009) samt Pernille Storms (Storm 2007) definitioner. Projektets teoriafsnit vil indledningsvist indeholde en redegørelse af Bourdieus teori om habitus, kapital og felt med udgangspunkt i Lisanne Wilkens (Wilken 2011) beskrivelse. Vi har i anden problemstilling blot nævnt habitus og kapital, men har valgt også at inddrage begrebet felt, da vi gennem litteraturen er blevet bevidste om, at Bourdieu lægger et større fokus på feltet end på individet, hvilket følgende citat påpeger: 4

6 Selvom habitus umiddelbart kan opfattes som et meget individualistisk begreb, er det personlige og subjektive ifølge Bourdieu socialt og kollektivt (Jacobsen 2006 side 152). Dernæst vil vi med udgangspunkt i Bente Jensens (Jensen 2008) samt Bjarne Bruun Jensens (Bruun Jensen 2008) definition af handlekompetence redegøre for dette begreb. Afslutningsvist vil vi med udgangspunkt i Torben K. Jensens og Tommy J. Johnsens (Jensen og Johnsen 2005) gennemgang af Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng redegøre for denne. I projektets analyse vil vi søge at besvare, hvordan habitus, kapital og felt har betydning for anbragte børn og unges bevægelses- og kostvaner. Vi vil her inddrage Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 (Due og Rasmussen 2011) 6, Børnehjælpsdagens Evaluering Vedrørende Anbragte Børn i Bevægelse (Toftegaard og Poulsen 2013) samt SFI s forskningsoversigt Anbragte børn og unge (Egelund et al. 2009). Vi er bevidste om, at skolebørnsundersøgelsen ikke er en undersøgelse af anbragte børn og unges sundhed. Vi finder dog alligevel undersøgelsen relevant, idet den har til formål at give et samlet billede af børn og unges sundhedsadfærd, for på den måde at søge svar på, på hvilken måde sundhedsadfærden hænger sammen med andre forhold i børnenes liv (for eksempel sociale relationer og levevilkår). Idet vi anvender Bourdieus begreber habitus, kapital og felt finder vi netop undersøgelsens konklusioner om relationer og levevilkårs betydning for sundhedsadfærden relevant. Vi har valgt kun at inddrage kapitlet om anbragte børn og unges sundhed i SFI s forskningsoversigt, da dette kapitel især er relevant for besvarelsen af vores problemformulering. Vi vil dernæst inddrage de tre sundhedssyn i en diskussion af, hvilken betydning disse har for den sundhedspædagogiske praksis med anbragte børn og unge på døgninstitution. 6 Det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt HBSC (Health Behaviour in School-aged Children), gennemført i Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet med Pernille Due som projektleder. 5

7 I det efterfølgende kapitel vil vi give handleanvisende bud på, hvordan pædagoger kan skabe en praksis, hvor børn kan udvikle handlekompetencer og følelsen af sammenhæng i relation til de felter, hvor sunde madvaner og øget bevægelsesglæde er i fokus. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at vi efter vores formulering af den fjerde problemstilling gennem litteraturen er blevet bevidste om, at pædagoger ikke kan udvikle børns handlekompetencer, men at pædagoger derimod kan skabe en praksis, hvor børnene selv får mulighed for at udvikle handlekompetencer. Vi vil her inddrage Bente Jensens teori om handlekompetence samt Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng. Afslutningsvist afrundes projektet gennem konklusion på vores problemformulering. Denne konklusion vil blive anvendt som faglig argumentation til vores udformning af det kreative produkt. Dette skriftlige projekt bør derfor anses som grundlaget for fordybelse i forhold til udformningen af den kreative del. Vi har i vores beskrivelse af bachelorprojektet defineret det kreative produkt som et spil. Vi er dog efterfølgende blevet bevidste om, at det kreative produkt mere vil udforme sig som en box med forskellige materialer, som yderligere vil blive beskrevet i projektets afsluttende kapitel. Vi vil derfor gennem det skriftlige projekt omtale det kreative produkt som en box. Afgrænsning Egelunds undersøgelse af børn født i Danmark i 1995, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, viser, at 30% af børnene (i alderen år) er blevet diagnosticeret indenfor ICD-10 7 med mindst én psykiatrisk diagnose (Egelund et al. 2009). Psykiatriske diagnoser må derfor siges at være relevant i kontekst til anbragte børn og unges sundhed, idet WHO s sundhedsdefinition definerer psykisk velvære som en væsentlig faktor for sundheden. Vi vil dog gennem projektet ikke beskæftige os med psykiske diagnoser, da vi gennem litteraturen er blevet bevidste om, at størstedelen af anbragte børn kommer fra svære kår og belastet baggrund, og det er dermed dér, vi vil lægge vores fokus. Idet vi ved, at en stor del af anbragte børn er diagnosticeret ud fra ICD-10, bliver det væsentligt for os at anskue sundhed som andet end blot fravær af psykisk sygdom. Vi inddrager blandt andet teori om 7 International Classification of Diseases (ICD) 6

8 handlekompetence samt følelsen af sammenhæng som væsentlige faktorer for den psykiske, og dermed også for den samlede sundhed, blandt anbragte børn og unge. Vi vil i projektet inddrage SFI s forskningsoversigt (Egelund et al. 2009), som omfatter forskning og relevante resultater fra udenlandske studier. Med viden om, at samfund, kultur og institutionsliv har betydning for sundheden (Jacobsen 2006), er det vigtigt at påpege, at disse studier danner et samlet billede af international forskning om anbragte børn og unges sundhed, men at vi gennem projektet anvender resultaterne i forhold til børn og unge anbragt på døgninstitution i Danmark. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen vil det næsten altid være relevant at studere forskelle mellem køn blandt andet i kontekst til sundhed. Pernille Due påpeger i undersøgelsen, at nogle af de helbreds- og adfærdsmæssige sammenhænge, der ses mellem køn og alder i ungdomsårene, både skyldes biologiske ændringer samt sociale omgivelsers betydning i form af relationer og krav (Due og Rasmussen 2011). Vi har dog valgt at definere vores målgruppe som anbragte børn og unge, da vi vil søge at give et samlet billede af, hvordan blandt andet sociale omgivelser har betydning for anbragte børn og unge. Vi skelner dermed ikke mellem køn i projektet. Afslutningsvist skal det nævnes, at vi i projektet har valgt at lægge fokus på sundhedsfremme gennem øget fokus på mad- og bevægelsesvaner samt bevægelsesglæde. Vi er bevidste om, at sundhed påvirkes af mange forskellige faktorer i livsstilen. Vi kunne for eksempel vælge at inddrage KRAM-undersøgelsen (Christensen et al. 2009) af danskernes sundhed og dermed sætte fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion, der alle har væsentlig betydning for sundheden, ligesom søvn, seksuel adfærd og rusmidler kan nævnes som vigtige faktorer. Vi har for at skabe et fokus i opgaven valgt blot at beskæftige os med mad- og bevægelsesvaner samt bevægelsesglæde, som vi vil definere i projektets næste kapitel. Læsevejledning Første kapitel udgør projektets problemformulering, som er indledt af en emnebegrundelse, der ligger til grund for vores formulerede problemstillinger. Emnebegrundelsen, problemstillingerne samt det efterfølgende metodeafsnit og 7

9 afgrænsning udgør samlet vores problemformulering og danner skelettet for projektet. Dernæst følger denne læsevejledning, der kort leder læseren gennem projektets opbygning og afsnit. Afslutningsvist følger en præsentation af en række begreber, vi finder væsentlige at definere i forhold til forståelsen af vores besvarelse af problemformuleringen. I andet kapitel inddrages teorier af Bourdieu, Bente Jensen samt Antonovsky, som vi finder relevante i besvarelsen af problemformuleringen. Analysen i kapitel tre bygges dermed op over antagelsen om, at Bourdieus teori om habitus, kapital, felt og Bente Jensens teori om handlekompetence har en central betydning for sundhedspædagogisk arbejde. Vi vil i analysen desuden inddrage resultater fra relevante undersøgelser, omtalt i metodeafsnittet. I efterfølgende, fjerde kapitel, diskuteres de tre sundhedssyns betydning for det sundhedspædagiske arbejde med anbragte børn og unge på døgninstitution. Som sammenfatning af projektets analyse og diskussion præsenteres dernæst, i kapitel fem, handleanvisende forslag til, hvordan pædagoger kan skabe en sundhedsfremmende praksis på døgninstitutioner med fokus på børns udvikling af handlekompetence samt følelsen af sammenhæng. I kapitel seks afrundes projektet i en samlet konklusion på vores problemformulering. Denne konklusion vil i kapitel syv blive anvendt som faglig argumentation til vores udformning af det sundheds spil, som vi vil præsentere yderligere til den mundtlige eksamen. Begrebsdefinition Målgruppe Vores målgruppe er i problemstillingerne defineret som anbragte børn og unge i alderen år. Gennem projektet beskæftiger vi os med børn og unge anbragt på døgninstitution, men for læsevenlighedens skyld benævner vi dog blot målgruppen som anbragte børn eller børn. I afsnit, hvor vi inddrager undersøgelser om børn, der ikke er anbragt, vil vi tydeligt angive denne forskel i vores sproglige formuleringer. 8

10 Sundhed Vi vil gennem projektet anvende WHO s definition af sundhed, der lyder som følgende: [...] health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity (Jacobsen 2006 side 29). Grundet WHO s definition af fysisk, social og psykisk sundhed finder vi det relevant senere i kapitlet at inddrage de tre sundhedssyn; naturvidenskabeligt, socialmedicinsk og humanistisk. I WHO s ovenstående sundhedsdefinition ses to forskellige dimensioner af sundhed. Den ene dimension retter blikket mod livskvalitet, og den anden dimension har fokus på det sygdomsfrie liv (Hyldig 2008). Sundhedsbegrebet er derfor komplekst og indeholder forskellige facetter, og vi vil derfor også redegøre for definitionerne trivsel og livskvalitet, da disse definitioner anvendes gennem projektet. Trivsel Bente Jensen definerer trivsel som [...] alment velbefindende, glæde ved tilværelsen, selvtillid og følelsen af at leve et godt liv (Jensen 2008 side 31). Trivsel er dermed en personlig følelse, og individets måde at opfatte og håndtere tilværelsen på. Den personlige trivsel kan anskues som tilstand, der konstrueres gennem sociale relationer, og som hjælper individet til at håndtere udfordringer (Jensen 2002a). Livskvalitet Filosoffen Peter Sandøe definerer livskvalitet således: En samlebetegnelse for det, som kendetegner et godt liv. Livskvalitet består i, at man oplever, at tingene går, som man ønsker, de skal gå. Livskvaliteten er højere, i jo højere grad man oplever, at tingene går, som man ønsker (Hyldig 2008 side 37). Sundheden er flyttet fra krop til psyke og derfor er livskvalitet ikke nødvendigvis forbundet med et godt fysisk helbred. Livkvalitet er, som trivsel, en personlig opfattelse, og er afgørende for den psykiske sundhed (Hyldig 2008). 9

11 De tre sundhedssyn Det naturvidenskabelig sundhedssyn Det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed er patogenetisk orienteret og omfatter dermed en viden om, hvad der gør mennesker syge. Den medicinske orientering kan betegnes som en negation, da sundhed her beskrives som fravær af sygdom (Bruun Jensen 2008). Naturvidenskaben beskæftiger sig desuden med en deraf afledt viden om, hvilke livsvilkår, der fremmer det sygdomsfrie liv. Det naturvidenskabelige sundhedssyn betragter mennesket som objekt, en biologisk organisme, og søger at forklare årsagssammenhænge i forhold til sygdom og sundhedsadfærd, for eksempel sammenhængen mellem energiindtag, energiforbrug og overvægt (Jacobsen 2006). Overvejelser omkring kroppen, omkring vores mad og bevægelsesvaner og betydningen af det indre og ydre miljø bliver dermed omdrejningspunktet i denne sundheds- og sygdomsforståelse (Jacobsen 2006 side 29). Ud fra disse årsagssammenhænge søger naturvidenskaben endeligt at anvise vejen til den mest hensigtsmæssige sundhedsadfærd, for at undgå sygdom. Dermed er en stor del af det forebyggende arbejde naturvidenskabeligt funderet. I et naturvidenskabeligt perspektiv beskrives sundhedsproblemer i høj grad gennem et lægevidenskabeligt fokus; blandt andet på den stigende forekomst af livsstilssygdomme, forårsaget af blandt andet overvægt, inaktivitet og misbrug. Dermed betragtes sund kost og fysisk aktivitet omvendt også som de vigtigste våben mod livsstilssygdomme (Jacobsen 2006). Det socialmedicinske sundhedssyn Det socialmedicinske sundhedssyn er, som det naturvidenskabelige, patogenetisk orienteret. Fokus rettes her mod samspillet mellem samfund og dets institutioner og sundhed og sygelighed (Jacobsen 2006). Socialmedicinsk forskning har vist, at sundhed og sygdom er socialt og kulturelt forankret (Bruun Jensen 2008), og det socialmedicinske sundhedssyn søger dermed at besvare, hvilke forhold i samfundet, der fremmer sundhed eller øger risiko for sygdom. En socialmedicinsk årsagsforklaring til sygdom er marginalisering fra samfundets institutioner eller sociale relationer, og individet betragtes derfor som afhængig og påvirket af samfundet, dets institutioner og det normative normalitetsbegreb. Dermed 10

12 er de samfundsmæssige og sociale forhold af betydning for sundheden for individ såvel som for gruppe (Jacobsen 2006). Det socialmedicinske sundhedsbegreb betragter sundhed og sygdom som et samspil mellem individets livsstil og levevilkår. I forsøget på at mindske sygdom eller øge sundheden kan der dermed rettes fokus mod enten at påvirke det enkelte menneskes livsstil eller ændre på de generelle levevilkår (Jacobsen 2006). Det humanistiske sundhedssyn Det humanistiske sundhedssyn har sit udspring i en salutogenetisk tankegang, [...] dvs. hvad der gør mennesker sunde (Jacobsen 2006 side 11), hvor der er fokus på individet og dets egen opfattelse af livet (Jacobsen 2006). Det humanistiske sundhedssyn fokuserer på individets ressourcer, baseret på tillid til individets evne til at skabe og opleve mening i livet, og hvad der skaber sundhed og liv. Aaron Antonovsky har en salutogenetisk tankegang og hans teori om følelsen af sammenhæng kan anvendes til at øge livskvaliteten hos det enkelte menneske i en positiv retning (Jacobsen 2006), hvilket vil blive yderligere uddybet i kapitel to. For at se på det hele menneske og inddrage flere aspekter af livet, som det enkelte individ værdsætter, er det vigtigt at inddrage det humanistiske menneskesyn. Det humanistiske menneskesyn og sundhedssyn værdsætter individets værdier og sætter individet i centrum. Evnen til at kunne vurdere sit eget helbred, øger sandsynlighed for at leve et sundt liv. I forhold til sundhed er især den humanistiske psykologis bud på livskvalitet og de bagvedliggende bevæggrunde for individets valg af for eksempel livsstil centralt, og dette kan give en forståelse for, hvorfor individet handler, som det gør (Jacobsen 2006). Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspædagogisk praksis er en praksis, der vil noget med andres sundhed, og her bliver begreberne sundhedsfremme og forebyggelse centrale, hvorfor vi i nedenstående afsnit vil redegøre for disse. Langt størstedelen af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i Danmark sker i de mange pædagogiske institutioner, deriblandt døgninstitutioner. Disse indsatser 11

13 etableres i forsøget på at øge eller fastholde befolkningens sundhed og tager afsæt i viden om befolkningens sundhedstilstande, sundhedsadfærd, samspil i fællesskaber og institutioner samt mestring og dermed en viden om, hvilke forhold der øger eller nedsætter folkesundheden (Jacobsen 2006). Sundhedsfremme Sundhedsfremme er salutogenetisk orienteret, og fokuserer på: [...} de forhold, som giver os lyst til livet, mad, bevægelse, som gør os til deltagere i institutions-, skole- og samfundsliv, og som giver os følelsen af sammenhæng i livet (Jacobsen 2006 side 25). Sundhedsfremme er desuden humanistisk orienteret og betragter individet som subjekter i relationen til omverdenen og dermed betragtes individet som: [...] aktør i eget sundhedsprojekt [...] (Fredens 2011 side 224). Centrale begreber er blandt andet handlekompetence, følelsen af sammenhæng, livskvalitet, empowerment, trivsel, samt balancen mellem fysisk, psykisk og social sundhed (Fredens 2011 og Hyldig 2008). Sundhedsfremmende arbejde søger at skabe gode forudsætninger for individet/individerne, for at de kan udvikle og forandre adfærd samt udvikle en hensigtsmæssig livsstil, der både øger livskvalitet og trivsel samt nedsætter risikoen for sygdom (Fredens 2011). Denne udvikling skal skabe fundamentet for, at individet formår at tage vare på egen sundhed. Individets udvikling gennem sundhedspædagogisk arbejde [...] skal finde sted inden for rammerne af en biopsyko-social helhed (Fredens 2011 side 225), jf. WHO s sundhedsdefinition. Forebyggelse Forebyggelse er, modsat sundhedsfremme, patogenetisk orienteret. Forebyggelse søger dermed at hindre uønskede tilstande i forhold til sundheden i at opstå ud fra viden om årsags-virkningsmekanismer (Jacobsen 2006). Eksempler på forebyggelse er forebyggelse af sygdom, social ulighed i samfundet samt klientgørelse: Den forebyggende indsats bygger på eksisterende viden om, hvilke forhold der øger risikoen for sygdom (for eksempel dårlig hygiejne [...] dårlige kostvaner m.m.), hvilke 12

14 forhold der bidrager negativt til den sociale ulighed (for eksempel manglende tilknytning til institutionsliv, uddannelse og arbejdsliv), og hvilke forhold der skaber magtesløshed og klientgørelse (for eksempel langvarig institutionalisering) (Jacobsen 2006 side 24). Hvorfor bevægelse og madvaner? Vi vil i følgende afsnit definere begreberne kost- og madvaner samt bevægelsesglæde som væsentlige elementer i børns sundhedsadfærd. Sundhedsadfærd omfatter de vaner og aktiviteter, der har betydning for menneskers sundhed (Due og Rasmussen 2011). Skolebørnsundersøgelsen angiver tre gode grunde til at have fokus på børns sundhedsadfærd. For det første har sundhedsadfærden betydning for helbred og trivsel, idet fysisk aktivitet for eksempel forbedrer konditionen, og gode spisevaner for eksempel fremmer læring og mindsker overvægt. For det andet videreføres sundhedsadfærden fra barndom og ungdom til voksenlivet, og for det tredje er sundhedsadfærd påvirkelig, og dermed bliver påvirkning af sundhedsadfærden et stærkt redskab i sundhedsfremmende arbejde (Due og Rasmussen 2011). Skolebørnsundersøgelsen definerer sundhedsadfærd som De handlinger, man udfører for sig selv eller andre, og som på længere sigt fører til sundhed eller forringer sundheden (Due og Rasmussen 2011 side 32). Det er dermed også sundhedsadfærd, når man gør noget, der påvirker andres sundhed. Madvaner eller kostvaner? To af problemstillingerne, der danner grundlaget for dette projekt, omtaler kostvaner og madvaner. Følgende citat tydeliggør forskellen mellem mad og kost: Mad er det, vi rent faktisk spiser, de måltider vi indtager under forskellige normer og i forskellige kulturelle og sociale konstruktioner. [...] Kost er det, vi ifølge ernæringseksperterne bør spise. (Schmidt 2008 side 243). Vi er opmærksomme på den væsentlige forskel, der er mellem mad og kost. Vi vil i besvarelsen af, hvordan børns kostvaner påvirkes af habitus, kapital og felt dog fokusere på børns madvaner. I kapitel fire vil vi desuden diskutere, hvilken betydning de tre sundhedssyn har for sundhedsfremme, hvor begrebet kost bliver centralt. 13

15 Bevægelse Når vi i dette projekt anvender betegnelsen bevægelse, er det vigtigt at understrege, at vi primært har et humanistisk blik på fysisk aktivitet. Vi anvender derfor begrebet bevægelsesglæde og får inspiration fra kropsfænomenologien. Dog ser vi også på det naturvidenskabelige sundhedssyn af, hvad fysisk aktivitet fysiologisk gør ved individets sundhed, for at komme omkring det hele menneske, hvor begrebet bevægelsesvane vil blive anvendt. Csikszentmihalyi definerer bevægelsesglæde således: Bevægelsesglæde kan være en individuel oplevelse, men hører også fællesskabet til. Bevægelsesglæden er flygtig eller kan føles uendelig uden for tid og sted (Storm 2007 side 73). Bevægelsesglæde defineres derfor som en fornemmelse, individet mærker i kroppen, dette kan for eksempel være en oplevelse, fordybelse, en udfordring eller det at mestre en bestemt situation (Storm 2007). Jeg hører det - jeg glemmer det. Jeg ser det - jeg husker det. Jeg gør det - jeg forstår det. (Sandholm & Sørensen 2009 side 27). Grethe Sandholm er inspireret af den franske filosof Merleau-Pontys teori om fænomenologi. Ponty fremhæver, at individet lærer og udvikler sig gennem kroppen, samt ved at være aktiv og i bevægelse. Teorien om kropsfænomenologi understreger at kroppen altid er tilstede og skal være i centrum. Pontys udgangspunkt er, at læring finder sted gennem kroppen, og at kropslige handlinger dermed er udgangspunktet for læring. Det er ikke altid muligt at sætte ord på de kropslige handlinger, hvilket han definerer som tavs viden, da handlingerne er ubevidste. Individet er nødt til at have oplevet noget på egen krop, før det kan reflektere over oplevelsen. Individet skal forstås som en helhed, hvor både krop og sind er forudsætninger for læring (Sandholm og Sørensen 2009). 14

16 2. Teori Pierre Bourdieu habitus, kapital og felt Bourdieu opstiller en metafor for at forklare, hvordan habitus, kapital og felt til sammen producerer praksis. Han foreslår: [...] at vi tænker det sociale spil som spil, der spilles af strategiske agenter som er interesserede i at vinde indflydelse og i at øge deres mængde af relevante kapitaler (Wilken 2011 side 64). De tre begreber udgør tilsammen grundstenene i hans teori om praksis (Wilken 2011). Pierre Bourdieus teori om habitus udspringer fra et socialmedicinsk sundhedssyn, hvor påvirkning fra sociale kontekster, erfaringer og opvækst lagres og optages i kroppen som kognitive skemaer, der udgør individets habitus. Dermed menes, at individets virkelighedsforståelse, valg og handlinger internaliseres som dispositioner for at føle, tænke og handle på bestemte måder (Wilken 2011). Ligeledes bestemmes individets livsstil, adfærd og vaner af individets habitus. Habitus kan dermed sammenlignes med individets personlighed eller en social rygsæk (Jacobsen 2006). Habitus er både individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Individets personlige erfaringer og historie udgør den individuelle del af habitus, mens den kollektive del tilegnes i et socialt miljø og fællesskab. Individets habitus er derudover samfundsmæssig, idet den [...] bekræftes, reproduceres og forandres (Wilken 2011 side 49) i forskellige sociale felter og samfundsinstitutioner (Wilken 2011). Samfundet består af en lang række felter, hvor der kæmpes om adgang til feltets fordele. Felterne kan for eksempel være det økonomiske felt eller uddannelsesfeltet. Feltet består af en række spilleregler med forskellige værdier og normer, og de kort der spilles med, har forskellige kapitalformer. De forskellige kapitaler er det enkelte individs ressourcer og det er ikke i alle felter, at individets kapital opnår status. Bourdieu betegner tre grundformer for kapitaler: Kulturel kapital: En kropslig kapital (for eksempel sprogbrug og smag), en objektiviseret kapital (for eksempel kunst) eller en institutionaliseret kapital (for eksempel uddannelse). Økonomisk kapital: Individets 15

17 formue, bolig og andre materielle goder. Social kapital: Individets netværk (og dermed mulighed for at søge støtte i relationer). Den kapitalform, Bourdieu har beskæftiget sig mest med, er den kulturelle kapital, som for eksempel forklarer, hvorfor nogle børn og unge fra nogle sociale grupper klarer sig bedre uddannelsesmæssigt end andre grupper (Wilken 2011). Hvordan individet klarer sig inden for de forskellige felter afhænger af, hvilken habitus og kapital individet har i det pågældende felt. Bourdieu bruger betegnelsen symbolsk kapital, hvis der skabes en merværdi, hvilket vil sige, at individet får indflydelse eller anerkendelse i feltet. Habitus er en sammenhængende struktur, men det betyder ikke nødvendigvis, at habitus er harmonisk (Wilken 2011 side 49). Individer, der oplever brud i tilværelsen (for eksempel at blive arbejdsløs eller alvorlig syg), kan ifølge Bourdieu opleve at have en splittet habitus. Med dette menes, at de strukturer og skemaer, der har dannet individernes habitus pludselig ikke stemmer overens med de strukturer og felter, individerne møder efter disse brud (Wilken 2011). Individer med lignende habitus har ofte lettere ved at identificere sig med hinanden og blive accepteret ind i et felt, med den pågældende kapitalform, de besidder (Jacobsen 2006). Bente Jensen - handlekompetence Bente Jensen beskriver den menneskelige handlekompetence med udgangspunkt i fem hovedelementer: Kundskaber (viden), færdigheder, kontrol over relevante ydre betingelser, identiteter og et handleberedskab (Jensen 2008 side 33), der tilsammen udgør menneskets evne til at mestre udfordringer og desuden ses i et dynamisk samspil med graden af social inklusion (Jensen 2008). Kontrol over relevante ydre betingelser er afgørende for om individet kan mestre bestemte opgaver og tage vare på personlige interesser i forskellige kontekster. De 16

18 ydre betingelser fastsætter desuden normer, og dermed hvad der anerkendes som det rigtige at gøre. Identiteter, som Bente Jensen beskriver som Menneskers forståelse og oplevelse af sig selv i forhold til andre [...] (Jensen 2008 side 33), er desuden en betydningsfuld del af handlekompetencen. De kollektive identiteter, hvor individet identificerer sig med andre mennesker i forskellige fællesskaber, og individuelle identiteter, hvor individet identificerer sig som en selvstændig person med individuelle træk i forskellige fællesskaber, er begge handlingsdirigerende for individets deltagelse i sociale sammenhænge og udgør desuden en motivation for denne deltagelse (Jensen 2008). Handleberedskabet omhandler integreringen af individets færdigheder og identiteter som en del af handlekompetencen med udgangspunkt i den position, individet indtager i det givne fællesskab. Menneskets selv opbygges gennem andres anerkendelse og bliver til individets tro på sig selv og egne potentialer, hvilket danner grundlag for udvikling af funktions- og handleevner, og dermed bliver positive relationer afgørende for udvikling af handlekompetence (Jensen 2002b). Handlekompetencebegrebet rummer en demokratisk tilgang, hvor børns egne handlinger integreres som elementer i den pædagogiske praksis (Bruun Jensen 2008). WHO s Ottawa Charter dokument sætter det handlingsorienterede begreb i fokus, da det definerer sundhedsfremme som: [...] den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at opnå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller kunne klare omverdenen (Hyldig 2008 side 44). I dette citat beskrives vigtigheden i, at mennesker får mulighed for at øge kontrollen over og forbedre deres sundhed og at de dermed er inddraget i handling og forandring i relation til egen sundhed og i relation til omgivelserne (Bruun Jensen 2008). 17

19 Bjarne Bruun Jensen henviser handlekompetencebegrebet til: [...] børns og unges evner og lyst til at handle inden for sundhedsområdet [...] (Bruun Jensen 2008 side 61). Handlekompetencebegrebet, som det ovenfor er beskrevet, omhandler identitet samt evnen til at tage kontrol og skabe sammenhæng i udfordrende situationer, for på den måde at udvikle et handleberedskab (Jensen 2008). [...] den individuelle kompetence i dens social situerethed er afgørende for menneskers mestringsevner (Jensen 2008 side 34). De personlige ressourcer og evnen til at skabe indre kontrol samt søge støtte i positive relationer er dermed afgørende for menneskets evne til at påvirke og have indflydelse på eget liv (Jensen 2008). Evnen til at skabe sammenhæng og dennes betydning for udvikling af handleberedskabet leder os til Aaron Antonovskys teori sence of coherence, som vil blive beskrevet i følgende afsnit. Aaron Antonovsky - sense of coherence Stressorer Aaron Antonovskys teori sense of coherence (følelsen af sammenhæng) er salutogenetisk orienteret, idet den er udviklet for at forklare, hvorfor nogle mennesker klarer sig godt på trods af udsættelsen for faktorer som sygdom, kriser og konflikter, som en almindelig del af livet. Disse faktorer betegnes af Antonovsky som stressorer (Jensen og Johnsen 2005). Stressorer påvirker mennesker meget forskelligt, og Antonovsky mener derfor ikke, at det er muligt at forudsige, hvordan levekår og dertil hørende stressorer har betydning for folks sundhed. Antonovsky pointerer desuden, at stressorer ikke blot bør anskues som værende negative, da stressorer under de rette vilkår både kan udvikle og øge menneskers modstandskraft (Jensen og Johnsen 2005). Antonovsky definerer stressorer som: [...] krav, som en organisme eller en person ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatisk tilpassede svar på (Jensen og Johnsen 2005 side 87). 18

20 Udsættelse for stressorer skaber en spænding i hjernen, som først udlignes, hvis mennesket formår at handle på den givne stressorer. Udlignes spændingen derimod ikke, udvikles spændingen til stress, og truer dermed både livskvalitet og sundhed (Jensen og Johnsen 2005). Følelsen af sammenhæng Følelsen af sammenhæng består af tre elementer: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Jensen og Johnsen 2005). Begribelighed omhandler, hvordan individet oplever indre og ydre stressorer som sammenhængende og strukturerede på en sådan måde, at omgivelserne ikke fremstår som kaotiske og uforklarlige. Håndterbarhed omhandler individets oplevelse af at have ressourcer til rådighed i relation til at kunne agere i og handle på de stressorer, som individet møder, og dermed undgå at føle sig som offer for omstændighederne. Positive og tillidsfulde relationer er i den forbindelse essentielle som ressourcer for det enkelte individ. Meningsfuldhed udgør en motiverende faktor for at engagere sig i de problemer og krav, individet møder gennem livet. Meningsfuldheden er til stede, hvis individet i højere grad opfatter disse problemer og krav som udfordringer end som byrder (Jensen og Johnsen 2005). Forudsigelighed i den fysiske og sociale verden ligger til grund for oplevelsen af begribelighed, mens den rette belastningsbalance i den fysiske og sociale verden danner grundlaget for oplevelsen af håndterbarhed. For at individet tilegner sig en følelse af meningsfuldhed er det helt centralt, at individet opfatter sig selv og af andre betragtes som subjekt og dermed er handlende aktør i eget liv (Jensen og Johnsen 2005). 3. Analyse Som tidligere nævnt i emnebegrundelsen, skal børn og unge med særlige behov sikres muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv, ligesom deres jævnaldrende (Serviceloven 46). Der ses dog en social ulighed i sundhed, idet der er større sandsynlighed for, at anbragte børn er mindre sunde og fysisk aktive end de ikke anbragte børn, samt at de derudover er dårligere stillet end andre børn på en 19

21 lang række områder; økonomisk, helbredsmæssigt, socialt og uddannelsesmæssigt (Jacobsen 2006). Vi vil derfor i det følgende afsnit søge at indkredse, hvordan anbragte børns sundhed, bevægelses- og madvaner påvirkes af habitus, kapital og felt. Vi vil inddrage resultater fra SFI s forskningsoversigt (Egelund et al. 2009) samt Skolebørnsundersøgelsen (Due og Rasmussen 2011), der har til formål at skabe større indsigt i sammenhængen mellem [...] helbred, sundhedsadfærd, trivsel og levekår (Due og Rasmussen 2011 side 1) samt give et billede af børn og unges sundhedsadfærd blandt andet i form af motions- og kostvaner (Due og Rasmussen 2011). Ændringer i børnenes sundhedsadfærd bør, i kontekst til Bourdieus begreber, tage udgangspunkt i børnenes handlinger i den sociale sammenhæng, de optræder i. De sociale relationer, børnene er en del af, har indflydelse på deres sundhed, og kan både øge og begrænse børnenes muligheder for sundhedsfremmende adfærd (Due og Rasmussen 2011). [...] børns udvikling foregår som en dialektisk proces, hvor barnet påvirkes af sit miljø, men hvor også barnet, gennem sine aktiviteter medvirker til at forme det miljø, som det er en del af. Derfor er det vigtigt at man både studerer rammerne for børnenes liv i institutionerne samt de relationer, som børnene indgår i, både relationer børnene imellem, og relationer mellem voksne og børn samt det syn på børn og børns udvikling, der er gældende i den enkelte personalegruppe (Sandholm og Sørensen 2008 side 232). De kognitive skemaer i børnenes habitus udgøres dermed af sociale kontekster, erfaringer og opvækst, der påvirker børnenes livsstil, adfærd og vaner samt handlingsdispositioner (Wilken 2011). Anbragte børn kommer ofte fra hjem med ustabile forældrerelationer og eneforsørgerfamilier. Desuden bor relativt mange forældre til anbragte børn under dårlige boligmæssige forhold og er uddannelsesmæssigt underprivilegerede (Ploug 2003). Anbragte børn vokser dermed ofte op under andre levevilkår og kapitaludvekslinger, end børn i familier fra højere socialgrupper. 20

22 Skolebørnsundersøgelsen viser ligeledes en social ulighed i sundhed, da børn fra lavere socialgrupper på en lang række punkter har en nedsat sundhed end børn fra højere socialgrupper. Blandt andet stiger forekomsten af overvægt og fedme jævnt fra socialgruppe I til VI 8 med mere end en tre gange forekomst i socialgruppe VI (Due og Rasmussen 2011). Undersøgelsen viser desuden, at forekomsten af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd stiger fra de højere til de lavere socialgrupper. Her kan blandt andet nævnes dagligt indtag af slik og sodavand samt indtag af fastfood to gange ugentligt, hvor Forekomsten er 7% i den højeste socialgruppe og stiger jævnt til 24% i den laveste socialgruppe (Due og Rasmussen 2011 side 88). Undersøgelsen viser desuden, at fysisk inaktivitet 9 er stigende fra 5% i socialgruppe I til 12% i socialgruppe VI (Due og Rasmussen 2011). Idet vi ved, at sociale relationer og kapitaludveksling har betydning for børnenes sundhed er det væsentligt at skabe fokus på de forskellige felter, børnene bevæger sig i. Ovenstående tal fra Skolebørnsundersøgelsen viser klart ulighed i sundhed i kontekst til sunde madvaner og bevægelse, og vi må derfor antage, at en stor del af de børn, der anbringes, er opvokset i familier, hvor sund kost og bevægelse ikke har været dominerende i kapitaludvekslingerne og i feltet. Hvordan børnene agerer i de felter, de møder i hverdagen, så som skole, institution og venskaber afhænger af, hvilken habitus børnene har samt hvilken kapital børnene besidder i det pågældende felt. Et barn, der bliver anbragt uden for hjemmet, og dermed udsættes for et brud i tilværelsen, kan opleve at have en splittet habitus, hvor de kognitive skemaer, der har dannet barnets habitus, ikke stemmer overens med de strukturer og spilleregler der hersker i de nye felter, som barnet indgår i efter anbringelsen. Det sociale samvær, kultur, opdragelse samt hverdagens rutiner er efter anbringelsen nogle af de faktorer i børnenes liv, der ændres markant. I den forbindelse er de socialt støttende relationer, ifølge Bente Jensen, essentielle i forsøget på at øge børnenes interesse og motivation for at indgå i nye felter, blandt andet feltet, 8 Forældrenes erhvervsstilling angives i Skolebørnsundersøgelsen efter kriterier, der svarer til Socialforskningsinstituttets inddeling i fem socialgrupper fra I (højst) til V (lavest). Skolebørnsundersøgelsen inddrager desuden en gruppe VI, der betegnes som: økonomisk inaktive, forældre, der lever af overførselsindkomster, for eksempel social pension eller kontanthjælp (Due og Rasmussen 2011) 9 I Skolebørnsundersøgelsen defineret som 0 timers hård fysisk træning ugentligt i sin fritid (Due og Rasmussen 2011) 21

23 hvor sunde mad- og bevægelsesvaner betegnes som vigtige. Inklusionen af børnene i institutionens felt må tage udgangspunkt i en fælles opnået forståelse blandt børn og voksne i feltet om, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt (Jensen 2003). Resultaterne fra SFI viser, at børnene kan have svært ved at forblive i et aktivt fritidsliv efter en anbringelse, hvor børnene skal indgå i nye sociale relationer (Toftegaard og Poulsen 2013). Den sociale inklusion i felter, som af børnene opfattes som værdifulde og ønskeværdige at indgå i, er vigtig for børnenes trivsel og sundhed, og dermed er det også væsentligt at interessere sig for de felter, som børnene indgår i sammen. Her er det en helt anden kapitaludveksling der finder sted, end i det felt, som eksisterer i institutionen og med pædagogerne og øvrige omsorgspersoner. Vi vil dog i vores besvarelse af problemformuleringen lægge vores fokus på institutionen som felt samt dennes betydning for børns mad- og bevægelsesvaner. En undersøgelse, foretaget af en svensk idrætsforsker, med fokus på Bourdieus teori om habitus, kapital og felt har vist: [...] at voksne, der i ungdommen var gode til/glade for idræt, og som havde en høj social position, og som havde bibeholdt den høje position (høj social/symbolsk kapital) gennem livet, var langt mere motionsaktive, end de voksne med samme idrætsglæde/-kompetence, som gennem livet havde haft en lavere social position (Jacobsen 2006 side 154). Dermed vil børnene med en høj social og symbolsk kapital i et felt, hvor sunde madog bevægelsesvaner er i højsædet, gennem livet være bedre disponeret for og besidde en øget motivation for at forblive i dette felt. Det er derfor væsentligt, at anbragte børns omsorgspersoner, for eksempel i form af pædagogerne på døgninstitutionen, formår at skabe mulighed for, at børnene inkluderes og får mulighed for at øge deres kapital i felter, hvor sunde mad- og bevægelsesvaner er i højsædet. Trygge sociale relationer samt social og symbolsk kapital er endvidere vigtig i forbindelse med børnenes udvikling af handlekompetence, da Bente Jensen anser kompetencebegrebet som værende i et dynamisk samspil med graden af social inklusion. Hermed kan også Bente Jensens definition af trivsel relateres til kompetence, idet trivslen også omhandler barnets måde at håndtere verden på. Børnenes sociale inklusion og trivsel 22

24 øger sundheden (Jensen 2008) og er dermed vigtig at skabe fokus på i den pædagogiske praksis. Børn der er opvokset i hjem med en høj grad af social og kulturel kapital har vist sig at være bedre til at håndtere og mestre udfordringer. Deres evne til at træffe valg og agere i et sundhedsmæssigt perspektiv er bedre, end de børn der er opvokset i hjem, med en lavere grad af social og kulturel kapital, idet støtte fra netværk og familie er dårligere (Storm 2007). Derfor bliver det betydningsfuldt at sætte fokus på, hvordan institutionen bedst muligt kan inkludere børnene i et socialt fællesskab, hvor de får muligheden for at påvirke eget liv og dermed udvikle den handlekompetence, der i fremtiden skal være medskabende til at sikre egen sundhed (Jacobsen 2006). Også den professionelles (pædagogens) habitus, sociale og kulturelle kapital påvirker børnene i det felt, hvor pædagogen er en del af kapitaludvekslingen. Anbragte børns motivation for deltagelse i fysiske aktiviteter afhænger af personalet på institutionen samt deres habitus og kropslige erfaringer med fysisk aktivitet, og dermed er det [...] tydeligt, at den fysisk aktive leg og bevægelse eller manglen herpå hænger sammen med institutionspersonalets egne bevægelsespræferencer (Toftegaard og Poulsen 2013 side 14). Vi vil i det handleanvisende kapitel inddrage overvejelser om, hvordan pædagoger har indflydelse på børnenes bevægelsesvaner samt bevægelsesglæde. 4. Diskussion De tre sundhedssyn har betydning for, hvordan den pædagogiske praksis tilrettelægges, samt hvordan fokus på forebyggelse og sundhedsfremme struktureres i den givne praksis. Hver enkelt perspektiv bidrager med hver sin viden og afledte praksis til arbejdet med sundhed. Alle tre perspektiver skal derfor inddrages i det pædagogiske arbejde med sundhed (Jacobsen 2006 side 11). Vi vil derfor i det følgende kapitel diskutere, hvilken betydning de tre sundhedssyn har for den pædagogiske praksis på en døgninstitution. 23

25 Det naturvidenskabelige blik Med en viden om, at sund kost og fysisk aktivitet er de vigtigste våben mod livsstilssygdomme (Jacobsen 2006), er spørgsmålet om, hvordan blandt andet dårlig kondition og overvægt kan reduceres blandt anbragte børn, centralt at sætte fokus på. Spørgsmålet om overvægt, set i et naturvidenskabeligt perspektiv, kan reduceres til, om energiindtag overstiger energiforbrug hos det enkelte barn, og hvordan den eventuelle ubalance kan reduceres ved at spise mindre eller bevæge sig mere. Skolebørnsundersøgelsen viser, at forekomsten af overvægt og fedme stiger med faldende socialgruppe (Due og Rasmussen 2011), men dermed ikke sagt, at alle anbragte børn er overvægtige. For alle børn, overvægtige som normalvægtige, gælder det, at forudsætningen for udvikling er energi, og at den energi bør komme fra kost, der indeholder de næringsstoffer, kroppen har brug for (Jacobsen 2006). Sund kost kan kategoriseres som den kost, der lever op til de 10 nye kostråd, Fødevarerstyrelsen offentliggjorde i 2013 (Fødevarestyrelsen 2013). De 10 kostråd anbefaler blandt andet danskerne at spise frugt og mange grøntsager, magert kød og mælkeprodukter samt at spise mindre sukker, hvilket betyder, at for eksempel slik og sodavand ikke kan betegnes som sund mad. Skolebørnsundersøgelsen viser, som tidligere nævnt, at indtaget af sukkerholdige produkter som slik og sodavand stiger med faldende socialgruppe (Due og Rasmussen 2011). Det er dog vigtigt at pointere, at fokus bør rettes mod madvaner frem for madvarer, da det kan være vanskeligt at afgøre om cola som enkeltstående produkt og indtag af dette en sjælden gang imellem er usundt. Derfor er det vigtigt at rette fokus mod børnenes madvaners indhold af blandt andet letoptagelige kulhydrater, idet disse kan resultere i et ustabilt blodsukker, der endvidere kan medføre nedsat energi eller større trang til sukkerholdig mad (Jacobsen 2006). Ud over formulerede råd til sund mad, pointerer de 10 kostråd også vigtigheden af fysisk aktivitet (Fødevarestyrelsen 2013). Fysisk aktivitet har blandt andet en positiv effekt på kredsløb, balance, muskelstyrke, trivsel og læring (Due og Rasmussen 2011) og er dermed essentiel for børnenes udvikling. Fysisk aktivitet kan desuden være et redskab til positiv udvikling af emotionelle og sociale processer (Sandholm og Sørensen 2009) samt evne til at håndtere psykiske stress situationer (Pedersen 2008), 24

26 og dermed er det ikke blot grundet forbedring af kondition, at bevægelse bør være i højsædet i den pædagogiske praksis. Der ses, som tidligere nævnt, en overhyppighed af emotionelle problemer samt adfærdsvanskeligheder blandt anbragte børn og her kan bevægelse og fysiske aktiviteter anvendes som redskab til den positive udvikling af de emotionelle og sociale processer. Forebyggelse af blandt andet overvægt og dårlig kondition kan være medvirkende til at øge børnenes fysiske sundhed, men det er dog vigtigt, at de forebyggende interventioner formår at nå de børn, for hvem fysisk aktivitet og indtag af sund mad ikke allerede er en vane og del af hverdagens praksis, og for hvem handlekompetencen til at træffe det sundhedsmæssige fornuftige valg endnu ikke er udviklet, hvilket vi vil uddybe i handleanvisningen. Det socialmedicinske blik Børnenes mad- og bevægelsesvaner er socialt og kulturelt betinget (Jacobsen 2006), og pædagoger bør derfor ikke søge at forstå disse vaner som adskilt fra de samfundsmæssige, institutionsmæssige og sociale vilkår, børnene lever under. Sundhedsfremme i et socialmedicinsk perspektiv retter sig mod gruppen og har blandt andet sociale relationer samt miljø som omdrejningspunkt. Børnene med dårligt fungerende sociale relationer til blandt andet familie og venner vil typisk have en øget risiko for nedsat sundhed, for eksempel i form af stress eller misbrug af mad (Jacobsen 2006), og vil desuden typisk ikke have overskuddet eller de rette ressourcer til at tage sig af egen sundhed, blandt andet fordi muligheden for at søge støtte og tryghed i gode relationer er nedsat eller ikke eksisterende. At nogle anbragte børn kan opleve at have en splittet habitus sætter krav til institutionen, hvor børnene anbringes, om at øge bevidstheden om, at børnene kan have svært ved at indgå i det nye felt og de nye relationer, som de møder efter anbringelsen. Dermed er det væsentligt at rette fokus på anbragte børns sociale relationer, da disse kan være belastede efter en anbringelse, og da miljøet anskues som en del af problemet også bør være en del af løsningen, hvilket giver flere interventionsmuligheder (Jacobsen 2006). 25