OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang ser vi på kontanthjælpsmodtagere i match og på indsatsen for at få unge i uddannelse. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, der omfatter Billund, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Antal lønmodtagere efter bopæl - Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen ( - efter bopæl) Faldet i beskæftigelsen er aftaget Antallet af lønmodtagere med bopæl i kommune er det seneste år faldet 2,2 pct.. Det svarer til, at der i dag er ca. 32 færre beskæftigede. Til sammenligning er beskæftigelsen faldet med 1,1 pct. i region. oplever således kraftigere fald i beskæftigelsen end de øvrige kommuner i regionen. Siden finanskrisens start i august 28 er beskæftigelsen faldet med ca. 1 pct., svarende til at der er ca. 166 færre lønmodtagere i kommune. jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 Note: Beskæftigede er beregnet ud fra bopæl. Figur 2: Antal langtidsledige personer, jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 I alt Dagpenge Kontanthjælp Høj ledighedsprocent men faldende langtidsledighed Ledigheden i kommune har været faldende det seneste år, modsat udviklingen på Fyn, hvor ledigheden har været stigende. Også langtidsledigheden i er faldende. Det seneste år er ledigheden faldet med mere end 1 pct. På trods af den faldende langtidsledighed, så er der stadig en større andel af de ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der bliver langtidsledige i (2,2 pct.) end det er tilfældet i de sammenlignelige kommuner (1,6 pct.). Kilde: jobindsats.dk. Figur 3: Nytilgang til permanente ydelser, antal personer, Fald i tilgangen permanente ydelser Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser er det seneste år reduceret med ca. 13 pct. Dette dækker over et fald i tilgangen til førtidspension på 17 pct., mens tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse er reduceret med 6,5 pct. Faldet i tilgangen er større end faldet klyngen, men mindre end det generelle fald i. Udviklingen i tilgangen til permanente ydelser skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i de grupper med størst Led.yd/Fleks FØP I alt risiko for at tilgå en permanent ydelse ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og langvarige sygedagpengesager. Gruppen af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere og de langvarige sygedagpengesager er det seneste år vokset mere i end i klyngen. apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 Kilde: jobindsats.dk.

3 19 borgere i var fortsat i match 3 efter et år For kontanthjælpsmodtagere betyder en placering i match 3, at man er midlertidigt passiv. Jobcentrets vurdering er, at der i en periode hverken kan stilles krav om jobsøgning eller deltagelse i aktive tilbud. Borgeren kan i stedet tilbydes en indsats efter lov om social service, fx misbrugsbehandling. På trods af denne status som midlertidigt passive ses det i en række kommuner, at kontanthjælpsmodtagere er i match 3 både primo og ultimo et givet år. Sådan er det også i Kommune. Primo 211 var der 163 personer 1 i match 3, og ultimo året var de 19 af dem stadig at finde i match 3. To ud af tre forlod altså året i samme passive matchkategori, som de havde ved indgangen til året. Resten altså en tredjedel har fået tildelt en anden matchkategori eller er blevet selvforsørgende. Resultatet skal ses i lyset af, at der de senere år i Kommune er sket en stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3. Tilbage i 27 var der 73, og der er altså siden da sket en stigning på 12 pct. Figur : Status i december for personer i Kommune, der var i match 3 primo året. Antal personer. Ressourcer i match 3 En ny undersøgelse, som Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet, viser, at der, selv blandt personer i match 3, er ressourcer, som regionens kommuner med fordel kan bygge på 2. Den viser, at man ikke på forhånd kan vide, hvem der har potentiale til at komme videre og at en indsats derfor er tilrådelig over for alle borgere, også borgere i match 3. Note: I opgørelsen indgår personer, der var i match 3 primo året, og som var på kontanthjælp ultimo året, eller som var selvforsørgende hele januar det efterfølgende år. Differencen mellem primo og ultimo henføres som personer, der forlader match 3. Ifølge undersøgelsen kom 7 pct. af regionens borgere i match 3 i løbet af 211 fri af kontanthjælp i mindst otte sammenhængende uger. Det er især personer under 3 år, der formår at starte i job eller uddannelse. 12 pct. af de unge i match 3 forlader i løbet af året kontanthjælpen i mere end otte sammenhængende uger, og halvdelen af dem går direkte til job eller uddannelse. Undersøgelsen viser, at den altovervejende forklaring på, at de i første omgang blev placeret i match 3, var, at de var ramt af sygdom. De, der siden er kommet i arbejde eller i uddannelse, fordeler sig i to næsten lige store grupper, når de skal beskrive årsagen til bevægelsen ud af match 3. Den ene gruppe vurderer, at behandlingen af sygdommen er den primære forklaring på. Den anden tilskriver egen vilje den største betydning. Det er bemærkelsesværdigt, at der er et sammenfald mellem dem, der er kommet videre, og den gruppe borgere under år der er politisk fokus på i forhold til at undgå førtidspensionering. Nogle af dem, som ellers kunne være i risiko for at ende på førtidspension, har bevæget sig væk fra offentlig forsørgelse, fordi de ville. Fokusområder for Kommune: At holde kontakt med og involvere sig i selv de mest udsatte borgere i match 3 At øge samarbejdet på tværs af forvaltninger særligt til socialforvaltningen og sundhedssektoren At overveje brugen af efterværn for de borgere i match 3, der afgår til job eller uddannelse 1 I denne opgørelse tæller kun borgere, der primo 211 var på kontanthjælp OG ultimo 211 enten stadig var på kontanthjælp eller uden offentlig ydelse. Dvs. borgere, der primo 211 var på kontanthjælp i match 3 og ultimo 211 var overgået til anden offentlig ydelse herunder førtidspension ikke indgår i opgørelsen. 2 Undersøgelsen, hvor man også kan læse historien om ti match-3-borgere fra, der er sprunget direkte fra match 3 til job eller uddannelse, kan findes på hhttp://brsyddanmark.dk/viden_om_arbejdsmarkedet/analyser/analyse%2af%2kontanthjaelpsmodtagere%2i%2match%23.aspx.

4 Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra Ca. 3 flere unge på dagpenge eller kontanthjælp siden krisens start I marts 212 var der 78 unge på offentlig forsørgelse i. Siden marts 28 før krisen satte ind er der i kommet 29 flere unge på offentlig forsørgelse. Det svarer til en stigning på 6 pct. 73 pct af de unge er på dagpenge eller kontanthjælp, og det er også disse grupper, der især er steget. Der er således næsten gange så mange unge på dagpenge og ca. 65 % flere unge på kontanthjælp i dag sammenlignet med marts 28. Beskæftigelsesministeren har i april udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213 om, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Størstedelen af de unge på dagpenge og kontanthjælp har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 3 ud af på regionsbasis 31 ). For de unge der har en uddannelse er målet hurtigst muligt at komme i ordinær beskæftigelse. Figur 5: Antal 18-29årige i der er i gang med en uddannelse Personer Kilde: Danmarks Statistik med en uddannelse i 21 end i 28. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en meget forskelligartet gruppe. En stor del af de unge har barrierer i forhold til at tage uddannelse eller gå i job. Næsten 6 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere i er f.eks. matchet som ikke-arbejdsmarkedsparate, og det er især disse kontanthjælpsmodtagere der er kommet flere af. Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra Der er tegn på, at ungeindsatsen de seneste år har medført, at flere unge går i gang med en uddannelse. Der var således 9,6 pct. flere unge i, der var i gang Der er dog også mange unge, der falder fra en uddannelse især fra de erhvervsfaglige uddannelser. F.eks. falder 37 pct. af de uddannelsesegnede unge ledige, der går i uddannelse, fra uddannelsen inden for de første 9 måneder (tal for hele regionen) 1. Store økonomiske gevinster ved flere unge i uddannelse eller job Det stigende antal unge, som modtager offentlig forsørgelse har store konsekvenser for kommunens økonomi. En ny analyse af ungeindsatsen i viser, at der er en årlig gevinst for kommunerne på mellem 6- og 15. kr. for hver ung dagpenge- og kontanthjælpsmodtager, der går i uddannelse eller job. I dette beløb er indregnet både forsørgelsesudgifter og andre kommunale udgifter (f.eks. til sociale tilbud, botilbud, aktivering) samt ændringer i kommunens skatteprovenu. Lykkes det f.eks. over en 5årig periode at bringe 7 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i uddannelse medfører det en kommunal besparelse på ca. 15 mio. kr. over de 5 år. Fokusområder: En ny analyse af ungeindsatsen i opstiller en række anbefalinger til indsatsen for at få flere unge til at starte på og gennemføre en uddannelse 1. Det drejer sig bl.a. om: Et klart uddannelsesfokus bl.a. med motiverende og afklarende forløb og systematisk brug af uddannelsespålæg. En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen, der omfatter alle de forskellige aktørers indsats, f.eks. UU, uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling mv. Fastholde de unge i uddannelse, f.eks. gennem uddannelsesmentorer der følger den unge i starten af uddannelsen og etablering af varslingssystemer mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats inden den unge afbryder uddannelsen. En målrettet og differentieret indsats. Fælles uddannelsesplaner der følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. 3 Kilde: Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion. I beregningen er forudsat at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af en styrket indsats stiger henover den femårige periode. Der er ikke modregnet udgifter til en styrket ungeindsats. For flere detaljer om beregningen se Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion 212.

5 Kort status for Ministermål Fig. 6. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), mar. 11 mar ,6-5,3-17,9,6 Jobklare Arbejdskraftreserven i er det seneste år faldet med 6,6 %. Dette dækker dog over et fald i antallet af ledige dagpengemodtagere (8,8 %), mens antallet af kontanthjælpsmodtagere i serven er stigende. Den samme tendens kan genfindes i klyngen. Fig.7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, mar. 11. mar ,6-1, -2,9-17,8 Fig. 8. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, mar. 11 mar ,7 1, -1,3 2,1 Fig. 9. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, mar. 11 mar ,5 1,2 -,3 3,8 Permanente ydelser Antallet af personer på permanente ydelser er faldet med 13,6 %, mens antallet i klyngen er faldet lidt mindre. bør være opmærksom på den forholdsvis store andel passive kontanthjælpsmodtagere, der er i risikogruppe for at tilgå permanente ydelser. Unge på offentlig forsørgelse har det seneste år oplevet en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Der ses fald i antallet af unge dagpengemodtager, mens der har været stigninger i antallet af unge indsatsklare og midlertidig passiv kontanthjælpsmodtagere. Etniske Ligesom klyngen har oplevet en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse over det sidste år. har fået færre ikke-vestlig indvandrer på førtidspension samt sygedagpenge, hvor der i de øvrige ydelsesgrupper har der været stigninger.