Trivselsundersøgelse alle frivillige
|
|
- Steffen Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frivilligindsats, Kræftens Bekæmpelse De frivilliges trivsel Trivselsundersøgelse alle frivillige
2 Indhold Forord 3 Del 1: Konklusioner Undersøgelsens hovedresultater kort fortalt 4 Hvilke overordnede indsatser giver undersøgelsen anledning til? 5 Del 2: Data Udvikling fra Data for Alder, køn, beskæftigelse m.m. 9 Årsager til at blive frivillig 9 De frivilliges oplevelse af deres frivilligarbejde 10 De frivilliges oplevelse af samarbejdet med andre frivillige 16 De frivilliges oplevelse af samarbejdet med de ansatte 19 Vurdering af Kræftens Bekæmpelses resultater 22 Uddannelse af frivillige 23 Overvejer de frivillige at stoppe? 26 Bilag 1. Om undersøgelsen 27 Bilag 2. Telefoninterviews 29 2
3 Forord Kræftens Bekæmpelse undersøger hvert tredje år trivslen hos de flere tusinde frivillige, der leverer en stor og betydningsfuld indsats til fordel for kræftsagen. Den seneste undersøgelse er gennemført i foråret Undersøgelsen foregår via udsendelse af et elektronisk spørgeskema til de faste frivillige i Kræftens Bekæmpelse undersøgelsen blev besvaret af i alt frivillige. Det svarer til en svarprocent på 36 %. På baggrund af antallet af respondenter samt gennemførsel af frafaldsanalyse vurderes der at være tale om en undersøgelse, der giver et solidt indblik i de frivilliges trivsel og tilfredshed, ligesom undersøgelsen kan udpege områder i vores frivilligarbejde, hvor vi skal forstærke fokus og indsats. Rapporten viser, at de frivillige generelt er meget tilfredse med at være frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Faktisk er kun 2 % af de frivillige utilfredse. Der er et godt samarbejde mellem de frivillige indbyrdes og mellem de frivillige og ansatte i Kræftens Bekæmpelse. Særligt positivt i forhold til den forrige undersøgelse i 2013 er der nu endnu flere frivillige, der vurderer de psykiske forhold som gode, og endnu flere frivillige, der vurderer anerkendelsen fra andre frivillige og ansatte som god. Samtidig er de patientstøttefrivillige blevet mere tilfredse og har mere positive besvarelser end i Dette skyldes formentlig de tiltag, som blev igangsat på baggrund af 2013-undersøgelsen, heriblandt målrettet rekruttering, hvor der kun søges efter frivillige, når der er reelle opgaver. Men rapporten peger også på områder, hvor vi kan forbedre vores indsats og øge tilfredsheden blandt de frivillige. Der tegner sig et billede af, at vi især på følgende områder skal forstærke vores indsats: Vi skal udvikle indsatser, som balancerer opgavemængden i forhold til den konkrete lokalforening, så de frivillige oplever sig mindre belastede og som samtidig sikrer, at Kræftens Bekæmpelse løfter de lokale opgaver. Vi skal støtte de frivillige i lokalforeningerne i rekrutteringen af nye frivillige, så der er flere til at løfte de lokale opgaver. Vi skal arbejde for en øget mangfoldighed i frivilliggruppen for at sikre, at vi når så mange forskellige danskere som muligt med Kræftens Bekæmpelses tilbud og budskaber. Ovenstående vil være centrale indsatser i Kræftens Bekæmpelses frivilligarbejde i de kommende tre år. Disse uddybes i afsnittet på s. 5. Kræftens Bekæmpelse er i den gunstige situation, at antallet af frivillige er stigende. Den udvikling ønsker vi fortsat. I den forbindelse er det ekstra vigtigt at lytte til de frivilliges idéer og kommentarer, således at vi ikke blot får flere frivillige, men også fortsætter den gode udvikling med en høj tilfredshed blandt de frivillige. Tak til de mange frivillige, der har brugt tid på at svare på vores spørgeskema. Mange frivillige har også i spørgeskemaet tilføjet gode supplerende forklaringer, som giver nyttig baggrundsviden, og som vil ind gå i det videre arbejde. Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Ib Lindstrøm, Vagn Isaksen og Stine Strandkjær, Frivilligindsats. Leif Vestergaard Pedersen Bjarne Heide Jørgensen 3
4 Del 1: Konklusioner Undersøgelsens hovedresultater kort fortalt De frivillige i Kræftens Bekæmpelse er overordnet set meget tilfredse. De frivillige finder generelt, at de arbejder i en forening, der skaber gode resultater, har meningsfulde opgaver, indgår i et godt samarbejde med andre frivillige og ansatte og har mulighed for personlig udvikling og socialt samvær. Gennemsnitsalderen for de frivillige er knap 60 år. 79 % af de frivillige er kvinder. 21 % af de frivillige er mænd. De frivillige svarer, at de i gennemsnit arbejder 13,5 time om måneden. Timetallet er dog formentlig lidt lavere, da frafaldsundersøgelsen viser, at blandt dem, der ikke har besvaret spørgeskemaet, arbejdes der cirka 9 timer om måneden. De frivillige har i gennemsnit en anciennitet på 6 ½ år som frivillige i kræftens Bekæmpelse. Størstedelen angiver enten pårørendes kræftsygdom eller egen kræftsygdom som de væsentligste årsager til, at de er frivillige. 2 % af de frivillige er utilfredse med at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse. 1 % vil IKKE anbefale venner og bekendte at blive frivillig i Kræftens Bekæmpelse. Næsten 9 ud af 10 frivillige synes, de yder en vigtig indsats for kræftsagen. 17 % af de frivillige er parate til at påtage sig flere opgaver for kræftsagen. 68 % af de frivillige synes, at de udvikler sig gennem arbejdet for Kræftens Bekæmpelse. 8 % af de frivillige synes ikke, de anerkendes nok af Kræftens Bekæmpelses ansatte. Alle data samt udviklingen fra 2013 til 2016 findes i Del 2. Mere dybdegående delrapporter over de forskellige frivilliggrupper (lokalforeningsfrivillige, patientstøttefrivillige, Igen frivillige etc.) samt delrapporter over de frivillige opdelt på regioner vil foreligge i sommeren
5 Hvilke overordnede indsatser giver undersøgelsen anledning til? Udvikle indsatser til at balancere opgavemængden i lokalforeningerne Kræftens Bekæmpelse peger på et stigende antal opgaver, der er relevante at gå ind i for Kræftens Bekæmpelse lokalt. De frivillige i lokalforeningerne oplever også, at disse og andre opgaver er meningsfyldte og udgør en værdifuld indsats for kræftsagen. Samtidig angiver en stor del af de frivillige i lokalforeningerne også, at de nogle gange føler sig helt stresset ved tanken om deres frivilligopgaver. Det gælder 43 % af de formænd, som besvarede spørgeskemaet, og cirka hver tredje bestyrelsesmedlem i lokalforeningerne. For at belyse dette yderligere har Frivilligindsats gennemført telefoninterviews med udvalgte lokalforeningsfrivillige, som har angivet dette (læs evt. mere i bilag 2). Cirka halvdelen af de frivillige, som følte sig stressede, vil i højere grad betegne sig selv som travle, mens den resterende halvdel nærmer sig stress og bruger ord som uoverkommeligt, magtesløs, opgivende og frustrerende. Dvs. at omkring hver femte formand og hver sjette bestyrelsesmedlem oplever det frivillige arbejde i lokalforeningen som reelt stressende. Hertil kommer en lige så stor andel, som oplever det frivillige arbejde i lokalforeningen som så travlt, at det kan blive for meget i perioder. I telefoninterviews ene blev årsagerne til travlhed og stress i lokalforeningerne primært angivet som følge af for mange opgaver, og dernæst et oplevet pres fra de ansatte til at påtage sig opgaver, samt at der er for få frivillige, som opgaverne kan fordeles på. Der er således et signal fra cirka halvdelen af de frivillige i lokalforeningerne om, at der er for mange opgaver. Vi skal derfor arbejde på at balancere opgavemængden i forhold til den konkrete lokalforening, så de frivillige oplever sig mindre belastede, samtidig med at Kræftens Bekæmpelse løfter de lokale opgaver. Dette kan imødekommes gennem følgende indsatser: Ét skridt på vejen er allerede taget i forbindelse med aktivitetsplanen for 2016/17, hvor det tydeliggøres, at størstedelen af opgaverne i aktivitetsplanen er valgfrie. Men det er fortsat vigtigt, at Kræftens Bekæmpelse er opmærksomme på at foretage en prioritering af de opgaver, som vi beder lokalforeningerne om at udføre. Endvidere skal de frivillige i lokalforeningerne have lige muligheder for at drøfte omfanget og indholdet af opgaver i aktivitetsplanen. Derfor skal gennemgangen af aktivitetsplanen varetages af én gennemgående mødeleder, som kan sikre en ensartet proces på de fem regionale politiske dialogmøder ( 8-møderne). Endvidere skal der sendes en opfordring til lokalforeningerne om at prioritere opgaverne lokalt. Flere lokalforeninger har tilkendegivet ønske om, at lokalforeningerne en gang årligt modtager en samlet liste over det kommende års opgaver (årshjul), hvorpå lokalforeningen kan vælge de opgaver, de vil udføre. Opgaver, der fravælges af en lokalforening, kan herefter, efter nærmere aftale med lokalforeningen, udføres af andre frivilliggrupper, hvortil der rekrutteres frivillige og gives support fra ansatte. En sådan model kan potentielt medvirke til at tilgodese et dobbeltønske: dels at lokalforeningerne føler sig mindre belastede, og dels at vi som forening kan sikre at aktiviteter, kampagner m.v. bliver udfoldet i hele landet. Frivilligindsats igangsætter derfor fra sommeren 2016 et pilotprojekt i samarbejde med Patientstøtte og Lokal Indsats og andre afdelinger med frivilligaktiviteter. Pilotprojektet skal udvikle den ovenstående model og opsamle erfaringerne med modellen. Projektet vil vedrøre cirka 10 lokalforeninger, områdekonsulenter og ansatte på hovedkontoret. Projektet vil løbe gennem 2017, og der vil foretages en midtvejsevaluering og slutevaluering, inden modellen evt. implementeres blandt alle lokalforeningerne. 5
6 Mere støtte til rekruttering af nye frivillige i lokalforeningerne I forlængelse af det ovenstående efterspørger de frivillige i lokalforeningerne flere frivillige, som opgaverne kan fordeles på. Det nævnte cirka en tredjedel af de frivillige i telefoninterviews ene, hvor der også kom var forslag om en landsdækkende kampagne til at rekruttere nye frivillige til lokalforeningerne. Vi ved fra andre undersøgelser, at antallet af lokalforeningsfrivillige har været stabilt de sidste seks år, mens mængden af opgaver i lokalforeningerne har været stigende. Der er således et behov for, at Frivilligindsats igangsætter en fokuseret indsats for at støtte de frivillige i lokalforeningerne i at rekruttere nye frivillige, f.eks. via direkte support til deres indsats på de sociale medier. Vi ved, bl.a. fra evalueringen af Landsindsamlingen, at sociale medier har en stor gennemslagskraft i forhold til at synliggøre en aktivitet og rekruttere frivillige. Og det bør vi blive bedre til at udnytte i forbindelse med rekruttering af frivillige til lokalforeningerne. Udvikle indsatser for at øge mangfoldigheden i frivilliggruppen Trivselsundersøgelsen viser, at der fortsat er en høj andel af kvinder blandt de frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Kun hver femte frivillige er en mand. De frivillige har fortsat en gennemsnitsalder på omkring 60 år. I lokalforeningerne er gennemsnitsalderen dog 63,5 år, og den er steget fra 2010 til 2013 og igen fra 2013 til Kræftens Bekæmpelse registrerer ikke etniciteten på de frivillige, men vi ved fra andre sammenhænge, at der er en meget lille andel af frivillige med en anden etnisk baggrund. Der er således en begrænset mangfoldighed i Kræftens Bekæmpelses frivilliggruppe. Der er en tæt sammenhæng mellem en mere mangfoldig frivilliggruppe og opnåelsen af Kræftens Bekæmpelses alle-mål. Med en mere mangfoldig frivilliggruppe vil Kræftens Bekæmpelse i højere grad kunne nå flere forskellige typer mennesker 1 berørt af kræft samt oplyse flere om forebyggelse af kræft. Herudover er mangfoldighed centralt i at sikre Kræftens Bekæmpelses folkelige forankring. Indsatser mod mere mangfoldighed i frivilliggruppen kræver en stor, tværgående indsats i alle afdelinger, som har frivilligaktiviteter. Følgende indsatser igangsættes: Alle afdelinger med frivilligaktiviteter udarbejder en årlig handlingsplan for, hvordan de vil sikre øget mangfoldighed blandt deres frivillige. Hvorvidt mangfoldighed handler om yngre frivillige, mænd eller etnicitet bør defineres lokalt af de ansatte og frivillige i de enkelte frivilligaktiviteter. Handleplanerne beskriver kortfattet tiltag, som har fokus på at gøre den pågældende gruppe af frivillige mere mangfoldig. For at vi som forening løbende kan følge udviklingen i de frivilliges mangfoldighed, opgøre frivillige korrekt, kun sende mails ud til aktive frivillige mv. skal alle afdelinger, som arbejder med frivillige, fremover bruge registreringssystemet Registrering.frivillig.dk. 1 Der er god grund til at forvente, at forebyggelses- og patientstøtteaktiviteter vil have en større effekt, hvis målgruppen/brugerne mødes af ligemænd end andre typer frivillige (f.eks. unge-til-unge, mænd-til-mænd osv.). 6
7 Del 2: Data Udvikling fra Når man sammenligner med besvarelserne fra trivselsundersøgelsen i 2013 ses en uændret høj grad af tilfredshed. Det er kun på få spørgsmål, at der kan konstateres betydelige ændringer i svar. Nedenfor er disse kort kommenteret. Alder, køn, beskæftigelse m.m. Der er kun sket marginale ændringer i de frivilliges fordeling på køn. Det er fortsat cirka 80 % af de frivillige i Kræftens Bekæmpelse, der er kvinder. De frivillige, der har udfyldt spørgeskemaet, er i gennemsnit 61 år. I 2016 var gennemsnitsancienniteten for frivillige 6 ½ år mod 6 år i Generelt gælder, at de frivilliges gennemsnitsalder skønnes at være knap 60 år. Gennemsnitsalderen for de frivillige, som har besvaret spørgeskemaet, er 61 år, men frafaldsundersøgelsen viser tendens til, at de frivillige, der ikke har besvaret spørgeskemaet, er yngre (gennemsnit ca. 55 år). De stigende antal stafetfrivillige trækker gennemsnitsalderen ned, mens den isoleret set er steget blandt de lokalforeningsfrivillige. I 2013 undersøgelsen var gennemsnitsalderen 58,4 år. I 2016 angiver 63 % af de frivillige, at de er ude af erhverv. Dog viser frafaldsundersøgelsen en tendens til, at færre frivillige er uden for erhverv. Det stemmer godt overens med, at de frivillige i frafaldsundersøgelsen er yngre end dem, som har besvaret spørgeskemaet. Andelen af frivillige, der er i arbejde, er derfor formentlig lidt højere end hvad der fremgår af undersøgelsen. I 2013 var 57 % af de frivillige uden for erhverv. I 2016 brugte en frivillig i gennemsnit cirka 13,5 timer om måneden på at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse. Dog viser frafaldsundersøgelsen, at blandt dem, der ikke besvarede spørgeskemaet, arbejdes der cirka 9 timer om måneden. Den gennemsnitlige arbejdstid for de frivillige er derfor formentlig lavere end 13,5 timer pr. måned. I 2013 var det tilsvarende tal 13,1 timer om måneden. Årsager til at blive frivillig Årsagerne til at mennesker vælger at blive frivillige i Kræftens Bekæmpelse har ikke ændret sig mærkbart. Hovedparten angiver enten pårørendes kræftsygdom eller egen kræftsygdom som de væsentligste årsager til, at de er blevet frivillige. De frivilliges oplevelse af deres frivilligarbejde Som i 2013 udtrykker de frivillige en høj grad af tilfredshed med deres frivilligarbejde. Kun 2 % er utilfredse som frivillige i Kræftens Bekæmpelse. De mener, at Kræftens Bekæmpelse er god til at inddrage frivillige og støtte op om det frivillige arbejde, og de vil gerne anbefale andre at blive frivillig i Kræftens Bekæmpelse. Der er nu færre frivillige, der er meget enige eller enige i, at de nogle gange står over for opgaver, de ikke er rustet til at løse (13 % mod tidligere 18 %). Og 75 % af de frivillige angiver nu, at de psykiske forhold er rigtigt gode eller gode, mod 68 % i De frivilliges oplevelse af samarbejdet med andre frivillige I 2016 vurderer 78 % af de frivillige, at anerkendelsen fra andre frivillige er rigtig god eller god, en stigning fra 72 % i Ved de andre spørgsmål i denne gruppe er der tale om uændret høj tilfredshed eller en svag stigning på nogle spørgsmål. 7
8 De frivilliges oplevelse af samarbejdet med de ansatte Også i svarene vedrørende samarbejdet mellem frivillige og ansatte ses et uændret højt tilfredshedsniveau. For enkelte spørgsmål endda med en svagt stigende tendens i retning af endnu større tilfredshed. En betydelig stigning ses på spørgsmålet, hvor de frivillige bliver bedt om at vurdere anerkendelsen fra de ansatte. Her anfører nu 79 %, at anerkendelsen er rigtig god eller god mod 72 % i Vurdering af Kræftens Bekæmpelses resultater De frivillige vurderer - som i Kræftens Bekæmpelses overordnede resultater som meget positive i forhold til tilsvarende organisationer. Et nyt spørgsmål i 2016-undersøgelsen handler om, hvorvidt de frivillige vurderer, at lokale frivillige i Kræftens Bekæmpelse kan påvirke de beslutninger, der tages af politikere og ansatte i kommunen. Her svarer kun 27 % ja, mens en høj andel (49 %) svarer ved ikke. Uddannelse af frivillige I 2016 vurderede 50 % af de frivillige, at relevansen af de kurser, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder de frivillige er god eller rigtigt god, mod 56 % i Tilsvarende vurderer nu 45 % af de frivillige, at deres muligheder for at komme på kurser er meget gode eller gode mod 52 % i Nedgangen kan helt overvejende forklares ved, at der i 2016 undersøgelsen indgår væsentlig flere stafetfrivillige end i Der er kun mindre variation mellem 2013-svarene og 2016-svarene blandt de øvrige frivilliggrupper. Blandt de nye spørgsmål, der er kommet til i 2016 undersøgelsen, bemærkes, at der er klart flere der er interesseret i oplæring, der foregår via computer (40 %) mod frivillige, der tilkendegiver, at de ikke er interesseret i dette (25 %). Overvejer de frivillige at stoppe? Som i 2013 er det 79 % af de frivillige, der angiver, at de ikke overvejer at stoppe. Blandt dem, der overvejer at stoppe, angiver 11 % i 2016 alder som årsag mod 8 % i Tilsvarende angiver 9 % i 2016 sygdom, mod 5 % i Afsluttende bemærkes, at spørgsmål om frivilligledelse ikke indgår i 2016 undersøgelsen. Spørgsmål, der belyser ledelse på frivilligområdet er nu integreret i de løbende frivilligundersøgelser der udarbejdes på de enkelte aktivitetsområder, fx Stafet for Livet, Landsindsamling, og Igen butikker. 8
9 Data for 2016 Herunder ses grafer for de enkelte spørgsmål. Data på de enkelte svarkategorier for 2013 undersøgelsen er kun medtaget i de tilfælde, hvor der er en markant tendens. Dvs. i de tilfælde, hvor summen af besvarelser i de to mest positive eller de to mest negative svarkategorier lagt sammen (f.eks. meget enig og enig ) er mere end 5 procentpoint højere i forhold til summen af de tilsvarende besvarelser i 2013 undersøgelsen. Enkelte grafer er opdelt på frivilligfunktioner i de tilfælde, hvor der er markante forskelle for de forskellige frivillige. Alder, køn, beskæftigelse m.m. De frivillige, der har udfyldt spørgeskemaet, er i gennemsnit 61 år, men de skønnes baseret på data fra frafaldsundersøgelsen - til at være lidt yngre. 79 % af de frivillige er kvinder og 21 % mænd. I 2016 var gennemsnitsancienniteten for frivillige 6 ½ år. I 2016 brugte en frivillig i gennemsnit cirka 13,5 timer om måneden (gennemsnitsmåned) på at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse. 63 % af de frivillige angiver, at de er ude af erhverv. Det dækker blandt andet over IGEN-frivillige, som i meget vid udstrækning er uden for erhverv. I hele frivilliggruppen er 31 % i beskæftigelse, mens 3 % er arbejdsløse, og 3 % er studerende. Årsager til at blive frivillig Der kan være mange årsager til, at borgere vælger at blive frivillige i Kræftens Bekæmpelse. I forlængelse heraf har respondenterne i spørgsmålene om årsager til, at de er frivillige, haft mulighed for at krydse flere svarmuligheder af i skemaet, og under Andet har respondenterne haft mulighed for at supplere med egne udsagn. I forhold til 2013 er der kun sket marginale forskydninger i de årsager, de frivillige anfører til, at de meldte sig som frivillig. Det er fortsat En af mine pårørende har eller har haft kræft, som den største andel anfører som årsag til, at de er frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Figur 1. Hvad var årsagen til, at du meldte dig som frivillig i Kræftens Bekæmpelse? (sæt gerne flere krydser) 9
10 De frivilliges oplevelse af deres frivilligarbejde En række spørgsmål belyser på forskellig vis de frivilliges tilfredshed med at være frivillige i Kræftens Bekæmpelse. I 2016 vil 89 % af de frivillige helt sikkert eller sandsynligvis anbefale venner og bekendte at blive frivillig i Kræftens Bekæmpelse mod 87 % i Figur 2. Hvor enig er du i følgende udsagn - Ville du på basis af dine erfaringer anbefale venner og bekendte at blive frivillig i Kræftens Bekæmpelse? I 2016 var 78 % af de frivillige meget enig eller enig i at Kræftens Bekæmpelse støtter op om det lokale frivillige arbejde mod 76 % i Figur 3. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Kræftens Bekæmpelse støtter op om det lokale frivillige arbejde I 2016 angav 67 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i, at Kræftens Bekæmpelse er god til at inddrage frivillige mod 65 % i Figur 4. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Kræftens Bekæmpelse er god til at inddrage frivillige 10
11 I 2016 angav 89 % af de frivillige, at de havde en rigtig god eller god følelse af at gøre en forskel gennem deres frivilligarbejde, mod 87 % i Figur 5. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Følelsen af at gøre en forskel i samfundet gennem dit frivillige arbejde I 2016 angav 89 % af de frivillige, at de var meget enige eller enige i at de yder en vigtig indsats for kræftsagen mod 87 % i Figur 6. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg yder en vigtig indsats for Kræftsagen I 2016 angav 92 % af de frivillige, at de var meget tilfreds eller tilfreds med at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse, hvilket er uændret i forhold til Figur 7. Hvor tilfreds er du generelt med at være frivillig hos Kræftens Bekæmpelse 11
12 I 2016 var der 62 % af de frivillige, der var meget enig eller enig i, at de ikke er indstillet på at påtage sig yderligere opgaver. Dette er uændret i forhold til Figur 8. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg er ikke indstillet på at påtage mig flere end mine nuværende opgaver, for Kræftens Bekæmpelse I 2016 angiver 12 % af de frivillige, at de er meget enige eller enig i at deres frivilligarbejde i Kræftens Bekæmpelse med tiden har fået mindre betydning, mod 14 % i Figur 9. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg føler, at mit arbejde for Kræftens Bekæmpelse med tiden har fået mindre betydning, end da jeg startede som frivillig I 2016 angiver 23 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i, at de nogle gange bliver helt stresset ved tanken om deres frivilligopgaver. I 2013 var tallet 22 %. I figur 11 ses besvarelserne fordelt på de frivilliges funktioner. Her fremgår det, at det i sær er lokalforeningsfrivillige, Stafet for Livetfrivillige samt indsamlingsansvarlige, som er enige i dette udsagn. Hvor de lokalforeningsfrivillige ofte oplever arbejdsbelastning og stress hele året, er stress perioden typisk afgrænset til en periode af året for indsamlingsansvarlige og Stafet for Livet-frivillige. Figur 10. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg bliver nogle gange helt stresset ved tanken om den frivillig-opgave, som jeg står overfor 12
13 Figur 11. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg bliver nogle gange helt stresset ved tanken om den frivillig-opgave, som jeg står overfor. Fordelt på frivillig-funktion. I 2016 angiver 93 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i, at alle de opgaver, de har, er meningsfyldte. I 2013 var det tilsvarende tal 92 %. Figur 12. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg anser alle de opgaver jeg har, for meningsfyldte I 2016 angiver 13 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i, at de nogle gange står over for opgaver, de ikke er rustet til at løse. I 2013 var de tilsvarende tal 18 %. Tilsvarende er der nu 63 %, der er uenige eller helt uenige i udsagnet, mod 60 % i Der er således fra 2013 til 2016 sket en udvikling hen imod, at færre frivillige oplever, at de står over for opgaver, de ikke er rustet til at løse. 13
14 Figur 13. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg synes, jeg nogle gange står over for opgaver, jeg ikke er rustet til at løse I 2013 var de tilsvarende tal: Procent Meget enig 3 % Enig 15 % Ved ikke 23 % Uenig 47 % Helt uenig 13 % I 2016 angiver 68 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i at de udvikler sig gennem deres frivilligarbejde. I 2013 var det tilsvarende tal 67 %. Figur 14. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg udvikler mig gennem mit arbejde for Kræftens Bekæmpelse I 2016 udtrykker 91 % af de frivillige, at deres tilfredshed med deres frivillige arbejde er rigtig god eller god mod 89 % i Figur 15. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Tilfredsheden med de opgaver, du som frivillig løser for Kræftens Bekæmpelse? 14
15 I 2016 angiver 83 % af de frivillige, at deres muligheder for selv at tilrettelægge arbejdsopgaver er rigtigt gode eller gode. I 2013 var de tilsvarende tal 81 %. Figur 16. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Muligheden, du har for selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver? I 2016 angiver 62 % af de frivillige at deres muligheder for at deltage i sociale arrangementer er rigtig gode eller gode, hvilket er uændret i forhold til Figur 17. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Muligheden for at deltage i sociale arrangementer? I 2016 angiver 75 % af de frivillige, at de psykiske forhold er rigtigt gode eller gode, mod 68 % i Der er således sket en udvikling henimod at flere frivillige vurderer de psykiske forhold gode. Figur 18. Angiv, hvordan du vurderer følgende - De psykiske forhold, fx omgangstonen og stressniveauet? I 2013 var de tilsvarende tal: Procent Rigtig god(t) 18 % God(t) 50 % Ved ikke 26 % Acceptabel(t) 5 % Dårlig(t) 1 % 15
16 De frivilliges oplevelse af samarbejdet med andre frivillige For Kræftens Bekæmpelse er det vigtigt, at de frivillige oplever et godt samarbejde med andre frivillige. I 2016 angiver 75 % af de frivillige, at motivationen hos de andre frivillige er fremragende eller rigtig god. I 2013 var det tilsvarende tal 73 %. Figur 19. Hvordan vil du bedømme motivationen hos de andre frivillige, som du oftest samarbejder med i Kræftens Bekæmpelse? I 2016 angiver 74 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i at de frivillige mødes for at udveksle erfaringer. I 2013 var det tilsvarende tal 69 %. Figur 20. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Vi frivillige mødes for at udveksle viden og erfaringer I 2016 angav 70 % af de frivillige, at de var meget enige eller enige i, at hvis vi bliver uenige er vi gode til i fællesskab at finde løsninger. I 2013 var det tilsvarende tal 66 %. Figur 21. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - I Kræftens Bekæmpelse oplever jeg, at hvis vi bliver uenige, er vi gode til i fællesskab at finde løsninger 16
17 I 2016 angiver 22 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i, at udskiftning af frivillige betyder, at vi bruger mange kræfter på at lære hinanden at kende. I 2013 var det tilsvarende tal 23 %. Figur 22. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Udskiftning af frivillige betyder, at vi bruger mange kræfter på at lære hinanden at kende I 2016 angiver 11 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i, at vi er dårlige til at støtte og hjælpe hinanden i Kræftens Bekæmpelse lokalt, hvilket er uændret i forhold til Figur 23. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Vi er dårlige til at støtte og hjælpe hinanden i Kræftens Bekæmpelse lokalt I 2016 angiver 91 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i, at deres forhold til andre frivillige er meget godt eller godt. I 2013 var det tilsvarende tal 89 %. Figur 24. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Mit forhold til de andre frivillige, som jeg arbejder sammen med i Kræftens Bekæmpelse, er godt 17
18 I 2016 angiver 22 % af de frivillige, at de er meget enige eller enige i, at de har oplevet, at frivillige er ophørt på grund af dårligt samarbejde med andre frivillige. I 2013 var det tilsvarende tal 18 %. Bemærk: der er spurgt til, om den frivillige i hele sin tid som frivillig i Kræftens Bekæmpelse har oplevet at andre frivillige er holdt op pga. problemer med frivillige, således at procentværdien ikke er udtryk for hvor stor en andel af de frivillige pr. år, der ophører pga. problemer. Figur 25. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg har oplevet, at frivillige er ophørt på grund af dårligt samarbejde med andre frivillige I 2016 angiver 91 % af de frivillige, at deres forhold til andre frivillige er rigtigt godt eller godt. I 2013 var det tilsvarende tal 89 %. Figur 26. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Forholdet til de andre frivillige, du møder i Kræftens Bekæmpelse? I 2016 bedømmer 78 % af de frivillige, at anerkendelsen fra andre frivillige er rigtig god eller god. De tilsvarende tal i 2013 var 72 %. Der er således sket en udvikling henimod at flere frivillige vurderer anerkendelsen fra andre frivillige positivt. Figur 27. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Anerkendelsen fra andre frivillige i Kræftens Bekæmpelse? 18
19 I 2013 var de tilsvarende tal: Procent Rigtig god 18 % God 54 % Ved ikke 23 % Acceptabel 4 % Dårlig 1 % I 2016 angiver 85 % af de frivillige, at deres samarbejde med andre frivillige er rigtigt godt eller godt. I 2013 var det tilsvarende tal 83 %. Figur 28. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Samarbejdet med andre frivillige? De frivilliges oplevelse af samarbejdet med de ansatte Kræftens Bekæmpelse ønsker at støtte op om det frivillige arbejde gennem ansatte, der samarbejder med de frivillige. Det er derfor vigtigt at få et indtryk af, hvorledes de frivillige oplever samarbejdet med de ansatte. I 2016 var 81 % af de frivillige meget enige eller enige i at de får god opbakning til det lokale/regionale frivillige arbejde fra Kræftens Bekæmpelses ansatte. I 2013 var det tilsvarende tal 78 %. Figur 29. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Vi får god opbakning til det lokale/regionale frivillige arbejde fra Kræftens Bekæmpelses ansatte 19
20 I 2016 er 20 % af de frivillige meget enige eller enige i, at de har oplevet, at frivillige er ophørt på grund af dårligt samarbejde med de ansatte. I 2013 var det tilsvarende tal 18 %. Bemærk: der er spurgt til om den frivillige i hele sin tid som frivillig i Kræftens Bekæmpelse har oplevet at andre frivillige er holdt op pga. problemer med ansatte. Det betyder at procentværdien ikke er udtryk for, hvor stor en andel af de frivillige, der årligt ophører med at være frivillige pga. problemer med ansatte. Figur 30. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg har oplevet, at frivillige er ophørt på grund af dårligt samarbejde med ansatte i Kræftens Bekæmpelse I 2016 er 80 % meget enige eller enige i, at man altid kan kontakte Kræftens Bekæmpelses medarbejdere og få råd og hjælp. I 2013 var det tilsvarende tal 77 %. Figur 31. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Man kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelses medarbejdere og få råd og hjælp I 2016 vurderer 79 % anerkendelsen fra de ansatte som rigtig god eller god, mod 72 % i Der er således sket en stigning i andelen af frivillige, der vurderer anerkendelsen fra ansatte som positiv. Figur 32. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Anerkendelse fra Kræftens Bekæmpelses ansatte 20
21 I 2013 var de tilsvarende tal: Procent Rigtig god(t) 26% God(t) 46% Ved ikke 19% Acceptabel(t) 6% Dårlig(t) 3% I 2016 vurderer 61 % samarbejdet med de ansatte, der IKKE arbejder på hovedkontoret som rigtig god eller god, mod 60 % i Figur 33. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Samarbejdet mellem de ansatte i Kræftens Bekæmpelse, der IKKE arbejder på hovedkontoret, og dig selv I 2016 vurderer 43 % samarbejdet med de ansatte, der arbejder på hovedkontoret som rigtig godt eller godt mod 45 % i Figur 34. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Samarbejdet mellem de ansatte på Kræftens Bekæmpelses hovedkontor, og dig selv 21
22 Vurdering af Kræftens Bekæmpelses resultater En række spørgsmål i undersøgelsen vedrører, hvorledes de frivillige mere overordnet ser på Kræftens Bekæmpelse, mere overordnet ser på deres frivilligarbejde, deres villighed til at anbefale andre at blive frivillig i Kræftens Bekæmpelse osv. I 2016 er der 67 % af de frivillige, der angiver at Kræftens Bekæmpelses overordnede resultater er fremragende eller rigtig gode mod 68 % i Figur 35. Hvordan vil du umiddelbart bedømme Kræftens Bekæmpelses overordnede resultater sammenlignet med andre tilsvarende organisationer? Et nyt spørgsmål i 2016 handler om, hvorvidt de frivillige vurderer, at lokale frivillige i Kræftens Bekæmpelse kan påvirke de beslutninger, der tages af politikere og ansatte i kommunen. Der er lidt flere (27 %), der svarer ja til spørgsmålet end nej (24 %). Det bemærkes, at der er en relativt stor Ved ikke gruppe. I figur 37 ses besvarelserne fordelt på de frivilliges funktioner. De politiske frivillige (lokalforeningsfrivillige, regionsudvalg og hovedbestyrelse) svarer i langt højere grad ja til spørgsmålet end resten af frivilliggruppen. Figur 36. Vurderer du, at lokale frivillige i Kræftens Bekæmpelse kan påvirke de beslutninger, der tages af politikere og ansatte i kommunen? 22
23 Figur 37. Vurderer du, at lokale frivillige i Kræftens Bekæmpelse kan påvirke de beslutninger, der tages af politikere og ansatte i kommunen? Fordelt på frivillig-funktion. Uddannelse af frivillige I spørgeskemaet indgår en række spørgsmål, der belyser de frivilliges uddannelsesønsker. I 2016 var 40 % af de frivillige enige eller meget enige i, at de er interesseret i oplæring, der foregår via computer, mod 25 %, der var uenig eller helt enig i udsagnet. Spørgsmålet er nyt i forhold til Figur 38. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg er interesseret i oplæring, der foregår via min computer I 2016 erklærer 73 % af de frivillige sig meget enig eller enig i at nye frivillige systematisk skal tilbydes sidemandsoplæring af erfarne frivillige. I 2013 var det tilsvarende tal 74 %. 23
24 Figur 39. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Nye frivillige skal systematisk tilbydes sidemands-oplæring af erfarne frivillige 5 % er meget enig eller enig i, at de har et uddannelsesbehov, som de ikke kan få dækket hos Kræftens Bekæmpelse, mens 64 % erklærer sig uenig eller helt uenig. Spørgsmålet er nyt i Figur 40. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: - Jeg har et uddannelsesbehov, som jeg ikke kan få dækket hos Kræftens Bekæmpelse Af de 5 %, som tilkendegav i figur 40, at de har et uddannelsesbehov, de ikke kan få dækket hos Kræftens Bekæmpelse angiver halvdelen, at der ikke er kurser i det, de har behov for at lære noget om. Også forhold som ikke at have mulighed for at deltage på begge kursusdage, og geografi vægtes som betydelige årsager. Spørgsmålet er nyt i Figur 41. Du anførte, at du som frivillig har et uddannelsesbehov, du ikke kan få dækket. Hvad er årsagen til det? (sæt gerne flere krydser) 24
25 I 2016 vurderede 50 % af de frivillige, at relevansen af de kurser, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder de frivillige er rigtig god eller god. I 2013 var det tilsvarende tal 56 %. Der er dog ikke tale om, at de frivillige generelt vurderer relevansen af kurser som dårligere. I både 2013 og 2016 var der en stor gruppe, som svarede ved ikke, og der er således i begge år kun ca. 7-8 % af de frivillige, som vurderer relevansen af kurser som acceptable eller dårlige. Figur 42. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Relevansen af de kurser, du som frivillig tilbydes af Kræftens Bekæmpelse I 2013 var de tilsvarende tal: Procent Rigtig god(t) 18% God(t) 38% Ved ikke 38% Acceptabel(t) 6% Dårlig(t) 1% I 2016 vurderede 45 % af de frivillige, at deres muligheder for at komme på kursus var rigtigt gode eller gode. I 2013 var det tilsvarende tal 52 %. Vurderingen af de frivilliges mulighed for at komme på kurser er blevet mindre positiv. Figur 43. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Mulighed for at komme på kurser I 2013 var de tilsvarende tal: Procent Rigtig god(t) 13% God(t) 39% Ved ikke 39% Acceptabel(t) 6% Dårlig(t) 3% 25
26 I 2016 vurderede 36 % af de frivillige, at deres kendskab til Kræftens Bekæmpelses kurser var rigtig godt eller godt. I 2013 var det tilsvarende tal 40 %. Figur 44. Angiv, hvordan du vurderer følgende - Hvorledes vurderer du dit kendskab til kurser, som Kræftens Bekæmpelse udbyder? Overvejer de frivillige at stoppe? De frivillige bliver spurgt i spørgeskemaet om, hvorvidt de overvejer at stoppe som frivillige, og hvad årsagerne er til, at de i givet fald overvejer at stoppe. I 2016 angiver 79 % af de frivillige, at de ikke overvejer at stoppe som frivillig. Dette er uændret i forhold til Der kan konstateres mindre ændringer mellem 2016 og I 2016 angiver lidt flere frivillige alder og sygdom som årsag end i Figur 45. Angiv, årsager til, at du overvejer at stoppe som frivillig (sæt evt. flere krydser) 26
27 Bilag 1. Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen foregår via udsendelse af et elektronisk spørgeskema til de faste frivillige, som er registreret med . Frivillige, der arbejder med Lyserød Lørdag, indgår dog ikke i undersøgelsen, medmindre de samtidig har anden frivilligrolle i Kræftens Bekæmpelse. Det skyldes, at det ikke var tilladt at kontakte de frivillige, der arbejder med Lyserød Lørdag, i forbindelse med undersøgelsen. Der blev i februar 2016 udsendt elektroniske spørgeskemaer. Heraf viste 316 spørgeskemaer sig at være enten uanbringelige (returpost) eller udsendt til personer, der meddelte, at de ikke er frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Tilbage er potentielle respondenter, der har modtaget spørgeskemaer i februar Disse antages at være frivillige i Kræftens Bekæmpelse, om end det faktiske tal med stor sandsynlighed er en del lavere, idet mange, der fejlagtigt modtager et spørgeskema, ikke ulejliger sig med at informere afsenderen om, at de falder uden for målgruppen. Dette forhold blev bekræftet i forbindelse med frafaldsundersøgelsen. Svarprocenter er beregnet ud fra, at er mulige respondenter. Der var afsat 3 uger til besvarelsen og en uge før svarfristens udløb, blev der udsendt en rykker. I denne undersøgelse indgår følgende frivilliggrupper: Figur 46: Svarprocent fordelt på funktion 2 I 2013 var fordelingen følgende: Procent Lokalforeningstilknytning 28 % Patientstøtte 30 % Sol frivillige 12 % Stafetfrivillige 16 % Indsamlingsansvarlig 19 % Lyserød lørdag 4% Vidunderliv 3 % IGEN 18 % Regionsudvalg 1 % 2 Idet en del frivillige arbejder inden for mere end et område, vil summen af procent-kolonnen overstige 100 % 27
28 Som det fremgår, er der mindre forskelle i fordeling mellem frivillige i 2016 og 2013 undersøgelsen, hvorfor sammenligninger med tidligere undersøgelser skal ske med en smule forsigtighed. Imidlertid udgør grupperne, der indgik i 2013-undersøgelsen majoriteten af respondenterne i Derfor er det også muligt, hvis man tager forbehold for populationens ændring at sammenligne 2016-undersøgelsen med den tilsvarende fra Svarprocent 2016 undersøgelsen blev besvaret af frivillige. Efter svarfristens udløb var svarprocenten på knap 35 %. Når deltagerne i frafaldsundersøgelsen medregnes (se nedenfor), opnås en samlet svarprocent i undersøgelsen på 36 %. Den reelle svarprocent er formentlig større end 36 %, idet ikke alle, som falder uden for målgruppen har returneret information om dette forhold, og de derfor indgår i beregningsgrundlaget for svarprocenten. Fordeling på geografi 2016 undersøgelsens respondenter fordeler sig således på geografi. Frafaldsundersøgelse Til belysning af, om de frivillige, der ikke besvarede spørgeskemaet, har samme svarmønster som de frivillige, der har udfyldt spørgeskemaet, blev der efter svarfristens udløb indsamlet 60 spørgeskemabesvarelser fra tilfældigt udvalgte i gruppen, der ikke havde medvirket i undersøgelsen inden for tidsfristen. Frafaldsundersøgelsen indikerer, at Kræftens Bekæmpelses frivillige kan være yngre, end hvad der fremgår af undersøgelsesresultatet. Ligeledes kan andelen af frivillige, der er i arbejde, være lidt højere end hvad der fremgår af undersøgelsen. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. frivillig kan desuden være mindre, end hvad der fremgår af undersøgelsen. Hvad angår de frivilliges tilfredshed viser frafaldsundersøgelsen det samme som den samlede undersøgelse, det vil sige en stor tilfredshed. Flere rapporter Denne rapport samler data fra samtlige respondenter. Der vil foreligge detailrapporter, der specifikt behandler trivslen hos de enkelte frivilliggrupper samt fordelen på regioner, i sommeren
29 Bilag 2. Telefoninterviews med lokalforeningsfrivillige Baggrund Formål En stor del af de respondenter, som har en lokalforeningstilknytning, angav i trivselsundersøgelsen (APV) 2016, at de nogle gange følte sig stressede ved tanken om deres frivilligopgaver. Det gjaldt 43 % af de formænd, som svarede, og cirka hver tredje bestyrelsesmedlem i lokalforeningerne. Det er en markant andel af de frivillige, som svarer, at de nogle gange føler sig stressede, og der er derfor et behov for at undersøge, hvad der ligger bag udsagnet Jeg bliver nogle gange helt stresset ved tanken om den frivillig-opgave, som jeg står overfor samt få idéer til løsninger. Telefoninterviews Der blev derfor i april 2016 gennemført telefoninterviews med 20 udvalgte lokalforeningsfrivillige, som har svaret meget enig eller enig i udsagnet om Jeg bliver nogle gange helt stresset ved tanken om den frivillig-opgave, som jeg står overfor (De kaldes herunder de stressede frivillige). De frivillige blev udvalgt, så de dækkede et bredt udsnit i køn, alder, geografi, beskæftigelsesgrad samt deres rolle i bestyrelsen. Fokusgrupper Emnet er desuden blevet drøftet i to mindre fokusgrupper, hvor både stressede og ikke-stressede lokalforeningsfrivillige deltog primært formænd og næstformænd i lokalforeningerne. Fokusgrupperne er afholdt i Område Midt og Syd i april Metode I både telefoninterviews og fokusgrupper blev anvendt en semistruktureret spørgeguide, dvs. interviewet var forudbestemt mht. formål og struktur, men bestod ellers af åbne spørgsmål. Spørgeguiden udstak rammerne for de emner, der skulle spørges ind til og gav mulighed for at styre interviewet. Samtidig gav den semistrukturerede interviewform mulighed for at få interviewpersonernes egne formuleringer og termer og dermed komme ind på det, som fyldte hos interviewpersonerne, uden at de blev påvirkede af interviewerens forudfattede holdninger og idéer. Data fra trivselsundersøgelsen Fra trivselsundersøgelsen ved vi, at der er visse markante forskelle mellem de frivillige, som er meget enig eller enig i, at de nogle gange bliver stressede, og de frivillige, som er meget uenige eller uenige. De stressede frivillige er i væsentlig højere grad end de ikke-stressede tilfredse med samarbejdet med de ansatte. Herudover er der følgende markante forskelle: Der er flere stressede lokalforeningsfrivillige, der angiver, at udskiftning af frivillige betyder, at vi bruger mange kræfter på at lære hinanden at kende (33 % mod 16 %). Der er flere stressede lokalforeningsfrivillige, der angiver, at de nogle gange står over for opgaver, de ikke er rustet til at løse (33% mod 7%). Der er flere stressede lokalforeningsfrivillige, der angiver, at de ikke er indstillet på at påtage sig flere end deres nuværende opgaver for Kræftens Bekæmpelse (79 % mod 55 %). Der er flere stressede lokalforeningsfrivillige, der oplever at lokalforeningen har svært ved at finde tid til det kræftpolitiske arbejde (50% mod 30%). 29
30 Opsamling fra interviews Stress eller travlhed? Alle interviewpersonerne har svaret meget enig eller enig i udsagnet om Jeg bliver nogle gange helt stresset ved tanken om den frivillig-opgave, som jeg står overfor i spørgeskemaet. Når de bliver bedt om at beskrive deres situation med ét ord, bruger de ordene i figuren herunder. Her fordeler halvdelen af interviewpersonerne sig på ord, som kan kategoriseres som travlt, mens den anden halvdel bruger ord, som kan kategoriseres som presset. Tvinges de til at vælge mellem travlt og presset, svarer lidt flere (60 %), at de i højere grad føler sig travle end pressede. Skal løbe hurtigt Travlt Meget om ørerne (2 pers) Forpligtende Overvældet Frustration Presset (3 personer) Voldsomme opgavemængder Uoverkommeligt Opgivende Træls Mange opgaver på kort tid Magtesløs Interviewpersonerne er også blevet bedt om at placere sig på en skala fra 1 til 10, hvor 10 svarer til meget stresset i sit frivillige arbejde. Det giver et gennemsnit på 4,6, hvor langt størstedelen placerer på 5. Årsager Interviewpersonerne er blevet bedt om at fortælle med deres egne ord om, hvorfor de har svaret i trivselsundersøgelsen, at de var stressede. Her svarer 75 %, at det handler om opgaverne. Alle svarer her, at det handler om opgavemængden der er simpelthen for mange opgaver. Et par stykker nævner desuden opgavernes karakter som stressende. Et par enkelte nævner desuden, at det også er tilbud fra kommuner og andre foreninger, som kan virke stressende. Hver tredje interviewperson nævner, at der er for få frivillige, som opgaverne kan fordeles på. Desuden siger hver tredje interviewperson, at de oplever et pres fra de ansatte i Kræftens Bekæmpelse. De oplever høje forventninger og store krav til de frivillige. Dette svares især af interviewpersoner, som er formænd eller næstformænd. Et par stykker har følt sig pålagt eller presset til at påtage opgaver, som de ikke havde lyst til at arbejde med. 30 Årsag Procent For mange opgaver 75 % Pres fra de ansatte 35 % For få frivillige 35 % Egne ambitioner 25 % Andre frivillige 15 % Personlige årsager 15 %
31 Hver fjerde interviewperson nævner også, at de selv påtager sig mange opgaver, og har et stort ambitionsniveau og høje forventninger til sig selv. Ca. 15 % af interviewpersonerne nævner, at samarbejdet med andre frivillige kan være stressende. Det dækker over dårligt samarbejde, brudte aftaler osv. Ligeledes nævner 15 %, at privatlivet har en betydning på at være stresset i det frivillige arbejde. Det dækker over kræft i familien og et ønske om tid til familien. Enkelte siger desuden, at de ikke føler sig godt nok rustet til opgaverne, mens væsentligt flere siger, at de føler sig godt rustede. Her er en diskrepans med data fra spørgeskemaet, hvor 33 % af de stressede frivillige svarer, at de nogle gange står over for opgaver, de ikke er rustet til at løse. Fra fokusgrupperne kom flere af ovenstående pointer, men også andre: Opgavernes karakter, som kræver en kontinuerlig indsats ( man får aldrig fri ), og som er uforudsigelige og kan komme ud af det blå. Konflikter med andre frivillige, som sluger al energi i de perioder. Alene dét at blive spurgt om nye opgaver er en belastning i sig selv. De frivillige føler, at de, som en del af at være Kræftens Bekæmpelses lokale ansigt, har en forpligtelse til at have en viden om de kampagner, som sættes i gang, også selvom de ikke selv udfører dem. De frivillige bruger derfor energi på at sætte sig ind i de nye kampagner. Hvor ofte? Cirka halvdelen af interviewpersonerne oplever, at de ofte (hele året eller flere gange om måneden) føler sig travle eller pressede. Mens den resterende halvdel oplever, at de har det på denne måde et par gange om året. Løsningsforslag Løsningsforslagene fra interviewpersoner og fokusgrupperne kan grupperes i følgende (i vilkårlig rækkefølge): Sænke ambitionsniveauet i lokalforeningerne. Det skal italesættes, at lokalforeningerne med god samvittighed kan prioritere i opgaverne. De enkelte lokalforeninger skal prioritere opgaverne i starten af året og her aktivt tilvælge de opgaver, de vil udføre. Herefter skal de ikke kontaktes yderligere vedrørende de opgaver, de har fravalgt. Få flere frivillige i lokalforeningsbestyrelserne. Evt. en kampagne eller anden form for hjælp. Færre krav og mindre, bedre materiale fra hovedkontoret, f.eks. et idékatalog over hvad man kan lave frem for skal. Årshjul og arbejde med uddelegering (til andre frivilliggrupper) i lokalforeningerne Synliggøre de gode historier om de lokalforeninger, hvor der ikke er stress. 15 % af interviewpersonerne er interesseret i et tilbud til bestyrelsen, f.eks. et møde med en medarbejder fra hovedkontoret, mens andre 15 % siger, de måske er interesserede. 25 % vil godt hjælpe med at udvikle et sådant tilbud. Konklusion Cirka halvdelen af de frivillige, som følte sig stressede, vil i højere grad betegne sig selv som travle, mens den resterende halvdel nærmer sig stress og bruger ord som uoverkommeligt, magtesløs, opgivende og frustrerende. På samme måde er det cirka halvdelen, som oplever travlhed og pres ofte, mens resten oplever det et par gange om året. Årsagerne er primært for mange opgaver (75 % svarer dette), og dernæst et oplevet pres fra de ansatte til at påtage sig opgaver, samt at der er for få frivillige, som opgaverne kan fordeles på. 31
Hovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om stress
FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereVilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud
Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereResumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune
Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereRoskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2007/2008 TEKNISK FORVALTNING. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: 79% Svarprocent:
Trivselsundersøgelse 2007/2008 TEKNISK FORVALTNING Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 462 366 79% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Info om undersøgelsen 1 Overblik 2 Temaoversigt
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs merePatienterne har ordet
Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereCenter for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereBygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og
Læs mereForsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse 2014. test
Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:
Læs mereKvantitativ Undersøgelse
Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereDette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.
Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495
Læs mereSelvevaluering af Uddannelsesvejledningen
Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning
Læs merePatienterne har ordet
Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereBIT-evaluering efteråret 2013
BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:
Læs mereBrugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mere1: Stress. Februar 2013
1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereEVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER
2011 EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER INDHOLDSFORTEGNELSE Evaluering af Familiestyrelsens adoptionsforberedende kurser 3 Det adoptionsforberedende kursus 3 PRAKTISKE FORHOLD
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereSpørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
Læs mereArbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen
Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe
Læs mereRoskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent:
Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 5536 4762 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Resultater - - Total INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereSeptember 2013. Faktaark Forbedringsforslag
September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mere